læs om
bipsnyt 1:15 læs om: 6 14 19 30 resultater fra BIM Survey bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål generalforsamling 2015 ny software: Dynamo indhold vil du være med til at udpege bips’ faglige mål? indhold leder bips nyt 1 : 15 Lars Coling, formand for bips 1 Ny styregruppe I marts har bips udvidet sin styregruppe med en stribe nye ansigter. Med ny energi kommer styregruppen til at fortsætte arbejdet med at prioritere og igangsætte de projekter, som bips’ fora og øvrige medlemskreds foreslår. Styregruppen skal ikke detailplanlægge og kommer ikke til at styre projekter, men skal bevæge sig på et overordnet niveau – have overblik over branchens behov og skabe rød tråd i bips’ udvikling. Med tilgangen af nye personer bliver styregruppens forudsætninger kun bedre. 2 Leder 2 vil du være med til at udpege bips’ faglige mål? Nyt 4 bips ændrer sin organisation 6 BIM Survey 3 bips nyt 1 : 15 Hvor skal vi hen? På bips’ generalforsamling skal vi diskutere tre sammenhængende områder, der bliver vigtige elementer i bips’ udvikling det kommende år. De er en del af den professionalisering af bips, som bestyrelsen det seneste år har arbejdet med under overskriften det nye bips. 2 6 10 nyt værktøj hjælper med at koordinere projektering af glasfacader og -tage cuneco 11 yderligere 4,5 mio. kr. til cuneco 12 STARTprojekter 14 bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål Generalforsamling 19 årsberetning, handlingsplan og resultatopgørelse Cases 28 digitalt byggeri rykker til Slagelse 30 Dynamo kan ændre måden, vi arbejder med modeldata CCS i it 32 ny webservice klassificerer lynhurtigt din Revit-model Udstillerartikler 34 konstruktions-BIM vækker begejstring i NIRAS Aarhus 35 Creo Arkitekter A/S gør dokumenthåndtering smidig 36 Vester Planroom IKT gør det nemt 14 19 28 30 36 bips’ faglige strategi Den nye styregruppes første opgave bliver at formulere bips’ faglige strategi. Det er en helhedsplan for, hvor bips skal lægge kræfterne de næste år. Måske bliver nogle af stik ordene beskrivelsesgenerator, BIM-manual og egenskaber. Det må tiden vise. Heldigvis er styregruppen ikke alene om denne svære opgave. I løbet af foråret og efteråret involverer vi medlemsskaren, bl.a. i forbindelse med generalforsamling og på bips konferencen. Så spørg allerede dig selv nu: Hvor ser du bips bevæge sig hen fagligt? Jeg glæder mig til at høre forskelligartede bidrag til debatten. 3 Mere buildingSMART Et af de punkter, jeg ved kommer til at fylde mere i bips’ virke og i bips’ faglige strategi, er buildingSMART. I løbet af 2014 har bestyrelsen og buildingSMART-forum lagt en ambitiøs plan for, hvordan buildingSMART bliver inddraget bedre – det besluttede generalforsamlingen sidste år. Planen skal nu realiseres. Kort sagt viser den en vej, hvor man ikke tænker enten buildingSMART eller bips, men fremhæver de områder, hvor organisationerne bidrager til hinanden. Det er et sundt perspektiv. Forside: Hejmdal, Kræftens Bekæmpelses nye kræftrådgivning i Århus. Foto: Quintin Lake bips.dk bips nyt 1 : 2015 Oplag: 3.800 Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret. Sekretariat for bips Torben Klitgaard Gunnar Friborg Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Peter Langkilde bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk Sekretariat for cuneco Søren Spile Anne Gram Mette Øbro Jesper Salling Nielsen Kristine Dysgaard Kristian Møller Sørensen Sara Weisdorf Design og grafisk tilrettelæggelse www.FaenoDesign.dk Tryk Rosendahls ISSN 1603-3345 Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll René KjærsgaardNielsen, Julius Nielsen og Søn Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Peer Leth, Troldtekt Iben Koch, Rudersdal Kommune Tekst: Mette Øbro, bips/cuneco bips ændrer sin organisation bips er i gang med en større revision af organisationen og skal bl.a. etablere en ny faglig styregruppe. nyt nyt 4 Krav til den nye organisation bips udvikler nye standarder og værktøjer i samarbejde med brugerne. Udviklingen gennemføres via: en række faglige fora, der formulerer branchens behov en styregruppe, der bestemmer hvilke projekter, som skal igangsættes ad hoc nedsatte projektgrupper, som gennemfører de prioriterede projekter Denne organisering er diskuteret igennem 2014 med bips’ bestyrelse og med brugerne. Konklusionen er samstemmigt, at rammerne for organisationen i sig selv er god nok, men skal justeres på en række punkter for at sikre: at beslutningsniveauerne holdes adskilt at foraene bliver hørt i prioriteringen af projekter en mere effektiv prioritering og projekteksekvering På baggrund af disse ønsker har bestyrelsen nu tegnet rammerne for den nye organisation. Nedenfor kan du læse om de enkelte elementer i den nye organisation. Bestyrelsen Bestyrelsen er foreningens øverste, ansvarlige ledelse og skal godkende forretningsstrategi, produktstrategi, regnskab og budget samt styregruppemedlemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges på bips’ generalforsamling. Som en ny regel kan bestyrelsesmedlemmer ikke deltage i andre af bips’ organer. Advisory Board Advisory boardet består af repræsentanter fra byggeriets organisationer, der giver sparring til bestyrelsen vedr. branchens behov og samspillet med det politiske system. Faglig styregruppe Den faglige styregruppe har det overordnede, faglige ansvar for bips’ værktøjer. Styregruppen skal udarbejde produktstrategi, sikre den faglige sammenhæng på tværs af værktøjsområder, prioritere projekter og ressourcer samt godkende projektbeskrivelser, projektbemanding og den faglige kvalitet af resultaterne. Den nye, faglige styregruppes første opgave bliver at udarbejde bips’ faglige strategi, der tegner rammerne for, hvor bips skal hen, og hvilke værktøjer der skal udvikles. Alle forslag til projekter skal fremover bedømmes i lyset af denne faglige strategi. Den faglige styregruppe består af formændene fra de enkelte fora samt en buildingSMART-repræsentant fra det internationale udvalg. Gruppen suppleres for at opnå den fornødne bredde i hele branchens leverancekæde, lige fra bygherrer over arkitekter og ingeniører til udførende og materialevirksomheder – ligesom det skal sikres, at både byggeri, drift og anlæg er dækket. Internationalt udvalg Det internationale udvalg koordinerer bips’ internationale aktiviteter og standardiseringsarbejde. Udvalget refererer til den faglige styregruppe og har 2-3 medlemmer, bl.a. en buildingSMART-repræsentant. Fora Foraene identificerer branchens behov inden for de enkelte faglige områder og formulerer projektidéer, som indstilles til den faglige styregruppe. 5 DEN N YE, FAGLIGE ST YR EGR UPPE H A R PR . 1 . M A RTS 2 01 5 F LG. MEDL EMMER : Morten Alsdorf, NCC (formand) Jørgen Emborg, COWI Bent Feddersen, Rambøll Michael Porskjær, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma Mads Valentin, Arkitema Michael Schou, White Markus Lampe, DTU Campus Service Bryan Morillo Karlqvist, Hillerød Kommune Allan Løvgreen, Kemp & Lauritzen Christian-Steen Wittrup, Hilti Danmark Jan Karlshøj, DTU Byg Ønsker du at deltage aktivt i udviklingen af bips’ projekter, kan du henvende dig til bips’ sekretariat. Alle ledige pladser i fora og projektgrupper slås op på bips.dk. Der vil fremover være følgende fora: Beskrivelsesforum Bygningsmodel Design forum (teknik) Bygningsmodel Management forum (proces) Bygherre/driftsherreforum Udførelsesforum Anlæg (oprettes sommer 2015) For at integrere buildingSMART bedre i bips, som det blev efterspurgt på generalforsamlingen i 2014, nedlægges det selvstændige buildingSMART forum, og deltagerne indgår i stedet i de to Bygningsmodelfora. buildingSMART-vinklen skal desuden inddrages i de øvrige foras arbejde. Et forum har en række faste deltagere, der som noget nyt får mulighed for at invitere gæster med på de enkelte møder, så flere brugere kan få indblik i og bidrage til foraenes diskussion. Formanden for det enkelte forum er automatisk medlem af den faglige styregruppe og kan således begrunde forummets projektideer, når de behandles i styregruppen. Projektgrupper Når et projekt er vedtaget af den faglige styregruppe, nedsættes en projektgruppe med kompetente kræfter fra branchen. Alle projektopgaver annonceres på bips.dk. Sekretariat Sekretariatet understøtter medlemsorganisationen i alle led af projektudviklingen, lige fra idéudarbejdelsen over projektbeskrivelse, rekruttering og projektstyring til kvalitetssikring, formidling og udvikling af værktøjer. Sekretariatet sikrer således koordinationen på tværs af fora, styregruppe, bestyrelse og projektgrupper. bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 På generalforsamlingen sidste år blev der vedtaget en række vedtægtsændringer, som peger frem mod ’det ny bips.’ Den 1. januar indførte vi en ny abonnementsmodel, som gør det mere fleksibelt at blive medlem og abonnere på værktøjerne. Nu er tiden kommet til også at tilpasse organisationen, så den bliver mere lydhør over for medlemmernes behov, mere effektiv og bedre koordineret. Tekst: Mette Øbro, bips/cuneco BIM Survey 2014: BIM er besværet værd Ny undersøgelse viser, at branchen støt og roligt er ved at tage BIM til sig. Mange anvender BIM med succes, og endnu flere ser BIM som fremtidens måde at håndtere projektinformation. Mange bygherrer tør ikke sige højt, at de ikke forstår, hvad BIM går ud på. BIM har ikke minimeret vores omkostninger, men har frigjort ressourcer til det, vi helst vil bruge dem på, nemlig arkitektonisk bearbejdning af projekterne. nyt nyt 6 Undersøgelsen er besvaret af 189 deltagere fra bips’ netværk, og svarene indikerer, at det især er den digitale elite, som har valgt at besvare. Resultaterne er således næppe repræsentative for branchen som helhed, men giver et godt indtryk af, hvor frontløberne befinder sig lige nu. BIM er på vej frem Deltagerne kommer fra hele byggeriets værdikæde og repræsenterer alle virksomhedsstørrelser. Resultaterne viser klart, at branchen har taget BIM til sig: 97% har hørt om BIM, og 71% af deltagerne arbejder i virksomheder, der anvender BIM på nogle, størstedelen eller alle projekter. Herudover anvender 11% BIM på enkelte projekter, mens kun 16% slet ikke anvender BIM. BIM kan defineres på forskellige måder, men forbindes hos langt de fleste af deltagerne med kobling af information til objekterne i modellen (fx egenskaber og beskrivelser) og med samarbejde på tværs af fag. Deltagerne har en helt gennemgående forventning om, at de vil arbejde endnu mere med BIM i fremtiden: 2/3 af de deltagere, som i dag arbejder med BIM, vurderer, at deres virksomhed om 5 år vil anvende BIM på samtlige projekter. Blandt de deltagere, som ikke arbejder med BIM, vurderer samme andel, at deres virksomhed om 5 år vil anvende BIM på nogle, størstedelen eller samtlige projekter. Avanceret brug af modeller Deltagerne i undersøgelsen arbejder relativt avanceret med deres bygningsmodeller: 86% laver 3D-visualiseringer, 78% udfører kollisionskontrol i samarbejde med andre, 77% trækker mængder ud, og 63% udfører analyser i modellen. Der sker tilsyneladende også en stor udveksling af modeller: 6 ud af 10 har inden for det seneste år anvendt modeller med samarbejdsparter uden for firmaet, og halvdelen har udvekslet modeller vha. åbne standarder. 1/3 har leveret modeller til driften. IFC er ved at bide sig fast IFC synes også at have bidt sig fast: 2/3 af deltagerne anvender IFC – og samme antal møder krav om brugen af IFC. Anvendelsesgraden er omtrent den samme blandt store og små virksomheder. Blandt dem, der anvender IFC, er der ca. 1 ud af 11, som anvender det på alle projekterne i virksomheden, mens 6 ud af 10 anvender det på nogle eller størstedelen af projekterne. BIM fungerer bedre end forventet Deltagerne i undersøgelsen har en meget positiv opfattelse af BIM: Næsten 9 ud af 10 mener, at BIM er fremtidens måde at håndtere projektinformation på. 2/3 mener desuden, at IKT-bekendtgørelsen bør udvides med yderligere krav til BIM og digitalisering. Virksomhedernes BIM-implementering er langt hen ad vejen foretaget med succes: Dette mener 8 ud af 10 deltagere. 7 Figur 1. I hvilket omfang har din virksomhed implementeret BIM på projekterne? bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 bips har i efteråret 2014 gennemført en undersøgelse om brugen af modeller, standarder og BIM blandt danske byggevirksomheder. Undersøgelsen tager afsæt i en international BIM-undersøgelse fra NBS, som er den britiske pendant til bips. Resultaterne skal bidrage til den næste internationale BIM-rapport, som NBS udgiver senere på foråret. Ved ikke, 2% På alle projekter, 15% Har ikke implementeret BIM, 16% På enkelte projekter, 11% På størstedelen af projekterne, 36% På nogle projekter, 20% Figur 2. Hvordan vil du beskrive din virksomheds brug af digitale tegninger/modeller? Vi genererer hovedtegninger (fx plan, snit og opstalt) Vi genererer detaljetegninger (fx 1:5/1:10) Vi genererer 3D-visualiseringer ud fra vores digitale modeller Vi eksporterer information fra vores modeller til åbne formater (fx IFC) Vi trækker mængder ud fra vores digitale modeller Vi udfører kollisionskontrol med vores digitale modeller i samarbejde med andre Vi udfører analyser i vores digitale modeller Vi bruger 3D visualiseringer på byggepladsen Vi genererer priser fra vores digitale modeller (’5D’) Vi genererer tidsplaner fra vores digitale modeller (’4D’) 0 20 På nogle eller alle projekter 40 60 På enkelte projekter 80100% Aldrig Ved ikke Enhver bygge- og anlægsproces er unik i omfang og sammensætning af rådgivere. Nogle gange giver 100% BIM mening – andre gange kan det klares med konventionel CAD-projektering. Iveren efter at implementere BIM som svaret på alt risikerer at gøre mere skade end gavn. Fokus for BIM-udviklingen har de sidste 20-30 år været at producere designmodeller. Fokus bør nu drejes til at producere udførelsesmodeller, der kan anvendes direkte på byggepladsen. nyt nyt 8 Denne artikel rummer hovedkonklusionerne fra en større rapport, som kan hentes på bips.dk. Resultaterne vil indgå i NBS’ internationale BIMrapport, som udkommer senere på foråret. Det eneste område, hvor ikke-brugerne er mere optimistiske end brugerne, er mht. i hvor høj grad, implementeringen kræver ændringer i workflow og procedurer. Undersøgelsen indikerer således, at implementering af BIM kræver store organisatoriske forandringsprocesser og giver gode resultater. BIM er med andre ord besværet værd. Jo større BIM-anvendelse, jo større udbytte Undersøgelsen viser også, at jo mere man anvender BIM, jo mere får man ud af det: De deltagere, hvis virksomhed anvender BIM på alle eller størstedelen af deres projekter, oplever i højere grad, at BIM har en positiv effekt end de deltagere, hvis virksomhed kun anvender BIM på nogle eller enkelte projekter. Dette gælder både i forhold til at minimere omkostninger, øge produktiviteten, forbedre koordinationen af projektinformationen og effektivisere informationsleverancerne. Undersøgelsen bekræfter konklusionen fra en lignende undersøgelse, som Danske Ark gennemførte blandt arkitekter i samme periode, nemlig at små og store virksomheder har de samme muligheder for at implementere BIM med succes. Og at det tilmed går lidt nemmere for de små virksomheder at gennemføre ændringerne. Figur 3. BIM kan opfattes på forskellige måder. I hvor høj grad er du enig eller uenig med følgende udsagn om BIM? BIM er fremtidens måde at håndtere projektinformation i byggeriet BIM kan skabe værdi på byggepladsen Der er behov for yderligere standardisering af BIM-processen Der er behov for at koble bygningsmodeller og beskrivelser bedre sammen Det er vanskeligt at udveksle informationer mellem forskelligt software Informationsmodeller virker kun i det software, de oprindeligt blev lavet i BIM er kun for nybyggeri, ikke for eksisterende byggeri BIM resulterer i ringe arkitektur 0 Barrierer for implementering Undersøgelsen tegner ikke et rosenrødt billede, men viser også barrierer for implementeringen af BIM. Enig 20 40 Hverken eller 60 Uenig 80100% Ved ikke Figur 4. Ud fra din erfaring med BIM/forståelse af BIM, i hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? De primære barrierer, som deltagerne oplever, er: at virksomheden mangler viden at implementeringsprocessen er omkostningsfuld at der mangler samarbejde om BIM at man ikke oplever krav fra samarbejdspartnerne, eller at virksomhedens projekter er ’for små’ til BIM Deltagerne peger desuden på en række forbedringsbehov, bl.a.: yderligere standardisering af BIM-processen et fælles objektbibliotek med standardiserede objekter mere brugbare objekter fra materiale leverandørerne en bedre kobling mellem bygningsmodeller og beskrivelser 9 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 Det er bemærkelsesværdigt, at de deltagere, hvis virksomhed har implementeret BIM, ser mere positivt på BIMs fordele end dem, hvis virksomheder ikke har. BIM-brugerne er således mere optimistiske mht. BIMs evne til at øge produktiviteten, skabe konkurrencefordele og forbedre koordinationen af projektinformationer. BIM synes altså at være bedre end sit rygte. Implementeringen af BIM kræver ændringer i vores workflow og procedurer BIM forbedrer vores koordinering af projektinformationer Vi oplever, at vores kunder i stigende grad stiller krav om brug af BIM BIM forbedrer vores visualiseringer BIM effektiviserer informationsleverancerne i løbet af byggeprocessen BIM øger vores produktivitet BIM giver vores virksomhed en konkurrencefordel Vi oplever, at entreprenørerne i stigende grad efterspørger BIM BIM minimerer virksomhedens omkostninger Jeg ville foretrække, at vi IKKE implementerede BIM 0 20 40 60 Enigheden blandt deltagere, der har implementeret BIM Enigheden blandt deltagere, der ikke har implementeret BIM 80100% Tekst: Stig Neumann, bips Illustration: Rambøll Tekst: Stig Neumann, bips nyt værktøj til projektering af glasfacader og -tage A114 koordinerer projekteringen af glasfacader og -tage mellem rådgivere, materialeproducenter og udførende. A114 er en søster til A113 der i 10 år har hjulpet med det samme på betonområdet. yderligere 4,5 mio. kr. til cuneco Ekstrabevillingen skal bl.a. bruges til apps, der gør det lettere at bruge CCS. cuneco nyt 10 Det vil sige, at A114 definerer en række standardmodeller for, hvordan man fordeler projekteringsydelser og ansvar mellem rådgivere, materialeproducenter og entreprenører. Så undgår man, at dele af projekteringen falder mellem to stole. Med en håndfuld standardmodeller for, hvordan projekteringen fordeles, får man et ensartet aftalegrundlag fra sag til sag. Som noget nyt bliver CCSinformationsniveauerne anvendt til at angive, hvilke informationer parterne kan forvente at modtage. bips modtog før årsskiftet tilsagn om yderligere 4,5 mio. kr. i fondsmidler, som skal bruges til at bygge oven på cunecoresultaterne og bidrage til deres udbredelse. Høringsudgaven af A114 blev behandlet på en åben workshop tidligere på året og udkommer i andet kvartal 2015. Alle, der abonnerer på bips’ grundpakke, får adgang til A114. bips’ ledelse har udpeget tre indsatsområder for ekstra bevillingen: Hvad skal pengene bruges til? 1 EGEN S K ABER Der indgår mange discipliner i arbejdet med glasfacader Arkitektur Statik og samspil med den hovedbærende konstruktion Tæthed (vand- og lufttæthed) Fugt og kondens Indeklima og energi Lys Lyd Brand og brandventilation Indbrudssikring Konstruktive forhold, herunder montageforhold Drift og vedligehold (fx pudsegondoler) og -tage. bips udgiver et værktøj, der hjælper med at opdele projekteringen mellem rådgivere, entreprenører og materialeproducenter. cuneco-projektet har udviklet strukturen for, hvordan man beskriver egenskaber for objekter som bygningsdele, rum og bygværker. For en del af ekstrabevillingen udmønter bips/cuneco de konkrete egenskaber, der er nødvendige for en række opgaver: Energiberegning, aflevering af data til drift, mangelregistrering og søgning på byggevarers produktdata. Arbejdet tager bl.a. afsæt i buildingSMARTs standarder (IFC og IDM) og i CEmærkningsordningen. 11 ”For en del af ekstrabevillingen udmønter vi de konkrete egenskaber, der er nødvendige for en række opgaver.” 2 OBJEKTBIBLIOTEKER En del af Der findes ingen dansk standard for, hvordan man opbygger objektbiblioteker. En del af ekstrabevillingen skal bruges på at udvikle en sådan standard. Arbejdet baseres på udenlandske standarder på området. bevillingen går til at udvikle tre nye CCS-apps. APPS 3 En del af ekstrabevillingen går til udvikling af CCS-apps: En app, der lader brugeren koble informationsniveauer til objekterne i et givent projekt, så han kan beskrive objekternes respektive informationsniveau fordelt på projektets faser. En app, der har form af et kartotek over almindelige bygningsdelstyper beskrevet med CCS egenskaber og CCS klassifikation. Og endelig en app, der kan anvendes af bygherrer, rådgivere og udførende til at opbygge og læse digitale tilbudslister i henhold til cunecos standard på området. Den europæiske regionalfond og Danmarks Vækstråd har bevilget de supplerende midler. DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 A114 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af glasfacader og –tage er et nyt værktøj fra bips. Det følger samme principper og struktur, som A113 benytter på beton-området. Tekst: Stig Neumann, bips Foto: Sweco Architects STARTprojekter NYE STA RT PROJ EKT ER CCS bliver i øjeblikket udbredt til branchen gennem de såkaldte STARTprojekter, hvor en række virksomheder får støtte til at implementere CCS. 23 virksomheder er involveret i de i alt 15 STARTprojekter. Her kan du læse om erfaringerne fra et afsluttet STARTprojekt og om indholdet af 4 nye STARTprojekter. Afsluttet STARTprojekt bips nyt 1 : 15 Sweco Architects har, fordi bygherren krævede det, brugt CCS til at klassificere bygningsdelene i udbudsmaterialet til bostedet Dianalund. Et projekt med en entreprisesum på 20 mio. kr. RUBOW arkitekter modtager undervisning, så de kan bruge CCS klassifikation på Ny Retspsykiatri Sct. Hans i dispositionsforslag og hovedprojekt og på sigt på virksomhedens andre projekter. Katrine Rose, der var ansvarlig for CCS-arbejdet, anbefaler, at man automatiserer klassifikationen. Hun brugte programmet Spine, som er et plugin til Revit. Det tog hende en enkelt arbejdsdag at klassificere og typeinddele (identificere) modellens objekter. ”Man bliver overrasket over, at det går så hurtigt og nemt at kode modellen,” siger hun og fortæller, at ingeniørrådgiverne klassificerede manuelt, og at det var væsentlig mere besværligt. Katrine Rose anbefaler desuden, at man bliver enig med bygherren om, hvor detaljeret klassifikationen og typeinddelingen skal være. Sweco opererede med omkring 100 typer, men uden på forhånd at have aftalt niveauet med bygherren. På samme måde bør man aftale, om CCS-koderne blot skal indgå i modellen, eller om de også skal optræde på beskrivelser og tilbudslister. Det valgte Sweco, men på eget initiativ, for det var ikke aftalt på forhånd. Katrine Rose vurderer, at Sweco er et skridt foran andre arkitektvirksomheder, der ikke har prøvet CCS endnu. Det kan spille en rolle, hvis en kommende bygherre kræver CCS. Hun forventer dog ikke, at Sweco vil bruge CCS af egen drift, for hun oplever ikke, at hun med den nuværende version af CCS kan løse opgaver, hun ikke kunne løse tidligere. ”CCS’ fordel er, at man kan tale om samme objekt hele vejen igennem projektet, og så hjælper det ikke, hvis man er det eneste led, der bruger det,” siger hun. schmidt/ hammer/lassen architects stifter bekendtskab med CCS måleregler, sammenholder dem med andre måleregler og vurderer deres anvendelsesmuligheder i Revit. Katrine Rose fra Sweco Architects var ansvarlig for CCS-arbejdet på et projekt til 20 mio. kr. Hun anbefaler, at man automatiserer klassifikationen, fx med Revit-plugin’et Spine. Sigma Estimates uddanner medarbejdere i CCS med henblik på at implementere CCS i Sigma Estimates software. SE MERE PÅ CUNECO.DK/ START 13 bips nyt 1 : 15 12 cuneco cuneco Hillerød Kommune uddanner alle medarbejdere i Ejendomme og Drift & Service i anvendelsen af CCS og implementeringen af CCS i praksis – fra kontrakter til it-systemer. Tekst: Stig Neumann Foto: Peter Troest bips-direktør besvarer kritiske spørgsmål Er bips blevet mere forretning end forening? Og kan CCS klassifikation egentlig mere end andre klassifikationssystemer? bips’ adm. direktør Torben Klitgaard svarer på kritiske spørgsmål i anledning af, at cuneco-projektet snart er slut. cuneco og snart afsluttet, og i den anledning har bips nyt bedt Thomas Graabæk (t.v.) og Stig Brinck om at stille kritiske spørgsmål. cuneco cuneco 14 TG: Var SfB dødt på det tidspunkt? BI PS FI K HI S TO RI S K STORT UDVI KLI N GS PROJE KT I 2011 fik bips bevilget 67 mio. kr. til et 4-årigt projekt, der skulle udvikle en infrastruktur til udveksling af byggeriets informationer. Projektet blev døbt cuneco og skulle udvikle CCS, som har fire ben: klassifikation, egenskaber, opmålingsregler og informationsniveauer. Flere delprojekter blev forsinket, men nu foreligger hovedparten af resultaterne. Er der brug for et nyt klassifikationssystem? SBR: Klassifikation er en central del af CCS. Men er klassifikation det, branchen har efterspurgt? Der findes jo allerede andre klassifikationssystemer. TK: Det hurtige svar er, at klassifikation var en del af opdraget. bips vandt en konkurrencepakke, der blev udbudt i 2007 og gik på at gøre byggeriet effektivt gennem en ny digital infrastruktur. TK: Nej, det var det ikke. Men man spurgte sig selv, om det, vi havde på det tidspunkt, var tilstrækkeligt. Og man fandt frem til, at SfB ikke var tænkt ind i en objektorienteret verden og ikke var understøttet af softwaren. Og så lød opdraget desuden, at vi skulle lave noget, der går på tværs af alle led i byggeriets værdikæde, ikke kun for arkitekten eller ingeniøren. TG: Er det ikke en sovepude at sige, at CCS ikke er kommunikeret godt nok? Jeg er ikke sikker på, at CCS, som det er faldet ud, er det rigtige svar på branchens behov. Er det fx vigtigt, at mennesker kan forstå klassifikationskoderne, eller skulle man hellere have udviklet et mere it-båret system? SBR: Var det så et godt opdrag? Er det bips’ opfattelse, at klassifikation er centralt? TK: Fair nok, den holdning skal du selvfølgelig have lov til at have. Jeg har en tro på, at det er det rigtige, men jeg kan ikke garantere det. Jeg er ikke skråsikker på, at vi har ramt plet på alt. Som noget nyt har vi med CCS skullet sikre, at der er midler til vedligeholdelse og til drift. Det vil sige, at når CCS bliver revideret, kan det slå igennem i hele branchen. Med SfB er der ikke midler til en central videreudvikling, så når en virksomhed tilpasser SfB, når det ikke videre. TK: Vi er alle sammen enige om, at branchen skal løftes og udviklet mod større effektivitet og produktivitet. Man kan spørge sig selv, om vi har indfriet det nu. Vi er i hvert fald på vej – det bekræfter de projekter, der allerede er i gang. Om 12 eller 18 måneder er vi tættere på. TG: Kunne man så ikke lige så godt have brugt OmniClass, en unik ID eller IFC’s klassifikationssystem? Noget, der fandtes i forvejen. Vil branchen bruge CCS? TG: Har I set nogen, der har kastet sig over CCS? Jeg har kun mødt folk, der ærgrer sig over at have fået krav om CCS. De har kun brugt CCS for at honorere kravet og er gået i gang med CCS til allersidst. TK: Man forsøgte at tilpasse nogle af de systemer til danske forhold. Der blev lavet nogle rapporter i 2007-8, og som jeg husker det, konkluderede de, at det ville være et meget stort arbejde at omforme OmniClass til danske forhold. Hvad så med IFC? I min forståelse kan CCS og IFC supplere hinanden. Det er ikke enten-eller. TG: Hvorfor har I lavet et system, hvor mennesker skal lægge klassifikationskoder på manuelt, i stedet for at softwaren gør det? For mig at se, er det gammeldags. TK: Hvis der allerede var et it-system, der kunne lægge koder på automatisk, havde vi givetvis også taget det. Det var der ikke. Vi har bygget CCS op på en måde, så det kan implementeres i den eksisterende software og i nye apps. SBR: Forskellige aktører og fag har forskellige klassifikationsbehov. Når cuneco har lavet ét system, som alle skal kunne bruge, har I så lavet et system, der ikke passer nogen direkte? Hvor fra kommer tanken om ét system, som alt drejer sig om? TK: Én ting er det tekniske resultat, noget andet er kommunikationen. Vi har ikke været gode nok til at vise, hvorfor man skal bruge CCS, og hvordan man skal gøre. Og jeg erkender, at vi indtil nu ikke har leveret cases, der klart viser forretningspotentialet i CCS. Men man må også huske, at i alle brancher er inkubationstiden for nye måder at tænke på lang. Det er først nu, vi for alvor skal ud og møde branchen med CCS. Vi afprøvede CCS på Gødstrup-sygehuset, men set i bakspejlet var CCS-udviklingen på det tidspunkt ikke nået langt nok, og Gødstrup-konsortiet mødte problemer med CCS. Nu bliver CCS afprøvet i en række STARTprojekter, og her oplever vi, at de er mere selvkørende end Gødstrup, fordi CCS nu er mere veludviklet. Vi oplever, at mange brugere synes, at CCS er logisk og nemt at arbejde med, og at det skaber struktur i projekterne. Hvad bliver CCS’ rolle i bips fremover? SBR: Hvor centralt vil CCS i fremtiden være i bips sammenlignet med andre bips-værktøjer som Tegningsstandarderne og Lagstrukturen? Vil CCS være kronjuvelen? TK: Det er vigtigt at sige, at CCS ikke bare er streng klassifikation, som vi indtil nu har talt om. Når det er sagt, så er CCS i mit hoved et centralt værktøj, og det kommer til at smitte af på andre bips-værktøjer. bips’ beskrivelsesforum arbejder i sin handlingsplanen med et databasebaseret beskrivelsesværktøj. Der forventer jeg, at vi kommer til at skele til CCS. Vi laver lige nu et en faglig strategi for, hvor bips skal hen, og CCS er også en del af den. Min vision er, at bips sammen med IFC kan understøtte strukturering og udveksling af informationer mellem bygningsmodeller, beskrivelser, tegninger og tilbudslister. Det er for tidligt at sige, præcis hvilken rolle CCS får i den cirkel, men jeg er sikker på at CCS vil indgå centralt. Forening eller forretning? TG: Ser du, at bips med CCS har et produkt, der skal generere den højst mulige omsætning? Eller ser du bips som en medlemsorganisation, der skal understøtte medlemmernes behov? 15 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 bips nyt har bedt to mænd, der ikke er bange for at engagere sig i debatten, om at agere djævlens advokat og spørge kritisk ind til cuneco-projektet: Ingeniør Stig Brinck (SBR), NIRAS og arkitekt Thomas Graabæk (TG), BIM Equity, der til sammen har knap 30 års erfaring med CAD og BIM. bips’ adm. direktør Torben Klitgaard (TK) svarer. TK: Klassifikation er kun at sætte ”små kort” på objekterne, så man kan skille dem fra hinanden. Det er et spørgsmål om at finde orden i et komplekst byggeri. Opdraget fra bevillingsgiverne var, at cuneco skulle lave et system, som hele byggeriets værdikæde fra programmering til drift kan bruge. Jeg kan ikke svare på, om CCS, som det ser ud nu, er 67 mio. kr. værd, men jeg synes, det er et rigtig godt bud på det, vi blev bedt om: Nemlig at lave en struktur, der kan bruges af alle parter i en branche, der bliver mere og mere datatung. cuneco cuneco 16 TG: Kommer I til at kigge strategisk på, om bips kan få større succes med CCS og få solgt noget mere ved at binde CCS sammen med beskrivelserne, som I ved, folk vil have? På samme måde som virksomheder bundter deres produkter. TK: Præcis som i alle virksomheder bundter vi produkter. Vi er en forening, men har til fælles med virksomheder, at vi understøtter vi behov. bips har en unik position og forretningsmodel, fordi brugerne først definerer behovet, så udvikler værktøjet og siden anvender det. Det ville private virksomheder sukke efter. TG: Med cuneco har bips fremstået mere som en virksomhed sammenlignet med bips som medlemsorganisation – som vi kendte det før cuneco. bips er blevet professionaliseret. Kommer den udvikling til fortsat at præge bips? TK: Ja, bips er blevet professionaliseret. bips er tidligere blevet kritiseret for at sætte projekter i gang uden reelle behov. Og for at projekterne blev forsinket og blev dyrere end budgetteret. Vi kan ikke have en forening, man ikke kan stole på, så der skal en professionalisering til i form af tidligere inddragelse, værktøjer i øjenhøjde med brugeren og bedre styring af udviklingen. bips har et lille sekretariat, men langt størstedelen af indtægterne går til at hyre branchens eksperter ind, så vi kan sikre at udviklingen sker i overensstemmelse med medlemmernes behov. Jeg hører nogle gange en dem-og-os-tankegang: At man på den ene side har bips og på den anden side har virksomhederne. Det er ikke sådan, vi skal tænke. Skal bips gå forrest? SBR: Hvorfor er jeg gået fra at sige ”vi” om bips til at sige ”I” om bips? bips har med CCS arbejdet ud fra en foruddefineret idé og ikke ud fra en interesse, der allerede eksisterede hos medlemmerne. Skal bips fremover have en research and development-profil, hvor man går forrest, undersøger branchens behov og bagefter lærer branchen, hvad man har fundet ud af? Eller skal bips opsamle nogle erfaringer, brugerne allerede har gjort sig? TK: Du har ikke historikken med. Typekodningen bygger på mange års erfaringer. Da den blev udviklet, var CCS kun et lille barn med ble på. Det er forståeligt, at virksomhederne i BIM7AA ikke erstatter mange års erfaringer med et så ungt system. bips nyt siger tak til BIM Equity for at lade interviewet foregå i deres nyindrettede TK: bips er en platform, man kan bringe ideer op på med henblik på at udbrede dem. Det, der har virket for én virksomhed bringer man til torvs i bips, som så udbreder det til branchen. TG: Sådan har det været tidligere, men ikke med cuneco. Og det virker som om mønstret bag cunecoudviklingen kommer til at overtage tankegangen i bips? TK: Jeg er sådan set enig i præmissen: At bips er blevet forandret med cuneco. Men vi skal huske på, at omkring 75 virksomheder har været involveret i CCS-udviklingen. Og vi skal huske, at baggrunden for CCS var en omfattende behovsanalyse, hvor vi inddrog 70-80 personer fra alle led i værdikæden til at vurdere behovet for en ny infrastruktur til det digitale samarbejde. Kunne jeg have ønsket mig bedre inddragelse af BIM7AA1) ? Ja! Jeg forstår godt at de på egen hånd gik i gang med at udvikle Typekodningen, for CCS var der ikke på det tidspunkt, jeg ville selv have gjort det samme, hvis jeg var i deres sted. SBR: Det er ikke rigtigt. Dele af BIM7AA var med i CCS-afprøvningen på Gødstrup. De har haft total indsigt i CCS. Når de udvikler Typekodningen, er det et valg om noget andet end CCS. 1) Syv arkitektvirksomheder, der i 2014 udgav klassifikationstabellen BIM7AA-typekodning. Læs mere på bim7aa.dk BIM-biograf. Forsinkelser gør, at der ikke nok erfaringer SBR: Der er brugt anseelig energi på at markedsføre CCS, og mange forstår ideen bag CCS. Men færre forstår at bruge det, måske på grund af de konkrete CCS-resultater. Hvilke dele af CCS er en succes, og hvilke dele skal begraves? TK: Det er for tidligt at sige endnu. Det afhænger 100 % af, hvad branchen vurderer skaber værdi. Ingen behov, ingen værdi, så simpelt er det. Vores erfaringsbase er på det her tidspunkt tyndere, end jeg havde håbet på. Det er den på grund af cunecos forsinkelser. De skyldes, at projektet ikke var klart defineret, da bips vandt projektet, men er blevet det undervejs. Man kan med en lidt plat frase sige, at vi har bygget flyet, mens vi har fløjet det. SBR: Er CCS en helhed, der må bære eller briste som en helhed, eller er det en række delresultater, hvor nogle er lykkedes og andre ikke er lykkedes? TK: Selvfølgelig går vi ind og evaluerer og udvælger, hvilke delresultater der er potentiale i, og hvilke der er mindre potentiale i. Kig fx på STARTprojekterne, hvor der er gode erfaringer med at anvende CCS på en simpel og enkel måde. De erfaringer vil vi bygge massivt videre på. cuneco har ikke leveret det hele endnu TG: Hvilke delresultater er det så? I har brugt 67 mio. kr. plus nogle ekstramidler, og vi har fået klassifikationen. Hvad har vi ellers fået? Og har CCS været de 67 mio. kr. værd? 17 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 TK: De to ting er uadskillelige og hinandens forudsætninger. Hvis ikke bips har engagerede, passionerede medlemmer, så er bips noget helt andet. Men vi kan ikke tiltrække passionerede folk, hvis vi ikke kan tilbyde dem gode rammer for udviklingen, og det koster penge. Er klassifikation det, branchen har efterspurgt? Der findes jo allerede andre klassifikationssystemer. årsberetning 2014 årsrapport cuneco 18 TG: Sker det på brugernes præmisser? Kan man bruge CCS, som man har lyst til? Eller skal man tænke CCS, som bips tænker CCS, for at det rigtig virker? TK: Hvis en samstemmende branche igen og igen siger ’det kan vi ikke bruge’, så kan man ikke forestille sig, at bips insisterer på at køre videre med det. Det, der ikke kan bruges, vil lide en stille død. Personligt tror jeg, at investeringen vil betale sig selv tilbage mange gange, men det skal ses over en længere årrække. SBR: Hvordan vil du måle på branchens udmelding? Er det den faglige styregruppe? TG: Men det har også været et dyrt bud, hvis man husker de udviklingsopgaver, I har påtaget jer, men ikke eller kun delvist er kommet i mål med – egenskaber, informationsniveauer og opmåling. TK: Jeg tror man skal måle det på mikroniveau ved at gå ud i projekter, der har anvendt CCS, og spørge, hvad de mener. STARTprojekterne er det første sted, vi kan tage temperaturen. TK: Vi troede, vi kunne færdiggøre de ting langt hurtigere. Der er de seneste år sket en international udvikling af informationsniveauområdet, og der tror jeg, vi kan bidrage med generelle informationsniveauer, som så suppleres af detaljerede informationsniveauer fordelt på faser. SBR: Hvis man kun skal klassificere, kan CCS bruges, ligesom SfB og DBK kan bruges. Men jeg hører dig sige, at CCS kan mere end bare klassifikation. Der findes bare ikke materiale, der dokumenterer hvordan. På hvilket grundlag skal man træffe valget, om man vil bruge CCS? På egenskabsområdet har der tidligere været en tanke om, at cuneco skulle udvikle en udtømmende database over samtlige byggeriets egenskaber. Heldigvis er vi nu væk fra den tanke. De egenskaber, vi skal stille til rådighed, skal knytte sig til et formål, fx egenskaber til en energiberegning. Det er vi i gang med at udvikle nu. (se s. 11 i dette blad, red.) TK: Vi har som sagt ikke lavet nok materiale endnu, bl.a. fordi udviklingen af CCS ikke gik så hurtigt som planlagt. Men vi vil udgive den slags materiale. Vi er ved at få feedback, og den feedback vil komme ud. SBR: Egenskaber er et væsentligt område. Men vil CCS-egenskaberne blive indlejret i en stor pakke, man skal sige ja til? Ligesom man skal bruge iTunes, hvis man har en iPhone. TK: Jeg ved endnu ikke, i hvilken grad de enkelte dele af CCS ender med at blive bygget sammen, men det er klart, at vi med CCS har skabt en struktur, der er sammenhængende. Om vi så ønsker, at alt skal hænge sammen omkring CCS, det er for tidligt at sige. I løbet af 2015 formulerer vi som sagt en faglig strategi for bips sammen med medlemmerne, og her vil vi tag det spørgsmål op. I øjeblikket har vi eksempelsamlinger og produktblade, men i den kommende periode kommer vi til at lave flere letforståelige brugereksempler, kom-godt-igang-videoer og andet, der kan støtte virksomhedernes første arbejde med CCS. Virksomhedsprofil Foreningen bips har til formål at udvikle og vedligeholde standarder og værktøjer som grundlag for øget produktivitet i byggeri, anlæg og drift; at understøtte implementeringen heraf samt at være videndelingsforum for medlemmerne. Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014 for foreningen bips. Udviklingen af værktøjer foregår i et samspil mellem foreningens virksomheder og sekretariatet. Værktøjer distribueres primært via hjemmesiden med adgang som abonnent. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsens beretning Foreningen bips har i løbet af året arbejdet og udviklet inden for både sine traditionelle værktøjsområder og med større udviklingsprojekter som cuneco og Digitale kompetencer i byggeriet. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Samtidig er der blevet arbejdet strategisk med at lancere ’Det ny bips’. Denne titel dækker over mange nye initiativer i foreningen bips og betyder, at foreningen ved indgangen til 2015 tilbyder sine medlemmer: Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Herlev, den 26. marts 2015 Gratis medlemskab, som også inkluderer personmedlemmer En ny fleksibel abonnementsstruktur, hvor værktøjerne er delt op i en ‘Grundpakke’ og en række ‘Pluspakker’, inkl. muligheden for at abonnere på pakkerne enkeltvist En ny projektorganisation, hvor kortere, mere effektive projektforløb; tidligere brugerinddragelse og høringer, samt øget fokus på værktøjernes værdiskabelse vil være i højsædet Herudover er der i 2014 arbejdet på at integrere buildingSMART området yderligere ind i de øvrige bips aktiviteter. Dette vil betyde øget sammenhæng af buildingSMART elementer i bips værktøjer, samt etablering af et nyt internationalt udvalg, der skal koordinere og styrke alle bips aktiviteter, som har relation til internationalt udviklings- og standardiseringsarbejde. Der har i 2014 primært været fokuseret på at få færdiggjort en række igangværende projekter og på at skabe grundlaget for den fremtidige sammensætning og distribuering af værktøjer på et mere digitalt grundlag – og herunder en bedre integration med de it-værktøjer, der anvendes af byggeriets virksomheder. bips sekretariat Torben Klitgaard Adm. direktør bips sekretariat Gunnar Friborg Torben Klitgaard Søren Spile Helle Petersen Inge Kobberø Anne Gram Stig Neumann Kim Streuli Mette Øbro Kristine Dysgaard Foreningen bips Lyskær 1 2730 Herlev CVR-nr. 27 10 94 89 Hjemstedskommune Herlev Bestyrelse Lars Coling (formand) Niels Ole Karstoft (næstformand) Peer Leth Aksel Frandsen Kristian Hagemann Bent Feddersen Christian Koch René Kjærsgaard-Nielsen Lauritz Rasmussen Iben Koch 19 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 TK: Klassifikation og identifikation, som nu foreligger i en version 1 er en væsentlig del af CCS. Jeg kan ikke svare på, om CCS, som det ser ud nu, er 67 mio. kr. værd, men jeg synes, det er et rigtig godt bud på det, vi blev bedt om: Nemlig at lave en struktur, der kan bruges af alle parter i en branche, der bliver mere og mere datatung. CAD/bygningsmodel-området I 2014 er der på bygningsmodel-området blevet arbejdet med tegningsstandarderne for VVS, El og Bygningsautomatik. Tegningsstandarden for VVS har været i høring hen over sommeren og forventes udgivet i januar 2015. De store udfordringer har været at få cuneco-resultaterne færdige og koordinerede, så disse kunne afprøves og implementeres i virksomhederne i løbet af 2014. Dette er sket i regi af STARTprojekterne, som er en del af formidlingsinitiativet: Digitale kompetencer i byggeriet. I forbindelse med Tegningsstandarden for El samarbejdes nu med KASER, således at KASER standarden indarbejdes i den kommende bips tegningsstandard for El. Denne sendes i høring inden for de første 2 måneder af 2015. Tegningsstandard for bygningsautomatik sendes ligeledes i høring inden for de første 2 måneder af 2015. Til trods for, at en del af byggeriets virksomheder fortsat er ramt af lavkonjunktur, er det lykkedes at fastholde abonnentfremgangen i 2014, og indtægter på kontingent og abonnementer bliver lidt højere end budgetteret. Som det fremgår af årsregnskabet, står foreningen godt rustet til at klare udfordringerne i 2015, og ledelsen anser derfor det samlede resultat som værende tilfredsstillende. Om værktøjs- og aktivitetsområderne Beskrivelsesområdet Beskrivelsesværktøjet udgør i dag et stort og fagligt kvalificeret produkt i bips (ca. 40 arbejdsbeskrivelser), der har en klar og konsistent struktur. Beskrivelsesværktøjet anvendes af ca. 390 virksomheder; primært virksomheder, der anvender det for udarbejdelse af beskrivelser. I 2014 har der været en jævn stigning af udførende virksomheder, der abonnerer på basisbeskrivelserne. En række beskrivelser er færdigrevideret eller klargjort til endelig høring i løbet af 2014: IT-kabling, Sikring, Byggesag, Plan for sikkerhed og sundhed, Ventilation, Træelementer leverance, Træelementer montage, og der er indført renoverings-afsnit i beskrivelser for El og Ventilation samt i Døre, vinduer og porte. Sidstnævnte har været støttet af Renovering 2010 (Grundejernes Investeringsfond og Realdania). Køling, Sprinkling, Beklædninger monterede samt Teknisk isolering udsendes til høring i de første kvartaler af 2015. Derudover er der udarbejdet kravspecifikation for en referencedatabase, der skal håndtere opdateringer af referencer i beskrivelserne, samt gøre det muligt at udtrække lister over disse. Beskrivelsesværktøjet har manglet opdatering på en række områder grundet manglende ressourcer i bips’ sekretariat. Disse udfordringer er nu ved at blive løst via nye ansættelser og yderligere anvendelse af eksterne, faglige redaktører. I 2014 er der gennemført en interviewrunde vedr. Opdeling af bygningsmodeller. Endelig udgivelse af resultatet forventes i februar 2015. Udførelsesområdet U106 Mangelinformation, Anvisning for digital mangelhåndtering og udveksling, blev færdiggjort i 2014. Publikationen fastlægger fælles begreber og datastruktur og har to bilag: En Excelmangelliste og en Xsd-fil med XML-struktur. Anvisningen giver vejledning om digital mangelhåndtering i mangelsystemer, i bygningsmodeller med BCF og i forbindelse med drift. Mod slutningen af året blev der afholdt et velbesøgt seminar om digital mangelinformation. Derudover er der udarbejdet en omfattende analyse af de ud førendes IT-kompetencer og behov. Analysen vil blive anvendt til at tilrettelægge en række kursustilbud til opkvalificering af de udførendes IT- kompetencer. Dels i regi af bips, men også i regi af andre af byggeriets organisationer. Aftaler og kommunikation I 2014 startede revisionsarbejdet med F102 Byggeriets IKT-specifikationer. bips igangsatte et forprojekt for at belyse efter hvilke principper, fremtidens IKT-aftale-værktøj skal fungere. I arbejdet blev brugererfaringer og -ønsker kortlagt med bred inddragelse af byggeriets parter gennem tre sparringsgrupper og workshops med organisationsdeltagelse. I alt deltog op mod 50 personer fra alle byggeriets brancher. A104 Dokumenthåndtering er blevet revideret i 2014 med inddragelse af mange brugerinput og genudgives i starten af 2015 i først en analog og derefter en digitaliseret version indlejret i bips’ redesignede hjemmeside. A104 er dermed det første bips værktøj, der digitaliseres. I 2014 igangsatte bips også i et samarbejde med Dansk Byggeris Alufacadesektion et projekt, som skal skabe et værktøj for Fordeling af projekteringsydelser for Glasfacader og -tage, kort kaldet A114. Projektets løsningsmodel tager udgangspunkt i A113, som er det tilsvarende redskab for Elementer af beton og letklinkerbeton, samt cunecos Informationsniveauer. buildingSMART-forummet har afholdt to netværksmøder i København og Århus, og building SMART Nordic har afholdt seminar om beskrivelser. På bips konferencen fik deltagerne et godt indblik i anvendelsen af IFC og openBIM illustreret i cases fra en række virksomheder. 2014 var også året, hvor generalforsamlingen besluttede, at der skulle lægges en plan for en markant vækst i anvendelsen af buildingSMART elementer i bips’ aktiviteter. Bestyrelsen nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bips’ ledelse og fra buildingSMART-forummet. Arbejdsgruppen har udarbejdet en plan for den øgede integration mellem building SMART-området og bips værktøjer. Planen er godkendt af bestyrelsen og betyder bl.a., at buildingSMART integreres ind i bips’ øvrige fora, oprettelse af et nyt internationalt udvalg, samt at buildingSMART og bips værktøjer i højere grad samtænkes i fremtiden. Den samlede plan for integration mellem buildingSMART og bips værktøjer præsenteres på bips’ generalforsamling til marts 2015. Videncenteret cuneco 2014 har i høj grad stået i færdiggørelsens tegn i cuneco. Året blev indledt med, at cunecos sidste fire høringsworkshops blev afholdt i januar og februar måned. Dette omfattede klassifikation af bygværksanvendelse, klassifikation af ressourcer, tilbudslister, måle- og prissætningsregler samt en samlet opsamling på CCS informationsstruktur med baggrund i projekter vedr. egenskaber og views. De afholdte høringsworkshops blev fulgt op af en behandling af de indkomne høringskommentarer samt udgivelse af færdige resultater i form af bl.a. klassifikationstabeller og produktblade hen over foråret og sommeren 2014. Alle resultater i form af klassifikation og egenskaber er løbende gjort digitalt tilgængelige via cunecoclassification.dk og cuneco apps. I forbindelse med, at den faglige udvikling i cuneco projektet blev afsluttet, blev cunecos styregruppe opløst i marts 2014. Siden er færdiggørelsesarbejdet blevet monitoreret af en gruppe bestående af formanden for cunecos faglige styregruppe samt bips’ formand. Igennem hele 2014 har cuneco været involveret i projektet Digitale kompetencer til byggeriet, der har haft til formål at opkvalificere virksomheder i byggebranchen gennem anvendelse af CCS og diverse it-værktøjer, der implementerer CCS i forhold til byggeriets processer. Derudover har der løbende været afholdt møder med aktører i byggeriet som fx it-leverandører, virksomheder, undervisningsinstitutioner etc. med henblik på at supportere anvendelsen af CCS. Ved udgangen af 2014 fik bips tilsagn om en merbevilling til cuneco projektet til anvendelse frem til 30. juni 2015. Aktiviteterne, der gennemføres inden for rammerne af denne bevilling, vil være rettet mod udvikling af fælles egenskaber, en standard for objektbiblioteker samt en række nærmere specificerede apps. Alt sammen med henblik på yderligere at understøtte værdiskabelsen af CCS i byggeriet. Endelig har 2014 været året, hvor den digitale platform for CCS – CCS-services – er blevet udviklet. De første services på denne er klar til brug primo januar 2015. Alle virksomheder, der abonnerer på bips’ værktøjer, vil automatisk blive inviteret ind som brugere. Digitale kompetencer i byggeriet Projektets formål er at understøtte branchen i at implementere CCS. Projektet er finansieret af Region H og har derfor fokus på virksomheder i denne region. Projektets hovedaktivitet i 2014 har været at rekruttere virksomheder, bygherrer og it-leverandører til at deltage i STARTprojekter, dvs. skræddersyede implementeringsprojekter, hvor deltagerne får hjælp til at implementere CCS ud fra deres konkrete behov. Alle STARTprojektmidlerne er disponerede ved udgangen af 2014. Der er indgået aftale om 9 STARTprojekter, som omfatter i alt 17 virksomheder og bygherrer, og yderligere 12 STARTaftaler forventes indgået primo 2015, svarende til i alt ca. 45 virksomheder i Region Hovedstaden. Udvikling af digitale værktøjer De bips’ værktøjer, der i dag er dokumentbårne, vil i fremtiden blive tilgængelige på en ny, digital webplatform. Det giver bedre muligheder for bl.a. virksomhedsspecifikke udgaver og dataopslag. I efteråret 2014 blev programmeringen af den nye platform indledt, og ved årsskiftet forelå en prototype. A104 Dokumenthåndtering er det første værktøj, der udkommer på webplatformen og forventes at udkomme ultimo marts 2015. Herefter følger en stribe andre bips-værktøjer, herunder CCS-publikationer. bips.dk blev redesignet sidst i 2014, så siden harmonerer med CCS Services og med bips’ kommende web-baserede værktøjer. Ændringen af bips.dk bestod i en design-ajourføring af overfladen. Sidens opbygning er uændret. 21 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 Aktivitetsniveauet har også været højt i 2014 særligt på grund af de to store tilskudsprojekter. Dog er der en forskydning i STARTprojekternes aktiviteter fra 2014 til 2015. De deraf følgende mindre indtægter i form af tilskud matches af tilsvarende færre omkostninger. Den samlede omsætning bliver således mindre end oprindeligt budgetteret, men uden at påvirke det samlede resultat. bips lagstruktur er også blevet opdateret og forventes udgivet i februar 2015. BuildingSMART-området I 2014 er IDM-metodeguiden om, hvordan man forbereder og udarbejder en Information Delivery Manual, og hvordan en sådan kvalitetssikres og anvendes, blevet oversat til engelsk. årsrapport årsrapport 20 Det har betydet, at der mod slutningen af året er udviklet nye digitale platforme for bips værktøjerne. Dette sker i sammenhæng med udviklingsarbejdet i cuneco-projektet, hvor resultaterne ved udgangen af 2014 er fusioneret ind i foreningens samlede portefølje af værktøjer. handlingsplan 2015 årsrapport årsrapport 22 Efterfølgende skal foraene udarbejde individuelle handlingsplaner med udgangspunkt i den fælles faglige strategi. De to store tilskudsprojekter, Videncenteret cuneco og formidlingsprojektet Digitale kompetencer i byggeriet, slutter med udgangen af juni 2015. Henover vinteren 2014/2015 færdiggøres resultaterne af cuneco projektet, og i regi af en række START-projekter implementeres de første elementer af CCS, som primært er klassifikation og identifikation, hos såvel byggeriets virksomheder som it-leverandører. Effektive projektforløb med tidlige input fra brugere og it-udviklere vil blive nøgleord for den kommende projektudvikling og vedligeholdelse af bips’ eksisterende værktøjer. Og hertil kommer en øget integration af buildingSMART elementer i bips’ aktiviteter samt et øget internationalt fokus. Hertil kommer, at bips i 2015 lancerer en gradvis digitalisering og revision af bips værktøjerne på en ny web-platform mhp. at give alle abonnenter nemmere digital adgang til værktøjerne. 2015 indledes også med lancering af en ny abonnementsstruktur, der skal gøre det lettere og mere fleksibelt at være medlem af foreningen såvel som abonnent på bips værktøjerne. Og på de ’indre linier’ skal en ny projektorganisation sikre, at bips værktøjer udvikles tættere på brugerne med bred repræsentation af alle byggeriets interessenter samt øget fokus på værktøjernes værdiskabelse. Der etableres en bred faglig styregruppe med mange nye medlemmer, og de faglige fora gøres bredere og åbne mod hele byggesektoren, bl.a. med etablering af et nyt ’Bygherre / Driftherreforum samt et ’Anlægsforum’. Den faglige styregruppe, der har det overordnede faglige ansvar for projektarbejdet i bips, vil, i tæt samarbejde med alle forumdeltagere, udarbejde en faglig strategi, der skal danne ramme for den faglige ambition, retning og projektarbejde de nærmeste år. Strategien skal bidrage til, at alle i den faglige dialog og den faglige projektudvikling kan se sig som en del af en helhed. bips går derfor 2015 i møde med ydmyghed, tilsat en fast tro på at være rammen for faglig sparring samt leverandør af relevante og værdiskabende ’de facto’ standarder og værktøjer på tværs af byggeriets samlede værdikæde. Om værktøjs- og aktivitetsområderne Beskrivelsesområdet Beskrivelsesværktøjet skal til stadighed holdes ajour, men også udvikles i forhold til brugernes behov og de digitale muligheder og krav, der ligger i tiden. Derfor har bips’ beskrivelsesforum igangsat udarbejdelsen af en handlingsplan for bips beskrivelsesværktøjet 2015-2020. Handlingsplanen færdiggøres i første kvartal 2015. Hovedemner er fx: digitalisering og funktion i en BIM-verden, beskrivelsesværktøjet skal understøtte forskellige procesforløb samt kvalitet og målbarhed. Beskrivelsesværktøjet skal udvikles til at kunne fungere i en global verden og have et dynamisk samspil med omverdenen. bips’ installationsgruppe har i løbet af 2014 drøftet den fremtidige form og struktur for arbejdsbeskrivelser på installationsområdet. Strukturen fastlægges i første kvartal 2015. Der etableres i 2015 en referencedatabase til at holde styr på referencer og deres tilknytning til beskrivelser. Databasen udarbejdes i relation til CCS-serveren, som også skal håndtere egenskabsdata og referencer på disse. En opmanding på beskrivelsesområdet vil i 2015 sikre den nødvendige opdatering af værktøjet. CAD/bygningsmodel-området Bygningsmodel-området vil i 2015 bestå af 2 fora: Bygningsmodel Design og Bygningsmodel Management. buildingSMART integreres i de to fora og nedlægges som selvstændigt forum. I starten af 2015 udgives Tegningsstandarder for 2D og 3D for Installationer samt Lagstruktur 2015. En revision af bips CAD manual 2008 er planlagt til at finde sted i sammenhæng med en digitalisering af værktøjet i løbet af 2015-2016. Udover at inddrage medlemsvirksomhedernes nyeste erfaringer skal emneområderne: Guide om objekter, Tegningsstandarder, Lagstruktur, Opdeling af bygningsmodeller og Anvendelse af bygningsmodeller på byggepladsen tænkes ind i den fremtidige digitale udgave. Udførelsesområdet Udførelsesforum vil i 2015 fokusere på at udarbejde grundlaget for en fælles struktur for RFID samt sikre, at bips udvikling af ‘Fremtidens IKT aftale’ har fokus på udførende virksomheder. Yderligere vil der blive arbejdet med ‘CCS – light for udførende’. Derforuden vil forummet arbejde videre med udvikling af uddannelsesmateriale på baggrund af konklusionerne fra IKT analysen for udførende virksomheder fra 2014, eks. med henblik på at udvikle en BIM-guide for udførende virksomheder. Aftaler og kommunikation I 2015 igangsættes det store projekt for fremtidens IKT-aftaleværktøj baseret på de principper, forprojektet fastlagde i 2014. Det forventes, at der i løbet af 2015 foreligger et nyt forenklet og forbedret værktøj, der kan sikre, at alle parter kan definere deres IKT-ydelser i alle typer af projekter. Den nyreviderede udgave af A104 Dokumenthåndtering vil blive udgivet i digitaliseret form. Publikationen vil komme til at ligge indlejret i bips’ hjemmeside. Der vil samtidig blive mulighed for at tilgå metadata digitalt via serveren ccs.bips.dk samt at generere mappestrukturer og filnavne direkte fra hjemmesiden. Det forventes, at projektet A114 for Glasfacader og -tage vil resultere i et endeligt værktøj i form af en publikation, som alle, der beskæftiger sig med dette område, vil kunne anvende til at definere grænseflader og ansvar i forbindelse med ydelser og leverancer. BuildingSMART-området Bestyrelsen har vedtaget en plan for øget integration mellem buildingSMART-området og bips værktøjer. Planen skal gennemføres i 2015 og betyder bl.a., at buildingSMART-forummet integreres ind i bips’ øvrige fora, oprettelse af et nyt internationalt udvalg, samt en større samtænkning af buildingSMART og bips værktøjer. Planen præsenteres på bips’ generalforsamling i marts 2015. Der er allerede nu planlagt en række aktiviteter, der har til formål at bringe de hidtidige udviklingsresultater fra bips og cuneco tættere på buildingSMART-standarderne. Disse aktiviteter omfatter: Koordinering mellem begreberne CCS Formål og building SMART IDM (Information Delivery Manual). Udarbejdelse af IDM for klassifikation og identifikation med CCS. Udarbejdelse af IDM’er for en række definerede formål i forbindelse med cuneco merbevilling i 1. halvår 2015. Udarbejdelse af mapping mellem CCS klassifikation af bygningsdele og IFC-standarden i samarbejde med norsk RLOM-projekt (Real Life Object Mapping). Udarbejdelse af dansk standard for objektbiblioteker med perspektivering til tilsvarende arbejder i bl.a. England og Norge, hvor man tager udgangspunkt i buildingSMART. Videncenteret cuneco I forbindelse med den merbevilling, som cuneco fik tilsagn om ultimo 2014, blev projektet forlænget fra at have slutdato den 31. december 2014 til nu at have slutdato den 30. juni 2015. Dermed skal det første halve år af 2015 bruges på at gennemføre de tre indsatsområder, der blev defineret i forhold til merbevillingen. Dette arbejde består overordnet set af to faglige udviklingsprojekter (Fælles egenskaber til branchen og Standard for objektbiblioteker) samt udvikling af en række apps (bl.a. Tilbudsliste, Informationsniveauer og Objektbibliotek). 23 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 2015 bliver året, der skal kulminere flere års udviklingsarbejde i foreningen. Både for de faglige værktøjer og for projektorganisationen bips. anvendt regnskabspraksis Arbejdet i disse projekter vil blive monitoreret af en gruppe, der baserer sig på bips’ faglige styregruppe. Digitale kompetencer i byggeriet Projektet gennemfører de aftalte STARTprojekter frem mod afslutningen den 30. 6. 2015. Desuden planlægges det at afholde et mindre antal åbne CCS-kurser. Budget for 2015 Budgettet for 2015 er baseret på bips nye abonnementsstruktur, der indebærer, at medlemskabet er gjort gratis, således at indtægterne i altovervejende grad kommer fra salg af abonnementer, hhv. ’Grundpakke’ og ’Pluspakker’. Bestyrelsen har som forudsætning for budget 2015 fastsat stigningerne på abonnementerne, således at de afspejler en mindre prisstigning generelt. Budget 2015 udviser et samlet underskud på kr. 2.100.000. Dette er ikke udtryk for et reelt driftsunderskud, men er alene udtryk for, at bestyrelsen i 2014 allokerede kr. 2,3 mio. til nødvendige ekstraprojekter. Differencen på kr. 200.000 er afholdt i 2014. Beskrivelsesområdet og CAD området har fået bevilget 1,3 mio. kr. til ekstraordinære udviklings- og opdateringsprojekter, og bestyrelsen afsatte ligeledes 1 mio. til integration af cunecos resultater i de øvrige bips værktøjer. Ekstrabevillingen tages fra opsparede midler i bips egenkapital. En egenkapital, der er forøget de seneste år, da midler fra nogle af værktøjsområderne ikke er kommet i anvendelse. Underskuddet på budgettet for 2015 bringer dermed egenkapitalen på et niveau, der ligger lidt over 2012-niveauet. Budget 2015 fremlægges på generalforsamlingen til medlemmernes godkendelse. Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabs lovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Foreningens aktiver og forpligtelser samt indtægter om omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til foreningens art og omfang. Skat Foreningen er ikke skattepligtig bortset fra nettoindtægter af erhvervsmæssige aktiviteter. For regnskabsåret er netto resultatet af disse aktiviteter negativ, hvorfor der ikke påhviler foreningen nogen skat. Obligationsbeholdning Obligationer måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Værdireguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imøde gåelse af forventede tab. Forpligtelser Forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen bips for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et års regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om års regnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysning vedrørende forståelse af revisionen Budgettet har, som det fremgår af årsregnskabet, ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 26. marts 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Henrik Wellejus statsautoriseret revisor 25 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 Ud over merbevillingsprojekterne vil cuneco arbejde på færdiggørelsen af de resterende digitale CCS-services, som vil være tilgængelige fra primo marts 2015. Til medlemmerne i Foreningen bips årsrapport årsrapport 24 Til de faglige udviklingsprojekter vil der blive rekrutteret eksterne faglige personer, der får ansvaret for gennemførelse af aktiviteterne med bidrag fra udvalgte faglige eksperter. Udviklingen af apps vil blive styret af bips’ sekretariat, der vil stå for udarbejdelse af mock-ups med efterfølgende brugerreviews, hvorefter udviklingsopgaverne vil blive udbudt. den uafhængige revisors påtegning resultatopgørelse pr. 31.12.14 og budget for 2015 balance pr. 31. december 2014 noter årsrapport årsrapport 26 Budget 2015 (ej revideret) kr. Indtægter Kontingenter 2.799.0742.656.060 0 Abonnementer 7.655.933 7.226.10111.681.475 Royalty 74.251126.703 0 Projekttilskud/Honorarer 113.562.82119.961.8589.558.580 Andre indtægter 716.948 642.790 874.000 Indtægter24.809.027 30.613.511 22.114.055 Omkostninger Honorar til medlemmer -11.202.714 -16.017.583 -10.945.614 Honorar til sekretariatet -4.913.684 -4.550.147 -4.964.751 Markedsføring, generelt -86.937 -191.730 -271.667 Nyhedsblad -469.410 -514.185-400.000 Hjemmeside -1.154.687 -671.834-1.092.368 Seminarer og konferencer -418.340 -331.599 -610.000 Publikationer -55.983 -224.757-169.500 Administrativt sekretariat -4.350.977 -4.192.561 -3.651.000 Øvrige omkostninger 2 -1.778.465 -2.053.292 -2.139.155 2014 Notekr. 2013 kr. 377.829 1.865.823 -2.130.000 Finansielle poster 27.629 23.108 30.000 Resultat før skat 405.459 1.888.931 -2.100.000 Skat af årets resultat 0 0 0 Projekttilskud Øvrige Aktiver Periodiseret forudbetaling IT udstyr 263.566 158.044 Digitale kompetencer 2014 Anlægsaktiver 4263.566 158.044 72.738 2.536.881 2.101.322 80.391 102.058 Tilgodehavender5.107.229 4.893.390 3 405.459 1.888.931 2013 kr.kr. 12.916.30623.940.830 -1.498.604 0 646.515 -3.978.972 13.562.82119.961.858 Note 2 I posten Øvrige omkostninger er honorar til forretningsudvalget Værdipapirer0 Likvide beholdninger 7.736.382 indeholdt med kr. 155.000 3.391 7.632.087 Note 3 Omsætningsaktiver12.843.612 12.528.867 Overført overskud Aktiver i alt 12.686.912 Saldo 1. januar 2014 13.107.178 Årets resultat Passiver Indskud fra organisationer 336.722 336.722 Indskud fra andre medlemmer 593.875 593.875 Overført overskud 3 7.000.208 6.594.750 Saldo 31. december 2014 Note 4 Årets resultat 2014 Periodiseret forudbetaling Cuneco 2014 Debitorer148.342 Projekttilgodehavender3.525.253 Tilgodehavende moms 1.315.616 Øvrige tilgodehavender 73.375 Periodeafgrænsning44.643 Omkostninger -24.431.197 -28.747.688-24.244.055 Resultat før finansielle poster Note 1 Egenkapital7.930.805 7.525.347 Anlægsaktiver Leverandørgæld1.260.131 Anden gæld 3.916.241 1.032.370 4.129.195 Kostpris 01.01.2014 -2.100.000 5.176.372 5.161.565 Gældsforpligtelser 5.176.372 5.161.565 Passiver i alt 13.107.178 12.686.912 Afskrivninger 01.01.2014 6.594.750 4.705.819 405.459 1.888.931 7.000.208 6.594.750 2014 kr. 540.612 853.472 -382.568 Årets afskrivninger -207.338 Afskrivninger 31.12.2014 -589.906 Regnskabsmæssig værdi 31.12.2014 2013 kr.kr. Tilgang312.860 Kostpris 31.12.2014 Kortfristede gældsforpligtelser 2014 263.566 27 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 Resultat 2014 Resultat 2013 Note kr. kr. Tekst: Stig Neumann, bips Illustrationer: Arkitektfirmaet HS digitalt byggeri rykker til Slagelse Arkitektfirmaet HS trækker mængder ud af en bygningsmodel og bruger fremsynet buildingSMART-teknologi, efter kommunen stillede kravene. De avancerede arbejdsgange er rykket ud til mindre, lokale virksomheder, der bruger dem med succes. casess cases 28 Leif Skaaning, 29 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 Arkitektfirmaet HS Mængder fra model til tilbudsliste I dag er Leif Skaaning og kollegerne nærmest selvkørende og trækker mængder fra model til kalkulationsprogrammet Sigma. Han oplever dog også ulemper. ”Vi må skille mange konstruktioner ad og modellere efter entrepriseopdeling. På Lundebo-projektet modellerer vi fx vores ydervægsbeklædning separat fra betonelementerne, fordi de tilhører to forskellige entrepriser og derfor skal ende i to mængdeopgørelser. Det er en stor ændring fra tidligere.” Arkitektfirmaet HS i Slagelse er én af de virksomheder, der nu mærker, at også kommuner og regioner er begyndt at kræve digitalt byggeri. Det lille arkitektfirma med 9 ansatte har udviklet sig med rekordfart og arbejder i dag på en måde, man normalt forbinder med landets større tegnestuer. For bare seks måneder siden tegnede de primært i 2D. ”Vi havde i et stykke tid talt om at gå over til Revit, og da vi fik Lundebo-projektet, tog vi udfordringen op,” siger Leif Skaaning. Det er Sorø Kommune, der er bygherre, og som har stillet krav om udbud med mængder på baggrund af en bygningsmodel. Lundebo udgøres af 58 boliger med tilhørende servicearealer, og anlægssummen er ca. 110 mio. kr. Der ikke er langt fra tanke til handling hos små, lokale virksomheder. HS hyrede konsulentvirksomheden Likan, som holdt fire kurser på tegnestuen og hjalp med at bygge templates og objekter. Bl.a. satte Likan Revit-objekterne op, så de stemmer overens med måleregerne, og så modellen kan danne baggrund for udbudsmængderne. Bruger buildingSMART-formater Bygningsmodellerne bliver også kollisionskontrolleret. Det står Likan for og sender en såkaldt BCF-fil tilbage til HS. BCF er et buildingSMART-udviklet format, som man bruger til at knytte kommentarer til enkelte objekter. ”Vi sender en IFC-fil til LIKAN. De laver kollisionskontrollen og sender en BCF-fil med kommentarer tilbage. Den fil peger på områder med problemer, fx to vægge der ligger oveni hinanden. Vi har fanget en del ting på den måde.” Ofte har man forbundet BCF-formatet med projekter i større virksomheder, men tilsyneladende rykker det nu ud til mindre og mere lokalt forankrede virksomheder. Hos Likan siger Asmus Larsen, at historien er et eksempel på, at det ikke nødvendigvis er så svært at omstille sig til nye krav. ”Jeg synes HS viser, at der ikke er langt fra tanke til handling hos små, lokale virksomheder. Jeg må indrømme, at jeg er imponeret over, hvad jeg har set.” Lundebo-projektet, som altså er Arktitektfirmaet HS’ Revit-debut, bliver udbudt i løbet af foråret. HS fungerer på det pågældende projekt som underrådgiver til Arkiplus. Arkitektfirmaet HS bruger med succes buildingSMARTformater i deres kvalitetssikring. De blev skubbet i gang, da kommunen stillede nye krav. Tekst: Stig Neumann Illustration: Søren Jensen Ingeniører Dynamo kan ændre måden, vi arbejder med modeldata stort ingeniørfirma tester Dynamo Nogle kalder det en game changer, der radikalt vil ændre den måde, man bearbejder bygningsmodeller. Men præcis hvad kan det nye, gratis open source-program Dynamo? cases cases 30 Rediger modellens data med matematik Med Grasshopper har man i flere år kunnet skabe komplekse former gennem matematik og programmering. Computational design kalder man det. Hvor Grashopper er isoleret og kun koblet med Rhino, er det tilsvarende program Dynamo koblet med Revit og er dermed en del af kæden af BIM-projekteringsværktøjer, som tillader datagenbrug. ”Jeg forstår godt, hvis store virksomheder lige nu kigger meget interesseret på Dynamo, og hvad det kan bruges til. Det kan blive en game changer, der ændrer, hvordan vi arbejder og ændrer mulighederne for at udnytte modeldata,” siger Erik Falck Jørgensen, DTU Civil Engineering. Kort sagt trækker man data fra en bygningsmodel ind i Dynamo, hvor man med matematik eller med visuel programmering beskriver, hvordan dataene skal opføre sig. Valgene slår efterfølgende igennem i modellen. Konfigurer facaden Lyder det kompliceret? Erik Falck Jørgensen giver to eksempler på, hvordan han selv bearbejder data fra en bygningsmodel med Dynamo. I sit første eksempel bruger han Dynamo til at konfigurere et facademodul, som han har modelleret i Revit. I Dynamo definerer han fire typer af facademodulet, og han definerer, at de skal spredes tilfældigt over facaden. Med et klik og lidt beregningstid har Dynamo varieret og spredt det oprindelige facademodul over facaden. Dynamo kan også ændre objekters egenskaber efter en logik. I sit andet eksempel, der er udviklet sammen med kollegaer fra KEA og DTU Diplom, importerer Erik Falck Jørgensen rumdata fra en Revitmodel til Dynamo. Her kobler han rumdataene med Bygningsreglementets normer for luftudskiftning. Dataene krydses, og Dynamo skriver minimumskravet til luftudskiftning som en egenskab på de enkelte rum. Kan automatisere gentagelsesarbejde De to eksempler har det til fælles, at Dynamo bearbejder data fra en bygningsmodel efter en klar logik, som brugeren definerer. Når først logikken er beskrevet, kan man igen og igen anvende den på modellen. Det er grunden til, at Dynamo i Erik Falck Jørgensens øjne er smart: ”Når jeg med matematik og logik beskriver, hvordan modellens mål og egenskaber skal opføre sig, så gør det ikke så meget, hvis projektet bliver ændret, for logikken er den samme. Dynamo er godt til repetitivt arbejde, hvor forudsætningerne ændrer sig løbende.” Frit, åbent og gratis Dynamo er open source, og der er et livligt online-miljø, hvor folk udveksler packages – altså de byggesten, der kan skabe logiske sekvenser, der fx randomiserer en facade. Alle softwarevirksomheder kan frit koble deres programmer til Dynamo. Erik Falck Jørgensen understreger, at Dynamo bør forblive frit og åbent, og at han nødig ser at Autodesk, der har købt sig ind, kommer til ændre det. ”Styrken i Dynamo er, at det er open source. Det gør, at vi kan hjælpe hinanden og bidrage fælles til at finde nye måder at behandle data både med henblik på Computational Design og Computational Engineering.” Læs mere på dynamobim.com. Bjarke Koch-Ørvad og Andreas Bak forventer, at de kan drage nytte af Dynamo i forbindelse med bygningsdele, der følger en klar logik, og som man forventer bliver ændret hyppigt undervejs i projektet. De nævner to eksempler. ”Det ene projekt, vi vil afprøve Dynamo på, er Hejmdal i Aarhus, som Søren Jensen designede sammen med Frank Gehry. Det rummer nogle store træbjælker, der ligger som en mikado-konstruktion og bliver holdt fast af omkring 550 forskellige slags beslag, som følger en bestemt logik. Vi vil se, om vi kan lade Dynamo opdatere beslagene automatisk, i takt med at arkitekten ændrer bjælkernes placering og hældning. Da vi gennemførte projektet i sin tid, sad 2-3 mand i et par måneder og modellerede beslag.” 31 Med Dynamo bearbejder man en bygningsmodels data matematisk. Man kan skabe organiske former ved at lade objekternes mål følge en logik, man selv definerer. Eller man kan hente og skrive i objekternes egenskaber. Dynamo kan meget, og så er det endda gratis og open source. Vi vil se, om vi kan lade Dynamo opdatere beslagene automatisk, i takt med at arkitekten ændrer bjælkernes placering og hældning. Da vi gennemførte projektet i sin tid, sad 2-3 mand i et par måneder og modellerede beslag. ”Det andet projekt, vi vil teste Dynamo på, er Kerteminde Golfklub. Der havde vi en tagflade, der foldede sig og var opbygget efter en bestemt logik. Måske kan Dynamo hjælpe med at automatisere modelleringen, netop fordi man kan beskrive tagets form matematisk.” Dynamo skal automatisere manuelt arbejde Forhåbningen er, at de gennem automatiseringen kan frigøre ressourcer. ”Det kan måske betyde, at vi kan holde til flere iterationer og designændringer, før vi må sige stop,” lyder det. Det hele er ikke projektspecifikt. Søren Jensen vil også forsøge at udvikle nogle generelle Dynamo-scripts, som alle projekter kan køres igennem. ”Man kan muligvis bruge Dynamo til at få bygningsdele, der mangler klassifikationskode, til at lyse op. Eller ud fra eksempelsamlingerne lade Dynamo tildele alle stålelementer en brandklasse, alt efter hvor i bygningen de er.” Man kan muligvis bruge Dynamo til at få bygningsdele, der mangler klassifikationskode, til at lyse op. bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma er én af de virksomheder, der ser muligheder i Dynamo. De indleder nu et afprøvningsprojekt, hvor fire mand skal teste programmet på et par afsluttede projekter. Tekst: Stig Neumann, bips Illustrationer: NTI CADcenter ny webservice klassificerer lynhurtigt din Revit-model Klassificer din model hurtigt 1 2 Med den nye webservice Classify kan man på kort tid klassificere en bygningsmodel og dermed leve op til bygherrekravene. I øjeblikket understøtter Classify CCS. Senere tilføjes andre klassifikationssystemer. 3 20 minutter tog det NTI’s systemkonsulent Martin Grønvaldt at klassificere en model med 4.500 objekter. Hvert objekt fik tildelt en CCS-kode, inkl. en CCStypenummerering, så man eksempelvis kan skelne projektets dørtyper fra hinanden. NTI har aftalt såkaldte shared parameters og GUID’er med konkurrenten Betech Data, der tilbyder det lignende produkt Spine. Det betyder, at koderne kan udveksles. Én mand kan klassificere hele modellen Classify lægger op til, at én mand i virksomheden står for klassifikationen. De almindelige, projekterende medarbejdere skal ikke tænke på koder, mens de opbygger modellen. Til sidst i projektet eller ved faseskift kører en udvalgt medarbejder modellen gennem Classify, hvor den på én gang får tildelt koderne. ”Vi vil gerne undgå at forstyrre dem, der sidder og projekterer, med kodning,” siger Divisionschef Lars Kanneworff. Første udgave af Classify udkom sidst i januar. I øjeblikket bliver løsningen udbygget, så man kan klassificere med andre systemer end CCS: Forvaltningsklassifikation, SfB og BIM7AA’s typekodning. I anden omgang vil NTI skabe mulighed for at integrere modellens koder med fx beskrivelsesprogrammet Bdoc, så brugeren kan se, hvilke objekter der mangler at blive beskrevet. Eller med kalkulationsprogrammer og generering af tilbudslister. 33 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 I mange små arkitekt- og ingeniørvirksomheder er klassifikation noget, der bare skal overstås, fordi bygherren beder om det – ofte fordi det indgår i IKTbekendtgørelsen om digitalt byggeri. Det oplever man i NTI CADcenter, der har udviklet web-tjenesten Classify. Ifølge NTI selv er det et light-værktøj, der tilføjer rene klasser til objekterne samt topnoder, Type ID og Single Level ID. Og det går hurtigt. 20 minutter tog det at klassificere en model med 4.500 objekter. Det er dog alt sammen fremtid. I øjeblikket er Classify udelukkende designet til at gennemføre klassifikationen og hjælpe brugeren med at leve op til bygherrekravene. Classify er gratis i en periode, inden det i løbet af 2015 bliver prissat. CCS i it CCS i it 32 I Revit udpeger man med Classifypluginet, hvilke bygningsdele man vil klassificere. Data om de udvalgte bygningsdele bliver uploadet til classify. dk, hvor man foretager selve klassifikationen. Classify.dk trækker på de nyeste CCS-tabeller. Classify lægger dataene tilbage i modellen, og nu er objekterne klassificeret. Med Classify kan man hurtigt lægge CCS-klasser på modellens objekter, og senere bliver også andre klassifikationssystemer bygget ind i tjenesten. Lige nu er tjenesten gratis. B I P S I N V I T E R E R S O F T WA R E U D S T I L L E R N E F R A B I P S KO N F E R E N C E N T I L AT F O RT Æ L L E O M D E R E S P R O D U K T E R Creo Arkitekter A/S gør dokumenthåndteringen smidig Det imponerende højhusprojekt Ceres Panorama, der opføres af A. Enggaard A/S, skyder 68 meter op over Aarhus bymidte og kommer dermed til synligt at præge bybilledet. Erfaringerne fra projektet har løftet NIRAS’ BIMkompetencer. En enkel digital platform hjælper Creo Arkitekter med at reducere administrativt arbejde. Særligt håndteringen af digitale udbud og projektweb gør hverdagen nemmere. Tekst: Jacob Andersen, NIRAS, og Dennis Kristensen, StruSoft DK Illustration: NIRAS Tekst: Thomas Bøgh, byggeprojekt.dk Foto: Creo Arkitekter Dennis Kristensen, VP StruSoft DK, mødte konstruktionsingeniør Jacob Andersen til en snak om beregningsværktøjer og status på implementeringen af konstruktions-BIM hos NIRAS Aarhus. I mange år har Creo Arkitekter, der er Region Syddanmarks største arkitekttegnestue, vurderet enhver opgave i forhold til et digitalt udbud. Ofte har det som følge af krav fra bygherren været nødvendigt at udlevere tegningerne til entreprenørerne på print i stedet for digitalt. Siden 2010 har Creo Arkitekter, især på baggrund af IKT-bekendtgørelsen, udbudt mange opgaver digitalt via egen projektserver. Alligevel har Creo Arkitekter jævnligt været nødt til også at udsende materialet i papirform, eftersom entreprenørerne simpelthen ikke har været klar til det digitale. Det har i udbudsperioderne givet ekstra meget arbejde med at sikre, at alle har været i besiddelse af alt materiale, forklarer Ricki Vestergaard Estdahl, bygningskonstruktør MAK og IKT-koordinator hos Creo Arkitekter. NIRAS Aarhus besluttede i 2012 at investere i FEMDesign. Det var bl.a. koblingen med Revit, som blev afgørende, for I NIRAS er Revit det primære projekteringsværktøj. AutoCAD 2D anvendes, hvis der er specielle krav om det på det enkelte projekt. Årsagen er simpel: BIM. Det er det, NIRAS vil. På Ceres Panorama er FEM-Design brugt til at dimensionere byggeriets kerne. Resultatet blev omsat direkte til armeringstegninger. En af de helt store gevinster ved at bruge FEM Design er, at vi på Ceres Panorama helt kan undgå efterspænding og trækforankringer, fordi vi enkelt kan eftervise, at vi har tryk under alle vægge. Jeg spurgte Jacob Andersen, NIRAS, hvorfor valget faldt på netop FEM-Design. ”NIRAS anvender også andre FEM-programmer, men FEM-Design er en del af vores fremtidige samlede softwarepakke. Vi arbejder oftest med bygninger og konstruktioner, som består af skiver af beton, og her er FEM Design rigtig stærk, da det er simpelt at styre randbetingelser for skiverne.” Total dokumentation På Ceres Panorama er FEM-Design brugt til dimensionering af byggeriets kerne. Resultatet blev omsat direkte til praktiske armeringstegninger. ”På Ceres Panorama har vi brugt FEM-Design fuldt ud på kernen, hvor FEM-Design udgør den totale dokumentation. En af de helt store gevinster ved at bruge FEM Design er, at vi på Ceres Panorama helt kan undgå efterspænding og trækforankringer, fordi vi enkelt kan eftervise, at vi har tryk under alle vægge. Den primære årsag er, at vi har kunnet indregne langt de fleste vægge i stabiliteten uanset deres geometri samt medregne væggenes indbyrdes forbindelser. På den måde skaber vi også værdi for vores kunder, der får mere simple byggerier at udføre,” siger Jacob Andersen. ”Armering for lodrette kræfter er sjældent svært. Armering for skivekræfter i vægskiver med indtil flere åbninger er ofte en udfordring, men det klarer FEM-Design rigtig godt. Vi finder forskydningskræfter i vægsamlinger direkte i FEM-Design. Resultaterne giver vi direkte videre til elementleverandøren. Derudover har FEM-Design givet forøgede muligheder for at dimensionere betonplader med understøtninger i form af søjler og vægge.” Hvilket Work flow kan forbedre større projekter? ”Ved at føre modellen over til FEM-Design fra Revit, kan man spare tid i projekteringen. Det er en kæmpe fordel, at man kan få overført alt geometri. På den måde opnår man mulighed for at lave en samlet beregning af alle konstruktioner i ét beregningsprogram. Man kan medregne så mange af vægskiverne som muligt i stedet for at udvælge nogle af væggene og forankre disse.” NIRAS har også anvendt FEM-Design på boligbyggeriet Havnehusene på Århus havn og en tilbygning til Horsens Statsskole samt p-kældre i flere plan på Ceresgrunden i Aarhus. Disse er ligeledes hentet direkte ind fra Revit. Ny IKT-bekendtgørelse skubbede Creo videre Lidt efter lidt er entreprenørerne blevet vænnet til den digitale udbudsform, samtidig med at bygherrerne føler sig mere trygge ved denne løsning. Men der har været andre udfordringer: ”Vi har også haft et problem med stigende krav til vores projektserver og dermed vedligeholdelsen. Vi har haft en mand fast beskæftiget med at håndtere brugerrettigheder for parterne på de enkelte projekter. Det har været et stort arbejde og en betragtelig omkostning. De ressourcer ville vi naturligvis hellere bruge på noget andet,” siger Ricki Vestergaard Estdahl og fortsætter: ”I 2013 kom den nyeste IKT-bekendtgørelse, der stillede endnu højere krav til vores projektserver. Vi indså, at en videreudvikling og fortsat anvendelse af den til projektudbud ikke længere gav mening. I et års tid brugte vi stadig serveren som udvekslingsværktøj mellem os og de rådgivere, vi arbejdede sammen med, men vi savnede en løsning, der kunne følge projektet igennem alle byggeriets faser. I 2014 gik vi derfor sammen i organisationen for at drøfte mulighederne og blev enige om at investere i en samlet digital løsning, der ville kunne benyttes i alle 35 bips nyt 1 : 15 bips nyt 1 : 15 konstruktions-BIM vækker begejstring i NIRAS Aarhus Udstillerartikler Udstillerartikler 34 B I P S I N V I T E R E R S O F T WA R E U D S T I L L E R N E F R A B I P S KO N F E R E N C E N T I L AT F O RT Æ L L E O M D E R E S P R O D U K T E R ”Det en stor fordel, at alle medarbejdere kan uploade revisioner uden at kende projektet og de entreprenører, der skal have revisionen – det er defineret på forhånd,” siger de hos Creo Arkitekter om deres projektweb. projektfaser og ikke krævede vedligeholdelse. Valget faldt på Byggeprojekt.dk, der som platform opfylder alle vores behov, samtidig med at de IKT-mæssige krav overholdes.” ”For eksempel er det en stor fordel, at alle medarbejdere kan uploade revisioner uden at kende projektet og de entreprenører, der skal have revisionen – det er defineret på forhånd,” påpeger Ricki Vestergaard Estdahl. Med Byggeprojekt.dk har Creo Arkitekter fået et redskab, der giver struktur og kan bruges i alle byggeriets faser lige fra de første idéskitser til aflevering af det færdige byggeri. En af de største fordele er, at der automatisk udsendes notifikationer til alle entreprenører, når et dokument uploades. Det sparer tid og fejl. Desuden kan Creo Arkitekter hurtigt og enkelt udtrække adresselister til brug for byggemøder mv. Udbudsperioden har tidligere været en tidsrøver på grund af den omfattende koordinering ved udsendelse af rettelsesblade, men kan nu anvendes til andre ting. Endvidere er det i denne fase muligt at stille afleveringskrav til indkomne tilbud. Magasinpost – SMP ID-nr. 46566 Udstillerartikler 36 Vester Planroom IKT gør det nemt En af Jyllands større entreprenører foretrækker Vester Kopis projektwebløsning frem for den ftp-server, de tidligere brugte til at dele dokumenter. Tekst: Lars Ludwig Nielsen, Vester Kopi Illustration: C. F. Møller bips nyt 1 : 15 Vester Kopi har i mange år arbejdet sammen med A. Enggaard A/S i Jylland. A. Enggaard er et entreprenørfirma, der har udviklet sig til at blive en af de største entreprenører, udviklere og ejendomsinvestorer i Nordjylland. Da Dan Pilgaard Nielsen fra A. Enggaard A/S i sommeren 2013, skulle planlægge sine ressourcer til de mange byggefelter omkring Ceresbyen i Århus, var udgangspunktet enten egen ftp-server-løsning eller en projektwebløsning fra ekstern udbyder til hjælp for dokumenthåndteringen og udvekslingen af filer mellem projektets mange parter. I forhold til den tidligere ftp-løsning, så er der en klar tidsmæssig gevinst. Udfordringen var, at egen ftp-server ikke var tilstrækkelig. Der var ingen versionsstyring, ingen logbog og heller ikke tildeling af rettigheder. Alle brugere kunne det samme. Filer kunne dermed risikere at blive slettet. A. Enggaard ønskede de basale funktioner for at få et fornuftigt projektsamarbejde hurtigt op at køre. Dvs. online tegningshåndtering med logbog, versionsstyring og advisering. Nem og overskuelig udveksling af filer og dokumenter parterne imellem og rettighedsdeling af hensyn til sikkerhed. Alt sammen bygget op i en fleksibel og let forståelig mappestruktur. Større tryghed Dan Pilgaard Nielsen fortæller: ”Via en god sparring med Vester Planroom IKT har vi opnået ensartethed blandt byggefelterne på Ceresbyen. Det er nemmere at bevare overblikket for projektlederen pga. den overskuelige platform Vester Planroom IKT bidrager med.” ”Der er ingen tvivl om, at administrationen er blevet bedre. Der er ikke nær så mange henven- Entreprenørvirksomheden A. Enggaard brugte Vester Kopis projektweb-løsning i forbindelse deres arbejde i Ceresbyen i Århus. delser fra UE’ere pga. forvirring i anvendelsen af en projektweb løsning. Der er opnået en større tryghed ved anvendelsen af Vester Planroom IKT. I forhold til den tidligere ftp-løsning, så er der en klar tidsmæssig gevinst. Der er ikke meget vedligehold af dokumentationen, og adviseringerne ved ændringer i projektet foregår automatisk.” ”Det er nemmere at søge i versionshistorikken og med de generelle søgemuligheder der ligger i Vester Planroom IKT. Vi kan styre udbud i relevante fagområder – med begrænset adgang til de relevante dokumenter. De bydende kan fokusere på eget område og skal ikke til at selektere fra andre områder. De vindende løfter vi nemt ind i hovedprojektet. Sammenlignet med andre projektweb-systemer er rettighedsopsætningen i Vester Planroom IKT nemmere. Vester Planroom IKT begrænser sin brugerflade til nogle ganske få valgmuligheder.” ”Uden at simplificere Vester Planroom IKT, så er systemet mere brugervenligt. Alle parter vinder på, at der ikke skal bruges meget tid på igangsættelsen. Sidst, men ikke mindst, kunne vi spare 30-40% på investeringen i forhold til anden udbyder vi spurgte.”
© Copyright 2024