Høringsnotat - Erhvervsstyrelsen
3. december 2015 Høringsnotat for LRAIC-fastnet prisafgørelse for 2016 ERHVERVSSTYRELSEN Erhvervsstyrelsen sendte den 7. september 2015 udkast til LRAICafgørelse for 2016 med tilhørende LRAIC-model i høring. Ved høringsfristens udløb den 28. september 2015 havde Erhvervsstyrelsen modtaget høringssvar fra Dansk Energi, TDC, SE/Stofa samt LRAICarbejdsgruppen bestående af DanskNet, Hiper, Telenor og Telia. SE/Stofa har desuden deltaget i LRAIC-arbejdsgruppen og støtter deres høringssvar med undtagelse af delen om dual pair bonding (DPB). Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 Nedenfor gennemgås høringssvarene og Erhvervsstyrelsens bemærkninger hertil. CVR-nr. 10 15 08 17 1 Europa-Kommissionens bemærkninger www.erst.dk Europa-Kommissionen har ingen bemærkninger til prisafgørelsen. 2 Dual pair bonding Generelt TDC mener ikke, at Erhvervsstyrelsen har foretaget en tilstrækkelig markedsanalyse, afvejet konsekvenserne for TDC ved Erhvervsstyrelsens forslag eller klart har beskrevet hvilke formål, den ændrede model skal forfølge. TDC mener således ikke, at Erhvervsstyrelsen har foretaget en tilstrækkelige sagsoplysning og proportionalitetsafvejning. TDC mener endvidere ikke, at Erhvervsstyrelsen forholder sig til, at priskontrolmetoden skal understøtte effektive investeringer og minimere reguleringsskævheder mellem teknologiske platforme. Erhvervsstyrelsen er ikke enig i TDC’s anbringender. Den 9. september 2013 traf Erhvervsstyrelsen tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for Dual Pair Bonding (DPB)1. Forud for afgørelsen havde Erhvervsstyrelsen blandt andet hørt branchen over alternative prisfastsættelsesmodeller og deres respektive konsekvenser for konkurrence og investeringer. Erhvervsstyrelsen valgte at prissætte ved brug af den metode, som de alternative selskaber fandt mest hen1 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/pris.pdf erst@erst.dk 2/11 sigtsmæssigt. TDC støttede anvendelsen af en metode, hvor fællesomkostninger fordeles efter husstande og ikke kobberpar – svarende til metode 2 i afgørelsesudkastet. Uagtet ovenstående blev Erhvervsstyrelsen i begyndelsen af 2014 første gang kontaktet af alternative selskaber, som – givet engrospriserne på DPB – fandt det udfordrende at konkurrere med TDC’s detailpriser. I forlængelse heraf påbegyndte Erhvervsstyrelsen sine vurderinger. Den 28. april 2015 sendte Erhvervsstyrelsen udkast til delafgørelser om ændring af markedsafgørelserne med henblik på, at relevante slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding medtages i prisklemmetilsynet i branchehøring.2 I forbindelse med delafgørelserne blev der foretaget en analyse af de konkurrencemæssige udfordringer i relation til DPB. Heraf fremgik således blandt andet: ”Hvis der skal sikres en effektiv konkurrence på det danske bredbåndsmarked, er det afgørende, at de alternative selskaber også kan generere en positiv indtjening i de situationer, hvor de – i konkurrence med TDC – anvender pair bonding som underliggende teknologi.” Blandt andet derfor vurderede Erhvervsstyrelsen, at der var behov for at træffe en delafgørelse over for TDC med henblik på, at Erhvervsstyrelsen kan teste slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding for prisklemmer. På baggrund af TDC’s og branchens høringssvar i øvrigt foretog Erhvervsstyrelsen yderligere vurderinger, også i dialog med branchen. I sidste ende fandt Erhvervsstyrelsen, at det for nærværende var mest proportionalt at adressere konkurrenceudfordringer på DPB på baggrund af engrosprisen. Derfor har Erhvervsstyrelsen i forbindelse med nærværende prisafgørelse valgt at revurdere principperne for prisudmøntning af DPB. Valg af metode til prissætning TDC foreslår, såfremt Erhvervsstyrelsen fastholder ønsket om at ændre prisfastsættelsesmetode, at anvende metode 2 til at prissætte DPB produkter, således vil prisen reduceres samtidig med incitamentsstrukturen opretholdes. TDC finder en uniform prissætning af DPB unødigt indgribende, da denne prissætning vil medføre unødige omkostninger og ressourceforbrug 2 Henholdsvis ”Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturad- gang (marked 4) - Ændring af marked 4-afgørelsen med henblik på at relevante slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding medtages i prisklemmetilsynet” og ”Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) - Ændring af marked 5-afgørelsen med henblik på at relevante slutbrugerbredbåndsprodukter baseret på pair bonding medtages i prisklemmetilsynet”, begge af 28. april 2015. 3/11 hos TDC og samtidig begrænse slutbrugernes adgang til bredbåndstjenester, jf. nærmere nedenfor. TDC anfører, at en uniform prissætning sandsynligvis vil medføre, at de alternative operatører i stort omgang bestiller DPB. Etableringen af DPB kræver belægning af ekstra kobber og porte på centralen, foruden en markant forøgelse i installationsomkostninger. Da porte er en begrænset ressource, mener TDC, at DPB vil begrænse brugen af VDSL og dermed vectoring, som er en billigere teknologi at etablere. TDC har i gennemsnit omkostninger på 2.300 kr. til oprettelse af en DBP-forbindelse på en eksisterende bredbåndsforbindelse. Ved en uniform prissætning vil en engroskunde kunne beordre DPB, når det er muligt – i mere end 80 pct. af tilfældene. TDC har beregnet en øget omkostning på over 100 mio. kr. årligt ved fuld udnyttelse af DPB til nye forbindelser. Beregningen er baseret på, at bruttotilgangen af rå kobber og BSA/VULA i 1. halvår 2015 var 28.643 stk. Såfremt de alternative operatører konsekvent vælger DPB til produktionen, vil TDC få pålagt en omkostning på (2.300 kr. x 80 pct. x 28.643 =) 52,7 mio. kr. pr. halvår eller 105,4 mio. kr. om året. Såfremt de alternative operatører yderligere vælger at konvertere deres kundebase, mener TDC, at deres omkostninger ved etablering af DPB kan beløbe sig op mod godt (2.300 kr. x 80 pct. x 259.000 =) 476 mio. kr. TDC finder således, at den foreslåede uniforme prissætning vil pålægge TDC unødvendige omkostninger, der vil medføre in-optimal udnyttelse af nettet, især i områder hvor der ikke reelt er behov for DPB. Den påtænkte regulatoriske prissætning er dermed ikke samfundsøkonomisk optimal. LRAIC-arbejdsgruppen støtter Erhvervsstyrelsens valg af metode 3 til at prissætte DPB produkter. Metode 3 vil ifølge LRAIC-arbejdsgruppen sikre, at alternative operatører får økonomisk mulighed for at udbyde bredbånd baseret på DPB til gavn for den samlede udbredelse af højhastighedsbredbånd. Dansk Energi og SE/Stofa foreslår en fastholdelse af metode 1 ved prissætning af DPB produkter. SE/Stofa mener, at metode 1 sikrer en passende afvejning mellem hensynet til at fremme den infrastrukturbaserede og den tjenestebaserede konkurrence. Samtidig sikrer metode 1 en bedre spejling af de konkrete omkostningsforhold. SE/Stofa og Dansk Energi er bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede metode 3 til at prissætte DPB, idet det bliver markant billigere at producere højhastighedsbredbånd på kobberinfrastrukturen. Derved svækkes incitamentet til at investere i og anvende alternativ infrastruktur. Erhvervsstyrelsen finder på baggrund af ovenstående høringssvar metode 2 mest hensigtsmæssig til at prissætte DPB produkter. 4/11 Erhvervsstyrelsen er enig med TDC, Dansk Energi og SE/Stofa i, at det er vigtigt, at DPB prissætningen sikrer den rette balance mellem tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence. Erhvervsstyrelsen er ligeledes enig med TDC i, at anvendelsen af DPB skal være effektiv og ikke generere unødige omkostninger. En uniform prissætning kan medføre, at der på engrosniveau efterspørges DPB, selvom det ikke er nødvendigt for at levere den efterspurgte bredbåndshastigheden. Erhvervsstyrelsen finder, at dette vil være en in-optimal anvendelse af den knappe ressource, dvs. kobberlinjer. Metode 2 tillader Erhvervsstyrelsen at fastholde den nuværende incitamentsbaserede prisstruktur og sikrer en afvejning af hensynet til henholdsvis den infrastrukturbaserede konkurrence, en effektiv anvendelse af nettet samt de alternative operatørers kommercielle mulighed for at anvende DPB. 3 Kabel-tv Prisudmøntning af BSA over kabel-tv LRAIC-arbejdsgruppen og SE/Stofa mener, at den nuværende prisudmøntning for kabel-tv BSA, som følger LRAIC-principperne fastlagt i 2014, bør revideres. LRAIC-arbejdsgruppen og SE/Stofa foreslår at ændre omkostningsdriverne i aggregeringsnettet, således at antallet af linjer er den primære omkostningsdriver i accesnettet. LRAIC-arbejdsgruppen og SE/Stofa anmoder Erhvervsstyrelsen om at genoverveje en mere rimelig model for opsamling af trafik i kabel-tvnettet for de alternative operatører. LRAIC-arbejdsgruppen og SE/Stofa ønsker kapacitetsafregning muliggjort per lokalitet frem for per CMTS, idet afvandingen sker på L3 switch niveau. Erhvervsstyrelsen vil ikke foretage en ændring af LRAIC-principperne for prissætningen af kabel-tv-BSA. TDC har valgt at lancere en kommerciel data-only adgangsløsning for tredjepartsadgang til selskabets kabeltv-net – prissætning og principper for adgang generelt set fastlægges via kommercielle forhandlinger. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med lanceringen anført nedenstående.3 ”TDC har efter en række drøftelser med Erhvervsstyrelsen udarbejdet en data-only løsning for adgangen til selskabets kabel-tv-net. Løsningen er baseret på det nuværende regulerede BSA-adgangsprodukt på kabel-tv-nettet og den nuværende LRAIC-prissætning. Dog foretager TDC en årlig justering af prisstrukturen for engrosproduktet, således at 3 https://erhvervsstyrelsen.dk/Kabel-tv-undersoegelse 5/11 en del af kapacitetsomkostningerne flyttes over på stikledningselementet med henblik på, at gøre produktet mere kommercielt attraktivt. De alternative selskabers adgang til TDC’s kabel-tv-net, vilkårene herfor og den konkurrencemæssige effekt vil blive fulgt tæt af Erhvervsstyrelsen gennem dialog med såvel TDC som TDC’s engroskunder. Evalueringen heraf vil ske i forbindelse med næste ordinære runde af markedsundersøgelser.” I tillæg til ovenstående vil Erhvervsstyrelsen gerne bemærke, at revisionen af LRAIC-modellen blev færdiggjort i slutningen af 2014. Der er efter Erhvervsstyrelsens vurdering ikke tale om emner, der kan håndteres inden for rammerne af den årlige opdatering. Erhvervsstyrelsen skal i øvrigt henvise til notatet ”Yearly update of the LRAIC model for fixed networks in Denmark” af 10. december 2014.4 Endvidere vil omfattende ændringer til modellen ved den årlige opdatering modvirk gennemsigtigheden og forudsigeligheden i LRAIC-prisfastsættelsen. 4 Fiber SE/Stofa ønsker en præcisering af, at der med fiberacces menes et fiberpar og ikke en enkel fiber. Erhvervsstyrelsen er enig med SE/Stofa i, at TDC’s maksimalpris for en fiberacces, som gør brug af et fiberpar, skal følge LRAIC-priserne for rå fiber henholdsvis fiber BSA. Erhvervsstyrelsen finder dog ikke, at der er behov for at præcisere dette i LRAIC-afgørelsen, dette følger allerede af den gældende LRAIC-afgørelse mv.5 SE/Stofa anmoder Erhvervsstyrelsen om at definere uploadhastigheder ved prisudmøntningen af fiber BSA, hvor kun downloadhastigheder fremgår. SE/Stofa foreslår, at der for hvert downloadhastighedstrin også fastsættes den maksimale mulige uploadhastighed, hvor udgangspunktet bør være symmetriske hastigheder. Erhvervsstyrelsen finder ikke, at det er en del af den årlige LRAICopdatering at fastsætte de uploadhastigheder, TDC skal tilbyde. Uploadhastigheden ved fiber BSA-produkter bør fastsættes i forhandling med TDC. Såfremt der ikke kan opnås enighed – eksempelvis om symmetriske hastigheder – kan der rettes henvendelse til Erhvervsstyrelsen, som i så fald vil afgøre, om der er tale om en rimelig anmodning. Erhvervsstyrelsen skal for en god ordens skyld bemærke, at Erhvervsstyrelsens fastsættelse af maksimalpriser i LRAIC-afgørelsen udmønter og dermed også er en integreret del af markedsafgørelserne. 4 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/2012-55-db-dba-fixed_lraic_- _yearly_update.pdf 5 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/afgoerelse_om_tdcs_prissaetning_af_en_raa _fiberaccesforbindelse.pdf 6/11 Netadgangsprodukterne og delelementerne heraf, som er oplistet i LRAIC-afgørelsen, er således netadgangsprodukter, som er omfattet af TDC’s netadgangsforpligtelse efter markedsafgørelserne. 5 WACC Inkonsistens i fastsættelsen af markedsrisikopræmien Dansk Energi foreslår, at Erhvervsstyrelsen benytter en fremadskuende markedsrisikopræmie frem for den nuværende, som er baseret på historisk data. Dansk Energi mener, at Erhvervsstyrelsen er inkonsistent i metoden ved fastsættelsen af markedsrisikopræmien og den risikofrie rente. Erhvervsstyrelsen anvender en ekstern estimeret markedsrisikopræmie, som er baseret på historisk data og fastsætter samtidig den risikofrie rente med et aktuelt/fremadskuende perspektiv. Markedsrisikopræmien beregnes som forskellen mellem markedsporteføljens afkast og den risikofrie rente. Det medvirker ifølge Dansk Energi til inkonsistens mellem metodikken bag fastsættelsen den risikofrie rente anvendt til beregning af markedsrisikopræmien afviger fra den risikofrie rente fastsat af Erhvervsstyrelsen. Se nedenstående svar Forkert brug af data fra studie Dansk Energi påpeger, at Erhvervsstyrelsen anvender resultaterne fra et studie af Dimson, Marsh & Staunton forkert ved fastsættelse af markedsrisikopræmien. Erhvervsstyrelsen tager ved fastsættelse af markedsrisikopræmien udgangspunkt i de danske estimater af markedsrisikopræmien fra studiet. Studiet estimerer markedsrisikopræmien fra Danmark ved brug af realkreditobligationer. Ved estimering af den risikofrie rente anvender Erhvervsstyrelsen statsobligationer. Dansk Energi pointerer, at beregningen af WACC’en derfor er baseret på to parametre, som er estimeret på forskelligt grundlag. Idet der ofte er en højere risiko forbundet med realkreditobligationer end statsobligationer, medfører det, at markedsrisikopræmien bliver fastsat for lavt. Erhvervsstyrelsen anerkender Dansk Energis argumenter og har allerede på baggrund af WACC’ens betydning på engrospriserne påbegyndt et arbejde med at genvurdere de anvendte beregningsmetoder. Målet med arbejdet er at øge gennemsigtigheden bag udregningen af parametrene anvendt i WACC-beregningen. I den forbindelse vil branchen blive involveret. Erhvervsstyrelsen ønsker at foretage en grundig revision af WACCberegningen, og denne vil ikke være færdiggjort før 2016. Erhvervsstyrelsen vil afvente resultaterne af dette arbejde, før der foretages ændringer 7/11 til WACC’en og fastholder derfor den nuværende markedsrisikopræmie i LRAIC-prisafgørelsen for 2016. 6 Data Busy hour forbrug LRAIC-arbejdsgruppen anmoder Erhvervsstyrelsen om at uddybe forskellen mellem det gennemsnitlige busy hour forbrug, TDC har indrapporteret til LRAIC-modellen, og det TDC oplyser ved forhandlinger om det kommercielle kabel-tv BSA produkt. TDC har indberettet et gennemsnitligt busy hour forbrug for en YouSeekunde på 0,61 Mbit/s til opdateringen af LRAIC-modellen. Samtidig har de alternative operatører fået oplyst et busy hour forbrug på 1,3 Mbit/s per kunde i forbindelserne med forhandlinger med TDC om det kommercielle kabel-tv-BSA produkt. Erhvervsstyrelsen har adspurgt TDC om forskellen mellem de to nævnte værdier. TDC har svaret følgende i brev af 9. oktober til Erhvervsstyrelsen. ”Som det også fremgår af de beregninger på BB-only, som TDC fremsendte til ERST d. 29/1 2015 er den gennemsnitlige BH trafik pr. kunde stærkt afhængig af antallet af kunder under den enkelte CMTS. I beregningerne fra 29/1 blev der anvendt en BH DL trafik på 0,86 Mbit/s for 556 kunder under CMTS’en, mens der ved 2.222 kunder blev anvendt 0,39 Mbit/s (svarende til forbruget for YouSees kunder, der kan udledes af LRAIC-modellen). Dette fald sker som følge af surf-trafikkens stokastiske natur. … TDC har i august 2015 indleveret nye data til den årlige opdatering. Som følge af den generelle vækst i datatrafikken er de 0,39 Mbit/s opdateret til 0,61 Mbit/s... TDC har tilsvarende opdateret den beregnede værdi på 0,86 Mbit/s og opjusteret denne til 1,3 Mbit/s til brug for operatørberegninger af coax BB-only. De anførte 1,3 Mbit/s er således ikke en målt værdi i nettet, men en beregnet værdi, der har til formål at beregne kapacitetsprisen for operatører, som ikke har samme skala-fordele som YouSee. Dette var netop også formålet med de oprindelige beregninger fremsendt til ERST i januar.” Opdatering af Busy Hour trafik for kabel-tv LRAIC-arbejdsgruppen opfordrer Erhvervsstyrelsen til at sikre, at prisudmøntningen af kabel-tv BSA ikke fremadrettet baseres på en historisk opgørelse af bredbåndstrafikken. 8/11 LRAIC-arbejdsgruppen mener, at de høje årlige vækstrater for busy hour trafikken medvirker til, at historisk opgjort data ikke udgør et retvisende grundlag for prisudmøntningen. Ydermere finder LRAIC-arbejdsgruppen det utilfredsstillende, at grundlaget for input til busy hour trafikken ikke er bedre beskrevet og dokumenteret. Erhvervsstyrelsen er uenig med LRAIC-arbejdsgruppen i, at der bør afviges fra de gældende LRAIC principper for den årlige opdatering af trafikdata uanset de høje årlige vækstrater for busy hour trafikken i kabel-tvnettet. Erhvervsstyrelsen fastsatte principperne og materialet til brug ved opdatering af LRAIC-modellen ved høring af 4. november 2014. Opdateringen er baseret på TDC’s faktiske anvendelse, som fremgår af dokumentationen af 10. december 2014: “DBA believes that this method [forecast] was quite arbitrary and mechanic, and will therefore suggest not using forecast data. Data in the new model will therefore be the actual data for the second half year of the previous year and actual data for first half year of the current year (prices for 2015 will be based on actual data for second half year 2013 and actual data for first half year 2014).” Til ovenstående metodevalg anfører Telia og Telenor i høringssvar af 4. november 2014: ”Telia and Telenor agree that the current forecasting methodology should be replaced by DBA’s suggestion.” I dette års opdatering har TDC fra februar 2015 kunnet opgøre bredbåndstrafikken for YouSee som et landsdækkende gennemsnit. Den opgjorte busy hour trafik dækker derfor over det faktiske landsdækkende gennemsnit for alle YouSees kunder fra februar til og med juni måned. Erhvervsstyrelsen anerkender, at ændring i opgørelsen ikke har været beskrevet tydeligt i prisafgørelsen og har tilføjet et afsnit for at imødekomme dette. Allokering af frekvensbånd LRAIC-arbejdsgruppen ønsker forklaret, hvorfor det samlede frekvensbånd til kabel-tv tjenester er faldet fra 786 MHz til 755 MHz, idet båndbredde er en knap ressource. I forbindelse med den seneste revision af LRAIC-modellen for det faste net blev det specificeret, at allokeringen af kabel-tv-frekvenser skal opda- 9/11 teres årligt i overensstemmelse med TDC’s faktiske anvendelse af frekvenser.6 “The costs will therefore be allocated based on the following rules: … - From the edge of the private property up to the MPEG station (Aggregation + SDP + PDP parts), the allocation will be based on TDC frequency plan that will be part of the yearly update.” Erhvervsstyrelsen har efter dataindberetningen spurgt ind til ændringen. I svar til Erhvervsstyrelsen af 28. august 2015 skriver TDC om faldet i frekvensbåndet: ”TDC er i en proces, hvor bl.a. analoge kanaler nedlægges, hvorved der frigøres frekvenser, som sidenhen kan anvendes til digitale kanaler (herunder udskiftning af SD-kanaler med HD) og til bredbånd. Under denne transformation kan der midlertidigt forekomme uudnyttede kanaler, hvorved det samlede frekvensspektrum kan forekomme fluktuerende, når opgørelsen sammenlignet med seneste års opgørelse.” Omkostninger til samhusning LRAIC-arbejdsgruppen ønsker verificeret, hvorvidt faldet i omkostninger til samhusningstjenester fra 129,5 DKKm i 2014 til 70,4 DKKm i 2015 er retvisende. Erhvervsstyrelsen finder faldet i omkostninger til samhusningstjenester retvisende. Faldet skyldes, at beløbet på 129,5 DKKm i 2014 ikke var renset for afregning mod YouSee grundet kort tidsfrist for indlevering af data. TDC har ved indrapportering af LRAIC-data d. 17. august 2015 oplyst Erhvervsstyrelsen følgende om omkostningerne til samhusning. ”De 129,5 MDKK var opgjort ud fra 2013 regnskabet. Beløbet indeholdte den samlede gebyromsætning i Wholesale uanset om ydelsen var LRAIC-reguleret, reguleret via omkostningsdokumentation eller kommercielt prissat. TDC har efterfølgende kunne identificere afregningen mod YouSee, som beløb sig til XXX MDKK i 2013. Den samlede omsætning for engangsbetalinger og løbende betalinger på samhusningsområdet fra eksterne operatører var derfor på XXX MDKK i 2013. I 2014 var YouSee ikke længere et selvstændigt CVR, hvorfor der ikke blev foretaget afregninger mellem Operation i TDC og YouSee. Der er 6 https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/3-udkast-horingsnotat-2014.pdf, side 112- 113 10/11 derfor ikke behov for at foretage denne rensning for 2014-regnskabet. TDC har for 2014 opgjort et tilsvarende beløb til XXX MDKK (mod XXX MDKK i 2013). Beløbet på XXX MDKK indeholder omsætning fra gebyrer, der er reguleret efter LRAIC, efter Historiske Omkostningers metode samt gebyrer, som er kommercielt fastsat. Det relevante beløb, som skal anvendes i LRAIC-modellen, er den LRAIC-regulerede gebyromsætning. TDC har identificeret de gebyrer, som fra og med 2015 er LRAIC-regulerede (dvs. inkl. de yderligere gebyrer, der i prisafgørelsen for 2015 er LRAICregulerede) og udtrukket den korresponderende omsætning i 2014. TDC har opgjort dette beløb til 70,4 MDKK. TDC har derfor indberettet dette beløb i den vedhæftede dataindberetning til brug i LRAIC-modellen. TDC forventer, at dette beløb (ved uændret afsætning) falder i 2015 som følge af de lavere priser (og dermed alt andet lige lavere omsætning) på gebyrer, som blev LRAIC-regulerede i 2015.” Erhvervsstyrelsen har d. 24. august 2015 bedt TDC uddybe, hvorfor de mener, at kun betalinger på samhusningsområdet fra eksterne operatører bør medregnes. Yderligere blev TDC specificere, hvorfor TDC fraregner gebyrer, som er reguleret efter Historiske Omkostningers metode (HO), samt gebyrer, som er kommercielt fastsat. I svar til Erhvervsstyrelsen af 28. august 2015 skriver TDC følgende. ”Opgørelsen af ’samhusningsydelser’ er principielt en videreførelse af den tidligere opgørelse, som blev anvendt indtil forrige år. Her opgjorde TDC styk-afsætningen af div. LRAIC-regulerede samhusningsydelser med engangsbetaling samt bestanden af LRAIC-regulerede samhusningsydelser med løbende betaling. Disse opgørelser blev herefter i modellen multipliceret med den fastsatte LRAIC-pris for herved at beregne den samlede omsætning. TDC har – som anført i sidste års indberetning - imidlertid haft vanskelig ved at identificere den konkrete afsætning, men har en præcis registrering af omsætningen på produkterne. Det blev derfor sidste år aftalt med Erhvervsstyrelsen, at den samlede omsætning kunne indberettes direkte. Som følge af komprimeret afleveringsfrist havde TDC ikke mulighed for at aflevere i den præcise skæring, hvilke TDC også har redegjort for i sidste års indberetning. Dette har været muligt i år, og årets indberetning er således en videreførelse af den tidligere opgørelse af LRAIC-regulerede samhusningsprodukters omsætning.” 7 Modelfejl Bredbåndsabonnementer på kobber i core-modellen TDC påpeger, at Erhvervsstyrelsen har anvendt 776.044 og ikke 763.881 for antallet af bredbåndsabonnementer på kobber ved opdatering af data 11/11 for 2016 i core-modellen. TDC beder Erhvervsstyrelsen anvende sidstnævnte værdi. Erhvervsstyrelsen har rettet antallet af bredbåndsabonnenter på kobber til 763.881 som anført af TDC. Navngivningen af BSA i tabel 3 TDC finder, at navngivningen i tabel 3 kan give anledning til misforståelser. Der findes således ikke et produkt, der hedder ’BSA på fremskudt indkoblingspunkt (FIP)’. Der eksisterer alene BSA med udtag på Lag 2 eller Lag 3. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC og har ændret navnet på ’BSA på fremskudt indkoblingspunkt (FIP)’ til ’BSA/VULA produceret via FIP’ ’BSA på fremskudt indkoblingspunkt (FIP)’ bliver udelukkende brugt til at hastighedsudmønte BSA/VULA engrosprisen og er ikke et selvstændigt engrosprodukt. Erhvervsstyrelsen har ændret navnet for at undgå misforståelsen. Bemærk endvidere, at tabel 1-5 ikke angiver LRAIC-regulerede priser, jf. oplistningen af tabeller på side 2 i afgørelsesudkastet. Priser for delt rå kobber i tabel 1 LRAIC-arbejdsgruppen pointerer, at priserne for delt rå kobber i tabel 1 vedrørende metoder for prissætning for DPB produkter er forkerte Erhvervsstyrelsen har korrigeret navngivningen i tabel 1, således det fremgår, at der er tale om rå kobber på en delstrækning og ikke delt rå kobber.
© Copyright 2024