SEK TION 2 Frederiksborg Amts Avis n TORSDAG 03. SEPTEMBER 2015 23 Niels Lan Doky på Tegners VILLINGERØD: Det er tid til de årlige stearinlysfester på Rudolph Tegners Museum. I år præsentere det danske verdensnavn Niels Lan Doky & Trio. Niels Lan Doky har den svenske bassist Mattias Svensson og den anerkendte trommeslager Niels Bardeleben med. De tre vil fylde det store otte-kantede museumsrum med musik, mens mørket falder og de 100-vis af stearinlys tager over. Til koncerten spilles en række highlights fra Niels Lan Doky’s lange karriere, med hovedvægt på repertoiret fra de tre seneste plader nemlig albummet “Return To Denmark” fra 2010, »Human Behaviour« fra 2011 og albummet »Scandinavian Standards« fra 2013. Niels Lan Doky medbringer egne lydfolk. Koncerterne holdes i morgen fredag og på lørdag - dørene åbnes klokken 19 efter lydprøverne. Billetter a 220 kr stykket købes via rudolphtegner.dk. Høstmarked i Annisse De næste fem måneder skal det gamle snedkerværksted på Aggebovej forvandles til et hjem for demente drevet af May Bjerre Eiby. Foto: Camilla Nissen. En oase af omsorg DEMENS: Modvillige banker bremsede for fire år siden May Bjerre Eibys drøm om at etablere et privat hjem for demente. Men efter mange års kamp, er byggeriet nu gået i gang. VALBY: I fem år har sygeplejerske May Bjerre Eiby fra Tisvilde haft nøglerne til et gammelt snedkerværksted på Aggebovej i Valby, og i fem år har hun betalt 15.000 kroner om måneden for at holde liv i drømmen om at forvandle værkstedet til et hjem for demente - Dagmarsminde. Og nu kan hun endelig vise rundt i værkstedet, hvor håndværkere er i fuld gang med at omdanne de store tomme lokaler til ni værelser til demente samt spisestue, køkken og en kælder med plads til forskellige aktiviteter - gerne et varmtvandsbassin, hvis der kan skaffes fondsmidler. Den store grund skal blandt andet fyldes med frugttræer, hyggekroge, stisystemer og bænke. - Der er udsigt over markerne, og man kan se over til køer. Her skal være en pavillon, hvor man kan nyde udsigten og drikke kaffe, fortæller hun, da vi er nået til rundvisningen udendørs. - Vi forventer, at byggeriet vil tage fem måneder. Så vi kan åbne den 1. februar, siger May Bjerre Eiby. I 2011 blev hendes projekt bremset, fordi hun ikke kunne få nogle banker til at stå for mellemfinansiering af byggeriet. Hun havde ellers statsfinansiering af byggeriet på plads, men den bliver først udløst, når hjemmet står færdigt. - Det har været dybt frustrerende, fordi jeg var klar til at bygge med tilladelser osv. på plads. Siden har jeg skrabet flere penge sammen for at kunne lægge mere sikkerhed i projektet. I efteråret skiftede jeg så som privatkunde bank til Nordea, hvor jeg fortalte om mit projekt, og blev henvist til en rådgiver. Men han kastede idéen over bord, fortæller May Bjerre Eiby. - Det blev jeg virkelig vred over, fordi jeg har kastet mange penge i det. Så jeg klagede til chefen, og fik et møde med ham. Og efter mange møder, mails og en masse besvær, gik lånet igennem i sommer, siger hun. Ingen vej tilbage Undervejs har May Bjerre Eiby flere gange overvejet at opgive det hele. Men gennem årene har hun lagt så mange penge og så meget energi i projektet, at hun ikke kunne vende om. - Jeg havde for eksempel fået ændret ejendommens status, så den skal bruges til plejehjem, så jeg kunne ikke bare sælge den igen. Det er en stige, jeg bare er blevet ved med at kravle op af, siger hun. - Jeg har tænkt på at droppe det helt indtil nu, men jeg har sat så meget på spil for det, og jeg har så meget lyst til at gennemføre det. Lysten til at ændre noget i sundhedsvæsenet har været der hele tiden. At man gør noget nytænkende på demensområdet. Der er virkelig et behov. Og jeg brænder for det, fordi jeg kan mærke, jeg har fat i noget rigtigt, siger May Bjerre Eiby, der har arbejdet med ældre mennesker i både hjemmepleje og på hospital, siden hun var 17 år. Målet er at etablere flere små demenshjem og udbrede konceptet, hun kalder »omsorgsoase.« - Det er et lille sted, og det er ikke bare et plejehjem, hvor man skal have en ok sidste sid. Man skal komme her for at nyde den sidste tid i livet. Jeg ser ikke kun demens som en sygdom, men som en ny måde at se verden på. Sådan kan man anskue det. Det handler om gensidighed - at personalet også kan blive inspireret af dem, siger May Bjerre Eiby. - De skal elske at være her. Både de demente og pårørende. Det er måske en stor målsætning, men jeg tror, det kan lade sig gøre, siger hun. Desuden er det vigtigt, at stedet ligner et hjem - ikke en institution. Her er detaljer i indretningen vigtige, såsom valg af lamper og fliser på badeværelset. - Det bliver en indretning fra den periode, hvor de var unge, nok en stil fra 60’erne, siger hun. Interesse Allerede da Frederiksborg Amts Avis i februar 2010 kunne fortælle om den dengang 28-årige sygeplejerskes planer, begyndte henvendelserne fra pårørende til demente at tikke ind, og de første ni beboere har hun på plads. - Man kan skrive sig op på venteliste via hjemmesiden, men man kan også blive visiteret af kommunen. Man kan udtrykke ønske om at komme hertil, men man kan også blive visiteret til det, hvis det vurderes, at man har brug for en demensplads. Så de patienter, vi fil få, vil være ret dårlige og plejekrævende Men det er også dem, vi gerne vil have. Frem mod åbningen af hjemmet, skal der ansættes cirka 20, og May Bjerre Eiby har fået en masse ansøgninger allerede. Til næste år kan antallet af ansatte blive udvidet. - Næste år vil jeg etablere en hjemmeplejefunktion, hvor vi kører ud kun til demente, der er på vej hertil, eller et andet plejehjem, og så skal vi have flere ansat. Projektet vil koste 17 millioner i alt, hvoraf 15 millioner er statsgaranteret, mens de to millioner er finansieret af May selv. Man kan læse om hjemmet på www.dagmarsminde.dk. can ANNISSE: Et af byens højdepunkter, årets høstmarked i Annisse, løber af stablen søndag ved Annissegård. I lighed med tidligere år fyldes markedspladsen med salgsboder, der bugner af varer og gode tilbud. Dagen starter med højmesse i Annisse Kirke kl. 10.30. Kl. 11.30 åbner markedspladsen med musik, leveret af Outhouse Band og senere på dagen spiller og synger Peter. Midt på pladsen finder man mad- og kaffeteltet Dagen slutter traditionen tro med en lille koncert, arrangeret af organist, Dario Andreella. Koncerten finder sted i Annisse Kirke kl. 16.15. Høstmarkedet modtager kun kontanter, og et eventuelt overskud går til Menighedsplejen. Den sag skal afdækkes Debat Kommentar til artiklen »Varsel om tilsynssag om Kulturhavnen« 2. september: Kommunen leverede ikke den dybtgående undersøgelse af kulturhavnsprojektet, som borgmester Kim Valentin havde lovet gruppen Pas På Gilleleje den 22. juni 2015. Vi fik i stedet en summarisk og kronologisk gennemgang, blottet for juridisk og politisk stillingtagen. Alle de tvivlsomme forhold i forløbet gik man diskret udenom. Vi fik at vide, at grunden blev solgt for 5 millioner kroner, men ikke hvorfor man valgte at sælge til den pris. Man havde ikke havde gjort sig nogen tanker om hvad den reelle markedspris var. Det hele virker arrangeret, uden at byrådet for alvor blev involveret. Ser man på hvad en grund i samme område blev handlet til fornyeligt, så skulle prisen havde været i omegnen af 60 millioner kroner. Men pyt med det, det er jo bare borgerens penge man smider om sig med. Møjsommeligt og gennem fle- re år køber kommunen jord op i dyre domme, for derefter at sælge det hele til spotpris. Vi har heller ikke fået svar på hvorfor man gav væsentlige dispensationer udenom byrådet, selvom lokalplanen kræver det. I redegørelse konstateres det blot, at det blev klaret rent administrativt. Hvilke politikere der medvirkede hertil, redegøres der ikke for. To partier i byrådet - Dansk Folkeparti og De Konservative - fandt det utilstedeligt og tilkendegav, at de vil klage til Tilsynsrådet over den manglende undersøgelse og de udeblivende svar. Vi havde gerne set at kommunen selv afdækkende forløbet. Men den mulighed udnyttede man ikke. Man har end ikke forsøgt på en redegørelse. Vi vil forsikre, at vi ønsker sagen afdækket fuldt og helt og de ansvarlige draget politisk til ansvar. Foreningen Pas På Gilleleje v. Timm Nielsen Næstformand Soldalen 5 Rågeleje
© Copyright 2024