OBS Har du også en behandler, som du ikke kan leve uden, fordi han/ hun kan lave vidundere med din krop? Så lad os høre fra dig! Skriv til: redaktionen@qmag.dk sundhed mig og min behandler ”Body-SDS giver mig ro i maven” De fleste af os går rundt med en eller anden form for skavank eller sygdom, som vi får hjælp for. Hver gang i Q fortæller en kvinde om det problem, hun har, og hvordan hun får hjælp til det. Her fortæller Camilla, hvordan hun på egen krop har oplevet, hvordan psykisk stress kan sætte sig som fysiske skavanker. Men det hjælper hendes Body-SDS-behandler, Camilla Sternberg, hende nu af med. Navn: Camilla Rasmussen Alder: 44 år Job: Kreativ Grafisk Projektleder Hvad går du til behandling for? Hvordan mærker du, det virker? Jeg går til Body-SDS for at skabe balance både mentalt og i kroppen. Ofte oplever man jo problemer med helbredet, kæresten eller jobbet og det hele hober sig op – først psykisk og siden fysisk. For mig var det bl.a. en rigtig dårlig fordøjelse, daglige hovedpiner samt indre stress og ubalance, der fik mig til at opsøge min Body-SDS behandler. Jeg bliver dejligt afspændt under behandlingen. De ting, der kommer op undervejs, giver mig både indsigt og værktøjer til selv at arbejde videre efter behandlingen er slut. I starten gik jeg et par gange på en måned, men nu går der to-tre måneder mellem hver behandling. Jeg har fået det meget bedre, så derfor har jeg ikke brug for behandlinger lige så tit mere. Men når livet og kroppen “brænder på”, kigger jeg forbi til en behandling. Hvem går du til behandling hos? Min behandler hedder Camilla Sternberg og hun er fantastisk! Hvordan foregår det? Vi starter altid sessionen med en samtale, hvor hun vurderer, hvordan dagens behandling skal foregå – hvad jeg har brug for lige nu og her. Efter den lille snak, lægger jeg mig op på en briks i mit undertøj og får et tæppe over mig. Camilla guider mig så i forhold til åndedrættet og en række visualiseringer og undervejs spørger hun ind til de blokeringer eller spændinger, som hun oplever i min krop. Sammen får vi på den måde skabt en indsigt i, hvad der kan drille – og får løst op for det. Det er lidt ligesom en massage, Hvorfor er du så glad for lige netop Camillas behandlinger? men hvor berøringer og samtale undervejs binder psyke og krop sammen. En holistisk helhed. Hvordan føles det? Nogle gange kan det godt gøre lidt ondt og dér er det, at åndedrættet er vigtigt at have med, så spændinger eller blokeringer slipper. Andre gange kan jeg måske begynde at græde lidt, når der bliver løsnet op for gamle følelser, frygt eller mønstre. Men Camilla får mig igennem det, så jeg ikke føler sig “uforløst” bagefter. Camilla er nærmest et helt alfe-agtigt menneske og jeg føler mig meget tryg ved hende. Hun er fænomenal til at vide, hvad jeg har brug for, og jeg går altid derfra mere oplyst og dejlig afslappet.■ Om behandleren: Camilla Sternberg er uddannet fysiurgisk massør og har en 3-årig uddannelse i Body Self Developement’s System og har også suppleret med kurser i Reiki healing. Læs mere på: www.zensation.nu ✎ Camilla Rasmussen, Malene Fich Weischer Privat www.Q.dk 95
© Copyright 2024