Jens Rasmussen - ATV Jord og Grundvand
OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS Projektleder Jens Rasmussen, HOFOR jera@hofor.dk Enhedschef Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden Carsten.Bagge.Jensen@regionh.dk Specialkonsulent Peder Johansen, Region Hovedstaden peder.johansen@regionh.dk Et klassisk drama i 5 akter: 1. (Anslag) Der opdages forurening på Solhøj kildeplads 2. (Knude) Der fjernes en renseriforurening, men flere boringer bukker under 3. (Krise) Alt ser sort ud – det viser sig at det ikke er hovedkilden man har fjernet 4. (Omslag) Kilden findes – rensning påbegyndes 5. (Afslutning) Kilden er fjernet og grundvandet bliver rent igen Solhøj kildeplads – den ikke helt rene idyl Det begynder på Solhøj kildeplads som ellers ligger smukt og dejligt i et skovområde Men i 2002 måles der chlorerede opløsningsmidler (primært PCE) tæt på grænseværdien – og det er kun starten… På Solhøj kildeplads indvindes der 6 mio. m3/år – over 10 % af den samlede indvinding Københavns Amt rydder op i Hedehusene Allerede i 2003 er Københavns Amt godt i gang med at rydde op på en forurenet industrigrund med bl.a. to renserier i Hedehusene knap 2 km nord for kildepladsen Udover at det blev vurderet at forureningen var kilden til problemerne på Solhøj, var der også indeklimaproblemer i en række huse i området Ny kildeopsporing 2002 Ved en ny kildeopsporing dukker så Copenhagen Fur Cleaning op, som har ligget tæt ved Reerslev kirke fra 1956 til 1977 (bygningerne brændte i 1977) Reerslev – heller ikke den rene idyl Selvom landsbymiljøet er smukt, og man efter branden i 1977 er sluppet af med den grimme fabrik, finder man nu to områder med en kraftig PCE-forurening Reerslev – heller ikke den rene idyl Selvom landsbymiljøet er smukt og man efter branden i 1977 er sluppet af med den grimme fabrik finder man nu to områder med en kraftig PCE-forurening Forureningsundersøgelser 2003 Samarbejde mellem myndighed og forsyning Det står i 2004 rimeligt klart, at det er i Reerslev kilden til den kraftige forurening på Solhøj kildeplads skal findes På det her tidspunkt står det ret skidt til på Solhøj kildeplads, hvor der nu kun kan indvindes til drikkevand på 3 af de 8 boringer Københavns Amt henvender sig til HOFOR med den besked, at skal kildepladsen ikke lukkes, er man nødt til at afværgepumpe Københavns Amt vil så tage sig af forureningskilden Der er også massive indeklimaproblemer i en række huse i området Forsøg med stripning på Solhøj kildeplads HOFOR afværgepumper nu ca. 40 m3/t fra hver af de 5 mest forurenede boringer, men opsætter i 2007 et forsøg med at afstrippe PCE’e i en Copaltor fra Krüger COWI står for opsætningen af forsøget Der afprøves forskellige fyldlegemer og belastninger Forsøgsanlægget – det er målet at opnå en rensning til under halvdelen af grænseværdien Forsøg med stripning på Solhøj kildeplads Bafler Microdroprør Palringe 15 & 25 mm 25 mm palring Forsøg med stripning på Solhøj kildeplads Fuldskala anlæg til behandling af hele indvindingsmængden på Solhøj kildeplads På baggrund af de gode erfaringer vælger HOFOR at opføre et anlæg der kan sikre at det indvundne vand fra kildepladsen kan anvendes til drikkevand Anlægget opføres i 2009 og har været i drift siden uden nævneværdige problemer 4 kolonner i sort PE fyldt med PP-palringe Oprensning on-site i Reerslev (ISTD) Oprensning in-situ i Reerslev (ISTD) Oprensning in-situ i Reerslev (ISTD) Der er i 2007 allerede påbegyndt en afværgepumpning på fra det nedre sekundære magasin i det forurenede område I 2009 gennemfører Region Hovedstaden ISTDoprensningen i de to hotspots Oprensningen sker ved opvarmning af jorden op til 100 0C ned til 10 m’s dybde, og der sættes sug på under betondækket og den oppumpede luft renses Der renses op til et på slutniveau for PCE på 0,01 mg/kg jord – de højeste startniveauer var på 700 mg/kg jord Monitering Region Hovedstaden og HOFOR har etableret et fælles overvågningsprogram. Regionen fortsætter moniteringen i nærområdet til det oprensede område og HOFOR overvåger vandkvaliteten i de kildepladsnære overvågningsboringer og i indvindingsboringerne. Monitering Der er en tydelig effekt af oprensningen i de to moniteringsboringer ca. 0,7 og 1,5 km nedenfor forureningen Boring 25 og 26, som var de værste, ligger i dag under eller lige omkring grænseværdien Økonomi – kan det betale sig? Svært at sige, men Region Hovedstaden har brugt 70 mio. kr. i alt på de to oprensninger og HOFOR har brugt 10 mio. kr. på stripningsanlægget. Vi har reddet en ressource på 5 mio. m3/år, og skal investeringen afskrives over 30 år – bliver det 53 øre/m3 – uden renter. Nu var investeringerne imidlertid ikke kun af hensyn til grundvandet, men også indeklima i en række huse. Og hvad ville en ny kildeplads have kostet – hvis man overhovedet kunne finde en erstatningsressource tilsvarende tæt på hovedstaden? Naturstyrelsens virkemiddelkatalog angiver, at omkostningerne for flytte en 1 mio. m3/år stor kildeplads 10 km er 14 mio. kr. Konklusion Job done – det er lykkedes af redde ressourcen En fælles indsats var nødvendig Var der kun sket et indgreb ved kilden, havde der stadig været et stor forurening i form af fanen, der ikke kun ville true HOFOR, men også en række lokale indvindinger Var kun blevet afværgepumpet ville det givet være blevet et evighedsprojekt Dobbeltstrategien: det kan være nyttigt i en begrænset periode at rense grundvandet, når der samtidig gribes ind overfor kilden Der arbejdes tillige på en forebyggende grundvandsbeskyttelse – bl.a. med skovrejsning i indvindingsoplandet TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED OG TID TIL ENKELTE SPØRGSMÅL
© Copyright 2024