KirkeBladet Nr. 3 • oktober 2015 • 35. årgang Skellerup og Ellinge sogne Mindfulness – hver søndag i Skellerup eller Ellinge Kirker Sindsrobønnen Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen Der kan være mange grunde til at gå i kirke – og en særdeles gyldig grund kan være at få ro en times tid. Have tid til bare at være – uden at kunne nås af telefon, facebook, twitter eller andet. Lade tankerne flyve for en stund – slippe bekymringer og stress. Give kroppen og hjernen ro til at se tingene fra en ny vinkel – efter at tankerne vender tilbage fra deres flyvetur. Slippe tankerne fri i et rum, hvor der er særdeles højt til loftet, men hvor de alligevel ikke svæver i det tomme rum, men svæver i et rum og en virkelighed som er Guds. I et rum, hvor tanken om, at Gud vil os alt det bedste, er den virkelighed vi træder ind i, når vi går ind af kirkens dør. Et rum, hvor er er op og ned. For biblens fortællinger sætter vore liv i perspektiv. Her tales der både om godt og ondt, sandt og falskt. Om dét, der har mening, og dét, der kun er et skin af noget ægte. Bibelens fortællinger er på denne måde en væg for os at spille vores bold op af. Et sted at få perspektiv på det vi tumler med, et sted at forstå livet, døden, glæden og sorgen ud fra. Bibelens helt centrale fortælling er, at Gud blev menneske. Så gerne ville Gud i kontakt med os, hans mennesker, at han selv blev et menneske. Så gerne ville han, at vi skulle forstå, hvem han er, at han lod sig slå ihjel, da mennesker ikke kunne lide, at Gud var en anden, end den de havde troet. Gud er kærlighed, står der i Johannes første brev i Det nye Testamente, og det er dét ord, vi holder gudstjeneste på hver søndag. Karin Nebel Forside foto: Grethe Skytthe og kirkens nye alter-knipling 2 Morgenbøn Jeg lægger den nye dag i dine hænder. Jeg ved endnu ikke, hvad den bringer, men jeg tror, at du er med mig, også når jeg tvivler på mig selv og på det, jeg gør. Lad mig være med til at sprede din kærlighed, så dagen bliver lys og varm for dem, jeg møder. Giv mig ikke årsag til vrede og misundelse, led mig på rette vej, så jeg kan glæde mig på andres vegne og hjælpe dem, som har brug for det. Herre, lad mig gå den nye dag i møde med glæde, i troen på, at du er bag hvert eneste skridt, jeg tager. Amen Helena Hauge Hjælp Gud! Fri mig af mit sinds bersærkergang. Giv mig tålmodighed. Giv mig ro. Forsink mit indre krav på en fast perron. Gør mit manglende overblik til frihed fra mit eget styre. Elof Westergaard Herre, jeg er vred og bange. Vred, fordi jeg synes, det er så uretfærdigt, når mennesker såres og myrdes. Vred, når nogen tror, at de kan styre verden med frygt. Hjælp mig til at fastholde, at også terrorister er mennesker, du har skabt. Mennesker, du elsker. Herre, træng igennem til dem, og forløs dem fra hadet. Lad dem se, at ethvert menneskeliv er mere dyrebart end alle deres ideologier. Hjælp dem til at blive mennesker igen. Beskyt mig mod selv at blive optændt af had. Giv mig tryghed og kærlighed fra dig. Carsten Korsholm Poulsen Bliv Mini-konfirmand Går du i 3. klasse kan du stadig nå at tilmelde dig til mini-konfirmand. Vi skal på opdagelse i vores kirker, finde det gemte kranium og op i kirketårnene. Høre historier, lave en fisk og en fugl og finde ud af, hvad de to dyr har med kirke og kristendom at gøre. Vi skal synge og lege – og så skal vi høre nogle af historierne fra biblen. Og endelig skal vi i Odense Teater og se ”Brødrene Løvehjerte”. Mini-konfirmand undervisningen er onsdage kl. 14.15 – 15.30 i Sognehuset ved Skellerup Kirke. Datoer: Onsdag den 21. oktober, 28. oktober, 4. november og 11. november. Lørdag den 7. november og søndag den 15. november. Kontakt Karin Nebel for at blive tilmeldt. Morgensang Morgensang er hygge med indlagt sang og kaffe Morgensang er for alle og kirkebilen kan naturligvis benyttes. Vi synger fra højskolesangbogen og får kaffe og te og et stykke brød. Ved klaveret sidder Stephan Kaae, sangudvalget varetages af Karin Nebel. Vi mødes kl. 10 i Sognehuset ved Skellerup Kirke. Datoer: Onsdag den 7. oktober Onsdag den 11. november Onsdag den 9. december Onsdag den 13. januar Nørkledamerne svinger igen hæklenål og strikkepinde Vil du nørkle med, og på denne måde støtte vore sponsorbørn med det, der nørkles, kan du henvende dig til Trine på tlf: 50904267 4 Høstgudstjenester Søndag den 4. oktober vil kirkerne være festpyntede Vi fejrer at høsten er vel i hus. At det, der blev sået og lagt i jorden har givet rigdom tilbage. At underet igen er sket – korn blevet til nye korn, en enkelt kartoffel til mange. Æbletræernes blomster blevet til frugt. Denne overdådighed minder os om, at Guds skaberkraft lever vi af hver dag. Kom og vær med til denne festlige gudstjeneste, hvor kirkekoret medvirker. Der samles ind til Folkekirkens Nødhjælp denne dag Skellerup Kirke kl. 9.00 Ellinge Kirke kl. 10.30 Smørrebrød og menighedsmøde i Sognehuset ved Skellerup Kirke Torsdag den 29. oktober kl. 18.00 Fællessaften for Skellerup og Ellinge Sogne. Menighedsmøde og nyt fra Menighedsrådet. Kom og hør om renoveringen af præstegården og om det forløb der nu starter, hvor vi skal ansætte en præst. Menighedsmødet er for alle, der vil følge med i, hvad der sker i menighedsrådet og det er her, du kan komme med dine gode ideer. Menighedsmødet slutter kl. 19.00 hvor ”sange for Carl” – en sangaften begynder. Se under koncerter. Alle Helgen Søndag den 1. november er det Alle Helgens søndag Søndagen, hvor vi mindes de mennesker, vi i det forgangne år har måttet bisætte og begrave. Ved gudstjenesterne vil navnene på de to sognes døde blive læst op. Efter gudstjenesten er der mulighed for at tage et lys i våbenhuset og sætte det på gravstederne. Alle er naturligvis velkomne. De, der har mistet i år, men også alle andre. På denne søndag står vi sammen om det, at miste mennesker vi holder af. Vi mindes dem og den rigdom og glæde de bragte i deres liv. Ved gudstjenesterne medvirker ”salmeridderne” med sange af bland andet Anne Linnet. Ellinge Kirke kl. 17.00 og Skellerup Kirke kl. 19.30 5 Mini-konfirmandernes afslutningsgudstjeneste Familiegudstjeneste og æbleskiver i Sognehuset Søndag den 15. november vil minikonfirmanderne bærer lys ind til gudstjenesten og de vil få deres mini-konfirmand-diplom. Alle er naturligvis velkomne til denne familievenlige gudstjeneste, som afsluttes med æbleskiver i sognehuset ved Skellerup Kirke. Søndag den 15. november kl. 14.00 i Skellerup Kirke. Engle-aften for hele familien - kom og vær med til at lave pynt til kirkens juletræ Denne aften skal vi lave pynt til kirkens juletræ. Store engle, små engle, hvide røde og blå engle. Engle af papir og engle af plast. Kun fantasien sætter grænser. Kom og vær med til at lave kirkens juletræspynt og synge julen ind. Der serveres koldt og varmt at drikke og æbleskiver. Torsdag den 26. november kl. 18.30 til 20.00 i Ellinge Kirke 6 ”Salme-ridderne” Et nyt musikalsk indslag i vore kirker, der medvirker ved særlige lejligheder. Salme-ridderne består af vores organist Stephan Kaae på klaver, Peter Shik Sørensen på trommer og Steen Munk Jørgensen på bas. Salme-ridderne spiller med stor indlevelse og nænsomhed. De giver salmerne et nyt udtryk og binder på bedste vis de klassiske salmer sammen, med det lydspor vi kender fra moderne musik. Salme-ridderne medvirer ved Alle Helgen og Sange for Carl. Julebasar i Skellerup Kirke og Sognehuset. Søndag den 6. december Julebasaren indledes med gudstjeneste i Skellerup Kirke kl. 14. Her medvirker kirkekoret og vi varmer op til jul. Efterfølgende er der salg af nørklerier i præstegårdens havestue og i Sognehuset ved Skellerup Kirke er der dækket op til det helt store kaffebord: lagkager, roulader, skærekager, småkager… Kaffe og kage ad libitum – pris 30 kr. som går til vore sponsorbørn. Julegudstjeneste for Heldagsskolen i Skellerup Kirke Fredag den 18. december kl. 10.00 Nytårsdag Fredag den 1. januar hilser vi hinanden velkommen i 2016 ved eftermiddagens gudstjenester. Skellerup Kirke kl. 15.00 Ellinge Kirke kl. 16.30 Efter gudstjenesten serveres der kransekage og et glas champagne eller juice. Nytårsdag samler vi ind til Det Danske Bibelselskab. 7 KONCERTER Sange for Carl Sognehuset i Skellerup, torsdag d. 29. oktober kl. 19.00 Masser af danske fællessange som hyldest til Carl Nielsen. I år er det 150 år siden at den store danske komponist Carl Nielsen blev født. I den anledning vil vi denne aften synge os igennem mange af de kendte danske sange, som han har komponeret. Samtidig er det også spildansk-dag, hvor man landet over hylder den danske musik på alle måder. Vi vil samles så mange som muligt og lade fællessangglæden springe ud i fuldt flor. Til at støtte og hjælpe sangglæden kommer kirketrioen Salme-ridderne og spiller til: Stephan Kaae – klaver Peter Shik Sørensen – trommer Steen Munk Jørgensen - bas Norrøn Ellinge kirke, lørdag d. 7. november kl. 15.00 Improvisativt folkemusik med et glimt i øjet. Norrøn spiller Nordisk Folkemusik både traditionelt og nykomponeret og musikken kan beskrives med ordene: Meditativt, swingende, luftigt, kraftfuldt og legende. Den utraditionelle besætning og trioens akustiske lyd får tonerne til at flyde sammen i et stemningsfyldt univers af smukke toner og skæve idéer fra lyriske smukke valse til pulserende, energiske slæng polskaer. Norrøn spiller efter konceptet: ”Den eneste aftale er, at der ikke er nogen aftale”. Det betyder, at der ikke er nogen planlagte arrangementer, men at musikken opstår i nuet ud fra en melodi. Publikum har efter koncerterne udtalt, at de føler sig som en del af processen og sommetider bliver helt forpustede af, at holde vejret med os. Anja Præst - klarinet og basklarinet Nina Veng - tværfløjte Pia Nygaard - violin 8 Emil de Waal+ feat. Nulle Skellerup kirke, søndag d. 29. november kl. 14.00 Mesterlig dansk jazzkvartet med en uovertruffen spilleglæde. De fire musikere går ind i musikken med hver deres stærke personlighed og stemme, men med en fælles lyst til legesyge undersøgelser af jazz, world, beat, Ellington, Mingus, Chopin og alt hvad hjertet kan begære. Musisk begavelse kombineret med en helt uhørt spilleglæde giver en fantastisk konstellation, der har udmøntet sig i en DMA for Årets Jazzudgivelse og et væld af rosende anmeldelser. Den meget alsidige trommeslager Emil de Waal har samlet denne stærke kvartet, der arbejder på tværs af generationer og på tværs af det improviserede og det komponerede. Musikken lader sig ikke begrænse af ideer om mainstream vs. avantgarde. Her handler det om at give sig hen til lysten ved at spille - og især at spille sammen. Lyden tegnes ikke mindst af Elith ”Nulle” Nykjærs karakteristiske og smittende klarinettoner, der lader det muntert legende møde en suveræn beherskelse af instrumentet. Søren Kjærgaard har sit helt eget greb på tangentspillet, og Gustaf Ljunggren synes at være i stand til at samle et hvilket som helst instrument op og levere lyde fra en anden verden. Konstellationen så dagens lys under Copenhagen Jazz Festival i 2011 og har efterfølgende begejstret på flere af landets spillesteder. Lydbilledet er en akustisk og elektronisk syntese af, hvad disse fire musikalske personligheder repræsenterer. Og som altid, når et musikalsk samarbejde virkelig lykkes, bliver helheden større end summen af de enkelte dele. Emil de Waal (trommer) Gustaf Ljunggren (div. instrumenter) Søren Kjærgaard (tangenter) Elith ”Nulle” Nykjær (klarinet) 9 Julekoncert med korene Skellerup kirke, torsdag d. 17. december kl. 19.00 En aften med julestemning, godt humør og sangglæde. Traditionen tro vil Skellerup-Ellinge Kirkekor og Skellingekoret synge julen og julestemningen ind i alles hjerter denne aften. Korene elsker denne aften, hvor glæden over livet får plads til fri udfoldelse i alle de kendte og mindre kendte juleværker, som korene vil opføre. Der bliver selvfølgelig også fællessange igennem koncerten, så alle får brugt sang- 10 musklerne. Det giver både sjæl og legeme en indre ro og en god begyndelse på julens glæde og udfordringer. Musikken bliver hjulpet frem af Salme-ridderne. Vel mødt til en skøn aften. Kirkekoret medvirker endvidere ved følgende gudstjenester: Høst, Allehelgen og Julebasar. Siden sidst i kirkerne: Skellerup Kirke: Døbte: 29/03-2015: Katrine Præst 02/08-2015: Tristan Huxi Frisch Vestergaard Pedersen Velsignede: 27/06-2015: Helle Næsted Overgaard Kirk og Christian Sand Kirk Ellinge Kirke: Døbte: 23/08-2015: Mathias Hilot Hørbye Sognepræst: Karin Nebel Tlf.: 30 48 35 39 Mail: kaneb@km.dk Præstekontor: Dalgaard - Odensevej 13a, 5540 Ullerslev Skellerup Sognehus Skellerup Bygade 44, 5540 Ullerslev Privat: Klostergade 40, 5600 Faaborg Menighedsrådsformand: Peder Drud Sørensen Såderupvej 3, 5540 Ullerslev Tlf.: 21 28 78 65 Kirkeværge Skellerup: Pia Skytthe Pedersen Pårupvej 3b, 5540 Ullerslev Tlf.: 24 21 79 16 Kirkeværge Ellinge: Erik Søgaard Pårupvej 57, 5540 Ullerslev Tlf.: 22 79 84 17 Graver: Pia Bruun Nau – Tlf.: 25 44 96 25 Organist: Stephan Kaae – Tlf.: 25 77 31 23 Kirkebil: Ferritslev Taxi Tlf.: 65 98 11 22 Kirkebilen kan benyttes til alle arrangementer og gudstjenester. Kirkebilen skal bestilles dagen inden den skal bruges. Du ringer selv direkte til Ferritslev Taxi. Kirkesanger: Jesper Bech Madsen – Tlf.: 29 27 01 63 Præstesekretær: Lisbeth Andersen Mail: liand@km.dk Henvendelser vedrørende attester, navngivning og navneændringer rettes gerne til vores præstesekretær. 11 Gudstjenesteplan og kalender: Søn. den 4. okt. Høst v. Karin Nebel Skellerup 9.00 Søn. den 11. okt. 19. s.e.trin v. Søren Holm Skellerup 9.00 Søn. den 18. okt. 20. s.e.trin v. Karin Nebel Ellinge 10.30 Søn. den 25. okt. 21. s.e.trin v. Karin Nebel Skellerup 10.30 Søn. den 1. nov. Alle Helgen v. Karin Nebel Ellinge 17.00 Søn. den 8. nov. 23. s.e.trin v. Søren Holm Ellinge 9.00 Søn. den 15. nov. 24. s.e.trin v. Karin Nebel Skellerup 14.00 Søn. den 22. nov. sidste søn i kirkeåret v. Søren Holm Ellinge 9.00 Søn. den 29. nov. 1. s. i advent v. Søren Holm Ellinge 19.30 Søn. den 6. dec 2. s. i advent v. Karin Nebel Skellerup 14.00 Søn. den 13. dec. 3. s. i advent v. Karin Nebel Ellinge 10.30 Ellinge 10.30 Skellerup 19.30 Søn. den 20. dec. 4. s. i advent v. Søren Holm Skellerup 9.00 Tors. den 24. dec. Juleaftensdag v. Karin Nebel Skellerup 15.15 Ellinge 16.30 Fre. den 25. dec. Juledag v. Karin Nebel Ellinge 10.15 Lør. den 26. dec. 2. Juledag v. Søren Holm Skellerup 9.00 Søn. den 27. dec. Julesøndag ingen gudstjenester Fre. den 1. jan. Nytårsdag v. Karin Nebel Skellerup 15 Ellinge 16.30 Søn. den 3. jan. Hellig 3 konger v. Karin Nebel Skellerup 9.00 Ellinge 10.30 Søndag den 4. okt. Høstgudstjenester – Skellerup Kirke kl. 9.00 – Ellinge Kirke kl. 10.30 Onsdag den 7. okt. Morgensang i Sognehuset ved Skellerup Kirke kl. 10.00 Torsdag den 29. okt. Smørrebrød og menighedsmøde i Sognehuset ved Skellerup Kirke kl. 18.00 Torsdag den 29. okt. ”Sange for Carl”, fællessang, Sognehuset ved Skellerup Kirke kl. 19.00 Søndag den 1. nov. Alle Helgen – Ellinge Kirke kl. 17.00 og Skellerup Kirke kl. 19.30 Lørdag den 7. nov. Ellinge Kirke, koncert, Norrøn. Kl. 15.00 Onsdag den 11. nov. Morgensang i Sognehuset ved Skellerup Kirke kl. 10.00 Søndag den 15. nov. Afslutningsgudstjeneste for Mini-konfirmander Skellerup Kirke kl. 14.00 Skellerup 11.30 Torsdag den 26. nov. Engleaften for hele familien, Ellinge Kirke kl. 18.30 Søndag den 29. nov. Jazzkoncert i Skellerup Kirke kl. 14.00 Søndag den 6. dec. Julebasar i Skellerup Kirke og Sognehuset Onsdag den 9. dec. Morgensang i Sognehuset ved Skellerup Kirke kl. 10.00 Torsdag den 17. dec. Julekoncert med korene i Skellerup Kirke kl. 19.00 Fredag den 18. dec. Juleafslutning i Skellerup Kirke, heldagsskolen i Skellerup kl. 10.00 Fredag den 1. jan. Nytårsgudstjenester. Skellerup Kirke kl. 15.00 – Ellinge Kirke kl. 16.30 Onsdag den 13. jan. Morgensang i Sognehuset ved Skellerup Kirke kl. 10.00
© Copyright 2024