Kirkebladet August og september 2015 78. årgang nr. 5 August 2015 Mandag formiddag kl. 9 - 11 Legestue i Sognegården for de allermindste og deres voksne! Mandag - fredag kl. 10 - 12 Åben Kirke Kirkedørene står åbne for turister, nysgerrige eller en lille hverdagspause på en af bænkerækkerne. Søndag d. 2. august kl. 10 Højmesse ved Nina Raunkjær. Kirkekaffe Tirsdag d. 4. august kl. 9 Billetsalg til sommerudflugten begynder præcis kl. 9, evt. resterende billetter kan købes på kirkekontoret fra onsdag den 5. august Onsdag d. 5. august kl. 17 Nivaagaard Malerisamling ”Præstetanker” Anette Nybo Henriksen fra Karlebo Kirke fortæller om Bernadino Luinis Madonna med Kristusbarnet, 1515-1525 Endnu engang vil præsterne fra Fredensborg Provsti den første onsdag i hver måned på skift fortælle om et aktuelt værk fra samlingen, og berøre værkets religiøse og eksistentielle temaer. Efter hver billedfortælling inviteres til dialog med publikum. Søndag d. 9. august kl. 10 Højmesse ved Le Klint. 10. søn. e. trinitatis Søndag d. 16. august kl. 8.30 Morgengudstjeneste ved Nina Raunkjær 11. søn. e. trinitatis Søndag d. 16. august kl. 10 Højmesse ved Per Melhof 11. søn. e. trinitatis Tirsdag d. 18. august kl. 19 Salmemaraton i Humlebæk Kirke I Fredensborg Provstis kirker synger vi alle salmebogens 791 salmer igennem - lidt af gangen på skift i provstiets kirker. Denne gang synger vi fra 679 til 698, salmer der omhandler kærlighed til Gud og næsten. Onsdag d. 19. august kl. 9 Hørsholm Kirkes årlige Sommerudflugt. Turen går først til Grøndalskirken, hvor vi selv medbringer brødet og bliver budt på kaffe. Så kører vi til Klampenborg, hvor kapervognene står klar til at køre os en tur i Dyrehaven, inden vi skal spise frokost på Dyrehavsbakken. Efter frokost bliver der mulighed for at gå på egen hånd i ”Korsbæk”, indtil vi kører til Taarbæk Kirke for at høre lidt om dens historie. Vi slutter af med en lille fælles andagt i Taarbæk Kirke, inden den syngende bus kører os hjem til Hørsholm. Billetter kan købes i Sognegården tirsdag den 4. august fra kl. 9.00, Pris kr. 200,- eller på kirkekontoret fra onsdag den 5. august. Torsdag d. 20. august kl. 20 Ro til tro. Stillegudstjeneste i Hørsholm Kirke med ord, sang, bøn og sidst men ikke mindst 2 x 4 min. stilhed. Der er mulighed for at skrive en bøn, tænde lys for nogen eller noget ledsaget af stille akustisk musik inden gudstjenesten går i gang. Døren er åben fra kl. 19.30. Søndag d. 23.augusti kl. 8.30 Morgengudstjeneste ved Dorte Fabrin Beltoft 12. søn. e. trinitatis Søndag d. 23. august kl. 10 Højmesse ved Nina Raunkjær 12. søn. e. trinitatis Tirsdag d. 25. august kl. 17 Offentligt menighedsrådsmøde i Sognegården Onsdag d. 26. august kl. 14.30 Hverdagssamtaler En åben fortrolig samtalegruppe Eftermiddagens tema: ”Nej” - om at sætte grænser Torsdag d. 27. august kl. 8 Torsdagskonfirmander 1. mødedag. Vi mødes alle sammen i kirken kl. 8.00 Lørdag d. 29. august kl. 23 ”Stafet for Livet” Midnatskoncert med DR Pigekor i Hørsholm Kirke Søndag d. 30. august kl. 10 Højmesse ved Dorte Fabrin Beltoft 13. søn. e. trinitatis September Tirsdag d. 1. september kl. 8.00 Tirsdagskonfirmanderne 1. mødedag. Vi mødes alle sammen i kirken kl. 8.00 Tirsdag d. 1. september kl. 17.15 Spaghettigudstjeneste for børn fra ca. 3 år og andre barnlige sjæle ved Dorte Fabrin Beltoft. Efter gudstjenesten spiser vi alle sammen spaghetti med kødsauce i Sognegården Onsdag d. 2. september kl. 12 På Herrens mark Onsdag d. 2. september kl. 17 Nivaagaard Malerisamling ”Præstetanker” Kirsten Johansen fra Karlebo Kirke fortæller om Jens Lund Herrens Herlighed 1899-1900 Lørdag d. 5. september fra kl. 10 Kommunens Kulturdag ved Ridebanen i samarbejde med ”Trommen” Søndag d. 6. september kl. 10 Højmesse ved Le Klint Onsdag d. 9. september kl. 19 Strikkecafé. Hver anden onsdag aften er der strikkeaften i Sognegården. En flok strikke- og hækleglade kvinder mødes om deres fælles interesse i ulige uger fra kl. 19 til ca. 22. Alle der hygger sig med at lave forskelligt håndarbejde er meget velkomne! Onsdag d. 9. september kl. 19 Introgudstjeneste for alle de nye konfirmander, deres forældre og søskende Torsdag d. 10. september kl. 19.30 Carl Nielsen foredrags-koncert i kirken med organist Philip Schmidt-Madsen og musikformidler Esben Tange Søndag d. 13. september kl. 8.30 Morgengudstjeneste ved Le Klint Søndag d. 13. september kl. 10 Højmesse ved Per Melhof Onsdag d. 16. september kl. 17 Offentligt menighedsrådsmøde i Sognegården Torsdag d. 17 september kl. 14 Minikonfirmander 1. møde med alle årets minikonfirmander, vi henter dem ved Hørsholm skole Torsdag d. 17. september kl. 20 Ro til tro. Stillegudstjeneste i Hørsholm Kirke med ord, sang, bøn og sidst men ikke mindst 2 x 4 min. Stilhed. Der er mulighed for at skrive en bøn, tænde lys for nogen eller noget ledsaget af stille akustisk musik inden gudstjenesten går i gang. Døren er åben fra kl. 19.30. Søndag d. 20. september kl. 8.30 Morgengudstjeneste ved Nina Raunkjær 16. søn. e. trinitatis Søndag d. 20. september kl. 10 Højmesse ved Dorte Fabrin Beltoft 16. søn. e. trinitatis Onsdag d. 23. september kl. 14.30 Hverdagssamtaler En åben fortrolig samtalegruppe Eftermiddagens tema: Se hjemmesiden efter den 26. august Onsdag d. 23. september kl. 19 Strikkecafé. Alle der hygger sig med at lave forskelligt håndarbejde er meget velkomne! Onsdag d. 23. september kl. 19 Salmemaraton i Kokkedal Kirke I Fredensborg Provstis kirker synger vi alle salmebogens 791 salmer igennem - lidt af gangen på skift i provstiets kirker Salmerne 553-569 gennemgås og synges. Denne gang handler det om Evighedshåbet Søndag d. 27. september kl. 8.30 Morgengudstjeneste ved Dorte Fabrin Beltoft 17. søn. e. trinitatis Søndag d. 27. september kl. 10 Højmesse ved Nina Raunkjær 17. søn. e. trinitatis 14. søn. e. trinitatis 15. søn. e. trinitatis Høstgudstjeneste Oktober NB! Torsdag d. 1. oktober (aften) Fredag d. 2. oktober (aften) ”Tag kirkekørekort” Tre sammenhængende foredrag ved sognepræst Per Melhof og organist Erik Hildebrandt-Nielsen om højmessens opbygning og udvikling. Se mere på hjemmesiden om detaljer og tilmelding. Lørdag d. 3. oktober (eftermiddag) Ret til ændringer forbeholdes. Med venlig hilsen præsterne Vejviser Kordegnekontoret for Hørsholm, Kokkedal og Rungsted Sogne Barakstien 2 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 00 97 Danmission arbejder med mission, udvikling, dialog og kirkeopbygning i 3. verden hoersholm.sogn@km.dk Åbent hverdage 9-13 Torsdag tillige 16-18 Annoncer Kordegne Tine Brøcher tibr@km.dk Bent Jeppe Jeppesen bjj@km.dk Hørsholm Kirke Sognepræster Per Melhof Kirkebogsførende og begravelsesmyndighed Tlf.: 30 85 57 36 pem@km.dk Fri mandag Nina Raunkjær Tlf. 30 85 57 39 nra@km.dk Fri mandag Le Klint Tlf. 30 85 57 37 lekl@km.dk Fri fredag ALT TØMRER - & SNED KERARBEJDE TØMRERMESTER PETER VENØ NIELSEN MOBIL 23264436 peter@venoe-nielsen.dk www.venoe-nielsen.dk Annoncørerne Støtter Menighedsplejen Dorte Fabrin Beltoft Tlf. 61 70 22 78 dfb@km.dk Organister Erik Hildebrandt-Nielsen Tlf. 40 82 62 76 erikhn@adr.dk Fri mandag Peter Hougaard Tlf. 59 44 07 30 30 44 37 58 p.houg@mail.dk Kirketjenere Palle Bo Hansen Nana Gistrup Jansen Jeppe Kaarde Tlf.: 45 67 02 05 eller 45 86 00 97 horsholmkirke@mail.dk www.horsholmkirke.dk Kalenderen udkommer 6 gange årligt. Næste blad 1. oktober 2015. Deadline om arrangementer 19/9. Send evt. materiale til lekl@km.dk Husk kirkekaffe efter højmessen 1. søndag i måneden Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre det jeg kan, og visdom til at se forskellen. ”Sindsrobønnen” Kirkebladet August og september 2015 78. årgang nr. 5 Trinitatis søndag 31. maj 2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?” Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.« Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?” Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.« Joh 3,1-15 1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.« Luk 16,19-31 2. søndag efter trinitatis 14. juni 2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.« Luk 14,16-24 3. søndag efter trinitatis 21. juni 2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.« Luk 15,1-10 4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.« Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.« Luk 6,36-42 5. søndag efter trinitatis 5. juli 2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham. Luk 5,1-11 6. søndag efter trinitatis 12. juli 2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.« Matt 5,20-26 7. søndag efter trinitatis 19-07-2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.« Luk 19,1-10 8. søndag efter trinitatis 26. juli 2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.« Matt 7,15-21 9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.« Luk 16,1-9
© Copyright 2024