Pressemeddelelse: Klovnefestival 2015 Svendborg Internationale Klovnefestival den 19. – 23. Maj 2015 Ny plakat udføres af Viggo Salting. Udstilling i Borgerforeningen ”Klovnens Ansigt” med malerier af Helle Abildgaard og Viggo Salting. Festivallen vil i år 2015 få et nyt image, idet kunstneren Viggo Salting udfører en ny plakat. Den farverige plakat med portræt af klovnen vil i 50x70 cm. blive trykt som salgsplakat og under festivallen blive signeret af kunstneren. En mindre oplysnings plakat vil som tidligere år fordeles i butikker m.m. Under Klovnefestivallen vil Helle Abildgaard og Viggo Salting i Borgerforeningen bygge deres udstilling op med malerier og skabe et miljø med Klovnen i centrum. Poul Erik Andersen formand for klovnefestivalens venner er utroligt glad for dette samarbejde og kan allerede nu oplyse at plakaten vil være klar til salg om ca. 14 dage, trykkes i begrænset oplag så vil du være sikker på et eksemplar så bestil allerede nu på klovnefestival@fyn-langeland.dk Ud over plakat og udstilling af de smukke klovnebilleder i Borgerforeningen, inviteres der også til fernisering og foredrag om klovnen…. Udstillingen er åben: Cirkuskunstnerne Helle Abildgaard og Viggo Salting udstiller malerier i borgerforeningen i Svendborg fra den 1. maj – 1. Juni 2015. Læs mere her… Foredrag og fernisering: Den 20. Maj kl. 20 er der fernisering, hvor Viggo Salting underholder med ”Historier fra det virkelige cirkusliv” I samarbejde med Borgerforeningen, som velvilligt har stillet deres Guldsal til rådighed til dette spændende arrangement------billetsalg – billet.dk KLOVNENS ANSIGT Kom til foredrag og fernisering med kunstneren Viggo Salting. Klovnens ansigt Historier fra det virkelige cirkusliv. Først bydes i velkommen til ferniseringen af de smukke Klovnebilleder som denne aften fylder hele Borgerforeningen i forbindelse med Klovnefestivalen. Derefter bliver der mulighed for at overvære foredraget. ”Historier fra det virkelige cirkusliv” - Helle Abildgaard og Viggo Salting har i en lang årrække turneret med Cirkus Benneweis og studeret cirkusliv i og udenfor manegen. Helle Abildgaard og Viggo Salting har i en lang årrække turneret med Cirkus Benneweis og studeret cirkusliv i og udenfor manegen. ”Har man slidt et par sko op i cirkus, kommer man aldrig derfra” kunstnerparret må erkende at de har slidt utallige par sko. Det der i 1985 var en turne på prøve blev en kunstnerisk fascination til livet i den lille internationale cirkusverden. Den spirende glød blev til en flamme og helt naturligt blev kunstnerne en del af den lille cirkusverden, der gennem årene voksede sig stor, idet invitationer bød sig internationalt fra udenlandske cirkus. Viggo Saltings møde med klovnen blev hans skæbne. Den poetiske klovn JODY satte alle følelser i brand, og gør det faktisk også den dag i dag, 30 år efter det første møde i Cirkusbygningen i København. Kunstneren Viggo og Jody the Clown har gennem årene sammen skabt flere events. I maleri og grafik arbejdede Viggo ligeledes med den musikalsk italienske verdensklovn Bubi Ernesto. Kunstneren og Klovnen havde opbygget en gensidig fortrolighed til hinanden, hvilket er tydeligt i det kunstneriske udtryk der skildrer Bubi som mennesket i klovnen. Senere blev det den schweiziske klovn Chicky. Mange portrætter blev udført i maleri, men da Chicky er august og den hvide klovn Brunos partner blev inspirationen til ”Klovnen der klovner med sig selv” undfanget. Viggo Salting møder et væld af klovner i og udenfor Danmark. Fra 1992 til i dag har kunstneren modtaget mange legat ophold i Paris for her at fordybe sig i bl.a. en årlig cirkusfestival ”Festival Mondial” for unge artister. Poesi, humor, latter og livsglæde kommer kunstneren i én hat, og Viggo Saltings Klovn vokser sig frem i og udenfor manegen. Klovnen klovner med sig selv, han tager en slapper og forundres, han er livsbekræftende og udstråler intensitet. Viggos Klovn er studier af mennesket i og bag Klovnen og Gøgleren – og klovnen i os alle. Klovnen er blevet godt modtaget på udstillinger i bl.a. Monaco, Paris, London og New York, hvor Viggo udstiller årligt. Under de mange Paris ophold mødte Helle Abildgaard den legendariske aldrende Marcel Marceau. Kunstneren blev fra første sekund fanget af mimekunstnerens ophøjede poesi. På det lille Theatre Antoine ved St. Denis i Paris blev det muligt for Helle Abildgaard at fordybe sig i Marcel Marceau. Hans smukke mimer af hverdagens finurligheder og ikke mindst som Klovnen Bibi. Skitser, ord og indtryk blev arbejdsgrundlag for en lang række malerier. Undervejs udførte Helle Abildgaard i maleri Marcel Marceau´s sidste rejse. Da han i en alder af 83 år døde i 2007. I dag forlader Helle Abildgaard aldrig Paris uden at lægge en rose på hans eftermæle på kirkegården Pere Lachaise. Helle Abildgaards anden stærke inspiration er den russiske illusionist Eugene Schmarlowski. Som klovn og artist har kunstneren ført Schmarlowski ud på et malerisk eventyr. Udstillingen i Borgerforeningen præsenterer en bred arbejdsperiode med ældre malerier og en række nye malerier, som vises for første gang. Der vil ligeledes blive en niche udstilling med ”The Smile That Lasts a Mile” en udstilling udført til New York i 2010. Under klovnefestivallen vil kunstnerne være til stede i udstillingens åbningstid og Viggo Salting vil signere den nye plakat, som er udført til International Klovnefestival i Svendborg. Derudover kan der træffes aftale med kunstnerne for rundvisning og fortælling på viggo@viggosalting.dk Ingen tvivl om at der er lagt op til en spændende aften, jeg glæder mig i hvert fald til dagen. Klovnene kommer til byen om tirsdagen, så vi håber rigtig mange af dem ligeledes vil deltage i arrangementet så hele Borgerforeningen vil ose af Klovne. Klovnene er her hel ugen og vil sætte deres præg på bybilledet siger Poul Erik Andersen formand for Klovnefestivalens venner. Med venlig hilsen Poul Erik Andersen -formand for klovnefestivalens venner Mobil 27 83 30 70 - Lad os få den indre klovn frem i os alle…..
© Copyright 2024