Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 13626 Klager: N.N Indklaget: CVR-nr.: 26 83 52 75 DækXperten v/Bárdur Joensen Dalsagervej 16 9850 Hirtshals Klagen vedrører: Reparation af bil Ikke-medlemsvirksomhed Modtagne dokumenter: 1. 2. 3. Nævnets sammensætning: Kim Rasmussen Helle Brasch Erik S. Rasmussen Afgørelsesdato: 24. april 2015 Forbrugerens klage Virksomhedens kommentarer Øvrige dokumenter modtaget i perioden fra klagens oprettelse til nævnets afgørelse fremgår af sagen på ankenævnets hjemmeside Parternes krav Klager har krævet, at indklagede skal betale 21.427,43 kr. samt afmontere den isatte ombytningsmotor. Indklagede har krævet, at klageren ikke gives medhold. Sagsfremstilling Klagerens bil er en Land Rover Freelander 2,0 D, der er indregistreret første gang den 31. marts 2000. Indklagede skiftede i januar måned 2013 motor på bilen og sendte i den forbindelse en faktura på 21.427,43 kr. inkl. moms. Af fakturaen fremgik det, at 10.500 kr. ekskl. moms vedrørte selve motoren, mens den resterende del af fakturaen vedrørte arbejdsløn og øvrige reservedele. Klageren har oplyst, at han allerede den 30. januar 2013 reklamerede til indklagede over motoren. Den oplysning har indklagede ikke anfægtet, og i en mail af 4. juli 2014 har indklagede bl.a. anført følgende: ”N.N har fået skifte motor 28/1-2013 det er rigtig og efter følgerne har han været på værkstedet her op til 10 gange også hos Sindal autoophug 1 gang, de er indover i den sag, da de har leveret motoren til mig..” Klagerens advokat N.N har i et brev af 2. juli 2014 til indklagede bl.a. oplyst følgende: Ankenævn for biler | Lautrupvang 2 | 2750 Ballerup | sekretariat@bilklage.dk ”I løbet af et års tid har bilen og motoren været til eftersyn og fejlretning hos såvel dig som Sindal Autoophug. Dette skyldes, at der er konstateret en periodisk fejl som har været der hele tiden. Motoren hakker og drypper olie. Det har ikke været muligt at finde fejlen og bring motoren i en driftsmæssig tilfredsstillende stand. …” Indklagede har i den ovenfor anførte mail af 4. juli 2014 også anført, at hverken han eller Sindal Autoophug trods gentagne forsøg har været i stand til at fremprovokere de påståede fejl og mangler. Indklagede har forholdt sig til klagen sådan: ”Indklagede er enig i de oplysninger klager har angivet: Nej Der er ingen fejl på bilen/motoren der ikke var det før Indklagede er enig i klagers fremstilling af sagsforløbet: Nej Bilen har vi sendt 2 andre steder hen for at de kan kontrollere arbejde men de er enig med os at der er ingen fejl på vires arbejde og den motor Indklagede er indstillet på at imødekomme klagers krav: Nej Vi har lave mange forbedringer så som rense hele diesel anlægget inkl. Tank som vare fyldt med spæner og meget andet lort og det tydelig tegn på ar den bil ikke kun har kørt på Diesel man tanker på tankstation U/B og vi har altid haft en låne bil til ham + at han har lånt min varebil til at køre affald og bygge metriaker med og vi har brugt mange timer på at lede efter fejl som vi ikke kan få frem. Og vi skal huske at bilen også gjorde det men den gammel motor og at N.N selv ville have skifte motor pga. Den anden brugte så meget olie og turboen ikke virkede og det er stadig det gammel el-lednings net i bilen og det tyder på at det er der fra og vi vil bare ikke bruge mere til på den da han nægter at betale for det.” Bilen er gennem Ankenævnet blevet undersøgt af en sagkyndig, som på baggrund af en test den 12. marts 2014 har besvaret spørgsmålene sådan: ”Spørgsmål 1) Kan du konstatere, at motoren sætter ud/hakker? Hvis ja, skyldes dette fejl ved motoren, eller skyldes problemerne andre forhold ved bilen? Svar 1) Ja. Det kunne under prøvekørslen konstateres at bilen hakker meget kraftigt periodisk. Ved prøvekørslens start var motoren kold, og her var fejlen meget udpræget de første par km, men også da motoren blev driftvarm hakkede motoren en enkelt gang. Spørgsmål 2) Kan du konstatere, at motoren lækker olie? Svar 2) Ja, der er konstateret oliespild fra motoren, med oliedråber hængerne under motoren. Dette oliespild er antageligt kommet over en længere periode. På bilens bundplade - som er monteret under motoren kunne der ikke konstateres "frisk olie". Spørgsmål 3) Er det din vurdering, at problemerne med motoren har været til stede på leveringstidspunktet (januar 2013), eller at de har været under udvikling på leveringstidspunktet? Side 2 af 4 Svar 3) Det er ikke muligt at konstatere hvornår fejlene er opstået, men det vurderes at olielækagen har været under udvikling på leveringstidspunktet, og er så blevet mere udpræget med tiden. Spørgsmål 4) Er det din vurdering, at fejlene – eller nogle af dem – har haft en sådan karakter på leveringstidspunktet, at de på daværende tidspunkt ville have medført anmærkninger ved et effektivt syn hos en godkendt synsvirksomhed? Svar 4) Det er svært at sige med sikkerhed. Men hvis motoren hakkede så kraftigt, som under denne test, ville det med stor sandsynlighed blive påtalt til et syn. Oliespildet vil godt kunne synes. Spørgsmål 5) Kan problemerne udbedres og i givet fald hvordan, og hvor meget vil det koste? Svar 5) Problemerne burde kunne afhjælpes. Motorudsætterne skyldes umiddelbart ikke mekanisk fejl på motoren. Man skal begynde med at undersøge nærmere hvad der er grunden til at der er lagret 3 fejlkoder i motorstyringen, da det er sandsynligt at det er her fejlen ligger. De 3 fejlkoder på motorstyringen er: - 142 Nålebevægelsesføler fejlbehæftet, fejl sporatisk. - 13 Luftmængdemåler signal for lille, fejl sporatisk. - 129 Omdrejningstalsgiver 10111100. Motoren bør afrenses for gammelt oliespild og holdes under opsyn for evt. nye lækager. Det er ikke muligt at prisangive reparationerne, da fejlårsagerne er ukendte. Spørgsmål 6) Er der andre oplysninger, der har betydning for de fejl, som du har konstateret? Det kunne fx være tegn på særlig brug eller misbrug af bilen eller forkert opbevaring. Svar 6) Nej...” Ankenævnets begrundelse og afgørelse Indklagede har leveret og isat en ombytningsmotor for klageren den 28. januar 2013. Det må efter det oplyste lægges til grund, at klageren allerede kort efter leveringen reklamerede over, at motoren hakkede og satte ud, og at den reklamation blev gentaget adskillige gange i den følgende tid. Det må også lægges til grund, at klageren på et tidspunkt i forløbet reklamerede over, at motoren spildte olie. Den sagkyndige har bekræftet de mangler, som klageren har gjort gældende, og ankenævnet lægger derfor til grund, at manglerne allerede var til stede på leveringstidspunktet, og at der derfor var tale om en mangelfuld ydelse og leverance. Den sagkyndige har anført, at problemerne bør kunne afhjælpes. Under hensyn til, at indklagede har haft adskillige afhjælpningsforsøg, finder ankenævnet, at der ikke kan ydes indklagede flere afhjælpningsforsøg. Da motoren sidder i bilen, og formentlig vil kunne afhjælpes, finder ankenævnet, at klageren ikke skal have adgang til at ophæve den del af aftalen med indklagede, som vedrører køb af motoren. Ankenævnet finder i stedet, at indklagede skal give klageren et afslag i prisen på den fremsendte faktura. Afslaget kan passende sættes til 10.000 kr. inkl. moms. Side 3 af 4 Da klageren i det væsentligste har fået medhold, skal klagegebyret tilbagebetales til klageren, jf. vedtægternes § 26, og indklagede skal betale sagsomkostninger til ankenævnet. Da indklagede ikke er medlem af en af ankenævnets brancheorganisationer, skal indklagede betale 19.000 kr. ekskl. moms for sagens behandling og 1.500 kr. ekskl. moms for indhentelse af sagkyndigerklæringen. Sagsomkostningsbeløbet fremgår af vedtægternes § 27, stk. 3, stk. 4 og stk. 6, jf. bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2014 om omkostninger ved godkendte private klage- eller ankenævn. A F G Ø R E L S E: Indklagede, DækXperten v/Bárdur Joensen, skal inden 30 dage fra forkyndelsen af denne afgørelse betale 10.000 kr. til klageren, N.N. Beløbet skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 8 % fra den 8. december 2014 til betaling sker. Endvidere skal indklagede inden 30 dage fra forkyndelsen af denne afgørelse betale et sagsomkostningsbeløb på i alt 20.500 kr. ekskl. moms til ankenævnet. Klagegebyret på 300 kr. tilbagebetales af ankenævnet til klageren. Sign. Kim Rasmussen Side 4 af 4
© Copyright 2025