GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk GeoDanmarks arbejdsprogram 2015 - 2016 13. marts 2015 Indhold 1. Baggrund....................................................................................... 3 1.1. Ny organisering af arbejdet.......................................................... 3 1.2. Opbygning af arbejdsprogrammet ............................................... 4 2. Fokusområder ............................................................................... 4 2.1. System ........................................................................................ 5 2.2. Datavedligehold........................................................................... 5 2.3. Specifikation ................................................................................ 6 2.4. Sekretariat ................................................................................... 6 2 1. Baggrund Ved repræsentantskabsmødet i april 2014 vedtog repræsentantskabet en ny forretningsmodel, som trådte i kraft 1. januar 2015. Den nye model medfører betydningsfulde ændringer på flere områder, herunder: • Etableringen af en ny systemunderstøttelse • Datavedligehold , som skal foregå efter en ny model • Opgave- og ansvarsfordelingen imellem parterne • En organisering med mere uddelegeret ansvar, herunder ændret Sekretariatsbetjening For nogle af forretningsmodellens elementer er implementeringen påbegyndt allerede i 2014. Omlægningen af produktionen er forberedt og ændringer i sekretariatsbetjeningen er allerede gennemført. Flere tilpasninger og det videre arbejde med den nye produktionsform forestår. Fokus i det kommende år vil være at fuldende implementeringen af den nye forretningsmodel. 1.1. Ny organisering af arbejdet Repræsentantskabet fastlægger med vedtagelsen af arbejdsprogrammet den overordnede prioritering af arbejdsopgaver for det kommende år. Ansvarsfordelingen for driftsopgaverne i det fælles sekretariat er beskrevet imellem KL og GST. Fællessekretariatet planlægger bestyrelsesarbejdet og forestår den daglige drift og koordination af aktiviteterne i foreningen. Der er nedsat en projektgruppe, som har fået tildelt ansvar og opgaver i forbindelse med etableringen af en ny systemunderstøttelse og som selvstændigt løfter en stor opgave i at få afklaret forretningsmæssige krav til det nye system. Forretningsmodellen beskriver, hvad parterne i GeoDanmark hver især tager sig af. Endvidere er der foretaget en konkretisering af de forskellige foras opgaver. Kommissorierne for fora og udvalg er i 2014 blevet tilpasset, og ansvar og opgaver for hvert forum er blevet præciseret. Det betyder flere konkrete opgaver til foreningens fora, og det er besluttet, at der ikke længere er behov for at beskrive sådanne opgaver i arbejdsprogrammet. Der er beskrevet aktiviteter i forretningsmodellen, som er aftalt imellem parterne i GeoDanmark, og som det derfor heller ikke er nødvendigt at beskrive i arbejdsprogrammet. Som eksempler herpå kan nævnes kommunernes bidrag til kvalitetssikringen, GST’s opgaver med udbud og produktion af årlige ortofoto og begge parters opgaver med at bringe data i bred anvendelse i forskellige sektorer. Der er etableret et nyt ”Produktionsforum”, som har beføjelse til at aftale detaljer om produktionen imellem parterne.. Som eksempel herpå kan nævnes praksis for kommunernenes årlige udpegning og indmelding af OP3-områder. Sådanne opgaver er heller ikke medtaget i arbejdsprogrammet. En følge af den nye forretningsmodel er en større grad af arbejdsdeling imellem GeoDanmark-parterne og en uddelegering af opgaver, som betyder at flere af 3 foreningens aktiviteter nu kan forankres i de forskellige fora (Specifikationsforum, FOT2007 Forum og Produktionsforum). Strategi, pejlemærker og forretningsmodel er fortsat de grundlæggende elementer, hvorpå foreningen bygger sit virke. De er blevet til på baggrund af beslutninger om, hvor foreningen skal bevæge sig hen, og hvilke ambitioner GeoDanmark har i de kommende år. Den nye måde at samarbejde på skaber plads til at fokusere indsatsen, og det afspejler sig i et arbejdsprogram med relativt få, men konkrete aktiviteter, som bestyrelsen kan at følge op på. 1.2. Opbygning af arbejdsprogrammet Det er i kommissorierne for foreningens fora og udvalg beskrevet, hvilke opgaver og ansvar de enkelte fora har, og det er i fora, at der skal udarbejdes detaljerede planer for arbejdet. Der vil derfor også være aktiviteter, som kan relateres til de enkelte fokusområder, som ikke fremgår af arbejdsprogrammet. Erfaringen viser, at der ofte opstår nye opgaver i løbet af året, som det ikke er muligt at medtage i planlægningen og som nødvendiggør en løbende omprioritering af aktiviteter. Ved at fastholde et overordnet detaljeringsniveau er det forsøgt at gøre arbejdsprogrammet robust og sikre, at der indenfor de eksisterende rammer kan foretages ændringer i prioriteringerne. En enklere struktur i arbejdsprogrammet har den fordel, at bestyrelsen får bedre mulighed for at følge op på og vurdere fremdrift i de aktiviteter, som skal løfte GeoDanmark til at være en central del af den offentlige geografiske infrastruktur. Arbejdsprogrammet indeholder en uddybende beskrivelse af de områder, hvor bestyrelsen ønsker, at foreningen lægger kræfterne i det kommende år. Disse områder vil blive nærmere beskrevet i afsnittene nedenfor. Aktiviteterne tager udgangspunkt i foreningens basisopgaver, og for hvert område er der beskrevet nogle konkrete aktiviteter, som understøtter hovedfokusområderne. Det er tilstræbt at gøre aktiviteterne konkrete og målbare. 2. Fokusområder Der er flere områder, som det er vigtigt, at GeoDanmark har fokus på i arbejdet med implementeringen af den nye forretningsmodel. 2015-16 er det første år med produktion af GeoDanmark-data efter den nye samarbejds- og vedligeholdelsesmodel og det år, hvor en ny systemunderstøttelse skal specificeres og bringes i udbud. Det er vigtigt, at GeoDanmark forholder sig til ønsker og behov, som udspringer af aktiviteter i omverdenen. Det er derfor i arbejdsprogrammet forsøgt at tage højde for, at der også i 2015-16 vil opstå udefra kommende krav til GeoDanmark. Disse krav kan f.eks. komme fra grunddataprogrammerne, fra arbejdet med Vejreferencemodellen og fra arbejdet med en ny metode til ejendomsvurdering. 4 Det betyder, at aktiviteterne i arbejdsprogrammet samler sig omkring basisopgaver indenfor systemet, dataproduktionen og specifikationen suppleret med enkelte aktiviteter indenfor sekretariatsbetjeningen. Fokusområderne er beskrevet nedenfor. 2.1. System Der er i den nye forretningsmodel truffet beslutning om etablering af en ny systemunderstøttelse. Det er vigtigt at højne aktualiteten af Geodanmark-data via hyppig opdatering, og visionen er, at det skal kunne ske via værktøjer, som kan integreres i digitale forvaltningsprocesser. Det stiller krav til funktionaliteten i GeoDanmark-systemet og betyder, at et fremtidigt system både skal kunne facilitere den fotogrammetriske ajourføring og den administrative ajourføring af enkeltobjekter. Som led i Grunddataprogrammet skal GeoDanmark-data fremadrettet udstilles via Datafordeleren. Det er vigtigt, at der i den nye systemunderstøttelse bliver taget højde for denne udstilling af data.. Samtidig indgår GeoDanmark-data i flere af de konkrete grunddatainitiativer, og det er derfor vigtigt, at der i forberedelse af udstillingen af data også tages hensyn hertil. GeoDanmark skal derfor sikre, at: • • Udbud af ny systemunderstøttelse er gennemført og leverandør er valgt inden udgangen af 2015 Det er forberedt, hvordan udstillingen af GeoDanmark-data skal foregå via Datafordeleren, med henblik på idriftsættelse medio 2016. 2.2. Datavedligehold Den nye model for vedligehold af data udspringer af ønsket om en ressourceeffektiv og professionel dataproduktion. Det er besluttet at gå fra en 3-årig cyklus for totalajourføring til en 5-årig cyklus suppleret med en årlig udpeget ajourføring og årlige landsdækkende ortofotos. GeoDanmarks data er blevet grunddata. Hvis data skal have den centrale placering i den fælles offentlige geografiske infrastruktur, som er beskrevet i det strategiske grundlag, er det vigtigt med fokus på kvalitet, homogenitet og aktualitet. Der er således behov for en fælles forståelse af hvilke kvalitetsmål det forudsætter, og hvordan parterne hver især skal bidrage hertil. Aktualiteten af de vigtige forvaltningsobjekter bygning, vej, vandløb og sø skal højnes, og det er ambitionen, at dette i stigende grad skal kunne ske via administrativ ajourføring af disse enkeltobjekter, fx når en sagsbehandler i forbindelse med behandlingen af en byggesag også ajourfører bygningen i GeoDanmark-databasen. På den korte bane spiller kommunernes obligatoriske ændringsudpegninger en væsentlig rolle i at skabe den ønskede aktualitet i data, og det er vigtigt, at den 5 samlede proces fra ændringsudpegning til fotogrammetrisk ajourføring fungerer godt. GeoDanmark skal derfor sikre, at: • • • Der er udarbejdet en evalueringsrapport med opfølgning vedr. produktion og samarbejde Følgende tiltag er gjort omkring kvalitetssikring: o Der er udarbejdet en kvalitetsmanual o Kommunernes deltagelse i kvalitetssikringen er fastlagt Der er foretaget en evaluering af den kommunale ændringsudpegning 2.3. Specifikation Det er vigtigt, at GeoDanmark-specifikationen understøtter de prioriterede forvaltningsmæssige anvendelser af data, hvad enten disse udspringer af initiativer iværksat af GeoDanmarks parter eller af andre fællesoffentlige aktiviteter som eksempelvis Grunddatainitiativerne eller Vejreferencemodellen. Geodanmark-data har status af grunddata og skal som følge heraf udstilles via Datafordeleren. Der blev i 2014 fastlagt en udstillingsmodel for udstilling af GeoDanmark-data baseret på grunddataprogrammets modelregler. For at lette den fremtidige administrative ajourføring af GeoDanmark-data er det ønskeligt, at datastruktur i ny systemunderstøttelse og udstillingen via Datafordeleren søges tilpasset med udgangspunkt i modelreglerne. GeoDanmark skal derfor sikre, at: • • Specifikationen er løbende opdateret og afspejler aktiviteter i GeoDanmarks omverden Specifikationen er gennemgået i henhold til modelreglerne for grunddata 2.4. Sekretariat Det er i Fællessekretariatet i KL og GST, at der foregår en koordinering af de mange aktiviteter i GeoDanmark, og hvor den almindelige, daglige drift sker. Sekretariatet er udførende på en lang række opgaver og sikrer for bestyrelsen, at GeoDanmark med den rette udvikling bevæger sig i den ønskede retning. Det skal løbende sikres, at organiseringen fungerer efter hensigten, herunder arbejdsdelingen imellem fora, sekretariat og bestyrelse og at beslutningsprocesser er tilrettelagt hensigtsmæssigt. Sekretariatet har til opgave at udarbejde strategiske oplæg, som bestyrelsen kan træffe beslutninger på baggrund af. I de tilfælde, hvor der skal etableres nye arbejdsgange og ny arbejdsdeling, udarbejder sekretariatet oplæg herfor til bestyrelsen. 6 GeoDanmark skal derfor sikre, at: • • Der er foretaget en samlet evaluering af strategi og implementeringen af ny forretningsmodel, herunder af arbejdet i foreningens fora Der er udarbejdet et oplæg til fremtidig governance på systemsiden. 7
© Copyright 2024