Forældreansvar - Foreningen Far
Juni 2015 Årgang 38 Forældreansvar 1 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net Om Foreningen Far Indhold Foreningen Far er en landsdækkende frivillig forening med ca. 40 års erfaring på familieområdet. Vi har i dag over 100.000 besøgende fra 300 danske byer og 50 lande, som søger vejledning på familieområdet. Om Foreningen Far .............................................. 2 Foreningen Far på YouTube ................................. 2 Tak til Bo Evers og Universal Music ..................... 3 Delegeret forsamling 2015 .................................. 4 Åbent brev til Statsministeren ............................. 6 Familiepakke I, II og III ......................................... 6 Anbefaling til politikerne om e-boks ................... 7 E-boks skandalen fortsætter på hospitalerne ..... 9 FN’s menneskerettigheder i Danmark ............... 11 Socialministeriet indbragt for ombudsmanden . 12 Foreningen Far i International ekspertgruppe .. 14 Er fædrebarsel en god samfundsinvestering? ... 15 Ny barselsordning for selvstændige .................. 17 Påtaget uvidenhed fra Folketingets talerstol .... 18 Ligebehandlingsnævnet ..................................... 21 Diskriminerer bisidderordning børn? ................ 23 Diskvalificeret forskning eller lille svipser? ........ 24 Statsforvaltningen har fået påbud ..................... 25 Vold mod mænd i Danmark år 2015.................. 26 Kvinders vold falder under radaren ................... 28 Kom Videre Mand .............................................. 31 E-bogen ”Gode råd” ........................................... 33 Foreningen Far rådgiver forældre, bedsteforældre, bonusforældre og pårørende af begge køn om positivt samarbejde, forældrejura og praksis på familieområdet. Vi byder altid gerne på en kop kaffe. Foreningen Far støtter hele familien og alle familier, da vi oplever det giver bedre livskvalitet i familierne, bedre samarbejde og kommunikation, glade forældre og mere trygge børn, samfundsmæssige besparelser og mere motiverede medarbejdere på arbejdspladsen. Vi rådgiver om: Faderskab Barsel og familiegrupper Positivt samarbejde Praktiske erfaringer Familiejura Ligestilling Barnets økonomi Forældremyndighed og bopæl Samværsordninger Foreningen Far har senest åbnet nye rådgivningscentre i henholdsvis Viborg, Vejle, Esbjerg og Ringsted. Kom forbi vores rådgivningscentre for den bedste og mest individuelle rådgivning. Region Midtjylland tilbyder, som noget nyt, gratis mægling til forældre. Mægling er en mulighed for at skabe et godt fremtidigt samarbejde til gavn for jer og jeres børn. Find åbningstider og adresser på: http://www.foreningenfar.dk/side/radgivning Foreningen Far på YouTube Foreningen Far har lavet 9 spots til YouTube om det moderne familieliv og gode råd til politikere og forældre. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Om Foreningen Far Det moderne familieliv Frit valg og ligestilling Familiegrupper og barsel Samlivets naturlige ophør Lav en A4 side med de positive tanker Hvilken samværsordning er den bedste? Overholder vi menneskerettighederne? Del denne video og støt Foreningen Far 2 Tak til Bo Evers og Universal Music Foreningen Far takker Bo Evers, Reach og Universal Music for ny single om børn og fædre. Hver Anden Weekend ”Sæt dig lige stille skat og lyt til mine ord. Mor og far skal skilles skat og du skal bo hos mor. Far føler sig så lille skat, selvom han er stor. For far kan nemlig ikke ændre spor. Vi ses hver anden weekend. Med tiden måske mere. Med lidt held. Hver anden weekend. Nu skal du kysse farmand pænt farvel. Hver anden weekend. Pas godt på lillesøster og dig selv. Man kan føle sig så forbandet ensom på den golde jord. Man kan føle man står stille mens man glor på græsset gror. Bare husk vi har hinanden uanset hvor far han bor. Men lige nu. Skal du blive hos din mor. Vi ses hver anden weekend. Med tiden måske mere. Med lidt held. Hver anden weekend. Nu skal du kysse farmand pænt farvel. Hver anden weekend. Pas godt på lillesøster og dig selv. Verden den kan virkelig være vanskelig at forstå. For de små må være store, når de store er for små. Men hvis du føler dig alene og hvis livet går dig på. Så husk jeg er her stadig, selvom jeg skal gå. Far forsvinder aldrig bare i det blå. Vi ses hver anden weekend. Med tiden måske mere. Med lidt held. Hver anden weekend. Nu skal du kysse farmand pænt farvel. Hver anden weekend. Pas godt på lillesøster og dig selv. Kan du kysse farmand pænt farvel”. Se og hør den på Youtube: https://www.youtube.com/watch?sns=fb&v=_yxJ y4Xt-1Y&app=desktop 3 Delegeret forsamling 2015 Foreningen Far har afholdt delegeret forsamling 2015 i København og takker de frivillige og medlemmerne, som gør Foreningen Fars frivillige indsats mulig i Danmark. Lad os fortsætte arbejdet i 2015 og bliv gerne medlem på www.foreningenfar.dk – vi har brug for det. Landsformanden fremlagde på delegeret forsamlingen beretning for Foreningen Far på landsplan og regionsformændene fremlagde beretninger for regionerne, som blev godkendt. Landskasseren fremlagde foreningens regnskab og budget, som ligeledes blev godkendt. Hovedbestyrelsen blev genvalgt og består af: Jesper Lohse, Gentofte (Landsformand) Leif Randeris, Herning (Næstformand) Carsten Løffmann, Bagsværd (kasserer) Karina Simonsen, Aarhus Esben Rasmussen, Aarhus Troels Kristensen, Vejle Niklas Olesen, Ringsted Benny Winther, Bagsværd Tina Andersen, Viborg Natasja Kahr, Roskilde Landsformandens beretning Tusinde tak for den frivillige indsats og medlemskaberne som gør Foreningen Fars frivillige indsats mulig! Foreningen Far havde i året der gik et stabilt samlet besøgstal på over 100.000 forældre fordelt på ca. 60% mænd og ca. 40% kvinder fra ca. 300 danske byer og over 50 lande med ca. 65% nye besøgende. Der var en overvægt af mænd, som besøgte de landsdækkende rådgivningscentre for personlig vejledning på familieområdet og blev afholdt skønsmæssigt 5.000-6.000 personlige rådgivninger. Foreningen Far indgik i strategisk samarbejde med 25 forældreorganisationer i 16 EU lande som medlem af Platform for European Fathers og blev udpeget som deltager i en international ekspertgruppe med forskere fra Europa og USA. Mange nye TV udsendelser, indslag og artikler så dagens lys i medierne med deltagelse af Foreningen Far, og den vigtige debat fortsatte om det moderne familieliv, de mange forskellige familieformer og hvordan vi sikrer trygge børn og glade forældre i det moderne samfund. Vi satte fokus på det gode forældreskab, forældreansvar, den nye nordiske far, sygefravær, fejlkulturen, tvangsfjernelser, beskidte advokattricks og blinde vinkler i forskningen og nationale SFI rapporter samt menneskerettighederne i Danmark. Vi stillede alvorligt spørgsmålstegn ved statsforvaltningen og spurgte om de burde undersøges uvildigt, lukkes eller sammenlægges med by- og fogedretten for bedre kvalitet og kortere sagsbehandlingstid. Vi kom med klare anbefalinger til politikerne om en familiepakke I, II og III samt deltog aktivt i udarbejdelsen af skilsmissepakken, som et første skridt på en ny rejse for børn og forældre i det moderne Danmark. Foreningen Far kom med anbefalinger til politikerne og de offentlige ledere om forebyggelse ved hjælp af digital post, barsel og familiegrupper til begge forældre, som en sund samfundsinvestering. Vi gav politikere ros og ris på tværs af de politiske partier. Vi stillede spørgsmålstegn ved børneloven, børnecheck og Foreningen Far deltog i starten af året i et lukket ekspertmøde i ligebehandlingsudvalget og møder i socialudvalget i Folketinget. Vi indleverede på FN børnekonventionens 25 års fødselsdag den 20. november de første 25 principsager til ligebehandlingsnævnet og sendte næsten hver eneste uge i 2014 pressemeddelelser til samtlige folketingspolitikere, medierne og offentlige ledere herunder folketingets ombudsmanden. Alt det skete mens frivillige hver eneste uge ydede en stor indsats for børn og forældre i Danmark i den gratis rådgivning, hvor specielt Midtjylland, Hovedstaden og region Sjælland fik nye aktive og åbnede nye rådgivningscentre. 4 For Foreningen Far handler det frivillige arbejde om respekt for mennesker, respekt for familielivet for hele familien, godt forældreskab og trygge børn i Danmark med gode værdier. Vi ser i Foreningen Far det mest positive man kan opleve og det værste som forældre, bedsteforældre og pårørende kan opleve i livet. Vores opgave er at lytte, tilbyde en kop kaffe, give et godt råd og fortælle om positive løsninger, erfaringer og familiejura. Vores opgave er at give hverdagens erfaringer og mønstre videre til de politiske beslutningstagere, pressen og befolkningen – og at komme med positive forslag til forbedringer samt stille os kritiske, når vi oplever at børn og forældre ikke behandles med respekt for familielivet og fundamentale menneskerettigheder. Foreningen Far ønsker at vi skal have alle børn, forældre og familier med i fremtidens velfærdssamfund og at alle børn og forældre i Danmark har en glad hverdag og en god opvækst. Det er aldrig vores opgave at fortælle børn og forældre, hvordan de skal leve deres liv. Vores opgave er at støtte børn og forældre i Danmark, så godt som det er os muligt. Foreningen Far modtog ingen indtægter fra det offentlige i 2014, på nær ca. 17.000 kr. til julehjælp fra Socialministeriet. Et beløb vi ynglede ca. 350% procent henover en weekend og som blev tildelt fædre og mødre ligeværdigt. Foreningen Far har rejst alvorlig kritik af Socialministeriet for fordelingen af støttemidler til sociale organisationer. Vi må indtil videre være stolte over at være Danmarks absolut billigste sociale investering. Tusinde tak til de frivillige og medlemmerne som gør Foreningen Fars landsdækkende frivillige indsats muligt. Lad os fortsætte det gode arbejde i 2015. Fortsæt dit medlemskab eller bliv medlem på www.foreningenfar.dk – vi har brug for det! Med kærlig og varm hilsen København 2015 Jesper Lohse, Landsformand 5 Åbent brev til Statsministeren Kære Helle, Vi er nogle fædre fra Vestegnen, som har kigget nærmere på alt det med far, mor og børn - og det moderne familieliv i Danmark med glade børn og forældre. Vi oplever, at det som betyder mest for de fleste danskere m/k, hvis de bliver spurgt, er deres børn. • Vi kender en god far fra Vestegnen, men han kan ikke se sit barn i e-boks? • Vi kender en anden god far fra Vestegnen. Han får hverken barsel eller barselsdagpenge, selvom han rigtig gerne vil på barsel og elsker sit barn højt? • Vi kender faktisk også en tredje god far fra Vestegnen. Hans barn vil rigtig gerne bo hos sin far, men får ikke lov? Familiepakke I, II og III Foreningen Far har anbefaler de politiske partier at gennemføre en Familiepakke I, II og III med forebyggelse, ligestilling og kvalitetssikring af det moderne familieliv i lovgivningen og praksis. FAMILIEPAKKE I: Her-og-nu lov • Skilsmissepakken • Kommunernes digitale informering og kvalitetssikring af familie og socialsager • Sammenlægning af Statsforvaltningen og by/fogedretten til verdens bedste børnefaglige familiemyndighed med retslig kompetence • Vigtige lovændringer nu! FAMILIEPAKKE II: Fuld ligestilling • Lovreform af familielovgivningen og praksis med gennemgang af alle familielove • Ligestilling af familieformer og begge forældre • Struktur og kulturændring • Et lærende familiesystem og samling af familielovgivningen i færre ministerier • Vi kender en fjerde god far fra Vestegnen, som lige har mistet sit job og har behov for boligstøtte til sit barn, men han får det ikke, selvom han har 7/7 ordning med sit barn? FAMILIEPAKKE III: Forebyggelse og kvalitetssikring • Vi kender en femte god far fra Vestegnen, som beskyldes for ting, han ikke har gjort og ingen gør noget som helst ved det? • Fædre barsel via udvidelse, øremærkning eller overførsel til anden forælder • Familiegrupper • Familiecentre med mægling der virker • Tilfredshedsmålinger og statistik Vi har lavet en kort analyse vedhæftet, som du er velkommen til at læse, hvis der er tid. http://www.mypresswire.com/log/pm_files/file_ 31127.pdf Foreningen Far roser politikerne for skilsmissepakken som er et første lille skridt for barnet. Foreningen Far står til rådighed for positivt samarbejde, debat og spørgsmål. De bedste hilsner Foreningen Far Vestegnen 6 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net Anbefaling til politikerne om e-boks Foreningen Far har fremsendt anbefalinger til politikerne om at sikre, at skrivelser fra det offentlige sendes til begge forældre i e-boks. Vi fremsender anbefalingen fordi vi oplever kommunale forsøg på at lave manuelle lappeløsninger, som ikke vil virke for børn og forældre. Politikerne og kommunerne anbefales at sikre skrivelser til begge forældre om deres børn på den rigtige måde. Lappeløsninger løser ikke problemet og fører til nye ligebehandlingssager på en række andre områder. Det vigtige Alle forældre skal naturligvis altid have alle informationer om deres børn automatisk baseret på cpr registret eller tilsvarende central registrering, medmindre der er meget tungtvejende grund til andet, hvilket formentlig kun er gældende for under 1% af børnene f.eks. ved domstolsafgørelser. Den automatiske oplysning må ske på tværs af de kommunale grænser og kræver central handling. I dag Informeringen til forældre om deres børn er historisk baseret på bopæl og ad-hoc info om forældremyndighed samt manuelle arbejdsgange i de enkelte kommuner. Det skyldes at lovgivningen tager udgangspunkt i gamle familiemønstre og bopælsforælderen (87% mødre) i stedet for barnet og moderne familieformer. Forsøger man at lave manuelle procedurer kan vi allerede nu sige, at der opstår menneskelige fejl. Oplysningerne kommer i dag ikke altid frem, fordi kommunerne og staten glemmer det, overser det, ikke har tid, ikke gør det med alle skrivelser eller i visse tilfælde dækker over fejl. Den manuelle metode kommer ikke til at virke og kræver megen manuel administration. Flytter barnet over de kommunale grænser opstår der nye problemer pga. manglende koordination og standardisering. Den rigtige model Det er formentlig følgende model som vil virke. 1. Cpr registreret sikrer 4 forældretyper for barnet (biologisk far, biologisk mor, med mor og med far - sidstnævnte er ikke indført, men det bør straks ske). 2. For hver forældretype indføres et felt med informering ja/nej eller flere felter hvis der er forskellige grader af informationer. 3. Der indsamles data fra domstolene over ene forældremyndighedsafgørelser, da alle informationer ikke er indleveret i dag (formentlig under 1%). 4. Der laves en standardliste over skrivelser som sendes om børn fra det offentlige i samarbejde med KL og ministerierne. 5. Det sikres at alle offentlige IT-systemer og praksis anvender cpr-registret. Havde vi tallet og registreringen af alle børn under 18 år fordelt på fælleseller eneforældremyndighed og orienteringsret ville det kunne anvendes, men tallet findes ikke og bruges derfor ikke, hvorfor hele e-boks skandalen er opstået. 7 Forældremyndighed blev først påbegyndt registreret i 2004 (børn under 11 år) og kan ikke anses for valid data. Egne aftalerne mellem forældrene blev først da Foreningen Far gjorde ministeriet opmærksom på forholdet i 2012 påkrævet at blive registreret. ikke tilstrækkelig. Derudover bliver politikerne ikke fyldestgørende orienteret om alvoren af den manglende modernisering af dansk familielovgivning og praksis. Det handler om god offentlig ledelse, glade danske børn og borgere samt offentlige besparelser. Foreningen Far husker at der ved lovgivningsarbejdet i 2012 blev lavet et estimat af at 32% af forældrene fortsat havde ene forældremyndighed for børn under 18 år af den simple årsag, at fælles forældremyndighed ikke var praksis før 2007. Der er altså, som Foreningen Far har oplyst i høringssvar og på møder, en meget stor gråzone, hvor forældre principielt bør havde fælles forældremyndighed, men ikke har det af rent historisk årsager. Det er formentlig under 1% af forældrene i Danmark som ikke skal have oplysninger om deres børn. Foreningen Far har spurgt udvalgte kommuner om hvilke skrivelser, de sender til børn og forældre, men de findes ikke i dag i kommunerne. Så lad os nu gøre det rigtigt. Det er naturligvis ganske ubegribeligt og kritisabelt, at man kan indfører digitalisering af e-boks når så væsentligt et forhold som berører 1/3 og snart ½ af de danske børn og forældre ikke er hverken brugertestet eller opdaget i forbindelse med e-boks implementeringen. Foreningen Far gjorde bl.a. opmærksom på forholdet i et høringssvar til forældreansvarsloven 2012. Her anbefalede vi at afskaffe de forældede begreber forældremyndighed og bopæl eller at sikre ved lov at alle forældre i dag har fælles forældremyndighed og barnet to bopæle, på nær ved meget tungtvejende grunde. Da der skete en ændring i registreringen af forældremyndighed i Ministeriet i 2012 efter Foreningen Fars henvendelse, har Socialministeriet kendt til problemet. Foreningen Far rejser derfor kritik af, at Ministre og politikerne ikke er klart informeret om problemstillingen, hvorved e-boks skandalen havde været undgået med rettidig omhu. Forandringsparatheden og den interne modernisering i Ministerierne af dansk familielovgivning og praksis i KL samt kommunerne i forhold til samfundsudviklingen er 8 E-boks skandalen fortsætter på hospitalerne Foreningen Far har indklaget Sundhedsministeriet, regionerne og danske hospitaler til ligebehandlingsnævnet for manglende skrivelser til begge forældre i forbindelse med hospitalsindlæggelser og undersøgelser. Da en pige på 7. år brækkede armen for nyligt ved et uheldigt fald i Tivoli, tog far og datter på akutafdelingen og opholdt sig på hospitalet i 6 timer til kl. 3 om natten. Der var tvivl om hvorvidt der var behov for operation. Da far og datter blev sendt hjem fik de besked om at det var vigtigt, at de ringede dagen efter til hospitalet. Det blev aftalt at de skulle møde op på hospitalet den efterfølgende mandag kl. 11 samt at aftalen ville blive bekræftet via e-boks. Da far ikke modtog skrivelsen på e-boks, kontaktede han moren for at spørge, om hun havde modtaget skrivelsen. Da planen var at mor skulle på ferie, var det efter aftale forældrene imellem og efter barnets ønske, far som tog på hospitalet med datteren. Det viste sig at mor havde modtaget skrivelsen og heldigvis ikke var rejst. I skrivelsen fremgik det, at mødested og mødetid var ændret i forhold til det aftalte på hospitalet. Far og mor samarbejder positivt og ligeværdigt om den dejlige datter og har deleordning. Det var helt naturligt for alle at far tog datteren på hospitalet og i brevet var der brugt en hel forside, hvor der kun stod ”Dette er et brev fra hospitalet. På de næste sider finder du vigtig information fra Hvidovre Hospital”. Foreningen Far trækker på smilebåndet og ryster på hovedet. Far og datter kan meddele ”Ja, det var os der tømte hele Matador Mix automaten på akutafdeling den nat, og som gik rundt på nogle meget lange mørke gange og sagde huhuhuuuhhh. Vi måtte til sidst smile lidt af det hele, selvom vi var rigtig trætte og det gjorde lidt ondt. ” Lovgivning eller praksis Hvordan skal hospitalerne vide hvem der har fælles forældremyndighed og ene forældremyndighed for børn under 18 år? Socialministeriet har for nylig i folketingssvar bekræftet at man ikke har en oversigt over ene- og fælles forældremyndighed for børn under 18 år. Cpr registret har tidligere bekræftet det samme over for Foreningen Far, hvilket blev oplyst Socialministeriet af Foreningen Far i 2012. Der er for os at se behov for en lovændring, hvilket var samme besked vi for nylig modtog på et møde med digitaliseringsstyrelsen, hvor e-boks problematikken blev diskuteret. Politikerne er – så vidt vi kan vurdere - nød til at sikre at alle forældre skal have post om deres barn enten ved lovgivningsmæssigt at give alle forældre fælles forældremyndighed medmindre der er tungtvejende grund til andet ved lov eller ved at afskaffe forældremyndighedsbegrebet helt. På den måde kan vi sikre, at den nødvendige data findes i cpr registret. Så længe denne data ikke forefindes, kan hospitalerne ikke gøre andet end de gør i dag, hvilket ikke kun går ud over den ene forælder, men det risikerer også at gå ud over børnene. Forældre der blev skilt før 2007, har ofte ikke fælles forældremyndighed, da dette først blev udbredt efter ændringen af forældreansvarsloven 2007, der i udgangspunktet giver fælles forældremyndighed. Ved fælles forældremyndighed har begge forældre ret til at modtage oplysninger om de fælles børn, og skal derfor også modtage post i eboks. I 2012 blev det gjort lovpligtigt for forældre at indlevere deres aftaler om fordeling af forældremyndighed, så det kan blive registreret i 9 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net cpr-registret. Da fordeling af forældremyndighed før 2012 ikke er registreret ved eksempelvis egne aftaler, mangler disse oplysninger stadig, og derfor er det stadig en udfordring for det offentlig, sygehuse osv hvilke forældre post skal sendes til. Foreningen Far hører om meget overraskede forældre, som fortæller samme historier om at deres små børn eksempelvis ikke behandles på hospitalet før mor ankommer, selvom der er tale om ligeværdige forældre med fælles forældremyndighed. Det skyldes kultur, praksis og familielovgivning som tager udgangspunkt i mor og bopælsforælderen i stedet for hvad der er bedst for barnet og begge forældre i det moderne Danmark. Det virker ærligt talt som en meget lang maraton med offentlig digital post for børn - når politikerne og det offentlige ikke gør det rigtigt fra starten og der mangler brugertest af 1.2 mio. borgere i Danmark. Ligestillingsloven kap. 2 ikke tilladt for offentlige myndigheder at forskelsbehandle børn eller børns forældre baseret på køn eller anden stilling f.eks. familieformer. Alle børn og borgere har ret til respekt for familielivet og Institut for Menneskerettigheder har på samme vis som Foreningen Far, konstateret at posten primært går til mor i kommunerne. Foreningen Far anbefaler derfor, at der sendes et brev til begge forældre, hvori de skal oplyse fordelingen af forældremyndigheden samt om anden forælder skal modtage skrivelser. På den måde kan staten registrere denne data for samtlige børn i Danmark i cpr registeret, og fremover sende informationer om børn til alle forældre, som skal modtage skrivelser for børn, så ingen bliver kørt ud på et sidespor, da dette kan have store konsekvenser for både børn og forældre. Det er i henhold til FN børnekonventionen artikel 2 og 3, den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 8, 14 og 17 samt 10 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net FN’s menneskerettigheder i Danmark Fokus 2: Den offentlige sagsbehandling Hvert 4. år skal Danmark til eksamen i menneskerettighederne i FN. Inden eksaminationen skal Udenrigsministeriet, Institut for Menneskerettigheder og danske civilsamfundsorganisationer sende rapporter til FN om, hvordan Danmark lever op til menneskerettighederne. Det andet fokusområde handler om menneskerettighederne i den offentlige sagsbehandling på familie-, børne- og socialområdet. Det er forholdsvis nemt at analysere de offentlige sager baseret på 5 faktorer, som kan bruges ledelsesmæssigt i alle menneskelige processer (tid, kvalitet, ligestilling, fleksibilitet og omkostninger). Til denne eksamination vil FN's medlemsstater deltager i en interaktiv dialog, hvor landets samlede menneskerettighedssituation drøftes, og hvor de øvrige FN-medlemslande kommer med anbefalinger til, hvordan det pågældende land kan fremme respekten for og sikre effektiv overholdelse af menneskerettigheder til fordel for landets borgere. Der er for Foreningen Far to helt centrale områder, som skal have fokus i Danmark og som FN informeres omkring i forhold til menneskerettighederne. Fokus 1: Det moderne familieliv Det første fokusområdet handler om menneskerettighederne og det moderne familieliv. Samfundsudviklingen, ligeværdigheden i familierne og familieformerne har i dag gjort at familielovgivningen er blevet forældet. Foreningen Far oplever dagligt brud på fundamentale menneskerettighedsprincipper med en familielovgivning som reelt er 100 år gammel. Der er simpelthen sket juridisk knopskydning i ministerierne i stedet for modernisering, en familie reform og ligestilling. Det skaber i dag familie-, børne- og socialsager, som er meget dyre for samfundet og for familiernes livskvalitet. Sker der ikke en modernisering af familielovgivningen og praksis i Danmark i respekt for alle familier og forældre skaber vi aldrig en positiv succes. Biologisk far og mor er stadigvæk ikke som udgangspunkt barnets forældre i børneloven og medmor (ikke medfar) er i dag medtaget i familie lovgivningen. Dette er blot nogle få eksempler på, at menneskerettighederne ikke overholdes i Danmark og den danske forvaltning, der burde sikre retten til et moderne familieliv for alle borgere. Foreningen Far oplever ved simple analyser, at der sker fejl og forskelsbehandling i stort set alle offentlige sager som almindelig praksis og til tider er optil 10 offentlige enheder og 50 mennesker inden over et sagsforløb. Offentlige fejl findes, indrømmes og rettes simpelthen for sjældent og familier samt børn bliver pga. forældet lovgivning og praksis, til tider sendt rundt i det offentlige system i årevis. Alle gode ledere ved at skift af hænder i menneskelige processer skaber procestid, tab af viden og fejl – og det er præcis hvad der sker i familie-, børne- og socialsagerne i Danmark. Det kan håndteres med god offentlig ledelse og moderne lovgivning i trit med samfundsudviklingen, så kun ganske få sager står tilbage. E-boks er et af mange aktuelle eksempler på hvordan vi kan spilde tid, energi og penge uden at gøre det rigtigt. Det syntes Foreningen Far vi skal begynde på i Danmark. For andet er stik imod sund fornuft. Ønsker vi at fædre skal tage ansvar skal vi sikre retssikkerheden og menneskerettighederne for alle familier og forældre m/k, herunder de mange fantastiske fædre, der gerne vil deltage aktivt i deres børns liv og som kan være positive rollemodeller i vores moderne samfund. 11 Socialministeriet indbragt for ombudsmanden Foreningen Far har indklaget Socialministeriet for ombudsmanden for diskrimination og manglende respekt for familielivet - herunder brud på FN børnekonventionen artikel 2 og den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6, 8, 14 og 17 – foruden god forvaltningsskik og spild af skatteborgernes penge. Pkt. 1: Folketingssvar dokumenterer aktuelt at ingen kendte statistikken for forældremyndighed for børn under 18 år ved lovgivningsarbejdet i 2012. Alligevel blev forældremyndighed lagt til grund for flere lovændringer. Foreningen Far oplever at der var tale om lovgivning i blinde og misinformering af folketingets politikere. Pkt. 2: Socialministeriet ændrede i 2012 praksis omkring indlevering af forældremyndighedsdokumenter. Der var før 2012 ikke krav om indsendelse af forældremyndighedsaftaler for registrering i Statsforvaltningen. En praksis som Socialministeriet ændrede i 2012 efter flere henvendelser fra Foreningen Far. Ministeriet har således været bekendt med at der var et problem og ændrede praksis. Dette skete som Foreningen Far oplever det uden at politikerne er blev orienteret herom på trods af igangværende ændringer af forældreansvarsloven. Pkt. 3: Socialministeriet foranledigede i 2012 at afgørelser om samvær i fremtiden skulle træffes af Statsforvaltningen i stedet for domstolen og ændrede vigtige transportregler for børn. Der skete således ikke længere retslig prøvelse i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6 inden for rimelig tid og det har siden 2012 vist sig at der er sagsbehandlingstider på 3 måneder til 2 år i børnesager (de gennemsnitlige sagsbehandlingstider og de 10% længstvarende børnesager fra start til slut). Juridiske eksperter har over for Foreningen Far tilkendegivet at de anser lovændringen som en overtrædelse af artikel 6, der pointerer at sagsbehandling skal ske inden for rimelig tid. Socialministeriet ændrede ligeledes den meget vigtige praksis om at forældre som flytter længere væk skal varetage transporten. Dette må naturligvis tages med i overvejelserne ved fraflytning, da barnet får længere transport tid til den anden forælder. Ingen bad om ændringen i høringssvar og det har betydet at børn har mistet kontakten til samværsforælderen og flere forældre er i konflikt pga. transportspørgsmål med børn i midten. Pkt. 4: Socialministeriet brugte SFI undersøgelser om mødre og børn over for politikerne for lovændring af familielovgivningen. Direktøren for SFI har i svar til Foreningen Far oplyst, at ”Børn i deleordninger som du angiver, indgår i evalueringen af forældreansvarsloven. Her er der tale om en misforståelse. Denne undersøgelse er iværksat på SFI initiativ og var ikke en del af det officielle lovforberedende arbejde”. Det fremgår imidlertid af baggrundsmaterialet i Folketinget, at rapporten indgik som en af få primære rapporter i Folketingets beslutningsgrundlag fra Socialministeriet og blev direkte nævnt i lovforslaget. SFI direktøren oplyser endvidere over for Foreningen Far, at børneforløbsundersøgelsen som udarbejdes af SFI, består af et udsnit på 6.000 børn, som er fulgt gennem opvæksten. Moderen er blevet interviewet, hver gang man har besøgt familierne, men i tre dataindsamlingsrunder er der også indhentet spørgeskemainformationer fra fædrene. I 1996 deltog ca. 4100 fædre, i 2003 deltog ca. 3600 fædre og i 2007 deltog 3340 fædre. Der blev ikke indhentet data fra fædre i 1999. Der har imidlertid været rigtig mange fædre, som ikke har besvaret spørgeskemaet, faktisk så mange, at det er vanskeligt at gennemføre forskningsmæssigt forsvarlige analyser på dette materiale. Der er ikke indsamlet data i 2013, men der blev samlet data ind i forår/sommer 2014. 12 I forhold til undersøgelsen ”børn i deleordninger” som blev brugt af Socialministeriet fremgår det at: - Forskerne kun havde talt med 28 børn - Forskerne havde fundet børnene delvist i eget netværk - Den ledende forsker havde afgivet dissens imod fælles forældremyndighed og deleordninger i det lovforberedende arbejde - 9 af 10 deltagende forskere og medlemmer af følgegruppen var kvinder (kun den eksterne finansieringskilde stillede med en mand). Foreningen Far mener derfor ikke, at denne undersøgelse, der blev det primære viden grundlag for ændring af familielovgivningen, giver et repræsentativt billede af deleordningerne i Danmark, da det primært er mødrene (hvilket i 80% af tilfældene er bopælsforælder), der er blevet hørt. Pkt. 5: Socialministeriet har fortsat ikke som Ressortministerium sikret offentlige skrivelser til begge forældre i eksempelvis e-boks. skift af hænder skaber sagsbehandlingstid, fejl og tab af viden. Børn og borgere m/k havner således i sorte huller i den offentlige sagsbehandling med store omkostninger for børn, forældre og skatteborgerne. Der henvises endvidere til de første 25 principsager som er indsendt til ligebehandlingsnævnet af Foreningen Far den 20. november 2014 på FN børnekonventionens 25 års fødselsdag. Pkt. 7: Socialministeriet fokuserer i langt højere grad på vold mod kvinder end vold mod borgere, herunder børn og gode fædre. Børn der opvokser i voldelige familier bringer ofte volden med sig som en social arv. Foreningen Far må derfor spørge hvordan det kan være at lovgivning, forskning og finansiering i langt højere grad ensidigt er baseret på vold mod kvinder, når barnet kan være en pige eller drenge. Foreningen Far oplever at der er tale om systematisk og omfattende offentlig, psykisk, økonomisk og fysisk vold mod børn og gode fædre i Danmark og at det sker uden en reel indsats. Dette på trods af gentagne henvendelser fra Foreningen Far og en afgørelse i ligebehandlingsnævnet, der påviste at manglende informering ved eksempelvis skolevalg til begge forældre var i strid med ligestillingsloven. Mange skrivelser sendes pga. forældet lovgivning alene til bopælsforælderen, hvilket på ingen måder stemmer overens med det bedste for barnet og moderne familieformer. En tredjedel af de danske børn og snart halvdelen af børnene lever ikke med begge deres biologiske forældre, hvorfor dette er specielt påkrævet. Det er dog også et problem kernefamilier oplever, da det her også kun er den ene forælder, der modtager information om børn via e-post. Pkt. 6: Socialministeriet har ikke som Ressortministeriet koordineret dansk familielovgivning i de mange forskellige ministerier og offentlige enheder. Det gør at et barn i Danmark i den offentlige sagsbehandling oplever skift mellem 10-50 mennesker og mange forskellige offentlige enheder. Man ved ledelsesmæssigt at sager ved 13 Foreningen Far i International ekspertgruppe Foreningen Far er anmodet om deltagelse i internationalt råd for organisationer, forskere og praktikere på familieområdet. International Council on Shared Parenting (ICSP) blev i 2013 oprettet under Twohomes.org, for at skabe en international platform til organisationer der beskæftiger sig med forældresamarbejde. Rådet har til formål at udbrede og opkvalificere videnskabelig viden om børns behov og rettigheder, når deres forældre ikke længere bor sammen. Derudover udarbejder rådet også evidensbaserede anbefalinger vedrørende juridisk og praktisk implementering af fælles forældreskab. I 2014 blev Foreningen Far medlem af ICSP, og foreningen er derfor aktivt deltagende i erfaringsudveksling mellem de mange medlemslande. Foreningen Far deltager også som taler på The International Conference on Shared Parenting 2015, der afholdes i Bonn. Dette er den anden af sin slags og vil fokusere på Best practices på familielovgivningsområdet samt på implementering af fælles forældreskab, som en måde at sikre børns psykosociale trivsel. Dagsordenen i Bonn byder bl.a. på diskussioner af, hvordan man via lovgivning kan sikre fælles forældreskab, hvordan uddannelseog terapeutiske programmer kan støtte op omkring implementeringen af fælles forældreskab og hvordan Foreningen Far arbejder strategisk i Danmark for alle børn og hele familien. Derudover vil vigtigheden af informering og familiecentre der tilbyder mediering til forældre også være på dagsordenen. Dette skal tilsammen være med til at skabe færre konflikter og lange familiesager med børn i midten samt sikre god behandling af offentlige familiesager for børn. Læs mere på Towhomes.org. 14 Er fædrebarsel en god samfundsinvestering? Hvad er det for et samfund vi ønsker at leve i i fremtiden og hvilke grundlæggende værdier ønsker vi at give videre til alle danske børn? Ønsker vi et samfund med ansvarlige forældre, samt trygge og glade børn med mindre eksklusion, psykisk sygdom, anbringelse, misbrug, vold, hærværk og kriminalitet? Ønsker vi at genskabe forældreansvaret, etablere forældrenetværk, engagere fædrene, nedbringe antallet af skilsmisser og spare samfundet for milliarder. Ja så er informering, familiegrupper og barsel til begge forældre, måske den helt rigtige vej for børn, forældre m/k og samfundet, viser svenske erfaringer. Årligt fødes ca. 95.000 Potentielle narkomaner 285 Potentielle alkoholikere 950 Potentielt psykisk svært syge 475 Potentielt psykisk lettere syge 4.750 Potentielle langtidssyge 2.850 Potentielle langtidsarbejdsløse 2.850 I alt i risikozonen 12.160 I alt i % 12,8 Kilde: Center for socialt ansvar Kommunen År 1: 1.524.630.633 År 5: 7.058.880.084 År 20: 21.549.036.965 År 40: 32.854.023.529 Landstinget År 1: 1.283.297.889 År 5: 5.941.543.768 År 20: 18.138.054.596 År 40: 27.653.582.544 Domstolene År 1: 718.852.531 År 5: 3.328.211.901 År 20: 10.160.218.113 År 40: 15.490.439.108 Forsikring m.fl. År 1: 683.366.667 År 5: 3.163.916.066 År 20: 9.658.663.054 År 40: 14.725.759.844 I alt År 1: 6.370.176.985 År 5: 29.493.252.002 År 20: 90.035.695.471 År 40: 137.269.932.860 Udsatte dør gennemsnitslig som 54 årige – manglende skat øger beløbet til 210 mia. sek. Kilde: Center for socialt ansvar Svenske omkostninger, beregnet for én årgang børn fra risikozonen som voksne på landsplan: Arbejdsformidling År 1: 181.385.733 År 5: 839.796.937 År 20: 2.563.694.951 År 40: 3.908.652.362 Forsikrings-kasse År 1: 1.978.643.533 År 5: 9.160.912.245 År 20: 27.966.027.792 År 40: 42.637.475.473 15 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net • Over 40% bliver skilt – ofte indenfor 3-7 år • 25% eneforældre er på offentlig forsørgelse – gennemsnitslig 138.000 kr./år • Børn af enlige er overrepræsenteret i "de dyre statistikker" som anbringelse (12.500), psykisk sygdom, misbrug, kriminalitet • En straffesag koster gennemsnitslig 46.500 kr. – varetægt 3.000 kr./dag en fængselscelle 750.000 kr./år • En 25 årig tung kriminel har kostet samfundet 16-40 mio. kr. • Anbringelse uden for hjemmet – gennemsnitslig 381.000 kr./år • Forebyggende foranstaltninger – gennemsnitslig 254.000 kr./år • Lægebesøg fra 183 kr. – 534 kr. pr. gang Kilde: Center for socialt ansvar Alene ved indførsel af familiegrupper beregner CBS ved 30.000 årlige fødsler i Danmark en årlig samfundsbesparelse på 1-6 mia. kr. De svenske erfaringer ved samarbejde i familiegrupper viser: Med andre ord: Positivt samarbejde betaler sig for alle! • Investering kommer op til 7 gange igen. • Forældre bliver selvhjulpne. • Skilsmisseprocent falder dramatisk. • Antal unge med problemer falder. Foreningen Far anbefaler alle folketingets partier, at sikre informering i e-boks, familiegrupper og barsel til begge forældre, som en god samfundsinvestering. Fædrebarsel kan i Danmark gennemføres som en udvidelse, øremærkning eller med overførsel til anden forælder – allerede nu. Tidlig forebyggelse dur: • Opnå færdigheder / undgå dyre "reparationer" • Billigst på kort og langt sigt (billigere at løse) • Alvorlighed af problemer er mindre Partnerskab dur – måske både billigere og bedre? • Fra kassetænkning til fælles, tværfaglig indsats • Forskellige kompetencer og roller i spil • Sammen kan vi meget – offentlig, privat & frivilligt Kilde: Center for socialt ansvar Et par danske tal viser: • 28% af alle børn fra 0-17 år har kun én forældre (de tre første år sammen er vigtigst for barnets udvikling) 16 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net Ny barselsordning for selvstændige Barselsudligningen for Selvstændige er en ny barselsordning der fra oktober 2015 vil sikre, at selvstændige bliver helt eller delvist kompenseret for det indtægtstab, de har, når de går på barsel. I Foreningen Far ser vi denne ordning som et skridt i den rigtige retning, da det gennem forskning er påvist at økonomi er en afgørende faktor, når forældre skal fordele barsel mellem sig. Med denne ordning, vil det altså blive meget lettere for selvstændige at få råd til at gå på barsel. Barselsudligningen for Selvstændige blev vedtaget af Folketinget i 2013, for at sikre, at selvstændige stort set får de samme vilkår som lønmodtagere med løn under barsel. På denne måde ønsker regeringen at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet, ved at forbedre de økonomiske vilkår for både mandlige og kvindelige selvstændige, der skal på barsel. ”Barselsudligning for Selvstændige er en obligatorisk udligningsordning. Alle selvstændige er automatisk omfattet. ” Kompensation og bidrag Barselsudligning for Selvstændige kompenserer helt eller delvist de selvstændige for et indtægtstab under deres barselsorlov. For at få kompensationen skal den selvstændiges årlige indkomst overstige den maksimale dagpengesats. Der udbetales højst op til 164,97 kr. i timen – denne sats vil løbende blive reguleret. Det er obligatorisk for alle selvstændige at indbetale til ordningen. Det sker via en årlig opkrævning, der i 2015 vil være på maksimalt 328 kr. Opkrævningen vil blive sendt ud i august og fra oktober vil selvstændige, der går på barsel, få gavn af ordningen. Som selvstændig skal du derfor blot vente på denne opkrævning, og sørge for at betale senest den 14. september 2015. Har man som selvstændig på barsel ret til kompensation, vil den automatisk blive udbetalt til ens Nem konto, når man har fået udbetalt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Find mere information om ordningen på https://www.borger.dk/barselsudligning, hvor reglerne løbende bliver opdateret. 17 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net Påtaget uvidenhed fra Folketingets talerstol Folketinget har afholdt debat om nyt barselsforslag med overførsel af barselsperioden til anden forælder, for frit valg i familierne samt sorgorlov for fædre ved spædbarnsdød. Det blev en debat med påtaget uvidenhed i en sådan grad, at vi nok var mange der krøb tæer, da de politiske ordfører udtalte sig. Der er i alle politiske partier markant behov for at kigge på en modernisering af familielovgivningen og tekniske lovhindringer for beskyttelse af børn og borgere i alle familieformer. Politikerne bør holde op med at tage danske børn som politiske gidsler i en stoleleg om taburetter i Folketinget med påtaget uvidenhed. Her er et par af dagens udtalelser: Fatma Øktem (V): "Som sagt er jeg enig med ordføreren i, at meget har rykket sig i den rigtige retning med hensyn til mænd og barsel og mænds aktive deltagelse i hjemmet osv., køkkenet for den sags skyld, rengøring, vi kan blive ved, og det går helt klart den rigtige vej. Vi havde en lukket høring, hvor jeg var med, hvor vi faktisk i Ligestillingsudvalget fik at vide af en forsker, at aldrig nogen sinde har danske mænd været mere sammen med deres børn. I dag har danske fædre mulighed for at tage en del af den barsel, der er til deling – de 32 uger – så der er jo ikke noget i lovgivningen til hinder for, at de kan tage den. Vi ønsker ikke – jeg kan lige så godt understrege det, og det er fjerde gang, tror jeg, i min tid som ligestillingsordfører, at jeg er på talerstolen om øremærket barsel – og jeg gentager gerne: Vi ønsker ikke at ændre ordningen; vi synes, at den er fleksibel og god, som den er." Strukturelle-, kulturelle- og lovgivningsmæssige barrierer for fædrebarsel Foreningen Far må med al venlighed og respekt trække grundigt på smilebåndet over for Fatma Øktem og for 5. gang er det vist nu, gøre opmærksom på de lovhindringer, som hindrer fædrebarsel og som Fatma Øktem bestemt godt kender til. I kerne familierne er familieøkonomien helt afgørende og den strukturelle måde vi i dag tænker barselslovgivningen på. Rigtig mange fædre der gerne vil holde barsel tvinges til at tage ferie, fridage eller arbejder hjemme for at omgås hindringerne i barselslovgivningen og optræder derfor ikke i barselsstatistikken. Venstre har tidligere støttet 14 dages øremærket barsel, så et argument om ingen øremærkning er jo ikke sagligt og lovforslaget handlede ikke om øremærkning, men overførsel af barsel mellem forældrene og frit valg i familierne. I de moderne familier ved Venstre og Fatma Øktem såvel som hendes forgængere under tiden bestemt også godt, at barselsbekendtgørelsens §8 stk. 2 giver alle barsels dagpengene til mor, hvis forældrene ikke er enige. Venstre ved godt at fædre der gerne vil på barsel ikke kommer det, hvis arbejdsgiveren eller mor ikke ønsker det, hvilket også kan ses i statistikkerne, der viser at fædre i Danmark tager mindre barsel end fædre i resten af Norden, hvor barsel til fædre er øremærket. Man må derfor spørge Venstre og Fatma Øktem, hvad vi gør ved alle de gode erhvervsledere og arbejdstagere, som i Danmark skal bidrage til vækst og beskæftigelse, når Venstre tager børnene fra dem, og blandt andet skaber et skilsmisse Danmark, hvor flest forældre i dag går fra hinanden før barnet fylder 3 år. Det er synd for alle – familierne, erhvervslivet, samfundet – og mest af alt børnene. Forældrene har flere sygedage, mister motivationen og troen på retssikkerheden i Danmark, og der er forældre i dag, som flytter fra Danmark fordi de møder en offentlig og politisk mur. Kernefamilierne opdager det først, når de står midt i situationen og barnet samt den ene forælder står fuldstændig uden basal retssikkerhed og menneskerettigheder i Danmark. Venstre og Fatma Øktem taler uden om de fantastiske fædre og rollemodeller, som hver dag gerne vil have barsel og for hvem det til tider kan være livsvigtigt for barnet at have barsel med far. Det var i vores dagligdag med fantastiske danske børn og fædre en hån – og påtaget uvidenhed overfor gode danske familier og glade børn, at udtale ”der er jo ikke noget i lovgivningen til 18 hinder for, at de kan tage det” fra Folketingets talerstol. Pia Adelsteen (DF): "Jeg kan i hvert fald ikke se pointen med det. Det skal jeg ærligt indrømme. For hvis man som mand ude i det lille hjem meget, meget gerne vil have noget barsel, synes jeg ærlig talt, at diskussionen hører hjemme inden for hjemmets fire vægge og ikke her. Det er ikke nogle andre, der skal bestemme det. Jeg ved godt, at der åbenbart er nogle, der synes, at mænd er så store vatnisser, at den diskussion kan de ikke tage derhjemme, så det må vi hellere beslutte, for så har de i hvert fald retten. Men det anser jeg altså ikke mænd for at være, og det håber jeg da heller ikke er tilfældet. Så jeg tror godt, de kan tage diskussionen ude i hjemmene." Hvad er pointen med fædrebarsel? Ærlige indrømmelser er godt, men Dansk Folkeparti kan simpelthen ikke se pointen? Ja den er jo svær, måske DF så i stedet skulle have taget et møde med Foreningen Far, da vi hver dag oplever alle fædre og familieformer i Danmark, herunder også de børn og fædre der pga. dansk familielovgivning forhindres i en kærlig og positiv tilknytning. Det er heldigvis sådan at man i Danmark i dag kan være både erhvervsleder, iværksætter, jægersoldat, springe i faldskærm eller dykke 30 meter under havet og samtidig sige at man elsker sine børn over alt på jorden – for det gør fædrene vitterlig. Sagen er bare Dansk Folkeparti, at børn og fædre ingen retssikkerhed har og at den forældede struktur i dansk familielovgivning, herunder barselslovgivningen, er direkte skadende for det kærlige og positive bånd mellem børn og fædre i Danmark år 2015. De opdager det først når det er for sent, selvom de har været ligeværdige i familierne og gerne vil tage ansvar for deres børn. Foreningen Far troede faktisk at Dansk Dolkeparti om nogen støttede retssikkerheden for danske børn og borgere. Tag forbi Brian som lige nu står i kulden og demonstrere på Christiansborg Slotsplads. Han var skolelærer og blev sat fuldstændig ud af sit spædbarns liv i 2 år pga. fejl, forskelsbehandling og forældet dansk familielovgivning. Myndighederne bragte barnets sunde opvækst i fare og efter 2 år må Brian nu gå fra hus og hjem, fordi ingen dækker tab af arbejdsfortjeneste, advokatudgifter, ophold, transport, ekstra støtte eller psykiske mén for barn og far, som følge af fejl, forskelsbehandling og lovhindringer i dansk familielovgivning. Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen, S): "Jeg tror ikke, man kan påstå, at jeg afslører nogen stor hemmelighed, når jeg siger, at regeringen har drøftet spørgsmålet om øremærket barsel til fædre indgående. Men regeringen traf i efteråret 2013, da også SF var en del af regeringen, ud fra en samlet politisk beslutning, at øremærkning af orlov til fædre ikke var den bedste løsning i Danmark. Ofte bliver orlovsreglerne i Norge og Sverige nævnt som skoleeksempler i forhold til fædres brug af barselsorlov, og det kan selvfølgelig også være besnærende. Men jeg tror, at man kan sige det på den måde, at vi ikke bare kan gøre, som man gør i Sverige. Man kan ikke lave en en-til-en sammenligning mellem Danmark og de svenske og norske regler. Øremærket orlov til mænd i de to lande blev nemlig indført, i forbindelse med at barselsvilkårene i vidt omfang blev forbedret og dermed også udvidet. Det betød, at familier ikke oplevede nogen forringelse af deres eksisterende vilkår, tværtimod. I Danmark har vi allerede i dag en lang periode med ret til barsels dagpenge – det tror jeg de fleste i Folketinget er enige om. Vi havde mulighed for at ændre tilgangen til barselsorlov og i højere grad øremærke orlov til fædre, da den daværende regering i 2002 udvidede orlovsperioden, men det valgte man så ikke at gøre. Regeringen finder, at den nuværende orlovsperiode på 52 uger med barselsdagpengene er en passende periode, og det har vi ikke for nuværende planer om at ændre på. Regeringen ser en risiko for, at familierne samlet set vil tage mindre orlov sammen med deres børn end i dag, hvis en del af retten til forældreorlov med barselsdagpengene øremærkes til fædre, uden at der samtidig sker en udvidelse af den samlede orlovsperiode. Det har ikke været regeringens intention, at børnene og familierne skulle risikere at ende med at betale prisen for en øremærket barsel. Jeg har stor sympati for forslagsstillernes ønske om, at barselsorlov gøres mere enkel og gennemskuelig, for reglerne er komplicerede. Men så skal man selvfølgelig også huske på, at den 19 store fleksibilitet, som reglerne giver mulighed for, og som jeg tror mange familier er meget glade for, jo er en del af forklaringen på, at reglerne er komplicerede. Men jeg ser gerne, og vi skal gerne være med til at deltage i en diskussion om, at vi kan forenkle nogle af reglerne, næste gang vi skal revidere barselsorloven. Så er det jo rart at kunne afslutte med et glædeligt budskab, nemlig at overenskomstparterne på det statslige og det kommunale område er blevet enige om at give fædre en ekstra uges løn under barselsorlov. Det synes jeg viser, at parterne både kan og vil løfte opgaven, der ligger i gradvis at forbedre vilkårene i overenskomsterne. Jeg kan oplyse, at jeg allerede har modtaget den første ansøgning om dispensation fra ligebehandlingsprincippet, som Overenskomstparterne efter ligebehandlingsloven skal indgive, og det vil jeg, som jeg også tidligere har tilkendegivet på et samråd, se positivt på. Ansøgningen vil nu blive hastebehandlet i Beskæftigelsesministeriet, så overenskomstresultatet kan sendes til afstemning hos medlemmerne, og det synes jeg faktisk er meget, meget positivt. Derfor skal jeg også præcisere til slut, at regeringen ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag." organisationer, men kun 1 ”far og barn” organisation i barselsudvalget. Foreningen Far opfordre politikerne til at holde op med at tage danske børn som politiske gidsler i en stoleleg om taburetter i Folketinget. Tal sagligt fra Folketingets talerstol og påtag jer det politiske ansvar for en modernisering af den forældede familielovgivning i trit med samfundsudviklingen i arbejdslivet, på uddannelsesområdet og i familierne. Det handler om positivt samarbejde. Hvad bliver venligst ellers det næste? At politikerne ikke mener at begge forældre i kernefamilier skal modtage information om deres eget barn i e-boks? Eller at det var tilfældigt at Foreningen Far blev bedt om at udpege en kvinde til barselsudvalget i stedet for en far med 6 måneders selvbetalt barsel, som ikke optræder i barsels statistikken? Kære Minister, forslaget handlede om 3 måneder barsel til begge forældre med mulighed for overførsel, hvis den ene part ikke ønsker at afholde sin barsel. Så hvorfor al den snak om forslaget i regeringsgrundlaget, som regeringen afviste, før barselsudvalget var færdig med deres arbejde og havde godkendt barselsrapporten. Hvorfor omtales det faktiske forslag med overførsel ikke i indledningen. Det er derudover interessant at vurdere, om man kan fravige ligestillingsprincippet på et forslag som i den grad forskelsbehandler børn i forhold til fædre og mødre - og ikke giver dem samme barselsperiode med frit valg for begge forældre i familierne. Samtidig er det måske værd for Ministeren at undersøge hvorfor Foreningen Far blev påkrævet at udpege en kvinde til barselsudvalget i stedet for en far med 6 måneder selvbetalt barsel og erfaring. Dette samtidig med at der blev udpeget 4 ”mor og barn” 20 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net Ligebehandlingsnævnet Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt klagenævn, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling på baggrund af bl.a. køn, etnisk oprindelse, alder eller handicap. Oplever man som borger diskrimination på baggrund af bl.a. køn, etnisk oprindelse, alder eller handicap, kan man klage til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet blev oprettet i 2009 og bistås af et sekretariat, der har til huse i Ankestyrelsen. Nævnet består af én formand og to næstformænd, der er dommere og ni medlemmer, der alle er jurister med særlig viden om de lovområder, som nævnet arbejder med. Medlemmerne er uafhængige af det ministerium, der har indstillet og udpeget dem, og de repræsenterer hverken bestemte politiske- eller organisatoriske synspunkter. Når en borger indsender en klage forbereder sekretariatet sagen, hvorefter den afgøres af ét medlem af formandskabet sammen med to nævnsmedlemmer. I 2014 indleverede Foreningen Far 10 principsager til Ligebehandlingsnævnet, for at sætte fokus på den forskelsbehandling forældre udsættes for. Disse blev dog alle afvist, med begrundelse af at der ikke kunne påvises forskelsbehandling i de enkelte sager. Udfordringen i at kunne påvise den diskrimination Foreningen Far oplever at forældre udsættes for, er at der i mange sager er tale om indirekte diskrimination. Ved indirekte diskrimination forstås en bestemmelse, praksis eller lignende der tilsyneladende er neutral, som for eksempel Statsforvaltningens praksis, men at en bestemt gruppe personer på trods af dette rammes særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer. Da de afgørelser der træffes i Statsforvaltningen tages på baggrund af en vurdering af barnets bedste, hvor utrolig mange faktorer spiller ind, er det ofte svært at påpege, at en forælder er blevet diskrimineret. En af de måder hvorpå indirekte diskrimination kan påvises på er gennem statistik. Idet Ligebehandlingsnævnet ikke har mange sager om forældre der forskelsbehandles, opfordrer Foreningen Far alle forældre, der bliver udsat for forskelsbehandling på baggrund af køn til at klage til Ligebehandlingsnævnet. Hvis en part, der føler sig diskrimineret, påviser faktiske omstændigheder til at skabe en formodning for diskrimination, så vender bevisbyrden. Dette indebærer, at det nu er indklagede, der skal bevise at diskriminationsforbuddet ikke er brudt, hvilket gør at man som klager står stærkere. Bliver der påvist diskrimination har motivet bag diskriminationen ikke betydning, dvs. at det er ligegyldigt om den diskriminerende har til hensigt at diskriminere eller ej. Der foreligger stadig diskrimination. Som borger skal man dog være opmærksom på, at på trods af at man oplever diskrimination, kan denne i mange tilfælde være legitim. Dette skyldes at diskrimination i nogle tilfælde opfylder det der kaldes retfærdighedsmodellen. Retfærdiggørelsesmodellen indebærer at der skal være et sagligt/legitimt formål med diskriminationen og at diskriminationen skal være nødvendig ift. opnåelse af formålet. Som eksempel kan nævnes kønsopdeling af toiletter. Dette er en direkte diskrimination på baggrund af køn, fordi der foregår segregering. Men fordi diskrimination har til formål at sikre folks blufærdighedsfølelse, bliver diskriminationen legitim. Nedenfor kan du læse hvordan diskrimination defineres, og hvad du derfor skal være opmærksom på, hvis du ønsker at sende en klage. 21 Det retlige diskriminationsforbud Forskelsbehandlingen skal baseres på et forbudt kriterium som f.eks. køn. Kriteriet kan være gjort forbudt i diverse lovgivninger f.eks. Ligestillingsloven og Serviceloven. Nedenfor er opstillet en række begreber, der anvendes inden for det retlige diskriminationsforbud. Typer af diskrimination: Direkte diskrimination: En person behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet pga. det forbudte kriterium i en tilsvarende situation. Segregering: Opdeling af persongrupper pga. det forbudte kriterium f.eks. opdeling mellem mænd og kvinder i et religiøst foretagende. Ægte kvalifikationer: Snæver undtagelse, hvor man ryger ud af diskriminationsforholdet. Fødsel er et eksempel på en ægte kvalifikation for en kvinde, da mænd ikke kan føde børn. Positiv særbehandling: diskrimination er tilladt ligestillingen. Tilfælde, hvor for at fremme Indirekte diskrimination: En bestemmelse, praksis el. lign. er tilsyneladende neutral, men en bestemt gruppe personer rammes særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse mv. er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til opfyldelse heraf er hensigtsmæssige og nødvendige. Relations diskrimination: Diskrimination på baggrund af en persons relation til andet/andre f.eks. far/barn-forholdet. Stereotyper: Forbudte hvis skadelige. Man placerer en gruppe i en kasse f.eks. ”at fædre ikke er gode forældre, fordi de er mænd”. Chikane: Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Herunder gælder også sexchikane. 22 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net Diskriminerer bisidderordning børn? Vidste du at børn kun kan få en børnebisidder med bopælsforælderens tilladelse? Foreningen Far har anmodet Statsforvaltningen om at stoppe op og få bragt en ny ordning med børnebisiddere i orden. Det må anses som diskrimination af børn, når ikke alle børn med behovet har samme mulighed, da det alene er bopælsforælderen, som kan bestemme om barnet skal have en børnebisidder. I dag bor der procentvis færre børn hos deres far end der gjorde i 1980, og derfor er der ikke mange fædre, der kan støtte deres børn i at benytte ordningen. Statsforvaltningen skriver om ordningen "Alle børn har ret til at tage en bisidder med, hvis de indkaldes til børnesamtale i Statsforvaltningen. Her kan du læse mere om at få en professionel bisidder til dit barn." - men alle børn har ikke den ret, når det kun er bopælsforælderen - den ene forælder - som kan godkende det. Nogle af de historisk set mest oversete og ignorerede børnesager i Danmark - ikke alle - er der, hvor børn har fået bopæl hos mor af historiske og økonomiske årsager eller på grund af beskidte tricks. Og disse børns oplevelser, bliver ofte ikke hørt i undersøgelser og evalueringer af familielivet i Danmark, da samværsforælderen sjældent bliver inddraget. Disse børn vil uden bopælsforælderens tilladelse nu heller ikke have mulighed for at få en bisidder. Foreningen Far ser eksempelvis alvorlige sager, hvor mødre som er bopælsforældre er deprimeret, selvmordstruet, misbruger, voldelig eller hvor der er bekymringer for grænseoverskridende adfærd af mor, mors nye kæreste eller morfar. Statsforvaltningen, Børns vilkår og Egmont fonden har nu lavet en børnebisidderordning, hvor disse børn glemmes igen, da far som samværsforælder ikke har mulighed for at tilbyde barnet en bisidder, så barnet kan blive støttet i at fortælle om sine oplevelser med bopælsforælderen. Foreningen Far har bedt Statsforvaltningen, Børns vilkår og Egmont fonden om at ændre ordningen, så begge forældre kan sikre, at barnet får stillet en bisidder til rådighed. Sker dette ikke, forventer Foreningen Far at indklage ordningen for ligebehandlingsnævnet. Dette gør vi, da det i henhold til FN børnekonventionen artikel 2, den Europæiske menneskerettighedskonvention artikel 14 og ligestillingsloven ikke er tilladt at forskelsbehandle børn. I Børns Vilkårs evaluering af denne ordning, vil de primært spørge til bopælsforældres erfaringer. Laves evalueringen på denne måde, vil Foreningen Far gøre opmærksom på, at man kun hører en side af sagen, nemlig bopælsforælderens. Alle de børn hvis samværsforælder ønsker at gøre brug af en bisidder ordning, og hvor det ikke blev godkendt af bopælsforælderen, bliver altså ikke hørt, og dermed vil en sådan evaluering overse en helt gruppe børn. Dette projekt har altså en klar blind vinkel – en vinkel vi vil argumentere for skal inddrages i evalueringen af ordningen, inden den udbredes. Man kan ikke bruge denne slags forsøgsprojekter repræsentativt, når de har en så klar blind vinkel som tilfældet er her. Vi skal have alle børn og familier med i fremtidens velfærdssamfund. For Foreningen Far handler det om respekt for mennesker og familielivet samt tryghed for alle børn i Danmark. 23 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net Diskvalificeret forskning eller lille svipser? Har familie lovgivningen og socialforskningen fra 1900 tallet spillet fallit i Danmark år 2015 og har det betydning for bæredygtig vækst, beskæftigelse og socialomkostningerne på over 600 mia. kr. Danske familier lever ofte i dag ligeværdigt til glæde for børnene og familierne. Det er familiernes frie valg og forældrene er hverdagens eksperter. Socialforskningsinstituttet skrev i Mai Heide Ottosen ”Samboskab, Ægteskab og Forældrebrud” i år 2000: ”Mødrene blev interviewet, da børnene var 4-5 år gamle, mens fædrene dengang selv udfyldte et spørgeskema. I 1999 blev mødrene geninterviewet. Undersøgelsesmaterialet gør det dermed muligt at følge småbørns familieforhold fra fødslen og frem til de er 3½ år gamle”. Side 910. - Hvad blev fædrene spurgt om? - Hvad blev mødrene spurgt om? Uanset om det er kvantitative eller kvalitative oplysninger man søger i sine undersøgelser, så mangler der en forklaring på, hvorfor staten skal finansiere forskning, hvis datasæt automatisk udelukker fædrene, selvom der ikke er nogen egentlig forklaring på at de skal udelukkes som kilder. Ja – hvorfor skulle de slet ikke spørges til sidst i undersøgelsen? Kun mødrene blev i 1999 geninterviewet. Man vidste derfor intet om, hvad faderen måtte have oplevet eller ment, siden 1995. Intet. Var der tale om diskvalificeret forskning eller bare en lille "svipser"? En ting er sikkert familieforskning er det ikke, så næste gang sig det SFI til pressen, politikerne og befolkningen – i stedet for at opfører Kejserens nye klæder. Som det fremgår af Ottosens værk, baserede Socialforskningsinstituttet i år 2000 den omfattende undersøgelse af danske børn på primært mødrenes interview af 2 gange, mens fædrene fik et spørgeskema, 1 gang. Spørgsmålet er hvorfor interviewede man ikke fædrene? Og gør undersøgelsesmaterialet det virkeligt muligt at ”følge småbørns familieforhold fra fødslen” når disse er defineret som ’dem hvor faderen kun besvarer et skema for moderen ved det hele selv’? Det angives i forskningsredegørelsen (datasættet) at metoden skulle være baseret på ca. 6000 tilfældigt udvalgte, danske børn, som blev født i året 1995. Men hvorfor valgte man at fravælge fædrene i interview fra begyndelsen? Hvad kan – rent videnskabeligt – være forklaringen herpå? Forventede man ikke at fædrene kunne bidrage med nogen interessante oplysninger? 24 Statsforvaltningen har fået påbud Arbejdstilsynet gav i januar Statsforvaltningen to påbud viser en aktindsigt. Der er tale om forhold af betydning for kvaliteten i familie og børnesager. Foreningen Far rejser skarp kritik af Statsforvaltningens ledelse og har for 5. gang bedt ombudsmanden sikre en uvildig undersøgelse af samtlige børnesager i Statsforvaltningen. Foreningen Far anser ikke at Statsforvaltningens medarbejdere på nogen måde er i stand til, at udføre et ordentligt stykke arbejde. Det handler ikke om tid og struktur, men om forældet familielovgivning og en fejlkultur, hvor offentlige fejl i familie- og børnesager hverken opdages eller rettes. Der er tale om et offentligt ledelsesansvar og jo før ledelsen erkender fejlkulturen, jo før kan vi hjælpe danske børn og familier. ukonstruktiv adfærd og intet har gjort ved forældres usandheder i årtier? Foreningen Far skønner at over 100.000 børnesager er fejlbehandlet i Danmark de seneste ti år og finder fejl i stort set alle sager som vi ser. Foreningen Far oplever helt almindelige danskere – både mødre, fædre og børn – som havner i risikogrupper ingen troede de ville opleve. Vasker Statsforvaltningens medarbejdere og ledelse hænder oven på drabssager med børn og advokater. Kunne vi have undgået dem og hvad skal vi lærer? Hvorfor har Statsforvaltningen ikke selv fortalt om problemerne før der kom presse på? Hvorfor har Statsforvaltningen ikke selv orienteret politikerne om behovet for modernisering af familielovgivningen i Danmark seneste årtier? Hvorfor oplever 95% af fædrene i forældreundersøgelser og når man taler med dem forskelsbehandling i Statsforvaltningen? Hvorfor kan man følge barnet fra start til slut og opleve en total mangel på koordination mellem offentlige enheder? Hvorfor taler Statsforvaltningen aldrig om de fantastiske fædre, som ønsker ro for deres børn eller intet kan stille op, fordi de inden forhandlingsmuligheder har og derfor må indgå forlig i Statsforvaltningen? Hvorfor fortæller Statsforvaltningen ikke at færre børn har bopæl hos far i dag end i 1980, fordi Statsforvaltningen eksempelvis i årtier har tildelt mor midlertidig bopæl, hvis hun har haft behov for sociale ydelser, og derved ladet børn opvokse hos forældre, der til tider ikke magtede opgaven eller fremmedgjorde barnet for den anden forælder? Hvorfor tror Statsforvaltningen naivt at de sikre det bedste for barnet, når de belønner 25 Vold mod mænd i Danmark år 2015 Børn der opvokser i voldelige familier bringer ofte volden med sig som en social arv. Det var et af budskaberne på en konference om ny forskning om vold i nære relationer. Foreningen Far spurgte på konferencen, hvordan det kan være at lovgivning, forskning og finansiering er ensidigt baseret på vold mod kvinder, når barnet kan være en pige eller dreng. Foreningen Far respekterer kvindebevægelsens historiske berettigelse, men rejser kritik overfor, at der primært forskes i vold mod kvinder, hvilket, som norske eksperter udtrykker det, skylde at Ministerierne primært finansierer projekter og indsatsen for vold mod kvinder. Foreningen Far oplever de samme konsekvenser for børn og mænd. Tusindevis af fædre oplever hver eneste år vold og optræder hverken i statistikken, forskningen, finansieringen eller modtager støtte. Hvor kvinderne ofte udsættes for fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel vold bliver mændene ofte udsat for offentlig, psykisk, økonomisk og fysisk vold (i den nævnte rækkefølge). Der er altså forskel på typen af vold, men ikke konsekvenserne og det helt store spørgsmål er, hvorfor indsatsen for vold mod mennesker og borgere i Danmark år 2015 fortsat mangler en balanceret og reel indsats for vold mod mænd, når barnet som forskningen viser - kan være en pige og en dreng, der som mand eller kvinde kan opleve at den sociale arv går igen. Står vi med en blind vinkel i voldsdebatten og hvad sker der med balancen m/k i voldsstatistikken, hvis offentlig, psykisk, økonomisk og fysisk vold mod børn og gode fædre anerkendes i Danmark år 2015. familieområdet. De fleste mænd ved det ikke før de står midt i det hele og det er for sent. En ting er e-boks hvor helt almindelige fædre ikke får oplysninger om eget barn i selv alvorlige situationer. I familielovgivningen er barnets forældre ikke den biologiske mor og far, hvad de færreste faktisk ved - selvom dna, sociale medier og skilsmisser i dag gør, at børn og biologiske forældre finder hinanden på helt nye måder og forældreskabet er følelsesmæssigt livsvarigt. Far kan ikke blive afskrevet fra et juridisk faderskab han har erkendt efter 6 måneder selvom kvinden løj. Han kan heller ikke få anerkendt et faderskab, hvis ikke det er meldt inden 6 måneder efter fødsel. Har manden mistet sit arbejde eller oplever sygdom med behov for børnecheck og boligsikring for at opretholde hverdagen for sit barn, får han det ikke, da dette udelukkende går til bopælsforælderen, hvilket oftest er moren. De fædre som gerne vil på barsel, står uden rettigheder og retssikkerhed, hvis mor og arbejdsgiveren siger nej. Det rammer mændene hårdere end de fleste tror, men de opdager det for sent og havner i folkesundhedsstatistikken. Foreningen Far kan nævne følgende hverdagseksempler fra de landsdækkende rådgivningscentre: Offentlig vold Det er velkendt at børn og fædre står helt uden retssikkerhed, fundamentale menneskerettigheder og oplever krænkende og grov diskrimination i det offentlige Danmark på 26 Psykisk vold En tilfældig far vi møder på gaden kan på en time ryge ud af barnets liv efter en række velkendte metoder, selvom han er en fantastisk far og barnets stabile holdepunkt. Det sker mere ofte end man tror i Danmark og må anses som alvorlig psykisk vold mod børn og gode fædre. Det er velkendt at børn og gode fædre i Danmark med snart 50% skilsmisserater ofte står med en pistol for tindingen og ikke får bopæl for barnet, mister samvær eller ryger helt ud af barnets liv efter ca. 20 velkendte metoder, eller hvis de klager over afgørelser i Statsforvaltningen og derved optrapper konfliktniveauet. Det sker selvom det ikke er bedst for barnet og Foreningen Far oplever at det meget ofte er mødre med egen socialhistorik i barndommen, som udøver den værste psykiske vold mod børn og fædre. Det koster børn, forældre og samfundet dyrt i kommunale socialsager og folkesundhed. Økonomisk vold Far skal arbejde og tjene penge. Ja det er fortsat normalt i visse familier, men det er ikke altid mændenes ønske og så bliver de ofte skilt. Her kan de pludselig møde kravene: gå med til en urimelig bodeling eller dine glade børn får pludselig problemer de aldrig har haft i det offentlige. Smid 500 kr. ekstra ind af brevsprækken, før dit barn kommer ud af døren. Betalt børnebidrag selvom du har 7/7 ordning eller fars formue skaleres 5-10 gange mod bedrevidende. Dette er blot nogle af de ting Foreningen Far oplever fædrene fortæller. Der er ingen tvivl om, at der er tale om systematisk brug af økonomisk vold mod mænd i Danmark på samme vis som det sker for kvinder, hvilket visse mødre og deres advokater bruger ved samlivets ophør. Betal og få ro for dig og dine børn eller du vil sidde i en årelang familiesag, som du taber, om du er årsagen eller ej, samtidig med at du skader dine børn og mister alt hvad du ejer og har. Det sker selvom du er en god forælder og vigtig for barnet. Fysisk vold Foreningen Far oplever hver eneste uge fædre, som har fået lussinger eller knytnæver i ansigtet gentagne gange af mor, og hvor det eksempelvis kan bunde i mors opvækst og psykiske uro. Far anmelder ofte ikke forholdet, da han prøver at få ro på det hele for børnene. Annmelder han forholdet risikerer han, at der opstår konflikt mellem forældrene, hvilket kan forårsage at han mister kontakten til sine børn. Dette skyldes, at skyldsspørgsmålet på forunderlig vis ikke har betydning i dansk familie lovgivning og praksis ved højt konflikt niveau. Hvad eller hvem der er skyld i konflikten, har altså ingen betydning. For at stoppe konflikten, kan Statsforvaltningen som normal praksis finde på at stoppe eller mindske samvær mellem far og barn. Anmeldelsen af vold fører altså til, at barnet mister samvær med sin far eller helt mister sin far og bliver skadet for livet med en opvækst og den sociale arv går igen. Foreningen Far finder forholdene særdeles alvorlige og oplever offentlige ledere og ministerier, som skjuler virkeligheden under gulvtæppet, og som mangler basal selverkendelse af årtiers manglende modernisering, ligestilling og kvalitetssikring af dansk familielovgivning og praksis. 9 ministerier er involveret i dansk familielovgivning i dag og alt for mange offentlige enheder. Det gør at danske børn og forældre havner i sorte huller, hvor det bliver utydeligt hvem der overordnet skal tage ansvar og handle for at forebygge denne problemstilling. Der er dog ingen undskyldning for manglende ordentlige tilfredshedsmålinger, manglende statistik, grov diskrimination af børn og borgere samt manglende rettidig omhu. Der er tale om en omfattende fejlkultur og forældet lovgivning, som flere TV udsendelser og mediernes dækning de seneste 2-3 år har dokumenteret. Foreningen Far har gennem 3 år haft samtaler med stort set alle relevante offentlige ledere og har ikke mødt en eneste offentlig leder, som kendte virkeligheden – eller måske rettere erkendte virkeligheden - for børn og gode fædre, som hver eneste dag udsættes for offentlig, psykisk, økonomisk og fysisk vold. Lad os huske på at barnet som opvokser i den voldsramte familie, kan være en pige eller dreng, der som voksen mand eller kvinde kan opleve den sociale arv går igen. 27 Opsøger hjælp i forbindelse med skilsmisse Kvinders vold falder under radaren Af Jørgen Juul Voldmodmand.dk Jensen, Projektleder i Mandecentret har derfor besluttet at styrke indsatsen for denne gruppe. Det sker gennem initiativet voldmodmand.dk. Her tilbydes ud over telefonrådgivning mulighed for bo ophold, samtaler én til én, gruppesamtaler og parrådgivning. Lars møder op til samtale. Han er midt i en skilsmisse. Som mange andre er han udsat for et voldsomt pres, efter at hans kone har sagt, at det nu er slut efter 16 års ægteskab. Gennem en længere periode er de kommet mere på afstand af hinanden, så på et plan ved han det godt at forholdet måske er ved at slutte. Han elsker hende stadig, selvom han også har sin tvivl. I det sidste halve år er hun blevet mere voldsom i sine konfrontationer med ham og fortæller næsten dagligt, at han ikke er noget værd. Hun er begyndt at smide kopper og lignende i hovedet på ham og er begyndt at sparke ham. En dag hældte hun sin kaffe ned i hans computer og har flere gange slået ham med knyttede næver, når han sover. På det sidste er slagene blevet mere aggressive. Selvom han prøver at holde hende væk, er hun voldsomt insisterende. Forleden prøvede han at blive ved med at holde hendes arme, men hun fik blå mærker og anmeldte ham til politiet. I går fortalte hun ham, at han skal flytte og at han ikke skal regne med at se sine børn. Han er bange for at miste sin familie og er især optaget af hvad der skal ske med børnene. Lars’ historie er ikke en enlig svale, når mænd kommer til samtale i Mandecenteret omkring deres skilsmisse. Her fortælles ofte om den kvindelige partner som den dominerende og styrende i deres relation, som nu også har taget initiativet til skilsmisse. I mange tilfælde fortæller mændene om at være udsat for psykisk vold og i voksende omfang også for fysisk vold. Det er skilsmissen, der er den første grund til deres henvendelse, men når vi går på opdagelse i deres historier, snor fortællinger om vold sig ind i mandens øvrige beretning om at blive skilt, ensomheden, om dét at være far og angsten for at miste relationen til børnene, om tabet af bolig og undertiden også arbejdet. Men også om, hvordan det bliver muligt at finde fodfæste i, hvad der opleves som en meget kompleks og feminiseret verden. Ofte støder vi på fortællinger fra mænd om, hvordan de midt i skilsmissen må kæmpe for at få en rimelig samværsordning, og vi oplever at en del kvinder bruger deres magt til at forhindre faren i at se sine børn. Det er en kamp, der undertiden føres med en voldsom og intens kamp, hvor kvinden som oftest bliver taget yderst alvorligt med de beskyldninger, hun retter mod sin partner. Modsat den tvivl og de forbehold, der tit møder den mandlige part. F.eks. kan en påstand om, at skænderierne imellem de to partnere var psykisk vold imod kvinden give adgang til hjælp fra et kvindekrisecenter. Konsekvensen kan være et øget konfliktniveau, hvor manden ikke får set sine børn, mens sagen kører og i værste fald bidrage til at relationen mellem far og barn for alvor beskadiges. Svært at anmelde vold og at søge hjælp Når vi fra Mandecenteret i offentligheden fortæller om mænd, der er udsat for vold, bliver vi som oftest mødt med et smil eller en hånlig latter. Den fortælling passer simpelthen ikke ind i den gamle historie, hvor kvinder ses som ofre i en verden, hvor manden fortsat ses som den stærke og farlige. Erfaringen fortæller, at det kun sjældent er lykkes for en mand at få politiet til at tage imod 28 Billede af Stockimages, FreeDigitalPhotos.net en anmeldelse om vold. ”Det må en stærk mand som dig vel nok selv kunne klare” er blandt de hyppigste svar fra politiet. Men også i politiet er der en begyndende ny orientering. Det er vigtigt at forstå hvor stor en overvindelse, det kræver for en mand at tage på skadestuen eller at anmelde volden. For ham er det ydmygende og skamfuldt og harmonerer ikke med billedet af, hvad en mand står for. Hver dag har vi samtaler med mænd, der selv er udsat for partnervold og fortæller om hvordan afmagten har taget bolig. Mændene fortæller om, hvor svært det er at søge hjælp, og hvor sjældent der er hjælp at hente hos myndighederne. Vold mod mænd falder med andre ord ofte under radaren, opfattes som mindre problematisk og følges kun sjældent op med sanktioner mod kvinden. Der er ganske vist en forskel på voldsformerne, idet der sandsynligvis er flere tilfælde af grov fysisk vold fra mænds side, mens kvinder mere er udøvere af psykisk vold. Vi har kun set toppen af isbjerget Selvom den danske statistik omkring vold mod mænd fortæller, at vold mod mænd i nære relationer kun udgør lidt over en fjerdedel af volden mod kvinder, har vi i Voldmodmand.dk ikke tiltro til den. Vi er sikre på, at statistikken kun viser toppen af isbjerget. Registreringer af Mandecentrets brugere viser, at over 10 procent af henvendelserne drejer sig om vold mod mænd. Spørger man mændene selv, viser tallene sig større. En undersøgelse fra Socialstyrelsen blandt et udsnit af brugerne af mande- og mandekrisecentrene, viser at 22 pct. af mændene oplevede sig udsat for fysisk vold og 41 procent for psykisk vold. I langt de fleste tilfælde var det den kvindelige ekspartner som var udøver af volden. han også selv på forskellig vis leverer et bidrag l konflikteskaleringen. Det kan ske ved at han trækker sig ind i sig selv eller ved at reagere aggressivt. Der skal to til en dårlig tango, det gælder også omkring vold, der udvikles i en relation. Imidlertid er den kvindelige psykiske dominans så stærk, at den skaber muligheden for en magtposition, hvorfra den kan tage en destruktiv voldelig form. Der er tale om vold ”som falder oven i hinanden”, som en mand udtrykte det. En vold der ødelægger så meget for begge parter og børn. Når den kvindelige partner kommer med til samtalerne, står det helt klart, at der ikke er nogen vinder. Til en samtale med et par, hvor volden var ved at tage bolig, udtrykte en kvinde: ”det er jo egentlig ikke vold, men snarere dask”, hvilket hendes mand var ved at give hende ret i, men tilføjede så: ”det kan godt være at det startede som dask, men ved du egentlig hvad det gør ved mig. Ved du hvordan jeg mister min værdighed og selv begynder at tvivle på om jeg er noget værd”. Hos dette par bidrog samtalen til at stoppe den fysiske dimension af volden. Mange kvinder er ikke stolte over det de gør og fra organisationen ”Dialog mod vold” ved vi, at kvinder i voksende omfang selv søger hjælp for at komme ud af deres voldelige handlingsmønster. At finde mandens ressourcer Psykisk og fysisk vold mod mænd kan ses som et biprodukt af samfundsudviklingen og ligestillingen, hvor mange drenge og mænd har fået svært ved at finde fodfæste. Der er ikke status i at hjælpe voldsudsatte mænd og Voldmodmand.dk samt Mandecentret er nogle af de eneste aktører med en specifik erfaring heri. Her møder mændene et fagligt- og socialt miljø og et tilbud, der matcher deres ønsker. Det kan være korterevarende boligophold, hvor man kan indgå i netværksstyrkende sociale sammenhænge. Det kan være samtaler én til én, parsamtaler og gruppesamtaler. De mange samtaler har givet Voldmodmand.dk en langt mere nuanceret forståelse af de mere præcise voldsformer, mændenes reakoner og hvordan mændene finder fodfæste til at komme videre. I en række tilfælde fortæller mænd, hvordan de gennem længere tid er blevet nedgjort og har fået at vide, at de ”intet er værd”. Det er oftest først gennem samtaler, at han bliver opmærksom på, at I samtalerne støtter vi manden til at udforske historien om volden og forholde sig til den – uden at aktivere skyld og skam. Det viser sig at det mest afgørende skridt til at stoppe volden og få dæmpet 29 konflikten hænger sammen med en proces, hvor den enkelte får genvundet sin ro og livskraft og bliver meget mere tydelig på, hvad der er vigtigt for ham i livet. Når han får sat ord på og fortæller sin partner, hvordan han oplever situationen, det de gør ved hinanden og hvor han gerne vil hen, åbner der sig lettere et lyende øre frem for en larmende knytnæve. Særligt når han er opmærksom og tager vare på de kritiske punkter i samværet og kommunikationen. Når han lytter og kommunikerer på nye måder og uden at trække sig og uden at reagere aggressivt, bliver det lettere. Hvis han bliver nødt til at gå, har det hjulpet for mange, alene at sige højt, og at fortælle hvornår han kommer tilbage igen og tager en snak. Så bliver det at gå ikke en tilbagebetaling, men et udtryk for en moden maskulin handling. I de dialoger hvor vi går så konkret til værks, bringer vi mændene i kontakt med deres ressourcer og alt det de allerede har gjort for at bidrage til at stoppe volden. Det lykkes i langt de fleste tilfælde at finde meningsfulde nye veje og komme videre. Dér hvor manden får stoppet partnervolden, tilgiver han i mange tilfælde sin partner og kan fortsætte med eller uden sin partner. Og måske endda være et eksempel for sine børn. Hvordan kan mænd udsættes for vold? Mange af os – mænd som kvinder - stiller sikkert spørgsmålet: ”hvordan kan det overhovedet være muligt, at mænd udsættes for fysisk vold af sin partner”. Det spørgsmål hører vi også i Mandecentret. Mange undrer sig, fordi manden i de fleste tilfælde er fysisk overlegen. Hvorfor lader han det ske? Forklaringerne er flere. Mænd der slår meldes til politiet. Og har man først den sag på halsen, så hænger man i saksen. Det gælder sjældent for kvinder. Men det hænger også sammen med, at fysisk vold mod mænd drejer sig om meget andet, end om hvem der har den største fysiske råstyrke. hende væk. Det nytter heller ikke, hvis hun i ly af natten pludselig farer løs på ham med knytnæver eller bruger metalgenstande. Det er desværre også blevet en afgørende faktor for en del mænd, at hvis han vælger at flytte og derfor i en periode har mindre kontakt til sit barn, får det som regel afgørende og langsigtede konsekvenser, når samværet skal fordeles i statsforvaltningen. Her kunne det være ønskeligt at politiet begyndte at bruge lovgivningen til at udsætte kvinden fra den fælles bolig. Hvad er vold? Vold mod mænd optræder i mange afskygninger, lige fra den daglige grove nedvurdering til den livstruende vold. Nogle af de former for fysisk og psykisk vold, som vi møder mest er: Psykisk vold Længere grov nedvurdering Trusler om fysisk skade Trusler om ikke at måtte se og at blive forhindret i at se sine børn Samlever taget på kvindekrisecenter med falske anklager om vold eller incest Smidt ud af den fælles bolig Fysisk vold Sparket, slået med knyet hånd Skubbet, revet, bidt, slået med flad hånd Fået ting kastet mod sig Slået med genstand Tiden er kommet til at bryde tabuet omkring mænd og vold og få det frem i lyset. Det er nu på tide, at det bliver tydeligt, at mange mænd kæmper i det skjulte og fører en modig kamp og ofte mod meget komplekse voldsformer. Det skal de i ligestillingens navn have støtte og opbakning til. Den fysiske vold har udviklet sig i et samspil med psykisk vold. De fleste mænd har meget stærke familieværdier, og hvis en mand ikke vil forlade sin partner, er det svært at blive ved med at gøre modstand og holde hendes arme, eller at skubbe 30 Kom Videre Mand Kampen for at forhindre en skilsmisse, at stå midt i en svær skilsmisse eller at have svært ved at komme videre efter en skilsmisse. Hvor går man(d) hen, når parforholdet gør ondt? Det startede på Sjælland, men nu kan mænd landet over komme videre ved at deltage i en mandegruppe. En skilsmisse er en af de største psykiske belastninger, et menneske kan udsættes for. Når du bliver skilt, er det ikke kun de praktiske rammer om dit liv, der forandres, men også identiteten. For hvem er man(d), når man ikke er en del af en kernefamilie? ”Oven i frustrationerne, irritationen og alle de praktiske problemer, kommer afmagten og selvmedlidenheden snigende. Selv om ens bedste venner gerne vil hjælpe, så kan ingen hjælpe dig, hvis de ikke selv har været i den situation,” fortæller Kasper, som er frivillig gruppeleder i en af de nye mandegrupper. ”Jeg er stolt af min mandegruppe” Her mødes otte mænd en gang om ugen i otte uger. Til fælles har de en livskrise, for eksempel en skilsmisse eller en fyring. Det er anonymt og gratis at deltage, og en mandlig gruppeleder fører deltagerne igennem otte temaer. Tilbuddet, der hedder ’Kom Videre Mand’, er skræddersyet til og efterprøvet af mænd og mødet med andre i lignende situationer skal give et skub i den rigtige retning. Mandegruppen som frirum Skilsmisse kan være hårdt for alle, men hvor kvinder ofte er erfarne i at bruge netværket og at læsse frustrationerne af på venner og familie, står en del mænd alene med problemerne. Og her kan mandegruppen hjælpe: ”Jeg troede kun, det var mig, der havde det på den her måde, men jeg kunne høre i gruppen, at flere af de andre havde det på samme måde, og vi kunne spejle os i hinandens oplevelser. Det var fantastisk at opleve, at man ikke er den eneste i den situation”, fortæller Lars, som deltog i en af de første grupper i projektet, og som nu er frivillig i en nystartet mandegruppe. Udvides til nye målgrupper De første mandegrupper i projektet fokuserede på skilsmisseramte mænd, men nu udvides tilbuddet til mænd, der er arbejdsløse, er blevet fyrede eller frygter at blive det. Formålet med deltagelse i gruppen er at få nye redskaber til at tackle situationen: ”At blive skilt rammer både økonomien, stabiliteten og identiteten. Samtidig ved vi, at mange ikke blot oplever en skilsmisse, men at der kan komme fx en fyring i kølvandet på den – eller omvendt”, forklarer Cathrine Sort, som er projektleder på ’Kom Videre Mand’. I en krise virker tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke, og derfor er det så svært at komme videre alene: ”Inden man er klar til at bearbejde og finde energi til at engagere sig i at opsøge nye muligheder, kan der være en lang periode, hvor man slet ikke er modtagelig, og hvor man både kan reagere urealistisk og komme til at spilde en masse tid helt alene. Men her kan en mandegruppe hjælpe” fortæller Cathrine Sort. Afgrænset forløb med resultater Bag projektet ’Kom Videre Mand’ står FriSe, en landsorganisation for 80 lokale frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer. Her har man stor erfaring med grupper, men møder alligevel ofte fordomme og manglende viden om mandegrupper. Som mand er man måske bange for at virke umandig og frygter, at man skal sidde i 31 en rundkreds og græde. Men sådan forholder det sig altså ikke i de nye gruppetilbud. ”Som mænd vil vi se resultater, og vi vil videre. Derfor har vi tilrettelagt et afgrænset forløb med konkrete emner. Sådan et tilbud til mænd har manglet indtil nu, og vi udvikler hele tiden tilbuddet i samarbejde med tidligere deltagere, frivillige, mandecentre og mandeforskere. Vi kan mærke, at vi er på rette vej med at skabe noget, mænd gider – og som virker!” fortæller sekretariatsleder i FriSe Casper Bo Danø. ”Mine venner griner jo lidt, når jeg siger, at jeg skal i mandegruppe. Men jeg er stolt af det! Det er fedt, at jeg pludselig har fået et nyt netværk. Jeg var helt nede, men mandegruppen blev et frirum, hvor jeg ikke skulle have facade på,” fortæller en deltager, der deltog i et af projektets første grupper. FAKTA: Sådan kommer du med i mandegruppe Grupperne ledes af frivillige, mandlige gruppeledere. Kontakt projektleder Cathrine Sort: 60 22 99 24 eller cathrine@frise.dk. Læs mere på: www.komvideremand.dk. FAKTA: Projektet: Kom Videre Mand ’Kom Videre Mand’ er et treårigt afprøvningsprojekt, der skal udvikle tilbud til mænd, der befinder sig i en svær livssituation. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Bag projektet står Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark og Socialt Udviklingscenter. Yderligere information kontakt projektleder Cathrine Sort på mail cathrine@frise.dk eller mobil 60 22 99 24 Grupperne er for skilsmisseramte mænd eller mænd, der er blevet arbejdsløse. Det er gratis, og du kan deltage anonymt. 32 E-bogen ”Gode råd” Foreningen Far sender den nye e-bog "Gode råd din guide til positivt samarbejde" med erfaringer, familie jura og positive løsninger til alle som støtter Foreningen Far med et betalt medlemskab. Der er altid krise i familien op til et samlivsbrud, og børnene opfatter meget hurtigt, at der er noget galt. Når situationen går op for børnene, føler nogle, at deres verden bryder sammen. Men det er forældrene, der har ansvaret for samlivsbruddet, og det er derfor vigtigt, at de begge påtager sig dette ansvar ved at bidrage til, at alle familiens medlemmer oplever, at bruddet bliver så godt som muligt. I skal huske, at et samlivsbrud er de voksnes løsning på deres problemer. I må tage så meget hensyn til børnene som overhovedet muligt. Snak eventuelt med andre om problemerne, men hold ikke op med at snakke med hinanden, og pas på de ”skjulte” aktører som kan være familie og venner med egne og meget anderledes oplevelser uden kendskab til jeres familie. Det kan være vanskeligt at tænke fornuftigt og bevare det store overblik, hvis vreden og de sårede følelser fylder for meget. De fleste er egnede til at lytte, men der kan være risiko for, at nære venner, familiemedlemmer og en advokat snakker dig efter munden, hvilket kan medvirke til at skabe større kløfter mellem dig og din (eks)partner. I svære tilfælde kan det ende med, at I helt holder op med at tale sammen, og så er grunden lagt for alvorlige misforståelser. Hvis du f.eks. er vred og mener, at dine følelser også er eller bør være barnets følelser, så bliver barnets situation endnu vanskeligere. Denne overførelse af følelser, som barnet ikke selv har, kan virke som et psykisk overgreb på barnet. Forældre, der har vanskeligt ved at skelne mellem egne og barnets følelser, risikerer at barnet senere tager afstand fra dem, når det går op for barnet, at forælderen forsøgte at give barnet et negativt billede af den anden forælder, som viste sig ikke at svare til barnets egen opfattelse. Barnet risikerer også senere i livet at mangle evnerne til at skabe sociale kontakter og kan f.eks. få svært ved selv at etablere en familie. Hvis du henvender dig til os, vil du opleve, at rådgiveren viser og ønsker respekt for den part, der ikke er til stede. Det kan godt være, at du vil føle det som om, at du skal forsvare nogle af dine meninger og holdninger til din tidligere partner. Men det er ikke, fordi vi ikke hører hvad du siger, men fordi vi ved, at der er mindst to sider af alle sager. Derfor afholder vi os fra at tage parti. Vores udgangspunkt er børnene. Foreningen Far mener, at det ved et samlivsbrud er forældrene der har pligter og ansvar, og børnene der har rettigheder. En af dine pligter, som voksen, er at huske på, at du selv på et tidspunkt har valgt at have et forhold til det menneske, som nu også er forælder til jeres barn. Det er derfor også din pligt at skelne mellem dine egne følelser af irritation, vrede, sorg eller skuffelse og barnets følelser og behov for jer begge. 33 A Støt Foreningen Far Foreningen Far takker for medlemsstøtte, sponsorering og sms donationer, som gør vores frivillige indsats mulig. Støtten går til gratis forældrerådgivning, uddannelse af frivillige, publikationer til politikere, pressen og forældre samt drift af landssekretariat. Bliv medlem Sponsorering Donation Læs mere på www.foreningenfar.dk Kontakt os på info@foreningenfar.dk Send SMS FAR til 1231 og støt med 100 kr. Koster donation plus alm. sms takst www.foreningenfar.dk Redaktion Jesper Lohse Nina Nielsen Esben Rasmussen Troels Kristensen Landssekretariat Foreningen Far Fruebjergvej 3 2100 København Ø info@foreningenfar.dk 34
© Copyright 2024