Regelsæt 2015

Lyng
Rollespils
Regelsæt
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Indhold
Velkommen .......................................................................................................................................... 2
Ordbog ............................................................................................................................................. 3
Magi .............................................................................................................................................. 3
Alkymi ........................................................................................................................................... 3
Smedning ...................................................................................................................................... 4
Ingame og Offgame .............................................................................................................................. 4
Evner og Modevner .............................................................................................................................. 4
Kamp .................................................................................................................................................... 4
Døds Regler .......................................................................................................................................... 4
Våben Regler ........................................................................................................................................ 5
Skjolde .............................................................................................................................................. 5
Rustnings Regler................................................................................................................................... 5
Ressource Regler .................................................................................................................................. 6
Opstart af Karakter............................................................................................................................... 6
Evner ................................................................................................................................................ 6
Valgfrie evner ................................................................................................................................... 6
BG ......................................................................................................................................................... 7
Racer .................................................................................................................................................... 7
Kostume krav og Fuldt kostume ...................................................................................................... 8
Krav til rollen, hvis man spiller noget med magi.............................................................................. 8
Magiske Regler ..................................................................................................................................... 8
Magisk RP ......................................................................................................................................... 9
Magi.................................................................................................................................................. 9
Almindelige magier og magiske effekter ....................................................................................... 10
Magiske skriftruller ........................................................................................................................ 10
Evne beskrivelser ............................................................................................................................... 10
Oversigt over valgfrie evner for kriger og tyv .................................................................................... 15
Kriger Karakterark .............................................................................................................................. 16
Tyv/Jæger Karakterark ....................................................................................................................... 17
Velkommen
Velkommen til Lyng Rollespils regelsæt. Regelsættet vil fortælle om de regler, som er i rollespillet,
som spilles torsdag aften på Lyng fritidscenter. Regelsættet er et kampagneregelsæt. Det betyder,
at ens karakter kan blive stærkere jo længere tid, man spiller på den. Der vil være visse uskrevne
regler, som man vil støde på ude i rollespillet. Reglerne, skrevne som uskrevne, lærer man kun ved
at være en del af rollespillet og læse regelsættet. Til andre arrangementer bruger vi ofte dette
regelsæt med udvidelser eller lidt ændrede regler.
En god rollespiller, er en spiller, der gør det sjovt og spændende for sig selv og andre at deltage.
God fornøjelse.
2
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Ordbog
Profession: Det er en ”sti” eller ”levevej” man vælger. Eksempelvis kriger, tyv, præst, osv.
Karakterark: Det papir, der fortæller, hvem man er og hvad man kan, i rollespillet.
Evner: Det, som definerer, hvad ens karakter kan i spillet.
LP: Livs point, der beskriver karakterens fysiske udholdenhed.
RP: Rustnings point, der beskriver en rustnings beskyttelsesværdi.
BG: Baggrundshistorien er et resume, som fortæller, hvem karakteren er.
EP: Erfarings point, som optjenes i løbet af spillet og bruges til at købe evner for.
Mana: Dette er den energi, man bruger for at kaste magi.
Ingame: Når man er med i rollespillet og spiller sin karakter/rolle.
Offgame: Når man ikke er med i rollespillet. Det viser man ved at lægge sin hånd oven på hovedet.
SL /GM: Spilleder/Gamemaster, der styrer de overordnede rammer og begivenheder for spillet.
NPC: Non-Player-Character og betyder ikke-spilbar-karakter og er spillere, der hjælper SL.
SG: Spil genstand, som man kan købe, sælge eller stjæle inde i spillet. Der vil være et SG-mærke på
en sådan genstand eller det kan være en ressource, der bruges i spillet, såsom penge, metal, dyr
og urter/svampe.
Magi
Magi: En magers primære egenskab i at skabe magi ved at bruge mana.
Bønner: En præsts primære egenskab til at skabe magi ved at bruge mana.
Mana: Den energi en mager eller bruger for at kaste magi.
Ritual: Magerens eller præstens egenskab til at skabe overnaturlige effekter, der kræver mere
Mana og forberedelse, men varer som regel længere.
Velsignelse: Præsten kan i forbindelse med en gudstjeneste eller messe give andre spillere
velsignelser, der styrker dem.
Ritual Mana: Den energi mageren eller præsten kan bruge til at lave ritualer/kaste velsignelser.
Ritual Mana kan ikke bruges til at kaste almindelig magi eller bønner.
Magi Skole: En gruppe af magier, hvis effekter er beslægtet med hinanden. De fem magiskoler er;
Nekromantik, Elementalisme, Sindsmagi, Defensiv Magi og Arkanisk Magi.
Alkymi
Alkymi: Evnen til at kunne skabe drikke ved at blande udvalgte ingredienser.
Drikke: En fælles betegnelse for alt apotekeren kan lave med alkymi.
Eliksir: En gruppe af drikke, som generelt giver gode effekter. Kan ikke bruges på døende
karakterer.
Gift: En gruppe af drikke, som generelt giver skadende effekter. Kan ikke bruges på døende
karakterer.
Salve: En gruppe af drikke, som virker ved kontakt med hud. Det vil sige at drikken er som en
berøringsmagi, hvor man tydeligt hælder den på målet. Salver kan godt anvendes på døende
karakterer. En anden mulighed er at anvende det på sit våben, for at stikke en modstander for
våbenskade plus den effekt salven har, det virker dog kun på 1 slag.
Granater: En gruppe af drikke, der ikke skal indtages, men kastes som en markør-magi.
Ingredienser: Urter, svampe og i sjældne tilfælde andre ting, som anvendes i specielle opskrifter.
Opskrift: Den almene formular for blanding af drikke ved brug af urter og svampe. Alle opskrifter
står i dette regelsæt.
Specielle opskrifter: Er spilgenstande indsat af SL, som kan anvendes en eller flere gange. Disse
opskrifter giver specielle effekter, men er ofte mere krævende at lave, idet de ofte kræver
specielle ingredienser.
Katalysator: En unik drik, der forstærker effekter af andre drikke.
3
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Smedning
Rune: Et bogstav fra et oldgammelt alfabet, med en karakteristisk kantet og enkel form, der er
velegnet til indridsning i træ og sten. En rune er en magisk genstand som smedes på en genstand.
Metal: En generel betegnelse for materialer en smed anvender. Dette er som regel jern, sølv og
guld.
Ædelsten: Eksempelvis Diamanter, Rubiner, Safirer m.m.
Ingame og Offgame
Bevæger man sig i spilområdet i kostume og evt. med et våben, er man som hovedregel en del af
spillet. Man kan dog altid træde ud af spillet. Dette gøres ved at lægge en hånd på hovedet, men vi
opfordre til at gå offgame så diskret som muligt, således at det ikke forstyrrer andre spillere.
Evner og Modevner
Der er evner i regelsættet, som bruges imod andre spillere. Disse evner har en modevne.
Tyve evner (bestjæle, snigmord og bonk) bruges imod opmærksomhed, hvor magiske effekter,
såsom magier og bønner, bruges mod viljestyrke.
Ved lighed i evnerne vinder forsvaren altid!
Eks. hvis en lommetyv, som har niv 4 i bestjæle, forsøger at stjæle fra en byvagt, som har niv 4 i
opmærksomhed, så vinder byvagten, og han opdager tyven.
Kamp
Kamp i live rollespil er en fysisk aktivitet, og det kan være kaotisk, så det kan godt gøre lidt ondt.
Kampen foregår ved at slå hinanden med gaffa-/latexvåben. Man har et antal livspoint (LP), der
symboliserer, hvor meget skade man kan tage før man er dødeligt såret. Derudover kan man have
rustning på, som giver RP. Forskellige våben, kan give forskellig skade. Når man slår folk og
rammer, siger man, hvor meget skade man giver, hvis man giver mere eller mindre skade end hvad
der er normalt for våbnet.
Et polstret våben kan slå relativt hårdt og faktorer, som størrelse og alder spiller ind. Man slår ikke
efter hoved, hals, skridt og aldrig så hårdt at det gør rigtigt ondt. Sker det alligevel, så er man
forpligtet til, at tjekke om vedkommende er ok og få sagt undskyld.
Døds Regler
Når ens karakter går på 0 LP er man døende eller dødelig såret. Det betyder at man lægger sig på
jorden og er bevidstløs, dog har man chancen for at nogen genopliver en. Man befinder sig i denne
tilstand sig i 15 min. Derefter er karakteren død og man går offgame op til SL. Hvis man bliver
dødelig såret under større slag er det i orden, at man som dødelig såret kravler væk fra midten af
slagmarken for at ligge døende. Dette må ikke udnyttes til at komme til en der kan hjælpe, men er
rent sikkerhedsmæssigt, når de andre kæmper videre!
Man må ikke ligge sig ned og lade som om man er død i kamp, fordi det vil bevirke at spillerne vil
slå på døende spillere for at sikre sig, at de er døde.
4
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Våben Regler
Det er altid SL, arrangører eller udpegede folk, der bestemmer om et våben er godkendt eller ej.
Alle våben skal efterses inden spilstart. Det gælder selvom det har været godkendt før. Bliver
våbenet ikke godkendt, inddrages det til spillet er slut.
Det er vigtigt at enderne er polstrede, samt at kernen ikke kan ”mærkes” ude i spidsen og
våbenet må ikke være for hårdt. Kastevåben skal være uden fast kerne og pile må ikke være
hjemmelavede. Våben, der er købt, bliver ikke nødvendigvis godkendt, bl.a. ikke mærket Calimacil.
Vi foreslår I køber jeres våben i anerkendte rollespilsforretninger.
Der må ikke skydes med bue efter mørkets frembrud af sikkerhedsmæssige årsager.
Våben
1 håndsvåben
2 håndsvåben
Bue
Kastevåben
Kniv/ improviseret våben
Spyd/Hellebard (2 håndsvåben)
Stav (2 håndsvåben)
Max længde
Fra navle og ned
Fra hagen og ned
Max 25 pund
Fra albue til håndled
Fra albue til knyttet hånd
Ca. 20 cm over hovedet
Ca. 10 cm over hovedet
Skade
2 LP
3 LP
3 LP
2 LP
1 LP
2 LP
1 LP
Skjolde
Alle skjolde skal efterses inden spilstart. Det er altid SL, arrangører eller udpegede folk, der
bestemmer om et skjold er godkendt eller ej.
Vi godkender rundskjolde op til 80 cm i diameter, samt almindelige skjolde op til 60x100 cm.
Spilleren skal være i stand til at holde skjoldet i strakt arm i mindst 30 sek.
Rustnings Regler
En spiller kan tage rustning på for at få en bedre beskyttelse. Når en spiller tager rustning på
beskytter rustningen med sine Rustningspoint (RP). En rustning giver RP i forhold til
rustningstypen, samt hvor den dækker spilleren (kroppen/begge arme/begge ben/hoved).
Eks. En spiller tager en ringbrynje på, der dækker kroppen og begge arme. Derfor får spilleren 6
RP, da rustningen giver 4 RP for kroppen og 2 for begge arme.
Rustningstype
RP krop
RP Hoved, Arme og Ben
Slagkofte
2
-
Læderrustning
3
1
Ringbrynje
4
2
Pladerustning
5
3
For at få RP fra arme og ben skal begge ens arme eller ben have rustning på.
Når en spiller har RP og tager skade vil spilleren miste RP før sine LP, fordi rustningen beskytter
ham. Dette gælder også, hvis man bliver ramt hvor rustningen ikke dækker!
Man kan tage flere stykker rustning på og dermed ligge alle RP fra alle rustningsstykkerne
sammen. Det gælder dog ikke, hvis det er samme rustningstype på samme kropsdel. Eks. to
ringbrynjer over hinanden gælder ikke. Er man i tvivl om, hvor mange RP man har, spørg SL.
RP beskytter spilleren mod magisk skade. Efter en rustningen mister RP, skal repareres af en
smed for at få RP igen. Rustningen får ikke RP tilbage mellem spilgange.
For at bære rustning skal man have evnen til det.
Alle kan bære slagkofte uden evner.
Krigere og Tyve/Jægere kan bære alle typer armskinner uden evner.
5
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Ressource Regler
Alle kan udvinde metaller i minen og samle urter og svampe som er i spil.
Har man en af evnerne jage, mark, minedrift, urtegroning eller urtesamling, så kan man få
udleveret ressourcer i starten af hver spilgang.
Ressourcer skal afleveres til SL i slutningen af spilgangene. Handelshuse, smedjer og lignende kan
opbevare ressourcer imellem spilgangene ved SL.
Spillere med Jage eller Urtesamling kan 1 gang hver spilgang bruge 15 min på at jage/samle urter
ude i området. Derefter går man til SL og siger man har været ude at jage/samle urter, hvorefter
man vil få udleveret udbyttet baseret på ens evner.
Man udvinder metaller ved at gå ned i minen og går offgame op til SL og siger man er i minen.
Efter 10 min får man udleveret sit udbytte og går offgame ned i minen igen og går derfra ingame.
Opstart af Karakter
Når man starter sin karakter skal man vælge, hvilken race og profession, altså en levevej, man
kunne tænke sig at spille. De mest almindelige karakterer er kriger, tyv, smed og apoteker. De
øvrige professioner er mager og præst. Mageren og præsten vil dog kræve en SL godkendt BG og
et fuldt kostume. Ved evner eller racer, der kræver fuldt kostume, skal man sende et billede, af sin
sig selv i sit kostume, til SL på SL@lyngrollespil.dk.
Evner
Til hver profession hører et karakterark. På dette ark kan man se, hvilke evner der er alment
tilgængeligt for den enkelte profession og til hvilket niveau evnen kan tages. Såfremt en evne med
niveau opdeling optræder 2 gange på samme karakterark, ligges de to evners niveauer sammen.
Eks. en tyv med Bestjæle 5 i sine almindelige evner, kan vælge at tilkøbe sig adgang til yderligere 5
niveauer i fri evner (se afsnittet nedenfor). Dermed kan han opnå Bestjæle niv. 10.
Se afsnittet Evnebeskrivelse for at se, hvad de enkelte evner gør.
Nogle evner har krav, der skal opfyldes, før de kan købes. For eksempel kræver Våbenmester
evnerne at man har brugt nogle EP inden de købes. Ligeledes har nogle få evner krav om at
spilleren har et fuldt kostume, som beskrevet i afsnittet "Kostume Krav og Fuldt Kostume".
Valgfrie evner
Alle professioner har nederst på karakterarket plads til nogle valgfrie evner, der kan vælges ud fra
en liste med evner, som tilhører hver profession. Man kan maksimalt tage 2 samlerevner, som
indbefatter Jage, Urtesamling, Mark og Minedrift. Hver evne på listen, kan kun købes én gang.
Når man vælger at købe en valgfri evne bliver evnen påført og feltet er låst til denne evne. Når et
felt er låst kan dette ikke låses op igen. Når der ikke er flere pladser på arket kan man ikke købe
flere valgfrie evner. Se under afsnittet Oversigt over valgfrie evner for at se hvad hver profession
man kan få.
6
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
BG
En BG er en kort historie/resume, som fortæller, hvem din karakter er.
BG'en og kostume kan udløse bonus EP, og adgang til professioner, som mager og præst, samt
specielle racer og evner. Det kan også udløse evner man normalt ikke ville have adgang til.
BG'er skal afleveres mindst 1 uge før man vil spille karakteren, så SL kan gennemlæse og godkende
den. En BG må maks. være 1 side lang og der skal være et billede af spilleren i sit fulde kostume.
Læs mere herom på hjemmesiden under Torsdagsrollespillet – Kontakt til spilledelsen/BGér.
SL sammensætter et karakterark på baggrund af spillerens BG, evneønsker og kostume.
Racer
Alle racer har en række start bonusser som man kan få, hvis man har et fuldt kostume på (se
afsnittet nedenfor). Hvis man ikke har et fuldt kostume, så får man racebonussen for menneske
uanset hvad race man spiller.
Hvis man er ny til spillet vil man blive hjulpet i starten af pædagogerne og få racebonus uanset
kostume.
Derudover har vi en række racer, som ikke indgår i regelsættet og er SL-styret. For eksempel:
Trolde, udøde, dæmoner, nymfer mm.
Standard
Racer
Menneske
Thulding
Elver
Sort Elver
Dværg
Race
Bonusser
16 EP til opstart
12 EP til opstart
Skjold
14 EP til opstart
+2 Mana
Læse og skrive Elvisk
+1 niv. Viljestyrke
14 EP til opstart
+1 niv. Opmærksomhed
+1 niv. Viljestyrke
13 EP til opstart
+1 niv. Viljestyrke
Krav
Restriktioner
-
Mager, præst
kræver SL tilladelse
-
Elverører (latex
eller pakketape)
Start
LP
5 LP
5 LP
Start
Sprog
Talansisk
Talansisk
5 LP
Elvisk
Sorte i huden,
sorte latexører
eller tape
Skæg og evt.
pude til maven
-
5 LP
Elvisk
-
6 LP
Dværg
Kan ikke være
mager eller præst.
Kan ikke bruge
skriftruller.
Kan ikke være
præst.
7 LP
Sortisk
5 LP
Sortisk
Ork
12 EP til opstart
+1 niv. Håndgemæng
Mørkegrønne i
huden
Goblin
14 EP til opstart
+3 niv. Opmærksomhed
Lysegrønne med
en rød streg på
næsen
7
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Kostume krav og Fuldt kostume
For at deltage i rollespillet er der ikke fastsat en standart for, hvordan et kostume skal se ud.
Spiller man specielle professioner, som mager og præst, er der nogle krav til mængden af kostume
man har på. Et fuldt kostume indebærer som minimum rollespilsbukser og rollespilsbluse eller
en kjole eller lignede, der vil passe karakteren. En kreativ tilgang til kostumet opmuntres, men
ofte skal man kunne kende en mager ved blot at se på ham, og ikke være i tvivl om hans
profession.
Der vil være særlige kostumekrav for at spille noget ud over, hvad der findes i det grundlæggende
regelsæt og man skal kontakte SL forinden for at få en godkendelse af karakteren.
Mager
Fuldt kostume og egne markører til magi.
Evt. materialer, såsom røgelse, teaterblod,
snor, armbånd og mel.
Præst
Fuldt kostume, helst i gudens farver.
Et tydeligt symbol for guden, en bog med
gudens religionstekst, samt egne markører til
magi.
Krav til rollen, hvis man spiller noget med magi
Først og fremmest skal det siges at magi er svært at spille på. Det er en fælles opgave mellem dem,
der spiller magibrugere og dem, som bliver ramt af magien at gøre magi og bønner ”realistiske”.
Derfor er det vigtigt, at de, der spiller mager og præster kan håndtere rollen.
Alle roller, som bruger magi skal SL godkendes før man kan få lov at spille dem.
Alle spillere bør kende til de grundlæggende magiske effekter, der er nævnt i det næste afsnit. Det
er den magiudøvendes ansvar at sikre, den påvirkede spiller ved, hvilke effekter han er ramt af.
Hvis effekten ikke er nævnt i det grundlæggende regelsæt, skal den magiudøvende forklare
effekten.
Det er krævet, at magerne bruger magi ordene for at kaste magierne. De skal enten huskes eller
læses op fra deres magerbog.
Det forventes at præsterne spiller på at de tilbeder deres gud. Det vil sige, at de opfører sig i
forhold til gudens budskab. En præst bør holde eller deltage i mindst en gudstjeneste for sin gud
hver spilgang. Når der kastes bønner kræves det, at man som minimum fremsiger en lille bøn på
mindst 5 ord.
Magi Regler
Man kan få magiske effekter, der hæver en spillers evner, fra alkymi, runesmedning, velsignelser,
bønner, magi, ritualer og magisk genstande.
En evne kan hæves over det højeste niveau spilleren kan få på karakterarket.
Magiske effekter der hæver den samme evne kan ikke lægges sammen. Man bruger den bedste
effekt.
Magiske effekter holder hele spilgangen ud, medmindre andet står skrevet for effekten.
Ligesom man kan få magiske effekter, som hæver ens evner midlertidigt, kan man også få magiske
effekter, som sænker ens evner midlertidigt. Disse virker på samme måde som de "gode magiske
effekter" bortset fra at man skal tage den værste effekt. En evne kan ikke komme under niveau 0.
Hvis en spiller bliver ramt af effekter, der både er gode og dårlige, så virker den bedste og den
værste effekt.
8
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Alle almindelige magiske effekter kan, som regel ophæves af magien ophæve magi.
Alkymieffekter kan kun ophæves med magien eller drikken ophæve alkymi.
Man kan ikke få bonus til en evne man ikke har skrevet på karakterarket. Dette gælder også, hvis
man har en ledig valgfri evne og man vil kunne vælge den. Står evnen ikke skrevet på selve
karakterarket kan man ikke få nogen bonus til evnen!
Magisk RP
Lige som man kan få en bonus til evner kan man også få bonus til sine RP. Dette skal tænkes som et
magisk skjold som beskytter spilleren samt rustning, og derfor mister man Magisk RP først. Hvis
man får magisk RP, lægges det til de RP man har. Man kan godt få magisk RP selvom man ikke har
rustning på.
Hvis man allerede har magisk RP og får flere magiske RP, så skal man tage den bedste værdi og
den mindste bonus bliver ophævet.
Magi
Der findes flere forskellige måder at kaste magi på i spillet. Nedenfor beskrives de mest almindelige
måder:
Berøringsmagi: Kasteren skal røre målet for at påvirke ham med magi. Når berøringsmagier kastes
har man 10 sek. til at berøre en anden spiller, som bliver påvirket af magien. Når man ikke dette,
ophæves magien og mana'en er spildt.
Pegemagi: Kasteren peger på målet, som bliver ramt af magien. Pegemagier kan i stedet kastes
som berøringsmagi.
Markør-magi: Kasteren kaster en rispose og den som bliver ramt, bliver påvirket af magien. Hvis et
skjold bliver ramt af en markør-magi, så bliver bæreren ramt af magien og der sker ikke noget med
skjoldet. Man har 10 sek. til at kaste risposen, inden magien bliver ophævet og mana’en er spildt.
Hvis man ikke rammer med markøren er magien brugt og mana'en er spildt.
Markør-magier kan i stedet vælges at blive kastet som berøringsmagi og ingen markør bruges.
Kæde: Magien kastes som en pegemagi på op til 3 forskellige mål inden for 10 sekunder.
Storm: Magien kastes som en markør magi, men kasteren får 3 markører, som skal kastes 1 af
gangen.
Gruppe: Magien kastes på op til 5 personer, som står inde for en 2 meter af kasteren.
Masse: Magien rammer alle som kan høre kasteren.
Skjold: Magien tager 30 sekunder at kaste, og kræver at kasteren rører målet, når magien er klar.
Målet skal markeres med et blåt bånd om armen. Skjolde har en beskyttende effekt.
Barriere: Magien tager 30 sekunder at kaste, og kræver at kasteren rører målet i slutningen af
kastet, målet skal markeres med et rødt bånd om armen. Barriere har en engangseffekt.
Mur: En markering på op til 5 meter, som mageren sætter op som en del af et ritual. Hvis
markeringen er et reb skal rebet være i en synlig farve i enten Rød, Gul, Grøn eller Blå. Rebet må
ikke være hørfarvet (almindelig rebfarve). Muren kan også være markeret med en lille stofvæg,
der højst er 30 cm høj. Alle som krydser markering bliver påvirket af murens effekt. Kasteren skal
være til stede for at opretholde muren og fortælle hvad dens effekt er.
Aura: Rammer altid kasteren selv og giver en række effekter i 10 min. Efter de 10 min. mister han
de første effekter og får nogle andre effekter. Når magien kastes skal præsten hurtigt male sit
ansigt med 2 lodrette streger under hvert øje. Ingen effekter fra en aura kan ophæves med magi!
Man kan kun kaste en Aura hver spilgang.
Magisk Våben: Hvidt stofbånd om våbnet.
Specielle Magiske Våben: Orange stofbånd om våbnet, hvis det kan mere end skade magisk. Dette
kan f.eks. være runevåben eller specielle SG genstande.
9
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Almindelige magier og magiske effekter
Nogle magier, såsom Frygt og Charmere, har en værdi markeret med et tal eller et 'X', som
repræsenterer mageren eller præstens magi niveau. Disse magier kan modstås, hvis målets
viljestyrke er lig med eller højere end magiens værdi. Modstår man magien, bliver man ikke
påvirket af den. Man er som udgangspunkt ikke klar over, at nogen har kastet magi på en,
medmindre man har set eller hørt kasteren kaste den.
Befale X: <ord>: Mageren kalder et ord eller kort sætning, som man skal forsøge at udføre efter
bedste evne i 30 sekunder eller indtil opgaven er udført.
Charmere X: Målet opfatter kasteren som en af sin bedste ven i 5 min.
Destruer skjold/våben: Skjoldet eller våbnet, der bliver peget på går i stykker og skal repareres før
det kan bruges igen. Dette gælder også magiske våben og skjolde.
Dræn Styrke: Målet falder til jorden og kan ikke gøre noget i 30 sekunder.
Forstene: Målet kan ikke bevæge sig og kan ikke tage skade eller påvirkes af magi, på nær af
ophæve magi i 10 sekunder.
Frygt X: Målet løber væk fra kasteren, så hurtigt han kan, i 15 sek.
Hold Person: Målet kan ikke flytte sine fødder i 10 sek.
Ophæve Magi: Ophæver 1 nævnt magisk effekt på målet, alle magiske effekter på målet, dog
ophæver den ikke magiske effekter på genstande.
Opvarme våben: Våbenet skal ligge på jorden og kan ikke anvendes i 10 sek. Hvis våbnet ikke bør
ligges ned, eks. Ved et markslag skal våben sættes i skeden og ikke anvendes i perioden magien
virker. Ejer man ikke en våbenskede skal våbnet på letteste vis fjernes fra spil.
Paralyse: Målet kan ikke bevæge sig i 5 sek.
Smerte: Målet har så ondt, at han ikke kan løbe eller slås i 10 sek., men kan blokere angreb for at
forsvare sig selv.
Søvn X: Målet bliver bevidstløs i 30 sek. eller indtil han tager skade. Kan ikke bruges i kamp.
Usynlighed: Man kan ikke se usynlige personer eller gå ind i dem. Usynlighed bliver ophævet i det
man tydeligt påvirker objekter (døre eller tager ting), hvis man larmer eller hvis man går i kamp.
Markeres ved at man tydeligt holder et stykke gult bånd i en knyttet hånd, hævet over hovedet.
Vælt: Målet skal gå 2-3 skridt tilbage og lægge sig helt ned før han kan rejse sig igen.
Magiske skriftruller
Alle kan bruge 1 skriftrulle, uden at bruge Mana, hver spilgang. Derefter koster det 2 Mana at
bruge en skriftrulle. Man bruger den ved at læse magiordene højt og rive den i stykker. Hvis
magien er en markørmagi og man ikke har nogen risposer, kan man kaste den som en
berøringsmagi. Skriftruller holder indtil brugt. Magiske skriftruller kan laves af magere under
ritualer.
Evnebeskrivelser
Alkymi:
Giver evnen til at lave eliksirer, gifte og salver.
Niv 1: Giver adgang til alle alkymi niv. 1 opskrifter. Man kan her benytte røde- og hvide urter og
alle slags svampe.
Se desuden apoteker regelsættet for en beskrivelse af, hvordan evnen anvendes.
Krav: Fuldt kostume og evt. adskillige flasker, beholdere og tasker. Egne markeringer til flasker,
samt en opskrifts bog.
10
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Bestjæle:
Evnen til at stjæle fra andre. Dette gøres ved at lægge hånden på en personens skulder og sige sit
niveau i bestjæle. Ofret siger sit niveau i opmærksomhed. Hvis det lykkedes går man diskret offgame og ofret viser alle sine ingame genstande til tyven, der må tage op til en håndfuld af disse.
Man skal ikke udlevere ting, som er ens egne, men typisk de penge man bruger i spillet og/eller SG
genstande. Hvis andre står i nærheden og opdager at man lægger hånden på skulderen, så har de
opdaget, at man er ved at stjæle fra vedkommende.
Bonk og Snigmord:
Bonk er evnen til at slå andre bevidstløse og snigmord er evnen til snigmyrde andre, når de er
uopmærksomme. Modevnen til disse evner er opmærksomhed.
Man skal udføre angrebet bagfra og fremsige evnen man bruger, samt sit niveau i bonk eller
snigmord, hvorefter modparten fremsiger sit niveau i opmærksomhed.
Evnen kan ikke bruges imod personer der er i kamp.
Bonk:
Lykkedes man i at bonke ofret, bliver ofret slået ud i 5 minutter og mister hukommelsen fra 1
minut inden han blev bonket. Tager ofret skade, mens han er bevidstløs, vågner han op igen. Man
kan kun bonke med knive og køller, men virker ikke hvis ofret har hjelm på!
Snigmord:
Lykkedes snigmordet, ignorerer angrebet ofrets RP (rustningen tager ikke skade) og han går
direkte på 0 LP og er døende. Bliver angrebet derimod opdaget, tager ofret ingen skade. Man kan
kun snigmyrde med knive!
Dirke lås:
Evnen til at åbne en lås uden nøgle. For at bruge denne evne, skal man bruge dirkeværktøj, som
ingame minimum er en rulle malertape. Når man har dirket en lås påsættes malertapen og låsen
skal repareres af en smed for at virke igen. For at dirke en lås skal ens niveau være lig med eller
højere end låsens niveau. Det tager 15 sekunder at dirke en lås.
Forhør:
Evnen til at få en person til at sige noget, som de ikke har lyst til. Modevnen er Viljestyrke. Hvis det
lykkes at forhøre én person, kan man stille det antal spørgsmål, man har mere i forhør end målet
har i viljestyrke. Dvs. hvis en kriger har forhør 4 og målet har viljestyrke 2, kan man stille 2
spørgsmål, som han skal svare sandt på efter bedste evne. Man kan kun forhøre den samme
person én gang per spilgang.
Helbrede:
Evnen til at helbrede sår. Evnen heler 1 LP pr. niveau. Lægen tager 5 min om at ligge bandagen og
bliver lægen afbrudt, skal han starte forfra. Man bliver først helet efter de 5 minutter. Evnen kan
ikke bruges på døende personer.
Krav: Bandagerne skal vær synligt anlagt.
Håndgemæng:
Håndgemæng er kamp uden brug af våben. Når man bruger håndgemæng imod en anden, så laver
man en lille showkamp og den med højest håndgemæng vinder og slår så den anden ud. Taberen
tager 1 LP i skade, falder til jorden og kan ikke kæmpe i de næste 5 minutter. Ved lighed i
håndgemæng tager begge skade, men kan godt kæmpe. Man kan ikke benytte håndgemæng i en
kamp med våben eller hvis personen har trukket våben imod dig.
11
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Identificere magi:
Evnen til at identificere magiske genstande, områder, ritualer, osv. Man kan generelt identificere
alt, hvad der har med magi at gøre. Kontakt SL ved brug af denne evne.
Niv 1: Man kan finde ud af om noget er magisk. Det kræver en kort berøring.
Jage:
Evnen til at nedlægge dyr ved hjælp af fælder eller en bue. Man kan få udleveret bytte i starten af
hver spilgang. Spillere med Jage kan yderligere 1 gang hver spilgang bruge 15 min på at jage ude i
skoven. Derefter går man til SL og siger man har været ude og jage, hvorefter man vil få udleveret
udbyttet baseret på ens evner.
Kamp med 2 våben:
Evnen til at kæmpe med to 1-håndsvåben, to knive eller et af hver på samme tid.
Kontakt Underverdenen:
At kunne tage kontakt til underverdenen, som er en gruppe NPC'er. Her kan man forsøge at
købe/sælge genstande, få opgaver, udlove dusører/opgaver til andre.
Krav: Fuldt kostume og man skal enten have Bestjæle 3, Bonk og Snigmord 3 eller Dirke Lås 3.
Læse og skrive sprog:
Hvert niveau gør at man kan læse og skrive et af følgende sprog:
Talansisk, Elvisk, Dværg eller Sortisk.
Mark :
Evnen til at dyrke en mark. En mark giver korn, som udleveres ved spilstart. Det kræver, at man
markerer en mark med reb eller kraftig snor, som minimum 2x2 meter, gerne 3x3 meter. Er
marken markeret, kan der, til tider, forekomme mere korn på marken.
Det er kun bonden, som ejer marken, der kan høste kornet!
Minedrift:
Evnen til at udvinde metaller mere effektivt. Man kan få udleveret metaller i starten af hver
spilgang eks. Jern, Sølv og Guld.
Ydermere, når man går ned i minen for at udvinde metaller, bliver det lettere at få udbytte.
Opmærksomhed:
Evnen til at modstå bestjæle, bonk og snigmord.
Skovskjul:
Evnen til at gemme sig i naturen. Virker kun i skov. Man kan 3 gange hvert scenarie, når man ikke
er synlig for andre, læne sig tæt op af et træ og holde en knyttet næve over hovedet. Derefter kan
andre ikke se en, hvis de kommer forbi. Hvis/når man bevæger sig væk fra træet ophæves evnen.
Krav: Jage niveau 3 og man skal have brugt 60 EP.
12
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Smedefærdighed:
Evnen til at smede og reparerer rustning, våben og smykker jf. nedenstående skema.
Det tager 5 minutter at reparere en genstand. Derudover tager det 10 minutter at smede en ny
genstand. Jernpriser bliver altid rundet op.
Genstand:
Pris for nyt:
Pris for reparation:
Rustning
1 Jern per ½ RP
1 Jern per RP
Kniv og stav
2 Jern
1 Jern
1 hånds våben
3 Jern
1½ Jern
2 hånds våben
5 Jern
2½ Jern
Spyd og hellebard
4 Jern
2 Jern
Bue (pile)
2 Jern
1 Jern
Skjold
3 Jern
1½ Jern
Smykker
1 Jern + ædelmetaller og -sten
½ Jern + ædelmetaller og -sten
Stabilisere:
Evnen gør, at man kan stabilisere en døende person. Man kan stabilisere en person af gangen per
niveau, så længe de alle er inde for en arms bredde. Når stabiliseringen begynder, stopper målet
med at være dødeligt såret så længe behandlingen står på. Hvis behandlingen bliver afbrudt, så vil
man igen blive dødeligt såret og forsætter med at være såret i den tid man har tilbage.
Tale sprog:
Hvert niveau gør at man kan tale et af følgende sprog:
Talansisk, Elvisk, Dværg eller Sortisk.
Udholdenhed:
Hvert niveau øger ens LP med 1.
Urtesamling:
Evnen til at samle urter/svampe mere effektivt. Man kan få udleveret urter og svampe i starten af
hver spilgang. Spillere med urtesamling kan yderligere 1 gang hver spilgang bruge 15 min på at
samle urter ude i området. Derefter går man til SL og siger man har været ude at samle urter,
hvorefter man vil få udleveret udbyttet baseret på ens evner.
Hvert niveau gør at man kan finde bedre urter, og man har større chance for faktisk at finde urter
og svampe.
Viljestyrke:
Viljestyrke symboliserer, hvor viljestærk din karakter er. Det er en modevne til frygt, forhør og
sindsmagier, såsom charmere, eller nogle alkymi drikke. Bliver der kastet en magi og derefter sagt
et tal, f.eks. charmere 4, betyder det man skal bruge 4 eller mere i viljestyrke til at modstå magien.
Man skal sige sit niveau i viljestyrke, hvis man kan modstå magien.
13
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Våbenmester:
1-håndsvåben:
Man skader 3 med 1-håndsvåben.
Restriktion: Kæmper man med to 1-håndsvåben, er det KUN det ene der får bonussen.
Krav: Evnen 1-håndsvåben, fuldt kostume og man skal have brugt 60 EP.
2-håndsvåben:
3 gange hvert scenarie kan man bruge evnen for at kaste Vælt på en person man skader, eller
Destruer Skjold på et skjold man rammer, med et 2-håndssværd. Man kan ikke bruge evnen imod
den samme person 2 gange.
Krav: Evnen 2-håndsvåben, fuldt kostume og man skal have brugt 60 EP.
Bue:
3 gange hvert scenarie kan bruge evnen for at kaste Hold Person på en person man skader med en
bue. Man kan ikke bruge evnen imod den samme person 2 gange.
Krav: Evnen Bue, fuldt kostume og man skal have brugt 60 EP.
Kastevåben:
3 gange hvert scenarie kan man bruge evnen for at kaste Smerte på en person man skader med et
kastevåben. Man kan ikke bruge evnen imod den samme person 2 gange.
Krav: Fuldt kostume og man skal have brugt 60 EP.
Kniv:
Man skader 2 med Knive.
Krav: Fuldt kostume og man skal have brugt 60 EP.
Skjold:
Spillerens eget skjold giver 4 RP så længe han bærer det på armen, som om det var et stykke
rustning. Mister skjoldet dets RP, kan en smed reparerer skjoldet for at det får dets RP igen.
Skjoldet kan stadig bruges selvom dets RP er mistet.
Krav: Evnen Skjold, fuldt kostume og man skal have brugt 60 EP.
Spyd og hellebard:
3 gange hvert scenarie kan man bruge evnen for at kaste Smerte på en person man skader med et
Spyd eller en Hellebard. Man kan ikke bruge evnen imod den samme person 2 gange.
Krav: Evnen Spyd og hellebard, fuldt kostume og man skal have brugt 60 EP.
14
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Oversigt over valgfrie evner for kriger og tyv
Kriger
Evne
Niveau
Bestjæle
4
Bonk og Snigmord
4
Tyv
EP pris
4
4
Evne
2-håndsvåben
Alkymi
Niveau
1
EP pris
4
10
Krav: Fuldt Kustume
Dirke Lås
Forhør
Helbrede
Identificer Magi
Jage
Kontakt Underverdenen
4
2
2
1
2
-
3
4
4
4
4
4
Bestjæle
Bonk og Snigmord
Dirke Lås
Identificer Magi
Jage
Mark
5
5
5
1
2
2
4
4
4
4
4
4
Mark
Minedrift
Smedefærdighed
2
2
-
4
4
4
Minedrift
Ringbrynje
Skovskjul
2
-
4
6
10
Stabilisere
Udholdenhed
Urtesamling
2
2
2
3
4
4
2
2
2
-
4
3
4
4
10
-
10
-
10
Krav: niv 3 i én tyveevne,
fuldt Kustume
Krav: Brugt 60 EP, jage niv. 3
Spyd og Hellebard
Stabilisere
Udholdenhed
Urtesamling
Våbenmester (Bue)
Krav: Brugt 60 EP, fuldt kostume
Våbenmester
(Kastevåben)
Krav: Brugt 60 EP, fuldt kostume
Våbenmester (Kniv)
Krav: Brugt 60 EP, fuldt kostume
15
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Kriger Karakterark
Hjemmeside: www.lyngrollespil.dk.
Navn:
Karakternavn:
Race:
Generelle Evner
LP:
EP Pris
Håndgemæng
3
Opmærksomhed
3
Viljestyrke
6
Talesprog
2
Læse & Skrive Sprog
2
Professions Evner
EP Pris
Startdato:
Niveau:
Kendte Sprog:
X
Niveau:
Udholdenhed
4
Forhør
4
Notater:
Læderrustning
4
Ringbrynje
Kan bruge Kniv, Stav og
Improviseret våben.
6
Pladerustning
8
Våbenmester:
10
Krav: Brugt 60 EP, fuldt kostume
Våbenmester:
Krav: Brugt 60 EP, fuldt kostume
Våbenmester:
Krav: Brugt 60 EP, fuldt kostume
10
EP Pris
1-håndsvåben
4
2-håndsvåben
4
Spyd & Hellebard
4
Skjold
4
Kastevåben
4
Bue
4
Kamp med 2 våben
4
Valgfrie Evner
Kan bruge alle armskinner.
10
Våben Evner
Krav: 1-håndsvåben
X
EP Pris
Niveau:
Niveau:
16
Grundlæggende Regelsæt 2015, version 1.0.3
Tyv/Jæger Karakterark
Hjemmeside: www.lyngrollespil.dk.
Navn:
Karakternavn:
Race:
LP:
Generelle Evner
EP Pris
Opmærksomhed
3
Håndgemæng
3
Viljestyrke
6
Tale Sprog
2
Læse & Skrive Sprog
2
Professions Evner
EP Pris
Bestjæle
4
Bonk & Snigmord
4
Dirke Lås
3
Forhør
4
Jage
4
Læderrustning
4
Kontakt Underverdenen
4
Krav: niv 3 i én tyveevne, fuldt Kostume
Våben Evner
EP Pris
1-håndsvåben
4
Bue
4
Kastevåben
4
Kamp med 2 våben
4
Krav: 1-håndsvåben
Valgfrie Evner
EP Pris
Startdato:
Niveau:
X
Kendte Sprog:
X
Niveau
Notater:
Kan bruge Kniv, Stav og
Improviseret våben.
Kan bruge alle armskinner.
Niveau
Niveau
17