Nr 19

JægerNYT nr. 19, 2015
Se denne mail i din browser
Velkommen til JægerNYT - Danmarks Jægerforbunds nyhedsbrev omhandlende
organisatoriske og foreningsmæssige emner. Hvis du har kommentarer, send os da venligst
en mail.
Med venlig hilsen Thomas Sejersen
Fejl i udsendelse af Jæger i september 2015
Af Joan Brønnum Kvist, marketing- og kommunikationschef, jbk@jaegerne.dk
Der er sker en beklagelig fejl ved pakningen af Jæger i dette nummer. Op til 200 stk.
af de netop udsendte blade er pakket med medlemsblad nr. 9 og annonceblad nr. 8.
Vores pakkeri kan desværre ikke sige, hvor i landet de forkert pakkede blade er
udsendte, hvorfor I alle får denne information.
Hører I fra et eller flere medlemmer i jeres bagland, at de har modtaget det forkert
pakkede blad, skal I blot henvise medlemmet til Medlemsservice, der straks vil sørge
for, at der bliver sendt et korrekt pakket blad.
Vi beklager naturligvis fejlen dybt, og følger tæt op på pakkeriet, så fejlen ikke sker
igen.
Blive klogere på vildtet
Af Niels Søndergaard, jagtfaglig chef, nis@jaegerne.dk
Nu har du alletiders mulighed for at dykke ned i den lange række af projekter, som
Danmarks Jægerforbund har søsat for samle viden om de danske vildtarter. Den 22.
september afholder vi nemlig en faglig konference på Kalø om den viden, vi
opsamler.
I Danmarks Jægerforbund mener vi, at mest mulig viden skal sikre mest mulig jagt.
Viden om, hvordan de danske vildtarter har det, hvordan de lever, og hvordan vi kan
give dem de optimale livsbetingelser, er nogle af grundstene for den fremtidige jagt i
Danmark.
Derfor har Danmarks Jægerforbund i mange år søsat projektet med det formål, at
sikre viden om naturen, vildtet og deres livsbetingelser.
Vi vil gerne invitere alle medlemmer og naturinteresserede til en faglig
konferencedag, hvor vi deler vores viden og erfaringer om den række af jagt- og
vildtfaglige projekter, som vi for tiden er en del af.
Konferencen foregår tirsdag den 22. september, fra klokken 10 – 16. Kalø
Økologiske Landbrugsskole, Skovriddervej 3, Kalø, 8410 Rønde, ligger lokaler til.
Prisen er 350 kroner for medlemmer af Danmarks Jægerforbund og 950 kroner for
ikke-medlemmer.
Tilmelding skal ske senest den 10. september her
Programmet:
kl. 09.30-10.00: Ankomst, registrering og kaffe
kl. 10.00-10.15: Velkomst og introduktion til konferencen v/jagtfaglig chef Niels
Søndergaard, Danmarks Jægerforbund
Kl. 10.15-10.45: Markvildtprojektet – hvor er vi, og hvor er vi på vej hen?
v/markvildtrådgiver Thomas Iversen, Danmarks Jægerforbund
Kl. 10.45-11.15: Økologiske rum og biodiversitet i det åbne landskab. Status og
foreløbige tendenser v/biolog/jagtkonsulent Bent O. Rasmussen, Danmarks
Jægerforbund og seniorforsker Rasmus Ejrnæs DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi, Aarhus Universitet
Kl. 11.15-11.45: Prædationsprojektet – redeprædation hos agerhøns. Status og
foreløbige tendenser v/projektleder Carsten Riis Olsen, Danmarks Jægerforbund
Kl. 11.45-12.15: Forskningsprojekt: Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget v/
landskonsulent, Natur- og arealforvaltning Heidi Buur Holbeck, SEGES
Kl. 12.15-13.00: Frokost
Kl. 13.00-13.30: Projekt høstdrab. Anvendelse af droneteknologi for hindring af
høstdrab v/projektleder Carsten Riis Olsen, Danmarks Jægerforbund
Kl. 13.30-14.15: Grænseoverskridende vildtforvaltning. Adaptiv vildtforvaltning i
praksis – udfordringer og perspektiver i projekt kortnæbbet gås v/professor Jesper
Madsen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og jæger
Niels Erik Jørgensen, Holmsland Jagtforening
Kl. 14.15-14.45: Kaffe
Kl. 14.45-15.15: Reguleringsarbejdet – status for mårhunde- og minkindsatsen
v/projektleder (Mårhund) Peter Smærup, Danmarks Jægerforbund, projektleder LIFE
REDCOHA (Mink) Uffe Strandby, Naturstyrelsen og projektleder (Mårhund) Marie
Fangel Cleemann, Naturstyrelsen
Kl. 15.15-16.00: Opsamling og afdækning af områder, hvor der er behov for mere
viden i relation til praktisk vildtforvaltning. v/jagtfaglig chef Niels Søndergaard,
Danmarks Jægerforbund
Kl. 16.00: Afslutning
Hent JægerNYT PDF
Afmeld dette nyhedsbrev
Opdater mine indstillinger