1. No category

Nyt fra vejregelgruppen
om ’IT på vej’
Vejregelgruppen 'IT på vej' har i 2014 afsluttet 3 FUD-projekter med ny viden om trafiksikkerhed i
signalregulerede kryds samt en ny håndbog i 'Kommunikation mellem køretøjer og trafiksignalanlæg'.
Desuden er der arbejdet med en ny håndbog i 'Indsamling, behandling og præsentation af rejsetidsdata'
samt med udbudsforskrifter for spoledetektorer og for drift og vedligeholdelse af hhv. trafiksignalanlæg
og trafikledelsessystemer med variable tavler. Disse vejregler ventes udgivet i 2015. Desuden udarbejdes
udkast til 4 nye håndbøger om trafiksignaler og 2 om variable vejtavler i 2015.
'Minusgrøn'-regulering
Stine Bendsen, Vejdirektoratet,
sbd@vd.dk
Jens Thordrup, COWI, jth@
cowi.dk
3 FUD-projekter
Ved de foregående års udarbejdelse af vejregler for trafiksignalanlæg har der været
usikkerhed om forskellige trafiksikkerhedsmæssige forhold. Det har bl.a. været drøftet, om 'minusgrønt' er et optimalt signal,
om konflikter mellem lette trafikanter med
fordel kan holdes uden for signalreguleringen i kryds, og om biltrafikkens venstresvings-pil-signaler er farlige for cyklister.
Vejdirektoratet har i 2014 stillet FUDmidler (Forskning, Udvikling og Demonstration) til rådighed for at gennemføre tre
projekter, der skal medvirke til at afklare
de trafiksikkerhedsmæssige overvejelser. Fælles for alle tre projekter har været
en indledende gennemgang af politiets
uheldsrapporter for udvalgte kryds med de
relevante karakteristika.
44 TRAFIK & VEJE • 2015 MARTS
'Minusgrønt' er tænkt som et hjælpesignal
for venstresvingende trafikanter og skal anvendes i de situationer, hvor modkørende
trafik afvikles henholdsvis ved eftergrønt
for ligeudkørende samt for højresvingende
og ved grøn 1-lyspil for venstresvingende.
Hensigten med 'minusgrønt' er at vise de
venstresvingende, hvornår de modkørende
får hhv. gult og rødt, men den venstresvingende skal fortsat overholde sin vigepligt.
Der har blandt andet været sået tvivl om,
hvorvidt trafikanterne forstår, hvad hjælpesignalet betyder.
I FUD-projektet for 'minusgrønt' blev
det undersøgt, om hjælpesignalet er farligt for venstresvingende trafikanter. Efter
gennemgangen af politirapporter kunne
det ikke udelukkes, at der kunne være et
problem med 'minusgrønt'. Derfor blev en
næste fase igangsat, hvor der blev foretaget videooptagelser af trafikantadfærden i
nogle få kryds med regulering ved 'minusgrønt' samt i et tilsvarende antal referencekryds uden 'minusgrønt'.
Videooptagelserne afslørede ingen afgørende problemer med de venstresvingende trafikanters adfærd i de udvalgte
kryds med 'minusgrønt' i forhold til adfærden i krydsene uden 'minusgrønt'. Der er
således inden for projektets rammer ikke
givet grund til at antage, at brugen af 'minusgrønt' bør ophøre – uanset om trafikanterne forstår signalets betydning eller ej.
Projektet er nærmere beskrevet i en rapport, der findes på vejregler.lovportaler.dk.
Konflikter mellem lette
trafikanter uden for
signalreguleringen i kryds
Der findes et stigende antal signalregulerede kryds, hvor konflikter mellem cyklister
og cyklister/fodgængere holdes uden for
signalreguleringen. Løsningerne er ofte forskelligt udformet, og reglerne på området
er uklare.
Formålet med FUD-projektet var at undersøge:
om der er trafiksikkerhedsmæssige
konsekvenser for cyklister og fodgængere, hvor disse holdes uden for
signalreguleringen i signalregulerede
vejkryds
om den fysiske udformning af krydsområdet har betydning for cyklisters og
fodgængers opfattelse af vigepligtsforholdene, og om dette har betydning for
trafiksikkerheden.
██
██
Efter gennemgang af politirapporterne var
det ikke til at sige, om signalregulerede
kryds, hvor lette trafikanter holdes uden for
signalreguleringen, har en lavere eller højere frekvens af ulykker end andre signalregulerede kryds.
Der gennemførtes derfor videooptagelser af trafikantadfærden i 8 kryds, hvor cyklister på forskellig vis er holdt uden for signalreguleringen samt i et tilsvarende antal
referencekryds. Samlet set konkluderes, at
der ikke konstateredes en dokumenterbar
forskel i sikkerhedsniveauet for lette trafikanter, hvor disse var holdt uden for signal-
reguleringen i stedet for ikke at være det.
Projektet er nærmere beskrevet i en rapport, der findes på vejregler.lovportaler.dk
Cyklisters forhold i kryds med
pilfaser
I signalregulerede kryds med en simpel
2-faset regulering afventer venstresvingende cyklister, at fasen for den retning,
hvorfra de kommer, skal afslutte. Når der
ikke kommer flere ligeudkørende biler herfra, eller faseskiftet er igangsat, kan venstresvinget fuldføres.
Anderledes forholder det sig i kryds
med pilfaser. Hvis cyklister har samme
opfattelse af situationen som ved en 2-faset regulering, vil de køre frem netop som
pilfasen for de venstresvingende starter.
Dette vil kunne give anledning til venstresvingende bilers påkørsel af cyklister, der
kører frem i god tro.
Formålet med FUD-projektet var at undersøge, hvorvidt uheldsniveauet for venstresvingende cyklister er højere i kryds
med pilfaser (almindelig 'eftergrønt' og
separatreguleret venstresving) end i kryds
uden pilfaser.
Efter gennemgang af politirapporterne
vurderedes den pågældende type af uheld
at være så sjældne, at det vurderedes, at
det ikke ville være hensigtsmæssigt at undersøge problemstillingen yderligere inden
for de givne rammer. Projektet er nærmere
beskrevet i en rapport, der findes på vejregler.lovportaler.dk
Kommunikation mellem
køretøjer og trafiksignalanlæg
Gennem de seneste 15 - 20 år har forskellige vejbestyrelser og trafikselskaber i
Danmark eksperimenteret med kooperative systemer, der omfatter kommunikation
mellem køretøjer og vejinfrastrukturen i
forbindelse med busprioritering i signalregulerede kryds.
Baseret på de gjorte erfaringer er Vejdirektoratet nu klar med en vejregelhåndbog, der beskriver et tidssvarende koncept
for, hvordan der kan kommunikeres mellem flere forskellige køretøjssystemer og
signalsystemer. Det kan være med til at
sikre større leverandøruafhængighed, og
at kommunikationsudstyr i hhv. signalanlæg og køretøjer kan ensartes på tværs af
vejbestyrelser.
Håndbogen beskriver bl.a. de typer af
data, der kan være behov for at udveksle,
når trafiksignalanlæg skal prioritere flere
forskellige typer af køretøjer, herunder busser, letbanekøretøjer, udrykningskøretøjer,
tunge køretøjer, cyklister m.v.
Håndbogen beskriver også et tidssvarende systemkoncept baseret på automatiseret kommunikation mellem centralenheder i hhv. vejbestyrelse, signalsystemer og
i transportsystemer. Desuden er givet en
grænsefladebeskrivelse samt funktionelle
og tekniske specifikationer for den kommunikation, der per erfaring er behov for i
prioriteringssystemer.
Håndbogen har været i høring i 2014
og ventes primo 2015 at blive tilgængelig
i en opdateret version på vejregler.lovportaler.dk.
Indsamling, behandling og
præsentation af rejsetidsdata
Indsamling, behandling og præsentation af
rejsetidsdata får en stadigt øget aktualitet
for vejbestyrelserne. Stadigt flere vejbestyrelser ønsker at anvende rejsetidsdata
til brug for planlægning og trafikledelse og
stadigt flere vejbestyrelser arbejder med
trafikledelsesplaner for deres overordnede
vejnet, hvor de omfattede vejstrækninger
suppleres med indikatorer for fremkommeligheden for forskellige transportformer.
Vejdirektoratet har derfor igangsat udarbejdelse af en håndbog i indsamling, behandling og præsentation af rejsetidsdata.
Håndbogen skal anvise metoder til at opnå
sammenlignelig information til brug for
planlægning og trafikinformation for trafikanterne.
I håndbogen beskrives bl.a., hvordan
data om rejsetid kan registreres ved brug
af spoler, nummerpladegenkendelse, GPS,
Bluetooth o.l. Desuden beskrives, hvordan
man bør behandle hhv. realtidsdata og statistiske data baseret på store datamængder – og hvordan den resulterende information kan præsenteres i forbindelse med
visning af trængsel, rejsetider, hastigheder,
regularitet, trafikmængder i vejnet og knudepunkter.
Håndbogen ventes udgivet i en høringsversion i 2015 på vejregler.lovportaler.
dk
fikområdet har i årevis savnet anvisninger
på og krav til, hvordan detektorer bør etableres.
Som supplement til serien af udbudsforskrifter for trafikledelsessystemer har
Vejdirektoratet derfor valgt af få udarbejdet
en udbudsforskrift med vejledning for etablering af detektorspoler. Udbudsforskriften
skal sikre, at implementeringen kan ske
efter ensartede og anderkendte metoder.
Vejledningen skal anvise, hvordan de rette
krav kan stilles ved brug af udbudsforskriften.
Udbudsforskriften ventes klar til brug
på vejregler.lovportaler.dk i 2015. I vejregelserien 'Trafikledelsessystemer' findes
desuden håndbogen 'Detektorer for trafikregistrering', 1. dec. 2012, der ikke er en
vejledning i detailprojektering af detektorer,
men beskriver de mest anvendte teknologier og nogle af disses anvendelser.
Vejregelgruppen 'IT på vej's
fagområde omfatter:
Trafikledelsessystemer, herunder delsystemer til:
automatiseret detektering af trafik-, vej-, vejr- og miljøforhold og
omsætning heraf til data
personbaseret indberetning af
data om trafik-, vej-, vejr- og miljøforhold
datatransmission
behandling af data om trafik-,
vej-, vejr- og miljøforhold
trafikinformation
trafikregulering
planlægning
styring, regulering og overvågning
af systemer.
██
██
██
██
██
██
██
██
Aktiviteter med relation til trafikledelsessystemer, der omfatter:
målsætning
problemformulering problemanalyser
førevaluering og valg af problemløsning
projektering
udbud
implementering
systemteknisk drift og beredskab
trafikal drift
trafikteknisk drift
evaluering
██
██
██
██
██
Udbudsforskrift for etablering
af detektorspoler
Fokus på fremkommelighed og optimering
af trafiksignalanlæg stiller krav til pålidelig
implementering af detektorer. Vej- og tra-
██
██
██
██
██
TRAFIK & VEJE • 2015 MARTS
45
Udbudsforskrifter for drift
og vedligeholdelse af
trafikledelsessystemer
Udbudsforskrifter for systemteknisk drift
og vedligeholdelse af henholdsvis trafiksignalanlæg og trafikledelsessystemer med
variable vejtavler efterspørges af stadigt
flere vejbestyrelser.
Vejdirektoratet har derfor også valgt af
få udarbejdet sådanne udbudsforskrifter
med tilhørende vejledninger. Forskrifterne
m.v. skal bl.a. lette udbudsprocessen, definere genkendelige krav og vejlede omkring
passende krav til drift og vedligeholdelse af
forskellige typer af materiel.
Udbudsforskrifterne baseres på vejregler for vejsignaler og for variable vejtavler, afmærkningsbekendtgørelserne
samt udbudsforskrifterne for etablering af
henholdsvis trafiksignalanlæg og variable
vejtavler, der blev udgivet primo 2014. De
nye udbudsforskrifter ventes tilgængelige
på vejregler.lovportaler.dk i 2015.
4 nye håndbøger om
trafiksignaler
Vejregelgruppen planlægger i øjeblikket at
udarbejde udkast til 4 håndbøger om trafiksignaler i 2015:
Håndbog i 'Trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg'
██
██
██
██
Håndbog i 'Etablering af åben grænseflade mellem ITS og SRO-systemer'
Håndbog i 'Brug af vejsignaler'
Håndbog i 'Projektering af trafiksignaler'
Håndbogen i 'Trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg' skal omfatte gode råd om overvågning og optimering af trafikafviklingen
i signalregulerede kryds. F.eks. hvilke opgaver der kan være fordelagtige at udbyde
til hhv. rådgivere og leverandører, og hvilke
krav der bør stilles til dokumentation af optimering af signalregulering.
Håndbogen i 'Etablering af åben grænseflade mellem ITS og SRO-systemer'
ventes udarbejdet med hovedvægt på signalanlæg. Danske vejbestyrelser anvender
generelt ikke åbne grænseflader for kommunikation mellem trafikledelsessystemer
i marken, herunder trafiksignalanlæg og
centrale Styrings-, Regulerings- og Overvågningsanlæg (SRO-anlæg). Det betyder,
at en leverandør af et SRO-anlæg ofte har
en monopollignende rolle, når udstyr skal
etableres i marken. Håndbogen skal udarbejdes med vægt på problemstillinger og
løsningsmuligheder.
Den foreliggende håndbog om 'Vejsignaler' har fokus på regulering af trafikanternes adfærd – og hele processen fra
planlægning, implementering og drift af
vejsignaler. Håndbogen er omfattende og
vurderes at være relativt uoverskuelig.
Den nye håndbog i 'Brug af vejsignaler' vil omfatte en samlet vejledning til alle
tekster vedrørende afmærkningsbekendtgørelser med relation til vejsignaler – og
erstatte tilsvarende dele af håndbogen
'Vejsignaler', der samtidigt opdateres, omstruktureres og slankes tilsvarende i en ny
håndbog 'Projektering af trafiksignaler'.
2 nye håndbøger om variable
vejtavler
Den foreliggende håndbog om 'Variable
Vejtavler' har ligeledes fokus på regulering
af trafikanternes adfærd – og hele processen planlægning, implementering og drift
af vejsignaler. Også denne håndbog er
vurderet at være for omfattende og relativt
uoverskuelig.
Den nye håndbog i 'Brug af variable
vejtavler' vil omfatte en samlet vejledning
til alle tekster vedrørende afmærkningsbekendtgørelser med relation til variable
vejtavler – og erstatte tilsvarende dele af
håndbogen 'Vejtavler', der ligeledes opdateres, omstruktureres og slankes tilsvarende i en ny håndbog 'Projektering af variable vejtavler'.
█
HÅND
BO
VEJSIG
G
ANLÆ
G
VEJLE
DN
ING
VARIA
BLE V
D
EJTAV
U DB U
HÅ N D
B
VARIAOG
BLE V
ANLÆ
G OG
EJTAV
PLAN
LER
LÆGN
IN
G
DECEM
BER 20
13
46 TRAFIK & VEJE • 2015 MARTS
DECEM
BER 20
13
LER –
DECEM
BER 20
VEJL.
NALE
R
OG P
LANLÆ
13
GNIN
G