April 2015 - Hus Forbi
hus forbi nr. 4 april 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Hjemløse dommere i madkonkurrence Tidligere misbruger hjælper andre Millioner ikke brugt på hjemløses tandpleje I P KO KØB KUN AVISEN AF SÆLGERE MED SYNLIGT HUS FORBI-ID.-KORT SOM DETTE. ILLEGAL-KORT GIVER IKKE HJEMMEL TIL AT SÆLGE HUS FORBI. HUS FORBI HAR INTET MED PROJEKTET ILLEGAL AT GØRE. HUS FORBI-ID ER DIN GARANTI FOR, AT DU STØTTER HJEMLØSE OG SOCIALT UDSATTE. Hus forbi må ikke sælges i togene hus forbi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Mette Kramer Kristensen KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING John Hansen, tlf. 5240 9069, john@husforbi.dk Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, stinne@husforbi.dk ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf. 5240 9049, rasmus@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089, ruth@husforbi.dk Formand for Foreningen Hus Forbi Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490 ANNONCER Redaktionen, tlf. 5240 9079 Digitalsjasen Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, jimmy@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069 Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen ’bidrag’. TRYK Dansk Avistryk OPLAG 90.000 LÆSERTAL 497.000 (3. og 4. kvartal 2014) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 2.000 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 1. maj 2015. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. vi støtter hus forbi | leder | Krig er mod mennesker Krig er altid noget skidt, som vi bør undgå. Når det gælder krige mellem nationer, er der som regel en eller anden logik, som kan forklare årsagen. Det bliver straks værre, når der erklæres krig mod mere abstrakte fænomener som for eksempel narko. Så bliver det en krig mod spøgelser, og vi har ingen Ghostbusters at sætte ind. Der er ikke kommet mindre narkotika på markedet af krigen mod narko. Enhver, der vil have stoffer, kan få stoffer. Her og nu. Vi har kun fået negative ting ud af den krig i form af flere kriminelle, flere socialt belastede, flere prostituerede, flere tvangsfjernelser og enorme udgifter til kriminalforsorgen samt sundheds- og socialområdet. Kampen mod narko er en tabt krig, som stadig udkæmpes med både hårde og bløde strategier. En hård strategi er forsøget på med magt at hindre salg og smugleri. Men uanset hvor store mængder narkotika, der beslaglægges, så bliver markedet ved at flyde med alle de stoffer, brugerne eftertragter, så den strategi må siges at være slået fejl. En blød strategi er forsøget på at hjælpe stofbrugerne med behandling, så de kan få en bedre tilværelse og leve uden at være afhængige af hele tiden at skulle skaffe stoffer. Den strategi er heller ikke lykkedes særligt godt. Det må være konklusionen på en ny rapport, som KABS, behandlingscenter for stofbrugere, og Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet har udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte. I rapporten konstateres det, at skadesreduktion altid handler om at reducere sociale, psykiske, sundhedsmæssige og økonomiske skader og støtte op om øget trivsel, og det tilføjes, at der ikke er noget, der tyder på, at behandlerne generelt mangler vilje til at hjælpe borgerne. Alligevel er det kun halvdelen af målgruppen blandt stofbrugere, der er i behandling, og 40 procent oplever, at de slet ikke eller i mindre grad får hjælp til at blive stoffrie, får det psykisk bedre, får hjælp til økonomi, får et bedre helbred eller får forbedret deres boligsituation. Brugerne fravælger kontakten til behandlingspersonalet af frygt for at få en forkert dosis, og behandlingsstedernes åbningstider er en hindring i patienternes bestræbelser på at komme i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Når det trods alle de gode intentioner hos behandlerne alligevel ender med, at så stor en del af en målgruppe får så lidt ud af så mange bestræbelser, vidner det om, at hele behandlingssystemet politisk og strukturelt er skruet forkert sammen. Rapporten må gøre indtryk på beslutningstagerne og føre til, at der udtænkes en ny strategi. Et godt råd i den forbindelse er at holde op med at føre krig mod spøgelser og virkelig overveje nye måder at hjælpe de mennesker, der bliver ramt. I det omfang, ofrene i krigen mod narko er kriminelle, er det kun fordi, de tvinges ud i kriminalitet og andre handlinger, de aldrig ellers ville overveje, for at skaffe penge til stoffer. Så stop krigen mod narko. Det er kun stofbrugerne, der bliver ramt. Poul Struve Nielsen, redaktør vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med. KOMMUNAL 2 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | indhold | 7 Drømmen om en bolig 10 Hjemløse bedømmer måltider Rådet for Socialt Udsatte har fået beboerne på forsorgshjem og herberger til at fortælle om deres hverdag, og de er overordnet tilfredse. Men ni ud af ti drømmer alligevel om at få deres egen bolig. 24 Den fynske varmestuehave 16 Nu skal jeg hjælpe andre Efter årtier med stofmisbrug og kriminalitet blev det klart for tidligere Hus Forbi-sælger Jimmi Jørgensen, at han ville vie sit liv til at hjælpe andre. 5 Opgør med antabussen 6 Tandløst lovforslag om udsattes tænder 9 Mandekrisecentre truet af lukning 31 X-ord 32 Ny sælger I Ørstedsparken i København serverede studerende en nyfortolkning af herbergmad til et dommerpanel bestående af gadens folk. Brugerne af Kirkens Korshærs varmestue, natvarmestue og stofindtagelsesrum i Østergade i Odense har været med til at indrette en sansehave, som skal forbedre miljøet. har været med til at indføre kontanthjælpsreformen, 22 Ihvor man sætter unge bistandsklienter ned til det halve, og dermed smider I jo mennesker på gaden. Reformen blev lavet, for at de unge skulle i arbejde eller uddannelse, men hvor mange kender du, der har gået i arbejde eller uddannelse, mens de bor på gaden? Spørgsmål fra Hus Forbi-sælger Tonny til Søren Pape Poulsen, formand for de konservative. v/Annemette Lyngh HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 3 hjemløs slået og smidt i sø Stofbrugere lades i stikken En lørdag morgen blev en hjemløs mand offer for et groft overfald - begået af to unge mænd - ved Sortedamssøen i København. Berlingske Tidende skriver, at tilfældige forbipasserende blev mødt af et ubehageligt syn, da de fandt den forslåede og hjemløse mand i den iskolde sø. Kort forinden var han blevet tildelt spark og slag af to mænd på 21 år, der ifølge Københavns Politi havde overfaldt den hjemløse, en udlænding på 34 år, hvorefter de to havde smidt ham i søen. Ifølge politiet skulle den hjemløse have spurgt de to mænd, om de kunne undvære en cigaret. Informationsmedarbejder i de hjemløses landsorganisation, SAND, Sofie BayPetersen, siger til Berlingske, at det er uforståeligt, at den slags angreb finder sted. De to mænd bag overfaldet blev siden fremstillet i et grundlovsforhør sigtet for at udøve grov vold. | Substitutionsbehandlingen er utidssvarende, viser rapport fra Rådet for Socialt Udsatte af Poul Struve Nielsen Stofbrugere, som får substitutionsbehandling, lades i stikken. Det viser en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte. Substitution betyder erstatning, og det er typisk folk, der bruger heroin, som får en behandling, hvor lægemidler som metadon eller buprenorphin indgår og erstatter heroin. Disse patienter omtales også som opiatafhængige. - Substitutionsbehandlingen i Danmark lider af slitage. En stor gruppe aktive stofmisbrugere får ingen hjælp. Og mange af dem, der får hjælp, får en hjælp, der er så skandaløst ringe, at den har karakter af parkering af de dårligst fungerende misbrugere på metadon eller anden substitutionsmedicin. Det er ganske enkelt for dårligt og uværdigt, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i anledning af rapporten. Kun få i behandling beboere møder forskellige metoder Pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder med udviklingshæmmede og psykisk syge i botilbud, har en tendens til at vælge forskellige faglige metoder i arbejdet – ofte de metoder, de har stiftet bekendtskab med på deres uddannelse. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Rapporten kortlægger de faglige metoder, der bruges på Region Syddanmarks bosteder. Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at forholdene i Region Syddanmark på dette område ikke adskiller sig fra de øvrige regioner. De fleste bosteder oplyser, at de fastsætter de faglige metoder internt i personalegruppen, mens andre vælger at lade personalet bruge de faglige metoder, de selv finder relevante i forhold til den enkelte beboer. | 4 Rapporten tegner et billede af en behandling, der rammer langt forbi målgruppen. Kun lidt over halvdelen af alle opiatafhængige er i behandling. Og dem, der er i behandling, har ikke tillid til, at be- handlingen hjælper dem. Undersøgelsen viser blandt andet, at op til 40 procent oplever, at de slet ikke eller i mindre grad får hjælp til at blive stoffrie, får det psykisk - En stor gruppe aktive stofmisbrugere får ingen hjælp. Og mange af dem, der får hjælp, får en hjælp, der er så skandaløst ringe, at den har karakter af parkering af de dårligst fungerende misbrugere. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte bedre, får hjælp til økonomi, får et bedre helbred eller får forbedret deres boligsituation. Brugerne fortæller, at de fravælger kontakten til behandlingspersonalet på grund af frygten for, at der skulle blive ændret i en dosis, som de ellers er tilfredse med. medicin holder adhd-børn i eget hjem Andelen af unge, som får medicin mod ADHD, er mere end tredoblet fra 1998 til 2010, skriver dagbladet Information en artikel om en rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Rapporten viser, at den øgede medicinering ser ud til at have bragt antallet af anbringelser blandt børn med ADHD ned. Peter Fallesen, som er forsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, siger til Information, at børn med ADHD er overrepræsenteret i anbringelsessystemet, men forskerne har fundet ud af, at øget medicinering betyder færre anbringelser. Andelen af børn og unge mellem seks og 17 år med ADHD, som bliver anbragt uden for hjemmet, er faldet med cirka 30 procent. Hos ADHD-foreningen glæder man sig ifølge Information over de nye resultater - særligt fordi den stigende medicinering af børn med ADHD er blevet kritiseret. | | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang Behandlingssystemet mødes ikke med tillid og positive forventninger. Behov for fleksibilitet Undersøgelsen viser også, at behandlingssystemet ikke er fleksibelt nok til at hjælpe patienterne videre i tilværelsen. Medicinen udleveres ofte kun i et kort tidsinterval. Det betyder, at der kommer et stort antal stofbrugere til udleveringsstederne samtidig. Det lokker pushere til og øger risikoen for at fastholde brugerne i et sidemisbrug. De korte åbningstider gør det også svært for patienterne at være på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. - Når mennesker i substitutionsbehandling har svært ved at passe deres arbejde, fordi de skal møde i behandling i et bestemt tidsrum på dagen, så tager man sig jo lidt til hovedet. Behandlingssystemet bliver en barriere for brugere i forhold til at knytte sig til arbejdsmarkedet. Og når brugerne samtidig fortæller, at de korte udleveringstider er med til at øge risikoen for, at man bliver tilbudt stoffer, nærmer man sig jo næsten noget kriminelt, siger Jann Sjursen. | kun hver fjerde med psykisk lidelse er i arbejde Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har siden 2002 fulgt udviklingen i beskæftigelsen for danskere med et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Den femte rapport i rækken viser, at der fortsat er store udfordringer, når det gælder handicappede på arbejdsmarkedet: Mens 77 procent af de 16-64-årige danskere uden handicap var i arbejde i 2014, gjaldt det kun 43 procent af danskere i samme aldersgruppe, som har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Blandt personer med en psykisk lidelse var kun hver fjerde i arbejde i 2014, viser rapporten. Og hvor beskæftigede med handicap generelt arbejder 30 timer om ugen i gennemsnit, er tallet for beskæftigede med en psykisk lidelse 23 timer om ugen. Det kan skyldes, at gruppen med psykiske lidelser ofte har dårligere helbred end de øvrige grupper med handicap. Gruppen vurderer oftere, at de har et større handicap og en lav arbejdsevne, viser tallene. | Politiets Efterretningstjeneste får nu penge fra satspuljen, som blandt andet er øremærket det sociale område. Opgør med antabussen Nye retningslinjer for behandling af alkoholisme af Benny Lauridsen Familieorienteret alkoholbehandling, rådgivning og vejledning til pårørende – og et opgør med antabussen. Det er tre forskelle mellem Sundhedsstyrelsens gamle og nye retningslinjer for behandling af alkoholisme. Men hvordan hjælper det en hjemløs alkoholiker uden nævneværdigt netværk? Familie Hus Forbi spurgte overlæge Henrik Thiesen. Han er stifter og leder af Københavns Kommunes opsøgende SundhedsTeam for hjemløse samt læge i sundhedsrum og stofindtagelsesrum på Vesterbro. Blandt meget andet er han også medlem af Rådet for Socialt Udsatte– og har været involveret i høringen af de nye retningslinjer. - De gamle retningslinjer fokuserede på alkoholikerens ønske om at blive behandlet ud af afhængigheden. De nye er mere proces- og familieorienterede. For at de skal virke, er vi nødt til at forbinde hjemløsestrategien med alkoholbehandling. Vi skal have et liv til at hænge sammen – en bolig er basen, der kan bruges som fundament for støtte til at opbygge et netværk, som så kan inddrages i behandling af alkoholismen, forklarer Henrik Thiesen. Han nævner arbejdsprojekter på Sundholm i København, hvor deltagere begynder at drikke mindre. De ændrer adfærd, og gennem arbejdet får de relationer til andre, som yderligere påvirker adfærden. - Det er også med til at give ved- kommende et bedre billede af egne ønsker i forhold til virkeligheden. Man kan jo for eksempel ikke stå med en promille på seks ved en drejebænk – men man er måske et sted i sit liv, hvor man skal have en promille på halvanden for at kunne fungere. Så må man justere sin adfærd – eller - En bolig er basen, der kan bruges som fundament for støtte til at opbygge et netværk, som så kan inddrages i behandling af alkoholismen. Henrik Thiesen, overlæge og leder af Københavns Kommunes opsøgende SundhedsTeam justere ønskerne. Og så er man i gang med en proces, der kan lede én i en bedre og mere realistisk retning. Netværk - Så er der også gennemført et længe ventet opgør med udskrivning af antabus som et universalmiddel til at nå et mål om ædruelighed. Det kan være godt nok at udskrive et glas antabuspiller til nogen – hvis de lever i en struktureret livsform. Gør de ikke det, så er det ikke nok med pillerne, siger Henrik Thiesen og fortsætter: - Medicin støtter noget, og abstinenser, angst og depressioner skal behandles, men vi skal have noget mere med. Det er netværket til personen med alkoholafhængighed – og er der ikke et til stede, må vi hjælpe med at skabe et. | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 5 Tandløst lovforslag om hjælp til udsattes tandpleje Tandlæger har svært ved at tygge nyt forslag om tandpleje til socialt udsatte af Peter Rathmann Næsten værre end ingenting eller en klar forbedring? Meningerne er delte, når det gælder et nyt lovforslag, som skal sikre flere socialt udsatte økonomisk hjælp til deres tænder. Det handler om 180 millioner kroner om året til tandpleje for dem uden penge. Men millionerne bliver langt fra brugt, selvom behovet ifølge tandlæger er mere end stort nok. Siden puljen blev indført i 2013, er det på to år kun lykkedes at bruge cirka 130 af i alt 360 millioner kroner. De ubrugte millioner ryger direkte tilbage i finansministerens sparebøsse og er tabt set med udsattes øjne. Puljen bliver ikke brugt op på grund af egenbetaling (som mange udsatte ikke har råd til), bureaukrati (som forsinker mødet med tandlægen, selvom tænderne gør ondt her og nu) og mangel på information om ordningen (som mange udsatte ikke aner eksisterer). Socialminister Manu Sareen (RV) erklærede forud for de seneste finanslovsforhandlinger, at flere udsatte skal have tandpleje for de 180 millioner. Det løfte har nu udmøntet sig i et forslag fra regeringen, SF og Enhedslisten om at lave loven om. Forventningerne om en bedre lovgivning var høje, men resultatet er nedslående, siger tandlægerne, mens Dansk Socialrådgiverforening taler om en ’indiskutabel forbedring’. Få ændringer Ændringerne er hurtigt overset: | Kommunerne skal fremover forpligtes til at informere om ordningen. | Egenbetalingen for dem over 25 år nedsættes fra 800 til 600 kroner. Men oven i det startgebyr skal kontanthjælpsmodtageren selv betale 35 procent af selve behandlin- 6 gen. En typisk tandbehandling for en kontanthjælpsmodtager koster mellem 5.000 og 15.000 kroner. De mangler ofte at få ordnet en del tænder, da de i flere år har holdt sig væk fra tandlægen. | Bevillingen til en tandbehandling til over 10.000 kroner skal fremover gælde i to måneder, uanset om patienten i løbet af den tid for eksempel får et job og kan klare sig selv økonomisk. Det har nemlig vist sig, at visse tandlæger er tilbageholdende med længerevarende behandlinger af socialt udsatte på trods af ordningen. Selvom det nok er til at overse, hvor mange hjemløse der vil gå fra kontanthjælp til lønarbejde i løbet af selv en lang behandling. Ændringsforslaget er ’stor ståhej for næsten ingenting,’ siger tandlæge Peter Østergaard, der er formand for de frivillige tandlæger Bisserne, som giver gratis tandbehandling til hjemløse i København. Bisserne og Københavns Tandlægeforening foreslog politikerne helt at afskaffe egenbetalingen. De foreslog også at indføre en forhåndsgodkendelse, men det bliver der heller ikke noget af: - En forhåndsgodkendelse ville lette patienterne for både akutte smerter og langsommeligt bureaukrati, siger Peter Østergaard, der tillige er formand for Københavns Tandlægeforening. Økonomiske bekymringer - Man kunne give kontanthjælpsmodtageren et stykke papir med et stempel, der fortæller tandlægen, at personen har ret til tandlægehjælp med det samme, men det er ikke sket. Nu kan vi bare begræde, at køen af pengeløse kontanthjælpsmodtagere med tandsmerter vil fortsætte med halve til hele års ventetid, siger Bissernes formand. - Han spørger retorisk: - Hvorfor skal et ønske om at hjælpe kontanthjælpsmodtagere med tandproblemer torpederes med så slappe ændringsforslag? Men ændringsforslagene er en | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang klar forbedring, vurderer Nina von Hielmcrone, som er lektor i socialret på Juridisk Institut på Aalborg Universitet: - Tandlægerne har jo deres fagpolitiske synspunkter, men dels er egenbetalingen sat ned, dels kan man nu i længere tid udnytte en bevilling, selvom man skulle komme ud af kontanthjælp. Det er godt for gruppen af socialt udsatte, som typisk har brug for længerevarende behandlingsforløb, siger Nina von Hielmcrone. - Dertil skal kommunerne nu aktivt tage kontakt til misbrugscentre og forsorgshjem og informere om mulighederne. Rådgivningsindsatsen er skruet fornuftigt sammen over for en målgruppe, som man ikke kan forvente selv henvender sig, siger hun. En undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2014 viste – muligvis ikke overraskende – at de kommuner, som af egen drift informerede deres udsatte borgere om støtteordningen, også modtog de fleste ansøgninger om økonomisk hjælp til tandbehandlinger. Derfor er det ’indiskutabelt et skridt i rigtig retning,’ at kommunerne fremover skal forpligtes til at informere, siger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Maibritt Berlau: - Det er lidt vildt, at man behøver at lovgive om kommunernes forpligtelse til at oplyse de dårligst stillede om deres muligheder. Men det er helt rimeligt, at den pligt nu bliver indskærpet. Tandsmerter er en pinsel at gå rundt med, og dårlige tænder er en kæmpe barriere for sociale relationer, siger Maibritt Berlau. Det er ifølge Maibritt Berlau også en lovforbedring, at bevillingen af en dyrere tandbehandling fremover skal gælde i to måneder, fordi det imødekommer nogle tandlægers økonomiske bekymringer og tilbageholdenhed over for hjemløse patienter. Men lovforslaget er bare varm luft og sminke på, at politikerne reelt ikke ønsker at komme de udsatte i møde med en bedre ordning, siger overtandlæge Børge Hede i Københavns Kommune: - Min private mening er, at de ændringer ganske enkelt ikke er noget værd, siger han. Politikerne VIL ikke høre - Et nedslag i egenbetaling på 200 kroner nytter intet, hvis du alligevel ingen penge har. Det er jo lige meget, om du ikke kan betale 600 eller 800 kroner. - At en bevilling gælder op til to måneder, hjælper ikke på den meget lange sagsbehandlingstid, før bevillingen gives. - Kommunens oplysningspligt er et luftigt begreb, som bare kan opfyldes ved et link på nettet eller ved at udlevere en A4-side, siger overtandlægen. Han mener ikke, at forslaget løser problemerne med den betydelige egenbetaling eller den omstændelige sagsbehandling, og det åbner heller ikke op for, at kommunen selv kan tilbyde borgerne tandpleje. - Man ønsker tilsyneladende at fastholde kommunernes tilbageholdenhed. Det er ganske enkelt skuffende, hvor lidt politikerne ønsker at revidere deres egne fejlskud, siger Børge Hede. Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix var med til at forhandle ændringsforslaget: - Vi havde sammen med SF et ønske om at lave grundlæggende om på ordningen, men det ønskede regeringen ikke. Derfor er resultatet endt, som det er. Det er min forventning, at ændringerne vil hjælpe lidt, men på ingen måde løse det store problem, at rigtigt mange mennesker med lav indkomst ikke har råd til tandpleje. - Helt fundamentalt mener jeg, at tandpleje bør være en del af vores offentlige sundhedssystem, siger Stine Brix. | Hjemløse drømmer om en bolig BOLIG DRØM Rådet for Socialt Udsatte har fået beboerne på forsorgshjem og herberger til at fortælle om deres hverdag, og de er overordnet tilfredse. Men ni ud af ti drømmer alligevel om at få deres egen bolig sker i hjemløshed ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). - To ud af tre deltagere i undersøgelsen har prøvet at blive sat ud af en bolig og 60 procent havde ingen bostøtte, sidst de boede i egen bolig. Forudsætningen for at bo i egen bolig, er, at der er bostøtte, og manglende bostøtte er i vid udstrækning årsag til, at man bliver sat ud, sagde han. De unge mest utilfredse Rådet for Socialt Udsatte lancerede den ny rapport på Sundholm. af Peter Andersen foto: Lars Ertner Madrassen er hård, naboen er ofte misbruger eller psykisk syg, risikoen for at blive vækket af larm om natten er overhængende, og man kan også komme ud for at finde en lort i håndvasken på toilettet. Hvis det var en anmeldelse i en hotelguide, ville mængden af gæster være til at overskue. Men her er der tale om vidneberetninger fra Sundholm på Amager, som er en af Danmarks såkaldte paragraf 110-boformer – forsorgshjem og herberger, hvor hjemløse i princippet og ifølge loven kan komme ind fra gaden og få et sted at overnatte. Og de mangler ikke ’gæster’ - tværtimod er mange boformer så fyldt, at de har svært ved at leve op til lovens krav. Rådet For Socialt Udsatte har netop offentliggjort rapporten ’Li- vet på hjemløseboformer,’ hvor man for første gang lytter til brugernes egne oplevelser. Og på trods af alle de nævnte skyggesider er det samlede indtryk, at otte ud af ti overordnet er tilfredse med at bo der. Det skal selvfølgelig ses i forhold til beboernes alternativ til boformerne: Slet ikke at have noget sted at bo. Og at mange af beboerne har prøvet noget, der er værre end larmende naboer, hårde madrasser og afføring i håndvasken. - Tilfredsheden er glædelig, og den hænger sammen med, at personalet på boformerne gør en stor indsats. Men rapporten bekræfter også, at fødekæden til hjemløshed desværre er intakt. Vi er meget langt fra regeringens 2020-mål, sagde Rådet for Socialt Udsattes formand, Jann Sjursen, da undersøgelsen blev præsenteret i Caféen på Sundholm. Et af målene er, at antallet af hjemløse skal være reduceret med 25 procent i 2020. Men her bekræfter rådets undersøgelse, at der er en masse forhindringer for at nå det mål. Alvorlig mangel på bostøtte På trods af den generelle tilfredshed med boformerne svarer ni ud af ti beboere, at de helst vil flytte i egen bolig. Men dels betyder manglen på billige boliger, at opholdet på herberg eller forsorgshjem, der egentlig skulle være midlertidigt, for nogle bliver nærmest permanent. Dels svigter det offentlige, når det handler om at at hjælpe de hjemløse videre i tilværelsen: Mangel på handleplaner, dårlig eller ingen kontakt til en sagsbehandler og manglende bostøtte. Især det sidste er alvorligt, mener Lars Benjaminsen, der for- Ved præsentationen var der særligt fokus på de unge beboere. Cirka en femtedel af deltagerne i undersøgelsen var under 30 år, og det er generelt dem, der er mest utilfredse. Både med de fysiske forhold, og i forhold til at bo et sted, hvor der er meget støj og mange beboere med misbrug eller psykiske lidelser. De unge efterlyser også større fokus på aktiviteterne på bostedet. Som Jann Sjursen udtrykte det, ’ryger halvdelen af dem hash hver dag, fordi de keder sig.’ Og Københavns socialborgmester, Jesper Christensen, erkendte, at det ikke er godt nok. - Ønsket om egen bolig er markant, især blandt de unge. De efterspørger noget andet, og vi er ved at etablere 20 akutpladser til unge hjemløse. Men hvis vi for alvor skal bryde fødekæden, skal de unge have en fremskudt sagsbehandler, og der skal laves de nødvendige handleplaner. Det skal vi gøre bedre, sagde han. | nøgleresultater fakta om undersøgelsen | 86 procent er tilfredse med opholdet på boformen. Og der er overvejende tilfredshed med både fysiske forhold, aktiviteter og personalet. De unge (op til 30 år) er generelt mere utilfredse end de ældre. | Cirka hver anden angiver, at støj og uro er et problem. Og lige så mange ser det som et problem, at der bor mange misbrugere og mennesker med psykiske lidelser. | 90 procent (og 97 procent af de unge) vil gerne have egen bolig. De fleste vil helst have en traditionel lejlighed, men et stort mindretal foretrækker alternativer, for eksempel skæve boliger og opgangsfællesskaber. | To ud af tre beboere har prøvet at blive sat ud af en bolig en eller flere gange. Hver tredje har ikke kontakt til en kommunal sagsbehandler, og kun hver fjerde ved med sikkerhed, at de har fået lavet en handleplan. 185 beboere fra 11 herberger og forsorgshjem har udfyldt et spørgeskema. Desuden er der lavet uddybende interviews med 15 brugere. Undersøgelsen er finansieret af Rådet for Socialt Udsatte og gennemført af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. De hjemløses landsorganisation, SAND, og Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH) har også været inde over som deltagere i en følgegruppe. | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 7 BOLIG DRØM Jeg vil gerne have en lejlighed, men det skal være et sted, hvor jeg kan have hund, siger Peter Egede. Hjælpen, der forsvandt Peter Egede har boet på Sundholm halvandet år, og det er længe siden, han har hørt fra en sagsbehandler af Peter Andersen foto: Lars Ertner P eter Egede kan ikke huske, hvornår han sidst har været i kontakt med en sagsbehandler fra kommunen, men det er mange måneder siden. Han har boet på Sundholm siden juli 2013, da han uden varsel blev smidt ud af sin lejlighed på Vesterbro, fordi ejeren skulle gøre plads til noget familie. - I begyndelsen var både socialcentret og jobcentret meget opsat på at finde en lejlighed; de snakkede meget om det. Men i lang tid har - I lang tid har jeg ikke hørt noget, og jeg har ingen kontakt til myndighederne lige nu. 8 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang jeg ikke hørt noget, og jeg har ingen kontakt til myndighederne lige nu, fortæller han. En time til halvanden om dagen har Peter Egede og fire andre beboere en tjans med at rydde stier og veje på Sundholm for skrald. Mere kan han ikke holde til på grund af et dårligt knæ. Men tidligere har han arbejdet som både maler og stilladsarbejder, og han har været portør på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Det gode ved at bo på Sundholm er, at der bor mange andre grønlændere, så der er for Peters vedkommende landsmænd at snakke med. Men der er også mange problemer. - Jeg havde gryde, stegepande, tallerkner og bestik, men det blev stjålet. Hvis man efterlader noget i køkkenet i to minutter, er det forsvundet. Jeg bliver ofte vækket af larm om natten. Der er mange afrikanere, som larmer og støjer, og jeg kan stikke hovedet ud og rå- - Jeg vil gerne have en lejlighed, men det skal være et sted, hvor jeg kan have hund. be 'hold kæft'. Det virker så i ti minutter, men så begynder de igen. Det er også svært at gå til personalet, for der er for få ansatte. De har altid travlt med noget andet, når man skal bruge dem, siger Peter Egede. Og som de fleste andre på forsorgshjemmet vil han gerne videre. - Jeg vil gerne have en lejlighed, men det skal være et sted, hvor jeg kan have hund. Jeg har en rottweiler, som jeg fik nogle venner i Odense til tage sig af, da jeg flyttede herud. Den har det godt, men jeg vil gerne have den igen. | Mandekrisecentre truet af lukning Kvindekrisecentre er sikret indtægter fra det offentlige, men mandekrisecentre må kæmpe for at overleve. Socialministeren svigter, lyder kritikken. af Birgitte Rørdam Mens kvindekrisecentre, der er en § 109-boform, i årevis har været sikret indtægter fra kommunen, så lever mandekrisecentrene en usikker tilværelse med tidsbegrænsede tilskud fra satspuljen, der fra år til år kan blive mindre eller helt bortfalde. Med udgangen af 2014 slap satspuljemidlerne op, uden at der er kommet nye midler til, så flere af landets mandekrisecentre er truet af lukning. For Horsens Krisecenter har det betydet, at de har afskediget deres personale med virkning fra den 31. marts 2015. Herefter vil de drive stedet videre med frivillig arbejdskraft, mens de afventer, om de får midler til at genansætte deres personale. - Jeg kan selvfølgelig kun være tilfreds med, at kvinder i krise er godt hjulpet, men det er utroligt, at kriseramte mænd ikke får hjælp på lige fod med kvinderne. Og jeg synes, at socialministeren har svigtet os, for han har intet gjort for, at vi kan overleve, lyder det fra Grethe Holst, leder af Horsens Krisecenter. Mandekrisecentre har eksisteret i Danmark siden 1987 og er et tilbud til mænd, der har brug for rådgivning efter skilsmisse eller samlivsophør. Mange mænd har svært ved at klare den krise, som en skilsmisse fører med sig, og det kan udløse en social deroute med misbrug, arbejdsløshed, hjemløshed og tab af kontakten til deres børn, hvis de ikke får hjælp. Hvert år får landets seks man- dekrisecentre mere end 4.000 henvendelser fra mænd, som enten modtager rådgivning, retshjælp, psykologhjælp eller flytter ind på et af de fire centre, der kan tilbyde overnatning til mænd. I 2014 husede krisecentrene 77 mænd. Usikkert, om de får penge De seneste tre år har Horsens Mandekrisecenter fået godt en - Vi har mænd boende, der har været udsat for fysisk og psykisk vold, unge tvangsgifte mænd og tidligere udsendte soldater, der er kommet hjem med krigstraumer og bliver skilt. Grethe Holst, leder af Horsens Krisecenter million kroner årligt fra satspuljen, men den bevilling er nu stoppet. I stedet kan alle landets mandekrisecentre i 2015 søge midler fra en pulje fra satspuljen på i alt ti millioner kroner for fire år. Puljen er imidlertid forsinket i forhold til tidligere år, så i stedet for at dække fra 1. januar, dækker den først fra den 1. maj. Det betyder et tab for Horsens Krisecenter på godt 400.000 kroner, som de selv skal udrede. Samtidig ved de ikke, om de får del i puljen på de ti millioner kroner, eller hvor mange penge de i givet fald får. Den alvorlige situation for mandekrisecentrene fik i februar Folketingets Socialudvalg til at kalde socialminister Manu Sareen i samråd for at høre, om han kunne finde yderligere midler til mandekrisecentrene for at undgå, at de skal lukke. Men ifølge Grethe Holst kom ministeren ikke med en løsning, der forbedrer mandekrisecentrenes situation. - Vi havde håbet, at ministeren ville tage initiativ til at sikre os midler, mens vi venter på satspuljen. Og tage initiativ til, at vi fremover får en permanent finansiering ligesom kvindekrisecentrene, så vi kender vores budget fra år til år. Men ingen af delene skete, siger hun. Letkøbt Ifølge socialministeren har mandekrisecentrene selv bragt sig i den situation, de står i nu, fordi de skulle have sikret sig en varig finansiering, men det er for letkøbt, vurderer Grethe Holst. - Mandekrisecentrene har mange gange siden 2010 forsøgt at tale med politikerne i Socialministeriet om at blive forankret via offentlige midler ligesom kvindekrisecentre, uden at der er kommet noget ud af det. Og private fonde giver ikke til drift, siger hun og fortsætter: - Vi har mænd boende, der har været udsat for fysisk og psykisk vold, unge tvangsgifte mænd og tidligere udsendte soldater, der er kommet hjem med krigstraumer og bliver skilt, og det er meget frustrerende, at der ikke er forståelse for, at de har brug for hjælp, siger hun. Venstres socialordfører, tidligere socialminister Karen Ellemann, har som medlem af Folketingets Socialudvalg arbejdet for, at mandekrisecentrene skulle have penge fra satspuljen. Derfor ærgrer det hende, at centrene er kommet i en situation, hvor de risikerer at skulle lukke. - Det er frustrerende, at ministeren ikke bare har erkendt, at de kom for sent i gang med at udmønte puljen. Ministeren har hele tiden vidst, at mandekrisecentrene løb tør for penge ved udgangen af 2014, og han kunne for længe siden have sørget for at fremskynde processen. Det er mærkeligt, at vi har en rød regering og en minister, der også er ligestillingsminister, der åbenbart ikke ønsker mandekrisecentre, siger hun. Mænd går nemmere i hundene Lise Holmfjord er forkvinde i Dansk Kvindesamfund og leder af Dansk Kvindesamfunds Krisecenter. Hun mener, at mænd i krise udgør et alvorligt problem, og at de ligesom kvinder i krise skal have hjælp. - Når mænd falder, så falder de benhårdt, mens kvinder i livskriser er bedre til at få tilværelsen til at fungere. Vi har en forståelse i samfundet af, at mænd skal have succes for at lykkes, og derfor rammer det hårdere, når de fejler, og de går nemmere i hundene, siger hun og fortsætter: - Mandekrisecentre opfanger mange af disse kriseramte mænd, så de får en ny start i stedet for at ramme bunden. De når også helt almindelige mænd, som kommer i krise, men som ikke passer ind på herberg med misbrugere. | fakta om kriseramte mænd fakta om finansieringsformer | Mere end 5.000 mænd lever i hjemløshed. Cirka 800 af dem er blevet hjemløse efter en skilsmisse. | Otte ud af ti hjemløse er mænd. | Syv ud af ti selvmord bliver begået af mænd. | Dobbelt så mange mænd som kvinder har en ubehandlet depression. | Der findes seks mandekrisecentre i Danmark. To af dem yder kun rådgivning, mens de fire tilbyder overnatning til kriseramte mænd. | Mandekrisecentrene fik i 2014 knap ti millioner kroner. | Kvindekrisecentrene fik i 2014 over 250 millioner kroner. Satspuljemidler er midler fra staten, som gives i en tidsbegrænset periode til projekter, der hjælper udsatte grupper i samfundet. Botilbud efter servicelovens § 109 Krisecentre for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan medbringe børn. § 109-boformer får tilskud fra kommunen for den enkelte beboer. Botilbud efter servicelovens § 110 Boform til personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Børn kan ikke medtages. § 110-boformer får tilskud fra kommunen for den enkelte beboer. HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 9 MAD Der var rigeligt med mad at smage på. Madkonkurrence til de skrupsultne I Ørstedsparken i København serverede studerende en nyfortolkning af herbergmad til et dommerpanel bestående af gadens folk af Birgitte Ellemann Höegh foto: Mette Kramer Kristensen 10 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang D - Den mand, der får én af jer til kone, vil kunne sige til sine venner: ’Jeg skal hjem og have god mad.’ I skal nok blive til noget. Held og lykke og go' eftermiddag, siger en ung, hjemløs mand, som netop har prøvesmagt de syv forskellige retter, som holdene fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København har lavet og stillet frem ved langborde i Ørstedsparken. Den unge mand er blot en af de omkring 20 socialt udsatte, der møder op på de studerendes opfordring for at prøvesmage og bedømme de syv gruppers mad, der er tilberedt til projektet Mad Med Muligheder, som to af de studerende, Trine Jensen og Sofie Kongsgaard, har stablet på benene i samarbejde med Projekt Udenfor. Inspiration Efter at have været rundt og se, hvilken mad man tilbyder på de Københavnske varmestuer, har Trine Jensen og Sofie Kongsgaard gerne villet udfordre deres medstuderende til at kreere nogle nærende, velsmagende og billige måltider, som siden kan inspirere de danske varmestuer og væresteder til at bløde op på de traditionelle retter mad. For rigtig mange steder rundt i landet har man for vane at tilbyde traditionel mormormad ud fra devisen: ’Godt med fløde i, så der er lidt at stå imod med, når man lever ude på gaden .’ Og på denne tidlige forårsdag er der masser at lade sig inspirere af: Boller i karry 2.0, Kikærtepandekager con carne med blomkålssalsa, Gadens Gullasch med rodfrugt- og broccolimos og Mørbradgryde med mos og brød. Alle retter er kuvertpris- og næringsberegnet, så en af skolens lektorer, cand. scient i human ernæring Stine Erbst, kan vurdere, hvem der når tætteste på målet i forhold til at bespise hjemløse med en rette kost. Smagen - Når man lever et liv med misbrug og ustabil adgang og lyst til mad, har man mest brug for mad med et højt kostfiberindhold, et afbalanceret proteinindhold og et lavt indhold af mættet fedt, lyder det fra Stine Erbst. Men hvad med smagen af selve maden? Det er de hjemløses stemmer, der kommer til at vægte højest i konkurrencen, for det er dem, der siden skal leve af de retter, de kommer på. Så de prøvesmager de store portioner på livet løs og lægger stemmesedler i en glaskrukke. Nogle har systemer i hovedet. Et kærestepar deler retterne for at have plads i maven til alle syv. Nogle er skrupsultne og går tilbage for at få mere af den samme ret. Og et par hunde får også en bid med. | - Den mand, der får én af jer til kone, vil kunne sige til sine venner: ’Jeg skal hjem og have god mad.’ Ung, hjemløs mand HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 11 MAD Vi har talt med tre af deltagerne for at høre om deres holdning til mad i det hele taget. klaus hansen, natvarmestuen sundholm - Jeg spiser en gang imellem hos Projektet (Projekt Udenfor, red.) eller på Sundholm, hvor jeg overnatter på natherberget. I aftes var det flydende, men min frokost spiser jeg som regel hos Den Sorte Gryde, for at få linsesuppe – i sidste uge fik jeg jordskokkesuppe for første gang i mit liv – de gør det virkelig godt. Derudover har jeg en smørebrødsforretning, hvor jeg henter mad ved lukketid. I går havde jeg 36 halve med hjem og seks rødspætter. Kan man tillade sig at være kræsen på gaden? - Næ, men jeg har engang arbejdet på Den Gyldne Fortun, så jeg har da prøvet at få god mad. Og som det er nu, er det da meget rart, at det er en surprise hver dag. Jeg har kun noget imod kommunalt drevne steder, for da er der for meget dybfrost og færdigpakketmad. Tænker du nogensinde på, om du får de vitaminer, du har brug for? - Næ, sådan som vi lever, hvor ens hygiejne heller ikke er i top – jeg fik sidst vasket hænder i går – så ser jeg ikke så meget på det. Bare det ikke er for nasset eller ulækkert, for der er vel at mærke en grænse. Der må gerne komme krydderier i, og så skal det ikke være for institutionsagtigt. På Sundholm koger de for eksempel kartoflerne i plasticposer, så nogle af dem er halvrå og nogle gange genopvarmer de frokosten til aftensmad. Hvad synes du om maden her? - Jeg kunne bedst lide Moussaka med tomatsalat og tzatziki, men det er i det hele taget et skidefint initiativ, at de her unge mennesker kommer med et andet perspektiv – fuck, jeg lyder næsten ikke som en hjemløs, siger han og griner af sig selv. Hvad er din livret? - (smiler og retter blikket skråt op til venstre) Chili con carne – sådan en andendagschili, hvor der er noget, der brænder igennem. Min livret er chili con carne, siger Klaus. 12 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang Torben nød det gode selskab. torben fra amager De hjemløse fik mange forskellige retter. - Jeg plejer at spise på Kofoeds Skole, hvor jeg også har frivilligt arbejde, så jeg kan tjene op til et madkort. Jeg bor alene og har ikke lyst til at lave mad til mig selv, så jeg spiser altid der og kan virkelig godt lide maden. Vi får det hele - simpelthen: oksesteg, medister, stegt flæsk med persillesovs, og der er altid masser af sovs og kartofler og rigelig kød. Tænker du nogensinde på, om du får de vitaminer, du har brug for? - Jeg tænker bare på at spise. Det er det vigtigste, for hvis jeg ikke går på Kofoeds Skole, får jeg ikke rigtig mad. Men kostfibre og den slags tænker jeg ikke rigtig på. Hvad synes du om maden her? - Det er helt fint, det er på højde med Kofoeds Skole, men der har de også ansat en uddannet kok. Og så er mørbradgryden her altså god. Hvad er din livret? - (smiler og retter blikket skråt op til venstre) Stegt flæsk med persillesovs. HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 13 MAD josefina, natherberget hillerødgade - Jeg går op i, hvor vi spiser henne - for eksempel hos Istedgade 100 har vi oplevet, at maden ikke er frisk, og på Hillerødgade står maden fremme, så alle kan røre ved den, og en ske i sukkeret ryger ind imellem fra en mund og tilbage i skålen. Jeg er vild med mørbradgryden, siger Josefina. 14 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang - Jeg er 22 år og bor på gaden sammen med min kæreste. Vi er svenskere og har været her siden to uger før jul, hvor jeg blev smidt ud hjemmefra af min far i Malmø. Og så var vi nærmest tvunget til at tage til København, for der er ikke rigtig nogen væresteder for hjemløse i Malmø. Nu sover vi på natvarmestuen i Hillerødgade (herberg i København, red.), og så spiser vi vores mad hos madvognen fra Projekt Udenfor eller på Den Sorte Gryde (spisested for byens hjemløse i Nansensgade, red.). Hvad betyder mad for dig? - Før var mad bare noget, der stod foran mig, men nu er jeg meget mere glad for og interesseret i mad. Jeg går op i, hvor vi spiser henne – for eksempel hos Istedgade 100 har vi oplevet, at maden ikke er frisk, og på Hillerødgade står maden fremme, så alle kan røre ved den, og en ske i sukkeret ryger ind imellem fra en mund og tilbage i skålen. Vi kalder det for The Zoo. Men vi kan nu godt lide at komme der, for personalet og mange af de andre, der sover der, er søde og rare. Tænker du nogensinde på, om du får de vitaminer, du har brug for? - Jeg køber mælk og ikke sodavand, og så tog vi tidligere på Café Dugnad og spiste, men der får man kun suppe, og jeg vil gerne se, hvad det er for nogle ingredienser, jeg spiser. Når man ikke selv kan bestemme, hvad ens mad består af, er det vigtigt for mig, at jeg kan se ingredienserne, og de ikke bare er blendet sammen. Hvad synes du om maden her? - Jeg er vild med mørbradgryden – kødet var godt, men det andet var lidt for ’smashed’. Hvad er din livret? - For tiden er det grillmad. Jeg kan godt lide at købe en engangsgrill og lave hamburgere eller hotdogs – det afhænger af, hvad vi stjæler eller har samlet sammen af penge fra flasker og tiggeri. hus forbi Du kan annoncere i Hus Forbi Foreningen Hus Forbi har 2.000 registrerede hjemløse og socialt udsatte sælgere. De sælger aviser på gaden hver dag. Avisen har et oplag på 90.000 og har næsten 500.000 læsere ifølge Index Danmark/Gallup. Vinderretten. og vinderen er ... Efter et par timer bliver stemmesedlerne talt op. Moussaka med tomatsalat og tzatziki kommer på andenpladsen, og den mest alternative ret: Kikærtepandekager con carne med blomkålssalsa ender med at løbe med sejren i Mad Med Muligheder. Der er både spinat, kikærter, kidneybønner, abrikoser og fetaost i – ingredienser, som vor mormor næppe puttede i sine nationalretter. De fem studerende bag retten er glade: – Vi kom virkelig også for at vinde og har lavet en ret, som var spændende at smage på, nem at spise, farverig og flot og som et sats var noget helt andet, end det, der plejer at være på menuen på varmestuer. Og så havde den en lav kuvertpris på kun 21 kroner, fortæller de. Kikærteholdet vinder et gave- kort til en byvandring med Gadens Stemmer, en guidet byvandring, hvor guidens personlige historie fra et liv på bagsiden af samfundet viser en gruppe mennesker rundt til de steder, der betyder noget for vedkommende. Alle klapper af vinderne og hinanden, for det har været sjovt at være med og få så hurtig en reaktion fra deres skrupsultne gæster. Inden længe vil retterne komme i et inspirationshæfte til byens væresteder. Da de forlader Ørstedsparken, bliver den overskydende mad kørt ud til herberget og værestedet Mændenes Hjem, som tog godt i mod de mange eksotiske retter. For der havde den dag ikke været servering fra køkkenet eller andre madsteder inde og tilbyde huset gratis mad. Annoncen skal være bestilt senest en måned før udgivelsesdatoen, og annoncematerialet skal være afleveret senest en uge senere. Annoncer skal leveres som færdige trykklare filer i pdf eller jpg i CMYK. På www.husforbi.dk finder du yderligere information om formater og priser. Der ydes rabat til humanitære organisationer. Blad udkommer nr. 5 30. april nr. 6 1. juni nr. 7 1. juli nr. 8 31. juli nr. 9 1. september nr. 10 1. oktober nr. 11 30. oktober nr. 12 1. december Bestillingmaterialeaflevering 7. april 7. april 29. april 4. maj 1. juni 8. juni 16. juni 24. juni 2. august 6. august 3. september 7. september 1. oktober 5. oktober 2. november 5. november Ring 5240 9079 eller mail poul@husforbi.dk for annoncebestilling hus forbi hus forbi hus forbi nr. 10 0ktober 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Britta lærte Danica at spille hjemløs nr. 8 august 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Hjemløs skriver krimi nr. 12 December 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Peters jul Nu interviewer Hus Forbi-sælgeren stjernen fra Fasandræberne besParelser rammer Hårdt indsats over for Hjemløse er iKKe tilfredsstillende rådmand: aalborg sKal rumme alle FOLK MED DÅRLIGE TÆNDER SNYDT der er iKKe boliger noK gaden som Hjem FRIVILLIGT ARBEJDE SYLTES Clean efter 30 år INGEN HJÆLP TIL UDLÆNDINGE Pi Ko Pi Ko Køb Kun avisen af sælgere med synligt id Køb Kun avisen af sælgere med synligt id Hus forbi må iKKe sælges i togene PI KO KØB KUN AVISEN AF SÆLGERE MED SYNLIGT HUS FORBI ID-KORT SOM DETTE. ILLEGAL-KORT GIVER IKKE HJEMMEL TIL AT SÆLGE HUS FORBI. HUS FORBI HAR INTET MED PROJEKTET ILLEGAL AT GØRE. HUS FORBI-ID ER DIN GARANTI FOR, AT DU STØTTER HJEMLØSE OG SOCIALT UDSATTE. HUS FORBI MÅ IKKE SÆLGES I TOGENE Hus forbi må iKKe sælges i togene Præmien er en tur rundt blandt de udsatte i København med Gadens Stemmer. HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 15 Nu skal jeg hjælpe andre Efter årtier med stofmisbrug og kriminalitet blev det klart for tidligere Hus Forbi-sælger Jimmi Jørgensen, at han ville vie sit liv til at hjælpe andre 16 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang af Tine Sejbæk foto Jeppe Bøje Nielsen HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 17 H an henter mig ved Korsørs station, og mens vi går på stien over mod kvartershuset i boligkvarteret på Motalavej i Korsør, snakker Jimmi engageret om byen – dens historie og aktuelle problemstillinger. Byen, der er ved at dø, som han gerne vil puste liv i igen. Som han taler, kunne han være en kommunalpolitiker, jeg var kommet for at interviewe. Og Jimmi er da også blevet opfordret til at stille op til byrådet. Men politik er ikke lige ham, selvom han har viet sit liv til at hjælpe andre. Det liv, han fik tilbage, da han for ni år siden valgte stofferne fra og livet til. Jimmi Jørgensen har prøvet en del. Noget af det, han kan skrive på sit livs CV, er fem år på børnehjem, inden han fyldte 12. Siden fulgte tre årtier som misbruger, heraf otte år i fængsel og fire år som hjemløs. Han voksede op som nummer to ud af syv søskende. I alt talte familien 11 personer, for faren havde to børn i forvejen – og moren fik efter ægteskabet to børn med sin nye mand – udover de syv, hun fik med Jimmis far. Opvæksten var præget af farens alkoholmisbrug og vold over for både kone og børn. Børnene legede: ’Hvordan gemmer vi os bedst for 18 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang den gamle? Hvem kan løbe hurtigst fra ham?’ Allerede som seksårig begyndte Jimmi at tage sig af sine mindre søskende. I to perioder var han på børnehjem, fordi det daværende Børneværnet greb ind. I skolen gik det ikke meget bedre – han var ordblind og kunne ikke sidde stille. Det var dengang, man troede, at ordblind betød dum, og lærerne havde tilladelse til at slå. ’Hellere dårlig opmærksomhed end ingen opmærksomhed,’ tænkte Jimmi, der blev lidt af en ballademager og fik det svært med autoriteter. Jimmis egen løbebane i misbrug startede tidligt. Han begyndte at ryge, da han var seks år – han og broren samlede skod op fra gaderne, når de legede til sent uden opsyn. Han var første gang ’skidefuld’ som syvårig. Han begyndte at ryge hash i 12-årsalderen, og snart var hans misbrug så udtalt, at han ofte lå og kastede op uden for fritidshjemmet. Stofbruger og far Da han var 12 år, blev forældrene skilt. Moren fandt en ny mand af samme kaliber som den første. Da Jimmi var 16 år, var hash og alkohol en del af hans liv hver dag. I samme periode forsøgte han at slå morens nye mand ihjel. I fru- stration over, at han tævede både moren og hendes børn. - Min mor valgte ham frem for mig, og så røg jeg på Tvind i to år, siger Jimmi. Da han kom hjem, fik han sin egen lejlighed i Hundige. Og job på en chokoladefabrik i København. Han flyttede til Nørrebro, hvor han havde - Jeg var mere forelsket i stofferne end i mine børn og min kæreste. en kort flirt med rockermiljøet. Sine lejligheder blev han smidt ud fra, da huslejen ikke blev betalt. Han flyttede tilbage til Hundige, og her tog hans kriminalitet og misbrug endnu mere til. Han hang ud med de forkerte folk og begyndte at blive fast gæst i landets fængsler. Omkring 30-årsalderen begyndte Jimmi at tage heroin. Indtil da havde han taget alle andre stoffer end lige dét. Børnenes mor Få år inden traf han moren til sine børn. Hun var ikke misbruger. - Hendes søster var forlovet med min bror. Vi mødtes og blev hooked på hinanden. Jeg flyttede ind hos hende og så var det det. Kriminaliteten fortsatte dog. Samtidig forsøgte de at få børn. - Den store er lavet i Blegdamsvejens Fængsel, og den lille er lavet i Vestre Fængsel. Det var på den tid, jeg begyndte at tage heroin. Jeg var jo pissebange for at blive far, bange for at ’smitte’ mine børn med alt det dårlige, jeg selv havde oplevet som barn, fortæller Jimmi Jørgensen. Det heftige misbrug holdt Jimmi skjult for konen i et år. Det kom dog for en dag, da huslejen var brugt på stoffer. En dag i samme periode tog han børnene med ind på hovedbanen for at stjæle. Han havde ladet de to piger på henholdsvis to og fire år stå alene og kigge på et legetøjstog imens. Politiet fandt dem stående alene og ringede efter deres mor. Og nægtede at udlevere børnene til Jimmi, da han havde værktøj og stoffer på sig. - Jeg var mere forelsket i stofferne end i mine børn og min kæreste, siger han. Efter den episode sagde kæresten ’Nu stopper du.’ Og i et år lykkedes det Jimmi ’kun’ at holde sig til hash og alkohol. Men da en kammerat en dag tog noget heroin frem, startede det hele forfra. Kæresten gav ham seks måneder til at blive clean. - Det kunne jeg ikke finde ud af, og efter seks måneder stod kufferten pakket uden for døren. I starten fik jeg lov til at sove ude i skuret – på betingelse af at jeg var væk, når vores døtre kom derud om morgenen for at hente deres cykler. Men en dag fandt den store datter mig sovende derude, og så var det slut. Hjemløs i København Så startede Jimmis periode som hjemløs. Han drog til København, hvor han også be- - Jeg følte mig meget alene i den tid. Jeg havde jo prøvet at være clean. Og jeg var flov over, at jeg ikke kunne holde det. Og jeg kunne heller ikke holde ud at være sammen med de andre aktive misbrugere. gyndte at sælge den dengang helt nye avis Hus Forbi. I det første år havde han dog fast adresse i et telt bag et værested i Køge. Her sov han året rundt i en sovepose, der kunne klare ned til minus 35 grader. Hver dag tog han toget til København – og tog imod de bøder, han fik af kontrollørerne – for at komme ind og sælge stoffer. - Men jeg blev næsten selv mere afhængig af stofferne, end jeg fik dem solgt, siger han. Da han ikke længere kunne bo i teltet, begynde han at leve på gaden i København. I 1998 kom han i behandling, men han faldt i igen og endte atter på gaden. Og tilbragte ni måneder på herberger under Mændenes Hjem. - Jeg rendte rundt og stjal i butikker og blev mere og mere udhungret. Til slut kunne jeg ikke finde ud af det længere, så jeg begyndte i stedet at tigge penge. Op til 1.200 kroner om dagen kunne Jimmi lave – december var den bedste måned – ved at gå og tigge i området mellem Nørrebro og Nørreport Station. Han sov i Kirkens Korshærs natvarmestue i Stengade, hvor han gik ind klokken 23. Om morgenen tog han ind på Grønttorvet for at få sit morgenfix. - Og så var det ærgerligt, når jeg om morgenen fandt en af de andre misbrugere død af en overdosis i nattens løb. Så tog jeg hans stoffer, penge og smykker til mig selv. ’Han har jo ikke brug for det mere’ – det var sådan, vi tænkte, siger Jimmi. Ingen kvinder Jimmi havde arbejde i korte perioder, men stofferne gjorde det næsten umuligt at beholde et job. Sidst i 1990'erne begyndte han at bo på herberger i Slagelse og Holbæk. Og han blev clean. Men ikke så længe. For mens han var i efterbehandling, blev han vildt forelsket i sin vejleder – og hun i ham. - Jeg har altid skullet have en kvinde i mit liv. Én til at lappe det hul, jeg havde indeni. Det troede jeg også, at hende her kunne. Men det endte med, at hun skred. Og jeg blev skæv igen. År 2000 tog han til Esbjerg, hvor en stor del af hans familie boede. Jimmi prøvede at blive clean, men når han havde det skidt, faldt han i igen. - Jeg følte mig meget alene i den tid. Jeg havde jo prøvet at være clean. Og jeg var flov over, at jeg ikke kunne holde det. Og jeg kunne heller ikke holde ud at være sammen med de andre aktive misbrugere. NA I Esbjerg var der folk fra fællesskabet NA (Narcotics Anonymous), der blev ved med at kæmpe for, at han blev stoffri. Folk, der ikke så ham som en narkoman, men som et menneske. Tidligere misbrugere, som selv havde fået det godt og gerne ville hjælpe. Jimmi forsøgte flere gange at blive clean. Han kom til behandlingsstedet Alfa Fredensborg. - Her oplevede jeg at blive behandlet ordentligt – som et rigtigt menneske. Jeg blev respekteret, og jeg havde en skidegod vejleder. - Jeg siger til de unge: Du får, hvad du selv giver – så hvorfor ikke give mere kærlighed? Jeg fortæller dem også, at ’I VIL blive skuffede – det er en del af livet. Men det vigtige er ikke at hænge fast i det.’ HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 19 Jimmi var der seks måneder. Men igen kom der så en kvinde forbi, og det endte galt. Efter det strandede forsøg gik han ned på behandlingscenteret i Esbjerg for at bede om hjælp til at blive clean – igen. - De sagde til mig, at eftersom jeg allerede syv gange havde forsøgt at blive clean, ville de give mig et halvt år til at finde ud af, hvad jeg egentlig ville med mit liv. Jeg blev mere og mere ensom og træt af livet. Jeg var kommet så langt ud, at hvis de sagde nej til at tage mig i behandling, ville jeg tage mit eget liv. Da der var gået fire måneder af det halve år, troppede Jimmi op på behandlingscentret og satte sig til at stortude. Det var i starten af 2006. - Jeg sagde: ’Så er det nu. Jeg smider håndklædet, jeg gør, hvad I siger’ – og det har jeg gjort lige siden, siger Jimmi. Han skulle dog lige i seks ugers forbehandling, og her fik han tilbuddet om at fortælle sin historie om tilbagefald til andre misbrugere. - Det var med til at få min beslutning om at ville være stoffri fra hovedet og ned i maven. Jimmi var heldig og fik opfyldt sit store ønske om at komme på Alfa Fredensborg igen. Da han kom derop, fik han følgende ultimatum: ’Hvis du vil være her, skal du holde dig fra kvinder de næste to år.’ - Jeg skulle gøre op med mig selv, om jeg ville gå ind på deres betingelser. Og da jeg sag- 20 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang - Det bedste ved at være blevet stoffri er, at jeg har lært mig selv at kende. Det fede er også at kunne betale mine regninger. At få mad hver dag og en seng at sove i. At have en masse dejlige venner. Og at jeg ikke skader nogen, og at jeg opfører mig ordentligt. de ja til det, kunne jeg lægge fokus et helt andet sted, nemlig hos mig selv, forklarer Jimmi. Nyt liv Den første dag i Jimmis nye liv startede den 20. februar 2006. Siden den dag har han aldrig rørt alkohol eller stoffer. - Selvfølgelig var det hårdt i starten. Jeg var igennem nogle tudeture og måtte æde nogle kameler. Først hadede jeg hele verden. Men fordi jeg blev behandlet ordentligt, begyndte jeg også selv at opføre mig bedre. Efter tre måneder kom han tilbage til Esbjerg. Han gik til møder i NA hver dag i et år. - Jeg begyndte at finde den, jeg gerne vil være. Jeg havde lært, at drenge græder ikke, og at jeg ikke måtte vise, når jeg var ked af det. Men nu kom jeg hjem til mig selv, siger Jimmi. Han gik i terapi og fik en forståelse af årsagen til misbruget, som, han mener, bundede i frygten for ikke at være god nok. - Og jeg lærte at råbe ’Forsvind, du vil bare ødelægge mit liv,’ når jeg fik lyst til at tage stoffer. Jimmi fik overskud til at begyndte at arbejde – i første omgang frivilligt på demensafdelingen på plejecentret i Esbjerg. I 2008 uddannede han sig til social- og sundhedshjælper med flotte karakterer. Det gav ham et selvværdsmæssigt løft. Han fik en dejlig lejlighed med udsigt til Fanø og begyndte at engagere sig i NA. Han var med til at starte et projekt op, der tilbyder NA-møder i fængsler og på hospitaler. Han stiftede også foreningen Vendepunktet – en besøgstjeneste, hvor frivillige eks-misbrugere tager ud og besøger andre tidligere misbrugere, der vil holde sig clean. Langt de fleste falder nemlig i igen, når de sidder alene derhjemme. Job på Sjælland - Så tænkte jeg: Min plads i livet er at være der for andre, siger Jimmi. I 2010 besluttede han at drage mod Korsør, hvor hans søster bor. I forbindelse med flytningen kom han som kontanthjælpsmodtager til at høre under Slagelse Jobcenter. Og han oplevede, at deres tilgang til at hjælpe folk i job var lidt kedelig sammenlignet med den, han kendte fra Esbjerg. - Jeg rendte dem på dørene for at bede dem ændre det. Så spurgte de, om jeg ikke ville i praktik hos dem. Det kom jeg. Jeg er sådan én, der sætter gang i tingene. Jeg fik smidt folk ud i noget praktik og mødte dem, hvor de er, siger han. Efter ret kort tid blev Jimmi opfordret til at søge en stilling på Jobcentret, og han fik en etårig stilling. - Jeg fik opringningen om, at jobbet var mit, da jeg stod nede i den lokale TDC butik. Og jimmis liv i tal 1960: født 1964-66: børnehjem 1966: begynder at ryge. Tager sig af mindre søskende 1969-72: børnehjem 1972: forældre skilt 1976-78: på Tvind efter mordforsøg 1978: egen lejlighed 1986: møder moren til sine to børn 1990: bliver far første gang 1994-95: pause med hårde stoffer et år 1996: skilt, hjemløs og på heroin. Sælger Hus Forbi 1996-97: bor i et telt 1997-98: på gaden i København 2000: flytter til Esbjerg 1998-2005: syv strandede forsøg på at blive clean 2006 den 20-2: stoffri og har holdt det lige siden 2007-2008: uddanner sig til social- og sundhedshjælper 2010: flytter til Korsør, job på Jobcentret i tre år 2015: starter eget firma med trivsel jeg begyndte simpelthen at danse rundt i butikken, siger han. Aktiv fritid Jimmi endte med at have jobbet i tre år. I dag er han ikke ansat længere – han er for øjeblikket ved at starte sit eget firma, hvor han vil være konsulent i trivsel. Han vil dele ud af erfaringerne fra sit eget liv. Han tager også ud og holder foredrag for unge om misbrug, når kommunen eller lokale uddannelsessteder beder ham komme. - Jeg siger til de unge: Du får, hvad du selv giver – så hvorfor ikke give mere kærlighed? Jeg fortæller dem også, at ’I VIL blive skuffede – det er en del af livet. Men det vigtige er ikke at hænge fast i det,’ forklarer han. - Jeg er kommet af med følelsen af, at ’Jimmi er dum’. Det viser sig, at det er jeg ikke. Og sidste jul fik Jimmi ideen til at lave en gratis juleaften midt i Korsør for alle, der skulle sidde alene eller ikke have råd til julen. Han fik ideen midt i oktober, og en måneds tid efter havde han stort set alt på plads. Jimmi er også formand for afdeling 3 i Bolig Korsør. Godt forhold til døtre Jimmy holder sammen på den familie, han har tilbage Ikke alle Jimmis søskende er her i dag. Hans lillebror døde to dage før, vores interview fandt sted. Misbrug fik lever og nyrer til at stå af. Den ældste bror hængte sig selv for år tilbage. En tredje bror druknede allerede i fire-årsalderen. Til gengæld har Jimmi i dag fin kontakt med sine to voksne døtre på 22 og 24 år. De klarer sig godt og er på ingen måde blevet misbrugere. - Selvfølgelig har mit misbrug været hårdt for dem. Og i starten, da jeg blev clean, var de i tvivl, om jeg kunne holde det. Det gør mig utrolig rørt og glad, når de ringer for at sige, at de elsker mig. At få den anerkendelse er helt fantastisk. At de bare ringer og spørger: ’Hvordan går det, far? Jeg er så stolt af dig, og jeg elsker dig.’ Jimmi mener selv, der er flere årsager til, at han blev stoffri – og kunne holde det. - Fordi jeg mødte de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Fordi de behandlede mig som et menneske og ikke som en narkoman. Og fordi jeg fik hjælp fra NA og min fantastiske sponsor i NA. Samtidig var jeg ensom og træt af livet, og så kom jeg i den rigtige behandling. - Det bedste ved at være blevet stoffri er, at jeg har lært mig selv at kende. Det fede er også at kunne betale mine regninger. At få mad hver dag og en seng at sove i. At have en masse dejlige venner. Og at jeg ikke skader nogen og opfører mig ordentligt. - Og jeg har taget beslutningen om, at jeg aldrig bliver skæv igen. Så hellere tage den følelsesmæssige smerte det er at leve livet på livets betingelser, siger han. | - Jeg rendte rundt og stjal i butikker og blev mere og mere udhungret. Til slut kunne jeg ikke finde ud af det længere, så jeg begyndte i stedet at tigge penge. HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 21 Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen. Hus Forbis Tonny Rimsmed lægger ikke fingrene imellem, når han foran Bakken eller her i avisen revser politikerne. Nu har han selv været i magtens korridorer for at interviewe Søren Pape Poulsen, formand for de konservative. En øjenåbner til partiformanden De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, forsvarer nedskæringerne i kontanthjælpen, for det skal kunne betale sig at arbejde eller tage en uddannelse. Men han har ved selvsyn opdaget, at de offentlige kasser ikke er bygget til livet som hjemløs. Systemet skal være mere smidigt, og kommunerne skal i hvert fald ikke trække i kontanthjælpen, hvis man sælger Hus Forbi. af Tonny Rimsmed og Peter Andersen foto: Lars Ertner E n aften i februar var Søren Pape (K) på sightseeing i København med de hjemløses organisation SAND som guide. De besøgte forsorgshjemmet Sundholm, Mændenes Hjem og Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade, og for de konservatives formand var det som at være turist i et fremmed land. - Jeg henvendte mig til SAND for at høre, om jeg kunne komme med rundt en aften for at se, hvad det er for en virkelighed, for jeg kender den jo ikke. Det skulle være uden pressen eller et kamera i nakken, for det skulle ikke være et stunt. Og det var en god skråstreg barsk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg fandt ud af, at hjemløse passer meget dårligt ind i et Danmark, hvor alt i den offentlige sektor er sat i rammer og system. 22 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang Søren Papes oplevelser i Udsattedanmark indgår i et nyt hjemløseudspil fra de konservative, hvor et af hovedbudskaberne er, at ’ingen skal være tvunget til at sove på gaden i Danmark.’ Partiet vil tilbage til at hjælpe dem, der har behov, på bekostning af ’den store brede masse.’ Vi laver kun rammerne Ingen skal være tvunget til at leve på gaden, men I har været med til at indføre kontanthjælpsreformen, hvor man sætter unge bistandsklienter ned til det halve, og dermed smider I jo mennesker på gaden. Reformen blev lavet, for at de unge skulle i arbejde eller uddannelse, men hvor mange kender du, der har gået i arbejde eller uddannelse, mens de bor på gaden? - Det tror jeg ikke, der er nogen, der er. Siden reformen er der kommet 290 nye sælgere af Hus Forbi, og mange er mennesker under 30 år. Er det noget, I politikere vil tage ansvar for? - Når du laver en generel lovgivning, rammer den skævt for nogen. Ideen med en kontanthjælpsreform er jo ikke at sætte folk på gaden, for kommunen har et ansvar og kan tildele den enkelte nogle andre ydelser. Er det lidt at vaske hænder at øse den over på kommunerne? De unge skal være uddannelsesparate, men i nogle kommuner er det 80-90 procent, og det tror jeg ikke på. - Kommunerne får penge til det, vi laver rammerne. Og alle kommuner er bestemt ikke lige dygtige til at løse den opgave. Når vi laver sådan en lovgivning, hjælper den nogen og rammer andre. Jeg kan ikke frasige mig det, men staten kan ikke sagsbehandle. Ikke kun penge Du siger, du har opdaget, hvor dårligt systemet og de hjemløse passer sammen. Men det her handler jo om, hvordan man stopper fødekæden til hjemløshed. Hvad vil I gøre for at stoppe stigningen i antallet af hjemløse? - De mennesker, jeg mødte den aften, var ikke nogen, jeg med politiske initiativer kunne have stoppet. Mennesker kommer i privat uvejr, og deres verden ramler. Det er dybt ulykkeligt, og så må man gøre noget, så folk hurtigst muligt kommer ud af det igen. Men man kan ikke sige til dem, at nu er der gået et par måneder, så er du arbejdsmarkedsparat – det er der, det går galt. Det er dybt bekymrende, hvis flere unge bliver hjemløse, men jeg tror ikke kun, det er et spørgsmål om penge. Det skal også kunne betale sig at arbejde. For store familier på kontanthjælp kan det ikke betale sig, og det er da et problem. Det er ikke kun økonomien, men man kan ikke tage økonomien ud af det. Det er en lille gruppe, men de fylder meget i hjemløsestatistikken. - Hvis vi har en udfordring med en gruppe, må vi hjælpe den gruppe. Vi skal adressere dem, der har brug for hjælp og ikke den brede masse, det er min politiske grundtanke. være i København eller måske Aarhus, Aalborg eller Odense. Det kan du hverken i Nibe eller Tønder. Storbyerne tiltrækker hjemløse, for det er langt nemmere at overleve. Så man må bygge boliger i storbyerne. - Vi skal hjælpe dem ud fra de problemer, de har hver især. Vi har tusindvis af mennesker ansat i systemet til at hjælpe, og det, jeg hør- - Jeg hørte også, at Hus Forbisælgere har fået at vide, at de bliver trukket i kontanthjælp. Hvis det er tilfældet, mangler vi smidighed i vores system. te den aften, var, at der sådan set ikke mangler penge i systemet, men at de kunne bruges temmelig meget klogere. De organisationer, der har forstand på det her, må fortælle os, hvordan vi skal gøre. flyttede udbetalingen af alle ydelser til Beskæftigelsesministeriet ud fra devisen: Få dig et job, så ordner de andre problemer sig nok også. Er du parat til et opgør med den ensporede indgang? - Ja, på den måde, at det ikke kan stå alene. Du får mig ikke til at sige, at så skal vi ikke have fokus på jobskabelse, men vi må erkende, at med hjemløse handler det om meget andet end beskæftigelse. De skal have en helt anden hjælp. De skal ud af jobcentret. - Ja, fordi de har nogle livsvilkår, der gør, at de er alt andet end arbejdsmarkedsparate. Psykiske lidelser og misbrug er en stor del. Vi må aldrig slippe fokus på, at ethvert ungt menneske skal i uddannelse eller job, men i forhold til den gruppe, som har alle andre udfordringer, er vi nødt til at tage en ny tilgang. Men de skal møde op, og de bliver sanktioneret, hvis de ikke gør det. Så står de på gaden, og så kan man starte forfra. - Ja, og så bliver de dyrere. Og det er lige præcis et eksempel på at administrere tåbeligt. Vil du flytte ydelserne tilbage til Socialministeriet? - Jeg vil i hvert fald kigge på området, så det ikke kun er beskæftigelse, det handler om. Men det er jo en grotesk situation, fordi det er nogle systemer, der ikke snakker sammen. I bund og grund burde det være lige meget, hvor det ligger. Men forvaltningerne er ikke skruet sammen efter denne, forholdsvis lille gruppe menneskers livssituation, og der mangler vi noget fleksibilitet. Det har jeg i hvert fald fået øjnene op for. | Penge skal bruges klogere Udsatte ud af jobcentret Udfordringen er for eksempel, at der er for få boliger, som de kan betale. Hvad vil I gøre for at skaffe flere boliger, som er til at betale med en lav kontanthjælp? - Kommunerne må sammen med boligselskaberne bygge et antal boliger og så eventuelt hjælpe med huslejen. Udfordringen er selvfølgelig København, de fleste andre steder kan du skaffe boliger til en lavere pris. Hvis du skal overleve på gaden, er du nødt til at - Jeg hørte også, at Hus Forbi-sælgere har fået at vide, at de bliver trukket i kontanthjælp. Hvis det er tilfældet, mangler vi smidighed i vores system. Man skal ikke have kontanthjælp og tjene en masse penge ved siden af, men der er ikke Hus Forbi-sælgere, der tjener mange penge. Det er en ekstra skilling, som ikke er nemt tjent. Det bliver for småligt. Du mener altså, at systemerne er for rigide, men det var den sidste borgerlige regering, der tonny rimsmed søren pape poulsen peter andersen er mangeårig Hus Forbi-sælger, som huserer nord for København. Han er kendt af alle besøgende på Bakken, hvor han næsten er blevet en forlystelse i sig selv for de besøgende. Han råber og rimer, og det gør han også i Hus Forbi på side 30 hver måned, så folk fra alle politiske partier - og en hel del andre mennesker - uden undtagelse bliver taget under hård, men fair og humoristisk, satirisk behandling. blev i 2001 valgt til byrådet i Bjerringbro, som i dag er en del af Viborg Kommune. Efter kommunalvalget i 2009 overtog han borgmesterposten i Viborg i en konstituering med Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti. I august sidste år blev han overraskende valgt som ny formand for Det Konservative Folkeparti efter Lars Barfoed, selvom han ikke er medlem af Folketinget. har skrevet som freelancer for Hus Forbi siden 2012. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet for Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F. HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 23 Den fynske varmestuehave En unik gårdhave i tilknytning til varmestuen i Østergade i Odense er indrettet i samarbejde mellem kunstneren Kenneth A. Balfelt og varmestuens brugere af Michael Bødtker, Peder Pedersen og Birgitte Ellemann Höegh foto: Heidi Lundsgaard 24 Kunstneren Kenneth A. Balfelt har valgt at lade projektet med at indrette haven i Østergade, hvor Kirkens Korshær driver både varmestue, natvarmestue og stofindtagelsesrum, udspringe af en brugerinddragelsesmetode. Hus Forbi har valgt at lade to af stedets brugere interviewe ham om haven sammen med journalist Birgitte Ellemann Höegh. De to brugerjournalister er Michael Bødtker og Peder Pedersen. Journalisterne går med kunstneren en tur rundt i haven, hvor der bliver tømt et par øldåser, røget en række cigaretter og sparket til et par af havens stolper sammen med Kenneth A. Balfelt og bysociolog Simon Mertner Vind, som er kunstnerens faste samarbejdspartner i Kenneth Balfelt Team. | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang S et i sin helhed er det lavet skidegodt, siger en af brugerne af Kirkens Korshær i Odense om den nye gårdhave i Østergade, da han er ude at lufte sin hund oven i petanquebanen. Haven blev indviet i oktober, og her midt i vinterkulden er den delvis i brug. De fleste er inde i skurene, som er den zone af haven, der er beregnet til de mest livlige aktiviteter. Her er omkring 20 mennesker i det bagerste rum, som foretager sig det, de plejer: Snakker med hinanden, råber af hinanden, drikker kaffe, øl, koger på deres stoffer, fordeler ting og sager imellem sig – eller bare kommer hinanden ved. Gårdhaven, som er en forlængelse af det nye kompleks i Østergade, hvor man kan komme i varmestuen i dagtimerne og spise, få vasket sit tøj, blive zoneterapibehandlet, benytte sig af stofindtagelsesrummet i Odense, som ligger i forbindelse med varmestuen, eller overnatte i natvarmestuen, hvis man er hjemløs. Da projektet skulle i gang, henvendte man sig til kunstneren Kenneth A. Balfelt, der har lavet en lang række kunstprojekter med brugerinddragelse – blandt andet i et fængsel i Norge, i en minipark til øldrikkere og på væresteder og i stofindtagelsesrummet i København. Et af hans værker, en campingvogn til samtale, som han sammen med kunstneren FOS havde stillet op på Mændenes Hjem i København, er havnet på Statens Museum for Kunst. Brugskunst Anden brugskunst af Balfeldt er i fuld brug hver eneste dag – for eksempel hvilebænkene på Mændenes Hjem, som næsten altid er vip- pet ned, så brugerne kan ligge og kokse oven på et stofindtag eller den manglende søvn, mens de tager en pause fra det stressede hverdagsliv, som gaden byder dem. Her i Odense har det denne gang handlet om en have inddelt i flere zoner, som skal invitere til forskellig adfærd. Skuret er beregnet til den mest livlige adfærd – det, de kalder for festen. De andre zoner bliver gradvis mere stille. Man kommer forbi to hundehuse a la Plutos i Walt Disney, en petanquebane, en høj hvilebænk med fuglehus på toppen, et lille rislende springvand med en bænk ved, en pergola med organisk formede bænke under og baren, som brugerne kalder de to store griller. Det er alt sammen til at overskue inde fra varmestuen på grund af de store åbne vinduespartier, og det er alt sammen udført i skønt, solidt træ, der stadig dufter nyt og godt. Ringet op - Hvorfor valgte du at gå ind i sådan et projekt her? - Jeg blev ringet op af Odense Kommune, som gerne ville have, at det var mig, der lavede det, og det blev jeg meget beæret over. Jeg kunne forstå, at de ville lave noget ordentlig brugerinvolvering, og det havde jeg respekt for. Normalt er det mig, der kommer med en idé, så det, syntes jeg, var fedt. - Hvad er dit grundlag for at lave sådan noget her? - Jeg gik på kunstakademiet i London og begyndte at tænke, at jeg ikke gad lave malerier og skulpturer, for det ændrer bare ikke verden. Og så gik jeg i gang med at lave en corner-shop i London, som var et halvvejs mislykket projekt, men det gjorde, at jeg begyndte at finde ud af, hvordan man skal arbejde, når man arbejder ude i virkeligheden. - Da jeg kom hjem, flyttede jeg til Vesterbro, hvor hele fixerumsdebatten var. Så en dag tænkte jeg: ’Der er så meget snak om det. Nu prøver jeg at lave ét, så man kan se, hvordan det ser ud.’ Da overskred jeg den dér barriere med at tænke på stofbrugerne som farlige mennesker og fandt ud af, at vi havde en fælles agenda, fordi jeg ligesom dem syntes, at fixerummet (stofindtagelsesrummet, red.) var en god idé. - Fra det projekt blev jeg inviteret til at lave indretningen på Mændenes Hjem. I den forbindelse var jeg ude at besøge metadonudleveringsstedet Stæren i København, som har en leder, Anders Frederiksen, der sagde, at han ikke kan lade være med at blive venner med brugerne han har været på ferie med nogen af dem, og andre besøgte ham i hans hjem. - Jeg tænkte: ’What! Det kan man jo ikke. De stjæler og slår én ned.’ Så han skruede på nogle brikker oven i mit hoved. Da jeg så skulle interviewe en af brugerne, lagde jeg mærke til, at der inde i mit hoved, var én, der sagde: ’Nu sidder han og siger et eller andet, jeg nok ikke kan bruge til noget. Jeg finder selv på løsningerne, når jeg kommer hjem.’ Og dér blev jeg bevidst om, at jeg jo ikke havde respekt for den mand, jeg gerne ville snakke med. Egen holdning - Du havde din egen holdning? - Jeg havde min egen holdning, fordomme og idéer, og derfor vidste jeg, at jeg måtte gøre det på en anden måde. Jeg er sådan en ’kunstner’, der går rundt og ’hjælper’ folk, og så bliver det et ulige forhold. Derfor besluttede jeg, at hvis De fleste er inde i skurene, som er den zone af haven, der er beregnet til de mest livlige aktiviteter. Her er omkring 20 mennesker i det bagerste rum, som foretager sig det, de plejer: Snakker med hinanden, råber af hinanden, drikker kaffe, øl, koger på deres stoffer, fordeler ting og sager imellem sig - eller bare kommer hinanden ved. Så er der samling ved baren, som brugerne kalder de to store griller. HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 25 jeg skulle lave et projekt, så ville jeg have lige så meget ud af det, som de får. - Så det hele hang sammen med dem, der var i det? - Ja, og så har jeg siden sammen med Simon (Mertner Vind, red.) udviklet den metode, hvor vi skal tænke over, hvad vi spørger brugerne om, hvad de gerne vil have, men også hvilke behov de har, og hvad de skal lave her. Så skal vi nok oversætte det til en løsning, så vi også får brugt vores faglighed til det, vi ved noget om. - Har du altid interesseret dig for sådan nogen som os? - Jeg har måske altid været ham, der sad og snakkede med den tudende pige til festen. Jeg har haft en interesse i mennesker og deres psykologi, og det er klart, at man som kunstner bruger de værktøjer, man har. Og så har jeg været i et felt med socialt udsatte, som der ikke er særlig mange, der arbejder i – og slet ikke inden for bebyggelse af byrum. Skæv tilgang - Nej, det plejer bare at være noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem. Men hvorfor skal der være så mange vinkler ude i gårdhaven – det går folk på (højbedene og bænke og alt er lavet i alternative spidse og skæve vinkler, red.). - Vi er jo tre instanser: jer, os og landskabsarkitekten, og vores opgave har været at spørge jer og give det videre til landskabsarkitekten, så han fik noget at tænke over. Så han har fået en brief, der hedder, at I er skæve eksistenser. Jeg ved godt, at det er et lidt fortærsket ord, 26 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang men I har en lidt anden livsform og et andet livssyn. Men det skulle også være noget, som fungerer for alle mulige mennesker, fordi der er jo normale mennesker inde bag jeres misbrug. - Ja, vi kommer fra alle mulige forskellige familier og samfundslag. Nogen er gået ud af skolen, og så er de fandeme startet med at drikke bajere dagen efter og vil fortsætte, indtil de dør ... andre oplever også alt muligt andet. Træstubbene - Og så er der de dér træstubbe (inde i skuret er der hængt nogle skulpturelle træstubbe op, red.). Dét har fået os til at snakke – om det er hav i bevægelse, eller hvad det nu er. Dem kan folk godt lide nu, men for satan … i begyndelsen var de klar til at slæbe dem ud i gården og brænde dem af. - Ja, og mig med. Kunst er jo interessant, fordi det ikke nødvendigvis er noget, man lige forstår med det samme. Det er irrationelt i forhold til samfundet, der er rationelt. Og det, synes jeg, der er meget af i jeres miljø. Der er mange ting, man ikke forstår, og så begraver man sig måske i stoffer. Og spændingen mellem alt det uforståelige og alt det, der bliver gjort mod jer – så må I ikke få guldfisk – var interessant at vise. - Hvad kunne du godt tænke dig at lave om? - Det er noget lort, at det blæser ind i skurene. Landskabsarkitekten lavede det sådan, for at der skulle kunne komme sol ind. Før havde I jo to fugtige og mørke rum, så det var rigtigt set at vende det den vej. Men byggerenove- ringschefen har nu foreslået, at der skal en dør i, så man kan stoppe gennemtrækket. Materialer - Det suser igennem, så man slet ikke kan være i det første rum. Havde du valgt de samme materialer, hvis du skulle lave det igen? - Jeg kan godt lide at arbejde i træ. Jeg vil ikke bruge trykimprægneret træ – for jeg vil heller ikke have alt muligt giftlort ind, og så ville jeg aldrig tilbyde nogen at sidde på metal og sten, for det er koldt i røven. - Jeg ville godt have haft, at beplantningen var lidt højere. - Ja, men det tidspunkt, vi tog den i brug, var lidt ærgerligt. Det havde været fedt at være færdige i april. - Det kunne godt have været en takt højere. - Der har været det hensyn med planterne, at man skal kunne se, hvis der nede i et hjørne ligger en bruger, der er faldet om af en overdosis. - Synes du selv, at brugerne har været med indover og lavet nok? - Jeg synes, I har været rigtig meget med i involveringsfasen, men i udførelsesfasen blev det ikke helt, som vi gerne ville. Der var rigtig mange, der sagde, de gerne ville, og så havde vi lavet et setup med firmaet Bygningsrenovering, der skulle beskæftige jer, men der var nogen, der lukkede ned for, at I kunne hjælpe. Vi fandt aldrig ud af, hvem der stoppede det. - Der blev holdt mange møder, hvor vi er ble- vetspurgt om det ene og andet, så vi er i hvert fald blevet involveret nok. Men vi ville gerne have været med til at lave grillen for eksempel. - Det var nok os, der ikke forberedte Byggerenovering godt nok. - Vi går ikke ind i haven med en anden følelse, end når vi kommer på andre væresteder eller varmestuer. Jeg vil ikke sige, at det er blevet vores personlige sted, for så meget har vi egentlig ikke været involveret, men vi har fået nogle ting, der passer ind i vores system. - Det vil sige, at byggefasen er endnu vigtigere i forhold til følelsen af at eje et værested. Men her til slut vil jeg lige spørge jer: Først var vi her i en lang periode og rendte jer på døren med spørgsmål. Nu er vi forsvundet. Hvordan opleves det? - Det er jo mærkeligt, når folk er væk. Det kunne jo have været godt med lidt nedtrapning… sådan hver anden uge… bare lige at ses. - Jeg synes også, det er mærkeligt. Vi lærte hinanden godt at kende. Men så skal man videre til et andet projekt, siger Kennet A. Balfelt. sætter sig sammen med os, men han har mere lukkede end åbne øjne. Peder siger til ham, at han godt nok er bedøvet i dag. En pige kommer hen og giver manden et ordentligt og dybt kys, som vækker ham lidt til live, og de er begge væk igen. Michael og Peder rejser sig også op. De går ud i gårdhaven til de andre brugere og stiller sig ved et lille ovalt og højt bord, som netop de to fandt på til skuret. Her kan man stå og snakke og stille sine øl, og det ser ud til at fungere helt som tilsigtet.| Dagligdag Der kommer en mand hen og tager en stol og om gårdhaven Og ja, man må tage hunden med sig ind i haven. Til at udvikle Kirkens Korshær Odenses nye gårdrum samt to mobile hellesteder for socialt udsatte i Odense arbejdede kunstner Kenneth A. Balfelt og stedets brugere sammen med landskabsarkitekt Michael Finke (indehaver af Land+), bysociolog Simon Mertner Vind, visuel antropolog Simone Grytter, byudvikler Line Simonsen og landskabsarkitektstuderende Olivia Egebjerg. Odense Kommune (ved Østerbro Områdefornyelse) og Kirkens Korshær Odense var opdragsholdere. Projektet havde fire faser: en interview- og vidensindsamlingsfase, idéudvikling-, prototypeog programlægningsfase, en udførelsesfase og en indvielsesfase. HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 27 - Vi vil gerne have samlet så meget pant som muligt, uden det skal være nødvendigt at gå i skraldespandene. Det er altså ikke særlig fedt at gå og rode i en skraldespand med en pind. Anna Eistrup, Pantbørsen Gammel pant i nye kasser To initiativer letter hverdagen for socialt udsatte, der henter en del af deres indtægt ved at samle tomme flasker og dåser af Peter Andersen foto: Lars Ertner Fra april vil folk på Vesterbro kunne smide deres tomme flasker og dåser i nye pantkasser. Projektet hedder KBHpant, og der er i første omgang tale om et forsøg. Men går det efter planen, er det meningen at få stillet kasser op over hele byen. - Vi vil gerne have samlet så meget pant som muligt, uden at det skal være nødvendigt at gå i skraldespandene. Det er altså ikke særlig fedt at gå og rode i en skraldespand med en pind, siger Anna Eistrup. Sammen med fire andre kvinder har hun i to år drevet det sociale initiativ Pantbørsen, som sammen med Michael Lodberg Olsen fra magasinet Illegal står bag KBHpant. I første omgang blev der i sommeren 2014 sat nogle ’piratkasser’ op, men nu har Københavns Kommune givet forsøget det blå stempel. Pantbørsen For Anna Eistrup er drivkraften at lette hverdagen for socialt udsatte, som har pant som en del af de- 28 res indtægt. Pantbørsen formidler kontakt mellem en gruppe faste panthentere og restauranter, barer og alle andre, som gerne vil af med deres pant på en nem måde og samtidig gøre gavn. - Vi hørte om et lignende initiativ i Berlin, og så samlede vi en lille gruppe og gik i gang. Vi opsøgte blandt andet væresteder i København for at få kontakt til folk, som vil hente panten, og vi fik så nogle penge fra satspuljen til at markedsføre projektet. For uden nogen til at give panten, ville det jo hurtigt dø ud, siger hun. Systemet er simpelt: På pantborsen.dk er København opdelt i 10 bydele, som hver rummer en liste med navne og telefonnumre på panthentere. Dem kan man ringe til, når man gerne vil have hentet sine tomme flasker og dåser. Det benytter de sig blandt andet af på den nye restaurant Spis/ Bar Nr 20 i Rantzausgade på Nørrebro. - Jeg havde hørt om Pantbørsen, og det er jo et godt formål, så vi er blevet enige om at donere vores medarbejderpant. Vi har nu en fast panthenter, som kommer cirka hver 14. dag. Han hedder Todi og | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang er en rigtig sjov fyr, fortæller Peter Konnerup, som er kok i restauranten. Fleksibel ordning Panten på de drikkevarer, der sælges til gæsterne, afleveres på normal vis til Dansk Retursystem. Men andre barer har valgt at donere al pant, fordi de på den måde kan slippe hurtigere af med de tomme flasker end gennem Dansk Retursystem. Antallet af pantgivere kendes ikke, for alle kan bruge ordningen uden at tilmelde sig. Panthenterne skal tilmelde sig via en simpel blanket på hjemmesiden. - Vi har cirka 40 panthentere i øjeblikket. Mange udsatte har ikke adgang til internettet, men vi ved, at nogle af vores panthentere har fået hjælp til det på de væresteder, hvor de kommer, siger Anna Eistrup. Her kan du efterlade dit pant på Vesterbro. Så behøver samlerne ikke gå i skraldespanden. | læserne mener | Når DSB melder Hus Forbi Hus Forbi-læser blev harm og sørgmodig over at læse sælgerens historie om DSB Jeg var i København nogle dage i forbindelse med starten på en uddannelse, og sammen med en masse andre tog jeg om morgenen Metroen til Kongens Nytorv. Et par morgener i træk så jeg den samme hjemløse med sin hund ved metrostationen. Han smilede til folk, og jeg tænkte, at det var hans faste ’arbejdssted,’ for jeg så folk, der havde en kop kaffe med til ham og andre, der lagde en pose hundegodbidder til hunden. Jeg plejer altid at købe hjemløseavisen Hus Forbi, når jeg får muligheden (det vrimler ikke med sælgere i Vestjylland), og jeg besluttede, at jeg ville sørge for at have kontanter, så jeg kunne købe det nye nummer (2, 2015) af den pågældende sælger fredag morgen, som var min sidste dag i København i denne omgang. Sælgeren smilede stort og tog en avis frem. Dernæst slog han den op og viste mig, at han og hans hund (som jeg desværre ikke fik fat i navnet på) var med i en stor artikel på side 5. Jeg ved ikke, om det var stolthed eller glæde, sælgeren viste, men jeg blev i hvert fald rørt og lovede at læse artiklen ved førstkommende lejlighed. Det blev i toget til Jylland samme aften. Jeg blev både harm og sørgmodig over artiklens indhold. Stor gæld I al sin enkelhed handlede den om, at sælgeren (som hedder Philip) har oparbejdet en gæld til DSB på 375.000 kroner – og hans tilfælde er ikke enestående. Det viser sig, at de hjemløse kører som gratister og primært af to årsager: 1. Socialkontorer og misbrugscentre bliver i stadig større grad sammenlagt, så der er færre af dem, og det enkelte kontor til gengæld dækker et større geografisk område – hvilket fordrer offentlig transport. 2. Om vinteren bruger hjemløse S-togene som helle for at få lidt varme og lidt fred for det kaos, der ellers kan herske, hvor de færdes. I artiklen bliver både Rasmus Prehn, trafikordfører (S), og Anette Haugaard, underdirektør for DSB fjern- og regionaltog, interviewet om problematikken. Begge giver de udtryk for sympati med de hjemløse, men understreger samtidig, at man jo ikke kan gøre forskel på passagerer. ’… for andre skal ikke føle sig snydt, hvis nogen får en billigere billet.’ (Prehn) og ’… det er ikke en mulighed at annullere gæld eller lade nogen køre billigere end andre.’ (Haugaard) Som økonom bliver jeg nødt til at påpege, at ikke nok med at det fastholder nogle mennesker (som i parentes bemærket i forvejen har det svært) i en tæt på umulig situation, det er også noget forkølet sludder. Det forholder sig nemlig sådan, at DSB på flere måder allerede differentierer deres priser; således betaler man en pris for en voksenbillet, en anden for et barn, en tredje for en pensionistbillet og en fjerde som studerende. Særligt sidstnævnte er interes- sant i denne sammenhæng, da den jo ikke har noget at gøre med passagerens alder, men nærmere dennes sociale/indkomstmæssige situation. Der ryger altså argumentet om, at det gør man ikke i DSB. ’Men er det ikke dyrt for DSB, hvis de hjemløse skal køre gratis?’ – kunne man fristes til at spørge. Fra et virksomhedsøkonomisk synspunkt er svaret nej. Sagen er nemlig den, at marginalomkostningen (altså ekstraomkostningen) for at lade en hjemløs køre (næsten) gratis med toget er nul, da toget jo kører alligevel. Dette hænger sammen med, at DSB's omkostningsstruktur primært er tilrettelagt som faste omkostninger. Fra et samfundsøkonomisk synspunkt ville vi alle blive en smule rigere (som samfund betragtet), hvis vi øgede velfærden uden ekstra omkostninger. Hvilket faktisk er muligt i en offentlig selskabslignende virksomhed som DSB. Dertil kommer, at det ville give en gruppe socialt udsatte mennesker en reel chance for at komme på fode. Spørgsmålet om, hvordan det kunne løses i praksis, behøver ikke at være så kompliceret. Man kunne for eksempel forestille sig, at sælgerkortet fra Hus Forbi kunne gælde som gyldigt bevis i togene. Man kunne også forestille sig, at man kunne få udstedt et kort i stil med det Wild Card, man kan få som ung/studerende, hvilket fungerer som tillæg (bevis), hvis man køber en ungdomsbillet. Endelig kunne man forestille sig en ordning, hvor han flyttede til Esbjerg, hvor han er opvokset. Dion boede i et bofællesskab for misbrugere i vedligeholdelsesbehandling. Han døde på sydvestjysk sygehus efter en længere sygdomsperiode. Han sov stille ind og døde af en hjerneblødning. Dion er født i 1968 i Odense og flyttede til Esbjerg i 1970'erne. Her blev han uddannet klejnsmed. Han kom offshore og var ude at sejle nogle år. Da han kom i misbrug som 20-årig boede han i Odense og herefter i København i en årrække. Han havde et tæt forhold til sin mor, som ofte havde ham boende. Hans hund, som hedder Cancy, har efter hans død fået ni hvalpe og bor i Esbjerg ved hans barndomsven Lars, som altid har passet den meget. Dion havde ingen børn. Han ef- de hjemløse kunne bruge togene mellem for eksempel 10 og 15, hvor der ikke er spidsbelastning fra fuldt betalende passagerer. Misundelse Både trafikordføreren og underdirektøren bruger som argument for at undlade at prisdifferentiere overfor hjemløse, at det ikke må være uretfærdigt for os andre. Mig bekendt er der ikke mange, der betaler fuld pris, der klager over at studerende eller pensionister kører billigere med toget – hvorfor skulle vi så gøre det over, at de hjemløse kører billigere? I Frankrig står der et stort skilt ved alle handicap-p-pladserne, hvor der står noget i retning af ’Hvis du tager min plads, tager du så ikke også mit handicap?’ Mit håb (og min påstand) er, at vi danskere ikke vil misunde de hjemløse en gratis togtur, uanset om det er for varmen eller transport fra A til B: Alt i alt er jeg bange for, at hverken politikere eller DSB reelt er interesserede i at lave en ordning med prisdifferentiering for de hjemløse. Problemet lader til at være manglende vilje, måske pga. det tabu, det er 'når de hjemløse benytter togene som varmestue'. Det er engang sagt, at for at behandle alle fair, skal man behandle dem forskelligt… Måske DSB skulle holde op med at melde Hus Forbi? Catarina Kastrup Lektor, Cand. Merc. sidste nyt om dion Efter at Hus Forbi havde bragt et mindeord om sælger Dion, har vi modtager en hilsen fra Dions søster. Der var sket noget i Dions liv, som vi ikke kendte til. Hej Hus Forbi Sødt af jer at sætte mindeord i Hus Forbi af min bror. Bare til info kan jeg fortælle, at han de seneste tre år ikke har boet i Sydhavnen. Han har været i behandling på Kongens Ø, hvorefter terlader af familie to søstre, Heidi og jeg og min mor. Vi var alle ved ham, da han døde, og han havde en værdig død, på trods af – at han levede et meget hårdt liv med masser af stoffer og problemer. I må ikke tage min mail som kritik, det var blot, så I ved, hvad der er sket med min bror. Mange tak for alt, hvad I har gjort for Dion. HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 29 | gadespejlet | foto: Mette Kramer Kristensen Hus Forbi-sælger Michael Tajo tager byens puls og skriver om stort og småt fra gaden, hvor han bor. En søndag tog jeg til min sædvanlige Netto ved Islev Station sammen med en anden sælger, Tim. Jeg plejer at sælge alene; men den dag havde vi lyst til at sælge aviser sammen. Vi havde ikke engang pakket ud, da en af de ansatte, Brian, kom ud og gav mig en krammer, fordi det var næsten en uge siden, at vi havde set hinanden sidst. Med sit sædvanlige store smil rakte han mig en 100-kroneseddel. Jeg var selvklart ved at gå bagover og spurgte ham: ’Hvorfor?' Så svarede han: ’Jeg har bare fået den af mine bedsteforældre, og jeg har penge nok!’ Mens det skete, kom der en sød kvinde og gav Tim 17 kroner. Så solgte vi vore to aviser, og så havde vi råd til smøger, en delebajer og ni (gentager ni) ny aviser. Der er så mange fordomme om roma'er, tiggere og ILLEGALsælgere; men læs og lær: En dag rendte jeg ind i en kvindelig ILLEGAL-sælger. Hun havde en meget sympatisk udstråling, så jeg gav hende 4.50 kroner. Så stoppede hun mig, rakte ned i sin taske og rakte mig en hel flaske Captain Morgan Rom, som var uåbnet - kapsel på og det hele. Hvor hun havde den fra, kunne jeg umuligt vide; men jeg var ligeglad. Jeg fandt blot 40 kroner mere i min lomme og takkede hende. Jeg vil skide på fordomme. 30 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang Ladede mobiltelefon op og blev sigtet for tyveri En hjemløs kvinde i byen Portland i den amerikanske delstat Oregon blev sigtet for tyveri, skriver hjemløseavisen Street Roots. Kvindens forseelse bestod i, at hun forsøgte at oplade sin mobiltelefon fra en udendørs privat stikkontakt. En mobiltelefon kan i nødstilfælde være en vigtig livline for folks sikkerhed, især folk, der lever på gaden og især kvinder. For Jackie, som kvinden hedder, er en opladet mobiltelefon helt afgørende: - Mænd antaster mig, og der kan ske ting og sager, siger hun til Street Roots. Heldigvis har anklageren efter at have gransket sagen be- sluttet ikke at rejse tiltale mod kvinden. Hvis hun var blevet dømt, kunne det have fået alvorlige konsekvenser for hendes mulighed for at søge og blive tildelt en bolig, skriver Street Roots. Fra INSP News Service www.street-papers.org / Street Roots - USA | off-line | VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT vil du vinde Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. maj. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn _________________________________________ Adresse ______________________________________ Postnr ____ By ________________________________ vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk © Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: tonny.rimsmed@gmail.com www.tonnyrimsmed.dk Tonny Rimsmeds hjørne Justitsministeriet udtaler Mette Frederiksen galer Når nu PET er begyndt at klage synes jeg det er rimeligt at de får penge fra de svage Og der er ingen grund til at blive hoven for vi har ikke længere råd til politiet på finansloven Så fremover skal vi financiere politiet via satspuljeforliget Ja, det næste bli'r at det er politi der skal stå og sælge Hus Forbi Ka' i forestille jer suset når det er Hus Forbi-sælgere der beskytter kongehuset HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang | 31 sælger nr. 2048 Marlene Granild | ny hus forbi-sælger | af Birgitte Ellemann Höegh foto: Mette Kramer Kristensen 3 spørgsmål hvad spiste du i går? - Mørbradgryde a la Simon, som er en ung hjemløs fyr, der kommer her og sover indimellem, og som er god til at lave mad. Er du gal, det smagte godt, men der var også en halv liter fløde i. er der noget, du synes, er vigtigt at få sagt? - Jeg synes, det er langt ude, at man nu vil bygge ungdomsherberger. For man bygger bare et kæmpe problem, og så synes jeg, at alle på Borgen burde have en nat på gaden eller på et herberg i selskab med en rigtig hjemløs, for de aner ikke, hvad de snakker om! hvor er du på vej hen? - Jeg skal ud på Christianshavn med fire sække tøj, sko og soveposer, som jeg blandt andet har fået fra en muslims forening, der hedder Fatimas Hånd. 32 | HUS FORBI | nr. 4 april 2015 | 19. årgang Marlene Granild har meget på hjerte. Virkelig meget. For to år siden lavede hun hver dag mad, som hun serverede til hjemløse ud ad sit køkkenvindue på Mozarts Plads. Råvarerne var donationer fra forskellige supermarkedskæder. Projektet tog fart, efter at hun en dag stegte ti pandekager og satte sig ude på Mozarts Plads og gav dem i bytte for cigaretter. Pludselig var hun oppe på 40 kuverter gratis mad hver dag. Samvirke & COOP hylder Danmarks fantastiske frivillige, og Marlene er blevet nomineret til prisen, hvor førstepræmien er 25.000 kroner til det frivillige arbejde. Man kan nominere frivillige frem til 1. maj. Men tilbage til Marlene, som ikke har det fra fremmede. - Min far var kok og min mor smørebrødsjomfru, så jeg ved godt, hvordan man laver mad. Da mine egne børn flyttede hjemmefra, var jeg træt af at lave mad, men så fandt jeg pludselig livsglæden igen til at kreere lækker mad af ingenting, fortæller 45-årige Marlene. Men lejligheden var fremlejet, og fra den ene dag til den anden røg hun på gaden med sin kæreste. De har siden flyttet rundt i lånte lejligheder og sovet i telt bag kirken på Mozarts Plads og på Christiania. Nu har de fået deres egen toværelses lejlighed igen. Her sover de i stuen, og det andet værelse står til rådighed for en række hjemløse, som altid kan komme forbi og få en 32-timers nattesøvn. - Nogle gange trænger de virkelig til en lang nat. Men indimellem kortslutter det for dem, fordi de er så mærket af gaden, og så må jeg tale med store bogstaver. Mens de selv levede derude, havde de ikke overskuddet til at lave mad, men nu regner Marlene med at genoptage sit projekt, og hun vil gerne have en cykel, som hun kan køre rundt og servere mad fra. I mellemtiden er hun startet med at sælge Hus Forbi – for at overleve, forklarer hun: - Hele min bistand går til lejligheden, så jeg sælger aviser for at få råd til mad og ’medicin’. Jeg har rygproblemer og ville krølle sammen som dronning Ingrid, hvis jeg ikke fik mine joints, fortæller Marlene, som desuden har startet en forening, der hedder Hjemløs til hjemløs. - Det er gadens folk, der ved, hvad gadens folk har brug for. Rigtig mange hjemløse vil gerne livet, så vi vil have fat i de ressourcestærke hjemløse, der gerne vil yde noget til fællesskabet, så vi kan hjælpe hinanden videre. Det nytter ikke noget at sparke de unge ud på herberger, for der går ikke mere end halvanden måned, så er de narkomaner. Marlene er uddannet sosu-hjælper og sterilassistent og har pakket operationsudstyr og været tjener gennem 15 år. Hun har også en uddannelse som jazzdanser, men har nu gigt i hele kroppen. I 2001 fik hun en arbejdsskade og blev rygopereret. I dag mener hun ikke, at det er realistisk, at hun kommer ud på det almindelige arbejdsmarked længere, på trods af at hun har energi til hver dag at lave mad til op mod 40 mennesker: | Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.
© Copyright 2024