Se det seneste kirkeblad

AVEDØRE KIRKE
Velkommen
til vores nye sognepræst
Lars Gustav Lindhardt
December-februar 2014 nr. 89
I dette blad har der ikke været
sætternisser, men IT-nisser
på spil. Vi beklager, men ønsker alle en rigtig glædelig jul
og et velsignet nytår!
Glædeligt nyt (kirke)år!
Nyt fra menighedsrådet
ved Anne-Birgitte Zoëga
Udgives af Avedøre kirkes
menighedsråd.
Trædrejerporten 6, 2650 Hvidovre
Tlf. 21 16 27 35. Fax 36 49 64 03.
Mail: rist@avedoere-kirke.dk.
Redaktion: Præsterne, Karin Bech,
Rikke Strandgaard.
Ansvarshavende: Ida Kongsbak.
Åbent redaktionsmøde:
Tirsdag d. 27. jan. 2015 kl. 11.00
Bladet udkommer torsdag d. 26.
februar 2015.
Indlæg til kirkebladet kan
lægges i kirkens postkasse mrk.
“Kirkebladet” eller sendes som
e-mail til rist@avedoere-kirke.dk.
Bliv abonnent på kirkebladet. Ring
på tlf. 21 16 27 76 eller send en
e-mail til: rist@avedoere-kirke.dk.
Abonnementet er gratis.
Tryk: Avedøre kirke. Oplag: 800
På www.avedoere-kirke.dk kan
kirkebladet ses i pdf-format.
Indhold i dette nummer:
s. 2
Nyt fra MR-formanden.
s. 3
Madonna fra Stalingrad.
s. 4+5 Interview med Lars Gustav Lindhardt.
s. 6
Børn og unge.
s. 7
Personalet.
s. 8+9 Kirkens kalender.
s. 10+11 Kirkens grupper.
s. 12 Sorggrupper i Folkekirken.
s. 13 Juleaften + julefrokoster.
s. 14+15 Sang og musik i kirken.
s. 16 1. advent.
2
Hvis du vil frem - så se dig tilbage
Det siges, at fremtiden skabes i
nutiden med blik for fortiden. Når
både et kirkeår og et år går på hæld,
er det et meget passende tidspunkt
til at se sig lidt tilbage, for at blive
klogere på, hvor man er og hvem
man er – og hvor man er på vej hen.
Man kan se sig tilbage og spekulere
lidt over, hvad der er gået godt og
skidt – hvad der er værd at tage med
ind i det nye år – og hvad der har
bedst af at blive tilbage i glemslens
tåger. I en eftertænksom stund har
vi nok alle både den ene og den
anden slags oplevelser med i bagagen fra året. Her i kirken har vi
som noget af det, der står stærkest
i hukommelsen fra det seneste år,
taget afsked med vores sognemedhjælper igennem 16 år, Maria-Leonora Christensen og med vores
sognepræst igennem 39 år, Paul
Kühle. De har sat mange spor og
efterladt meget, som vi fortsat kommer til at leve af og glædes over.
Se dig ikke tilbage!
Selvom det siges, at vi må se tilbage
på alt det, vi har været en del af og
alt det, der er overgået os i årets løb,
siges det også, at tillbageblikket kan
være farligt. Det kan blive farligt at
se sig tilbage, hvis det betyder, at
fortiden lammer os eller fastholder
os i mønstre, som er dårlige for os.
”Plejer”, fortidens fejltagelser og
dårlige oplevelser kan få os til at
sidde fast eller forstene, i stedet for
at bevæge os ind i det nye år med håb
og glæde. Her kommer jeg i tanke
om en lille from sætning: ”Min
nåde er ny over dig hver morgen!”
Denne lille sætning med det store
ord ”nåde” – Guds nåde - betyder
at vi også kan tåle at se tilbage på
det, der ikke lykkedes med håb om,
at vi i dag kan være med til at skabe
noget godt, der rækker ud over os
selv og langt ind i fremtiden.
Nu til noget helt nyt
Her i kirken begynder vi i den grad
kirkeåret med noget nyt og glædeligt. Første søndag i advent fejrer vi
nemlig også indsættelsen af vores
nye sognepræst, Lars Gustav Lindhardt (man kan læse mere om vores
nye præst i interviewet på side 4-5).
Det er stort, når en menighed blandt
mange gode ansøgere har valgt lige
præcis den, vi synes passer til vores
sogn og som synes, at han passer til
os. Luften vil være fuld af håb og
forventninger, når vi tager fat på det
nye kirkeår – håb og forventninger
om, at Lars Gustav må falde godt
til hos os og finde mening og liv i
det præstearbejde han går ind til.
Jeg er sikker på, at vi ved indsættelsesgudstjenesten vil få at vide,
at vi skal tage godt i mod vores nye
præst – og ikke have urealistiske
forventninger til, hvad ét nyt menneske kan fremtrylle. Det ved vi
heldigvis godt her i Avedøre, for her
er det kollektivet, der er drivende.
Jeg har hørt præsterne sige det
mange gange, og kan jo passende
gentage det her – ”I Avedøre deler
vi både successer og fiaskoer!”
Det kan lyde banalt, men det er
uendelig vigtigt, fordi det betyder,
at man som nyansat kan vove sig ud
i fremtiden – ud i alle de forventninger, som luften er tyk af.
Velkommen til Lars Gustav og
velkommen til et nyt kirkeår!
Madonna fra Stalingrad
af sognepræst
Karin Kjær Helmersen
Billedet kaldes Madonna fra Stalingrad. Det er tegnet af en tysk læge og
teolog der hed Kurt Reuber.
Op imod jul i 1942 var de tyske
tropper spærret inde i Stalingrad af
de russiske soldater, og de vidste,
at deres chancer for at overleve var
ganske små.
I denne situation tegnede Kurt
Reuber Madonna fra Stalingrad
på bagsiden af et russisk landkort
og hans kultegning er blevet
kopieret igen og igen. Ikke fordi
det er stor kunst. Men fordi det
fortæller historien om det inderste i juleevangeliet. Licht, leben,
liebe skrev Kurt Reuber ved siden
af billedet.
Lys, liv og kærlighed.
Hvad ser vi på billedet ?
Det er et billede af det nyfødte
Jesusbarn hos sin mor Maria.
Som ethvert nyfødt barn kan han
ikke holde hovedet selv.
Han har brug for hænder, der støtter det. Maria holder hans hoved
oppe.
Men hun gør mere end at holde
hans hoved oppe.
Jesus er helt omsluttet af Marias
omsorg. Jesusbarnet er det tryggeste
sted et barn kan være: Han er i sin
mors moderhule, tæt ved hendes
bryst. Maria svøbte sit barn, får vi at
vide i juleevangeliet. Men hun svøber
ham ikke kun i et stykke stof, hun
svøber ham i kærlighed.
Reubers billede er tegnet ind i den
tradition der siger, at Maria beskytter
den som beder med sin blå kappe.
Juleaften blev det en slags alterbillede for de udsultede, syge og
bange soldater i Stalingrad.
Et billede på Guds omsorg. For
Maria er her også et billede på Gud.
Vi tænker oftest på Gud som en
mand. Det falder lige for. Vi kender
jo Fader Vor. Gud er som den gode
far.
Men i bibelen omtales Gud også med
billeder af en kvinde :
Glemmer en kvinde sit diende barn?
Glemmer en mor, det barn hun fødte
sad de soldaterne og hørte om Gud,
der elskede verden så højt, at han gav
sin enbårne søn, som et lysende ord.
En kærlighed som en mors omsorg
og varme øjne.
Så anderledes end den mørke og
kolde vinter de levede i her i den
belejrede by, så anderledes end
frygten for det slag, som de vidste, at
kun ganske få af dem ville overleve.
Billedet rørte noget dybt i dem. Ikke
bare et glansbillede af ideel lykke,
men et billede af den omsorg, der vil
skærme mod alt ondt.
Et billede af alt det, der dybest set
har med julen at gøre. Et billede af
hvad det betyder, at Jesus er blevet født.
Lys, liv og kærlighed i en verden der
var præget af nød, mørke og had.
Og soldaterne og vi forstår, hvad
billedet fortæller.
Ganske vist er barnet Jesus. Ganske
vist er kvinden Maria.
Men barnet er også soldaterne, der
er spærret inde i Stalingrad og
kvinden er også Guds kærlighed.
På den måde gav billedet en dyb
mening for soldaterne i Stalingrad:
det gav dem håb.
Ganske vist var de spærret inde af
russiske soldater, men der fandtes
en større sandhed: De var omfavnet og inde i Guds kærlighed,
der viste sig i, at Jesus blev født.
Sådan er julen tænkte soldaterne
og vi med dem: Gud svøber verden
i sin grænseløse kærlighed. Gud
ved at alle mennesker behøver
omsorg og beskyttelse. Han ved
hvor sårbare vi alle er. At vi også er
belejrede og spærret inde af vores
angst og frygt, af vore forfejlede
liv, spærret inde af det vi fortryder
og det, der aldrig blev, som det
skulle være.
Derfor lægger Gud sin kærligheds
kappe om os, svøber os nænsomt
som Maria svøber Jesus.
Og om ikke så længe, så sker det
igen, Jesus Kristus fødes også her
hos os, han kommer ind i den stille
nat, med et budskab om lys, liv og
kærlighed og hvisker i øret på hver
eneste af os:
Det eneste der virkelig betyder noget i dit liv er din evne til at elske,
uanset din skæbne, livet er en rejse
det er værd at rejse. Det er dejligt
at være her. Gi` dig hen i kærligheden så meget som overhovedet
muligt, så opstår der altid noget
mere og overraskende. Glædelig
Jul.
3
Begejstret teolog og legebarn
Ved Inge Lund
4
Vi skal have ny præst i Avedøre
Kirke. Der har været talt meget om,
hvem det mon blev. Og nu endelig
ved vi, at det er Lars Gustav Lindhardt, der skal være vores nye præst.
Han er ansat fra d. 15. november og
bliver indsat 1. søndag i advent d. 30.
november ved højmessen kl. 11.00.
Lars Gustav indvilligede i at komme
forbi kirken allerede inden han for
alvor begynder her.
Jeg møder Lars Gustav en fredag
eftermiddag, umiddelbart efter han
har været nede i sin kommende bolig
på Kærgårdsvej. Han har dog lige
nået at spise sin frokost i Café Hjertetræet.
Han smiler og glæder sig til at flytte
til Avedøre. For tiden er han uden
bolig, så det bliver selvfølgelig godt
at få fod under eget bord, men allermest glæder han sig til at komme i
gang som præst her i Avedøre.
præster.
Avedøre Kirkes
måde at være
kirke på, er også
noget af det Lars
Gustav fremhæver.
Kirkens
mange
grupper, det, at
fællesskabet
er
det bærende, og at
diakonien er tænkt
med i kirkens
arbejde, gør at
Avedøre Kirke fremstår som en
troværdig kirke. Og det er jo det
hele, siger Lars Gustav, også kirkerummet bærer præg af fællesskabet.
Det er et dejligt rum at holde gudstjeneste i. Og så har Avedøre en god
beliggenhed – tæt på biografen for
eksempel ;-) Der er ingen tvivl om,
at Lars Gustav glæder sig meget til
at komme til Avedøre.
Avedøre Kirke – en ønskekirke
Det er ikke tilfældigt, at Lars Gustav
bliver Avedøre Kirkes nye præst.
Menighedsrådet pegede på ham som
den foretrukne kandidat blandt ansøgerne, og selv havde han særligt
ønsket at komme her til Avedøre.
For som Lars Gustav siger, var det
det gode samarbejde i kirken, der
tiltalte ham. Han glæder sig til at
møde i kirken hver dag og dele kontor og arbejdsopgaver med os andre
Forskerdrømme –
præstedrømme
Egentlig havde Lars Gustav ikke
i første omgang forestillet sig at
skulle være præst. Han har godt
nok læst teologi på Københavns
Universitet og taget pastoralseminariets præsteuddannelse, men
planen var at blive forsker på universitet. Så en torsdag eftermiddag
på pastoralsminariet, faktisk midt
på prædikestolen i Vartov, blev det
helt tydeligt for ham, at planen var
ændret, og han skulle være præst.
Hans egen personlige tro meldte
sig, og han skulle bare være præst.
Derfor gik han i gang med at søge
embede og kom så først et halvt år til
Gentofte og derefter nogle måneder
til Fredericia, hvorfra vi ”snuppede”
ham.
En rigtig nørd
Lars Gustav betegner sig selv som
en ”nørd”. Han er vild med rollespil
og computerspil. I øjeblikket har han
ikke en computer, der er stor nok
til at spille de spil, han spiller, men
det gør ikke noget, for så følger han
bare andre spillere på Youtube på
internettet. Som ballast i sit præsteliv kommer han fra en kirkelig baggrund, har en kæreste der læser jura
i København, og en dag håber han at
blive hundeejer.
Teologi og dybe tanker
Og så har han hele sin teologiske ballast med sig. I vores samtale bevæger
vi os ud på de teologiske dybder, og
det er lige før det bliver nødvendigt
med svømmevinger, men heldigvis
er Lars Gustav god til at formidle
sine teologiske tanker i et jordnært
sprog. For tiden funderer han over,
hvordan vi får det onde, vores liv og
kristendommen til at hænge sammen. Her er der stof til mange gode
og dybe samtaler og overvejelser.
Kirkens fremtid
Da jeg spørger Lars Gustav om, hvor
han drømmer om, at Folkekirken er
- interview med Lars Gustav
om 20 år, svarer han ”samme sted
som nu, for det er et godt sted”.
Men så kan han godt se, at jeg gerne
vil have noget at skrive i kirkebladet
og fortsætter, at det selvfølgelig
ville være rart, hvis der kom flere i
kirke, og hvis man som præst af og
til fik kommentarer til søndagens
prædiken.
Så ville det være skønt, hvis den
almindelige dansker fik øjnene op
for, hvad kirken kan. Kirken er nemlig det sted, hvor vi taler om alt det
store - liv og død og det uforklarlige.
Det har at gøre med at give sig ind
i det spirituelle. Når man begynder
på det, vil der opstå forandringer i
ens liv, og det er mange måske bange
for. Det er det med at vide, hvor man
er, men ikke hvor man ender. Som
præst vil Lars Gustav gerne være
med til at skubbe i den retning. Ved
nærmere eftertanke kunne han ønske sig, at det ville komme på mode
at sige ”jeg er spirituel!”
Kære Lars Gustav rigtig hjertelig
velkommen til Avedøre Kirke. Vi
glæder os til, at du skal være præst
her.
Yndlingssalme
Lars Gustavs yndlingssalme (som
dog for tiden kæmper med andre
gode og måske også nyere salmer)
har altid været ”Påskeblomst, hvad
vil du her”, nr. 236 i Salmebogen).
Det er den, fordi den bringer trøst
til den, som ikke passer ind. Den
fortæller, at Gud er og har været der,
hvor det er svært at være.
Det sjoveste
Lars Gustav nogen sinde har prøvet er
”Space Mountain” – en vild rutsjebane
i Disneyland i Paris. Han var bare 9 år,
da han prøvede den, men han husker det
stadig.
5
Børn og unge
Konfirmander
Så er vi rigtig i gang med konfirmanderne. Mandag og
tirsdag eftermiddage fylder de kirken med sjove påfund, gode spørgsmål og al deres skønne energi. Søndag
formiddag er de med til at gøre gudstjenesterne festlige.
I oktober var der dobbeltdage, hvor kirken var fyldt
med konfirmander fra morgen til aften. Torsdag var vi
dog også på tur til København og fredag var alle rundt
i Avedøre på cykelløb. Her mødte de mange af kirkens
ansatte og frivillige.
Til januar danner kirkegulvet soveplads for alle, som har
lyst til at prøve at overnatte inde i selve kirken.
Hvert år er det en glæde, hvordan endnu en flok unge
formår at falde ind i kirkens liv, og hvordan de, som
gennem længere tid er kommet i kirken, på fineste måde
tager imod og åbner kirkens rum og fællesskab. Også
her med konfirmanderne bliver det tydeligt, hvordan
Avedøre Kirke ikke kun er rammen om ”Gud og mig”
men ”Gud, mig og os”.
Julegaveværksted for teenagere
Har du lyst til at lave enkle men flotte julegaver til din
familie sammen med andre teenagere?
Har du lyst til at lave mad sammen med andre og spise
den bagefter?
Har du lyst til at hygge med en god film sammen med
andre ?
Så kom torsdag den 27. november til julegaveværksted,
spisning og film i kirken.
Vi begynder fra kl. 15 med en lille forfriskning og deler os
så ind i hold, der vil lave forskellige gaver, og hold der vil
lave mad. Vi spiser ca. kl. 18 og ser en god film bagefter.
Der vil være folk, der kan hjælpe dig med at lave gaverne.
Du må meget gerne tilmelde dig til den præst, du går til
konfirmationsforberedelse hos eller til Rikke på 21 16 27
76, hvis du ikke går til konfirmationsforberedelse. Så ved
vi lidt om, hvor meget mad vi skal købe ind. Hvis du ikke
når det, møder du bare op alligevel. ALLE er velkomnedet bliver superhyggeligt!
Engagerede konfirmander forholder
sig til “den barmhjertige samaritaner”
Kære menighed
Tak fordi I tænkte på mig i forbindelse med min afsked fra præsteembedet i Avedøre kirke.
Festgudstjenesten blev en fantastisk begivenhed for mig, hvor kirken var
stuvende fuld af ansigter, som mindede mig om mine mange år i kirken både kollegaer, medarbejdere, frivillige, folk som jeg har haft en kirkelig
handling sammen med, og den menighed som har været i kirken og altid
har gjort det meningsfyldt at holde gudstjeneste.
Menighedsrådet havde gjort alt for, at jeg og menigheden kunne sige et
festligt farvel til hinanden. Det lykkedes. De pæne ord, de sjove indslag
og den gode mad gjorde det til en varm og hjertelig dag. Derfor vil jeg
gerne takke alle, der har planlagt og gennemført den.
Jeg vil nu forsøge at løse min næste opgave: At være pensionist.
Kærlig hilsen
Paul Kühle
PS: Tak for en en hyper god tekande og meget fine krus...
Det er alt for galt, for I gør jo i forvejen det allervigtigste for en præst
- kommer til arrangementer, sidder på kirkebænkene, kort sagt gør det
meningsfuldt at være præst.
Nu giver I også gaver...
6
Paul Kü
hle tak k
e
r aff
Personalet i kirken
Præster
Kirkekulturmedarbejder
Ida Kongsbak, Daglig leder
Ørumvej 23. Træffes i kirken og efter
aftale. Fridag mandag.
Tlf. 21 16 27 35, mail: iko@km.dk
Inge lund, Kirkebogsfører
Avedøregårdsvej 40, Træffes i kirken
og efter aftale. Fridag fredag.
Tlf. 21 16 26 55, mail: ilu@km.dk
Karin Bjerg Helmersen
Vestre Kvartergade 2, st.tv.. Træffes
tirs. og tors. 10-11 i kirken samt efter
aftale.
Tlf. 21 16 29 61, mail: kkhe@km.dk
Lars Gustav Lindhardt
Kærgårdsvej 25. Træffes i kirken og
efter aftale. Fridag mandag.
Tlf. 21 16 27 35, mail: lgl@km.dk
Organister
Wents Reinbergs
Norgesgade 60, 4700 Næstved
Tlf. 21 16 28 62
mail:were@avedoere-kirke.dk
Karin Bech
Bygaden 71, 2605 Brøndby
Tlf. 21 16 28 42
Mail: kajo.bygaden@gmail.com
Rikke Strandgaard
Træffes normalt man.-fre. kl. 10-12
og gerne efter aftale.
Tlf. 21 16 27 76
mail: rist@avedoere-kirke.dk
Kirkemedarbejder
Jette Morgenstjerne
Træffes tir. og ons. kl. 9-13
Tlf. 40 84 55 63. E-mail:
jettemorgenstjerne@hotmail.dk
Kirketjenere
Hans Ingemann Olsen
Træffes normalt i kirken. Mandag fri.
Tlf. 21 16 26 71.
mail: haol@avedoere-kirke.dk
Michael Munch, afløser
Træffes når han afløser Hans.
Tlf. 21 16 26 71
Café Hjertetræet
Laila Ullmann, Caféleder
Træffes normalt i caféen kl. 10-14.
Tlf. 21 16 26 03
Caféen: 21 16 25 58.
Mail: laul@avedoere-kirke.dk
Roxana Chelu, souschef
Tlf. 21 16 25 58.
Kirkens kontor
Birgit Jørgensen, Kordegn
Kordegnekontor åbent tirs.,ons. kl.
10-14, tors. kl. 13-18 og fre. kl. 19-13.
man. lukket. Tlf. 21 16 25 07
Mail: bij@km.dk
Menighedsrådet
Anne-Birgitte Zoëga, Formand
Tlf 50 84 39 67.
Mail: abzoega@gmail.com
7
Kirkens kalender
November 2014
Onsdag d. 26. nov. kl. 17-19:
Gud og lasagne, tema: at vælte mure Torsdag d. 27. nov. kl. 15:
Julegaveværksted for konfirmander. Vi spiser og ser film
sammen.
Søndag d. 30 nov. kl. 11.00:
Højmesse ved alle præsterne. 1. søndag i advent.
Højmesse 1. advent
Det er kirkens fødselsdag og Lars Gustav
Lindhardt bliver indsat som vores nye præst.
Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved
en reception. Her er der mulighed for at byde Lars
Gustav velkommen!
Stort julemarked med masser af flotte julegaveideer. Hele overskuddet går til uddeling af
julehjælp i Avedøre sogn.
December 2014
Søndag d. 7. dec. kl. 11.00
Højmesse ved Ida Kongsbak. 2. søndag i advent.
Mandag d. 8. dec. 12 -15.30:
Morgenrøden holder julefrokost.
Onsdag d. 10. dec. kl. 19.00:
Menighedsrådsmøde.
Torsdag d. 11. dec. kl. 17-19:
Litteraturkreds om Hanne-Vibekes Holst´s roman “Knud
den store”.
Lørdag d. 13. dec. kl..15.30:
Lucia-optog med afslutning i kirken.
Søndag d. 14. dec. kl. 11.00:
Højmesse ved Inge Lund. 3. søndag i advent. Julens
fortællinger i sang og billeder.
Tirsdag d. 16. dec. kl. 12:
Tænkepausens julefrokost.
Tirsdag d. 16. dec. kl. 19.30-21:
Julekoncert med Marie Carmel Koppel. Entre 120 kr.
Onsdag d. 17. dec. kl. 14:
Venskabskredsens juleafslutning med middag og julespil
og hygge.
Søndag d. 21. dec. kl. 11.00:
Højmesse ved Lars Gustav Lindhardt. 4. søndag i advent.
“Sammenholdet
betyder meget”
Hans
December 2014
Mandag d. 1. dec. kl. 10.00
Boblerne har juleafslutning og hygge.
Onsdag d. 3. dec. kl. 14-16.30:
Venskabskredsens julebanko.
Torsdag d. 4. dec. kl. 19.00
Syng julen ind med Pigekoret og Avedørekoret.
Gløgg og æbleskiver for 20 kr.
8
Juleaften onsdag d. 24. dec.:
kl. 13.00 Børnefamilie-gudstjeneste ved Ida Kongsbak.
kl. 14.30 Gudstjeneste ved Lars Gustav Lindhardt.
kl. 16.00 Gudstjeneste ved Karin Bjerg Helmersen.
kl. 23.30 Gudstjeneste ved Inge Lund.
kl. 18.00 Juleaften med det hele. Køb billet a´ 80 kr.
1. juledag torsdag d. 25. dec. kl. 11.00:
Gudstjeneste ved Ida Kongsbak
2. juledag fredag d. 26. dec. kl. 11.00:
Gudstjeneste ved Lars Gustav Lindhardt
Julesøndag d. 28. dec. kl. 11.00:
Gudstjeneste ved Ida Kongsbak.
Prædikant: Hans Raun Iversen
- Vinter 14/15
Januar 2015
Februar 2015
Nytårsdag torsdag d. 1. jan. kl. 14.00:
Gudstjeneste ved Inge Lund
Søndag d. 1. feb. kl. 11.00:
Højmesse ved Ida Kongsbak.
Fredag d. 2. jan. kl. 18.00
Caféforeningens nytårskur
Fredag d. 6. februar kl. 19.00
Leonard Cohen gudstjeneste
Onsdag d. 7. jan. kl. 14-16.30:
Venskabskredsens nytårskur.
Søndag d. 8. feb. kl.11.00:
Højmesse ved Inge Lund.
Torsdag d. 8. jan. kl. 17-19:
Litteraturkreds om Rachel Joyce: Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd
Onsdag d. 11. feb. kl. 19.00:
Menighedsrådsmøde.
Helligtrekongers søndag d. 4. jan. kl. 11.00:
Højmesse ved Lars Gustav Lindhardt
Søndag d. 11. jan. kl. 11.00:
Højmesse ved Karin Bjerg Helmersen
Onsdag d. 14. jan. kl. 19.00:
Menighedsrådsmøde.
Lørdag d. 17. jan kl. 10-16
Enkeltdagsretræte. Hjertefølelsernes dynamik.
Søndag d. 18. jan. kl. 11.00:
Højmesse ved Inge Lund
Onsdag d. 21. jan. kl. 14-16.30:
Venskabskredsen. Besøg af en livvagt.
Søndag d. 25. jan. kl. 11.00:
Højmesse ved Lars Gustav Lindhardt.
Mandag d. 26. jan kl. 19-21:
Vild med dans.
Vild med dans
De to gange vi har haft dans i kirken her i efteråret
har været så stor en succes, at vi nu tilbyder “Vild med
dans” den sidste mandag i hver måned kl. 19-21.
Her kan du få danseundervisning i de traditionelle
standard- og latindanse. Alle kan være med. Det koster
35 kr. incl. kaffe, kage og forfriskninger.
Kom og deltag - vi har det så sjovt!
Fastelavnssøndag d. 15. feb. kl. 11.00:
Højmesse ved Lars Gustav Lindhardt.
Torsdag d. 19. feb.kl. 17-19:
Litteraturkreds om Paul Auster: Brooklyn dårskab.
Søndag d. 22. feb. kl. 11.00:
Højmesse ved Ida Kongsbak.
Mandag d. 23. feb. kl. 19-21:
Gud og Lasagne
- særligt for kirkens mindste den fjerde onsdag i
måneden.
Først holder vi gudstjeneste, hvor vi synger, leger og
hører bibelhistorie inde i kirken. Derefter spiser vi
sammen i menighedssalen. Sognepræst Inge Lund
står for gudstjenesterne sammen med kirkekultur
medarbejder Rikke Strandgaard og organist Karin
Bech. Kirkens børnekor medvirker hver gang.
Maden koster 20 kr. pr. pers. max. 50 kr. pr. familie.
Der er Gud og Lasagne flg. datoer:
26. nov., 28. jan., 25. feb., 25. mar., 22. april og27.
maj. Hent særskilt program i kirken.
I december er der familiejulegudstjeneste d. 24. kl.
13.00.
“Det er mental medicin
at komme her i kirken i
Avedøre”
Judith
9
Kirkens grupper
Menighedsplejen
Kirkens arbejde med diakonale opgaver.
Indsamlingsbøsse i våbenhuset og
gaver modtages gerne på konto: 0169
8690-296366. Daglig henvendelse til
præsterne.
Formand: Birthe Scheil, 36 16 89 15.
Sorggruppen
Mødes onsdag kl. 14-16 i ulige uger i
kirken. Kontakt forinden:
Ida Kongsbak, tlf. 21 16 27 35
Lis Corneliusen, psykoterapeut, tlf.
22416667. mail:liselna@hotmail.com.
Børnekoret
for børn mel. 10-15 år. Øver hver onsdag
kl. 15.30-17. Optræder til Gud og Lasagne-gudstjenester. Lille løn gives.
Korleder: Karin Bech, tlf. 21 16 28 42
mail: kajo.bygaden@gmail.com.
Pigekoret
Koret medvirker ved alle højmesser,
dåbsgudstjenester og koncerter i kirken.
Beskeden løn. Optagelsesprøve.
Korleder: Wents Reinbergers,
tlf. 2116 2862.
Avedørekoret
Kor der er åbent for alle. Øver onsdage
kl. 19-21. Korleder: Wents Weinbergs.
Nye medlemmer er velkomne.
Morgenrøden
For alle der har lyst til at synge ugen
igang.
Mødes mandage i lige uger kl. 10-12.
Korleder: Karin Bech.
Kimelauget
Kimer manuelt ved højtider. Kontakt:
Karin Andersen, tlf. 36 49 48 78
Nye svende er velkomne.
Læse-op-kredsen (LOK)
Hver søndag læses nogle af gudstjenestens tekster af lægfolk. Kontakt
Birthe Klarskov, tlf. 36 77 07 80.
mail: bikl@avedoere-kirke.dk.
Liv og vækst- udvalget
Udvalget har budgetansvar for kirkens
aktiviteter.
Formand: Jette Morgenstjerne
Daglig kontakt: Ida Kongsbak
Gruppekontakt
Alle er velkomne. Her kan du være
med til at forme kirkens liv og vækst.
Du kan høre om, hvad der foregår og
komme med nye idéer. Kontakt: Rikke
Strandgaard eller
Jette Morgenstjerne
Litteratur-studiekreds
Vi læser og snakker om udvalgte bøger.
Mødes torsdage kl. 17-19. Kontakt Ida
Kongsbak for program. Tlf. 2116 2735.
Lægeurtelauget
Mødes lejlighedsvis.
Kontakt: Karin Bjerg Helmersen,
tlf. 21 16 29 61.
10
Studiekredsen
Grundtvigs tekster læses og diskuteres
i fællesskab. Åben for alle. Mødes
tirsdage kl. 19-21.
Kontakt Inge Lund, tlf: 2116 2655
Sygruppen fra hele verden
Mødes næsten hver onsdag kl. 10-13.
Kontakt: Karin Bech tlf. 21 42 34 97.
Boblerne
Mødes hver mandag i ulige uger i kirken
kl. 10-12 eller ved stationen. Skiftevis
debat og udflugter med kulturelt indhold. Formand: Kirsten Wichmann, tlf.
3678 0172
Venskabskredsen
Mødes 1. og 3. onsdag i menighedssalen kl. 14-16.30 Nye er altid
velkomne! Formand: Erwin Varling
tlf. 5369 2006
Konversation på engelsk
Hver 3. torsdag i måneden kl. 10-12.
Underviser: Michael Marvell, tlf. 38
88 14 27, mail: michael_marvell@dan.
salvationarmy.org.
Kirkens bridgegruppe
Spiller hver anden onsdag kl. 16.30.
Kontakt: Lisbeth Munch, tlf. 3678 9808.
MAYAJA - udviklingsprojekt i
Tanzania
Indsamlinger i samarbejde med Danmission. Lysestumper kan afleveres og
omsmeltede lys sælges. Kontakt: Rita
Haugaard, tlf. 2043 0432.
Kirkens grupper
Børn og unge
Konfirmander
Daglig henvendelse til præsterne.
Inge Lund, tlf. 21 16 26 55.
mail: ilu@km.dk.
Ida Kongsbak tlf. 21 16 17 35,
mail: iko@km.dk.
Minikonfirmander
For elever, der går i 3. klasse.
Kontakt: Rikke Strandgaard,
tlf. 21 16 27 76,
mail: rist@avedoere-kirke.dk
KFUM-spejderne Avedøregruppen
Gruppeleder: Bo Løvgren Larsen, Sandvejen 28, 2665 Vallensbæk Strand,
tlf. 22 10 11 22, mail: hwlhwl.dk.
Caféforeningen - Hjertetræet
Støtter cafédriften og er for alle, der vil
være med til at gøre Hjertetræet så god
som mulig. Medlemsskab: 120 kr. om
året. Formand:
Henning Johansen tlf. 24 24 42 06.
Fritidsbutikken i Avedøre
Åben man. 17-20, ons. 13-15.30, tors. 1316 og fre. 10-14.
tlf. 23 24 10 82
Hjemmeside: www.fritidsbutikken.dk
Leder: Niels Pedersen.
Caféstyrelsen
Formand: Bo Stuhr Svensson,
tlf. 60 19 35 07, mail: bostuhr@gmail.
com
“Jeg føler mig godt
underholdt - og det
sociale er også vigtigt for
mig”
Flemming
Venskabskredsens kalender
Ulveleder
Viktor Pedersen tlf. 20 91 60 78,
mail: vipe_01@hotmail.com.
Ulvene: 7-12 år.
Torsdag kl. 19-21, i Bymuren 125.
Distriksleder
Heidi Lydeking Larsen, tlf. 40 75 84 13,
mail:larsenh30@yahoo.dk
3. dec.
kl. 14-16.30 Julebanko
17. dec.
kl. 14-16.30 Juleafslutning. Vi begynder i kirken. Derefter er der middag, julespil, besøg af nissen, slik og godter. 125 kr. for medlemmer og 150 kr. for gæster.
Husk pakke til ca. 20 kr.
7. jan.
Nytårskur kl. 14-16.30. Rejemadder og hvidvin. Pakkeleg og hygge. Husk at medbringe pakke til ca. 20 kr.
21. jan.
kl. 14-16.30 Besøg af en livvagt, der fortæller om sit arbejde.
Litteraturkredsen
Torsdag d. 8. jan. : Rachel Joyce: Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd.
Torsdag d. 19. feb.: Paul Auster: Brooklyn dårskab.
Bæverledere
Morten Madsen tlf. 29 90 46 22,
mail: elskeremil@hotmail.com.
Celina Kramer tlf. 60 19 95 89,
mail: celinahk@live.dk
Torsdag d. 19. marts: Khaled Hosseini: Og bjergene gav genlyd.
Torsdag d. 23. april: Anne-Cathrine Riebnitzsky: Forbandet yngel.
Torsdag d. 21. maj: Jan-Philipp Sendker: At høre hjertet slå.
Torsdag d. 11 juni: Birthe Kont: En by i Rusland.
Vi mødes i grupperum 2. Henvendelse kan ske til Ida Kongsbak.
11
Sorggrupper i Folkekirken
af Ida Kongsbak
I disse år er der i Folkekirken et stort
fokus på, at i alle sogne bør der være
et tilbud om, at de som har mistet en
elsket, skal kunne komme med i en
sorggruppe. I Avedøre Kirke har vi
siden 2006 haft en sorggruppe under
ledelse af Lis Corneliusen, hvor rigtig
mange igennem årene har fået god
støtte til et liv uden den/de elskede,
som de havde mistet.
Sorgen er blevet tabu
Hvorfor er det, at mange kan have brug
for at gå i sorggruppe? Sognepræst
Lise Trap, der selv har mistet en voksen søn, for nogle få år siden, skriver
sådan her: ”Vore pårørende, vore
venner vil så forfærdelig gerne, at vi
sørgende skal komme videre. Nu går
det da bedre, gør det ikke? spørger de
hurtigt efter dødsfaldet. Det er ikke
længere døden, der er tabu. Det er sorgen”, siger hun. For ”sorg er alt det,
der ikke er moderne.” Vi skal være
hurtige, tjekkede og effektive og have
styr på tingene. Når man er i sorg, er
vi alt det modsatte – langsomme, ineffektive, grimme, utjekkede. Mennesker der ikke hurtigt kommer over
deres sorg, minder i ubehagelig grad
andre om, hvor risikabel en affære
tilværelsen er.”
Livsbekræftende at være i
sorggruppe
Sorggruppen er et af de få steder,
hvor den sørgende ikke skal være
”moderne”. Hvor der er plads til en
helt anden tidsregning. Hvor vidt
forskellige mennesker kan mødes i
øjenhøjde om et og det samme, der er
så personligt og dog så ens – at have
mistet den/dem man havde kær.
Er det ikke tungt og deprimerende
og svært at holde til at være med i
en sorggruppe? spørger mange. For
os der har været med, viser det sig
ofte at det er meget livsbekræftende,
netop at være med i en sorggruppe!
Sjældent er man i et forum, der er
mere givende, lyttende, støttende,
opløftende. Sjældent møder man
mennesker, der er så ærlige og åbne
og som deler noget så dybt personligt,
som deres sorg. Her er ikke plads til
falsk poseren. Her er man langsomme,
grimme og ineffektive, nøjagtigt som
Lise Trap skriver.
De som sørger, minder os om noget
meget vigtigt. De minder os om hvor
skrøbeligt livet er. Minder os om, at
døden er en del af livet. At se dette i
øjnene uden selv at gå til grunde, er et
af livets store spring.
Sort sol
En deltager i en sorggruppe beskrev
et år efter sin mands død sorgen som
”Sort sol”. ”Sorgen er stadig sort, den
dækker stadig himlen, men se, nu
flyver den, den bevæger sig, den er
ikke længere så massiv eller statisk.
Den er selv en sol”.
(Stærkt inspireret af artikel i Kristeligt
dagblad d. 1. nov. af Liselotte Wiemer.)
Deltagere i sorggruppen i Avedøre
Kirke opfordrer andre, som har
mistet, til at være med i sorggruppen. For det er så godt at mærke,
at man ikke er alene om at sørge.
Godt at mærke at andre også
græder over at have mistet. Det er
så godt at få lov at fortælle andre
om sin sorg og den historie man
havde med den/dem, man har mistet. Godt at her er nogen, der griber
fat i én og gir én et kærligt puf til at
komme videre.
Tænkepausens julefrokost
Køb masser af stearinlys til den mørke tid
i Avedøre Kirke!
I Avedøre Kirke sælger vi smukke stearinlys, der er lavet af gamle lysestumper. Lysene sælges for Danmission. For de 35 kr., som en pakke af
Danmissions lys koster, kan et indisk kostskolebarn spise sig mæt i 14
dage, en kvinde i Tanzania kan købe et myggenet, eller en præstestuderende i Cambodja kan få en dags undervisning, kost og logi på en bibelskole! Køb lysene i forbindelse med andre arrangementer i kirken!
Vi samler også lysestumper ind! Så kom gerne efter jul med alle dine
lysestumper!
12
Tirsdag d. 16. dec. er tænkepausen
flyttet til kl. 12! Efter tænkepausen
skal vi ikke drikke kaffe sammen,
men spise julefrokost! Maden
koster 40 kr. pr. person – så skal
man selv købe drikkevarer!
Man kan købe billetter hos Laila
eller hos Birgit på kordenekontoret.
Alle er velkomne!!
“Jeg bor alene og har
brug for noget samvær med
andre mennesker”
Café Hjertetræet
Johannes
- ønsker alle en rigtig glædelig jul
og et godt nytår!
Fotograf søges!
Er du god til at fotografere- og kan li`det kunne du måske tænke dig at tage billeder
ved særlige arrangementer i kirken?
Henvend dig til Rikke på hendes kontor.
Caféen holder lukket mellem jul og nytår
(fra den 24. dec til og med d. 4. jan.)
Caféforeningen holder
nytårskur
Fredag den 2. januar kl. 18
Morgenrøden holder
julefrokost
Mandag den 8. dec. kl. 12-15.30.
Igen i år vil vi fejre, at vi har
sunget meget og hygget os sammen. Nu vender lyset snart og for
at understrege det, vil jeg spille
et stykke dejlig musik på kirkens
klaver. Så det sker for alle, der
kommer kl. 11.50.
Bagefter vil vi nyde Café Hjerte
træets gode buffet med alskens
mad og drikke. Pris for maden ca.
60-70 kr. Tilmelding til Karin Bech.
Juleaftensfest i Avedøre Kirke
Juleaften i Avedøre Kirke skal vi spise flæskesteg med juletilbehør, danse
om juletræ, synge julesalmer, åbne julegave og rigtig hygge os sammen. Der
bliver også tid til at høre en rigtig julefortælling.
Sognepræst Inge Lund er vært for juleaftensfesten. Festen begynder kl.
18.00 den 24. dec.
Der er mulighed for at købe billet på kirkekontoret eller hos kirkekulturmedarbejder Rikke Strandgaard. Det koster 80 kr.
Der er også mulighed for at deltage som frivillig. Hør nærmere hos Rikke
tlf. 21 16 27 76
13
Sang og musik
Syng julen ind
LEONARD COHEN
GUDSTJENESTE I AVEDØRE
KIRKE
Vi inviterer til Leonard Cohen
Gudstjeneste i Avedørekirke. Præst
Tommy og Ditte Corfixen akkompagneret af pianist vil levere et brag
af en fortolkning af Cohens sange
og tekster sat sammen med bibelske
tekster på smukkeste vis. Corfixen
præsenterer den rigtige hæse Cohen-stemme, så det bliver en meget
følelsesfuld stemning, der bringer
det kristne budskab frem i de sange
vi så godt kender, men ikke altid lige
forbinder med den forkyndelse, der
ligger i dem.
i Avedøre Kirke torsdag den 4.
december kl. 19.00
Syng sammen med Avedørekoret
og Avedøre Kirkes Pigekor og lyt
til de dejligste julesange. Der er
gratis adgang og efter arrangementet er der gløgg og æbleskiver i café
“Hjertetræet” for 20,- kr.
Fredag den 6. feb. kl. 19
Indtrykket der går igen ved
gudstjenesten er glæden ved sangene,
og oplevelsen af at få dem ”ført ind
i kirken” og på en måde helliget,
døbt eller bare accepteret som det de
er – en hyldest, et klagemål eller et
glædesråb til Herren. Som ved andre
markeringer i kirken er der en glæde
at trække med ud i hverdagen, i livet.
Pigekoret fra Avedøre kirke kom på forsiden.
Søndag den 28. september, hvor der var 350 mennesker med til afskedsgudstjenesten med Paul Kühle, havde vi besøg af fotografen Rune Hansen fra Det
Kgl. Vajsenshus Forlag. Det blev til mange gode billeder, men det blev dette
billede af korets forreste række, der løb med prisen som det bedste. Derfor
er pigekoret nu i bogstavelig forstand kommet på forsiden af forlagets bog
“Salmesang. Grundbog i hymnologi”, der i de næste 20 år skal bruges som
lærebog for alle slags studerende og udøvere, der skal vide mere om salmesangens kunst.
Syng Julen Ind er en mangeårig
tradition i Avedøre kirke, hvor der
er mulighed for alle i Avedøre til at
komme i kirken og synge de dejligste julesalmer og sange sammen
med de lokale kor, samt lytte til
nogle solosange.
Pigekoret synger ved gudstjenester,
andre af kirkens arrangementer og
koncerter. Koret består af 16 piger i
alderen 14-24 år.
Avedørekoret er et kor for voksne i
Avedøre, som synger i deres fritid.
Deres sangrepertoire spænder fra
sømandssange og viser til forskellige musicals og opera- og
filmnumre.
Begge kor ledes af Wents Reinbergs.
“ “Jeg betaler min kirkeskat med
glæde, for så kan jeg få lov til at
være med til at synge 6 salmer
hver søndag hele året rundt!”
Hans
Pigekoret synger lige så smukt,
som billedet fortæller.
Kom selv og hør!
14
i Avedøre kirken
Julens fortælling
i ord og musik
3. søndag i advent d. 14. december kl. 11.00 er den sædvanlige
gudsstjeneste ændret til en forberedelse til julen. Kristus kommer til os.
Midt i kulde og mørke er Gud nær
hos os. Det profeteres og det opleves!
Vi skal høre tekster og refleksioner
over julen, samt synge og lytte til julesalmer.
Kirkens pigekor og Avedørekoret vil
synge sammen med os og for os.
Lucia-fakkeloptog lørdag d. 13. dec. Kl. 15.30
Lørdag d. 13. december er det Luciadag. Det skal selvfølgelig også fejres i
Avedøre Kirke.
I stil med sidste år mødes vi i kirkens gård. Her udleveres fakler og derefter
går vi gennem Stationsbyen. Undervejs synger vi nogle julesalmer. I kirken
vil børnekoret medvirke med luciaoptog ved en kort aftengudstjeneste.
Efter gudstjenesten er der luciabrød og varm kakao.
Der er salg af skrabelodder og engle, hvor overskuddet går til Danmissions
luciaindsamling til fordel for kvinder og børn i Madagaskar.
“Jeg kommer mest for
salmerne og musikken. Jeg
kan godt lide alle de nye
salmer”
Rita
“Det er dejligt at danse og
grine sammen med de andre,
der går til Vild med dans”
Lise
“Jeg synes, her er rart at
komme, og her er hyggeligt.
man møder andre kulturer
og lærer af hinanden”
Lene
15
1. søndag i advent
Kirkens fødselsdag med præsteindsættelse
Søndag den 30. november kl. 11.00 er der Højmesse i Avedøre kirke.
Vores nye præst Lars Gustav Lindhardt indsættes.
Reception i menighedssalen efter højmessen
Her har alle mulighed for at byde Lars Gustav velkommen.
Avedøre kirkes julemarked 2014
Kom og køb flotte julegaver og julepynt!
Menighedsplejen og sygruppen har kreeret mange smukke ting, der sælges til rimelige priser. Overskuddet går til menighedsplejens julehjælp.
Tænd lys i den mørke tid - køb flotte juledekorationer i kirkens gård!