Nyt liv og mere frihed til landdistrikterne
POLITISK OPLÆG LANDDISTRIKTER APRIL 2015 NYT LIV OG MERE FRIHED TIL LANDDISTRIKTERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Frihed til udvikling 4 Aktiv bosætningspolitik 7 Forbedret mobilitet og kortere rejsetid 12 Vækst, viden og flere arbejdspladser 17 Fødevarer, landbrug og turisme i vækst 24 FORORD Vækst og udvikling skal ikke kun være forbeholdt dele af Danmark. Venstre vil sikre, at alle dele af landet har mulighederne for at skabe vækst og udvikling. Trods vores lille størrelse er Danmark et mangfoldigt land med forskellige regionale styrker. Venstre ønsker at understøtte de enkelte landsdeles særlige potentiale og skabe de mest optimale rammer og vilkår for de, der har valgt at bosætte sig i landdistrikterne, de som ønsker at bosætte sig, drive virksomhed i og besøge de danske landdistrikter. Det kræver et gearskifte i dansk landdistriktspolitik. Vi kan og må ikke læne os tilbage og håbe på, at et fremtidigt økonomisk opsving vender udviklingen. Venstre vil give landdistrikterne de bedste muligheder for at leve, vokse og skabe sin egen fremtid. Landdistrikterne har ikke brug for kunstigt åndedræt – de har snarere brug for, at vi fjerner nogle af de barrierer og begrænsninger, der er sat op fra Christiansborg, og som hindrer udvikling og vækst. Desværre har regeringen ikke formået at sætte handling bag de flotte ord fra regeringsgrundlaget om at få skabt ”en positiv udvikling i yderområderne”. Regeringen har oprettet et ministerium for landdistrikterne, men det alene er ikke nok for at fremme en positiv udvikling. Der er akut behov for politisk handling, hvis alle dele af landet fortsat skal være attraktive at bo, arbejde, studere og drive virksomhed i. ”Nyt liv og mere frihed til landdistrikterne” er Venstres vision for et moderne Danmark med driftige landdistrikter, som udvikles på lige fod med resten af landet. Med dette oplæg præsenterer Venstre en række konkrete skridt mod et fremtidigt Danmark i bedre balance. Det er skridt, der skal gøre det lettere og mere attraktivt for unge, familier og ældre at bo og bosætte sig i landdistrikterne samt skabe de bedste forhold og muligheder til nuværende og fremtidens erhvervsdrivende. Venstre Folketingsgruppe Christiansborg, april 2015 3 FRIHED TIL UDVIKLING Siden krisen har der været et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser inden for landbrug og industri. Det rammer landdistrikterne hårdt, da disse arbejdspladser hovedsageligt ligger uden for de største byer. Eksempelvis er der fra 4 kvartal 2011 til 4. kvartal 2014 blevet knapt 4.500 færre arbejdspladser i Vest- og Sydsjælland, 1.000 færre i Vestjylland og næsten 1.700 færre i Nordjylland. Til sammenligning er der kommet 25.000 flere arbejdspladser i Hovedstaden i samme periode.1 Der er dog også fremgang flere steder i landdistrikterne, men desværre bliver etablerede virksomheder og iværksættere for ofte bremset af for stramme regler og fortolkninger fra centralt hold. Det koster arbejdspladser og går i sidste ende ud over velstanden og velfærden. Kommunalbestyrelserne kender de lokale værdier og borgernes ønsker og er derfor bedst til at sikre erhvervsudvikling og arbejdspladser i balance med naturen og de lokale kystnære herlighedsværdier. Venstre har tillid til, at kommunerne formår at sikre en bæredygtig balance mellem vækst- og miljøhensyn. Derfor mener Venstre, at beslutningen, om hvorvidt en bænk må placeres ved kysten, bør træffes lokalt frem for i en central statslig styrelse, lige som reglerne for at plante træer, lægge fliser eller bygge i nærheden af gravhøje skal være en kommunal beslutning. STØRRE LOKAL FRIHED TIL AT UNDERSTØTTE UDVIKLINGS- OG VÆKSTMULIGHEDER Venstre vil give kommunerne større frihed til at understøtte de udviklings- og vækstmuligheder, der er lokalt. Kommunerne skal selv kunne 1 4 Svar på FIU spørgsmål 264 alm. del (2014-15) træffe beslutninger om planlægning af eksempelvis byudvikling, butikker, erhverv og kystturisme, uden at der er i udgangspunktet er behov for godkendelse fra en statslig styrelse. I videst muligt omfang skal staten udelukkende have ansvaret for den overordnede planlægning af eksempelvis transportkorridorer og natur- og miljøbeskyttelse, der er af væsentlig national interesse. Alt andet bør som udgangspunkt være en lokal beslutning. ØGET KOMMUNAL BESLUTNINGSKOMPETENCE PÅ PLANLÆGNINGSOMRÅDET Venstre foreslår, at kommunerne som udgangspunkt får beslutningskompetencen på planlægningsområdet, mens staten udelukkende skal have ansvaret for den overordnede planlægning af eksempelvis transportkorridorer og natur- og miljøbeskyttelse, der er af væsentlig national interesse. LIBERALISERING AF PLANLOVEN I dag er kommunernes muligheder for at skabe udvikling i de kystnære områder reelt blokeret af bureaukrati og barrierer, der i praksis lægger en tre km bred bræmme fra kysten hvor stort set intet, der ikke er afhængig af en kystnær placering, må ske. Venstre vil give kommunerne mere frihed til selv at beslutte planlægning og udvikling nær kysten. Kommunerne skal eksempelvis kunne give tilladelse til flere vækst- og jobskabende initiativer som fx udvidelse af campingpladser, etablering af volleyballbaner eller virksomhed i nedlagte landbrugsejendomme. Derudover skal reglerne være mere fleksible, så det bliver mu- ligt at lave højbede, plante æbletræer, opstille bænke mv. på privat grund, uden at det skæmmer udsigten fra kysten. Venstre foreslår derfor, at reglerne inden for strandbeskyttelseslinjen – 300 m ind i landet fra vandkanten – kun skal være gældende, hvor der er sammenhængende natur, dvs. kun indtil eksisterende anlæg fx bygninger eller offentlig vej. Derudover skal udviklingsmulighederne nær kysten forbedres ved at regler for kystnærhedszonen - fra 300-3.000 m ind i landet fra vandkanten – ophæves og erstattes af reglerne for landzoner. Venstre vil desuden rulle regeringens stramninger af planloven tilbage og lade placeringen af store udvalgsvarebutikker være en kommunal beslutning. LIBERALISERING AF PLANLOVEN Venstre foreslår, at reglerne inden for strandbeskyttelseslinjen kun skal være gældende, når der er tale om sammenhængende natur, og at reglerne inden for kystnærhedszonen ophæves og erstattes af reglerne for landzoner. Derudover skal regeringens stramninger af planloven rulles tilbage. UDVIKLINGSMULIGHEDER FOR ALLE I dag har kun de ”vanskeligt stillede” landdistrikter særlige muligheder for at lave helårsboliger og erhverv i overflødiggjorte bygninger.2 Venstre vil sikre alle landdistrikter de samme muligheder, uanset hvilken udvikling de måtte være i. Samtidig skal virksomhederne have mulighed for at konsolidere sig i overflødige bygninger i landdistrikterne. Derfor skal begrænsningerne for 2 udvidelse af eksisterende virksomheder på 5 ansatte i landzoner hæves til 25 ansatte. LIGE MULIGHEDER FOR LANDDISTRIKTERNE Venstre foreslår, at alle kommuner skal kunne tillade helårsboliger og erhverv i overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne, og at begrænsningerne for udvidelse af eksisterende virksomheder på 5 ansatte i landzoner hæves til 25 ansatte. ØGET KOMMUNAL BESTEMMELSESRET OVER AREALRESERVATIONER Kommunerne skal have mere frihed til selv at disponere over arealer, der ikke er af væsentlig national interesse, så erhvervsområder, boligområder og sommerhusområder kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Den øgede frihed skal give kommunerne bedre muligheder for at understøtte vækst og flere lokale arbejdspladser. Samtidig er der behov for en større sikkerhed for virksomheder med produktion, der larmer, støver, lugter mv. Virksomheder skal ikke tvinges til at flytte produktionen fra eksisterende industriområder, fordi der etableres boligområder eller lignende i umiddelbar nærhed. Usikkerheden kan betyde, at der investeres i arbejdspladser andre steder, og at Danmark går glip af nye arbejdspladser. Det skal være attraktivt at investere i danske virksomheder, og derfor skal der være sikkerhed om vilkårene for produktion i eksisterende erhvervsområder, fx havnearealer. Kommunerne skal i deres planlægning af fx boligområder være forpligtede til tage hensyn til eksisterende og bebyggede produktionsarealer og de virksomheder, der ligger der. Forstået som landdistrikter, hvor der er et særligt behov for tiltag med henblik på at vende en negativ udvikling præget af begrænset pres på arealressourcen og faldende beskæftigelse og/eller fraflytning jf. L147 (2012/2013). 5 KOMMUNAL BESLUTNINGSKOMPETENCE TIL AT ÆNDRE AREALRESERVATIONER Venstre foreslår, at kommunerne skal have beslutningskompetence til at ændre status på eksisterende arealreservationer, dog således at der tages hensyn til eksisterede områder med produktionsvirksomheder. DIFFERENTIERET KLAGEGEBYR TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET Tidligere var gebyret for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet differentieret. Gebyret for privatpersoner var 500 kr., mens gebyret var 3.000 kr. for alle andre end privatpersoner, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Med virkning fra 1. august 2012 nedsatte regeringen klagegebyret til 500 kr. for alle.3 Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, hvis klager ikke er klageberettiget, eller hvis Naturog Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret tilbagebetales også, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. potentielle klagere til at tænke sig om en ekstra gang.4 Ekspertudvalget anbefalede også, at udgiften til klagegebyret, der skal tilbagebetales, påhviler førsteinstansen i de sager, hvor klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller at klageren får helt eller delvis medhold i klagen. En sådan bestemmelse vil placere den økonomiske udgift hos den myndighed, hvis afgørelse bliver underkendt, hvilket har en vigtig signalværdi. Samtidig vil det give førsteinstansen et lille men dog mærkbart økonomisk incitament til at træffe rigtige afgørelser og til at genoverveje afgørelser, der bliver påklaget.5 Venstre foreslår at genindføre det differentierede klagegebyr.6 Fremover pålægges førsteinstans at tilbagebetale klagegebyret i sager, hvor klageren er berettiget til det. De gældende vilkår for tilbagebetaling af klagegebyret fastholdes med den justering, at klagegebyret fremover ikke tilbagebetales i sager, hvor klageren får delvis medhold. GENINDFØRELSE AF DET DIFFERENTIEREDE KLAGEGEBYR Venstre foreslår, at et differentieret klagegebyr til Natur- og Miljøklagenævnet genindføres. De gældende vilkår for tilbagebetaling af klagegebyret fastholdes bortset fra, at klagegebyret ikke længere tilbagebetales i sager, hvor klageren får delvis medhold. Tilbagebetalingen pålægges fremover førsteinstansen. Hvis klager trækker klagen tilbage, mens sagen er under behandling i nævnet, vil gebyret som udgangspunkt også blive betalt tilbage. Naturog Miljøklagenævnet kan dog beslutte, at gebyret ikke tilbagebetales, hvis klagen trækkes tilbage på et tidspunkt, hvor nævnet allerede har foretaget en stor del af sagsbehandlingen. Ekspertudvalget om klagesystemet på natur- og miljøområdet anbefalede, at klagegebyret forhøjes til 800 kr. for privatpersoner for at få 3 6 L 147 (2011/2012): Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love. 4 Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet - Afrapportering fra det eksterne ekspertudvalg vedrørende klagesystemet på natur- og miljøområdet, maj 2011 (forslag 4.2.1) 5 Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet - Afrapportering fra det eksterne ekspertudvalg vedrørende klagesystemet på natur- og miljøområdet, maj 2011 (forslag 4.2.2) 6 Et evt. merprovenu vil i overensstemmelse med Venstre skattestop gå krone for krone til nedsættelse af anden brugerbetaling, skat eller afgift. AKTIV BOSÆTNINGSPOLITIK Landdistrikterne er attraktive for borgerne at bo i og for turister at komme i. Det skyldes bl.a. et godt miljø, åbne strande, grønne arealer og bynære skove. Frisk luft, strand, skov og vand samt unikt sammenhold er blot noget af det, et liv på landet kan tilbyde. Derfor er der også mange, der har en drøm om at bo uden for de store byer. Det, der afholder dem, er primært manglende muligheder for job og uddannelse.7 Der er altså et stort uudnyttet potentiale for at få flere tilflyttere til landdistrikterne. Manglende arbejdspladser og uddannelsesmuligheder er dog ikke den eneste forhindring, der møder danskere, som drømmer om et liv på landet. Mange steder møder de faldefærdige og forladte bygninger, der er med til at gøre det uattraktivt for potentielle tilflyttere at søge mod landdistrikterne.8 re en udfordring på grund af fx salg af anden ejendom, forsikringstvister mv. Tomme og faldefærdige huse pynter ikke i landskabet, og de giver indtryk af stilstand og affolkning. Nedrivning af disse bygninger i landdistrikterne vil bidrage til at gøre landdistrikterne mere attraktive bosætningsområder. Venstre vil styrke indsatsen for at komme spøgelseshuse og faldefærdige bygninger på landet til livs. Venstre vil derfor imødekomme de lodsejere, der selv river deres ejendom ned for at genopføre en ny, med en tiårig byggetilladelse på grunden. En længere gyldighed af byggetilladelsen betyder, at både lokalsamfundet og lodsejeren slipper for en ejendom, der forfalder, indtil byggeprojektet bliver en realitet. 10-ÅRIG BYGGETILLADELSE VED FRIVILLIG NEDRIVNING Venstre vil arbejde aktivt for at gøre det nemmere og mere attraktivt at flytte til landdistrikterne. Udviklingen med den systematiske affolkning skal vendes, og det kræver en aktiv bosætningspolitik. FÆRRE SPØGELSESHUSE OG FALDEFÆRDIGE BYGNINGER Det er i dag et lovkrav, at ejendommen skal genopføres inden for tre år, hvis lodsejeren frivilligt river huset ned.9 Dette krav betyder, at lodsejerne er tilbageholdende med at nedrive faldefærdige huse, da de risikerer at miste byggetilladelsen, hvis ejendommen ikke genopføres inden for tre år. Tidsgrænsen på tre år kan væ- 7 Momentum, nr. 16/2013, oktober 2013: Mange danskere drømmer om at flytte på landet; Momentum, nr. 1/2015, januar 2015: Fire ud af ti byboere vil gerne rykke på landet 8 DR.dk, 28. november 2014: Nu er der 86.802 spøgelsesboliger på landet 9 Planlovens § 56 Venstre foreslår, at byggetilladelsen fremover er gældende i ti år på grunde, hvor lodsejeren selv har forestået nedrivningen. Nedrivningspuljen VK-regeringen etablerede i 2009 nedrivningspuljen til at understøtte kommunerne i at sikre attraktive bosætningsområder uden for byerne.10 Mange af landets kommuner har med hjælp fra nedrivningspuljen haft succes med at forskønne landdistrikterne. Med vækstplanen fra foråret 2013 lykkedes det Venstre at få genindført og endda øget nedriv- 10 Regeringen og KL, juni 2009: Aftale om kommunernes økonomi for 2010 7 ningspuljen. Aftalen betyder, at nedrivningspuljen udgør 200 mio. kr. om året i 2014 og 2015.11 NEDRIVNINGSPULJEN VIRKER En evaluering af nedrivningspuljen viser, at ca. 3.500 bygninger er revet ned, og at 1.325 bygninger er renoveret. Evalueringen viser også, at ca. en fjerdedel af kommunerne har opnået positive resultater i forhold til at forebygge og afhjælpe “social forslumring”. Kilde: Ministeriet for by, bolig og landdistrikter: Midtvejsevaluering af Indsatspuljen, 2012 Der er fortsat et stort behov for nedrivning af tomme og overflødige bygninger i landdistrikterne.12 I vækstpakken fra 2014 fik Venstre derfor igen sat fokus på nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i landdistrikterne. Det resulterede i, at der er afsat 55 mio. kr. årligt i perioden 2016-20 til nedrivningspuljen.13 BEDRE VILKÅR FOR SMÅ LANDEJENDOMME SKAT har i løbet af de senere år i en række tilfælde omkvalificeret vurderingen af fritidslandbrug fra at være landbrugsejendomme til at være beboelsesejendomme. Der er tale om landbrugsejendomme beliggende i landzone, men som har mindre end 5,5 hektar jord. Da grundskyldspromillen på beboelsesgrunde typisk er betragtelig højere end på landbrugsjord, vil omklassificeringen medføre en væsentlig stigning i ejendomsskatten. Der har bl.a. været et eksempel på en borger, som har oplevet en skattestigning på 655 pct.14 Omklassificeringen vil påvirke ejendommens værdi og omsættelighed på længere sigt i et i forvejen presset marked. SKATs omklassificering hæmmer dermed yderligere udviklingen i landdistrikterne. Venstre vil undersøge mulighederne for at ophæve den nuværende formodningsregel, som indebærer, at alle ejendomme på under 5,5 ha som udgangspunkt vurderes og beskattes som parcelhuse. Kilde: Finans.dk, 8. april 2015: I fire kommuner står hvert fjerde hus tomt Udgangspunktet bør i stedet være, at vurderingen af mindre ejendomme i landzone følger reglerne i landbrugsloven og reglerne om bundgrænsen for EU-støtte. Det vil indebære, at ejendomme på 2 ha og derover som udgangspunkt bør vurderes som landbrugsejendomme. SKAT kan derefter foretage en individuel bedømmelse af ejendomme med mellem 2 ha og op til 6-8 ha og herefter henføre de ejendom- 11 Aftaler om vækstplan DK, april 2013 Statens Byggeforskningsinstitut, AAU København: Der skal afvikles, før der kan udvikles i landdistrikterne, 3. marts 2014; Finans.dk, 8. april 2015: I fire kommuner står hvert fjerde hus tomt 12 8 13 Aftale om vækstpakke, juni 2014 DR.dk, 9. januar 2014: Landmand har fået skattestigning på 655 procent 14 me, der har karakter af beboelsesejendomme, til denne kategori. BEDRE VILKÅR FOR SMÅ LANDEJENDOMME Venstre foreslår, at mulighederne for at ophæve formodningsreglen skal undersøges, så ejendomme på 2 ha og derover som udgangspunkt vurderes som landbrugsejendomme. FASTHOLDELSE AF BONDEGÅRDSREGLEN Regeringens ekspertudvalg om ejendomsvurderinger har lagt op til at afskaffe bondegårdsreglen, som er en særlig regel for vurderingen af landbrugsjord, herunder også jord tilhørende gartnerier, frugtplantager og planteskoler. Stuehusets grundareal vurderes ligeledes efter bondegårdsreglen. Bondegårdsreglen indebærer, at grundværdien af sammenlignelig landbrugsjord skal ansættes til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til ejendommens størrelse. Værdien skal – med lovens ord – ansættes efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed, som det pågældende jordstykke må antages at ville koste ved salg i ubebygget stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod kultur. I stedet foreslår regeringens ekspertudvalg, at landbrugsejendomme skal vurderes ud fra et gennemsnitligt handelsværdiprincip. For stuehusets vedkommende har udvalget foreslået, at de beskattes efter reglerne for ejerboliger med en standardgrund i landzone. Selvom regeringen kan vælge at afbøde konsekvenserne ved at sænke grundskyldspromillen, så vil en afskaffelse af bondegårdsreglen få alvorlige konsekvenser for landbruget og udløse en betydelig omfordeling af meget store værdier. Nogle landmænd risikerer at blive ramt af kraftige skattestigninger, så deres ejendomme falder i værdi. Det kan skubbe landmænd ud i teknisk insolvens og medføre, at de får vanskeligt ved at udvikle eller sælge deres ejendom. Der er hverken behov for skattestigninger eller øget usikkerhed i landdistrikterne. Tværtimod er der behov for tryghed og stabile rammevilkår. Venstre vil derfor fastholde bondegårdsreglen. FASTHOLDELSE AF BONDEGÅRDSREGLEN Venstre foreslår at fastholde bondegårdsreglen, så der ikke skabes unødig usikkerhed om den fremtidige skattebetaling i landdistrikterne. SOMMERHUSE SOM HELÅRSBOLIGER Pensionister kan i dag benytte deres sommerhus til helårsbeboelse, hvis de har ejet ejendommen i otte år. Venstre vil undersøge muligheden for at give kommunerne frihed til at fastsætte lavere krav eller helt fjerne kravet til længden af ejerskabet, så pensionister kan få ret til at bruge sommerhuse til helårsbeboelse tidligere. Forudsat at dette kan ske i overensstemmelse med sommerhusreglen, så bliver det dermed en lokalpolitisk beslutning, om mulighederne for pensionister til at benytte sommerhuse som helårsboliger skal lettes. I Venstre har vi tillid til, at lokalpolitikerne i de enkelte kommuner bedst ved, hvad der er behov for i deres områder. MERE FRIHED TIL KOMMUNERNE Venstre ønsker at give kommunerne større frihed til at fastsætte et lavere krav til ejerskabet, før pensionister kan bruge sommerhuse til helårsbeboelse. 9 BEDRE ADGANG TIL REALKREDITLÅN FOR BOLIGEJERE OG VIRKSOMHEDER Flere steder i landet oplever borgere problemer med at opnå finansiering til køb af bolig i landdistrikterne. Adgangen til boligfinansiering og realkreditlån skal naturligvis ikke afgøres af postnummeret. Relevant lovgivning og erfaringer i andre I efteråret afgjorde EU-kommissionen, at de danske realkreditobligationer af EU betragtes som højlikvide på linje med statsobligationer. For at sikre den fortsatte tillid til det danske realkreditsystem skal evt. ændringer og justeringer i realkreditsystemet grundigt gennemtænkes. Venstre har sikret, at udvalget på baggrund af ovenstående redegørelser og analyser skal fremlægge helt konkrete forslag, som omfatter belåning i hele landet, og som kan give bedre muligheder end i dag for belåning i landdistrikter og yderområder og på øer, uden at det svækker tilliden til den danske realkreditmodel eller medfører statslig finansiering eller garanti. Venstre har presset regeringen til at nedsætte et bredt repræsenteret udvalg, der skal afklare, hvordan regler, vilkår og praksis for belåning af ejerboliger og erhvervsejendomme i landdistrikter, yderområder og på øer kan sikre, at boligejere og virksomheder i landdistrikterne får en styrket adgang til lånemuligheder. Dette hurtigt arbejdende udvalg skal senest i august i år afgive dets anbefalinger og konkret redegøre for: Om 6-månedersreglen er den mest relevante og hensigtsmæssige måde at værdiansætte ejendomme på i forbindelse med låneansøgning. Konsekvenserne af Finanstilsynets nuværende vejledning om rådighedsbeløb for penge- og realkreditinstitutionerne. Omfanget af belåningssager med lavere belåningsprocent (40 pct. og 60 pct.) samt årsager til den begrænsede udbredelse. Sælgerpantebrevsmarkedets betydning for finansiering af ejerboliger og erhvervsejendomme. Eksisterende og potentielle alternativer til traditionelle realkreditlån eller banklån. 10 lande, som Danmark normalt sammenlignes med. Særlige låneudfordringer for ejendomme i landdistrikterne som en konsekvens energikrav til bygninger. af BEDRE ADGANG TIL LÅN FOR BOLIGEJERE OG VIRKSOMHEDER Venstre foreslår at der laves en konkret plan for opfølgning på forslagene fra det udvalg, der skal undersøge, hvordan boligejere og virksomheder i landdistrikter yderområder og på øer får en styrket adgang til lånemuligheder. Udvalget skal redegøre for regler, vilkår og praksis for belåning af ejerboliger og erhvervsejendomme i landdistrikter, yderområder og på øer. På den baggrund skal udvalget fremlægge konkrete forslag, der styrker lånemulighederne for boligejere og virksomheder i hele landet. LÆGEDÆKNING I HELE LANDET Der er flere steder i landet, hvor der er store problemer med at sikre en tilstrækkelig lægedækning. Områder uden praktiserende læger har sværere ved at tiltrække nye borgere og risikerer derfor at komme i en negativ spiral. Vi skal sikre lægedækning i hele landet - både på sygehuse og i almen praksis. Venstre foreslår, at der i samarbejde med regionerne sikres bedre muligheder for tilstrækkelig lægedækning på både sygehuse og i almen praksis i hele landet. Eksempelvis via opstartstilskud til læger, der ønsker at etablere en praksis i et område med begrænset lægedækning, bonusordninger, satellitpraksisser, mentorordninger mv. LÆGEDÆKNING I HELE LANDET Venstre foreslår, at der i samarbejde med regionerne sikres bedre muligheder for tilstrækkelig lægedækning på både sygehuse og i almen praksis i hele landet. 11 FORBEDRET MOBILITET OG KORTERE REJSETID Afstande og rejsetid er relative og påvirkes af en række faktorer som kødannelser, fremkommelighed, fartgrænser, alternative transportmuligheder mv. Særligt i landdistrikterne kan afstande og især rejsetid være en udfordring. Det forstærkes af, at mulighederne for at benytte kollektiv trafik for mange ikke reelt er et alternativ. For at øge mobiliteten og reducere rejsetiden vil Venstre bl.a. gøre det billigere at pendle over Storebælt, ændre på aldersgrænserne for kørekort til knallert og lille motorcykel samt ændre på fartgrænserne, hvor det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. DET SKAL VÆRE BILLIGERE FOR PENDLERE AT KØRE OVER STOREBÆLT Der er behov for at forbedre mulighederne for pendling på tværs af Danmark til gavn for mobiliteten på arbejdsmarkedet og dermed for erhvervslivet. Broafgiften for at passere Storebælt opleves af mange som en barriere for vækst og jobsøgning. Venstre vil derfor forbedre vilkårene for virksomheder og borgere ved at gøre det billigere for pendlere at køre over Storebælt. Det vil skabe en større balance og være til gavn for borgere og virksomheder. Det vil forhåbentligt kunne aflæses i områdernes vækst på begge sider af bæltet. Konkret foreslår Venstre at nedsætte prisen på Storebælts pendlerkort for personbiler fra 3.920 kr. om måneden til 3.000 kr.15 Det svarer til en besparelse på ca. 900 kr. eller over 20 pct. Samtidig foreslår Venstre at øge befordringsfradraget for at køre over Storebælt ved benyttelse af bil eller motorcykel fra 90 kr. pr. passage til 110 kr. pr. passage. Samlet set svarer det til en reduktion af prisen for at krydse Storebæltsbroen på ca. 40 pct., hvis man pendler til og fra arbejde i bil 20 dage om måneden.16 Det svarer nogenlunde til at køre en tur frem og tilbage over Storebælt hver dag fra mandag til fredag i hele måneden. Med prisnedsættelsen bliver det lidt billigere at krydse Storebælt for pendlere, end det i dag er at krydse Øresund. Forslaget vil gøre det mere attraktivt for fynboer at tage et arbejde på Sjælland og tilsvarende for sjællændere at tage et arbejde på Fyn. Det er der behov for, hvis vi skal sikre flere arbejdspladser. Der lægges op til, at forslaget om at nedsætte prisen på et pendlerkort i vid udstrækning vil kunne afholdes inden for rammerne af Storebæltsforbindelsens nuværende økonomi og forpligtigelser. Forslaget forlænger således ikke tilbagebetalingstiden af Storebæltsforbindelsen. Forhøjelsen af befordringsfradraget finansieres af Venstres råderum til skatte- og afgiftslettelser. 15 Prisen gælder for person- og varebiler op til 6 m, max 3.500 kg, og er gyldig for op til 50 enkelt ture pr. måned. Svarende til 40 enkelt ture pr. måned. 16 12 BILLIGERE AT PENDLE OVER STOREBÆLT Venstre foreslår, at prisen på et pendlerkort over Storebælt reduceres fra 3.920 kr. til 3.000 kr. Samtidig øges befordringsfradraget fra 90 kr. pr. passage til 110 kr. pr. passage. Det giver en besparelse på ca. 40 pct., hvis man pendler over Storebælt 20 gange om måneden. PULJE TIL ØGET BEFORDRINGSFRADRAG I FLERE KOMMUNER Med aftalen om Vækstpakken for 2014 fik Venstre udvidet kredsen af kommuner, der er berettiget til forhøjet befordringsfradrag fra 16 til 25. Det betyder, at borgere, der bor i disse kommuner, og som pendler mere end 120 km dagligt, kan få befordringsfradrag med den fulde sats for kørsel over 120 km dagligt ligesom for kørsel mellem 24 og 120 km. Figur 1: Yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag ner, der kan blive berettiget til forhøjet befordringsfradrag. Puljen finansieres af de udisponerede midler til skatte- og afgiftslettelser i Venstres finanslovsudspil. PULJE TIL ØGET BEFORDRINGSFRADRAG I FLERE KOMMUNER Venstre foreslår at afsætte en pulje på 10 mio. kr. til at udvide kredsen af landdistriktskommuner, der kan blive berettiget til forhøjet befordringsfradrag. ÆNDREDE FARTGRÆNSER Højere hastigheder betyder kortere transporttid mellem hjemmet og arbejde eller uddannelse. En kortere rejsetid vil motivere flere til at pendle, hvilket kan bidrage til at opretholde og fremme væksten i landdistrikterne. På den baggrund forslår Venstre at indføre differentierede hastigheder med udgangspunkt i en generel øget hastighedsgrænse fra 80 km/t til 90 km/t. på landeveje. Dette skal kombineres med skiltning med lavere hastighed på farlige steder. De strækninger, hvor det vurderes, at det trafiksikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt eller hensigtsmæssigt, vil hastighedsgrænsen på 80 km/t blive fastholdt. Venstre er af den overbevisning, at en sådan afpasning af hastighederne efter de konkrete forhold vil medføre en generel styrkelse af trafikmoralen og viljen til at respektere fornuftige fartregler. Dermed øges trafiksikkerheden og mobiliteten. Venstre foreslår desuden, at den nuværende fartgrænse for personbiler og motorcykler på motortrafikveje hæves fra 90 km/t til 100 km/t. Kilde: Skatteministeriet: Befordringsfradrag 2014 og 2015 Venstre foreslår at afsætte en pulje på 10 mio. kr. til at udvide kredsen af landdistriktskommu13 HASTIGHEDSGRÆNSEN PÅ LANDEVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE HÆVES Venstre foreslår, at den generelle hastighedsgrænse på landevejene hæves til 90 km/t, dog bortset fra strækninger, hvor det er uhensigtsmæssigt af hensyn til trafiksikkerheden. Fartgrænsen for personbiler og motorcykler på motortrafikveje hæves til 100 km/t. Hastigheden for personbiler på motorvejene blev hævet i 2005. I perioden 1995-2005 var antallet af trafikdræbte på motorveje 30-45 årligt. Siden 2005 er antallet faldet hvert år til under 30.17 På de motorvejsstrækninger, hvor der i dag er en fartgrænse på 110 km/t, ønsker Venstre, at Vejdirektoratet foretager ”et serviceeftersyn” af mulighederne for at hæve fartgrænserne permanent eller fx uden for myldretiden. ”SERVICEEFTERSYN” AF MULIGHEDERNE FOR 130 KM/T PÅ DE RESTERENDE MOTORVEJSSTRÆKNINGER Venstre foreslår, at Vejdirektoratet foretager ”et serviceeftersyn” af mulighederne for – evt. periodisk - at hæve hastighedsbegrænsningen til 130 km/t på de motorvejsstrækninger, hvor der i dag er en fartgrænse på 110 km/t. Generelt vil Venstre i højere grad have differentierede hastigheder, der tager højde for trafikken og forholdene på motorvejene. Højere fartgrænser for traktorer I langt de fleste EU-lande er fartgrænsen for traktorer 40 km/t, og enkelte lande tillader endda traktorer at køre 50 km/t. I Danmark er fartgrænsen dog 30 km/t.18 HØJERE FARTGRÆNSER FOR TRAKTORER Venstre foreslår, at fartgrænsen for traktorer hæves til 40 km/t for de traktorer, der er godkendt til denne hastighed. ÆNDREDE ALDERSGRÆNSER FOR KØREKORT TIL KNALLERTER OG MOTORCYKLER I dag kan 15-årige få kørekort til en lille knallert i Sverige og mange andre EU-lande. Den lavere aldersgrænse har ikke medført flere ulykker – snarere tværtimod.19 Venstre vil øge de unges mobilitet ved at sænke alderskravene til knallerter og motorcykler. Det vil især være til stor gavn for unge i de tyndere befolkede egne med langt til job eller uddannelse. Venstre foreslår derfor, at 15-årige for fremtiden kan køre en lille knallert med en hastighedsbegrænsning på 30 km/t., hvis de modtager undervisning og består en reel køreprøve, hvor der er mulighed for at dumpe.20 15-ÅRIGE SKAL KUNNE TAGE KØREKORT TIL LILLE KNALLERT Venstre foreslår, at 15-årige får mulighed for at erhverve kørerkort til lille knallert. I de øvrige EU-lande har 16-årige mulighed for at erhverve et kørekort til stor knallert og lille motorcykel. Venstre forslår, at aldersgrænsen 18 B121, Folketingsår 2012-2013. Folketingsbeslutning om ændring af hastighedsgrænser Beslutningsforslag B39, Folketingsår 2013-2014. Fremsat af V, DF, LA og KF. 20 Beslutningsforslag B39, Folketingsår 2013-2014. Fremsat af V, DF, LA og KF. 19 17 B121, Folketingsår 2012-2013. Folketingsbeslutning om ændring af hastighedsgrænser; Højere fartgrænser gav færre dræbte bragt i JP, 11.7.2012 14 sættes på niveau med resten af EU, da der ikke er trafiksikkerhedsmæssige argumenter, der støtter en højere aldersgrænse i Danmark i forhold til andre EU lande.21 af øer fra Vækstpakken 2014 samt 10 mio. kr. fra turismepuljen på i alt 50 mio. kr. fra Venstres finanslovsforslag for 2015. RESERVEFÆRGE TIL BORNHOLM Venstre foreslår, at kørekort til stor knallert og lille motorcykel skal kunne erhverves fra 16 år, mens kørekort til store motorcykler erhverves via en trinvis model.22 En trinvis tilvænning til motorcykel vil både forbedre trafiksikkerheden og skabe bedre mobilitet i yderområderne. 16-ÅRIGE SKAL KUNNE FÅ KØREKORT TIL STOR KNALLERT OG LILLE MOTORCYKEL Venstre foreslår, at 16-årige skal kunne erhverve kørerkort til stor knallert og lille motorcykel. RESERVEFÆRGE TIL BORNHOLM Det blev i aftalen om færgebetjening af Bornholm for perioden 2017-2017 besluttet at nedlægge reservefærgen. Konsekvenserne af denne nedlæggelse har været større end hidtil antaget, og derfor ønsker Venstre at genoverveje situationen med henblik på at reetablere den nødvendige reservekapacitet. Reservekapaciteten er afgørende for udviklingen af Bornholm, både når det kommer til at sikre mulighederne for de betydelige turismeindtægter, som stammer fra besejling af Tyskland i højsæsonen, og når det gælder om at sikre materiel, der kan træde i stedet ved nedbrud eller hårdt vejr. Venstre foreslår, at der afsættes 30 mio. kr. til at beholde reservefærgen som hidtil. STANDARDISERING AF SMÅØ-FÆRGER Venstre ønsker at sikre beboerne på de danske småøer en større driftsikkerhed for deres eneste vej til omverden. Der er i dag fire ruter, hvor færgedriften indstilles ved færgenedbrud, og driften af flere ruter påvirkes væsentligt.23 En større ensartethed og standardiserede mål vil sikre, at de danske småøer i højere grad kan få erstatningsfærger ved nedbrud og ikke være afskåret fra omverdenen. Venstre vil derfor pålægge kommunerne at standardisere færgelejer til L–lejer i tråd med de nuværende anbefalinger, når kommunerne fremover ombygger og renoverer færgelejer.24 Færgesekretariat skal koordinere det praktiske færgesamarbejde ved nedbrud, styre udlån og i samspil med KL og Sammenslutning af Danske Småøer indstille, hvordan færgerne skal standardiseres. Venstre foreslår derfor, at der afsættes 30 mio. kr. til at bibeholde reservefærgen som hidtil. Forslaget finansieres ved at bruge 20 mio. kr. fra de udisponerede midler i puljen til besejling 21 Beslutningsforslag B72, Folketingsår 2013-2014. Fremstillet af V, DF og LA. 22 Beslutningsforslag B72, Folketingsår 2013-2014. Fremstillet af V, DF og LA. 23 Økonomismåøerne, 24 Økonomismåøerne, og Indenrigsministeriet: Analyse af færgedrift til august 2013 og Indenrigsministeriet: Analyse af færgedrift til august 2013 15 STANDARDISERING AF SMÅØ-FÆRGER OG FÆRGELEJER Venstre foreslår, at der fremover sker en større standardisering af færger og færgelejer, når kommunerne fremover ombygger eller renoverer færgelejer på småøer, så driften ikke skal indstilles eller påvirkes væsentligt ved færgenedbrud. indføre landevejsmodellen er mellem 180 og 280 mio. kr.25 Venstre vil arbejde for en trafikal ligestilling efter landevejsmodellen. Derfor foreslår Venstre i første omgang, at de resterende midler fra puljen til besejling af øer fra Vækstpakken 2014 anvendes til at sænke prisen på transport med færger til små-øer og ø-kommuner. LANDEVEJSMODEL TIL ØERNE EGET POSTNUMMER TIL SMÅØERNE En væsentlig del af de danske småøers identitet knyttes til øens postnummer. I dag har adskillige danske småøer et ønske om at få eget postnummer for at styrke øens identitet og selvforståelse. Oftest har PostDanmark dog afvist dette ønske. Venstre foreslår, at de resterende midler fra puljen til besejling af øer fra Vækstpakken 2014 anvendes til at sænke prisen på transport med færger til små-øer og økommuner. Venstre ønsker at give mulighed for, at danske småøer får deres eget postnummer frem for at være tilknyttet postnummeret i nærmeste større by, såfremt der er ønske om det på den enkelte ø. EGET POSTNUMMER TIL ØER Venstre foreslår, at give bedre muligheder for, at danske småøer kan få deres eget postnummer. LANDEVEJSMODELLEN TIL ØERNE I vækstaftalen fra 2014 var Venstre med til at afsætte 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. fra 2016 og fremefter til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til de danske øer. For at fremme mere trafikal ligestilling mellem transport på land og hav har Venstre foreslået at belyse omkostningerne ved den såkaldte ”landevejsmodel”, hvor at prisen for at sejle med færgen til små øer og ø-kommuner i Danmark skal svare til prisen for at køre en tilsvarende strækning i bil på landevej. Prisen for at 16 25 Økonomi- og Indenrigsministeriet, marts 2015: Analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommune VÆKST, VIDEN OG FLERE ARBEJDSPLADSER Væksten er i dag primært centreret omkring de store byer, og det er også her, nye arbejdspladser bliver skabt. Venstre vil med en række initiativer understøtte væksten og flere arbejdspladser i landdistrikterne herunder særligt i de små og mellemstore virksomheder, der udgør motoren i landdistrikternes erhvervsstruktur. NABOTJEK AF VÆKSTFREMMENDE INITIATIVER Danmark er ikke det eneste land, der er udfordret af stigende urbanisering og manglende vækst i landdistrikterne. Derfor foreslår Venstre, at en arbejdsgruppe inden for 12 mdr. skal afdække og vurdere vækstfremmende initiativer i andre lande. På den baggrund skal arbejdsgruppen komme med forslag til, hvordan væksten kan understøttes yderligere i landdistrikterne. NABOTJEK AF VÆKSTFREMMENDE INITIATIVER I ANDRE LANDE Venstre foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal afdække og vurdere vækstfremmende initiativer i andre lande og på den baggrund komme med forslag til, hvordan væksten yderligere kan understøttes i landdistrikterne. REGIONAL VIDENSBRO Den danske uddannelses- og forskningsindsats skal i højere grad ud at virke i hele landet – ikke mindst i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Der er i dag ca. 15.000-16.000 små og mellemstore produktionsvirksomheder, der eksporterer for ca. 360 mia.kr. svarende til me- re end 65 procent af værdien af den samlede danske vareeksport.26 Venstre vil som et led i en mere målrettet forskningsindsats styrke forskning, der skaber vækst og arbejdspladser. I sammenhæng med det vil Venstre iværksætte regionale vidensbroer fra universiteterne til de små og mellemstore virksomheder via erhvervscentrene. En regional vidensbro vil indebære et langt tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de regionale erhvervscentre og væksthuse, der sikrer en overførsel af relevant viden og forskningsresultater fra uddannelsesinstitutionerne til gavn for virksomhederne. En måde at etablere regionale vidensbroer – kaldet forsk-match - kan fx være, at de danske universiteter via deres udviklingskontrakter pålægges at etablere formaliserede samarbejder med de kommunale erhvervscentre og de regionale væksthuse, så forskningen formidles og forankres i de relevante erhverv. I tillæg til de regionale vidensbroer skal der indledes drøftelser med de danske universiteter om at øge prioriteringen af midler i deres TechTrans enheder for yderligere at få kommercialiseret forskningen i samarbejde med danske virksomheder.27 Derudover skal Forsk-Match understøtte overgangen fra iværksætteri til vækst-iværksætteri, så Danmark i 2020 kan 26 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: FORSK2020 – Strategiske forskningshorisonter, juni 2012 27 Universiteternes Tech-trans enheder har som hovedformål at kommercialisere opfindelser fra universiteternes forskningsmiljøer. 17 være blandt de tre lande i verden med flest vækstiværksættere.28 REGIONAL VIDENSBRO Venstre foreslår, at der etableres regionale vidensbroer for at styrke samarbejdet mellem de kommunale erhvervscentre og universiteterne. MERE SAMARBEJDE MELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONERNE OG DET LOKALE ERHVERVSLIV Et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og det lokale erhvervsliv kan sikre større vækst og bedre mulighed for, at de unge efter endt uddannelse bliver i lokalområdet. Et samarbejde kunne fx indebære, at de studerende i højere grad kommer i praktik eller på anden måde samarbejder med de lokale og regionale virksomheder som en del af deres uddannelse. Opgaver, afgangsprojekter, specialer kan desuden bidrage til at involvere virksomhederne i forsknings- og uddannelsesaktiviteterne på de lokale og regionale uddannelsesinstitutioner. Det skal drøftes i forbindelse med indgåelse af udviklingskontrakterne. Det er afgørende, at målsætningerne kan indfris under hensyn til de lokale forhold. Samtidig er det afgørende, at målsætningerne er bindende for de videregående uddannelser og fx kan indgå som et element i uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakter. 28 Forsk-Match indebærer et styrket samarbejde mellem universiteter og de kommunale erhvervscentre med henblik på at styrke lokal og regional forskning og udvikling. 18 ØGET SAMARBEJDE MELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER Venstre foreslår, at der skal sættes bindende målsætninger for uddannelsesinstitutionernes samarbejde med virksomhederne fx som et element i udviklingskontrakterne. REVIDERET DIMENSIONERINGSMODEL FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Regeringens dimensioneringsmodel for de videregående uddannelser tager ikke tilstrækkelige regionale hensyn. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne i provinsen bliver relativt hårdt ramt. Samtidig sikrer regeringens forslag ikke sprogfagene, som Danmark får brug for i den internationale konkurrence og ved oprustning af sprogfagene som led i en national sprogstrategi. Særligt sprogfagene uden for de største byer risikerer at blive reduceret til for små faglige miljøer, der ikke bliver fagligt bæredygtige. Derfor foreslår Venstre en dimensioneringsmodel, der tager hensyn til sprogfagene og sikrer et tilstrækkeligt udbud af uddannelser i hele Danmark. REVIDERET DIMENSIONERINGSMODEL AF DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Venstre foreslår en revideret dimensioneringsmodel, der tager hensyn til sprogfagene og sikrer et tilstrækkeligt regionalt udbud af uddannelser. LANDDISTRIKTSVÆKSTPILOTER Virksomhederne i landdistrikterne har et stort vækstpotentiale men kan mangle den nødvendige arbejdskraft, der har de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Derfor vil Venstre prioritere en ordning med toårige landdistriktsvækstpiloter, der kan sikre, at højtuddannede kommer ud i virksomheder i landdistrikterne og bidrager til at understøtte virksomhedernes vækstpotentiale. Forslaget finansieres inden for rammerne af forskningsreserven. LANDDISTRIKTSVÆKSTPILOTER Venstre foreslår at prioritere to-årige landdistriktsvækstpiloter, der kan sikre flere højtuddannede i virksomheder i landdistrikterne og bidrage til at realisere virksomhedernes vækstpotentiale. ERHVERVSKLYNGER OG EN MERE FOKUSERET VÆKSTINDSATS Der er i dag for lidt samarbejde mellem de regionale væksthuse, hvilket betyder, at virksomhedernes geografiske placering i forhold til regionsgrænserne kan være afgørende for adgangen til de vækstfremmende muligheder, der tilbydes. Det er meget uhensigtsmæssigt, at administrative grænser i organiseringen af den offentlige sektors vækstfremmende initiativer på den måde kan være direkte væksthæmmende. Danmark har en række virksomhedsklynger, lokale og regionale styrkepositioner, hvor et erhverv er stærkt repræsenteret eller har særligt gunstige forhold. Understøttet rigtigt kan der i virksomhedsklynger skabes en række synergieffekter og et konkurrencepræget miljø med øget vækst og flere arbejdspladser til følge. På baggrund af en landdækkende kortlægning skal der sættes målrettet ind på at udvikle og understøtte de forskellige regionale og lokale klynger. Inden for mange erhverv er der ikke bare én klynge i Danmark, og derfor skal indsat- sen indeholde et samarbejde mellem de forskellige klynger inden for fx fødevarer. En fokuseret vækstindsats på bestemte erhverv skal bidrage til at sikre den tilstrækkelige kvalificerede arbejdskraft og et velfungerende samarbejde mellem hhv. de offentlige institutioner og myndigheder og de private virksomheder. Med en fokuseret indsats kan de offentlige vækstinitiativer tage højde for de særlige udfordringer og muligheder, der er inden for ét marked og én værdikæde. Med andre ord skal indsatsen fokuseres på virksomhedernes behov, hvor og når de har brug for det. EN MERE FOKUSERET VÆKSTINDSATS Venstre foreslår, at den regionalt afgrænsede vækstindsats erstattes af en erhvervs- og brancheorienteret vækstindsats med udgangspunkt i eksisterende virksomhedsklynger og lokale og regionale styrkepositioner. FORSKNING SKAL UNDERSTØTTE STYRKEPOSITIONERNE De lokale og regionale styrkepositioner skal desuden understøttes forskningsmæssigt. Venstre ønsker, at der fremover satses mere på forskning inden for Danmarks styrkepositioner, fx teknisk videnskab, fødevarer og biomedicin. Det skal fx ske ved at ansætte forskere i delte stillinger mellem universiteter og erhvervsliv samt prioritere forskning og talent- og eliteudvikling inden for fx fødevareområdet og de teknisk-, natur- og sundhedsvidenskabelige områder. Forslaget finansieres inden for rammerne af forskningsreserven. 19 ØGET FORSKNINGSINDSATS INDEN FOR DANMARKS STYRKEPOSITIONER Venstre foreslår, at forskningen inden for Danmarks styrkepositioner øges. UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER Statslige arbejdspladser er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe vækst og udvikling i et område, da væksten grundlæggende skabes og drives af aktiviteten i det private erhvervsliv. Omvendt kan en decentral placering af de statslige arbejdspladser bidrage til at skabe mere aktivitet og dermed grundlag for flere private arbejdspladser. De seneste år er der sket en centralisering af statslige arbejdspladser omkring hovedstaden på bekostning af provinsen. Eksempelvis er dele af Kystdirektoratet flyttet fra Lemvig til København. Ifølge tal fra finansministeriet har der været en nedgang i antallet af offentlige arbejdspladser i alle regioner bortset fra i Region Hovedstaden.29 Strategi for aktiv udflytning af statslige arbejdspladser Venstre foreslår derfor, at der udarbejdes en strategi for en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Formålet med strategien er, at der ad åre skal flyttes flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Strategien følger op på VK-regeringens succes med udflytning af SKAT, Den Digitale Tinglysning, Sikkerhedsstyrelsen, Miljøcentrene m.fl. Som led i strategien skal statslige institutioner og styrelser i forbindelse med omstruktureringer, sammenlægninger eller lignende foretage et omkostningstjek af institutionens udgifter ved den aktuelle beliggenhed sammenholdt med de tilsvarende omkostninger ved alternativ beliggenhed i anden region. Placeringen af statslige arbejdspladser, fx styrelser skal understøtte en langsigtet strategi for effektivisering af den offentlige sektor med optimal udnyttelse af skattekronerne. Derudover skal placeringen af de statslige arbejdspladser øge samspillet og understøtte de lokale og regionale erhvervsklynger og uddannelsesinstitutioner med et stærkt fagligt miljø.30 STRATEGI FOR AKTIV UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER Venstre foreslår, at der udarbejdes en strategi for en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser med henblik på at effektivisere den offentlige sektor og understøtte lokale og regionale styrkepositioner. Ministerarbejdsgruppe om udflytning af statslige arbejdspladser Venstre foreslår, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af ministre, der skal bidrage med indstillinger til hvilke statslige arbejdspladser og styrelser der kan understøtte lokale og regionale styrkepositioner og effektiviseres med en placering uden for hovedstadsområdet. Flytning af statslige arbejdspladser skal samtænkes med muligheden for at etablere faglige miljøer rundt omkring i landet. Et eksempel herpå er udflytning af hele eller dele af Geodatastyrelsen (tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen) fra København til Aalborg, hvor der ville kunne etableres et fagligt miljø centreret omkring landinspektøruddannelsen.31 30 Klaus Lindegaard, marts 2009: Erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser COWI: Analyse af syv forslag om udflytning af statslige institutioner, oktober 2005; AAU: Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland, 2013 31 29 20 Svar på FIU spørgsmål 264 alm. del (2014-15) Den tværministerielle arbejdsgruppe skal udarbejde en plan med konkrete forslag til, hvilke statslige arbejdspladser der skal udflyttes. KØREPRØVER SKAL KUNNE AFHOLDES LOKALT Venstre foreslår, at der fortsat sikres en geografisk bred mulighed for at aflægge køreprøver fx ved at kommunerne overtager opgaven. MINISTERARBEJDSGRUPPE OM UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER Venstre foreslår, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af ministre, der skal komme med forslag til statslige arbejdspladser og styrelser, der kan øget samspillet og understøtte lokale og regionale styrkepositioner og effektiviseres med en placering uden for hovedstadsområdet. Fortsat mulighed for afholdelse af køreprøver i lokalområdet Rigspolitiet er ved at foretage en centralisering af køreprøverne, så der fremover kun vil være 21 steder i landet, hvor man kan tage den teoretiske del af køreprøven.32 I dag kan man tage teoriprøven ca. 50 steder. Venstre ønsker, at der fortsat sikres en geografisk bred mulighed for at aflægge teoriprøver. Det kan eventuelt ske ved, at kommunerne kan overtage opgaven eller ved at der i forbindelse med implementeringen af det nye, digitale teoriprøvesystem sikres en mobil løsning. Det er ikke rimeligt, at køreskoleelever i landets yderområder skal opleve en alt for stor afstand mellem det område, hvor køreundervisningen har fundet sted, og det sted, hvor køreprøven skal aflægges. 32 Svar på S 506 (2014-15) Nærhed i retsbetjeningen I forbindelse med retskredsreformen blev der etableret afdelingskontorer i Thisted, Grenaa, Tønder og Haderslev, da afstanden til et hovedtingsted blev vurderet til at være for lang. Det har dog vist sig, at afviklingen af lokale retssager i stigende grad sker ved hovedtingstederne. Det gør sig også gældende, når der er tale om er lokale sager med mange lokale vidner.33 For Venstre er det afgørende, at ressourcerne udnyttet bedst muligt inden for retsvæsenet, dog uden det går ud over kvalitet og nærhed. Derfor mener Venstre, at retssager med kun én dommer som udgangspunkt skal afvikles ved det nærmeste tingsted eller lokale afdelingskontorer. Derudover skal det undersøges, om der bør oprettes flere lokale tingsteder. LOKALE RETSSAGER SKAL AFVIKLES LOKALT Venstre foreslår, at retssager med kun én dommer som udgangspunkt skal afvikles ved det nærmeste tingsted eller lokale afdelingskontor i de retskredse, som er etableret under hovedtingstedet, dvs. i hhv. Thisted, Grenaa, Tønder og Haderslev. 33 Svar på REU spørgsmål 943-946 alm. del. (2013-14) 21 BEDRE BREDBÅNDS- OG MOBILDÆKNING Danmark ligger generelt pænt, når det gælder adgangen til og brugen af digitale løsninger, men alligevel oplever for mange, at adgangen til hurtigt bredbånd er utilfredsstillende, herunder særligt i landdistrikterne. Udgangspunktet for Venstres telepolitik er en teknologineutral og markedsbaseret tilgang. Ifølge Erhvervsstyrelsen havde syv ud af ti husstande og virksomheder medio 2013 adgang til en bredbåndsforbindelse på minimum 100 Mbit/s. Selv med udrulningen af 800 mhz-frekvenserne vil der fortsat være nogle sorte huller på landkortet. Vurderingen er, at op mod 10.000 adresser pr. 1. januar 2016 ikke kan få adgang til minimum 10 Mbit/s med fastnet eller mobile teknologier.34 Samtidig opleves der problemer med mobildækning flere steder i landet. Venstre foreslår derfor en række initiativer, der fremover skal sikre en endnu bedre bredbåndsog mobildækning. Bredbåndsfond Venstre foreslår, at der etableres en national bredbåndsfond, som skal løse problemet for de danske husstande og virksomheder i landdistrikterne, der ikke kan forvente at blive dækket gennem en markedsbaseret udrulning. Modellen betyder, at den enkelte virksomhed og borger kan søge om tilskud gennem en bredbåndsfond til at sikre adgang til etablering af en bredbåndsforbindelse. De forskellige udbydere må konkurrere om, hvilken udbyder der kan levere den bedste hastighed til den bedste pris med støtte fra fonden. Fonden kan finansieres på flere måder. Mest oplagt er det dog at anvende provenuet fra de kommende frekvensauktioner, hvor de næste finder steder i 2016, 2017 og 2019 og vedrører frekvenserne i hhv. 1800, 900 og 700 Mhzbåndet. Indtil auktionerne afholdes, lægger staten beløbet ud. Der vil være tale om et engangsbeløb, hvor der vurderes, at 300 mio. kr. vil kunne sikre dækning til de berørte borgere og virksomheder.35 BREDBÅNDSFOND SKAL SIKRE BREDBÅND TIL ALLE Venstre foreslår, at der etableres en national bredbåndsfond, som skal løse problemet for de danske husstande og virksomheder, der ikke kan forvente at blive dækket gennem en markedsbaseret udrulning. For at understøtte at flere private husstande får en bredbåndsforbindelse, foreslår Venstre desuden, at udgiften til arbejdsløn i forbindelse nedgravning og tilkoblingen af bredbåndsforbindelser skal være omfattet af BoligJobordningen efter 2016. NEDGRAVNING OG TILKOBLING AF BREDBÅNDSFORBINDELSE SKAL OMFATTES AF BOLIGJOBORDNINGEN Venstre foreslår, at udgiften til arbejdsomkostninger i forbindelse med nedgravning og tilkoblingen af bredbåndsforbindelser skal være omfattet af BoligJobordningen efter 2016. Bedre mobildækning for lavere frekvensafgifter På mobilområdet oplever mange fortsat huller og udfald i dækningen. I bestemte dele af lan35 34 22 Erhvervsstyrelsen: Bredbåndskortlægning 2013, januar 2014 Erhvervsstyrelsen: Undersøgelse af frekvensbehov til antenne-tv og mulighederne for at frigøre 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd efter 2020, juni 2014 det kan det være vanskeligt – hvis ikke helt umuligt – at opnå forbindelse. Det er ikke godt nok i 2015. Det vil Venstre gøre noget ved. Venstre foreslår derfor, at mobildækningen styrkes gennem en ”Noget for Noget”-model, hvor staten reducerer mobilselskabernes betaling af frekvensafgifter mod, at mobilselskaberne forpligtes til at opsætte mobilmaster, hvor eksempelvis kommunerne melder om mobilhuller. BEDRE MOBILDÆKNING FOR LAVERE FREKVENSAFGIFTER Venstre foreslår, at mobilselskaberne forpligtes til at opsætte mobilmaster, hvor eksempelvis kommunerne melder om mobilhuller mod, at de til gengæld skal betale lavere frekvensafgifter. Denne model vil sikre, at der opsættes mobilmaster/sendeudstyr, hvor markedet ikke finder det interessant, samt hvor borgere og virksomheder oplever de største problemer. Derudover vil Venstre ved hver eneste auktion opstille markante dækningskrav, således at køberne af frekvenserne forpligtes til at sikre endnu bedre dækning end i dag. Samtidig foreslår Venstre allerede nu, at når 700 mhz-frekvenserne i 2019 igen skal på auktion, så skal frekvenserne til mobilt bredbånd udbydes med meget skrappe dækningskrav til gavn for borgerne i landdistrikterne, da det markant vil styrke adgangen til mobilt bredbånd. 23 FØDEVARER, LANDBRUG OG TURISME I VÆKST Landbrug, fødevarer og turisme spiller en vigtig rolle i landdistrikterne. Derfor er udflytningen af især arbejdsintensive industrivirksomheder til udlandet også gået hårdt ud over både beskæftigelsen og bosættelsen i de tyndt befolkede egne af landet. Venstre indgik i foråret 2014 sammen med regeringen aftaler om vækstplaner for henholdsvis fødevarer og turisme. Derudover havde Venstre også fokus på yderområderne i forbindelse med aftalen om Vækstpakke 2014. Samlet set lykkedes det Venstre at sikre over 400 mio. kr. i perioden 2014-2020 til en række initiativer, der skal bidrage til at skabe vækst og gøre det attraktivt at arbejde i yderområderne til gavn for både virksomheder og borgere.36 VÆKST I FØDEVARE- OG LANDBRUGSSEKTOREN Det er i landdistrikterne, at hovedparten af fødevare- og landbrugssektorens produktion og jobskabelse finder sted. Der er ligeledes i landdistrikterne, at sektoren står for en stor andel af det samlede antal beskæftigede. Langt størstedelen af de i alt knap 170.000 beskæftigede i fødevare- og landbrugssektoren bor og arbejder i landdistrikterne, jf. figur 2.37 Figur 2: Landbrugs- og fødevaresektorens andel af den samlede beskæftigelse Aftalerne var et skridt i den rigtige retning, men de gik desværre ikke langt nok, hvis vi skal sikre bedre vilkår for beskæftigelse og vækst i landog yderkommunerne. Det er afgørende, at vi fortsat forbedrer konkurrenceevnen for både turismeerhvervet, så dansk turisme kan få del i den fremtidige globale turismevækst - og fødevare- og landbrugssektoren, og så vi kan indfri vækstpotentialet i fødevare- og landbrugssektoren. Det vil ikke kun komme landdistrikterne til gode men hele Danmark. Venstre vil derfor yderligere styrke vilkårene for vigtige erhverv i landdistrikterne som landbrug, fødevarer og turisme. En stærk og konkurrencedygtig fødevare- og landbrugssektor er en forudsætning for, at der i fremtiden vil være vækst, beskæftigelse og bosætning i landdistrikterne. Derfor vil Venstre gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at skabe mere 36 24 Aftale om en vækstpakke, juni 2014 37 L&F (2014): Fakta om erhvervet 2014 vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne – i samspil med natur og miljø – med konkrete initiativer fordelt på fire indsatser. Harmonikrav for slagtesvin hæves Danske svineproducenter er underlagt strengere regler for produktion af slagtesvin, end EU tillader. De såkaldte harmonikrav for slagtesvin. Indsats 1: Øget råvaregrundlag Omfattende måleprogram og gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer Der skal igangsættes et omfattende måleprogram, der helt præcist skal finde frem til de steder, hvor der er behov for at gøre en indsats for at modvirke miljøpåvirkningen af kvælstof fra landbruget. Her skal det være op til den enkelte landmand at vælge frit blandt flere virkemidler, så han kan balancere sin produktion med miljøet. Samtidig med at måleprogrammet sættes i gang, skal der påbegyndes en gradvis udfasning af de reducerede gødskningsnormer i tre faser, så de reducerede gødskningsnormer på ca. 1520 pct. begrænses med en tredjedel om året i 2015, 2016 og 2017. I 2017 skal særreglerne for gødskning være helt udfasede. Ved gradvist at åbne op for at landmændene kan tilføre planterne mere næring, kan landbrugs- og fødevaresektoren øge eksporten med ca. 2 mia. kr. og skabe op til knapt 3.000 nye arbejdspladser.38 Landmændene skal fortsat udarbejde gødningsregnskaber. Disse skal dokumentere kvælstofudnyttelsen i husdyrgødningen på baggrund af de kendte normer for de enkelte afgrøder. De miljøpåvirkninger, der måtte følge, bliver modvirket med måleprogrammet og målrettet regulering. Desuden tyder de nyeste analyser på, at landbruget har begrænset kvælstofudledningen mere end antaget, så de politiske miljømålsætninger bliver nået.39 Venstre vil forbedre konkurrencevilkårene for de danske svineproducenter ved at tillade flere dyr per hektar jord svarende til det tilladte niveau i EU. Det kan øge svineproduktionen i Danmark, øge eksporten med 2,2 mia. kr. og sikre ca. 2.000 nye arbejdspladser.40 Indsats 2: Ny og målrettet regulering Handlingsplan for ny og målrettet regulering Der skal laves en ambitiøs handlingsplan for, hvornår og hvordan den målrettede regulering på arealer med høj udledning gennemføres, så særreglerne på gødning kan udfases som planlagt i 2015, 2016 og 2017. Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes Det generelle randzonekrav afskaffes. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lykkedes det Venstre at få halveret det generelle randzonekrav fra 50.000 hektar til 25.000 hektar. Venstre ville gerne have afskaffet det helt, men det ville regeringen ikke. Desuden fik Venstre fjernet 140.000 hektar målrettede efterafgrøder, men til gengæld krævede regeringen 60.000 nye generelle efterafgrøder. De 60.000 hektar nye generelle efterafgrøder skal fjernes helt fra 2017. Regulering af staldanlæg og markarealer adskilles Reguleringen af staldanlæg og markarealer adskilles ved at sætte loft på emissioner fra anlægget og ikke på antallet af dyreenheder. Der indføres et simpelt anmeldesystem for de husdyrbrug, der falder udenfor IE-direktivet, som erstatter kravet om godkendelse. 38 Beregninger fra L&F baseret på ADAM Landbrugsavisen (31.10.2014): VFL: Landbruget overopfylder kvælstofkrav med 6.600 kg N 39 40 Svar på FIU spørgsmål 341 alm. del (2013-14) 25 Husdyrlovens specifikke depositionskrav for ammoniakfølsom natur ændres, så den kun gælder for udvalgte, særligt værdifulde bevaringsværdige naturområder, og der skal udarbejdes særlige forvaltningsplaner for disse områder. produktion af husdyr op til det oprindeligt godkendte antal dyr. Det koster tid og penge. Der er eksempler på, at kommuner har foretaget en delvis nedskrivning af produktionsretten ved en afvigelse på under 5 til 7 pct. Fejlklassifikation af vandløb rettes Der skal rettes op på den omfattende fejludpegning og - karakterisering af vandløb i vandplanerne. Venstre foreslår, at vurderingen af kontinuitetsbrud fremover skal ske, når miljøgodkendelsen automatisk revurderes hvert ottende år, og at afvigelsen som minimum skal være 25 pct. igennem perioden, før der kan konstateres kontinuitetsbrud. For at undgå forsumpning af landbrugsarealer og private grunde langs vandløb skal smalle, gravede vandløb, der har et rent afvandingsformål, samt flade vandløb tages helt ud af både første og anden generations vandplaner. Dette ses i sammenhæng med de øgede regnmængder. Tilladelse til jordbearbejdning før 1. november Den danske særregel, om at landmænd ikke må foretage jordbearbejdning inden 1. november, ophæves. Fra kontrollant til konsulent Der laves en samlet kontrolstrategi jf. Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om kontrol baseret på dialog, ansvar og tillid. Formålet er at målrette kontrollerne der, hvor risikoen er størst. Kontrolstrategien skal sikre, at kontrollerne i højere grad baseres på en risikovurdering frem for tilfældig udvælgelse som i dag. Rummelige og fleksible miljøgodkendelser Selv små ændringer i indretning af stalden eller skift i dyretype kræver ny miljøgodkendelse, selv om det ikke medfører øgede udledninger til miljøet. Denne bureaukratiske procedure koster penge og ressourcer hos både landmanden og myndigheden. Der er sågar eksempler på, at en reduktion i dyreholdet og dermed en mindre miljøbelastning udløser krav om miljøgodkendelse. Almindelige produktionstilpasninger kræver ofte hurtig omstilling, som forsinkes unødigt. Venstre foreslår, at der indføres mere rummelige og fleksible miljøgodkendelser, så husdyrbruget kan producere og udvikle produktionen indenfor de miljømæssige fastsatte rammer og udledningstilladelser og ikke på baggrund af produktionslofter. Indsats 3: Styrket konkurrenceevne Fremover skal der være mere tillid frem for kontrol, ved at landmændene laver egenkontrol ud fra klare krav til kvalitet og sikkerhed. Højere grænse for kontinuitetsbrud Kommunernes administration af miljøgodkendelser gør det svært for landmændene at tilpasse husdyrproduktionen efter skiftende behov. Er antallet af dyr tre år i træk under det loft, som er fastsat i miljøgodkendelsen, kan der konstateres såkaldt kontinuitetsbrud. Det betyder, at der skal ansøges om en helt ny miljøgodkendelse, hvis landmanden senere ønsker at sætte sin 26 Konkurrencegaranti til landbruget Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der betyder, at omlagte midler fra landbrugsstøtten til landdistrikterne skal bruges til at styrke landbrugets konkurrenceevne. Regeringen vil hvert år i gennemsnit flytte knapt 430 mio. kr. fra den direkte landbrugsstøtte over til landdistriktsprogrammet frem mod 2020. Det svarer til i alt 2 mia. kr. for perioden. De penge vil Venstre bruge på at sikre landbrugets konkurrenceevne og finansiere den nye regulering. Midlerne skal bruges til at styrke landbrugets konkurrenceevne og reserveres til bl.a. at gennemføre den nye målrettede kvælstofregulering samt udvikle teknologien til at gennemføre den nye emissionsbaserede ammoniakregulering af staldanlæg. Midlerne skal således bruges bl.a. til at gennemføre tiltag for at begrænse udvaskningen på arealer med for høje udvaskningstal. Dette kan fx ske ved brug af minivådområder, efterafgrøder, randzoner, stenrev m.v. Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser Der fastsættes et loft på maksimalt seks måneder, fra sagen er fuldt oplyst, til den skal være færdigbehandlet. Husdyrproducenter, som har en sag i behandling, oplyses dog om lovændringer for at give mulighed for eventuel frivillig opfølgning. Kommunernes sagsbehandlingstider på miljøgodkendelser offentliggøres halvårligt. Anmeldeordningen for fulde stalde justeres, så mindre tilpasninger af miljøgodkendelser til husdyrproducenters effektivitetsforbedringer kan gennemføres uden ny ansøgning om miljøgodkendelse. Indsats mod overimplementering Indsatsen skal omfatte en analyse af samfundsmæssige omkostninger ved danske særregler, nabotjek ”fra jord til bord” lovgivning i sammenlignelige lande, retningslinjer mod overimplementering af EU-regler og fokus på minimumsimplementering. Derudover skal der arbejdes for et ”scoreboard” på EU-niveau for implementering af landbrugsog fødevareregulering. Nye lovforslag skal indeholde opgørelse over eventuel overimplementering. Princippet skal være ”følg eller forklar”, hvor dansk lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande. Ved afvigelser skal der forklares, hvorfor der implementeres anderledes af hensyn til eksempelvis fødevaresikkerhed eller særlige natur- eller miljøforhold i Danmark. Vækstplan for dansk akvakultur Der skal udarbejdes en vækstplan for dansk akvakultur frem mod 2020 med en ambitiøs tidsplan for at styrke akvakulturens rammevilkår, så væksten, eksporten og beskæftigelsen kan øges. Konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af økologiske fødevarer Økologireglerne for danske frugtavlere gennemgås med henblik på at give dem sammenlignelige dyrkningsregler med deres konkurrenter i Nordeuropa. Der etableres støtteordninger, der fremmer flere dyr på græs i forbindelse med naturpleje og økologi. Den markedsdrevne udvikling af økologi via en innovations-, afsætnings- og eksportfremmende indsats gennem Fonden for Økologisk Landbrug skal styrkes. Kødkontrol af små slagtehuse Staten yder i dag et årligt tilskud over finansloven til kødkontrol på de små slagtehuse, der slagter færre end 30.000 ”slagtedyr-enheder” pr. år. Dette loft hæves til 35.000 enheder. Indsats 4: Bedre adgang til finansiering Etableringslån for unge landmænd og fiskere De risikovillige ”Etableringslån til landbrug” udvides til også at omfatte fiskerierhvervet. Fiskeri inddrages i Landbrugets Finansieringsbank Fiskerierhvervets finansieringsmuligheder skal styrkes ved at give fiskeriet mulighed for at blive inddraget i Landbrugets Finansieringsbank, ved at fiskerierhvervet indskyder kapital i Landbrugets Finansieringsbank. 27 VÆKST I TURISMEERHVERVET Turismeerhvervet i Danmark har en samlet omsætning på 87,2 mia. kr., heraf står udenlandske turister for 35,7 mia. kr., hvilket svarer til 3,6 procent af Danmarks eksportindtægter. Turismen er med til at skabe godt 122.500 danske årsværk, hvilket svarer til 4,4 pct. af alle årsværk i Danmark.41 Særligt i landdistrikterne har turismeerhvervet betydning for jobskabelsen og økonomien. Turismen bidrager således forholdsmæssigt mest til kommunernes økonomi i landdistriktskommunerne.42 Turismeerhvervet i landdistrikterne har været i tilbagegang de sidste 10-12 år bl.a. som et resultat af ændrede rejsemønstre og et højt omkostningsniveau i Danmark. Det danske prisniveau har bevæget sig fra at ligge ca. 30 pct. over EU-gennemsnittet i 1999 til at være næsten 42 pct. højere end gennemsnittet i 2011. For restauranter og hoteller er prisniveauet i Danmark hele 54 pct. højere end EUgennemsnittet i 2011.43 Bedre dispensationsmulighed fra naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven, der fastsætter den såkaldte strandbeskyttelseslinje, begrænser mulighederne for at skabe tidssvarende forhold, faciliteter og oplevelser tættere på kystlinjen, som nutidens turister i stigende grad efterspørger. Naturbeskyttelsesloven indeholder i dag mulighed for i helt særlige tilfælde at give dispensation fra forbudszonen og strandbeskyttelseslinjen. I praksis administrerer Naturstyrelsen denne dispensationsadgang restriktivt, sådan at det er meget vanskeligt at opnå dispensation.44 Hvis mulighederne for dispensation skal øges, kræver det en revision af lovgivningen. Venstre foreslår, at der skabes hjemmel i naturbeskyttelsesloven, så det bliver lettere at opnå dispensation fra naturbeskyttelsesloven og dermed nemmere for virksomhederne at skabe tidssvarende forhold, faciliteter og oplevelser tættere på kysten, som turisterne efterspørger. LETTERE ADGANG TIL DISPENSATION FRA NATURBESKYTTELSESLOVEN Venstre foreslår, at der skabes hjemmel i naturbeskyttelsesloven, så det bliver lettere at opnå dispensation fra naturbeskyttelsesloven og dermed nemmere for virksomhederne at skabe tidssvarende forhold, faciliteter og oplevelser tættere på kysten, som turisterne efterspørger. Udvidet forsøgsordning skal understøtte kystturismen En væsentlig del af de udenlandske turister kommer for at nyde den skønne danske natur. Men i dag ønsker turisterne også bedre faciliteter, moderne rammer og et større udbud af aktiviteter og oplevelser tættere ved de danske kyster. Naturbeskyttelsesloven og strandbeskyttelseslinjen kan udgøre en barriere for investeringer i nye anlæg og faciliteter, der skaber udvikling og vækst i den danske kystturisme, da flere turister ønsker at gøre brug af faciliteter tættere på kysten. Inden for rammerne af vækstplan for dansk turisme fra sommeren 2014 indgik Venstre en aftale med regeringen, DF, og Konservative om at lave en forsøgsordning til at fremme den fysiske udvikling af dansk kystturisme inden for strand- 41 VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012, juli 2014 Erhvervs- og Vækstministeriet: Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi - anbefalinger, juni 2013 43 Erhvervs- og Vækstministeriet: Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi - anbefalinger, juni 2013 42 28 44 Naturstyrelsen: Dialogforum om turismeplanlægning, juni 2011 beskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Under hensyntagen til naturen gør forsøgsordningen det muligt for kommunerne at etablere faciliteter og anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen ti forskellige steder i Danmark, sådan at der kan sikres større vækst i kystturismen. En godkendelse af faciliteter og anlæg vil afhænge af, om det forventes at kunne tiltrække et væsentligt antal turister og er miljømæssigt bæredygtigt. Der er stor interesse fra kommunerne i kystområderne for at anlægge nye faciliteter inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Venstre foreslår derfor, at forsøgsordningen, der gør det muligt for kommunerne at etablere faciliteter og anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen, udvides, så grænsen på højst 10 projekter fjernes. UDVIDET FORSØGSORDNING TIL UNDERSTØTTELSE AF KYSTTURISME Venstre foreslår, at begrænsningen 10 forsøgsprojekter, der gør det muligt for kommunerne at etablere faciliteter og anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen, fjernes. Styrkelse af feriedestinationer med særligt potentiale Videncenter for Kystturisme har udvalgt 20 feriesteder i Danmark til at være i fokus for centrets indledende udviklingsindsats.45 De 20 feriesteder er valgt på baggrund af en analyse af den geografiske udbredelse af kystturismen i Danmark, der viser, at de 20 feriesteder har et særligt potentiale til at sikre vækst i kystturismen. 45 Videncenter for kystturisme: Udpegning af 20 særlige feriesteder, 2.oktober 2012 For at indfri dette potentiale og styrke kystturismen foreslår Venstre, at de 20 feriesteder i Danmark, der har et særligt potentiale for at sikre vækst i turismen, alle får mulighed for at etablere faciliteter og anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen, hvis det forventes at kunne tiltrække et væsentligt antal turister og er miljømæssigt bæredygtige. Ansøgninger der imødekommes fra disse udvalgte feriedestinationer indgår derfor ikke de forsøget med faciliteter og anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. BEDRE UNDERSTØTTELSE AF KYSTTURISME Venstre foreslår, at de 20 feriesteder i Danmark, der har et særligt potentiale for at sikre vækst i turismen, alle får mulighed for at etablere faciliteter og anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen, hvis disse initiativer forventes at kunne tiltrække et væsentligt antal turister og er miljømæssigt bæredygtige. Bedre muligheder for skiltning i landdistrikterne God skiltning til turistattraktioner som overnatningsmål, spisesteder, naturområder, badesteder, golfbaner og lokale eller nationale seværdigheder er helt afgørende for at tiltrække besøgende og skabe vækst i landdistrikterne. De nuværende regler omkring skiltning i det åbne land udgør i dag en barriere for vækst, da de bl.a. begrænser skiltets placeringen fra endemålet og antallet af skilte. Venstre foreslår, at der laves et serviceeftersyn af reglerne for skiltning i det åbne land (bestemt i ”Bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning”) med henblik på at fremme bedre skiltning til turistmål og lokale erhverv i landdistrikterne. 29 BEDRE MULIGHED FOR SKILTNING I LANDDISTRIKTERNE Venstre foreslår, at der foretages et serviceeftersyn af reglerne for skiltning i det åbne land, så det fremover bliver bedre mulighed for at skilte til turistmål og lokale erhverv i landdistrikterne. Lempelse af skatter og afgifter De høje danske skatter og afgifter herunder især energiafgifterne er en væsentlig årsag til, at omkostningsniveauet for turismebranchen er så højt. Det høje omkostningsniveau gør det sværere at tiltrække flere turister til især landdistrikterne, hvor bl.a. mange energitunge virksomheder som fx badelande, fritidshuse og forlystelsesparker ligger. Derfor er det helt afgørende, at turismevirksomhedernes konkurrenceevne forbedres. Venstre foreslår, at der afsættes en pulje på 50 mio. kr. til at styrke turismevirksomhedernes konkurrenceevne ved målrettet at sænke skatter og afgifter. Det kan eksempelvis være lempelse af energiafgifter og grundskyldspromillen for campingpladser, nedsættelse af elafgiften for forlystelser eller lavere el-varmeafgift for sommerhuse. kun må udlejes svarende til halvdelen af vinterhalvåret. Reglerne er med til at begrænse udbuddet af udlejningssommerhuse og dermed antallet af turister i landdistrikterne i løbet vinterhalvåret. Øget turisme i vinterhalvåret vil bidrage til øget omsætning, mere aktivitet, mindre sæsonarbejde og flere faste stillinger i landdistrikterne. Derfor foreslår Venstre, at det skal undersøges, hvordan kommunerne får den størst mulige frihed til lokalt at fastsætte lempeligere reglerne for udlejning af sommerhuse. ØGET MULIGHED FOR UDLEJNING AF SOMMERHUSE Venstre foreslår, at det skal afdækkes, hvordan kommunerne får den størst mulige frihed til lokalt at fastsætte lempeligere regler for udlejning af sommerhuse. Pulje til kystturisme I forbindelse med vækstaftalen fra 2014 var Venstre med til at få afsat midler til markedsføring af dansk kyst- og naturturisme. Venstre ønsker at forlænge denne pulje, så der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2016-19. Forslaget finansieres indenfor de nuværende midler til turismeindsatsen. Forslaget er finansieret inden for rammerne af Venstres finanslovsudspil for 2015. PULJE TIL KYSTTURISME MÅLRETTET LEMPELSE AF SKATTER OG AFGIFTER SKAL STYRKE TURISMEN Venstre foreslår, at der afsættes en pulje på 50 mio. kr. til at styrke turismevirksomhedernes konkurrenceevne ved målrettet at sænke skatter og afgifter. Bedre muligheder for sommerhusudlejning Der er i dag begrænsninger for udlejning af sommerhuse i vinterhalvåret, så sommerhuse 30 Venstre foreslår, at der afsættes i alt 10 mio. kr. årligt i årene 2016-19 til markedsføring af kyst- og naturturisme. BoligJobordningen genindføres Turisterne efterspørger i stigende grad energirenoverede og moderniserede sommerhuse og mere komfort, end mange af udlejningssommerhusene i dag tilbyder. Hvis sommerhusene langs de danske kyster fortsat skal være attrak- tive for turisterne, er der derfor behov for at få flere sommerhuse renoveret. Moderniserede og energirenoverede sommerhuse vil desuden kunne udlejes i vinterhalvåret, hvilket vil bidrage til at forlænge turistsæsonen og dermed øge omsætningen. I 2013 og 2014 har BoligJobordningen omfattet sommerhuse og andre fritidsboliger.46 Det har betydet, at ejere af sommerhuse har kunnet benytte BoligJobordningen til fx at få lavet nyt køkken, efterisoleret og malet træværket. På den måde har sommerhusejerne kunnet sikre, at deres sommerhus er blevet mere attraktivt og bedre egnet til udlejning. Venstre foreslår, at BoligJobordningen genindføres med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Ligesom det var tilfældet i 2013 og 2014, skal BoligJobordningen omfatte renoveringer af sommerhuse og andre fritidsboliger. Forslaget er finansieret inden for rammerne af Venstres finanslovsudspil for 2015. BOLIGJOBORDNINGEN GENINDFØRES Venstre foreslår, at BoligJobordningen genindføres med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015, og at sommerhuse og andre fritidsboliger omfattes, ligesom det har været tilfældet i 2013 og 2014. 46 SKAT: Udvidelse af BoligJobordningen med fritidsboliger, 23. april 2013 31 Venstres Landsorganisation Søllerødvej 30, 2840 Holte Tlf: 45802233 venstre@venstre.dk venstre.dk
© Copyright 2024