1. No category

D. S. K. Aarbog 1954
Udgivet af:
F o r e n in g e n a f d a n s k s in d e d e s ø n d e r jy d sk e K r ig s d e lt a g e r e 1914— I S
ved
Johs. Clausen
A. P. Møller
J. Andersen
H. Hunger
Eftertryk kun med D .S .K .’s Tilladelse
''V
Peter Chr. Wolf
Kegnæs
H E J M D ALS B O G T R Y K K E R I . A A B E N R A A
1954
KLOKKERNE
bortføres
,.I klokker deroppe i tårne,
h ø jt over m enneskebrus,
hvi k a ld e r I alvorstoåm e
m ed klange af vem odssus?“
„Til søgn og til fest h a r vi ru n g et
m ed aldrig svigtende id;
i dag vor svanesang sunget; —
forbi n u og endt e r vo r tid.
Vi b lid t fo r sidste gang toner,
i m orgen tages vi ned; —
om støbte skal til kanoner
vi skabe elendighed. “ ------De k lokker fandtes fo r store,
de ku n n e ej fires ned.
M an fæ lded en lønlig tåre,
da ham m erslag i dem sled.
Æ ngstelig uhygge lagde
sig over de m ange sind,
da skårene ned m an brag te
fo r sn a rt at sm elte dem ind.
Frederik Rosenberg.
D. S. K. Aarbog 1954
Udgivet af:
F o r e n in g e n a f d a n s k s in d e d e sø n d e r jy d s k e K r ig s d e lt a g e r e 1914— 1f£
ved
Johs. Clausen
A. P. Møller
J. Andersen
H. Hunger
Eftertryk kun med D. S. K.3s Tilladelse
H E J M DALS B O G T R Y K K E R I . A A B E N R A A
1954
bortføres
,.I klokker deroppe i tårne,
h ø jt over m enneskebrus,
h v i k ald er I alvorsbåm e
m ed klange af vemodssus? “
„Til søgn og til fest h a r vi ru n g et
m ed aldrig svigtende id;
i dag vor svanesang sunget; —
forbi n u og endt e r vor tid.
Vi b lid t fo r sidste gang toner,
i m orgen tages vi ned; —
om støbte skal til k anoner
vi skabe e le n d ig h e d ."------De klokker fandtes fo r store,
de ku n n e ej fires ned.
M an fæ lded en lønlig tåre,
da ham m erslag i dem sled.
Æ ngstelig uhygge lagde
sig over de m ange sind,
da skårene ned m an b rag te
fo r sn a rt a t sm elte dem ind.
Frederik Rosenberg.
danske C ivilfanger fr a A ls og S undeved fares fr a »Sønderborghus« til Slottet i Sønderborg
KLOKKERNE
«
FOR 4 0 A A R SID E N
D e danske C ivilfanger A ugust 1914 i Fxngselsgaarden i Flensborg
IHI
S ta t h er, v o rt hus, i fre d
fo r h v e r t m o d v illig t øje.
M ed G u d s tilsk ik k e lse r
v i g ern e la ’e r os nøje.
H e r fris k e r v i v o rt sind,
h e r ta k k e r v i v o r Gud,
v e lsig n e t v æ re h v er,
som d e r g a a r in d og ud.
D ette sm ukke v ers m ødte de besøgende, n a a r de kom
ind gennem p o rten i gaarden til Sønderborghus, det nye
danske forsam lingshus, som blev indviet u m id d elb art før
den første verdenskrigs u d b ru d i 1914.
D et v a r K øbenhavns raa d h u s’ bygm ester, ark itek t N yrop,
der havde bygget dette forsam lingshus. D et v ar opført
som en lu k k et firlæ n g et gaard m ed indgang gennem den
store p o rt u d m od Løngang. N aar p o rten blev lu k k et i,
er det som en fæ stning. „D anskerne lu k k er sig inde bag
borgens m ure," sagde tyskerne.
Sønderborghus v a r fæ rdig k o rt før krigens begyndelse.
Da m an ved indvielsen sad om kring kaffebordene, kom
en prøjsisk lø jtn an t, som i nabohuset, h vor n u vandbyg­
ningsingeniøren h a r til huse, m en som dengang v ar ty sk
officerskasino', v a r kom m et i en lid t m ere end løftet stem ­
ning, op ad tra p p e rn e og ind i salen: „Nu e r d e r ingen
grund til at feste," sagde han, „nu kom m er d e r alvorlige
tider."
Og der kom alvorlige tider. D et blev den første og saa
vidt huskes den eneste fest paa Sønderborghus før krigen.
V ed krigens u d b ru d blev det beslaglagt og anvendt til
a rre s t for de m ange gode danske m æ nd, som ved krigens
1
«
u d b ru d blev a rre s te re t af tyskerne. De sad h e r en k o rt
tid og blev saa, som billedet viser, u n d e r bevogtning af
soldater m ed skarpladte g ev æ rer og p a a sa tte b a jo n e tte r
fø rt n e d til S ønderborg slot. D en dag v a r d er dog m ange
af Sønderborg bys ty sk e borgere, som skam m ede sig.
Saa blev S ønderborghus in d re tte t som lazaret, og end­
n u m ange a a r e fte r k u n n e m an i gulvene p a a fø rste sal se
d e lysere firk a n te r, hvor sengene hav d e staaet, stikke af
fra de m ørkere gange m ellem sengene.
E n del af de arre ste red e b lev senere d irek te fra Søn­
derborg slot u n d e r bevogtning fø rt til F lensborg og h e r
in d k ald t og sen d t ud til k rig stjen este uden først a t kom ­
m e hjem .
D et v a r den første anvendelse a f d et n y e danske fo r­
sam lingshus i Sønderborg, senere h a r det gennem aarene
v æ re t sam lingssted fo r danske i gode og onde dage, re t et
„Sønderborghus
H A R V I EN O P G A V E A T R Ø G T E ?
Spørgsm aalet, som det h e r e r form uleret, sig ter ikke
til vore alm indelige foreningsm æ ssige A nliggender, m en
alene til dette, om vi som D SK ere h a r en Plads a t fylde,
et A rbejde a t røgte paa den fæ lles danske F orsvarsfront.
E r det ik k e en given Ting? Jo, d et er, m en S andhe­
den e r ikke desto m indre den, a t m an i m indre K redse og
M and og M and im ellem n u og da k an m øde en endog re t
nedslaaende Pessim ism e, n a a r T alen e r om v o rt A rbejdes
fo rtsatte M ening og V æ rdi.
E r der O pgaver a t løse u d over det re n t kam m eratlige,
spørger m an. E r vi ikke e fterh aan d en en G am m elm ands­
forening, en Sam m enslutning u d en F rem tid , id e t v i ingen
M ulighed h a r fo r T ilgang af Ungdom , en vegeterende, ef­
terh aan d en hendøende S am ling af gam le K rigere?
2
L idt Æ rtespisning, en U dflugt, et G aasespil og e t A arsm øde k an endnu sam le os, og vi k an have det r a r t nogle
Tim er, m en h v a d saa m e r e ------- H vad h a r vi a t byde, der
ræ k k e r u d over v o r egen K reds, som k u n d e tæ n k es a t in­
teressere og gavne andre?
Vi m aa indrøm m e, a t der k an v æ re noget om Snakken.
M en absolut ogsaa k u n noget. A t D SK e r en O rganisation
uden n æ vnevæ rdige M uligheder for F rem gang re n t ta l­
m æ ssigt ligger i Sagens N a tu r og er noget, v i altid h a r
vidst. A t d en u ddør engang, ved v i ogsaa. M en d erfra og
saa til a t vi ligefrem selv skulde give Tonen an til v o r
egen Svanesang e r dog e t Spring, hvis H ensigtsm æ ssighed
jeg ikke u d e n v id ere k a n faa Øje paa. D et e r direkte galt.
D ersom d et e r rig tig t, a t F re m tid g ro r af d y re M inder,
ja, saa m en e r jeg, a t vi i d et m indste h a r en ikke u v æ sen t­
lig Opgave a t røgte, og som, vi skal skynde os a t faa noget
g jo rt ved, m ens T id er. D et e r denne, a t give V æ gten
og Indholdet af vore M inder og O plevelser F re m tid sk ra ft
og S ty rk e til dansk Folkelivs F rem m e i vor H jem stavn.
V i h a r m ange M inder. De e r ikke alle lige anvendelige,
th i en F o rudsæ tning for, a t d er overhovedet k a n gøres
B rug af dem, m aa jo væ re, a t d er er V æ rd ier af bevarende
og opbyggende A rt i det, vi er i S tan d til a t bidrage til
M indernes Rigdom. E t an d et Spørgsm aal e r dette: H vad
e r det, de skal v æ re m ed til a t frem m e og bevare disse
M inder? E r der i det hele tag e t nu, vi forlæ n g st e r D anske
i D an m ark A nledning til a t gøre noget sæ rlig t for a t be­
vare, hvad v o rt er?
Je g skal ikke fordybe m ig sy n d erlig t i den Side af
Sagen h er, m en nøjes m ed a t henvise til, hv ad T iden og
dens T ilskikkelser h a r læ r t os — alene i P erioden fra
30em es Begyndelse og in d til det tyske S am m enbrud i 1945.
De B ry d n in g er af folkelig, k u ltu re l og natio n al A rt,
som fra A rilds T id h a r k en d eteg n et U dviklingen paa den
G ræ nse-B ro, vor H jem stavn e r en Del af, dette L ivtag
m ellem to K u ltu re r, som e r u d try k t i L in jern e „en B ej­
le r kom fra Syd og en fra N o rd en 11 h a r v æ re t p ræ g e t af
3
»
skiftende T iders skiftende F orm er, m en U dviklingen h a r
aldrig sta a e t stille og vil h e lle r ikke kom m e til d e t i Tiden
fre m over. K am pen h a r sk iftet F o rm m ange G ange i
K rigs- saavel som i Fredstid. M en R esu ltatet h a r altid
v æ ret, det viser H istorien os, a t h v er G ang vi sløjede af
eller v a r uopm æ rksom m e, m aa tte vi vige og altid paa et
e lle r andet af v o rt egets Bekostning.
A t øve en n atio n al Indsats e r ikke ensbetydende m ed
a t v æ re paa N akken af M odstanderen evig og altid. Vi
skal ikke b esk æ re vo r nationale M odstander for nogen
R et, d er tilkom m er h a m i K ra ft af L andslov og V edtæ gt,
i K ra ft af d e t Stem m etal, h an er i S tan d til a t m ønstre.
M en vi skal saa sandelig h e lle r ikke ved M agelighed og
egen Ligegyldighed skabe T ilstande, der giver det frem ­
m ede M ulighed for at brede sig paa v o rt egets B ekost­
ning. D et er ikke alene ansvarsløst, det er taabeligt. U d­
viklingen sta a r ikke stille, og d erfo r er Indsatsen ak k u ra t
saa nødvendig i D ag som i F rem m edherredøm m ets Tid.
Sandheden e r jo den enkle og urokkelige, a t d et e r den
enkeltes og k u n den enkeltes H oldning lev en d eg jo rt i
G erning og H andling fra D ag til Dag, der bestem m er
Strøm m ens R etning i d et lange Løb.
K u n i sam m e G rad vi i den M aade, v i le v e r v o rt Liv
paa gaar ind for de K u ltu rv æ rd ie r, den K u ltu rv erd en , vi
n u engang e r ru n d e t af, e r vi i S ta n d til i sam m e G rad at
bevare den. H verken m ere eller m indre. Og derfo r er der
frem deles B rug fo r en stadig M obilisering af al vor K ra ft
og al vor Evne.
N u kan m an saa spørge, hvad N y tte m on M inderne er
til i Forhold til en slig A ktivisering, m en d et v e n d e r vi til­
bage til.
F ørst kunde jeg h a v e L y st til at sige e t P a r O rd om en
anden Indvending, m an k a n m øde n u og da, n a a r T alen
e r om DSK. D et er denne: H vorfor dannede D SK ’erne
egentlig egen O rganisation? H vorfor m eldte de sig ikke
til fo rtsat K am p fo r H jem stavnens K u ltu rv e rd e n i de bestaaende dan sk e F oreningers Række?
4
D et kunde m an natu rlig v is have g jort. M ange v a r og
er forøvrigt frem deles m ed der. M en n a a r m an n u havde
M ulighed for a t faa endnu flere m ed ved a t væ lge egen
Form , v ar det saa ikke en Fordel? M an m arc h ere r adskilt,
m en sla a r jo da sam let. H e rtil kom m er, a t netop den Side
af Sagen h a r la n g t dybere P erspektiver, og det v a r vel
egentlig ikke m indst det, der blev det afgørende. M an øn­
skede a t m ark ere en ganske bestem t Linje.
Se, der v a r jo engang, da N ordslesvig folkeligt og n a ­
tio n alt v a r i en y d e rst farlig Situation. M an kunde fo r­
udse en Tid, hvor D anskheden ingen F re m tid havde m e­
re, fordi U ngdom m en i T u sin d tal forlod H jem stavnen, u d ­
vandrede til an d re L ande, fo rd i den ikke kunde tæ n k e
sig, ikke vilde gøre prø jsisk M ilitæ rtjen este — og det v a r
jo V ilk aaret dengang fo r a t faa Lov til a t blive i L an d et
som lovm æ ssige Statsborgere.
N ordslesvig v a r godt paa Vej til a t blive e t L and uden
U ngdom m ed skæ bnesvangre F ølger ju s t for det, som
v ar det afgørende: B evarelsen af dansk Folkelighed, dansk
Liv i F rem tiden.
F ø rst da m an hen im od S lutningen af 80erne fik Ø j­
nene op for, a t R etsstandpunktet, P rotestpolitiken alene
ikke slog til m ere, m en a t m an m aa tte in d re tte sig paa en
K am p for M odersm aal og F olk erettig h ed er p a a lan g t Sigt,
æ ndredes B illedet. D et kom n u til en planm æ ssig Sam ling
af K ræ fte rn e m ed F rem gang b aad e fo r F o ren in g sarb ej­
det og for S tem m etallene ved V algene. Og denne F re m ­
gang v a r fø rst og frem m est U d try k for dette, a t dansk
Ungdom n u forstod sin P lig t og sit A nsvar, blev i L andet
og tog den prøjsiske M ilitæ rtjenestes ubehagelige B y rd er
paa sig.
D enne S tatsborgerskabs-F orpligtelsens y d e rste K onse­
kvens. ja, d e t v ar jo M uligheden fo r en D ag a t skulle gaa
i K rig u n d e r de prøjsiske F aner. Og den kom, den Dag.
I 1914 og igen i 1939. Og ogsaa den Del af S tatsb o rg er­
skabets P lig te r paatog dansksindede S ø n d erjy d er i N ordog Sydslesvig sig. Ikke af K æ rlighed hv erk en til den ty ­
5
ske S tat eller T yskernes Sag, m en alene for — i hvordan
d e t end gik — ogsaa i F rem tid en at k u n n e fastholde
m ed R ette R etten til fo rtsat a t leve og v irke som D ansk­
sindede, øve en Indsats for D anskhedens B evarelse i
H jem stavnen.
D et er m uligt, a t dette ikke h a r staaet h e lt k la rt for
alle dengang, K rigstrom m erne rørtes. M en siden h a r fle­
re og flere forstaaet, a t anden M ening kunde den D el af
P ligtens O pfyldelse ikke h av e fo r nogen Dansk.
N aar m an derfo r fra DSKs Side ønskede a t slu tte op i
R æ kkerne u n d e r egen O rganisationsform , da N azism en i
SOerne tru e d e m ed In dfald og G ennem brud, m on d et saa
ikke v a r fo r at statuere, a t ogsaa K rigstjenestens Tid v ar
a t b e tra g te som en Indsats i den folkelige K am ps T jene­
ste, og at m an m eldte sig til T jeneste sam let ogsaa nu.
M en hvis d e tte e r rigtigt, og m on det ikke er, saa er for
m ig a t se m ed denne H oldning m an ifesteret noget m eget
vigtigt ogsaa i anden H enseende.
Vi ved fra vor S oldatertid, ikke m in d st fra F ro n ten ,
hvor vigtigt det v a r altid a t have Føling til Siderne og en
sikker Forbindelse bagud.
— N icht abreissen! Z usam m en bleiben!
O pretholdelsen af F orbindelsen bagud v a r A lfa og
Omega.
D et v a r den ogsaa u n d e r den folkelige K am ps skiften­
de K aar. V or H istorie h a r talrig e E ksem pler, d er viser
R igtigheden af, a t K æ den k u n er saa s tæ rk som det enkel­
te Led. F orbindelsen fra Slæ gt til S læ g t h a r v æ re t af af­
gørende B etydning for os gennem alle Tider. D en h a r
ikke altid v æ re t i O rden, desvæ rre, det er en anden Side
a f Sagen, m en den h a r altid v æ re t afgørende for vor S til­
ling.
H ver Spaan, du fin d er i D anm arks Jo rd
er S jæ l af dem, der h a r bygget Riget.
V il selv du fa tte d it V æ sens Rod
skøn paa de S katte, de efterlod!
6
M ed dette in m ente k an vi vende tilbage til det, vi
forlod før: V ore M inder. Ikke dem, v i h a r saa m ange af til
S kæ m t og M oro fra K rigens brogede H verdag, m en dem,
d e r groede netop af e n sik k e r Forbindelse bagud til Livs­
kilder, der ra n d t af S læ gtens S por i S to rt og S m aat og
d erfo r kunde b æ re u d over Dag og Tid og Død og Grav.
De kunde v æ re vidt forskellige naturligvis for den
E nkelte, disse M inder, og alligevel fin d e r m an ofte i dem
U d try k for e t Fæ llesskab, som paa m ange M aader er k a­
ra k te ristisk for dansksindede sønderjydske K rigsdeltagere
u n d e r K rigens K aar.
I den sønderjydske K rig slitte ra tu r fin d er vi Eksem p­
ler, d er e r v æ rd a t dvæ le ved, m en P lad sen tillad er ikke
Fordybelse, jeg m aa nøjes m ed en en k elt k o rt S kitsering
a f Sind’ og K a ra k te r til B elysning af, hv ad jeg tæ n k e r paa
og gerne vil henvise til.
I et af B revene fra F ro n te n skrev den unge Jeppe
Ø sterg aard fra Stursbøl: „Jeg vil saa gerne leve, h a r al­
drig elsket L ivet højere end nu. M en jeg fry g te r ikke Dø­
den, th i jeg føler, at det ikke b e ty d e r T ilintetgørelse, og
jeg ved, a t K risti O rd h a r b e sta a et sin P røve gennem Ti­
derne".
Og ved en anden L ejlighed skrev h an det fo r n æ rv æ ­
ren d e S am m enhæ ng i sæ rlig G rad betydningsfulde:
„K æ rligheden til H jem stavnen uddybes i det frem m ede.
T ro m od vor F o rtid v il vi i F re m tid e n fylde vo r P lads og
gøre vor Pligt, som en h v er a lt gør det h e r u d e ------- “
Ikke sandt: Som en h v er a lt gør det h e r u d e ------- D eri
ligger jo, a t i h v e rt F ald h an havde fo rstaaet P ligtens
dybeste H em m elighed, h aard e K onsekvens i F orhold til
Folk og H jem stavn.
M ikael S teffensen fra Styding, en af Jeppe Ø stergaards sam tidige, opholdt sig i det gam le Land, da K ri­
gen u dbrød og kunde have u n dgaaet den ved sim pelthen
a t b liv e d er i Sikkerhed. M en h a n sagde: „Nej, dernede er
jeg født. D er e r jeg vokset op. D er bo r de M ennesker, jeg
holder af. D er h a r jeg tæ n k t a t skulle h av e m in G erning
engang. Og det vil jeg sæ tte m it Liv ind fo r“.
7
i
Saa fast fo ra n k ret v ar han i sit eget, i F olkets Verden,,
at han uden B etæ nkning paa S tedet kunde tage dette
klare, faste S tandpunkt.
Jeppe Ø stergaard fald t i Polen, M ikael S teffensen i
F landern, og m ange, m ange m ed dem, som v a r af sam m e
Sind og sam m e K araktér.
De havde i sig, disse M ænd fra Nordslesvig, det, B jø rn ­
son kendte saa vel og frem fø rer i Sangen om det herligsteRejsefølge:
Se, deri er jeg af Sneglearten,
at H uset fø re r jeg m ed paa F a r t e n ------H uset, det vil sige H jem m ets rige V erden, L ivet, d e r
leves deri og af Folkets sande K u ltu rk ild e r fra K irke,
Skole og Sam fund, af dybe, stæ rk e M inder. H an h a r det
altsam m en i sig, hvor end h an fæ rdes, som en gylden S k a t,
som en sjæ lden K raft, der b æ re r og lø fte r og b evarer,
hvad end V erden m a a tte byde af ondt og slet, af Død og
U ndergang. Han har Forbindelsen tilbage urokkelig, le ­
vendegjort i E vighedsvæ rdi. D erfor sta a r h an stæ rk og
frimodig.
D et v ar noget af den sam m e sty rk en d e og bevarende
M agt hjem m efra, M æ ndene fra N ordslesvig v a r fyldte a f
som en aandelig Balast, en usynlig K raftreserv e. D ansk
Folkelivs, dansk U ngdom slivs forunderlige V erden h av ­
de v æ ret m ed til a t danne dem , saa de stod, ingenlunde
uden A ngst og Bæ ven, m en dog stæ rk t, selv i det h a a rdeste U vejr, ja, saa stæ rk t, a t de endog i m ange T ilfæ lde
ved deres M enneskelighed, ved deres Tro kunde v æ re
noget ogsaa fo r andre.
H er er i S andhed Tale om V æ rdier, kom m ende Slæ g­
te r k an drage N y tte af og som v i skal væ re F orm idlere af.
Lad os, der slap m ed L ivet i Behold, aldrig glem m e
d en Forpligtelse, vi er b u n d et til i K ra ft af det T estam en­
te, de faldne dansksindede sønder jydske K rig sd eltag ere
h a r efterlad t sig.
8
H er er vi nem lig e fte r m in M ening h elt inde ved
K ern en af det, som m aa v æ re vore M inders S ty rk e og
V æ rdi af opbyggende og bevarende A rt og ved O pgaven,
der paahviler os som D SK ere. Vi m aa ku n n e ly tte til
K ilderne, h v o rfra K raften til M odets O pretholdelse frem ­
deles skal hentes: vor kristelige og folkelige K u ltu r,
nordisk F risind, nordisk R etsopfattelse og M edm enne­
skelighed --------og vi m aa væ re i S tand til at videreføre
A rvens ædle G aver som v æ rdifulde a t v irk e og leve p a a
ogsaa fo r dem, d er skal vogte A rven e fter os.
Sam le den ufødte Tid m ed en svunden,
det e r den G erning, vi levende har.
D er er O pgaver nok og ikke fje rn este G rund til Pes­
sim ism e m ed H ensyn til DSKs A rbejde og dets M ulighe­
der.
Jeg ved saa u d m æ rk et godt, a t det k an væ re sv æ rt,
vanskeligt, a t skaffe Ø renlyd i vor T id for Toner af den
A rt, der h er er rø rt ved. M en d et m aa ikke afholde os
fra a t sæ tte ind overalt, h vor en L ejlighed skim tes. Vi
m aa gøre det om ikke for andet, saa for den opvoksende
S læ gts Skyld. Dens V eje e r m aaske ikke altid vore Veje.
E nhver Tid k ræ v e r sin F orm og sin Gang. M en netop
derfor b liver det vo r Opgave u d fra vore E rfarin g er og
O plevelser i Folkesagens T jeneste a t gøre, hvad vi kan,
for a t m ulige nye V ejes sikre Forbindelse bagud ikke
b rister. Vi h ar, om vi fo rsta a r det, en F ond a t øse af, som
d et m aaske dog ikke skulde v æ re h e lt uden B etydning
for vor Tids U nge a t e rfa re noget om til Forstaaelse af
Sam m enhæ ngen i v o rt Folks U dvikling, af den enkeltes
P lig t og A nsvar, Indsatsens N ødvendighed fra Dag til
Dag i Slæ gtens Spor.
H aderslev, A ugust 1954.
Chr. Petersen.
9
•
Ved Krigens Udbrud
Vi æ ldre h u sk er jo alle S lutningen af Ju li M aaned
1914. D er v ar S præ ngstof i L uften, og der gik de utroligste
R y g ter om, at n u kom K rigen. Vi haabede, a t det ogsaa
den n e Gang skulde blive ved R ygterne, m en den 1. A u­
g u st skete Eksplosionen.
Den 30. J u li v a r jeg til Sogneraadsm øde, og paa
H jem vejen gik jeg in d i Ø sterby Kro. D er v ar h e r for­
sam let m ange M ennesker, og S nakken gik bvligt. M idt
u n d e r det hele kom G endarm Engel fra Skovby.
Han
v a r m eget begejstret. „ Jetz t gehts los!“ ra a b te han. Han
lod m ig i en k o rt S am tale forstaa. a t der i den næ rm este
Tid vilde ske noget m ed mig. D agen e fte r m aa tte jeg i
H. t. M obiliseringsordren sam m en m ed m ange andre
m elde m ig paa K asernen i Sønderborg, m en jeg blev af­
vist som overtallig.
Om M orgenen den 4. A ugust v ar jeg g aaet hjem m e­
fra, og da jeg e t P a r T im er senere kom tilbage, sagde m in
Kone, at G endarm en havde v æ re t for a t a rre ste re mig.
Men, havde h an sagt, Vognen v ar fu ld t besat, saa jeg
havde a t m elde m ig paa H ørup S tation om E fterm id d a­
gen Kl. 2. I Toget m ødte jeg flere an d re af m ine „Lidel­
sesfæ ller" og en hel D el R eservister, som skulde m øde i
Flensborg.
Da vi kom til Sønderborg, blev vi aflev eret paa „Sønderborghus", v o rt nye danske Forsam lingshus. Den Mod­
tagelse, jeg h er fik af O vervagtm esteren, v ar i den G rad
uforskam m et, a t jeg som dansk M and ikke vil gengive
den.
P aa Sønderborghus v a r der m ange B ekendte og Lidel­
sesfæ ller, fra Dr. S arauw , A ugustenborg, til L andevejs­
riddere. Vi blev b eh an d let paa æ gte prøjsisk M aner.
H ver Tim e gik en P a tru lje m ed o p p lan tet B ajonet gen­
nem S tuerne, vi skulde ikke pleje noget K am m eratskab.
Nogle Dage senere blev vi A rre sta n te r fø rt gennem Søn­
derborgs G ader ned til Slottet. D et v a r et opsigtsvæ kkende
10
Tog. Soldater m ed skarp lad te G evæ rer m ed paasat Bajo­
n et foran, ved Siden og bag os, vi m ed vore P akkenelliker
paa Ryggen eller u n d e r A rm en.
P aa S lottet, som jo v a r K aserne, m en stod tom t, da
B ataillonen v ar d rag et i K rig, blev vi inddelt stuevis, op til
15— 20 paa Stuen. M en vi gam le Soldater k en d te jo R um ­
m elen og fa n d t os h u rtig t til R ette. Den første Dag blev
vi in d fø rt i en Protokol. Da ingen af os kunde svare paa,
h vorfor vi v a r arresterede, sagde S kriveren: „Na, ja, dann
schreiben w ir ein X “. T iden gik m ed a t spille K ort og
fo rtæ lle H istorier. De h e lt u trolige R ygter blev fortalt,
A viser m aa tte vi jo ikke faa, og der stod saam æ nd heller
ikke noget i dem.
B landt F an g ern e v a r v i 15 M and, som v a r m ilitæ r­
pligtige. D en 16. A ugust blev vi, uden først a t kom m e
hjem , fø rt til Flensborg u n d e r m eget s tæ rk B evogtning.
Vi kom i T rø jen og blev sendt til K appel, h v o r vi sam ­
m en m ed flere L andsm æ nd m aatte gøre V agttjeneste.
Vi havde det godt h e r paa K ystvagt fra Flensborg F jo rd
n ed til Slien. — Jeg vil dog til S lut bem æ rke, a t jeg den
fø rste Dag havde en m æ rk elig Oplevelse.
Ved O praabet til S tam rolllen opgav jeg N avn, A dresse
og Fødselsdag.
F eldw ebelen sagde glæ desstraalende: „70 geboren,
dann sind Sie ja freiw illig," h v o rtil jeg k o rt og tydeligt
svarede: „N ein.“ D er gik dog ikke m ange Dage, før de
vidste, hvem vi var, og h vorfor vi v a r kom m et saa sent.
A m tsfo rstan d er K jæ r, Sønderborg, v a r m eget s tæ rk t in ­
te re sse re t i m it B efindende og forespurgte, om jeg stadig
v a r der. H an havde sik k ert reg n e t m ed, a t jeg allerede
v a r i S kyttegraven. M en det kom jeg jo senere.
Hans Thom sen,
D am kobbel, Kegnæs.
11
«
40 aar efter
Der er n u gaaet 40 aar, siden den store verdenskrig,
som kom til at v are i fire lange aar, udbrød. D et m aa ab­
solut væ re e t tegn paa, a t vi, der den gang v ar unge og
raske, nu er ved a t blive æ ldre. Vi sidder nu, som m an
siger, paa den bæ nk, d er tages af. M en det er jo det m æ r­
kelige ved det, a t jo æ ld re m an bliver, des m ere y n d e r
m an a t lade tan k e rn e gaa tilbage, a t dvæ le i m inderne.
Og n a a r m an saa lad er tan k e rn e gaa tilbage til denne begi­
venhedsrige tid, da vil begivenhederne kom m e til a t danne
ligesom en broget m osaik, der lid t e fte r lid t tog form og
blev til verdenskrigens store ragnarok.
Vi, der v a r soldat dengang, husker, hvorledes den ty ­
ske h æ r i e fte ra a re t 1913 blev udvidet m ed i h v e rt fald
to arm ékorps, hvorledes der blev fo rm e re t flere nye k a­
valeridivisioner osv.
Jeg laa i garnison i D eutsch Eylau, n æ r den polske
græ nse, og a ftjen te m in v æ rn ep lig t ved den rid en d e af­
deling af fe lta rtille ri rgt. 35, en afdeling, der v a r tild e lt
2. kavaleridivision. I løbet af 1912 og 13 havde vi flere
gange øvet „prøve-m obilisering". I løbet af seks tim er
skulle vi v æ re fæ rdige til a t ry k k e i felten, d. v. s. m od­
tage k rigsuniform er og u d rustning, sk a rp am m unition,
m archere til b anegaarden og indlades i toget.
M en i e fte ra a re t 1913 og i begyndelsen af 1914 blev
dette for v o rt vedkom m ende fo ran d ret. S kønt vi laa i g ar­
nison ikke re t lan g t fra den polsk-russiske græ nse, skulle
vi e fter den udarbejdede m obiliseringsplan ikke m ere i
løbet af seks tim er ry k k e ud m od øst, m en vi skulle den
3. m obiliseringsdag ry k k e m od vest.
T yskland var forberedt paa en krig m od to fronter, ja,
regnede m ed den. Og h vordan v a r m an forberedt! A lt,
indtil de m indste detailler, v a r gen n em tæ n k t og forberedt.
Jeg blev af kom m anderet som „hjæ lpeskriver" paa afde­
lingsskrivestuen og v a r m ed til a t afskrive den æ ndrede
m obiliseringsplan — eller, som det hed „m obiliserings­
12
k alen d er" fo r vor afdeling. Vi v ar tre m and, som v ar af­
kom m anderet til d e tte arbejde. Vi m aatte m øde i fuld
galla, „paradeuniform ", m ed sabel, bandoler, h jelm m ed
hestehale og hele m olevitten, og fik saa lov, eller om m an
vil, befaling til „i tilk n y tn in g til den faneed, vi" osv., at
svæ rge paa aldrig at røbe noget af det, v i n u — om end
noget sp red t — fik indblik i.
Den første m obiliseringsdag om m orgenen ville der ind­
træ ffe opfyldningsm andskab. De skulle afhentes ved b a­
n egaarden og føres hen til beklæ dningsm agasinet. — „Li­
ste A “ : h er stod deres navne; sam tidig m ed navneopraab et skulle m æ nd, som v a r p o steret i m agasinet, udlevere
tø jb y lte r, som v a r forsynet m ed de opraabtes navne. De
havde p rø v et tø je t i forvejen, saa det passede! D et var
ikke som i Ø strig, h vor reserv istern e ankom i store sk arer
og ofte m aatte gaa i dagevis, inden de kunne blive iklæ dt.
H er gik det h u rtig t, og saa s n a rt iklæ dningen v a r fæ r­
dig, gik de n y e feltg ra a over i spisesalen til m orgenkaffe.
K øbm and — lad m ig b ru g e hjem lige nav n e — P etersen
havde ved u n d e rsk rift fo rp lig tet sig til første m obilise­
ringsdag om m orgenen klokken seks a t lev ere saa og saa
m ange pund kaffe. V edhæ ftet en bestillingsseddel, en
regning, h vor k u n beløbet skulle indføres, en anvisning
og en kvittering. Til om m iddagen d e t sam m e m ed køb­
m anden, slagteren osv. S m edem ester N. N. havde forplig­
te t sig til første dag om efterm iddagen a t slibe hundrede
sabler, dog paa betingelse af, a t d er skulle stilles 2— 3
h jæ lp ere til raadighed.
D a m obiliseringsdagen kom, rykkede garnisonens an­
d re troppedele i felten, k u n reserveafdelingerne og den
rid en d e afdeling v a r tilbage. Vi arbejdede paa forskud,
saa de sidste to dage v a r d e r in te t a t bestille. „3. ridende
fæ rdig til afm arch", m eldte h a u p tm a n n S tieff sto lt den
anden dag ved m iddagstid. Je g gik og m orede m ig m ed
a t fortæ lle, hvad vi skulle h av e til m iddag, til aften o.
s. v. H vorfra jeg vidste det, v a r en gaade, m en det passe­
de. --------3. m obiliseringsdag fik vi tra v lt. K lokken elle­
13
«
ve v a r vi i virkeligheden fæ rdige, forsp æ n d t o. s. v. 11,10
v a r der gudstjeneste, og præ cis kl. 12: „Sid op! M arch!"
— M ed m usik i spidsen m archerede vi gennem byen,
som m ange af os aldrig skulle se m ere. E fte r plan en skul­
le vi køre 1,08, den blev 1,12, saa p ræ cist gik det.
B efolkningen v a r for størstedelen su r og m ukkede —
fle rta lle t v a r jo polakker, og d e r v ar fan g et og skudt fle­
re spioner. D er v a r p a tru lje r paa vejene, ved jern b a n e ­
b roerne og paa stationerne. De v a r paa ja g t e fter „fran­
ske guldbiler", paa vej til Rusland. Ingen blev fanget;
d et v ar vistnok fan tasi det hele. Som herh jem m e hos os
gik ogsiaa h e r en arrestationsbølge over landet.
M obiliseringsplanen forudsaa ved b estem te stationer,
at heste skulle vandes, foder modtages;, ved an d re sta ti­
oner aftensm ad, te og pølser, h e r m orgenm ad, der m iddag
og — m enuen v a r fastlag t i forvejen. M aden blev d elt
ru n d t af Røde K ors-søstre' og frivillig arb ejd sk raft. D et
v a r endog bestem t, h vor vi skulle m odtage re n vask,
ved1næ ste statio n afgive d en gamle. L andet, Ad k ø rte igen­
nem læ ngere vestpaa, sydede af begejstring, ikke m indst
i Berlin. V ognene b a r d e k en d te paaskrifter: N ach P aris
o. s. v., og senere, da E n g la n d ’v a r g aaet m ed i krigen:
N ed m ed England! F ire dage v ared e rejse n gennem Tysk­
land. I Eilendorf, en fo rstad til Aachen, forlod Ad toget og
blev in d kvarteret, staben hos en m edicinalfabrikant, som
i nogen grad havde m isforstaaet situationen: „Vi k æ m per
alle for sam m e sag, vi er lige og spiser ved sam m e bord!"
sagde han til sæ rlig stor forargelse for d e yngre officerer
og underofficerer, som vel nok v a r stolte over a t skulle
spise sam m en m ed d e h ø jere officerer, m en — d er v a r jo
ogsaa de m en ig e . . . .
N æ ste m orgen gik tu re n gennem Aachen, e t sandt tr i ­
um ftog, og en tim es tid senere overskred Ad d e n belgiske
grænse. Saa v a r Ad m ed eet m idt i krigens gru: N edbræ nd­
te. huse, døde k rea tu re r, p igtraadsspæ rringer, spioner og
fran c-tireu rs, m ed hvilke d er gjordes k o rt proces. Je g ser
endnu, hvorledes nogle h u sa re r kom m ed seks bagbund-
14
rie m æ nd paa en af de kendte store, to h ju led e k æ rrer.
K æ rren s skagler blev løftet i v ejret, saa de bagbundne
m æ nd trim lede ned paa jorden. P a tru lje fø re rn e aflagde
en k o rt rap p o rt til „klem er M oltke", ritm e ste r v. d. Osten,
vor generalstabsofficer. In d en h a n havde h ø rt rap p o r­
ten til ende, ra a b te han: „Sechs M ann m it K arabinern!"
og lid t efter: „H im m elkreuz! Wo bleiben die sechs M ann!"
— T re af de fangne blev løst og fik h v e r en spade til a t
grave en grav. Saa blev de tv u n g et til a t se deres kam m e­
ra te r blive skudt og kunde saa gaa. K rigens gru!
L æ nge varede d e t jo ikke, inden vi kom i kam p, og vi
havde svæ re tab paa tu re n gennem Belgien. Saa passe­
redes den fran sk e græ nse. Sejr! sejr! sejr! Vi n æ rm ed e os
P aris og saa — .
Vi h u sk e r brevet, som en af vore landsm æ nd sendte
hjem : „Vi gaar frem og frem ! H ver dag 30— 40 km , ofte
m ere. I forgaars v en d te vi om („m achten w ir kehrt"), og
gik stadig frem.. I aften v a r vi n a a et frem til den lade,
h v o r vi v a r in d k v a rte re t fo r tre a fte n er siden".
Ja, saaledes gik det.. I oktober sto d au pludselig igen i
Belgien, ved Y serkanalen. F ro n te n stivnede, den gam le
H aseler fik ikke den lovede frokost i Paris, vi fik ikke
den ønskede fred inden jul. I fire lange a a r fo rtsattes m y r­
derierne, inden k rigen holdt op. Da havde de k rigsføren­
de m ag te r slidt h in anden op. De frisk e am erikanske trop­
p er m ed deres storslaaede u d ru stn in g afgjorde krigen.
K ejseren flygtede til H olland, uden dog a t blive b e tra g te t
som desertør eller kom m e i en „ stra ff eb ataillon “.
N u er d e t 40 aar, siden d en fø rste v erdenskrig begynd­
te. D en fo rtsatte gennem fire lan g e aar, den sluttede, m en
endnu lev er vi u n d e r krigsfrygtens usikberhed. Nu, 40
a ar efter, a t den første verdenskrig begyndte, beder m illi­
oner af m ennesker stadig den sam m e bøn, som vi bad saa
ofte u n d e r krigen: Gud, giv os fred! Giv os en verden
uden krig, uden frygt!
A. P. M ø l l e r ,
G raasten .
15
Stillingskrig i Frankrig
I begyndelsen af å re t 1915 kom jeg m ed en tra n sp o rt til
F ran k rig . Vi v a r en sen aften stu n d s ta rte t fra Segeberg i
H olsten. B yen havde v æ re t festligt illum ineret, og så
godt som hele byens befolkning havde fu lg t os til b an e­
gården. U nder b rusende h u rra rå b v a r toget gledet ud i
n a tte n s m ulm og m ørke, u d i d et uvisse. Gik det mod øst
— eller m od vest? — Og nu v a r vi stan d set i C hauny i
F ran k rig .
Vi blev kom m anderet ud a f toget. P å b an eg ård en stod
v i opstillet i ræ k k e r. Tim e e fte r tim e gik, og vi fik lejlig ­
hed til a t b e tra g te det tra v le liv, som rø rte sig her. Ved
m ø rk ets fre m b ru d k ørte tyve store lastb ile r frem . Med
ca. tyve til tred iv e m and på hver, godt pakket, k ø rte vi
bort. E fter om kring ved to tim ers kørsel gjorde vi holdt.
D e t v ar i en landsby ved navn M urancour, og h e r blev vi
in d k v artere t in d til videre.
E fter a t vi havde spist noget af den m ad, vi havde
m edbragt, lagde vi os d ø d træ tte i halm en og fald t straks
i søvn. Den n æ ste m orgen v a r v i tid lig t på benene, n y s­
gerrige e fte r a t læ re de nye, m en frem m ede om givelser
a t kende. L andsbyen v a r re t stor, bygningerne overvejen­
de gamle. N oget sæ rlig sevæ rdigt fandtes ikke, m en vi fik
også sn a rt an d et a t tæ n k e på. — Vi stod nem lig under
kom m ando af en vis h a u p tm an n M arben. H an skulle nok
sørge for, a t vi ikke kedede os. H ver dag v a r optaget af
skarp eksercits, lige fra den tidlige m orgenstund til sent
på aftenen. D et v a r k n a p t nok, a t h a n u n d te os tid til at
spise. H an pinte og plagede os på alle m åder, typisk p rø j­
sisk. Den m indste forseelse b rag te os i kachotten. Den
v a r næ sten altid overfyldt. Jeg husker, a t h an på en af
v o re evindelige m arc h tu re rå b te til en af m ine kam m e­
ra te r, at h an b a r sit g ev æ r som en m øggreb, og det v u r­
deredes natu rlig v is straks til tre dage på v an d og brød.
— Ja, den gode M arben forbød os endda a t drikke vand,
fo r det v a r farlig t for sundheden. H an forbød os a t drikke
16
«
®1 eller vin, som vi k u n n e købe hos de franske bønder, for
ty sk e penge m åtte ikke kom m e i franske hæ nder. H an
ku n n e nu godt lide a t drikke fran sk vin selv. Vi m åtte
nøjes m ed den erstatningskaffe, som feltk ø k k en et udleve­
rede. D et gik dog her, som m an k an tæ n k e sig, M arbens
fo rb u d blev o v e rtrå d t gang på gang. D et v ar sjæ ldent, vi
led tørst.
En aften b ek endtgjorde m an ved parolen, a t vi den
n æ s te m orgen klokken seks skulle træ d e an i feltm æ ssig
u drustning. Vi v a r k la r over, a t vi n u kom bort, og vi v ar
alle glade, for ringere end h e r kunne vi ikke få det, —
m ente vi! Den n æ ste m orgen stillede vi altså op på plad­
sen. E nhver fik u d lev eret 150 skarpe p atro n er. F ø rst da
klokken v ar halvotte, behagede det den m odbydelige
M arben a t vise sig. H an holdt e n lille tale til os, sluttede
dog ikke m ed det sæ dvanlige leve for kejseren, m en m ed
e t „på gensyn*1! D er v a r dog ingen, d er svarede, for der
v a r ingen, d er n æ red e ønske om a t gense ham . Vi m a r­
cherede af sted, og ved landsbyens udgang defilerede vi
forbi ham . M an h ø rte u d råb som „G ud ske lov, at vi slap
b o rt fra dette svin"! — N u gik det jæ v n t og tak tfast ud
ad landevejen. L idt før m iddag gjorde vi holdt i en lille
landsby, og vi blev fo rd elt på de forskellige kom pagnier,
som vi h e re fte r skulle gøre tjen este ved. Je g kom til 1.
kom pagni i reg im en tet 31, og i d e tte kom pagni h a r jeg
g jo rt en stor del af krigen med. S tabssergenten v a r m ødt
for a t overtage os, og u n d e r h an s ledelse gik det nu vi­
dere til A vricour, h v o rtil vi ankom ved tre tid e n om e fte r­
m iddagen. Vi fik noget a t spise og fik så vore „dødsm æ rk e r “ u dleveret. A vricour lå ca. ti kilom eter bag fronten,
■og vi fik besked om, a t vi sam m e aften skulle frem til af­
løsning i skyttegraven. N u fik vi tra v lt m ed a t forsyne os
m ed alle de ting, som vi m ente, vi ku n n e få b ru g for i
•skyttegraven, så der v a r tra v lt i m ark eten d eriet. R esten af
e fterm id d ag en spadserede vi om kring i landsbyens gader.
D er v a r egentlig kun en eneste sevæ rdighed, og det v a r
•det grevelige slot. D et lå m id t i landsbyen og v a r om givet
17
af en sm uk park. D et hele lå bag en ca. to m ete r høj m u r.
G reven var flygtet, da ty sk ern e i 1914 m archerede frem .
S lo ttet beboedes n u af divisionsstaben. N år vi ikke v a r i
stilling, m åtte vi altid stå vagt ved slottet. Selve byen h av ­
de ikke b d t skade u n d er krigen, n å r noget v a r ødelagt, v a r
d et tyskerne, d er v a r de skyldige. A lle husene v a r så a t
sige beboede, og forholdet m ellem befolkningen og de
tyske soldater v a r venskabeligt.
D et blev im id lertid h u rtig t aften. K lokken ti drog v i
af sted. En k o rporal v a r vo r fører. E fte r en halv tim es
forløb kom vi igennem landsbyen Am y. H er fik vi d et
første in d try k af krigens ødelæ ggelser. Vi blev u n d e rlig t
til m ode — og stille. Vi v a r endnu uvidende om, a t vi
skulle få ting a t se, der v a r h u n d red e fold v æ rre. K orpo­
ralen befalede n u fuldstæ ndig tavshed, for v i n æ rm ed e
os skyttegraven. V ed en d rejn in g af vejen lå en v æ lte t
vogn, læ ngere frem m e sønderskudte huse, en landsby. H er
v a r stillingen. D en gik dels udenom , dels igennem lan d s­
byen. E nkelte sted er gik sk y tteg rav en endda igennem
husene. E fter en lille tu r gennem løbegravene kom vi u d
i selve hovedstillingen. K orporalen fø rte os stra k s h en til
kom pagniførerens „ u n d e rstan d 11. K ap tajn en , Schellin h ed
han, kom stra k s u d og fordelte os over hele kom pagniet.
K ap tajn Schellin v a r en energisk m and og resolut,
stren g i tjen esten , m en retfæ rdig. D erfor v a r h an m eget
afholdt.. H an sørgede godt for sine folk og v a r altid i
spidsen, om diet så gik gennem ty k t og ty n d t. M an k a n ro­
lig t sige, a t h a n v a r både fry g te t og elsket. Vi v a r re d e
til a t følge ham , h v o r han så end førte os hen. — Vi fo r­
lod ham og begav os til de delingsførere, som v i v a r ble­
v e t tildelt. N æ ppe e t k v a rte r senere stod jeg allerede på
vagt. D et v a r tem m elig roligt. K u n af og til hørtes et en­
ligt gevæ rskud. N år kuglen fo’r forbi os, dukkede jeg m ig
uvilkårligt. M in sidem and lo ad mig; m en han v a r også
æ ld re i tjenesten. Jeg glem m er ikke denne første n a t i
skyttegraven. H elst v a r jeg løbet m in vej, navnlig n å r
jeg h ørte u forklarlige og m istæ nkelige lyde. — E ndelig
18
v a r n a tte n dog forbi. D et blev lyst. L u ften v ar høj og klar,
og d et tegnede til a t blive en sm uk dag. Jeg fik lyst til at
se m ine n y e om givelser. V or sk y tte g ra v v a r m eget m an­
gelfuld. D er v a r k u n en eneste skyttegrav, ingen reserv e­
stilling. D et v a r jo i sk y tteg rav sk rig en s fø rste tid. I sk y tte ­
graven fandtes en ræ k k e stø rre eller m indre „ u n d erstan ­
d e 11, og i h v e r af dem v a r d er plads f ra to til seks m and.
U nderstandene v a r p å den tid, da jeg kom til kom pagniet,
ikke a n d e t end nogle huller, d e r v a r g rav e t ind i sk y tte ­
gravens for- eller bagvæg, ganske efter, som forholdene
tillod det. O ver h u lle rn e v a r d e r lag t ty n d e b ræ dder,
h v o refter d et hele tildæ kkedes m ed jord. Indgangen dæ kkedes af en gam m el dør, en luge, e lle r i m angel af b ed re
b a re af e t stykke teltlæ rred . U nderstandens gulv v ar d æ k ­
k et af et halm lag, og h e r lå v i som sild i en tønde og sov;
m en fø rste gang, m an tag e r k v a rte r i en sådan understand,
b liver m an alligevel g reb et af e n u nderlig følelse. Bom be­
sikker v a r m an n u ikke.
O m kring ved ti m ete r fo ran sk y tteg rav en fandtes e t
ty n d t pigtrådshegn, og ca. hu n d red e m eter læ ngere frem ­
me v a r d e r i e t h u l an b ra g t en såkaldt „ ly tte p o st11. D er
v ar altid to m an d p å lyttepost, dog k u n om n a tte n . T jene­
sten v a r i sk y tteg rav en ikke sæ rlig anstrengende. Om
dagen stod v i v a g t to tim er og fire om natten . I v o r fri­
tid sov vi eller fo rta lte h in anden historer. Je g havde u n d e r
m it første ophold i en sk y tteg rav egentlig ikke noget a t
anke over. Vi v a r i første lin je i sy v dage, h v o re fte r v i
kom tilbage til A vricour til e t tiltræ n g t hvil. Ja, ro og
hvile blev der nu ikke m eget af, fo r allerede den n æ ste
dag trå d te v i a n til eksercits, og ved m ørkets frem b ru d
m archerede hele sty rk e n frem m od fro n tlin je n fo r a t
gå i gang m ed a t g rav e en n y skyttegrav, der skulle væ re
anden linie. D ag e fte r dag v ar d e t det sam m e. D et v a r e t
h å rd t arb ejd e a t grave den n y e stilling. Selv om jeg i
m ine dage h a r g rav e t m eget i jord. og således havde fo r­
stand på det, h a r jeg ald rig v æ re t ude for en jo rdbund som
denne.
19
«
D et v a r n æ ste n um u lig t a t få spaden tra m p e t i jorden,
og lere t v a r så fedtet, a t det ikke ville slippe spaden. D er­
til kom, a t jorden v a r fry g telig vandholdig. G raven v ar
tilbøjelig til a t skride sam m en, og den forvoldte os m eget
a rb ejd e og m asser af æ rgrelser. Vi døbte den „Teufelsgrab e n “. Hele som m eren igennem blev d er a rb e jd et på den,
s n a rt af en bataillon, sn a rt af en anden. N å r m an b e tæ n ­
k er, a t d er v a r ti kilom eter derud, fire til seks tim ers a r­
bejde, n a ta rb ejd e vel at m æ rke, og d ern æ st ti kilom eter
tilbage igen, vil m an forstå, a t det v ar en b lan d e t fo r­
nøjelse. N år m an så endda ku n n e a rb ejd e u fo rsty rre t,
m en nu og d a fik vi en salve, der gav os sårede eller
døde.
E fte r de syv dages „hvil“ i A vricour kom v i a tte r u d i
skyttegraven. H avde vi u n d e r m it første ophold derude
h a ft det roligt, blev opholdet denne gang r e t livligt. Jeg
havde ikke v æ re t rig tig t i ilden endnu, m en p å a n d en ­
dagen begyndte franskm æ ndene at overdæ nge os m ed
gran ater. Je g troede, a t m in sidste tim e v a r kom m et. Jeg
rystede som et espeløv. J e g hav d e re n t ud sagt kanonfe­
ber. Skydningen v ared e ved en tim es tid , m en der var
ingen u ly k k er sket. G raven v a r blevet ram p o n eret en del;
vi gik om gående i gang m ed a t udbedre skaderne.
V or arb ejd sin d sats b lev im id lertid forøget, fo r der
kom befaling om a t anlæ gge også en tred ie skyttegrav,
og alle tre grave skulle desuden forbindes ved e t h e lt sy­
stem af løbegrave. D er skulle også i dem alle tre bygges
bom besikre u n d erstande. D et v a r e t kæ m pearbejde, vi
gik i gang m ed. Vi sled i det h v e r eneste n a t, og hvis det
v a r m uligt også om dagen. N aturligvis skulle den u d k a ­
stede jo rd dæ kkes godt til, for n å r fly v ern e opdagede, hvad
vi lavede, blev vore nye arb ejd sp lad ser om gående lagt
u n d e r artilleriild. V i b e fa n d t os på e t m eget farlig t sted,
m en a rb e jd et sku lle jo udføres. O m sider blev sk y tte g ra ­
vene dog fæ rdige, og n u gik vi i gang m ed a t bygge u n ­
derstande. D et v a r e t arbejde, d e r tog på k ræ fte rn e . V i
gravede fø rst e t firk a n te t h u l i jorden, lige ved siden af
20
skyttegraven. I reglen v a r det fire m ete r langt, fire m ete r
b re d t og fem m ete r dybt. N u satte vi egestam m er, der v ar
tred iv e centim eter tykke, n ed i h v e rt hjørne, ligeledes
m idt i hullet. Disse stam m er skulle afstive und erstan d en s
loft. O ver egestolperne lagdes loftet. D et v a r et lag ege­
stam m er. V i fy ld te n u h u lle t en m e te r op m ed ler, så an­
b ragtes to lag egestam m er, d ern æ st a tte r jord, og endelig
blev d et hele b ro lag t m ed tunge kam pesten, som ved
h jæ lp af cem ent dannede e t ste n h å rd t lag. Og så kom en­
delig oven over det hele et godt lag jord. Den „bom besikre" u n d e rsta n d v a r k la r til a t tages i brug, og m an gik i
gang m ed det indvendige udstyr. D er blev bygget senge,
d er anbragtes en kakkelovn. Borde og stole hentedes i
de fo rladte landsbyer. Ja , m an h en ted e endda sofaer og
gyngestole. E fterh ån d en fan d t m an på a t beklæ de gulvet
og væ ggene m ed b ræ d d e r, og m an h æ n g te b illeder op og
stueur. D ér blev hyggeligt i u n d erstan d en , og vi følte os
ligefrem lige så sikre som i A braham s skød, m en — sådan
v a r d e t n u ikke. E n u n d e rlig kendsgerning e r d et dog, a t
så såre en soldat h a r noget over hovedet, ja, hvis b a re det
er e t ty n d t stykke sejldug, så føler h an sig try g og sikker.
H vor kom m on de m ange solide egestam m er fra? De
rep ræ sen tered e en u h y re v æ rd i og blev jo sim pelthen
b eg rav et i jorden. Jo, de blev ganske sim p elt h e n te t i
F rankrigs herlige og store skove. S tore stræ k n in g e r af
den bedste egeskov blev uden n åd e og b arm h jertig h e d
sløjfet. D er vil gå en m enneskealder, fø r den skade e r
udbedret. Ligeledes blev store p a rtie r valn ø d d etræ er fje r­
net. D ette træ blev b ra g t til Tyskland.
N år vi lå i ro i A vricour, blev kom pagniet in d d elt i
arbejdshold på ti til tolv m and. Så gik det u d i skovene.
H vert hold skulle fæ lde fem ogtyve træ e r og slæ be dem
ud til landevejen, og først, n å r h v e rt hold havde p ræ ste re t
sit kvantum , fik det lov til at gå hjem . Vi arbejdede fra
den tidlige m orgenstund til om kring ved klokken fire om
efterm iddagen. D et hold, der kom sidst hjem , fik som
regel ingen m iddagsm ad, fordi de fø rst ankom ne havde
21
»
fået for rigeligt udleveret. F or a t gøre a rb ejd et m ed at
slæ be stam m erne ud til vejen noget lette re , anlagde vi en
feltbane. Vi fik også fa t i en gam m el hest, som skulle
træ k k e de seks til otte tipvogne. B anesporet v a r ikke
lag t u n d er frem bydelse af teknisk snilde. D er v a r b ra tte
k u rv er, det gik ud og ind m ellem træ ern e , d et gik op og
ned over k n u d red e træ rø d d er, og der v ar e t skræ kkeligt
pløre, for det regnede m eget på den tid. D et h æ n d te ikke
sjæ ldent, n å r den gam le h e st k rav led e af sted m ed det
tu n g e læs, a t hele redeligheden v æ ltede ned i m udderet.
Så hørte m an fra alle sider eder og forbandelser. B anen
v a r om kring ved en fjerdingvej lang, og vi regnede altid
m ed, at k atastro fen in d tra f tre til fire gange på h v er
tran sp o rt. D et v a r træ llea rb e jd e af v æ rste slags, og m an
m åtte opbyde det y d erste fa r at b ev are sindsligevæ gten
og selvbeherskelsen. N ed erdræ gtigt v a r det også, at et hold
somm e tid er så sit sn it til a t stjæ le k æ v le r fra et andet
hold. D ette v a r navnlig tilfæ ldet, n å r et hold bestod af
folk, der v a r nyankom ne og ikke v a r ken d t m ed knebene.
De bestjålne m åtte da arb ejd e som b æ ste r lige til aften,
m edens deres m ere snu k a m m e ra ter v a r fæ rdige allerede
ved m iddagstid og kunne gå hjem . A t det v ar en gem en
slyngelstreg, brød de sig ikke om. De lo ligefrem ad de
dum m e og holdt dem for n a r, n å r de endelig kom hjem .
•— En stabssergent holdt nøje kontrol med, at h v e rt hold
brag te det reglem enterede a n ta l k æ v le r ud til vejen. Da
det jo kun v ar stam m erne, der havde interesse, flød hele
skoven m ed grene og toppe. Sam m en m ed den n atu rlig e
underskov frem bød d et hele efterh ån d en et næ sten u fre m ­
kom m eligt vildnis.
E fter at vi havde „udhvilet" os ved træ fæ ldningen, gik
det a tte r u d til fronten, og h e r fo rtsa tte vi v o rt træ lle a r­
bejde. E ferhånden blev vor stilling dog bedre og ikke så
lid t m ere solid og sikker. V ore p ig tråd ssp æ rrin g er foran
linien blev også udv id et betydeligt. Vi følte os m eget sikre
og op tråd te på g rund deraf m ere udfordrende og dristigt.
Sam m en m ed v o rt a rtille ri lagde vi ofte de franske stil­
22
lin g e r u n d e r heftig ild, m en franskm æ ndene blev os na­
tu rlig v is ikke svar skyldige. Som følge d eraf havde vi
jæ v n lig døde og sårede.
P å denne m åde v a r som m eren næ sten overstået, og ef­
te rå re t begyndte a t n æ rm e sig. D et m este af v o rt arbejde
v a r fæ rdigt, og så kom der ord re om, a t vi skulle afløses af
e t an d et regim ent. D et v a r i de dage, da kam pene på Balkan-halvøen stod på, og vi regnede med, a t vi skulle ud
på en lang rejse og indsæ ttes der. Vi ta lte om de nye og
frem m ede egne, vi skulle stifte bekendtskab m ed, og
egentlig v ar vi glade. Vi blev dog skuffet. — D en 13. okto­
b e r 1915 fik vi befaling til at væ re fæ rdige til afm arch den
n æ ste dag. Vi tog bort, ikke til B alkan, m en til L orettohøjden.
Jakob Moos, Holm.
En hilsen fra De forenede Stater
R edaktionen e rfa re r af og til m ed glæde, at vore årbø­
g er h a r interesserede læ sere lan g t uden for vore egne ræ k ­
ker. V ore årbøger n å r bl. a. h elt til De forenede Stater. Vi
h a r således fået forelagt to breve, sendt fra h e rr H a n s P.
J o h n s o n, Ohio, Omaha, N ebraska, til henholdsvis A. P.
M øller, G raasten, og til C arl Engel, Tønder. Da disse b re­
v e også indeholder h ilsen er til alle D. S. K .-kam m eraterne,
tilla d e r vi os — m ed m odtagernes billigelse — a t bringe
disse breve i uddrag.
F ørst fra b rev et til A. P. M øller:
„D ette er en hilsen fra et m edlem af den store „Am e­
rican Legion" til Dem og alle m edlem m er af D. S. K .-foreningen. Je g e r en af de få, der h ar danske foræ ldre, og
som kan tale og læse dansk. Jeg h a r altid holdt interessen
for D anm ark vedlige, sæ rlig t for Sønderjylland, som jeg
h a r h ø rt og læ st så m eget om. I 1951 v a r jeg i' D anm ark
og kom også til A abenraa. H er så jeg alle de sm ukke dan­
ske flag, og det glæ dede mig m eget.
23
«
Jeg h ar m odtaget nogle af Eders årbøger fra en slæ gt­
ning i A abenraa, og de in teresserer m ig m eget. Jeres fo r­
ening er jo’ en af de m est besynderlige i verden. I h a r op­
lev et et nederlag og h a r dog set n ed erlag et blive til en se jr­
for jer. Gid jere s forening m å leve længe, fo r den e r vel
nok en af de fineste i verden. V or soldaterforening h e d d e r
„A m erican Legion", og den er en sam m enslutning af v ete­
ra n e r fra begge verdenskrige. Je g ku n n e ønske, at jere s
beretn in g er i årbøgerne v ar sk revet på engelsk, så også
m ine k am m erater fra denne k rig ku n n e læ se dem. S æ rlig t
m indes jeg en a rtik el af Jakob Krogh, Som m ersted, „Da
K rigen kom "; den er noget af det sørgeligste, jeg h a r læ st.
D en vil jeg oversæ tte til engelsk og lade m ine bekendte
læ se den, så de k a n få e t in d try k af forholdene i Sønder­
jy llan d før verdenskrigens u dbrud og u n d e r selve krigen.
Je g håber, a t Jakob K rogh endnu er i live, og a t det vil
glæ de ham a t høre, a t hans lille fo rtæ llin g e r kom m et h e r­
over til A m erika". —- —
D ernæ st fra b rev e t t i l C arl Engel:
„Jeg h a r m ed u d elt interesse læ st din fo rtæ lling „Sorg
blev til G læ de vendt, K rigen endt" i D. S. K .-årbogen for
1952, og jeg k an forstå, a t I i jeres sto rarted e forening —
D. S. K. — h a r glæ det je r over a t se det tyske nederlag
blive til en glim rende se jr fo r jer. Som m edlem af en a f
de største veteran -fo ren in g er i verden, A m erican Legion
(den h a r flere m illioner m edlem m er, m en A m erika e r joogså et sto rt land), sender jeg dig og din e b rødre en ven lig
hilsen fra m it land.
M ine fo ræ ld re kom til A m erika i slu tningen af sidste
århundrede. De stam m ede f ra L angeland, m en m in in te r­
esse for og kæ rlighed til D anm ark er så god som nogen
dansk-am erikaners.
I å r er det jo fy rre ty v e år siden, den store krig begynd­
te. Je g v a r m eget ung dengang, id et jeg er født den 23. 7.
95, m en jeg v a r m eget optaget af de store n y h e d e r fra E u­
ropa, og navnlig fulgte jeg godt m ed i sønderjydske fo r­
hold. Interessen for sø n derjyderne kan jeg takke m ine for­
24
æ ldre og vore bekendte af dansk afstam ning for, ikke
m indst en dam e fra M øgeltønder, der kom m eget i v o rt
hjem .
D en 28. ju n i 1914 pralede ty sk ern e på D ybbøl med, a t
S ønderjylland nu v a r et ty sk land, m en i selv sam m e tim e
næ sten lød pistolskuddet i Serajevro, og Tyskland førtes
ud i d en største krig, verd en nogen sinde havde set, m en
den b rag te også ty sk ern e ud i d en elendighed, der føles den
dag i dag.
I din fo rtæ llin g n æ v n e r d u Cham pagne, V erdun, D ouaum ont, Somme, alle de kendte navne, som jeg læ ste om i
de dage. Vi h er i A m erika v a r jo læ nge om at kom m e der­
over, m en da vi så endelig kom, gik -det godt på alle
fronter.
Vel, C arl Engel, d e t e r nok en overraskelse fo r dig
at høre fra en frem m ed i U. S. A., m en jeg fo rsik rer dig
om, a t jeg v a r m eget optaget af din beretning, og af alle
de andre gode fortæ llinger. — Je g sender dig og alle d e
andre m edlem m er i jeres gode forening m ange venlige h il­
sener". —
--------Vi b rin g e r hr. H ans P. Johnson vor h jertelig ste
tak fo r hilsenen og beder ham m odtage sam tlige D. S. K .kam m eraters h jertelig e genhilsen.
Redaktionen.
En Luftskipper fortæller
D en store K ejseroffensiv, d e r begyndte den 21. M arts
1918, havde fø rt os frem til L andsbyen V rély, Vest for St.
Quentin. D en 29. M arts fo rtsatte vi F rem m arch en over
Vrély, W arvillers, le Quesnel, H angest, Contoire, P ie rre pont ved A vrefloden, over denne, gennem L andsbyen H argicourt og endnu en 4— 5 km frem , saa v a r det Slut. Vi
var da læ ngst frem m e i den Bule, som blev try k k e t ind i
de allieredes F ront.
25
»
D et havde v æ re t en bevæ get og afvekslende Tid. Som ­
m e T ider v a r v i hundeangste f. Eks. n a a r vi om N atten
rykkede ind i en L andsby i de af B eboerne forladte Huse
fo r at overnatte i dem, m edens B yen blev bom barderet af
F ly v ere eller enkelte G ange af fjen d tlig t A rtilleri. Til an­
d re T ider v a r vi nogle farlige K arle, der v a r ligeglade
m ed det hele, sæ rlig n a a r vi havde faa e t fat i nogle F la­
sk er Vin eller Cognac. Je g h u sk er en N at i en Landsby,
h v o r vi rykkede ind i et fint, forladt H jem . Vi stillede
tæ n d te S tearin ly s i tom m e F lask er ru n d t om Sengen og
gik til K øjs m ed ikke saa faa F lasker Bourgogne. Vi raab te og støjede, m ens B om berne bragede ned om kring os,
og vi v a r revnende ligeglade m ed det hele, in dtil d et ty ­
ske G endarm eri kom og beordrede os til om gaaende at
slukke L ysene eller m ørkelæ gge V induerne.
Jeg husker en anden Gang, da vi kom til at bo i et
lille Hus i U dkanten af en Landsby. En K am m erat fo rtalte
os, at h an havde set B istokke lige i N æ rheden. H an m en­
te, at h a n havde F o rstan d paa a t slynge Honning, og et
P a r Soldater drog da m ed ham for at b jæ rg e nogle K uber.
M en det blev en ynkelig Forestilling. D a h a n hverken
ku n d e det ene eller det andet, fan d t h a n paa a t tæ n d e Ild
u n d e r V andet i G ruekedelen, og saa stillede h a n Bistok­
k en e ned i det kogende Vand, saa at Voks, H onning og
B ier sm eltede sam m en til en P æ revæ lling. D erpaa siede
h a n H onningen fra — sam m en m ed de døde Bier, varm ede
en d n u en G ang det hele op og siede B ierne fra. S aa skulde
den rene H onning v æ re der. M en sikken e t Produkt! Der
v a r endnu M asser af B ivinger og B iben tilbage, og saa
h av d e det oven i K øbet en stæ rk Vokssmag. Vi næ gtede
p u re a t sm øre dette P rodukt, som h a n k ald te „reiner Bienenhonig", paa v o rt Brød. M en vi fik da en A ften til at
gaa m ed det. —
N aar vi drog frem i de Dage, og S igtbarheden v a r god,
og d et ik k e b læ ste fo r m eget, saa B allonen kunde væ re
oppe i en 300— 500 m Højde, v a r v o rt Optog en hel C irkus­
forestilling. F o rrest gik en 30— 40 M and fra B allon-T rup­
26
pen m ed Ø kser og Save og ryddede Vejen; for det m este
kunde vi nem lig ikke b en y tte selve Landevejen, da V ej­
træ e rn e spæ rrede fo r K ablet, til h v ilk et B allonen var
fastgjort; d erfo r gik det oftest frem ad paa M arkerne ved
Siden af Vejen. Saa kom M otorvognen m ed M otorspillet.
M otorvognen v a r en m eget tu n g K arrosse, der fo r første
Gang havde faa e t L arvefødder paa alle fire H ju l for at
kunne gaa igennem P lø re og M udder. D enne Vogn v ar fo r­
spæ ndt m ed en 6— 7 Spand Heste, og ved h v e rt Spand
gik en M and fra B espannungs-T ruppen. N aar disse 12— 14
Heste somm e T ider alligevel ikke ku n d e træ k k e M otor­
vognen igennem , en ten op ad en Høj eller gennem noget
Pløre, blev yderligere andre 60 M and fra B allontruppen
spæ ndt for, som saa af alle Livsens K ræ fte r tra k i nogle
Tove, der v a r frem stillet specielt til d e tte Form aal, H alv­
delen paa h v e r sin Side. N aar vi saa kom forbi en A fdeling
Infanterister, haglede d et jo ned over os m ed Spottegloser,
af hvilke den m est yndede v a r „S trippenzieher“. F ra Mo­
torspillet gik K ablet til V ejrs m ed Ballonen. Oppe i Gon­
dolen stod O bservatøren, der igen havde sin T elefon-L ed­
ning. D enne L edning hang ned fra B allonen og stod i F o r­
bindelse m ed et lille H aandspil, der stod paa en let T ræ k­
vogn, som blev tru k k e t og holdt i O rden af T elefon-T rup­
pen. D enne bestod af en 5— 6 Mand'. Disse M æ nd havde
ogsaa det kræ vende Job at holde Telefonkablet fri af Bal­
lonkablet, og det kunde godt volde B esvæ r i B læ sevejr.
Fra T elefontruppens H aandspil blev d er holdt en Ledning
fri til mig, d e r gik i N æ rheden af Telefonspillet. Je g v ar
forsynet m ed H ovedhører fo r begge Ø rer. P aa B rystet
hang en Telefon tragt, som jeg kunde ta le i. I en Rem over
S kulderen b a r jeg en sto r B atterikasse, d e r skulde fo rstæ r­
ke S am talem ulighedem e i Telefonen. P a a h ø jre Fod h av ­
de jeg over Støvlen faaet an b rag t en sto r Jernsko', der var
forbundet m ed B atterikassen m ed en Jernledning. D er­
ved opnaaedes Jordforbindelsen. D enne Jordforbindelse
kunde somm e T ider volde m ig ubehagelige K valer. N aar
O bservatøren i B allonen f. Eks. blev ivrig og h u rtig t vilde
27
»
sæ tte sig i Forbindelse m ed mig, ku n d e det hæ nde, at h a n
drejede paa R ingeapparatet, netop som jeg gik i P lø re
m ed gennem vaade Støvler. R esu ltatet var, a t h an sendte
en saa kraftig elektrisk S'trøm igennem mig, a t jeg hop­
pede ru n d t som en K rage paa v en stre Ben og raab te i Te­
lefonen: „Hold op! Hold op! De sla a r m ig ihjel!" Trods det,
at vi h v er Gang, en n y O bservatør steg op, aftalte, a t han
ikke m a a tte ringe, n a a r vi m archerede, glem te h an d e t
dog ofte. —
Ved Siden af m ig red Lt. K iister, h ø jt til Hest, ligele­
des et P a r O rdonnanser til H est og e t P a r paa M otorcykel.
P aa en Blok n edskrev jeg M eldingerne fra Ballonen, og
de blev overrak t til Lt. K lister, der saa tog B estem m else
om, hvilken af de h ø jere S ta b e d e r hav d e Interesse i de
paagæ ldende M eldinger. E fter os m archerede den Del af
B allontruppen, der ikke v a r i A rbejde, og saa kom vore
Train-V ogne, K økken og et P a r L astb iler m ed fyldte Gas­
flasker. Til allersidst kom T elefon-E tablerings-T ruppen,
d er rejste S tæ n g er og tra k T elefonledninger, for a t vi h e ­
le Tiden ku n d e v æ re i F orbindelse m ed 18. A rm és Stab
bagude. — Som sagt, d e t m aa have v æ re t et ikke h e lt al­
m indeligt Optog a t se paa.
Naa, — som jeg begyndte med, naaede vi en godt to
U gers Tid e fte r O ffensivens Begyndelse læ ngst fre m i d en
Bule, som la a Vest fo r A vre-F loden og H argicourt, ca. 4—5 km endnu læ ngere m od Vest. H er standsede O ffensiven.
Ved overm enneskelige A nstrengelser havde F ran sk m æ n dene og E nglæ nderne faaet lu k k et B rechen og sta b le t en
rigtig F ro n t paa Benene. T yskernes K ræ fte r v a r derim od
ved at ebbe ud, da de ikke kunde faa F orsyningerne frem ,
og Dag fo r Dag blev M odstanden stø rre og større. In fan ­
te rie t kunde m æ rke det paa de lan g t m ere voldsom m e
K am pe, og vi lid t læ n g ere tilbage paa k raftig e re A rtille ri­
ild og F lyver angreb.
Vi havde m eget B esvæ r m ed a t kom m e over A v reBroen, der laa u n d e r k o nstant Beskydning. D en m aatte
forceres i Galop og Løb i sm aa A fdelinger ad Gangen. M en
28
vi kom da over. Da vi saa m archerede de 4— 5 km læ ngere
frem , skal jeg love for, a t vi fik N æ sen i Klem m e. In fan ­
te rie t blev k astet tilbage, og vi stod pludselig m ed hele
v o rt store A p p arat kun 400— 500 m bag fo rreste Linie. D et
v a r om E fterm iddagen ved 3-Tiden. M an b eg yndte at b e­
skyde B allonen m ed Shrapnels. S tu m p ern e røg ned om­
k rin g os, og d e t varede ikke m ere end e t K v arter, fø r B al­
lonen v a r saa gennem hullet, at den langsom t dalede ned
mod Jorden. O bservatøren sprang ud m ed F aldskæ rm og
landede m orsom t nok, m en ikke sæ rlig blidt, paa K uskesæ det af en af vore Vogne.
Saa fik v i O rdre til O pbrud og Tilbagetog over A vrefloden. Vi gik igen i sp redte A fdelinger over Broen, og
denne G ang v a r det svæ rere, fordi et P a r Heste, d e r tra k
en Kanon, som skulde vestpaa, blev ram t. De stakkels H e­
ste skreg, in d til de fik N aadeskuddet. Saa blev de slæ bt
bort, for a t B roen kunde blive ryddet.
Naa, — v i kom ind i P ie rre p o n t sur Avre, som v i var
kom m et igennem om Form iddagen, kom igen op ad de
ste jle S k ra an in g e r og endnu et P a r K ilom eter østpaa, hvor
vi paa en M ark op til en Skov gjorde Holdt, og h e r sam ­
ledes efterh aan d en de sp littede A fdelinger.
Vi fik straks en ny Ballon, og n æ ste M orgen v a r vi
k la r til O pstigning igen. L edninger blev tru k k e t til de
sæ dvanlige K om m andosteder, og vor T elefoncentral blev
in d re tte t i et stort, ru n d t Spidstelt, e t tidligere engelsk
O fficerstelt. Vi laa dog m eget udsat, for F ranskm æ ndene
træ n g te T yskerne tilbage til A vrefloden, og vi kom til at
ligge i Spæ rreildzonen. B allonen og a lt M andskabet tra k
sig derfo r tilbage til et egnet Sted fo ran H angest, og kun
jeg ved Telefonen sam t 8— 10 M and fra T elefon-E table­
rin g s-T ru p p en blev tilbage i T eltet.
N atten kom, S p æ rreild en sa tte ind — og vi laa m idt
i den. T ropper, d e r skulde frem til A fløsning i forreste
Linie, G ullaschkanoner m. m., a lt m aatte igennem den.
— D et v a r et Inferno af hylende og springende G ran ater
og af Skrig og Ja m re n fra de ram te. Skoven, som vi laa ca.
29
»
20 m fra, dannede en Vinkel, og i M idten af denne V inkel
laa vi paa e t T erræ n, der skraanede s tæ rk t b o rt fra Sko­
ven, og ved Skovkanten v a r d e r e t Stendige. A lt dette
v a r nok G runden til, a t vi ikke blev ram t af S p ræ ngstyk­
kerne. E n F u ld træ ffer vilde h av e g jo rt det af m ed os m ed
det samme. S jæ ldent h a r jeg v æ re t saa bange som i denne
Nat. Jeg b a rrik ad ered e m ig bag T elefonbatterier og K as­
ser, jeg sendte en Bøn til d et H øje om H jæ lp og V aretæ g t
og søgte T røst i Ingem anns Sang: Med et F ad erv o r i P ag t
skal du aldrig gyse. — D et v a r uhyggeligt at høre alle de
Skrig og Raab om H jæ lp fra saarede og døende, som m an
hverk en ku n d e eller rnaatte kom m e til H jæ lp. D er kom
ogsaa e n Del F lyvem askiner ind over Skoven. De kastede
H aan d g ran ater ned i den, fordi de m ente, a t den v a r fy ld t
m ed tyske Soldater, d e r havde søgt D æ kning der. Ja, der
fortaltes endog, — m en om det er en Skrøne, skal jeg lade
væ re usagt, — a t F ly v ern e havde A pparater, hvorm ed de
kastede en Slags spidse Jernpile, som kunde gaa igennem
Staalhjelm e, ned i Skoven.
Vi kom da igennem N atten, og D agen derpaa — e fter
at T elefonledningerne saa v id t m uligt v a r rep arered e —
forsvandt H alvdelen af Etablerings-Truppen-. De skulde
ikke nyde en N at til, — en N at, som blev ligesaa uhygge­
lig som den lige skildrede. D agen e fter igen forsvandt R e­
sten m ed U ndtagelse af W urttem b erg eren D urrer. Vi to
v a r alene den tred ie Nat. M en saa tu rd e jeg ikke friste
Skæ bnen læ ngere til ingen N ytte, og h en m od A ften sagde
jeg til D u rrer: „Nu g aar jeg ind til H ovedtruppen og fa a r
et H estekøretøj; saa kom m er jeg og h e n te r dig i M orgen,
for d e tte h e r e r til ingen V erdens N y tte!11
—- „Ja, stik du b a re a f11, sagde d en ta p re Schw abe, —
„du skal vel ikke nyde en N at t i l !“
—- „Nej, ikke m ed m in gode V ilje11.
Om A ftenen drog jeg saa af Sted for a t finde vor B allonzug i N æ rheden af H angest, og det v ar ikke nem t. D et
v ar let nok a t se, h v o r F ro n te n var, for d en viste sig som
en stor H alvkreds mod Vest, h v o r d et flam m ede og b ra ­
30
gede uden Ophør. M en m od Øst v ar V ejene vanskelige at
finde — og a t gaa d er m u ttersa le n e og sto lp re og fald e
over Lig m ellem eksploderende G ran ater v ar n u ikke
sjovt. — Je g kom ogsaa h e lt ud af K ursen og endte til
sidst i en stø rre By, som senere viste sig at v æ re M ontdidier. I Byens U dkant, i en stor Lade, sov jeg denne N at
sam m en m ed m ange In fan terister, medens' selve B yen
blev beskudt. D agen e fte r kom jeg til H angest, fan d t v o r
Ballonafdeling og aflagde R apport. Je g ventede m ig en or­
dentlig S kylle af Lt. K lister, som jo ikke v a r m ig venligt
sindet i denne Tid. G anske vist m ente jeg jo, a t jeg igen
havde h a n d le t e fter K onduite; m en jeg havde jo fo rla d t
m in Post! Dog — in te t skete; m in M elding blev bare tag et
til E fterretning. D er blev sendt en Vogn af Sted e fte r
D urrer, som hen m od A ften korn tilbage som den p lig ttro
Tinsoldat, der havde holdt ud til det sidste.
I H angest blev v i en fire U gers Tid i forholdsvis Ro
og Fred. Vi laa m id t i en dejlig Skov et S tykke uden for
Byen, — og det v a r den h erligste F oraarstid. —
Da d e r v a r gaaet en Uges Tid, kom Lt. K lister i T an ­
ker om, a t jeg jo hav d e 5 Dages m ørk A rre s t paa V and og
Brød til gode fo r m ine Forseelser fo r en M aaneds Tid si­
den. Da der im idlertid ikke v a r nogen A rrest i H angest,
var d e r jo ikke andet a t gøre end selv bygge en. A ltsaa
blev d er ca. 10 M eter fra vor K ortcentral, en lille B arak ­
bygning, frem stillet et n y t A rresthus, d e r ku n d e tage een
M and ad G angen. D er blev lav e t et Skur, n æ rm est et sto rt
Skab, om m an vil k ald e det saadan, i h v e rt F a ld lignede
det et Lokum , G rundflade 1,00X1,00 m m ed Gulv, Tag og
Dør sam t et Sæde, 40 cm bredt. Saa k u n d e jeg afvekslende
staa op eller sidde ned, ganske som jeg havde L yst til i de
fem Dage, jeg skulde v æ re der. D er kom H æ ngelaas for
Døren, og vo r V agtm ester havde Nøglen til denne. Jeg
begyndte a t tæ n k e m ed Øm hed paa m in Hale, d er n u skul­
de sidde 5X 24 T im er paa det h a a rd e B ræ dt, og jeg tæ n k te
paa et P a r ek stra U nderbukser og lid t anden Blødhed, da
der pludselig skete noget h e lt andet! — D e t h a r K rigen
31
t
og L ivet læ r t m ig ganske eftertry k k elig t, a t m an aldrig
skal tage S orger paa Forskud.
D er skete det, at d e r blev B rug fo r K achotten til en
anden „F orbryder". E n ung B erliner, en Jøde, en in telli­
gent F y r fo r Resten, hav d e v æ re t om kring i O m egnen
p a a egen H aand for at se, om der v a r noget a t redde, og
h a n havde i e t Slot i et B ibliotek fu n d et en d el sjæ ldne og
k o stb are Bøger, som lige v a r noget fo r ham . Og da han
jo daglig saa, hvorledes m ange af O fficererne stjal og
se n d te hjem , h a r h a n nok tæ n k t, a t d e t k u n d e h a n ogsaa.
M en d e r er som bekendt F orskel paa Kong Salom on og
Jø rg en H attem ager. E t P a r P a k k e r havde h a n faa e t godt
og vel sendt hjem , m en saa opdagede Lt. K lister det, og
da B erlineren v a r saa dum ikke a t tilbyde ham noget af
Rovet, b lev d e t hele jo b læ st op til noget ganske u h ø rt
forkasteligt. R esten af B øgerne blev konfiskeret (jeg tæ n ­
k e r, K iister selv h a r faaet dem sendt h jem ved første L ej­
lighed), og M isdæ deren fik flere Dages A rrest. Og nu var
det jo saa heldigt, at A rresten stod k la r til a t m odtage
h a m n æ ste n m ed d e t sam m e. A ltsaa ind m ed ham! —
Ham , A ndersen, k an vi jo altid senere p u tte ind.
M en saa skete d e r noget n y t igen, m en d e t b liv er for
m eg et a t fo rtæ lle alle de m orsom m e E n k elth ed er her. 18.
A rm és O pm archplaner for v o r D ivision og de næ rm este
N abodivisioner, som v a r b etro et os, v a r ved en utilgivelig
Skødesløshed fra vor Side blevet borte, m en de v a r blevet
fundet u n d e r F rem m archen af G endarm eriet. N u skulde
d e arm e Syndere, som h av d e d e tte p a a deres S am vittig­
hed, ogsaa paa T u r ind i det n y e A rresthus for at sone de­
res Brøde, og sum m a sum m arum af d et hele blev, at den
A rrest, d er v a r blevet bygget til mig, fik jeg ikke engang
selv Lov til at sidde i.
D a v i havde v æ re t en to -tre U ger i H angest, blev det
m eddelt, at fem af vor Ballonzug for T apperhed u n d er
F rem m archen skulde dekoreres m ed Jern k o rset af 2. Kl.
E n af dem v a r vo r S k riv er M ayer fra Konigsberg. De fire
andre v a r nogle af de æ ldste i vor Trop. Et P a r Dage sene-
32
,
r e m aa tte vi alle stille op til P arad e for H ans Excellence.
■General von Einem , og d e fem blev k a ld t frem for F ro n ­
ten. M ayer v a r d en sidste. H ans Excellence hen v en d te et
P a r Ord til h v er enkelt af dem, inden h an o v errak te dem
D ekorationen. D a h a n kom til d e n spinkle M ayer og fik at
vide af Lt. K iister, a t h a n sad paa Skriverstuen, kunde Ge­
n e ra len ikke dy sig for at drille og sagde h ø jt og alvorligt
til ham : „L uftschiffer M ayer, fiihlen Sie sich als ein
Held." M en M ayer v ar ikke ta b t bag af en Vogn, og lige
saa hu rtig t, og om m uligt endnu højere raab te han: „Jawohl, E u re Exzellenz!" Og alle, M andskab og Officerer,
brød ud i en m æ gtig L atter. —
Im idlertid v a r d e r b lan d t andet sket det paa F ro n te r­
ne, at L udendorff, d e r v a r k ø rt fast m ed sin K ejseroffen,siv, sam lede de tiloversblevne K ræ fte r til en ny A nstren ­
gelse mod Soissons. D et viste sig senere, at m in B ror Jens
ogsaa hav d e v æ re t m ed der. D en 27. M aj 1918 brød O ffen­
siven løs, og det lykkedes T yskerne a t try k k e en ny Bule
ind i d en fran sk e F ro n t ca,. 100 km Sydøst fo r vo r Bule.
D et næ ste, d e r sk ulde ske, v a r en n y O ffensiv i R etning
rnod Compiégne. D en skulde udligne de to B uler til een
m æ gtig stor. I denne Offensiv blev vor T rup ogsaa indsat,
■og om kring d e n 1. J u n i 1918 forlod vi H angest fo r til Fods
at m archere til v o rt nye Bestem m elsessted, ca. 10 km Vest
for Noyon. D et blev en af de drøjeste M archture, jeg h ar
v æ re t m ed paa. F ø rste D ag m archerede v i ca. 40 km paa
disse fran sk e Routes de N ational L andeveje, d er blev an­
lagt u n d e r Napoleon d,. 1., og som i lige L inie fo rbinder de
største B yer m ed h in anden og la d e r h a a n t om de idylliske
Landsbyer, der ligger et P a r K ilom eter til h ø jre eller ven­
stre. Alle D .S.K .ere kender disse Veje af egen E rfaring, og
I vil sik k ert give m ig R et i, a t noget m ere kedeligt og idé­
forladt end disse V eje skal m an lede læ nge efter. De er
dernæ st forsynet m ed G ranitbrolæ gning, haard e at gaa
paa, og d a vi v a r ude af T ræ ning og tilm ed havde en Op­
pakning, som v ar baade stor og tung, gav det øm m e Fød­
d e r og træ tte Rygge og d aarligt Hum ør. Lt. K iister kunde
33
t
godt m æ rke den tris te Stem ning. H an vilde kvik k e os op
og greb til d et gam le M iddel: „Singen!" M en d e r v a r in ­
gen, der havde L yst til a t synge. „Saa hed det: „ K eh rt
M arsch, in dtil I synger!" M en d er v a r ingen, d er sang. Vi
v a r k la r over, a t vi den n e G ang ikke v a r paa nogen E ksercertur, m en hav d e et M aal, og d a v i v a r g aaet en K ilom e­
te r tilbage, havde h a n vel selv faa e t nok af det, fo r n u lød
det: „K ehrt M arsch!" igen. Og lid t e fte r igen: „Singen!"
M en vi v a r ikke i Syngehjørnet. S aa ra a b te han: „P arad eM arsch, in dtil I B æ ster synger! Hoeh die Beine!" — og a lt
det an d et dlyre. D et blev en m eget sørgelig P aradem arch.
Vi nøjedes m ed a t stam pe i Jorden, ingen sang, og til sidst
m aatte h a n opgive. — M en h v o r v a r vi øm m e og træ tte ,
da vi den A ften gik i K v a rte r i nogle B arakker. —
A nkom m en til det nye B estem m elsessted blev d et b e ­
stem t, a t jeg sam m en m ed T elefontruppen skulde ry k k e ca.
12 km læ ngere frem m od F ro n te n i N æ rheden af L ands­
by en L agny og der forberede den n y e T elefoncentral. Som
jeg senere blev k la r over, havde A rtille rie t og an d re T rop­
p e r ogsaa faaet O rdre til a t forberede og udbygge deres
U dgangsstilling, hvorim od H ovedm assen af de T ropper,
der skulde in d sæ ttes i Offensiven, fik Lov til a t holde sig i
Ro e t P a r Mil bag ved F ronten. M an vilde h erv ed undgaa,
a t F ranskm æ ndene lugtede L unten. De skulde paa den til
Offensiven b estem te Dag, n a a r de ty sk e T ropper om N at­
ten v ar ry k k e t in d i de forb ered te Stillinger, pludseligt
overraskes. Vi talte m ed nogle In fa n te riste r, d e r daskede
om i T erræ n et, og spurgte dem, h v o r vel den roligste P le t
vilde v æ re fo r O pstilling af v o r T elefoncentral. Vi v a r vel
h e r en 4— 5 km bag ved F ronten. De m ente, a t den n o rd ­
lige D el af en lang, sm al G ranplantage n o k v ild e v æ re det
sikreste Sted. F ran sk m æ n d en e tog n o k flere G ange om D a­
gen Egnen u n d e r Strø-B eskydning, m en in d til n u havde de
kim ra m t den sydlige D el af den et P a r H u ndrede M eter
lange P lantage. Vi gravede saa e t 1 m d y b t H ul paa det
anbefalede Sted, re js te v o rt E nglæ nder telt, og T elefonE tab lerin g stru p p en begyndte a t træ k k e L edninger, m edens
34
jeg passede C entralen. H v er Dag blev d er en 4— 5 G ange
sendt 5— 6 S kud fra F ranskm æ ndene, og de ram te ganske
rig tig t den sydlige D el a f Skoven.
Saa kom D agen fø r O ffensiven den 8. J u n i 1918. V ed
4— 5 T iden om E fterm iddagen ankom allerede vo r B allonzug m ed alle dens m ange forskellige h e ste tru k n e Vogne.
Lt. K lister re d h en til m it T e lt og sp u rg te mig, hvorledes
Situationen var, og h v o r jeg vilde m ene, a t d et sikreste
Sted fo r O pholdet om N a tte n vilde væ re. Je g fo rta lte ham
om S k y d eriet og m ente, a t M andskabet k u n d e o v e rn a tte i
den nordlige D el af P lantagen, hvorim od V ognparken og
H estene m ed deres K uske kunde tage n e d paa E ngen 100 m
herfra, hvor d e r ogsaa v a r fredeligt. K u ste r kom m andere­
de saa e fte r m it F orslag sine Folk de forskellige S te d er
hen, og lid t e fte r svingede alle 12— 14 Vogne forbi os og
ned p a a Engen. De v a r lige ved a t spæ nde fra, da jeg
h ørte d en fran sk e K anons A fskud. Je g m eldte d et til Lt.
K uster, der en d n u sad h ø jt til H est ved Siden af T eltet.
Et Ø jeblik e fte r kom G ran aten hvinende og slog ned — ,
ikke der, h v o r de p lejede a t gøre det, m en m id t p a a E ngen
— m id t i v o r V ognpark. H estene vrinskede og stejlede, og
M ændene skreg . . . E n m æ gtig F o n tæ n e a f Jo rd og M ud­
der og G ræ størv røg h ø jt til V ejrs. Naa, tæ n k te jeg, n u er
m ange b lev e t dræ bt! M en v i hav d e v æ re t saa usand sy n lig t
heldige, som det k u n sjæ ld e n t sker. M ed U ndtagelse af et
P a r H este, som havde re v e t sig løs og v a r stu k k e t af —
vi saa dem aldrig m ere — hav d e k u n en K usk faaet en
Jordknold i Hovedet. A arsagen v a r natu rlig v is den, a t G ra­
naten v a r g aaet n ed i den bløde Eng, havde lav et e t m æ g­
tigt K ra te r, m en S p ræ n gvirkningen v a r g aaet opefter.
— „N aa," sagde Lt. K uster. „D et m aa je g sige! V il D e
have os alle slaaet ih jel?" —
— „N ej," sagde jeg. „D et h a r nok k u n v æ re t en F e jl­
tagelse; L ø jtn a n te n skal se, d e t sk er ik k e m ere."
E t Ø jeblik e fte r lød der A fskud igen. N edslaget place­
rede sig der, h v o r d et v a r v a n t til a t sidde, og d et gjorde
de øvrige ogsaa.
35
♦
E t P a r K uske blev sendt u d for a t stjæ le e t P a r andre
H este fra andre A fdelinger; det v a r alm indelig T akt og
Tone i S lutningen af K rigen, — og k o rt e fte r havde vi vor
H estebestand igen.
Ved denne O ffensiv, d e r begyndte næ ste M orgen, læ rte
jeg den n y e M aade m ed F orlæ gning af T rom m eilden a t
kende. M an v a r kom m et ind paa a t lave en Slags Ildvalse,
en rullende S pæ rreild, d. v. s. m an lagde f. Eks. T rom m e­
ilden den første Tim es Tid paa de fo rreste fjendtlige S til­
linger, og saa f. Eks. h v e rt 20. M inut et P a r K ilom eter
læ ngere frem . D enne T ak tik skulde bevirke, at In fa n te ­
rie t m ed rin g est m ulige Tab ku n d e storm e de forskellige
S tillin g er paa K lokkeslæ t, n a a r F je n d en v a r tro m le t sam ­
m en, eller in d en h an ku n d e kom m e op af D æ kningen eller
faa F o rstæ rk n in g e r frem .
'\ ,
D enne Ildvalse v a r ogsaa blevet an v en d t ved den sid­
ste Offensiv, ved Slaget m od Soissons og C hem in des D a­
mes. Og T yskerne havde h e r H eld til a t b ry d e fre m til
C hateau-T hierry, k u n ca. 100 km f ra P aris, h v o r A m erika­
n e rn e for første G ang blev in d sat og standsede O ffensiven.
Ved vor O ffensiv den 8. Juni, kald et Slaget ved Noyon,
v a r F ranskm æ ndene fo rb ered te og pudsede T yskerne m ed
en n y T aktik. Ingen S ty rk e r af B etydning b lev udsat for
T yskernes indledende B om bardem ent. F ø rst i en A fstand
af 7 k m f r a de fjen d tlig e B a tte rie r havde d et fran sk e In ­
fa n te ri og A rtille ri in d re tte t sig paa alvorlig M odstand.
D enne forfæ rdelige K am p varede k u n to Dage. T yskerne
træ n g te i en D ybde af 14 km gennem Stillingerne og satte
F oden paa H øjene foran Compiégne. M en de M etoder, der
v a r anvendt i F orsvaret, kostede T yskerne store Ofre, og
en klog og elastisk B enyttelse af T e rræ n et sp ared e F ra n sk ­
m æ ndene fo r m ange Tab.
Vi kom ved denne L ejlighed igen for langt frem m ed
vo r Ballon og v ar paa e t vist T idspunkt k u n ca. 300 m
fra forreste Linie. Saa skød de vor B allon i B rand, og vi
m aatte retire re . H ele den G evinst, L udendorff opnaaede,
v a r k u n en L andstrim m el paa ca. 14 km . M en e t g ru fu ld t
36
Syn v ar d et igen a t se d e t M assem yrderi paa In fa n te rie t
og alle de m ange saarede og døende.
D a d er v a r g aaet en Uges Tid, blev vi fo rfly tte t til A rgonnerskoven i N æ rheden af Vouziers. Vi fik en n y F eldwebel, og d er kom n u en ny, u k e n d t Tone over det hele.
Sagen v ar den, a t de in ta k te tyske S ty rk e r i den G rad v a r
blevet decim erede, a t de træ n g te til n y t, dygtigt M and­
skab, og alle Vegne blev B unden sk ra b e t for n y t M and­
skab. D et blev bestem t, a t vor T rup h v e r M aaned skulde
afgive 5 pct. af sit bedste M andskab til In fan teriet, og i
Stedet for fik v i G. V. Folk. D isciplinen blev ogsaa sk æ r­
pet, og v i blev en E liteafdeling m ed H ensyn til Disciplin,
for den, som ikke lystrede, b lev ved første M aanedsskifte
sendt af Sted m ed de 5 p c t . ------Vi v a r n u kom m et in d i M idten af A ugust M aaned 1918,
og m an m æ rkede tydeligt, hvorledes K rig stræ th ed en og
M odløsheden tog til. T yskernes O ffensivkraft blev m indre
fra G ang til Gang, og n u begyndte Foch m ed sto rt H eld sin
store M odoffensiv i M idten af Juli, og A m erikanerne blev
flere og flere. O fficererne, kunde jeg høre, ta lte flere G an­
ge om, a t K rigen v a r ta b t for T yskerne, hø jst til F o ra are t
1919 ku n d e den vare.
H vad U nder da, a t jeg tæ n k te paa at kom m e hjem paa
Orlov for a t tage m it gode Tøj og gaa nordpaa.
Det, der hele K rigen igennem havde h o ld t m ig tilbage
fra dette S kridt, v a r H ensynet til m ine tre B rødre, som saa
vilde v æ re a fsk a a re t fra a t faa O rlov til N ordslesvig fo r a t
gøre d et sam m e. Og da jeg v a r den, d e r havde den m in d st
udsatte Stilling som Soldat, vilde jeg selvfølgelig ikke øde­
lægge C hancen for de andre.
M en i Ju li 1918 v a r m in B ror Jen s b lev et m eldt savnet
efter Foch’s sto re M odoffensiv, m in B ro r H olger v a r i
Schaulen i R usland som R adiotelegrafist ved F ly v ern e i
relativ S ikkerhed, og m in B ror M agnus v ar allerede i F o r­
aaret 1915 som In fa n terist blevet h a a rd t saaret i P ræ steskoven og b e fa n d t sig n u i E tapen som Telefonist i Eecloo
i Belgien.
37
»
D erfor syntes jeg, a t nu m aatte L ejligheden v æ re der
uden at kom m e til a t gøre andre F o rtræ d .
L idt d e rtil gjorde ogsaa, a t den n y e Feldw ebel, som
jeg straks v a r blevet gode v e n n er m ed, e t P a r U ger senere
havde set i Straffebogen, a t jeg havde fem Dages m ørk
A rrest paa V and og B rød til gode, og hans O pførsel mod
m ig blev h e re fte r ligesom lid t m ere kølig.
D et lykkedes m ig dog a t bearb ejd e ham saadan, at jeg
fik fjo rte n Dages O rlov bevilget! D en 1. Septem ber 1918
pakkede jeg det af m it K luns, d er hav d e nogen V æ rdi, og
sagde m ed m aaske lidt for m egen Følelse F a rv el til en tre fire af m ine allerbedste K am m erater.
— „H vorfor saa højtidelig?" — sagde m in gode Ven
K ahlenberg fra K olberg i Pom m ern. — „M an skulde tro,
a t du ikke m ere kom tilbage! N aa — for R esten k an jeg
godt forstaa, hvis du denne G ang b liv e r borte, du, som
b o r saa tæ t op ad den danske G ræ nse."
— „Hvor k an du dog tro det?" — sagde jeg til ham ;
„jeg h a r dog saa m angen G ang h a ft O rlov og h v e r eneste
Gang h aft L ejlighed til at stikke a f ----- hvorfor skulde
jeg saa gøre det denne Gang? Hvis jeg ønsker dig og m ine
andre gode V enner rig tig H eld og L ykke i den Tid, jeg er
borte, e r det, fordi d er jo netop i denne Tid sker saa m e­
get uberegneligt og uforudset."
— „Ja, det e r godt m ed dig," sagde han; „du m aa væ re
den største K lovn, der k an gaa i e t P a r Støvler, hvis du
denne G ang kom m er tilbage." —
Og saa drog jeg paa Orlov. —
M ine fem Dages m ørk A rrest paa V and og B rød h ar
jeg stadig til gode hos Tyskerne.
A. P. A ndersen, K øbenhavn.
38
To Venner
P a a F rem m arch en gennem Belgien kom vi gennem en
L andsby, h v o r vi fik O rdre til a t evakuere den civile Be­
folkning. I H ast blev hele B efolkningen trom m et sam m en
og fø rt m ed frem ad.
I Flokken v a r en lille Pige paa 5— 6 Aar. T ilsyneladen­
de v a r d er ikke nogen, der vilde kendes ved hende. H un
v a r ty n d t paaklæ dt, havde b a re A rm e og B en og in tet paa
H ovedet. H un m ed fø rte i en Snor et lille, h v id t Gedekid.
N aar vi u n d e r F rem m arch en stoppede op, fald t h u n paa
K n æ og slyngede sine tynde, nøgne sm aa A rm e om G edekiddets H als og blev siddende saadan, in d til det gik videre.
S o ld atern e lagde alle M æ rke til hende og forstod det
lille V æsens K æ rlig h ed til sit D yr. M an saa d et Sæ rsyn, at
de h æ rd ed e K rigere stod m ed taareb lan k e Øjne. D et gode
i M ennesket kunde trods a lt ikke skjules. M angen en h ar
m aaske overført B illedet til sine egne derhjem m e.
N ikolaj K ræ m er.
Paa Patruljesejlads
I Ju li 1916 blev jeg fo rfly tte t fra In fa n terie t til en Pioner-B ataillon i Vilna. Je g fik O rdre til a t m elde m ig paa
en M askinfabrik i Kovno, hvor jeg blev tild e lt en Afdeling,
som kaldtes „M em elstrom B auabteilung". D enne A fdeling
bestod af to U ddybningsm askiner, en D am per, tre stø rre
M otorbaade og an d et M ateriel. Floden skulde m ange S te­
der gøres dybere for a t frem m e S kibsfarten og derm ed
aflaste Je rn b an en . Med en af M otorbaadene skulde jeg
slæ be L æ g tern e bort, n a a r de v ar fyldte.
39
♦
En Dag sidst i O ktober 1916 spurgte F eldw eblen mig,,
om jeg vilde stille m it Skib, som jeg havde liggende h jem ­
m e i Egernsund, til R aadighed for P a tru lje se jla d s i Ø ster­
søen. Jeg svarede ja, m en dog kun, n a a r jeg selv blev Fø­
rer. F jo rte n Dage senere fik jeg O rdre til a t m elde m ig i
Flensborg ved K ystbeskyttelses-B ataillonen, som den k ald ­
tes. Denne u d førte V agten langs K ysten fra F alshøft F y r
paa A ngel til den danske G rænse.
Jeg hentede m it Skib i E gernsund og blev statio n eret i
Sønderborg sam m en m ed fire an d re Baade. H av n em ester
V orbek i Sønderborg, som v ar L ø jtn a n t i den tyske M a­
rine, havde K om m andoen. Alle fem Baade blev fo rsy n et
m ed Krigsflag, L y sk aster og G evæ rer. Jeg: fik en U nder­
officer som P a tru lje fø re r og to M and om Bord. M andskabet
skiftede Baade h v e r M aaned. De fem B aade sejlede skifte­
vis P a tru lje m od Syd til F alshøft F y r og mod N ord til Mi­
n espæ rringen ved A arøsund. Vi sejlede u d K lokken elleve
om Form iddagen og kom tilbage næ ste Dag K lokken seks­
ten. F or A fbenyttelse af M otorskibet fik jeg en m indre
Godtgørelse. V or T jeneste bestod i a t k o ntrollere de Skibe,,
som sejlede til og fra U dlandet, og passe paa, a t ingen V æ r­
nepligtige eller civile P e rso n e r eller russiske K rigsfanger,
som bl. a. arbejdede ved L andbruget, sta k over G ræ nsen
til D anm ark.
D et v ar vanskeligt for de to Baade, som v ar ude, at
bevogte den lange S træ k n in g fra F alshøft til A arøsund.
R usserne snød os ofte. D e kunde bruge alt, som kunde
flyde paa V andet. N aar det v a r vindstille om. N atten, roede
de over B æ ltet paa e t M arkled, et V a n d tru g eller lignende.
De kom dog ikke alle levende fra det. Vi fan d t en G ang
en lille B aad m ed to Russere, som v a r døde, vel n æ rm est
af S ult og U dm attelse. En N at i Som m eren 1918 kastede
jeg A nker ved Nord-Als. E fte r e t P a r T im ers Forløb b læ ­
ste d e t op fra NNV, S kibet begyndte a t rykke h a a rd t i A n­
kerkæ den. Vi started e M askinen og sejlede langsom t u d
mod Vind og Sø. H enved K lokken fire opdagede vi en lille
Baad m ed to M and. D en ene roede, m edens den an d en
40
øste V and ud af Baaden. M en den lille fladbundede B aad
kunde ikke roes frem m od den n u tem m elig høje Sø. P atru ljefø reren , som v ar en ty sk Fisker, han v a r fra Sønder­
borg, gav m ig O rdre til at sty re hen til Baaden. De to unge
M ænd blev tag et om Bord. D eres B aad halede vi op p a a
D æ kket. Hvis vi ikke havde tag et dem, om Bord, v ar de
sikkert gaaet ned. De kunde ikke naa over til Fyns K yst i
det lille, raad n e F a rtø j. D et v a r ogsaa m eget læk. Baaden,
som tilh ø rte den tyske V agtm ester i Nordborg, havde de
taget i N ordborg Sø, læ sset den paa en H estevogn og k ø rt
den ned til S tranden. H er satte de H esten paa Græs. M ed
et P a r hjem m elavede A a re r begav de sig n u paa T uren.
De blev aflev eret til V agten i Sønderborg. D en æ ldste b lev
taget til Soldat, den yngste sendtes tilbage til N ordborg.
I J u n i 1918 kom en ty sk L ø jtn a n t til Sønderborg. H an
var i F ly v eru n ifo rm og kaldte sig von Schm ettow . L ø jt­
nanten interesserede sig m eget for vores P a tru lje tje n e ste .
E fter at han nogle Dage havde sat sig ind i denne, gik h a n
til K om pagniføreren og fik et Bevis, der gav ham T illa­
delse til a t sejle i Alssund. H an laan te nu en lille M otorbaad og sejlede ud af A lssund m ed K urs m od A abenraa.
Vi v a r sam m e E fterm iddag paa Vej hjem,, og da vi v a r ude
af Sigte, satte h an K ursen m od F y n og landede sam m e
A ften ved Assens. D et blev dog senere b ek endtgjort, a t
han v a r blevet u d lev e ret til T yskerne igen.
F ørst i N ovem ber 1918 rygtedes det, a t M arinesolda­
terne i K iel gjorde Oprør. Et P a r D age senere kom tre
store K rigsskibe fra K iel ind i Sønderborg H avn og fo r­
tøjede ved M arinestationen. D en n æ ste M orgen forlod
O fficererne deres Skibe og rejste bort, M andskabet blev
om Bord. Je g la a i H avnen og skulde sejle sam m e Dag.
M arinesoldaterne forsam lede sig paa P ladsen ved M arine­
stationen, og en menig, en S k ræ d er fra B erlin ved N avn
Topf, steg op paa en T ræ kvogn og fo rkyndte Revolutionen.
O fficererne m aa tte aflevere deres Vaaben, E p au lettern e
blev rev et af, og Topf blev K om m andant over M arinen og
Infanteriet i .Sønderborg. Topf rekvirerede en Bil, kørte op
41
♦
til R igsbanken og beslaglagde K assebeholdningen. Han
skulde bruge Penge til A dm inistration og Lønninger.
K lokken a tte n overtog M arinen alle m ilitæ re V agter i
Byen. Jeg skulde sejle K lokken seksten, m en da U nder­
officeren m ødte, havde jeg in te t gjo rt klar. D a h an spurgte,
hvo rfo r M askinen ikke v a r startet, sagde jeg, at jeg n æ g te ­
de at sejle. U den a t sige et O rd gik h an h en paa K om pag­
nikontoret. K o rt e fter kom h a n tilbage sam m en m ed L ø jt­
n anten, til hvem h a n m eldte, at jeg næ gtede at gøre T je­
neste. L ø jtn a n ten bebrejdede m ig dette og foreholdt mig,
a t h an dog havde sørget for, a t jeg kom hjem fra Rusland.
Je g svarede, a t det indrøm m ede jeg ogsaa, m en n u v ar
d e t forbi! S k ib sh an d ler H. P. H ansen sen. stod ved sin B u­
tiksdør. H an h ø rte S am talen-og m orede sig kosteligt. Den
26. N ovem ber blev jeg hjem sendt.
C h r. H. N ø r, Padborg.
Transporteret som Forbryder
Som ung R eservist m aa tte jeg stille strak s ved K rigens
B egyndelse og blev tild elt R egim entet 86 i Flensborg, m ed
hv ilk et jeg gjorde hele F rem m arch en m ed til M arnefloden.
E fte r en V inter delvis i S ky tteg rav en e og delvis i Reserve
b lev vi i J u n i 1915 in d sat ved M oulin. H er blev jeg saaret
og kom paa L azaret i Aachen. S enere kom jeg m ed en
T ran sp o rt til Flensborg. D a jeg igen v ar blevet rask, blev
jeg efter A nsøgning af kom m anderet til M iirwick, hvor et
F irm a fra H am borg byggede en Bro m ed Torpedo-Skydesta n d paa B rohovedet. Jeg arbejdede h e r til J a n u a r 1917
og kom saa a tte r til Fronten. A rb ejd et ved B roen blev le­
d e t af en Ingeniør, en afkom m anderet U nderofficer, og d et
v a r bedst a t staa paa en god Fod m ed ham . Ikke alene
hav d e det B etydning ved A rbejdet; jeg form aaede ham
ogsaa til at udfæ rdige en Orlovsseddel, n a a r jeg om Søn­
dagen vilde en T u r til A abenraa, skønt jeg vidste, at han
42
ikke havde Bem yndigelse til det. Seks G ange gik det godt,
m en d en syvende G ang skete det!
Vi boede dengang i Flensborg; m in H u stru var allerede
L ørdag M argen re js t til A abenraa, h v o r vi vilde besøge
m ine Foræ ldre. Je g skulde følge efter, n a a r jeg havde F y r­
aften.
M in Fader, der havde v æ re t en T u r i Ham borg, kom
om E fterm iddagen til M iirw ick for a t se, hvad vi lavede.
Vi vilde saa om A ftenen rejse sam m en nordpaa. Paa
T inglev S tation blev Passene og O rlovssedlerne k o n trolle­
re t af L andstorm sm æ ndene. Jeg syntes nok, L andstorm s­
m anden kiggede lid t læ nge paa m in Seddel. Til sidst gik
h an h en paa V agtstuen m ed den. Je g blev lid t urolig og
snakkede m ed m in F a r om, a t nu kom h an nok til at rejse
videre uden mig. E t Ø jeblik e fter blev jeg k a ld t ind paa
V agtstuen. Je g m aa tte afgive en Forklaring. Den blev dog
ikke godkendt, og im ens k ø rte Toget. N u fik jeg Besked
om, a t jeg kunde gaa over paa T ingievhus og overnatte.
N æ ste M orgen skulde jeg saa m ed d e t første Tog føres til­
bage til Flensborg. D a jeg fik oplyst, a t jeg skulde over­
n a tte paa egen Bekostning, fo re tra k jeg a t blive paa V agt­
stuen.
N æ ste M orgen blev jeg i d e t første Tog sydpaa p u tte t
ind i en tre d ie Klasses K upé, og m ed en V agtm and m ed
opplantet B ajonet paa h v e r Side af m ig gik d et tilb ag e til
Flensborg. P aa V ejen fra B anegaarden til In te n d a n tu re n
gik den ene V agtm and foran mig, d en anden bagved. Til
alt H eld v a r d e r saa tid lig t om M orgenen ikke m ange
M ennesker paa Gaden, og jeg b lev ikke set af Bekendte.
E fter en V entetid paa to T im er paa In te n d a n tu re n blev
jeg fø rt til K asernen, den n e G ang dog k u n ledsaget af en
Skriver. H er erfarede jeg til m in sto re Glæde, a t vo r Kom ­
pagnif eldw ebel, der v a r en F jen d e af alle dem, som v a r
afkom m anderet, ikke v a r hjem m e. D en Officer, d er gjorde
T jeneste som K om pagnifører, tog Sagen ganske roligt. Jeg
m aatte endnu en G ang fo rk la re hele S am m enhæ ngen og
fik saa Lov til at gaa. P aa m it Spørgsm aal, om jeg M andag
43
»
M orgen .skulde stille ved K om pagniet eller gaa til m it A rbejde, svarede han, a t jeg skulde gaa til m it A rbejde. Da
jeg kom ned i Byen, v a r jeg ikke sen til a t faa telefoneret
til m in H u stru om a t kom m e til Flensborg igen m ed d e t
første Tog, h u n kunde naa.
Je g h ø rte ikke m ere til Sagen, u n d tagen af Ingeniøren,
d e r havde faaet en ordentlig Næse. H e re fte r u n d ersk rev
h an ingen O rlovsseddel mere.
H. T h o m s e n ,
A abenraa.
»Tror I, at Krigen ved Regnvejr
skal afholdes i en Sal«
Vi havde i v o rt B a tte ri en af de gam le F æ stn in g sartillerister. F ritz B erling hed h an og ta lte k u n uforfalsket
m ecklenborgsk P lat. H an v a r stor og b red som en L ade­
port, lid t krum m e Ben, Støvler Nr. 47, og et stort, ildrødt
Fuldskæ g. Vi la a d en Gang, d e t v a r Som m eren 1918, i
N æ rheden af V erdun. M andskabet ved den ene K anon v a r
u n d e r F ritz B erlings Ledelse i G ang m ed Skansearbejde.
Saa gav det sig til a t reg n e og K anonererne vilde i Ly. Da
v a r det, B erling sagde: „Gløft ihr, d at bi R egenw edder
w ard d e r K rieg in en Saal afholn?“. Den S æ tn in g gik n a ­
turligvis hele B a tte rie t igennem .
Nogen Tid efter v a r vi H aandvæ rkere nede paa den
n æ rm este Je rn b a n e sta tio n for a t læsse et P a r F eltbane­
vogne m ed Sand. F ritz B erling v a r med. P aa T ilbagevejen
kom vi forbi et Skur, hvor et B atteri, der havde faaet nye
K anoner, v a r ved a t eksercere. „Se, F ritz," sagde den ene
Skræ dder, „da w a rd der K rieg in en Saal afholn!"
F ritz sagde, ikke noget.
Anders Christensen.
Tinglev.
44
Hvor
skal vi nu leve et lykkeligt Liv sammen?
D et v a r sidst i N ovem ber 1915, jeg blev in d k ald t og kom
til a t ligge i otte M 'aaneder i B erlin. S am tidig'm ed m ig blev
en G aardm and fra Als indkaldt. Vi v a r gode V enner, og
jeg kom, ikke saa sjæ ld e n t i hans H jem . H an v a r ingen
tro en d e M and, sagde h a n selv. M en vi kunde godt tale
sam m en om de Ting, d er h ø rer Guds Rige til, og jeg var
altid velkom m en. H ans Kone v a r en troende K vinde. Vi
fik ikke sn ak k et sam m en, da vi blev indkaldt, m en saa var
v i engang sam tidig hjem m e paa Orlov. M in K one og jeg
blev in d b u d t til a t besøge dem en A ften. D et blev en u fo r­
glem m elig A ften fo r os. D a vi v ar kom m et til Sæ de i
D agligstuen, sagde h an om tren t saadan: „Aa, den Dag,
jeg skulde af Sted, hvor blev det sv æ rt fo r mig! Je g syntes,
at jeg ikke hav d e v æ re t til an d et end Forbandelse for m in
K one og m ine Børn, og jeg holdt da alligevel saa m eget
af dem. Og nu skulde jeg forlade dem og m aaske aldrig
m ere se dem. Da m aatte jeg bøje m ine K næ 1og raabe til
H erren: H erre, forbarm dig over mig! Og h an fo rb ar­
m ede sig over mig. Je g tu rd e tro, a t jeg v a r e t Guds
B arn, fre lst af Guds N aade“. — Og saa saa h a n hen paa sin
Kone m ed saa kæ rlig h ed sfu ld t e t B lik og sagde: „Hvor skal
vi n u leve et ly k k elig t Liv sam m en!" Og saa saa han hen
paa m ig og sagde: „Bare vi n u v a r hjem m e igen!" Jeg gen­
tog det og sagde: „Ja, b a re vi n u v a r hjem m e igen!"
Da vo r O rlov v ar forbi, tog vi igen af Sted til V est­
fronten. En Tid d e re fte r sk rev h an som sæ dvanlig hjem .
M en saa h ø rte d et op. H ans K am m erater skrev hjem , at
han vistnok v a r fald et i engelsk Fangenskab. Da der igen
var gaaet en Tid, skrev den Læge, h an havde v æ re t T je­
n e r hos, og som v a r b lev et udvekslet m ed engelske F a n ­
ger: „Den Dag, E nglæ nderne kom og tog os til Fange,
stod jeg ved Siden af D eres M ands Lig. Vi havde den Dag
saa m ange saarede; der v a r ikke M andskab nok til a t bæ re
45
*
dem bort, og Deres M and kunde ikke udholde a t høre paa
al den Jam ren. Saa m eldte han sig frivilligt til a t b æ re
saarede bort. M edens h a n v ar ved d et A rbejde, blev han
ra m t af en F u ld træ ffe r og v a r d ræ b t paa S tedet." — Ja,
n u skulde det lykkelige Liv begynde, og saa v a r det for­
bi! — M en G ud ske Lov, a t d et e r sandt, hvad vi synger:
„H errens V enner ingensinde m ødes skal for sidste Gang!"
D et e r ogsaa hans Kones Trøst.
Hans K nudsen, A ugustenborg.
2
På jagt efter haim
Jeg stillede i ju n i 1915 i Flensborg, m en vi blev e fte r
k o rt tids forløb sendt til H am borg, h vor vi sam ledes i en
bataillon, d er ta lte 2.000 m and. I vor bataillon v ar vi
m ange sønderjyder. N u gik det løs m ed eksercits, og inden
vi så os om, v a r hele bataillonen på vej til Rusland. Inden
vi nåede B erlin, fik vi kon trao rd re, og tra n sp o rte n blev
d irigeret til vestfronten. O m sider landede vi i N eufchatel,
en by i næ rh ed en af Reims.
Da vi stillede op ud en for banegården, øsregnede det,
og det blev det ved m ed, m edens vi m archerede de tre ­
dive kilom eter til v o rt bestem m elsessted, en lille landsby.
Vi lå n æ r ved fronten, for vi h ø rte m eget ty d elig t kanon­
tordenen.
V ort kom pagni blev in d k v a rte re t i en lade. M an fik
e fte r noget b esv æ r e t køkken in stalleret, og endelig fik
v i e fte r en lang v e n te tid lid t a t spise. D et v a r en væ m ­
m elig suppe, der lignede en slags rism elsvæ lling m ed lidt
kødstum per i. A pp etitlig t v a r d et ikke, m en n å r m an er
sulten, tag e r m an det jo ikke så nøje.
Vi havde re g n e t m ed, a t vi kunne tage en hile lu r og
et tiltræ n g t h vil ovenpå, m en vi blev allesam m en kom ­
m an d eret udenfor, og feldw ebelen oplyste, at vi endnu
46
sam m e aften skulle frem og besæ tte anden linie ; d. v. s.
denne stilling skulle først bygges. Vi kom frem i n a tte n s
m ulm og m ørke og gik i gang m ed arbejdet. D et v ar v an ­
skeligt, for franskm æ ndene beskød om rådet m ed deres
kanoner, og sikker dæ kning v a r der jo in te tste d s at finde.
Vi fik dog stillingen nogenlunde i orden; m en vi v a r
glade, da vi endelig kom tilbage igen. Da der så at sige
ingen bekvem m eligheder fandtes, prøvede vi på i h v e rt
fald a t lave os e t godt n atteleje. Vi havde opdaget, a t d er
i n æ rh ed en fan d tes e t halm forråd. I ly af m ørket drog jeg
af sted m ed nogle af m ine kam m erater, og vi fyldte fav­
nen godt. P å tilbagevejen skulle vi natu rlig v is passe på
ikke at rende i arm ene på de udstillede vagtposter i byen,
for som b ekendt v ar d et jo forb u d t a t forsyne sig egen­
m ægtigt, selv om der kun v a r tale om lid t halm . M en
pludseligt lød en kom m andostem m e: „Holdt! H vem der?
H vor skal I hen m ed halm en?" — „D et vil vi bruge til
vort n atteleje," sagde vi. — „Nå, se så at kom m e af sted,
m en kom ikke igen," blev d er svaret.
Vi kom godt hjem , og vi sov ganske d ejligt på det
bløde leje. N æ ste dag skulle vi have appel. E fte r a t lø jt­
n an ten og feldw ebelen v a r fæ rdige m ed a t efterse vore
sager, tog lø jtn a n te n ordet og sagde: „D et e r kom m et
m ig foir øre, a t d er er s tjå le t halm fra et halm depot. Jeg
vil anm ode gerningsm æ ndene om a t træ d e frem !" — Vi
trå d te frem , og h an rå b te op om fræ k h ed og gem enhed,
m en — h an v a r dog fo rn u ftig nok til ikke a t gøre noget
ud af denne ubetydelighed.
V ort n a tte le je v a r som n æ v n t blevet b ety d elig t fo r­
bedret, m en vi plagedes dog m eget af ro tter. Je g husker,
at en af m ine k a m m e ra ter pludselig vågnede og råb te:
„Du, hvad v a r det, der dum pede n ed i hovedet på m ig?"
— Ja, hvad v ar det andet end et af disse ækle, ubehage­
lige dyr.
Jes Jessen, Skæ rbæ k.
47
-
i
Fra kejserørnen til revolutionens kaos
F ra 1908— 1910 tje n te jeg som aktiv soldat ved 2. jæ gerbatl. i Culm i V estprøjsen. K am m erater, som h a r tje n t
i den egn, h u sk er nok øvelsespladsen G rubbe (O, G rubbe,
d u M order m einer Jugend).
A llerede fire å r e fte r m in hjem sendelse blev jeg på
en af de bevæ gede augustdage i 1914 in d k ald t til krigs­
tjeneste, denne gang m ed garnison i R atzeburg. H er blev
vi dog kun en ugestid, så rejste jeg sam m en m ed en del
andre k am m erater til vestfronten. D er v a r m ange af kam ­
m eratern e, som viste sto r begejstring, da vi en aften ved
ellevetiden blev u d lad e t i A achen, hvor v i gik i bivuak
ud en for byen. A llerede den næ ste m orgen gik vi over
græ nsen. V or bataillon v a r sam m en m ed h u sa re rn e fra
W andsbeck kom m anderet fre m som opklaringstrop. B ro­
en over M aasfloden v ar skudt i stykker, så overgangen
over floden voldte en h e l del vanskelighed. V i kom dog
over, og så gik tu re n videre gennem det m ange steder
ødelagte Belgien. I T irlem ont og ganske sæ rlig t i Løw en
havde vi svæ re gadekam pe og led sto re tab. Da A ntw erpen v a r faldet, kom vi til Laeken, e n forstad til Briis:sel, og gik d e rfra m ed en fan g e tra n sp o rt til Tyskland. Da
vi kom tilbage til Belgien, blev vi tild e lt 9. reserv ejæ g erbataillon, og h e r tra f jeg fo r første gang en landsm and,
Jø rg en fra B roager, som senere blev m in svoger. Vi delte
o n d t og godt sam m en i krigens fire lange år.
Da fronten stivnede, lå vi reste n af 1914 og et godt
sty k k e ind i 1915 i en sk y tte g ra v ved Lassigny. Jørgen
sørgede for m aterialer, så vi ku n n e bygge os en solid
dækning. H an „fæ ldede" telefonpæ lene og b rag te dem
sam m en m ed hele læ s af kopsten til skyttegraven, hvor
jeg v ar „m ester" og byggede bunkeren. Da den v a r fæ r­
dig, kom feldw ebel G raf og ville h av e den, m en den gik
ikke. Vi lovede dog, at såfrem t vi fik fri for tjeneste, ville
v i bygge h am en lignende. D et gik h an in d på. V or bu n k er
v a r m eget fin t u d sty re t m ed m ahognim øbler, som vi hen-
48
te d e i den sønderskudte by. Da jeg skrev hjem til mor,
a t vi havde købt så fin e m øbler, sk rev h u n tilbage, a t det
'kunne da ikke lønne sig, for vi skulle sik k ert sn a rt flytte.
Ju le a fte n stod jeg p å vagt i skyttegraven. D et v ar vor
første krigsjul, og ta n k e rn e gik denne aften hjem til
Nordslesvig, til vore kæ re.
H en på fo rå re t blev vi fly tte t læ ngere nordpå. Havde
vi in d til n u h a ft en god stilling, blev den n y e så m eget
dårligere. Vi rykkede in d i stillingen om n a tte n . D er v a r
stæ rk artilleriild , og m ange af os v a r u d en støvler. De
v ar sim pelthen b lev et siddende fast i pløret. S enere kom
vi til Vimy, hvor jeg blev m ate ria lfo rv a lte r og boede nede
i en kulgrube. Selve sk y tte g ra v e n lå oppe p å e t bjerg. Vi
u n d erm inerede h e r i V im y franskm æ ndenes sk y tteg rav
og sp ræ ngte den i luften. Om m orgenen m å tte v i så be­
sæ tte den itu sp ræ n g te sk y tteg rav og storm e. Jø rg en og
jeg stod h e r på vagt sam m en m ed v o r gode k am m erat H.
M o o s fra Nybøl. Vi tre holdt altid sam m en og hav d e det
godt. M en denne n a t v a r Moos tu n g i sindet. „Jeg kom m er
ik k e m ere tilbage," sagde han. — H an fa ld t da også om
m orgenen ved e t storm angreb. D et v a r fo r os e t sm erte­
lig t tab ; h a n v a r en god og oprigtig landsm and og en tro ­
fast kam m erat.
I 1916 v a r vi to gange indsat ved Som m e og havde
sv æ re tab. H u llern e i vore ræ k k e r blev fy ld t op hjem m e­
fra, og vi blev in d sat v ed Lille. D et v a r en d årlig stilling.
E ndskønt vore dæ kninger lå o v er jo rden og v a r opførte
af beton, v a r de altid fy ld t m ed vand. Vi kunde dog køre
med elektrisk sporvogn h e lt ud til skyttegraven.
Den 8. oktober 1916 blev vi indladet, og tu re n gik så
m ed jern b a n e gennem Belgien, T yskland, Ø strig-U ngarn,
S erbien og B ulgarien, og pludselig lå vi fo ran C onstantsa
ved D et so rte Hav. V i v a r glade over a t h a v e v e n d t v e st­
fronten ryggen, m en sn a rt gik vi tilbage gennem B ulga­
rien, over D onau og in d i R um æ nien. D et v a r i v in te ren
1916—-17. Vi v a r kom m et e t godt stykke fo rb i B ukarest,
d a jeg fik telegram om, a t m in kone v a r død. T re dage
49
*
senere kom et an d et telegram , som m eddelte, a t h u n v a r
m eget syg. D et sidst afsendte telegram v a r kom m et først.
N æ ste m orgen v a r jeg sam m en m ed feldw ebelen hos
kom pagniføreren. D et var, sagde han, um u lig t a t få orlov
herfra, og jeg m åtte tra sk e videre. Nogle dage senere fik
jeg dog besked om, a t jeg kunne rejse hjem . M in orlov
v a r på — syv dage. De v a r n æ sten forbi, da jeg nåede
hjem , så jeg søgte stra k s om fjo rte n dages efterorlov.
M en i sted et fo r kom der teleg ram fra R atzeburg om, at
jeg om gående skulle m elde m ig der. Jeg skulle som tra n s ­
p o rtfø re r føre fem ogtyve m and til R um æ nien.
Vi nåede også godt derned, selv om d en sidste del af
tu re n v ar m eget vanskelig.
I fo rå ret 1917 lå vi fo ran Sereth-floden. H er faldt en
anden god k a m m e ra t og landsm and, m øller C l a u s e n
fra K væ rs. Jø rg e n og jeg og flere an d re k a m m e ra ter b e­
gravede ham på en lille k irk e g å rd ved floden Sereth.
Nogle dage e fte r blev der slu tte t v åb enstilstand m ed R us­
lan d og R um æ nien, og vi m å tte så til fods m arch ere gen­
nem R um æ nien, U kraine til K rim . V i havde h e r r e t svæ re
kam pe m ed bolschevikkerne, sæ rlig t ved C zaplinka og Pierekop, hvor d er fa ld t m ange kam m erater. D en 1. m aj 1918
indtog vi Sewastopol, u d e n a t d er fald t et skud. Bolsche­
vik k ern e v a r fly g te t ud til havet, og m ange overgav sig
senere, da de ikke havde noget a t spise. Jø rg e n blev h e r i
Sew astopol „fo rfrem m et11 til h estepasser hos kom pagni­
chefen, og jeg til kon d u k tø r på den elektriske sporvogn.
Vi lå h er i tre m åneder.
Den 31. ju li 1918 blev vi indskibet i et stort, russisk
transportskib, som sk u lle sejle os til K aukasus. D et tog tre
døgn, inden vi ankom til h avnebyen Poti. D et hed sig, at
vi skulle over fo r a t h jæ lp e befolkningen, som ville b ort
fra d et sto re Rusland. M en til trods h erfo r blev det, inden
vi nåede land, pålag t os, a t vi k u n gik to eller flere sam ­
m en, og m ed sk arpladte våben. Je g blev ordonnans og sej­
lede m ellem P oti og Suckum kale. V or opgave h e r syntes
dog ikke så m eget a t v æ re d en a t h jæ lp e befolkningen,
m en snarere den a t rense lan d e t for sukker, tobak, m. m.
50
D en 1. novem ber 1918 syntes v ort h v e rv a t v æ re u d ­
ført, og v i sejlede tilbage til Sewastopol. H er m ødte d e r os
en skuffelse. Je rn b a n e n ville ikke befordre os. E fte r en
hel d el fo rh an d lin g er blev v i igen indskibet og sejlede til
Odessa, hav n eb y en i U kraine. D et v a r p å g ru n d a f udlagte
m iner en farlig sejlads. I Odessa lå e t s to rt russisk k rig s­
skib m ed ty sk besæ tning. F ra skibets kom m andobro ta lte
en m enig m arin eso ld at til os og fortalte, a t d er v a r revolu­
tion i Tyskland. N u v a r d e t os m enige soldater, d er be­
stem te farten.
Jø rg e n og jeg blev så v a lg t in d i sold aterråd et fo r f je r ­
de kom pagni. V or kom pagnifører fik lov til a t fø re kom ­
pagniet hjem , de a n d re tr e kom pagniførere blev degra­
deret.
Så kom h jem tu re n , og sørgeligt nok blev det n æ sten
det v æ rste i hele krigen. E n dnu h av d e vi h e le v o r u d ru st­
ning, feltkøkken, heste, m ask in g ev æ rer og e n god kasse
med rubler, som h jalp os godt, da vi først kom i gang.
Je g m å h e r næ vne, a t Jø rg en hav d e anskaffet sig en
fin, h v id skim m el, og jeg hav d e to små, gode heste, som
vi ville h av e m ed hjem . M en d e t gik anderledes. D en n y e .
ukrainske regering havde ordnet det således, a t h v e rt kom ­
pagni k ø rte h v e r sin stræ k n in g og m ed een dags m ellem ­
rum. E ndelig kom tu re n til os; d et gik langsom t, og v i
m åtte bestikke jern b an ep erso n alet f ra statio n til station.
Vi havde en h e l vogn m ed hvedem el, som vi også regnede
at få god n y tte a f derhjem m e. M en da vi en m orgen kørte
ind på en stø rre banegård, v a r den om ringet af m ilitæ r
med artilleri. V i forhandlede i nogle tim er, m en u d e n re ­
sultat. D a v i ikke v ille kunne k la re os m od overm agten,
m åtte vi af m ed a lt det, v i havde. Så k u n n e v i k ø re videre,
våbenløse, m en m ed forp lejn in g til to dage. V i fik nok en
m ilitæ rstyrke m ed som bevogtning, m en den v a r sn a rt for­
duftet.
D et blev d å rlig ere og d årligere m ed befordringen.
Jem bam epersonalet k ræ v ed e m ere og m ere, og vi havde
næ sten in te t tilbage. Så n åede vi en aften til N ovoukrainski. Ved tolv -tid en blev det halve af togstam m en koblet
51
fra, og de fo rreste vogne, som v i sad i, k ø rte bort. E fter
ty v e m in u tters forløb h ø rte vi nogle skud, og toget stan d ­
sede. „Nu er det forbi m ed os,“ sagde Jørgen. Vi kiggede
ud gennem en spræ kke i vognen og så, at der holdt en
slæ de m ed bevæ bnede b a n d itte r ved siden af os. Vogndø­
ren e blev skubbet op. „H æ nderne op!“ lød det, og seks revolverbevæ bnede rnæ nd frato g os alt, hvad vi endnu h av ­
de tilbage. Jø rg en og jeg havde noget tobak m ed fra K au ­
kasus. Je g havde også nogle ru b le r indsyet i tøjet, m en
alt forsvandt. Selv m ine gode støvler og fodlapper tog de,
så jeg stod b a rb e n e t i den kolde vinter. Så blev vi k ørt
tilbage, og toget blev koblet sam m en. V ore kam m erater,
som v ar blevet tilbage på banegården, v a r også blevet u d ­
plyndret. O m sider k ø rte vi videre, og heldigvis tra f vi på
en banegård en a rtilleritra n sp o rt, som endnu havde deres
våben. De fleste af os slu tted e sig til denne tra n sp o rt og
troede, at n u v a r alting godt. M en da vi næ rm ede os
B ukarest, fo rta lte artilleriets fø re r os, at i B ukarest v ar
hele M ackensens arm é in tern eret. Vi m å t t e igennem .
A lle vogne blev plom beret, og vi fik ordre til a t forholde
os rolige. V or fø re r bestak jern b an em æ n d en e m ed ru b le r
i tusindvis, og vi k ø rte som „godstog" ind på banegården
i Bukarest.
H er v a r det franske soldater, som havde m agten. Vi så
dem gang p å gang gå over sporene. Vi v a r spæ ndte på,
om vi skulle kom m e igennem . P å een gang k ø rte vi, og
sn a rt v a r v i ude på det frie land. Vi kom igennem til
M unchen, og h e rfra ku n n e jeg sende et teleg ram hjem , —V or kom pagnifører og en del k am m erater v a r blevet til­
bage, da vi an d re slu tted e os til a rtilleritran sp o rten . H vor­
dan det er gået dem , ved jeg ikke.
H jem tu ren fra M unchen gik iøvrigt h e lle r ikke så glat,
fo r heller ikke i Tyskland ville jernbanepersonalet køre
fo r os.
M en h jem kom vi, og k rig en v a r forbi. Og det var for
os det vigtigste.
Christian Johansen,
Kliplev.
52
Brxndebandler i Scybicn
Vagtmesteren løb med Jernkorset
M in aktive M ilitæ rtjen este tilb rag te jeg som H usar paa
d et gam le danske G ottorp Slot. M en da V erdenskrigen ud­
brød, blev v i gam le K av alerister overført til „Kolonne
P r.!“, til T rainet i Rendsborg. D en 4. A ugust 1914 tog jeg
Afsked m ed Kone, B ørn og H jem . I D aler Ø sterby kom jeg
paa Toget og tra f d e r en b el D el B ekendte. S tem ningen
v a r try k k e t, selv om nogle syntes a t væ re m eget m untre.
M en det v a r vistnok G algenhum or. Vi fik i T ønder en
m eget h jertelig M odtagelse af S oldater m ed opplantede
B ajonetter. M en u d en Ophold gik R ejsen sydpaa. Vi talte
om K rigen, som e fte r vo r M ening h u rtig t vilde v æ re forbi.
Til J u l skulde vi nok v æ re hjem m e igen, hvis vi da nogen
Sinde kom hjem .
I Rendsborg opholdt vi os ikke længe. A llerede den 10.
A ugust drog vi sydpaa m ed en T ran sp o rt paa 60 M and og
107 Heste. I vor T ran sp o rt v a r der en V agtm ester fra
Løgum kloster, en G æ stgiversøn, C hristiansen, en Vicevagtm ester, som v a r B ankm and, en L ø jtn a n t dansen, som
v a r D om æ neforpagter paa Pam hule, en S tabsdyrlæ ge
Schw ertfeger f ra C hristiansfeld.
E fter a t vi i A achen v a r kom m et ud af Toget, red jeg
som T rom peter bag det blandede Selskab. M edens m ine
K am m erater h v e r havde to Heste, havde jeg som Trom pe­
te r k u n een, en Behagelighed.
Ikke lan g t fra A achen kom v i over d e n belgiske G ræ n ­
se og fik straks et In d try k af K rigens G ru. H er laa R ui­
n e rn e af et b ræ n d t Hus, der paa D øren Ind sk riften „G ute
L e u te “, saa „Sehr gute Leute! W ir hab en sie in den H im ­
m el gebracht!" — Ogsaa In d sk riften „G ott stra fe Engla n d “ saa vi af og til. Mod V est saa vi G enskæ ret af en
sto r B rand: F æ stningen L uttich. Sam m en m ed D yrlæ gen
v a r jeg ru n d t paa J a g t efter gode Heste, som „rekvirere­
des" og betaltes m ed en A nvisning, som ikke v a r d e t P ap ir
væ rd, den v a r skrevet paa. Da vi kom til den franske
Grænse, havde vi 500 gode Heste. Da v i desuden, naar
54
»
det fandtes paakræ vet, b y tted e de daarligste af vore H este
m ed gode H este i F rankrig, ku n d e vi holde v o r H esteb estand i Orden.
Vi skulde levere H este til A rm een og kom h e lt ned til
Noyon. D a H estene v a r a fh en tet paa den G aard, vi opholdt
os paa, fik v i O rdre til a t blive paa G aard en om N atten.
Folkene skelede ondt e fte r os, hv ilk et v i godt ku n d e forstaa. Vi følte os uhyggelig til Mode og blev enige om a t
„ træ k k e os tilbage". V or V icevagtm ester, L andm anden,
d e r havde fa a e t et godt K v arter, v a r ikke tilfred s m ed vor
B eslutning og tru e d e m ig m ed, at jeg skulde straffes for
Lydighedsnæ gtelse. D et kom dog anderledes, fo r om N at­
te n kom E nglæ nderne og tog G aarden. Vi v a r dog sluppet
bort; m en V agtm esteren paatog sig n u hele Æ re n for, at
vi ikke v a r blevet tag et til Fange. H an fik Je m k o rset, jeg
fik Lam perøg.
Vi kom videre frem og dagen fo r Indtoget i P aris v ar
bestem t, m en saa —- M arnesiaget endte m ed Tyskernes T il­
bagetog. D en Dag ta b te T yskland K rigen.
Inden N ederlaget begyndte de ungdom m elige K rigs­
frivillige at kom m e ud til F ronten. De skulle gøre Indtoget
med. Vi fik fem saadanne Skolebørn, S takler. De havde
h ellere m a a tte t blive hjem m e. Da F ro n te n v a r stivnet, laa
vi m ed vore H este i en lille By i n i M aaneder. H estene v a r
„opstaldet" i en F rugthave. H er kom Intendanten, C hri­
stiansen fra Løgum kloster, h en til m ig og tilta lte m ig for
første G ang paa Dansk. Jeg skulde m ed h en og se, om vi
kunde skaffe et Svin. D et lykkedes. V ore to K okke p a a ­
tog sig S lagtningen og u d førte den paa en saadan Maadb,
a t G risens H yl sik k ert k u n d e høres i P aris. Om d e t v ar
disse Hyl, som v a r S kyld i, a t en Flyvem askine fløj over
H aven og beskød os m ed M askingevæ r, ved jeg ikke, m en
tre af de u n g e M ennesker fa ld t og blev om gaaende beg ra­
vet i H aven. Da der n u ogsaa kom F ly g tn in g e fra Fronten,
stak vi af og lod v o rt dejlige Svin i Stikken.
D er blev s n a rt en saadan T ræ ngsel paa Vejene, at vi
kørte fast og hverk en kunde k o m m e . frem eller tilbage.
55
O fficererne bandede og truede, og om sider kom vi til em
lille By i N æ rheden af Noyon, h v o r vi tid lig ere havde lig ­
get i K varter. N u tro ed e vi igen, a t vi kom hjem til J u ­
len. M en K rigen holdt ikke op, og m ange af K am m erater­
ne m aa tte fejre J u l fire G ange derude.
K r e s t e n L ø n b o r g , Visby.
Det første tyske gasangreb ved Ypres
den 22. april 19 15
A llerede i feb ru a r 1915 blev d e r m and og m and im el­
lem ta lt om „storangreb“. Vi skulle støde frem til dem
engelske kanal. A ngrebet, sagde m an, skulle finde sted i
m arts.
T yskerne havde ud reg n et en djæ velsk plan. — F ran sk m æ ndene skulle fordrives fra deres stæ rk e stillinger, isæ r
fra hovedstillingen på den anden side af Y ser-kanalen, og
d e tte skulle ske v ed h jæ lp af klorgas, som skulle udsendes
fra fo rreste linie, vel a t m æ rke, n å r vin d retn in g en v a r
gunstig.
En aften m id t i m arts blev vi sam m en m ed alle m ulige
an d re soldater sendt ud i n æ rh e d e n af fro ntlinien, h vor v i
havde v æ re t så ofte før. Vi havde m ad til tre dage og en
m æ ngde patroner.
A ngrebet skulle sta rte s ved totiden. V i lå i sten d y n ­
gerne i ru in b y en Bixchoote og frøs. Vi afventede ordre,,
m en d en udeblev. D et v a r vindstille, og hele angrebsstyr­
k en blev sendt tilbage.
D ette gentog sig n æ ste n h v e r n a t in d til den 21. april.
D en n a t blev v i k u n .sendt nogle k ilom eter tilbage. Vi
skulle skjule os i noget k ra t. V i v ar træ tte og havde k a ste t
a lt overflødigt, p a tro n e r iberegnet, b o rt og hav d e n u k u n
et stykke brød til natten . Vi fik fle re p a tro n e r udleveret,
og angrebet skulle begynde klokken seks aften, og d e t
skete. Ved højlys d ag rykkede vi igennem løbegravene og
56
ud i første linie, h vor gasflaskerne v ar indbyggede m ed
kort m ellem rum . V or bataillon skulle v æ r e ' stødtropper,
skulle tage d en fra n sk e fo rreste linie og forcere Y serkanalen, hvor hovedstillingen var. N u så vi e t forfæ rdeligt
syn. En kolossal, sort-blågul gassky ru lled e foran os. So­
len form ørkedes, og i sam m e n u sa tte d e t fran sk e a rtille ri
ind på de tyske lin ier m ed utallig e b a tte rie r af alle k a libre. T abene v a r u h y re store. V i havde n å e t kan alen og
løb over de le tte pontonbroer, som pionererne rullede ud.
De faste, store b ro er v a r ikke sp ræ n g t bort, m en vi så n u
til begge sider d en ene fu ld træ ffe r e fte r den anden knuse
dem. D e v a r tæ tp ak k ed e a f frem storm ende soldater, som
faldt ned i k analen og v a r fortabte. „F an g er b liver d e r
ikke taget! “ v a r der blevet befalet. Vi sprang ned i den
franske hovedstilling, m en hv ilk et syn! De levede endnu,
m en v ar værgeløse. Ingen af dem hav d e gasm asker, h v o r­
imod vi havde en to t tv ist i næ sen. D en betød dog intet.
M ange af vore k a m m e ra ter hang i de lange franske b ajo ­
netter, som stod o p rejst i stillingen. D e v a r fald e t e lle r
sprunget ned i dem; an d re v a r fanget i deres p ig tråd sspæ rring. D et fra n sk e a rtille ri sa tte n u in d m ed u h y re
styrke. V i storm ede o v er kam pfeltet, h v o r alle de fra n sk e
reserver lå i m assevis, døde og forgiftede. F ørste reserv e­
stilling løb v i over ende, og det gik v id ere frem ad i en for­
fæ rdelig ild. V i stødte p å n æ ste linie, som v a r bem andet.
M askingevæ rild m ejede os ned, m en inden daggry v a r
også vore m askingevæ rer i stilling, og vi gravede os ned.
Pludselig v a r en fra n sk flyvem askine over os. Lige så
h u rtig t v a r den igen borte. Vi v ar observeret. N u blev v i
hele dagen overdæ nget m ed gran ater, fra de m indste til
de største, og vore m ask in g ev æ rer blev tavse.
Ved m ørkets frem b ru d storm ede vi frem til by en „L ixern e“. F lere angreb blev forsøgt i løbet af natten , dog
uden resultat. B yen v a r beboet, og e t fry g te lig t sy n m ødte
os. De arm e m ennesker, lige fra sm å b ø rn til gamle, lå
døde om kring os. D et kan ikke beskrives. M ange af os
græ d ved synet af denne barb arisk e frem gangsm åde. Je g
57
%
tro r, at både det tyske og fran sk e a rtille ri havde byen u n ­
d e r ild, og vi blev n ø d t til, så sn a rt m ørket fa ld t på, igen
a t forsøge på at n å videre frem . D a vi kom ud på den
våde m ark, satte utallig e m askingevæ rer ind p å os. Vi
m å tte i liggende stilling grave os ned, m edens kuglerne
haglede igennem vore sam m enrullede k ap p er og b lik­
spandene, som lå øverst. V or forbindelse bagud v a r også
g ået tabt. S å v a r det slut. Tim e e fte r tim e blev vi fæ rre
og fæ rre. E fterh ån d en v a r hele fem te kom pagni sam let i
et hul. Vi v a r ca. 30 m and. Ingen af os havde brød; de døde
franske soldater h e lle r ikke. V i fik en cigar af overløjt­
nanten. D en spiste vi. D et e r um uligt a t beskrive den til­
stand, der herskede h e r i dødens hule. D e dage og n æ tter,
vi v a r her, v a r uendelig lange. De h å rd tså re d e lå ubevæ ge­
lige. Ingen ku n n e h jæ lp e dem, og ingen bad om hjæ lp.
E n soldat kom krav len d e ned til os. H ans ene ben var
sk u d t af, m en det han g endnu i nogle træ v le r. H an havde
b u n d et en snor om fodleddet og tra k p å den m åde b en et
m ed sig. N u lå h a n h e r ud en a t sige noget, in d til døden
befriede ham . Nogle rå b te pludselig op og k ald te p å deres
m or, m en og i sam m e nu, d e re js te sig op, blev de ram t.
Je g vil ikke fo rtæ lle m ere om enkelthederne. A lt v ar
håbløst. Vi tæ n k te ikke m ere, vi v a r alle tilsølet af snavs
og blod, og m ange af os v a r så re t af stre jfsk u d eller på
anden m åde. D en 28. april, lige fø r lysets frem brud, m ed­
delte officeren os, a t h an havde b eslu ttet sig til a t forlade
d e tte sted uden ordre. „Find om m uligt e t gevæ r, og vi
forsøger a t n å tilbage," sagde han. De af os, d e r kunne,
fu lg te ham . D en tu r tilbage vil jeg h e lle r ikke forsøge at
beskrive. Da hele kam p feltet v a r u n d e r m askingevæ rild,
og d e t le tte a rtilleri fra begge sid er v a r i u a fb ru d t v irk ­
som hed, krav led e vi i tim er og nåede om sider så lan g t til­
bage, at vi m ed m ellem rum k u n n e gå oprejst. Endelig
nåede vi Y serkanalen. Soldater før os havde lagt løbebroer
over vandet, og vi passerede kanalen. P å den m odsatte
side tra f vi de første levende ty sk e soldater. D et v ar den
fo rreste linie. D et v ar nu lyst, så v i undgik at blive skudt
58
her, da vi n æ rm ed e os dem. M ed e t yderligere tab af to
m and v a r tilbagetoget lykkedes os.
Vi fo rtsatte læ n g ere tilbage til d en n æ ste linie. H er
blev vi standset af officerer og feltgendarm er. M ed deres
våben ville de tvinge os tilbage. V or lø jtn a n t diskuterede
h ø jly d t m ed dem, m en vi gik videre; lid t læ n g ere tilbage
sm ed vi os i græ sset fo ran to feltb atte rie r, som u a fb ru d t
fyrede løs. Regnen, rig tig forårsregn, silede n ed i strøm ­
me, m en vi sov til n æ ste dags aften. Vi fik også m ad. Vi
vaskede os, m en ap p etit til m aden hav d e vi ikke. N u d u k ­
kede vor bataillonskom m andør op. H an v a r en usym pa­
tisk herre. H an sagde, a t h a n hav d e v e n te t a t se os h v e r
m ed nogle hoveder af de „sorte" u n d e r arm ene osv. -— Vi
blev a tte r kom m anderet ud, h vor vi h ø rte hjem m e, d. v. s.
i første linie. I det sam m e lød d e r nogle skud. — To af
vore k a m m e ra ter hav d e sa t bøssepiben på foden og så re t
sig selv. De slap fo r a t følge med.
Vi an d re gik tavse frem igen. Vi spekulerede på, h vor­
ledes vi ku n n e slippe bort. M in sidekam m erat, en sadel­
m ager fra M ecklenborg, sagde højt: „Jeg g år ikke over
kanalen igen!" H an fik tilslu tn in g fra os alle. O fficeren
spurgte, hvad vi ta lte om. S adelm ageren trå d te frem og
gentog, hvad h a n havde sagt. O fficeren svarede: „Det fo r­
s tå r jeg, m en vi skal i to dage bevogte en tidligere bro­
overgang i byen." Y serkanalen d e lte byen, og franskm æ ndene havde den ene halvdel. F ra n sk e lysk u g ler hang h er
som overalt i sm å fald sk æ rm e og belyste ru in ern e. M a­
skingevæ rkugler føg ind im ellem de sønderskudte huse,
h v o rfra beboerne lige v a r flygtet. Nogle af os havde søgt
ly i et hus. D et urolige, b lafren d e lys fra lyskuglen belyste
de voksagtige ansigter a f m or og børn, d er opholdt sig i
stuen. — De forholdt sig rolige. Vi følte os som m ordere
og forbrydere. Sadelm ageren tog m in hånd, og m ed be­
væ get stem m e sagde han: „Skal vi v æ re enige om aldrig
m ere at gå m ed i krig?" — „Ja," v ar m it svar, „aldrig m e­
re." — En anden soldat stod tavs og græ d. H an gav os
begge hånden, og tavse gik vi alle tre ud i u v ejret. ■
— N at­
59
ten efter blev vi afløst og gik h e lt tilbage til v o rt gam le
k v arter.
M ange tro p p er af forskellige v å b e n arte r deltog i dette
lum ske gasangreb, m en ikke m ange slap tilbage m ed livet
i behold. „Den store sejr", som v a r p roklam eret i Tysk­
land gennem aviserne ved angrebets begyndelse, en d te
som et ynkeligt nederlag.
L a u ritz Jørgensen, K øbenhavn.
Dagbogsoptegnelser
1 K rigens første Tid gjorde jeg T jeneste ved K y st­
bevogtningen paa Angel, n æ rm ere betegnet ved G eltingbugten. Jeg fø rte dengang Dagbog og skal h e r give en lille
Skildring af H verdagens sm aa H æ ndelser. (Min B eret­
ning er en F o rtsæ ttelse af et tidligere offentliggjort A f­
snit af m in Dagbog; findes i A arbog 1950).
27. S e p t e m b e r . Gik i Dag P a tru lje til B lrk n ak fra
K lokken 6— 9. Om E fterm iddagen kontrollerede B ataillonskom m andøren, R itm ester von Hobe, Posterne. A lt v a r
i Orden.
2 8. S e p t e m b e r . M eget storm fuldt V ejr. I Ø ster­
søen staar V andet lavt. D et er næ sten um uligt at staa fast
oppe paa F y rta a rn ets Platform . M ange T ræ e r knæ kker,
og F ru g te n fald er ned.
2 9. S e p t e m b e r. I Dag storm er det n æ ppe saa m e­
get. V inden er gaaet om i Nord, og V andstanden er høj.
— Syv tyske Skibe kom i Efterm iddags til Syne m ellem
Æ rø og Langeland. De forsv an d t i sydlig R etning. E t af
dem blev liggende Syd for S lim undingen og holder Skydeøvelser. V ejret er m eget k lart. Jeg k an m ed det blotte Ø je
se Fyn.
3 0. S e p t e m b e r . I Dag v a r d e t m eget sm ukt V ejr.
1. O k t o b e r . I D ag gik jeg P a tru lje fra 6— 9 til B irkn ak og til A fvandingsm øllen. I denne Mølle gaar nu d e t
60
gam le S tje rn e h ju l paa den n ed b ru d te „P etersborg Mølle".
D enne laa i Uge Sogn ved den gam le Oksevej, lid t Syd
for det gam le Tingsted „ U rn e h o v ed ".------- Jeg fik et K ort,
som jeg havde sendt til m in B roder ved Fronten, tilbage
m ed P aaskriften: „ F a ld e t." ------2. O k t o b e r . Jeg h a r faaet M eddelelse om, a t m in
B roder e r fald et den 21. A ugust ved A uveloir i Belgien.
D et e r et sørgeligt B udskab a t m odtage.
3. O k t o b e r . D er v ar sm ukt M aaneskinsvejr, da jeg
i N at gik V agt fra 12— 3 ved S tran d en ; m en det blæ ste
re t stæ rk t. Om E fterm iddagen, da jeg fra 12— 3 stod paa
V agt oppe i F y rta a rn e t — der fø rer 87 T rap p etrin derop
— regnede det. Je g krøb derfo r indenfor. En M ængde
sm aa Sejlskibe passerede forbi ude paa H avet. Lods Nis­
sen sejlede i Dag vor U nderofficer H. Thom sen over til
K egnæ s, hans H jem stavn.
4. O k t o b e r . V ejret e r sm ukt m ellem B ygerne. Syv
Skibe passerede i sydlig Retning.
5. O k t o b e r . K raftig V ind og Regn. M an m eddeler
m ig i e t B rev, at M ølleren paa L eerte Mølle, A. M uusm ann, e r faldet.
6. O k t o b e r . V ejret e r sm ukt, m en det storm er ret
k ra ftig t fra Nordøst, og d er er svæ r Søgang. I N at løb en
F ra g td a m p er fra Flensborg paa G rund paa K alkgrund. I
L øbet af Form iddagen prøvede .man at bringe D am peren
flo t ved H jæ lp af en anden D am per, m en det lykkedes
ikke. I E fterm iddagstim erne kom endnu en D am per til
H jæ lp. Je g s ta a r oppe i F y rta a rn e t og følger deres A n­
stren g elser m ed at hale D am peren af G runden. Da jeg
blev afløst, sad S kibet endnu fast. Lods Nissen siger, at
O m kostningerne ved R edningsarbejdet vil andrage m indst
fem H undrede M ark.
7. O k t o b e r . D et er sm ukt V ejr. M ineudlæ ggeren
„Pelikan" h older Skydeøvelser m ed R evolverkanoner og
M askingevæ rer i F a rv an d e t m ellem K egnæ s og Angel.
Jeg havde V agt oppe i F y rta a rn e t og ta lte i de tre T im er
61
21 Krigsskibe. En D el af dem h oldt Skydeøvelser nede
om kring B ugten ved Kiel.
8. O k t o b e r . O verskyet og Regn. Om M orgenen fra
6— 9 gik jeg V agt ved S tranden, d ere fte r v a r jeg paa P a ­
tru lje m ed en K am m erat og U nderofficeren fo r at kon­
tro lle re de civile V agtposter.
9. O k t o b e r . V e jre t e r sm ukt. D a jeg om E fterm id­
dagen v a r i G elting fo r a t h e n te vore Postsager, læ ste jeg
et Telegram , der fo rtalte, a t d e t sidste F o rt fo ran A n tw erpen v a r faldet.
10. O k t o b e r . S tæ rk V ind fra Øst, paa P a tru lje ved
Stranden. D er skete ikke noget sæ rligt.
13. O k t o b e r . De sidste D age h a r v æ re t rolige.
V ejret er sm ukt, Solen h a r sk innet lige fra M orgenstun­
den. Sidste N at h a r ty v e Skibe holdt Ø velsesskydning
u n d e r Projektørbelysning. D et v a r et flot Syn.
14. O k t o b e r . S tæ rk Vind, m en tø rt V ejr. M ellem
K lokken 11 og 12 kom to L uftskibe fra K iel og gik mod
Sønderborg, m en ved K alkgrund v en d te de om og gik til­
bage. P aa det ene v a r G ondolen aaben, m en paa det andet
v a r Gondolen p a n sre t og a rm eret m ed M askingevæ rer.
In d retn in g en v a r tydelig a t se i K ikkerten. L id t over M id­
dag kom en S konnert fra Syd. D en fø rte Lodsflag. Lods
Nissen gik u d m ed sin Baad. H an skulde føre S kibet til
dets Bestem m elsessted, B ran tev ik i Sverige. S kibet havde
v æ re t i Flensborg m ed en L adning Træ.
15. O k t o b e r . S tæ rk Vind. I E fterm iddags sejlede
en S læ bedam per forbi m ed et Lazaretskib. D et havde en
m eget høj O verbygning. — D a jeg i A ften v a r paa V agt
fra 6-9, blev d er fra en R æ kke K rigsskibe, der laa ude paa
Søen, givet R aketsignaler til F y rta a rn e n e paa K egnæ s og
Falshoved. M an beordrede F y ren e tæ n d t. F em ten M inut­
te r senere blev d e r givet O rdre til a tte r a t slukke F yrene.
D et v a r en Øvelse, m en a lt fungerede rigtigt.
16. O k t o b e r .
K oldt og storm fuldt. M indre Sejl­
skibe passerede i begge R etninger.
1 7 . O k t o b e r . Sam m e V ejr som i G aar. F ra F y r-
62
ta a m e t saa jeg en U ndervandsbaad gaa i sydlig R etning.
18. O k t o b e r . G raavejr, m en det e r ikke koldt. I E f­
term iddagstim erne gik en T orpedobaad sydpaa.
19. O k t o b e r . I Form iddags passerede et L uftskib i
R etning fra K iel over m od K ysten ved Æ rø, h v o refter d et
forsvandt i nordøstlig R etning. — K lokken h alv tre blev
hele M andskabet kom m anderet ud. Vi skulde besæ tte
S tran d en og holde sk a rp t Udkig. En Tim es Tid senere kom
et L uftskib frem fra Syd. I H øjde m ed S lim undingen gik
det i en stor K u rv e ud over Ø stersøen og forsvandt igen
mod Syd. K lokken lid t over seks blev hele M andskabet
tru k k e t tilbage. K u n d e n sæ dvanlige V agtkæ de blev e fter­
ladt. — D a jeg om A ftenen v a r p a a P a tru lje f ra 9— 12, saa
jeg fra S tran d en et ualm indelig sm u k t Syn. D et v a r M or­
ild. H v er eneste Bølge saa, saa lan g t Ø jet kunde naa, ud
som en Ildbølge, der v æ ltede ind imod S tranden. D et v ar
storslaaet. Je g h a r a ld rig nogen Sinde set noget saa kønt.
Johannes Wol f f , Bolderslev.
Pakken lugtede
Sam m en m ed an d re ikke uddannede L andstorm sm æ nd
h e r fra N ordslesvig blev jeg den 6. N ovem ber 1916 ind k ald t
til E. L. 76 i Schw erin. D et v a r i K a alrab iv in teren 191617. E n h a lv Snes Dage e fte r at vor O plæ ring i „K rigskun­
sten" v ar begyndt, n æ gtede m in M ave p u re a t fordøje
Roer, og jeg kom paa Lazaret. F ire U ger senere v a r m in
M ave kom m et i T ræ ning, og den fa n d t sig h e re fte r i at
b earbejde a lt det, der blev se rv e ret for den.
E fte r R e k ru ttid e n blev jeg tild e lt e t V agtkom m ando,
som skulde bevogte en A m m unitionsfabrik ved H olthusen.
Vi skiftedes til a t holde V agt h v e r anden Dag. P a a m in F r i­
dag v a r jeg O ppasser hos V agtkom m andø-ren,en Féldw ebel.
Vi k ald te ham „K lovn D olny“. D esuden v a r jeg ogsaa
63
Postordonnans. D et kunde ske, a t der af og til ingen Post
v ar til os. Postgangen v ar nem lig re t uregelm æ ssig. E fter
saadanne Standsninger v ar A n ta lle t af B reve og P ak k er
da altid re t stort. .
Da jeg engang v a r paa Vej m ed en saadan stø rre Sen­
ding, forekom det mig, a t en af P ak k ern e havde en re t ind­
træ ngende og paagaaende Lugt. Jeg snusede m ig frem til
den Pakke, der lugtede saa forræ derisk. D et viste sig da,
at det v ar een, der v ar bestem t til mig. Da jeg opdagede
det, blev jeg ligefrem ked af det, for nu havde de kæ re
derhjem m e af set lid t af deres knappe R ation til mig, og
nu vilde dette S tykke Kød paa G rund af F orsinkelsen v æ ­
re fo rd æ rv et og kunde smides bort. D et v a r en Skam.
Da jeg kom ind i vor B arak, listede jeg ind m ellem vore
Senge for a t kunne aabne P akken og se paa F ordæ rvelsen
uden m ine K am m eraters N æ rvæ relse. Jeg aabnede den
haabløse Pakke, fo rb ered t paa det væ rste, m en — hvor
blev jeg pludselig glæ delig overrasket, for P akkens In d ­
hold v ar ikke fo rd æ rv et Kød, m en et dejligt, godt gam m elt,
k ry d re t S tykke Ost, der rig tig t kunde k ildre G anen og
skæ rpe A ppetitten. — Je g fik h u rtig t m in K niv frem , skar
et Stykke B rød af, lagde et o rdentligt Lag Ost paa og nød
M aaltidet m ed sto rt Velbehag. Ih, h vor det smagte! —
Jeg b e n y tte r Lejligheden, til at sende K am m eraterne
fra dengang en Hilsen. Da vi blev indkaldt, v a r vi om ­
k rin g 45— 46 A ar gamle, saa der e r nok ty n d et en Del ud
i vore R æ kker.
P e te r
Rise.
Til Frokost hos Regimentsstaben
D et var om M orgenen den 25. Ju li 1918 ved M arnefloden. Den unge, am erikanske G eneral M arshall havde den
18. Ju li aabnet M odoffensiven og b rød igennem . Vi blev
angrebet af A m erikanerne. V or K om pagnifører blev saa-
64
r e t i Hovedet. H avde h an h a ft S taalhjelm en paa, v a r det
ikke sket. H an havde e t m eget sto rt B lodtab og kravlede
ru n d t foran D æ kningen. H an kald te paa S an itetem e, m en
der v ar ingen i N æ rheden. Je g løb da sam m en m ed en
K am m erat frem og fo rb an d t ham m ed alle vore F orbinds­
pakker. A m erikanerne kunde let se os, m en d er blev ikke
sk u d t e fte r os. Vi slæ bte ham saa om bag en Høj og vilde
hvile lidt, m en han insisterede paa a t blive slæ bt til den
n æ rm este Forbindingsplads. P aa vor Vej kom vi forbi et
K økken, der tilh ø rte en A rtilleriafdeling. H er fik vi noget
Rom, som vi gav ham a t drikke. N aturligvis fyldte vi ogsaa vore F eltflasker. K om pagniføreren ku n d e n u gaa alene
m ellem os, og vi kom om sider hen til Forbindingspladsen.
H er laa ogsaa R egim entsstaben. D en havde S tade i en
K lippehule. U denfor stod der e t P a r veldæ kkede Borde,
v ed hvilke O fficererne havde spist. D er v a r ogsaa godt
m ed F lask er paa B ordet. D er fa ld t ju st en bræ ndende,
fje n d tlig F ly v e r ned, saa der v a r L ejlighed til en ek stra
„ S k a a l11. Da O fficererne saa os m ed K om pagniføreren
h a a rd t saaret, blev der stra k s sto r O pstandelse. H an kom
strak s in d til B ehandling. Vi s a tte os u d en fo r og saa Tiden
an. Da h a n v ar blev et forbundet, kom h a n ud til os. H an
havde sp u rg t R egim entskom m andøren, om jeg ikke m aatte
rejse tilbage m ed hans Tog; m en da jeg v a r M .-G .-Skytte,
v a r det blev et afslaaet. Vi fik saa h v e r 5 M ark. H an øn­
skede os H eld og L ykke og spurgte, om vi ik k e havde faaet
noget a t spise. D et havde vi jo ikke, m en h an skulde nu
nok sørge for det. Vi v en ted e e t stø rre Festm aaltid. L idt
e fte r kom d er en T je n er m ed e t ty k t S ty k k e B rød m ed en
K la t M arm elade paa, og V and kunde vi h e n te bag ved
H uset. Vi blev ikke saa lid t skuffet, m en det v a r jo ikke
fø rste Gang. M edens vi sad der, v a r der en O fficer, der
stillede M andskab op. H an kom hen til os og sagde, a t vi
ogsaa skulde træ d e an. P a a P ladsen stod der fire K asser
m ed A m m unition sam t en B æ reg jo rd til hver. Vi skulde
b æ re A m m unitionen u d til F ronten. De andre, som han
65
havde stillet op, v a r D esertører, som F e ltg en d arm ern e
havde nappet. T il S tra f skulde de b æ re A m m unition frem .
Vi p rotesterede n atu rlig v is og spurgte, om h a n vidste, at
vi havde slæ bt vor K om pagnifører h a a rd t sa a re t til F o r­
bindingspladsen. Da h an h ø rte det, slap v i fo r a t b æ re
P atro n ern e, m en vi skulde dog m ed i Optoget. H an selv gik
bag os m ed P istolen i H aanden. Vi kunde ikke rig tig fo rstaa, at det skulde væ re nødvendigt a t føre os u d til S til­
lingen igen paa denne M aade. Vi ta lte ofte b ag efter om
den Frokost hos R egim entsstaben, som vi blev sn y d t for.
M athias BrocLersen,
B edsted Lø.
Et nytaarsmiiide
Ved at gennem blade nogle gam le n o titser fra en re js e
i R usland og Sibirien i 1926, stø d er jeg p a a e t lille billede,
forestillende en kæ m pehøj m ed en cem entm indesten.
B illedet m inder m ig om aarssk iftet fo r 35 a a r siden.
Jeg v a r allerede paa tre d ie aar i ru ssisk fangenskab og
havde h e r oplevet forskellige statsom væ ltninger. F ø rst v a r
tsarreg im et blev et afløst af K erenskiregeringen, som k o rt
e fter blev fo rd rev et af „B olshevikkerne“, L enin og T rotzkis parti, hvis røde h æ re i løbet af forbavsende k o rt tid tog
m agten baade i det europæ iske og asiatiske Rusland. Tog
m agten! Ja i aarevis rasede b orgerkrigen ru n d t om kring i
det m æ gtige rige og den førtes m ed en voldsom hed, der sav­
n e r sin lige.
Da bolshevikkerne slu tted e fre d m ed eller i h v e rt fald
standsede kam pen m ed T yskland, fo rlangte de czekkiske
form ationer, som havde k æ m p et m od cen tralm ag tern e paa
ru ssisk side a t kom m e til v estfro n ten , fo r d er a t k æ m p e
videre. D et v a r een af disse tra n sp o rte r, som, om end sik­
k e rt k u n indirekte, b lev aarsag til den n æ ste om væ ltning i
Sibirien.
66
B olshevikregeringen fo rlangte af czekkerne, a t de skul­
le lade sig afvæ bne, da de jo fik vaaben, n a a r de kom til
vestfronten. Om nogen a f dem e r fald e t for denne lim ­
pind, ved jeg ikke, i h v e rt fald h a r arrestatio n v æ re t den
n æ ste følge.
Da en saadan tra n sp o rt en som m erdag 1917 næ rm ede
sig Omsk, tog selve politikom m issæ ren, p o p u læ rt k ald et
„slagteren" — m an k an tæ n k e sig hvorfor, i e t tog fy ld t
m ed røde g a rd iste r dem i m øde. De to p a rte r m ødtes om ­
tre n t 100 km vest fo r Omsk. M en czekkerne, som jo var
k rigsvante soldater, havde g rav et sig ned, og ikke m ange
af de „røde" kom u d af vaggonerne, in d en de blev e t offer
for de czekkiske kugler, reste n retirered e.
S am tidig m ed, a t czekkerne saaledes aabenlyst satte
sig til m odvæ rge m od den røde regering, re jste kosakkkerne sig og fik h jæ lp af andre „antibolshevikker". N u skal
det siges, a t i vide kredse b eg y n d te m odviljen og m odstan­
den m od den siddende reg erin g først, n a a r den b eg yndte a t
udskrive folk og skatter. I løbet af k o rt tid v a r V estsibirien
i de „h v id e“s hæ nder, og d e r blev u d ra a b t e n regering
m ed adm iral K oltchack som leder. S n a rt v a r hele Sibirien
i de hvides h æ n d er, m aaske m ed undtagelse af sm aa en­
k lav e r i Ø stsibirien, hvor S e m e n o ff førte et ræ dselsregi­
m ente ganske fo r egen regning.
K oltchacks regering støttede sig i det væ sentlige paa
de czekkiske sty rk e r, in d til disse svigtede og d e t hele b rød
sam m en u n d e r den røde storm flod i slutningen af 1919.
D et politiske politi, „kontrarev o lu tio n arsk i otdjel" v a r
i det væ sentlige led e t af letter, og de k u n n e ikke læ re m e­
get af d et n u v æ re n d e politiske politi. Je g v a r in d e i Om sk
k o rt før jul. M en det v a r ikke hyggeligt, af og til skyde­
rie r og saa — den kolde krig. D et sv irred e m ed ry g te r om
a rre sta tio n e r og undersøgelser, og m eget skulle der ikke
til, fø r po litiet slog ned, saa jeg søgte u d p a a la n d e t igen.
N y taarsaften eller re tte re n a t gik det løs. B evæ bnede
p o litisty rk e r gik ru n d t i b y e n og g jo rd e h o ld t h e r og der
67
og hentede en eller flere „k o n trarevolutionæ re" u d af sen­
gen. I n attø j, u d e n støvler o.s.v. blev de slæ b t m ed fra det
ene sted til det andet. D a m an havde sam let ca. 200, blev
de fø rt over den frosne Istyschflod,og paa Kolom czinosiden
blev de drevet sam m en i en flok og — hugget ned, ikke
skudt.
Ligene blev liggende, og i de n æ ste n æ tte r af venner
sam let sam m en i en hob og b e g ra v e t u n d e r en jordhøj,
som det m aa h av e k o stet u h y re arb ejd e a t faa k a ste t sam ­
m en. S enere h a r bolshevikkem e, da de kom til
m agten, paa toppen af denne høj som n æ v n t re js t e t m in­
desm æ rke over — saavidt jeg h u sk er — 198 m a rty re r for
folkets sag.
A k ja, af den slags m in d esm æ rk er ku n n e d e r ru n d t om ­
k rin g i R usland rejses m ange: M a rty re r fo r folkets sag, i
kam pen m od — ja, s n a rt en hvid, sn a rt en rød regering.
A. P. M øller,
G raasten.
Hvor er S t a d e n ?
U nder V erdenskrigen 1914— 18 blev jeg, som ikke h av ­
de v æ re t Soldat i F redstid, in d k ald t til U ddannelse ved
G arde-F yseler R egim entets F o rstæ rkningsbataillon i B er­
lin.
M egen P lads v a r d er ju st ikke lev n et os. En stor Sal
m ed nogle B orde og S kam ler og saa nogle M adrasser sam t
e t P a r U ldtæ pper; d et v a r alt.
E fte r at jeg havde v æ re t inde e t sty k k e Tid, v e n d te vi
en Dag ved M iddagstid tr æ tte og udasede h jem til K aser­
nen. D a vi havde spist til M iddag, fik vi Lov a t læ gge os
paa vore S traam ad rasser og tage en v e lfo rtjen t lille Lur.
V or U nderofficer k ald te det „allgem eine B ettru h e"! Jeg
laa nok saa dejligt og v a r lige ved a t falde i Søvn, da p lud­
selig en eller anden ra a b te noget nede ved Salens Indgang.
68
— Sindergat! — eller saadan noget; m en naturligvis
rag e r det ikke mig. Je g v e n d te m ig om paa den anden Si­
de. M anden gentog sit Raab.
— Sondergart! — Søndergart! — Wo steck t der K erl?
N u blev jeg dog lu tte r Ø ren. — S ø n d erg art — Søndergaard? — H er e r han! Je g kom i en F a r t paa Benene. —•
D et e r vor K om pagniskriver, saa jeg nu. H an holdt en el­
ler anden Lap P a p ir i H aanden.
— N aa endelig! — F y seler Søndergart, siger han, De
m aa stra k s indfinde D em paa Skrivestuen; det e r nok no­
get m ed en O rlovsansøgning. D et v a r det ogsaa; jeg fik
nem lig O rlov i fjo rte n Dage.
C hristian Søndergaard,
V esterbæ k, Roager.
Paa vej mod Marnefloden
D et v a r vel om kring 1. sept. 1914. Vi v a r n å e t til M arne og m åtte s n a rt erkende, a t det ikke skulle blive en så
let sp ad seretu r til P aris, som vi havde tæ n k t os. Vi m åtte
gå i stilling for a t yde m odstand m od de fre m ry k k en d e
fjender.
Je g oplevede h e r noget, som jeg aldrig glem m er. Vi
stod en dag og m anglede kød. P å en m a rk i n æ rh ed en af
os gik en flok k re a tu re r. Vi blev h u rtig t enige om a t re ­
kv irere e t af dem. Vi skød d et allerbedste d y r i flo k k en.
D et viste sig, a t det v a r en kvie m ed kalv, m en nu v ar det
jo for sent. Vi forsynede os m ed d et af dyret, vi ku n n e
bruge. D a vi så v ille forlade m arken, kom en gam m el bon­
de h en til os og bad om tilladelse til a t tage det tilovers­
blevne affald af d en kvie, som vi ty v ek n æ g te havde r a ­
n et fra ham,.
Ja, så gem en k u n n e m an opføre sig i krigen.
P eter W olter, V arnæ s.
69
Paa Operationsbord©!
D et v a r i 1916. Je g laa paa et L azaret i S trassborg og
v a r ju st an b rag t paa O perationsbordet. O perationen skulde
tage sin Begyndelse. Professoren og fire assisterende L æ ­
ger stod p arate, ifø rt deres hvide K itler. In stru m e n tern e
v a r lag t frem , S ygeplejersken v a r ved a t læ gge sidste
H aand paa Forberedelserne. P a a een G ang spurgte en af
L æ gerne m ig om, hv ad fo r e n L andsm and jeg var. Jeg
fo rta lte ham det, hvorpaa h a n sagde: „Føler De D em som
T ysker eller som D an sk er?“. M en inden jeg fik Tid til at
sam le m ig til e t Svar, form ede h an det selv. H an sagde
nem lig: „Naa! In te t S v ar e r jo ogsaa et S v ar!“. — Og det
havde han jo R et i. — H envendt til Sygeplejersken sagde
h an kort: „Saa k an vi begynde!" Og saa fik jeg M asken
over A nsigtet.
Hans J. N ielsen,
Je n n in g - Ballum .
Da han tog Udgangsbilletten
En D .S.K .er fortæ ller:
Se, han, H olger H elgesen, — ja, I k e n d e r ham jo godt,
— h an kom en Dag sidst paa Som m eren i 1918 travende
hen ad Vejen, der førte n ed m od den lille S tationsby A rnum , der ligger ikke r e t lan g t fra den gam le G rænse.
H olger H elgesen v a r en ung M and om kring de tyve
eller saa; m en trods sine unge A ar havde han dog allerede
oplevet en hel Del. H an h ø rte til en af de A argange, der
blev ind k ald t u n d e r K rigen, fik en re t k o rt U ddannelse og
d e re fte r sendt u d i S k y tteg rav en e fo r at udfylde de store
H uller i R æ kkerne. H olger H elgesen havde allerede v æ re t
m ed i m ere end tre A a r og — som allered e .sagt — oplevet
ikke saa lidt. Een tin g havde han bl. a. e rfaret, a t K rig var
noget frygteligt. D et v a r en snavs og u ap p etitlig Sag at
70
d ræ b e sin Næste. H an havde faaet B aand og U dm æ rkelse.
H an v a r endda blev et fo rfrem m et til B efalingsm and, til
S e rg e n t i den ty sk e H æ r; m en alligevel — n u ville h a n
ik k e væ re m ed m ere. H an ville bort, over G rænsen! H an
v a r kom m et h jem paa en k o rt R ekreationsorlov, og nu
sk u lle det altsaa væ re.
N u kom h a n da v an d ren d e h e r og n æ rm ede sig B yens
K orsvej. M en hov, hv ad v a r dog det d erh en n e ved Kroen?
— H an studsede lidt. —• D er blinkede V aaben derhenne.
N ed m ed ham l lød en livlig S n ak k en og saa en k o rt
K om m ando. — Naa, ik k e a n d e t. . . . H olger forstod nu, a t
d e t v a r en U nderofficer, der v a r ved at inddele sin Trop
til den sæ dvanlige V agttjeneste. H an følte sig betydelig
le tte t og gik roligt n ed m od K roen. H olger vilde h elst v æ ­
re gaaet u b e m æ rk e t forbi den og U nderofficeren og hans
T rop. M en nej; U nderofficeren saa, a t det v a r en foresat,
oven i K øbet m ed B aand i K naphullet, og derfor raab te
h a n : „Giv A gt og — p ræ sen ter!" H olger kastede e t fly g ­
tig t Blik paa de skæ ggede L andstorm sm æ nd, hilste non­
ch alan t m ed et P a r F ingre til K ask etten og gik ro lig t vide­
re. H an lo ved sig selv.
A nkom m en til K orsvejen bøjede h a n af og fulgte nu
V ejen, der fø rte vestover m od den n æ ste By, til Spandet.
F ø r H olger H elgesen dog v a r n a a et forbi de sidste Huse
i B yens U dkant, blev h an igen sv æ rt overrasket, for her
m ødte h an selve Lovens strenge H aandhæ ver, en G en­
darm til Hest. Den nedgaaende Sols sidste S tra a le r blin ­
k e d e i V agtm esterens blanke K napper og i hans høje,
m essingbeslaaede Pikkelhue. D en sam m e Sol belyste dog
ogsaa H olgers D istinktioner og K naphulsbaand, som V agt­
m e ste re n ikke kunde u n dgaa a t læ gge M æ rke til.
„Ah, en K ollega", tæ n k te V agtm esteren og hilste m ed
e t Nik og et smil, idet h an passerede.
„Ha", tæ n k te H olger og m orede sig. — „Den gode V agt­
m e ste r skulde b a re vide — !“ Men, G ud ske Lov, n u v ar
h a n da forbi, og V ejen laa aaben.
71
r - ' v
H olger H elgesen havde e rfaret, a t der i S pandet ogsaa
fandtes e t K om pagni LandStorm sm æ nd, som laa i K v a rte r
i B yens Forsam lingshus sam t i en B arakbygning.
H vad Soldaterne angik, havde det vist sig, a t dem
kunde Holger nok klare; m en v æ rre vilde d et blive, hvis
h an tilfæ ldigvis skulde løbe paa en eller anden Officer.
H olger tog en h astig B eslutning. H an v a r n a a et forbi H u­
sene oppe paa Fokager, gik ad en M arksti til v en stre og
b efan d t sig s n a rt oppe i e t ly n g - og k ratb ev o k set H øjde­
drag, hv o rfra han havde en god U dsigt n ed over G ræ nse­
egnen. H eroppe i dette øde og fra N atu ren s H aand u b e rø rte
L andskab kunde H olger H elgesen føle sig ganske tryg.
Ikke en S jæ l fan d t paa a t gaa herop, u n d tag en da for a t
jage Høns og H a re r i Jag ttid en , og om V interen, n a a r m an
e fte rstræ b te M ikkel Ræv. D agen gik paa H æ ld. F ra sit
høje Stade kunde H olger høre flere Sognes K irk ek lo k k er
ringe Solen ned. H an blev n æ sten h e lt vem odig ved det.
Læ nge, læ nge v a r det, siden h an sidst havde h ø rt K lok­
k e rn e ringe. Ja, H am havde h an n æ ste n glem t. H an bad
n u en stille og inderlig Bøn til Ham, der havde skæ nket
ham L ivet og raadede for a lt paa denne syndige Jord.
H olger H elgesen havde re jst sig op fra den liggende
Stilling. H an saa ned ad sig, og — saa flæ ngede han U ni­
form en af sig og slæ ngte den ned i Lyngen. D er stod h a n
n u ifø rt et alm indeligt S æ t Tøj, som h a n havde b a a re t u n ­
der den feltg raa U niform . D et v a r nu ved a t blive m ørkt.
H olger sneg sig ud fra Heden. H an fu lg te et k ratb ev o k ­
set Dige, hoppede let til Bens over en Vej og gik sn a rt godt
sk ju lt ned i e t m ed P il og an d et bevokset K æ rdrag. V idere
gik d e t h e n over et E ngdrag Syd fo r S pandet K ro. H er v a r
d er ogsaa en lille Lund, som h a n for en k o rt S tund søgte
ind i, m en h an m aatte videre. E t lille S tykke endnu, og saa
vilde h an v æ re i Sikkerhed inde i F je rsted Skov. H an hop­
pede over en G røft og ind paa en M ark og . . . .
„Halt! Halt! — W er da — eller vi skyder!"
H olgers Blod v a r ved at stivne, m en — saa tog h a n sig
72
m ed en K raftan stren g else sam m en og sprang ned i G røf­
ten for a t finde et Skjul. H eldigvis ku n d e S o ld atern e paa
G rund af det tiltag en d e M ørke ikke se ham,. Da de havde
gaaet og snuset lid t ru n d t og endda et P a r G ange v æ re t i
um iddelbar N æ rhed af ham , forsvandt M ændene igen. —
Gud ske Lov, tæ n k te H olger og aandede le tte t op. L idt ef­
te r v a r h a n paa Vej igen og befan d t sig sn a rt i S kjul i
F jersted Skov.
M en h a n m aa tte videre.
H an fan d t frem til Jernbanesporet, som h a n fulgte,
indtil h a n naaede frem til U dkanten af Skoven. V idere
gik det ind over M arker og gennem Hedeegne.
P ludselig opdagede h a n V agtkæ den fo ran G ræ nseskel­
let. H er stod een Mand, og lid t læ n g ere b o rte stod en an­
den M and. Ikke andet, tæ n k te H olger og benyttede, m e­
dens de to M æ nd v a r søgt sam m en for a t faa en lille Slud­
der, L ejligheden til a t sm u tte over. — Saa stod h a n da en­
delig paa dansk Jord, en fri M and, og h vor v a r d e t dog
h erlig t at føle sig fri . . . .
H. Z.
Paa lik@|ii@sceriii|
10. S eptem ber 1914. E fte r e t P a r Dages og N æ tters
K am pe er vi n u u n d e r vor F rem ry k n in g mod K analkysten
n aaet frem til den lille belgiske B y Zeebriigge. I G aar blev
den endelig indtaget. B elgiere og Englæ ndere, der sad her,
blev saa h a a rd t træ n g te af os, at de slu ttelig overlod os
B yen og fo rtra k ud til K ysten for ikke a t falde i F an g en ­
skab. Og n u ligger vi d a her, d. v. s. et P a r B atailloner fra
3. M atros-R egim ent. Vi h a r g jo rt os det m ageligt i Byens
Huse, h voraf en Del n u k u n e r bræ n d en d e R uiner; m en
hvad rag e r d e t os. — S aadan er vel K rigen, og det v a r jo
kun disse Belgiere, d et v a r gaaet ud over. Jo, h er er det
godt a t v æ re — et rig tig t frit Liv! —
O verm ath W eber sta a r i Døren. „Hør," siger han til
mig, „du og K arl M ohr m aa gøre je r fæ rdige. Om. ti Mi­
n u tte r træ ffes vi h e r u d en fo r paa T orvet. V i skal frem
paa O pklaringspatrulje, fo rstaa r d u .“ — „Hvad, du m ener
da ikke ham K arl M ohr, d e r e r k r ig s f r iv illig ...........“ —
„Netop - ham . D e tte h e r,“ m en er W eber, „m aa lige væ re
noget fo r h am .“ — Saa m ødes vi da k o rt e fte r d eru d e paa
Byens Torv. W eber er endnu ikke -ankommet. K a rl og jeg
s ta a r rig tig og n y d e r d e t dejlige Som m ervejr. Solen v a r­
m er i Dag noget saa dejligt. L u ften e r ellers r e t s tæ rk og
diset. H ist og h e r stig e r der endnu srnaa R øgskyer op fra
de sodede H ustom ter. D erinde i H uset bag os larm er
K am m eraterne. — „Dagen er vor egen, og N a tte n med,
hej . . . . ! “ E t P a r M and i S k jo rte æ rm e r svinger Skovlene.
De er ved a t fy ld e et P a r H uller, som skyldes Eksplosio­
n e rn e fra et P a r G ranater. R am lende og skram lende kom ­
m er et B a tte ri F e lta rtille ri dragende gennem Gaden. Op­
pe paa T orvet gøres d e r Holdt.
„N aa“, siger W eber, d er n u d u k k er op, ud en at v i h a r
b em æ rk et ham , „er I saa fæ rdige? Saa lad os b a re kom m e
af Sted, for V ejen, den e r lang. Dog nej, jeg glem te, at vi
skulde væ re fire M and, saa vi m aa have fa t i een M and til.
H vem synes I, det skal væ re?" — „K an v i ikke fa a H er­
m ann S tru n g e m ed ,“ siger K a rl M ohr h e lt spagt. K arl kan
ikke rigtig fo rstaa den ellers saa skrappe Korporals- „blø­
de" T onefald i Dag. — „Hm, hvem synes I? “ (Det skulde
h av e v æ re t fo r k u n en U ge siden derh jem m e paa K aserne­
pladsen). — Saa kom m er H erm an n S tru n g e luntende. —
H vorfor forhaste sig? D et vilde da væ re m ere end dum t!
H erm an n er en af de gamle. H an e r snu og forsigtig.
Da H erm ann S tru n g e er blevet in fo rm eret om den Op­
gave, d er h er e r overdraget os, siger M athen endelig: „E r I
fæ rdige? — Saa g aar vi!“
H ist og h e r m aa vi k ry b e frem over Sten, k n u ste B jæ l­
k e r og B ræ d d er fra H usene, der lig K o rth u se ligger k n u ­
ste eller v æ ltet ud over Gaden. E n U rm ag erb u tik m aa der
have v æ re t her. M ed vore tunge søm beslaaede S tøvler m a ­
ser vi os frem gennem hele H erligheden. Glas og fine H jul
74
m ases og splintres. D et er b a re a t bøje sig ned, saa kunde
m an h av e d e t fineste Ur. — M en hvad skal m an m ed det?
Je g lad e r d e t ligge. A nkom m et til Byens U dkant m odtages
v i strak s m ed det kendte: P it-pitsch-ping! — Vel h a r F je n ­
d en fo rlad t Byen, m en h a n e r dog ikke læ n g ere borte, end
a t hans K u g ler k a n naa h ern ed til Byen. Vejen, vi skal føl­
ge, ligger u n d e r en stadig B eskydning fra E nglæ nderne.
A t tje n e som Skydeskive fo r dem a g te r vi dog ikke;
„m en," siger H erm an n S trunge, „hvad m ener du, W eber,
om vi ben y tted e G røften ved Siden af V ejen fo r a t naa
fre m til et Sted, h v o r vi k a n gaa lid t m ere ug en erte fra
de F yres Side!" — „Ja," m en er W eber, „det k a n du have
R et i, Strunge, lad os b a re forsøge a t sk ju le os fo r Tommy,
saa godt v i kan." Og saa k ry b e r v i d a af Sted i B unden af
den ikke re t dybe Grøft. — M en h v o r er det b rydsom t at
n a a frem ad paa denne M aade. Puha! H vor jeg sveder, og
saa denne try k k e n d e V arm e..........D etteh er er absolut in ­
gen Spøg. En G ang e r der en Kugle, d er e r r e t næ svis; jeg
h ø re r d en fløjte, og — p ift — h v irv le r den lille næ svise
T ingest en Støvsky op. •—■Je g fa a r det hele i H ovedet, hel­
digvis dog ikke K uglen. — Jo vist saa; vel havde d e t til
T ider v æ re t r e t ubehageligt paa den k æ re gam le „Konigsberg," m en d e tte h e r tegnede til a t blive lan g t v æ rre.
Solen e r allerede e t godt S ty k k e frem m e paa sin dag­
lige Runde, dens S tra a le r sitre r og flim re r i det lyse Sand,
saa d e t form eligt skæ'rer i Øjnene.
Vi ligger stille et Ø jeblik fo r a t sam le Pusten.
„Uha!" siger K arl M ohr og tø rre r Sveden b o rt m ed B lu­
seæ rm et, „du, d en er vel nok „ham ber", hvad?" . . . .
„Ja, ja, det h a r d u skam R et i, K arl, m en alligevel,"
m ener W eber, „vi k a n jo ikke klage, a lt e r jo h id til gaaet
godt; m en," siger h a n lid t e fte r og tag e r im ens e t P a r or­
dentlige D rag af den korte, sorte og altid su re Pibe, „se
saa, K am m erater, n u k a n d e t v æ re godt fo r denne Gang,
vi m aa videre." —
P ludselig sk ifter L andskabet b ra t K arakter. Vi er n aaet
frem til en D alsæ nkning. Som et Sølvbaand snor et lille
75
Vandløb sig fre m m od d et n æ re Hav. V andløbets B red d er
er k læ d t m ed et dejligt, g rø n t G ræ stæ ppe. Bebyggelse fin ­
des d e r ikke her. E t P a r af vore M arin einfanteri-B ataillon e r h a r allerede slaaet L e jr h e r i den n e re t idylliske Oase.
Jo, h e r m aa det væ re godt a t v æ re — !
K am m eraterne dernede ligger og gasser sig og n y d e r
den k o rte Frihed, fø r de skal paa den igen. U nder de re t
høje og om fangsrige H yldebuske sta a r de forskellige K øre­
tø je r godt i Skjul. L y stig t p u lser Røgen op fra F eltkøk­
kenets høje Skorsten. M aaske sta a r den paa Æ rte r d e r­
nede! . . . . Ogsaa vi sta a r sn a rt nede i D alen. Ad B roen
n a a r vi over paa den m odsatte Side af Dalen. K arl M ohr
ligger bøjet ned over d e n sagte rislende S trøm og b æ ller
som en H und V and i sig. „ Ja ,“ siger W eber, „nu k an I fo­
reløbig slaa je r ned her. Je g skal afvente n æ rm ere Be­
sked." H an gaar sin Vej. Vi slanger os i G ræ sset ved In ­
fanteristerne. S nakken gaar, m ens vi faar os en lille Smøg.
— Tobak e r godt — ! „Hør, hvad h a r I M atroser egentlig
at gøre her?" m en er en af In fan teristern e. — Men, hvad
ra g e r det egentlig ham ? — „A ner d e t ikke, k æ re V en," b e­
m æ rk er H erm ann S tru n g e tø rt. „Ja, ja," m en er en anden,
„m an h a r vel Lov a t spørge."
„U nder de skyggefulde L in d e træ e r her, h vor m an H vi­
len k a n finde . . . . “, cite re r K a rl M ohr, m edens h a n ligger
og stræ k k e r sig dovent i det bløde Græs. — Aa, jo, den
F yr, h a n e r jo saa ung og h a r vel endnu S kolenykkerne
siddende i H ovedet. — „Strunge, Steffens og M ohr!" er
d e r pludselig en, d er kalder. Jeg vender m ig om paa Siden
og fa a r Ø je paa vor M ath. W eber sta a r allerede oppe paa
V ejdæ m ningen. H an k a ld e r igen. —- „Kom!" — „Aah, W e­
ber, det er da for P okker ikke din M ening," g ry n te r H er­
m ann S trunge re t utilfreds. — H er hav d e vi d et netop saa
r a r t . . . . D et n y tte r n u alligevel ikke. — „Kom nu, vi h a r
en lang Vej fo r os," ra a b e r M athen deroppe re t u taalm odigt.
„Ja, saa m aa det jo væ re, saa Farvel, K am m erater."
Vi slæ nger Sæ kkene paa Puklen, grib er vore G evæ rer og
76
s ta v re r sn a rt e fte r af S ted h e rfra i H æ lene paa vor kæ re og
om sorgsfulde M ath. Vi b efinder os sn a rt igen oppe i H øj­
lan d et og m aa stra k s igen søge D æ kning i B unden af den
sandede Landevejsgrøft. A lt ty d e r paa, a t G aarsdagens
K am pe h e r h a r v æ re t r e t haarde.
E nglæ nderne m aa have h a ft lid t tra v lt m ed a t kom m e
b o rt herfra. A lt ligger h e n k a ste t her, V aaben og U d ru st­
ning af en h v er A rt. E t Sted passerer v i forbi en v æ ltet
Vogn. D et ene H jul e r knust. Vognens Indhold af G ra n a te r
e r trille t ud og ligger n u i S a n d e t og ser nok saa uskyldige
ud. H ist og h e r ligger der d ræ b te paa V ejen eller slæ ngt
ned i G røften. Lig af S k o tter m ed b a re K næ , F ranskm æ nd
m ed rø d e B ukser og K olonitropper, Turkos, Spanier. Vi
er n a a et frem til R esterne af en lille G aard. Ud mod V ejen
s ta a r et P a r høje Popler, bagved ligger det, d er endnu i
G aar v a r e t H jem , i R uiner, en G rushob. E n større H ave
m ed F ru g ttræ e r findes ogsaa. Da vi er i S kjul for E nglæ n­
dernes aarvaagne Blikke, fin d e r W eber d e t passende at
hvile ud et Øjeblik. Vi tilla d e r os d en F rih ed a t opholde os
h e r som ubudne G æ ster.
„ Ja ,“ siger W eber m ed en vis L unhed i Stem m en, „saa
v æ r da velkom m en i dette — hm •— m it ringe H jem ," hvor­
e fte r h a n sæ tte r sig n ed paa H usets T æ rskel og sn a rt er
optaget af a t grave noget spiseligt frem fra Brødposens
D y b .------Je g sta a r paa A fstand og b e tra g te r ham . — Aah, havde
jeg b are h a ft m it F oto g rafiap p arat her. H vilket p rag tfu ld t
Billede ku n d e jeg have tag e t af d e tte P arti, navnlig den
gode M ath W eber, siddende der i R uinens dørløse, buede
Indgang. —• K arl M ohr fo retag er allerede en n æ rm ere og
m ere g rundig U ndersøgelse af R uinerne; m aaske kunde
d e r findes noget m ere interessant, m aaske . . . . n u h a r jeg
det — noget drikkeligt! Je g vidste, a t d en gode K a rl h av ­
de, hvad m an k ald er en „fin" Næse. — 01 k a n v æ re godt
nok, m en Vin! . . . . Ja, Tak, m in V en . . . . Je g gør m ig et
Æ rin d e h e n til den bagved liggende Have. — Nej, se dog
bare, sikke dejlige Æ b ler der i T ræ et, og hvor er de rød­
kindede a t se til. M on de er modne? — De sidder højt, m en
et k raftig t Spark, og der høres en re t ubehagelig H vislen
gennem T ræ ernes Toppe. — E t S park igen, og jeg fa a r
tra v lt m ed at sam le op, m ere end nok til m ig selv og m ine
K am m erater med.
„Steffens, S teffens,11 h ø rer jeg W eber kalde.
„Ja, hvad er d e r? “ sv arer jeg, „kom hellere herhen,
saa skal I se, hvad jeg h a r fu n d e t.“
Og d e r dukker W eber og S tru n g e op om kring H jørnet.
„Næ, du, h a r du fundet Æ bler, “ siger H erm ann re t
overrasket. Vi fy ld er vore Brødposer, og da disse ikke kan
tage flere, stopper v i endnu en Del op u n d e r Blusen, saa
vi næ sten ikke orker a t bevæ ge os; m en — en K ugle sm æ l­
d er m od M uren, fo ra n d rer sin B ane og fo rtsæ tte r som en
a rrig og on d artet Bi.
„Bedst, vi forsvinder herfra, før der kom m er flere af
den Slags, “ siger W eber og slaar ud m ed H aanden.
L idt efter sta a r vi igen ude paa den tom m e G aardsplads. Vi sta a r og gnasker Æ b ler i os, m edens vi v e n te r
taalm odigt paa vo r lille frivillige. H an e r jo n æ rm est k u n
en D reng. M an føler det ligefrem som en P lig t a t tage sig
lid t af K næ gten. — D er d u k k e r h a n nu op, sm ygende sig
op gennem et lille V indue, der vel giver L ys til Ejendom ­
m ens K æ lder.
„Men, du gode, h v o rd an er d e t dog, du ser ud !“ raa b e r
W eber.
„Ser ud? — H vad gør det. ■
—• Nej, n u skal I se!“ K a rl
h o ld er glæ destraalende en Flaske frem i sin h ø jre H aand.
F lasken e r snavset og ser re t u appetitlig ud, ogsaa E tik et­
ten, som er paaklæ bet Flasken, e r delvis ødelagt af Fugt.
„Ja, jeg tø r n æ ste n bande paa, a t det e r en Flaske af
de æ ldre A argange, jeg h e r h a r fu n d e t,11 siger K arl, h e lt
sikker i sin Sag. „Men, saa er d e t bare, hvem af je r k an
laane m ig en P ro p træ k k e r? u Jeg ræ k k e r ham b eredvilligt
m in K niv, der er forsynet m ed den nødvendige Tingest.
Svup! ■
—■og saa røg P ro p p en af Flasken. Aa — en hel F la ­
ske Vin! Vi sta a r tavse og ser til, m edens K arl sta a r og li­
78
gesom k æ le r lidt fo r Flaskens Indhold. H an snuser til den,
sæ tte r saa F lasken for M unden og tager sig en ordentlig
S lurk . . . . m en, h a n sp y tte r det lige saa h u rtig t ud igen.
— „Aa, — fy, føj fo r Pokker! — Sikke noget Møg!“ K arl
hvæ ser og s p ru tte r som nogen V ildkat og holder sig fo r
Maven. — „Aa, m ine Tarm e, m in M ave!11 b rø ler h an i R a­
seri.
„Naa, siger H erm ann Strunge, „jeg m ente, du sagde,
det v a r V in?11
„Aa, javel, Vin, m en fo rsta a r I, su r Ribsvin. Aa, den
forbandede K æ lling, der h a r lav et den!11 I sit R aseri slyn­
ger K arl M ohr F lasken m ed dens sure Indhold hen i S ten ­
brokkerne, hvor den knuses i tusind S tykker.
Vi k an ikke lade v æ re m ed at le af vor ellers saa ra p ­
m undede K am m erat. Nu v a r h an kanske k u re re t fo r sin
Paastaaeiighed. — „M en — kom nu, vi m aa videre!11 D et
er W eber, der m an e r til O pbrud. H an e r allerede u n d e r­
vejs, og vi an d re følger bag efter i G røften. Med Roen la ­
der det n u ogsaa til a t v æ re forbi. D et d rø n e r fæ lt fra H a­
vet, hvor E nglæ nderne h a r en Del af F laad en liggende.
B rum m ende gaar G ra n a te rn e gennem L u ften og eksplo­
derer langt bagude. — D et e r nogle re t uhyggelige K ra ­
bater, disse „engelske B ro k k er11!
W eber h a r re js t sig op i siddende S tilling og ser et Ø je­
blik bagud.
„Aa, ja ,11 sukker han, „Gud n aad e vore arm e K am m e­
rate r, som det n u gaar u d o v er11. —
S n a rt k ry b e r vi dog videre. „G ad egentlig gerne vide,
hvor lan g t den gode W eber vil føre os, for der k an ikke
væ re langt over til E n g læ n d ern e.11 K littern e ser jeg tyde­
ligt ligge fo ran os. D e er, saa v id t jeg k a n se, tem m elig
stejle og h a r en sparsom B eklæ dning af M arehalm og an ­
det h a a rd fø r Græs. H ist og h e r fanges Ø jet af en P le t m ed
gulligt Sand. —■V elsagtens Steder, h v o r de engelske Sol­
d a te r h a r g rav et sig ned. B agfra høres n u en anden Lyd.
Tysk A rtille ri b lan d er sig i K am pen. M an søger a t b o rt­
jage de fjendtlige Skibe derude paa H avet. Et andet af
79
vore B a tte rie r sender G ra n a te r m od E nglæ ndernes sidste
S tillin g er i Land. H vor Sandet danser derovre! — M en
n æ p p e h a r denne Leg tag e t sin Begyndelse, fø r vi fa a r no­
g et andet a t interessere os for. E t voldsom t Spektakel ops ta a r om kring os. U nder B røl og L arm eksploderer E ng­
læ ndernes G ra n a te r om kring os. T ik-tak-tak! — E t M a­
skingevæ rs P ro je k tile r fe je r V ejen ren. Vi ligger stille og
gør os saa flade, som d e t e r os m uligt. — D e skulde vel al­
drig have set os — ! Vi m aa vel h ellere se a t kom m e bort.
V i forsøger a t n a a lid t h u rtig e re frem . Ud og in d g a a r det,
in d til vi n a a r fre m til en r e t o riginal D æ kning, nem lig
R esterne af en A m m unitionsvogn. Til v o rt H eld e r den ka­
ste t n ed i V ejgrøften; den ligger d er m ed B unden i V ej­
ret.
H er fan d t vi et sik k ert Skjulested. „Se, saa, n u la d e r vi
dem b are m u n tre sig,“ h ø rer jeg W eber sige. — Æ blerne
h a r vi re n t glem t, m en n u kom m er de os rigtignok sv æ rt
tilpas. Vi sidder hyggeligt h e r og gnasker de rødkindede
F ru g te r i os. Saa e r d e t endelig forbi m ed S kyderiet. W e­
b e r h a r fra sit S k ju l gennem K ik k e rte n ta g e t e t O verblik
over E nglæ ndernes form odede S tillinger i K litte rn e foran
os. D a h a n synes, d e t n u k an v æ re nok m ed Rekognosce­
rin g en for i Dag, siger h a n h en v en d t til os andre: „Se, saa,
K am m erater, n u k a n d e t væ re nok, lad os n u b are kom m e
tilbage!" Og d e tte er vi an d re da ogsaa sv æ rt m ed paa.
Forsigtigt begynder v i a t træ k k e os tilbage. Dog næ ppe
e r vi kom m et i Gang, før S p ek tak let ta g e r fa t paany. — De
A sner deroppe lad e r til a t h a v e Ø jnene m ed sig. E n G ra­
n a t fald er ned ved v o rt Skjulested. D et giver e t ordentligt
L u fttry k , og et S tykke a f e t H ju l ry g e r tæ t h en over m it
Hoved. — E t n y t voldsom t Brag. Jeg ligger lid t og e r h elt
fo rv irre t, m en endelig fa a r jeg H old p a a m ine S anser. Jeg
opdager da, a t jeg ligger paa B unden af e t G ranathul.
H vordan jeg er h a v n e t her, a n e r jeg ikke. A lle m ine L em ­
m er er dog i Behold, og jeg e r usaaret. Ogsaa en anden af
K am m eratern e ligger her. D et e r H erm ann Strunge. —
„Aa — Hallo! E r d e t dig, H inrich," siger han, „hvordan
80
Reparation a f en sprxngt Bro
b a r d u det? D u e r vel ikke sa a re t? “ — „Nej, d et e r jeg hel­
digvis ikke, H erm ann, m en h v o rd an e r d e t g aaet dig?“
„Godt, d u ,“ siger han, „m en h a r du ikke set noget til
de to andre?" N æ ppe h a r h a n fa a e t d et sagt, fø r en M and
v æ lte r sig n e d i G raven til os. „H vad se r jeg, e r det dig,
K a rl, h v o r kom m er d u fra?" u d b ry d er jeg forundret. —
„A a,“ sv a re r han, „deroppefra; jeg h ø rte je r og lod m ig
g lid e . . . . m en — h vor e r — W eber?" — K a ri fa a r et
a n g stfy ld t U d try k i Ø jnene. — „Ja, d u godeste, h v o r er
W eber?" ra a b e r H erm an n h e lt u d e af sig selv. „Du h a r vel
ikke set noget til ham , K arl? “
„Nej, d e t h a r jeg ikke, m en hvad nu?" siger K a rl og ser
r e t fo rsty rre t ud. — „Jeg tro ed e jo, a t h a n v a r h e r . . . . “
H erm an S trunge h a r r e js t sig og k ry b e r forsigtigt op paa
R anden af H ullet. H an se r sig fo rsigtigt om kring, m en
fa a r dog ikke Ø je paa den savnede. —
„Ja, h e r k an vi jo ikke blive," siger jeg og se r h en paa
m ine to K am m erater, „ja, d e t v a r jo sørgeligt m ed ham,
m en, hvem ved, m aaske træ ffe r v i ham deroppe . . “
„Vi m aa fin d e ham! — Je g g a a r ikke tilbage uden W e­
b er," siger K a rl M ohr højt. „Jeg — jeg g aar — ikke!" H an
b e g y n d e r a t ja m re højt.
„Hold n u op m ed det Tuderi, D reng; d e t fø re r jo dog
in g e n tin g til," b em æ rk er H erm an n bestem t.
A f gam m el E rfaring ved jeg, a t m in V en H erm an n h a r
let ved i en given S ituation a t lan g e en af de k e n d te flade
ud. H erm an n S iru n g e h a r igen fo rlad t os. H an ligger paa
M aven og ser sig om kring. D et m ed W ebers Forsvinden
k a n h a n ikke godt glem m e.
. . . . „W eber! W eber! M enneske! H vor v il d u dog hen?
— Hallo! V ent lidt!" D et er H erm ann, d er h a r fa a e t Ø je
paa en k ru m b ø je t Skikkelse, d e r sniger sig af S ted i den
m odsatte V ejgrøft. K a rl og jeg sp rin g e r op, og — n u ser
vi, a t d et e r vo r gode K am m erat, W eber. Vi s æ tte r os ned
bag V olden og ligger der, m edens W eber som en A al k ry ­
b e r h en over den sandede Vej. K uglerne flø jte r om kring
ham . „Aa, h v o r ser h a n glad ud, d en k æ re M ath. — „Aa,
Franske Bønder i A uvergne danser Folkedans
81
G ud ske Lov," ra a b e r han, „jeg v a r n æ sten bange for, a t I
v a r gaaet b o rt.“ — „G aaet bort? — H vad m en er du, W e­
ber?" — K arl ser spørgende op p a a ham . — „Ja, d e t v a r
vel nok en ordentlig L uftrejse, m an d e r fik, og ser I, da jeg
havde ligget lid t og sundet m ig e fte r dette, b eg yndte jeg
at søge e fte r jer, m en uden R esultat. Og da d e t gik op fo r
m ig . . . . “ — „Jo, jav ist saa,“ afbrød H erm an n S tru n g e
ham , „m en hvad m ener du, om vi n u kom videre."
„Ih, ja, h e r ligger jeg . .. ., du h a r Ret, m in Ven, lad os
b are kom m e af Sted, fo r h e r h a r vi ikke noget godt i V en­
te," bem æ rk er W eber og e r allerede u n dervejs nede i
G røften. K arl M ohr følger ham , saa jeg, og som allersidst
kom m er Strunge. P'iften og F lø jte n af næ svise K ugler er
en salig M usik -— m en jeg vil n u h e lst v æ re fri fo r denne
L y d ----E n G ang im ellem f u tte r en G ra n a t fo rb i os og la v e r h e ­
le F o n tæ n e r af V ejbanens Sandm asser. Jp, d e t e r hygge­
lig t h er. V i er n a a e t tilbage til R u in ern e a f d e n lille G aard
og sta a r h e r en k o rt S tund fo r a t h v ile os lidt, fø r vi g a a r
videre.
F æ lt, som d et ser ud, siden vi v a r h e r sidst. D en ene af
de store P opler er væ ltet, re v e t op m ed Rode, og paa den
store G aardsplads e r d e r store H u ller e fte r G ranater. D et
er rig tignok g jo rt grundigt. — „Ja, Folkens, m on vi saa
ikke skulde se a t kom m e videre? J e g tro r, det vil blive A f­
ten, fø r v i n a a r h je m til Zeebriigge," b e m æ rk e r W eber og
v il til a t forlade G aardens dæ kkende Stilling. D a standses
h a n af e t k ra ftig t U dbrud f ra S trunge: „Holdt! V en t lidt,
K a rl e r saaret!"
D ette U draab kom m er som en Bombe. — „Saa skulde
da ogsaa — !“ D et e r W eber, der kom m er m ed den n e Be­
m æ rkning.
Vi begynder iv rig t a t undersøge K arl. D er e r absolut
ingen Tvivl, fo r v i s e r ty d elig t en B lodstribe sive ned gen­
nem K arls B ukser. K a rl ja m re r og klager: „V ar jeg dog
b a re b lev et hjem m e — !“
82
V i riv e r O ppakning, L ivrem og T øjet af ham . S k jo rten
er ganske blodig. W eber s ta a r og v ik le r F or bindspakken
op, saa den k a n v æ re klar. J e g h iv e r S k jo rte n i V ejret, —
m en saa sta a r je g stille. — „H vad Søren!" S tru n g e sæ tte r
en T ru m f paa. „H vad e r det? . . . . Ja, m en M and, du ser
jo slet ikke u d til a t v æ re saaret! Hør, k a n I forstaa, h v o r
d e t Blod kom m er fra? “ — „M enneske, K arl, h v o r kom m er
d e t Blod fra? B aade d it Tøj og din „M aas" e r h e lt rød af
Blod!" D et e r W eber, d er kom m er m ed denne B em æ rk­
ning. D et e r et gaadefuldt og m ere end m æ rk elig t T ilfæ l­
de. — H vem vil vel k u n n e løse den n e Gaade?
K a rl e r ovenud glad, selv om T øjet e r „blodigt". H an
k ry b e r dog le tte t i d e t igen. G anske vist, det e r n u m æ r­
keligt m ed d e t Blod! — H an sta a r og g ru n d er, m edens h a n
spæ nder L æ d ertø jet om kring sig. H erm an n S tru n g e ræ k ­
k e r ham R ygsæ kken, m en d a ly d e r d e r et B røl f r a K arl.
H an h a r fa a e t Ø je p a a nogle D raaber, d er fa ld e r n e d fra
Sæ kken.
„Aa, m in Vin, d e t e r m in „V inbottel"! ra a b e r h a n og
fa a r tra v lt m ed a t rode i Sæ kken. M ellem F lask esk aar fly ­
d er d e t m ed opløste C igaretter. E n P la d e Chokolade e r der
ogsaa, — og saa d e fin e hvide S kjorter. D e e r farv ed e af
a lt d et røde; m en tro d s a lt — godt saa! Aa, h v o r v i m orede
os. — K u n K a rl M ohr m orede sig ikke.
U den an d re G envordigheder naaede v i tilb ag e til den
lille D alsæ nkning; m en h v o r fo ra n d ret v a r a lt h er. D en
fred fy ld te Oase hav d e rigtignok gennem gaaet en fry g te ­
lig Forandring, D en hav d e v æ re t M aalet fo r E nglæ nder­
nes G ranater. H yldebuskene laa hen slæ n g t over R esterne
af det, der engang havde v æ re t en G ullasch-K anon. H estek adavere og an d et la a der, og saa dybe, v an d fy ld te G ra­
n a th u lle r ru n d t om kring. Svovldam p og E m sejlede end­
n u i le tte S kyer h e n over Eng og V andløb. D æ m ningen
havde store H uller, B roen la a k n u st og dæ m m ede op for
V andet, d e r steg og steg.
V i forlod denne sørgelige P le t og tog d e t sidste S tykke
Vej in d til B yen i e t Stræ k.
83
E n A rtilleri-A f deling drog den m odsatte Vej. Folkene
lo og sang og var, som d et syntes, s v æ rt fornøjede.
A ftenstilhed en b re d te sig over d en lille By. P a a T orvet
stod et af vore O rkestre og spillede: „ . . den n es w a r die
bose S chw iegerm a-m am a. . . . ! “
H e i n r i c h S t e f f e n s.
Psykologisk Studie
R egim entet v a r fu ld t ud d an n et. De store E fteraarsm an ø v rer v a r begyndt. F o r a t u n d e rstre g e d en ty sk e H æ rs
S ty rk e og S tørrelse v a r v i ry k k e t ind i de polske Egne tæ t
op ad den russiske G ræ nse. A f gam m el E rfarin g vidste
T yskerne godt, a t d e v a r a lt an d et end velset hos den n e
Egns Befolkning. K om pagniet sk ulde i m in d re og s tø rre
H old in d k v arteres hos Beboerne. Dog fø r v i fik Lov til a t
gaa i K v arter, h oldt K a p ta jn e n en k o rt F orm aningstale til
os; d e n sæ dvanlige Rem se, su p p leret m ed følgende m eget­
sigende Ord:
„Folk, jeg ved, a t v i T yskere ikke e r velsete h e r paa
disse Egne; B efolkningen h e r e r om ikke ju st fjendtlige,
saa dog m odvillige! A f den n e G ru n d ved jeg, a t d e r v il
kom m e m ange K lag er og H envendelser til m ig over d aarlige Forhold i K v arterern e, og ikke m in d st vil d e t v æ re
M aden, d e r vil ly d e K lage over
M en d e t g ik h e lt anderledes, end d e n gode K a p ta jn
havde spaaet. I m it H old v a r vi 3— 4 D anskere, og da vor
V æ rt og h ans K one opdagede, a t v i v a r en S lags Tvangs­
in d lag te f ra en an d en E gn a f d e t store ty sk e Rige, vidste
de s n a rt ikke a lt d e t gode, d e ville gøre os.
H avde K a p ta jn e n v e n te t a t faa m ange K lager, saa
m a a tte h a n forbavses,.for K lagerne, d e r frem kom , v a r k u n
faa; ia lt vel en tre -fire Sager, og d e v a r antagelig f ra nogle
utilfred se P røjsere.
M en dette viser, a t T yskeren e r en d aarlig Psykolog.
D r e s.
84
D@ tavse Mænds Tog
Flensborg! H vilken foru n d erlig K lang h a r ikke denne
idylliske lille B ys N avn fo r os S ønderjyder. S æ rligt gæ l­
d e r d e tte fo r dem af os, d e r u n d e r den første V erdenskrig
v a r tv u n g et til e t u friv illig t k o rte re eller læ n g e re Ophold
h e r som gam le eller vordende Soldater. Je g h a r set den
m ed H øjsom m erens G lans o v e r sig, og m edens V in teren
lagde sin klam m e og kolde H aand over den.
Ved den Tid, h e r skal b e re tte s om, la a Flensborg lige
p a a T æ rskelen til d e n fø rste K rigsvinter. E fte r e n d t U d­
dannelse ved F y seler R egim entets R ekrutdepot v a r jeg
sam m en m ed fle re b lev et o v erfø rt til en n y o p re tte t F e ltbataillon, d er la a in d k v a rte re t paa d et n y e G ym nasium .
Om M orgenen den 18. D ecem ber 1914 e rfa re d e vi, a t
vore K a m m e rate r f ra R ek ru td ep o tet skulde sendes til
F ro n ten . V ed en sæ rlig N aade opnaaede vi hos vor U n d er­
officer a t faa L ov til a t gaa op og tag e A fsked m ed dem.
P a a vor V ej op m od K asernen blandede vi os i M enneske­
flokken, d er tilsyneladende havde sam m e M aal som vi.
Civile og S o ld ater m ellem hinanden. C ivilisterne v a r n u
n æ rm e st K v in d er og B ørn. Soldaterne, ja, d et v a r M æ nd
i forskellige A ldre, unge Fløse og skæ ggede L andstorm sm æ nd; en D el af de sidste en d n u i h alv civil P aaklæ dning.
V or lille Flok, v e l n o k en lille h a lv Snes M and ialt,
v an d red e ad de vaade G ader op m od K asernen. D er v a r i
denne M orgenstund et r e t g rim t og raa k o ld t V ejr; m an
sk u tted e sig i K ulden. F ra H ustagene og f ra A lleernes
bladløse T ræ e r lød det: D ryp-D ryp. R egnen silede ned;
rig tig t e t H undevejr.
Vi naaede s n a rt op til K asernen p a a Duborg, h v o r vi
fa n d t D epotets fire K om pagnier sam lede p a a K asernepladsen. A t sige, a t K am m eratern e v a r b eg ejstred e ved
U dsigten til det nye, der v entede dem, vilde v æ re en stor
U sandhed. Som det v a r m ed V ejret, v a r det ogsaa m ed
K am m eraterne. D e fleste saa a lt a n d e t end glade ud. N y t
85
Tøj kan glæde B ørn, m en disse M ænd, m ine unge V enner
og K am m erater fra den n u overstaaede R ekruttid, v a r alt
andet end glade i deres flunkende nye K rigsudstyr. Tavse
og alvorlige stod de h e r og ventede paa, h v a d der videre
vilde ske. Vi udvekslede T an k er og try k k e d e H æ n d er og
v a r bevægede. S v æ rt e r det a t sige F a rv el til en og anden
god Ven, som m an h a r faa e t k æ r. Stem m en e r grødet, og
m an føler ligesom en K lum p i H alsen. B yens gode B orgere
h a r b ra g t deres fattig e B lom ster, som m ine K am m erater
n u h a r p y n te t sig m ed. D et ligefrem k n u g er en at se disse
tavse A nsigter, der i høj grad b æ re r P ræ g af Alvor. De er
unge Soldater, M ænd, der skal u d for at in d sæ ttes i de
faldnes tom m e Pladser. De fleste af Folkene v e d D epotet
e r ligesom jeg danske S ønderjyder, der n u gaar P ligtens
tunge Gang.
Jeg sta a r og kom m er i T an k er om, h v o r r a r t vi h a r h a ft
det sam m en. V el h a r det v æ re t en h a a rd Tid, m en allige­
vel væ ldig hyggeligt; og n u e r B roen m ellem vore K am ­
m era te r og os herh jem m e ved a t blive afbrudt. D er ly d er
en k o rt Kom m ando. Je g fa re r op i m ine T anker. — Kom ­
pagnierne gør sig fæ rdige, og d er re tte s in d i G eledderne.
Oppe fo ran F løjen kom m er K a p ta jn e n til Syne, h ø jt til
Hest, og for ikke a t genere, træ k k e r vi os langsom t til­
bage. — Saa holder da den gam le K a p ta jn sin sidste Tale
til D epotet, fø r de n u d rag er u d til K am pen og de der­
m ed følgende S trabadser. H an e r bevæ get, kan jeg høre,
da h an begynder a t tale. K ap tajn en s Tale er, som m an
ku n d e v en te det, k o rt og klar. H an ta le r om Æ re og T ap­
p erh ed m od den arge F jen d e og ■
—• ikke a t forglem m e:
S ejr, og saa til sidst: Leve den øverste K rigsherre: K ejse­
ren!
Den gam le K a p ta jn er til daglig en stre n g H erre, m en
det h a r ved flere L ejligheder v ist sig, a t M anden ogsaa
h a r e t H jerte. Je g tro r ligefrem , M anden h a r fu n d et Be­
hag i disse unge M ænd, d e r paa en vis M aade v a r saa
alvorlige og tavse, m en ellers saa le t a t arbejde og kom ­
86
m an d ere m ed. H an vidste, a t de n u skulde drage ud og
kæ m pe for en Sag, d e r ikke v a r deres. —
De sidste F o rm a lite te r v a r ordnede, der lød en ny
Kom m ando. — B ataillonen sa tte sig i Bevægelse. M u­
sikken satte i m ed F y seler R egim entets P aradem arch.
D et ene K om pagni e fte r det an d et svingede for sidste G ang
u d gennem K aserneporten, og videre gik det n ed gennem
B yens Gader.
B yens B orgere havde i sto rt T al tag et O pstilling paa
F ortovene for, som saa ofte før, a t hylde de bortdragende
Soldater. E n dnu lod det til, a t der v a r en r e t god K rigs­
b e g ejstrin g tilbage ■
— m aaske k u n hos den opvoksende
Ungdom . — B ørnene v a r m ødt op og raab te H u rra i det
uendelige. Je g lagde dog M æ rke til en hel D el alvorlige
A nsigter b la n d t den store Flok, der tro fa st fulgte med.
D er udveksledes en d n u m an g t et v a rm t H a a n d try k m ed
de bortdragende, hvis Ø jne tit og ofte v a r duggede af
T aarer. H ist og h er stod der en F o rretn in g sm an d og u d ­
delte G odter og R ygevarer, m aaske hans sidste, hengem te
R ester fra før K rigen.
H ist og h e r stod d er M æ nd og saa alvorlige ud. K an ­
ske de m aaske selv om k o rtere eller læ n g ere T id skulde
drage h e r forbi m ed G evæ r paa S k u ld er . . . . M usikkens
T oner forstum m ede, og d er lød en Sang: „Siegreich w ollen
w ir .
— Ak, ja, de vilde ........ F o ran b lev d e r raab t:
»Syng m ed!“ — m en Sangen lød dog ganske spag. — Søn­
d e rjy d e r y n d e r ik k e T yskernes bro v ten d e Sange. M an
n æ rm ed e sig B anegaarden. K a p ta jn e n svingede u d og
h o ld t stille ved siden af P orten. H er sad h a n og lod den
tavse S kare drage forbi fo r sidste Gang. H an saa saa alvor­
lig ud. — Je g tro r, h an græ d. D er lød en d n u nogle enkelte
F arv el-R aab og paa Gensyn! og — saa v a r det forbi.
N iels H. L u stru p , Spandet.
87
Gensyn med kendte egne
G ennem alle de år, d e r e r gået siden m in hjem kom st
£ra krigen, e r d e r een bestem t forestilling, som jeg a ld rig
h a r k u n n e t frigøre m ig for, og d e t til trods for, a t je g
egentlig godt vidste, a t d e t viar e t vrangbillede.
Så såre talen v a r om F rankrig, forestillede jeg m ig
straks dette lan d sådan, som vi i sin tid forlod det, d. v. s.
fy ld t m ed skyttegrave, sønderskudte huse, g ran ath u ller,
forh u tled e kvinder, børn og m æ nd, vel a t m æ rk e gam le
m ænd, for unge m æ n d fandtes ikke i d e t F ran k rig , vi så,
m edm indre det dia v a r soldater.
Je g m åtte til F ra n k rig igen fo r a t få bindet rev e t f r a
øjnene, fo r ved selvsyn a t få vished om, a t m in forestil­
ling om F ra n k rig virkelig v a r e t vrangbillede, e t selvbe­
drag. Og nu har jeg v æ re t der! D et v ar i å re ts
lyseste og skønneste tid, i slutningen af ju n i og i begyn­
delsen af juli m åned. M in b ro r (En L u ftsk ip p er fo rtæ l­
ler) og m in svigerinde sam t m in kone og jeg v a r blevet
enige om i fæ llesskab a t tag e en tu r til F ra n k rig fo r a t
gense k en d te egne og genopleve gam le m inder. V ort m ål
v ar A urillac, en by i A uvergne — h ø jlan d et i d et sydlige
F rankrig, hvor jeg u n d e r k rig en havnede som krigsfange.
E fte r nogle dejlige dage i P aris, som vi læ rte a t k en d e
både fra dens fornøjelige og charm erende side og fra dens
tra v le og slidsom m e side, drog vi sydpå, til A uvergne,
d e r ligger på højde m ed N orditalien. Vi sta rte d e f ra A usterlitz-banegården klokken ni om form iddagen og n å e d e
A urillac allerede klokken a tte n sam m e aften. D et gik h u r ­
tigere end dengang, v i som krig sfan g er skulle derned, fo r
da v a r vi flere dage om rejsen. R u ten v a r n u også en lid t
anden end dengang, og den v a r ikke så lid t bekvem m ere
og m ere kom fortabel. V or rejse foretoges m ed ekspressen,
d e r g å r n ed igennem M idtfrankrig m ed Toulouse som
endestation.
H ele stræ kningen e r elektrificeret, og fa rte n d e rfo r
enorm . Toget standser k u n få gange, f. eks. anløber m an
88
A U R I L L A C . P å en bakketop nord jo r byen
ligger slottet »Saint Etienne«
ikke O rleans. L inien fø re r gennem byens forstæ der, og
vi stan d ser først i Vierzon, en af de stø rre b y e r på s træ k ­
ningen. H ele egnen n ord og syd fo r O rleans er flad; den
e r p ræ g et af v id tstra k te k o rn m ark er eller m æ gtige g ræ s­
arealer, h vo r store k rea tu rflo k k e h a r d eres gang. S lotte
ser m an k u n få af her, til gengæ ld ø jn er m an jæ vnlig store
bøndergårde m ed m ange la d e r og stalde.
F ra V ierzon g å r ru te n n e d til en anden stø rre by, Chateauroux, og n u begynder te rræ n e t a t blive bakket. M an
89
se r ikke m ere åbne m a r k e r,. m en store, u d stra k te skove.
S yd fo r C hateauroux e r te rræ n e t så bakket, a t v i passe­
r e r de fø rste tu n n eler. Vi stan d ser i Limages, en sto r by
i d e t m ellem ste F rankrig. H er b liv er d er lejlig h ed til a t
forsyne sig m ed noget spiseligt, og e fte r et k o rt ophold
k ø re r vi videre. Ved tre tid e n er vi n å e t til Brive. H er for­
la d e r vi v o rt dejlige, vel afbalancerede, h u rtig e luksustog.
D e r b liver tid til at d rik k e en kop k affe og bestille plads­
b ille tte r til tilbagerejsen. Så stiger vi ind i d et tog, d e r i
løbet af to tim er skal b ringe os til A urillac. D ette tog er
e t godt gam m eldags bum letog, m alet sk ra p t grønt; b æ n ­
k e n e e r hårde; en dør, oven i købet en yderdør, k an ikke
lukkes. D en fly v e r ustandselig op, m en passagererne
sm æ k k er den ligeså h u rtig t i igen m ed e t v e lre tte t spark.
V i er ligefrem kom m et fra dynen i sengehalm en. V ore
m edrejsende —- og der e r m ange ■
— e r folk f ra egnen. De
h a r v æ re t i B rive fo r a t handle og e r n u på vej hjem .
T e rræ n et er højland, grønne m arker, in d im ellem ser
v i vinhaver. T unnel e fte r tu n n el passeres, m ange endda
r e t lange. H ver gang vi skal ind i en tu n n e l — eller ud
af den — signaliserer m otorvognen m ed e t lystigt, v a r­
skoende fløjt. Vi stan d ser ved h v e r station. Folk sam ler
d e re s pakkenelliker, stig er ud og m odtages af deres p å­
rø ren d e m ed h jertelig e smil, og m an fo rtæ lle r m ed iv er
n y t fra byen. R ejsen g år videre.
Pludselig sk ifter landskabet fuldstæ ndig k arak ter. To­
g e t v rid e r sig bogstavelig ta lt ind igennem en trang,
uendelig snæ ver slugt. P å begge sid er rejse r sig næ sten
lodrette, forrevne basaltklipper. M an tr o r sig h en sat til
et m ånelandskab. B anelinien følger en lille, rivende flod,
Cérefloden. H ist og h e r s tå r ly stfisk ere og fu n d e re r over
snørens m ystiske bevæ gelser; enkelte fiskere s tå r ude på
sten en e i selve floden, an d re har, ifø rt lan g e gum m istøv­
ler, tag e t opstilling m id t ude i vandet. B anelinien b u g ter
sig u d og ind, den følger h v e r eneste af flodens snonin­
ger, og stadig går det over broer, gennem tu n n eler. D et
elek trisk e lys i vognene slukkes og tæ ndes ustandseligt.
90
M en — lige så pludseligt, som v i kom ind i det vilde, fo r­
rev n e klippelandskab, e r v i e fte r en tim es kørsel a tte r ude
a f det.
V i e r a tte r u d e i det grø n n e land. R u n d t om kring os
s e r vi høje, skønne bakker, sm ukke skove, og så standser
v i ved en lille stationsby, L aroquebrou! —■ En underlig
følelse g rib e r mig, jeg e r bevæ get. E r d e t så underligt? —
A tte r i Laroquebrou! A tte r på ken d te egne e fter så m ange
å rs forløb. Je g k e n d e r den lille landsby u d og ind. H er
h a r jeg a rb e jd et som krigsfange sam m en m ed gode kam ­
m e ra te r og u n d e r samm e, ikke a ltid lige ra re k år. —• V ejen
fø re r fra stationen ned til Cérefloden, over broen og ind
i byen. F o ra n os lig g er kirken. V ed siden af den rag e r en
k o rt klippe i v ejret. P å denne s tå r en kæ m pestor, snehvid
K ristusfigur. K ristu s sk u e r ned over den lille landsby og
stræ k k e r sin hån d velsignende og skæ rm ende ud over die
arbejdsom m e, fredelige og venlige borgere. Vi havde det
trods a lt r a r t h e r i L aroquebrou, selv om vi k u n v a r
krigsfanger og ikke ku n n e gå e t sk rid t uden bevogtning.
-—- D er g år m ange ta n k e r gennem m it sind. Je g le v e r fa k ­
tisk i en fordum s verden. Je g s e r m ig selv gå ru n d t h er
sam m en m ed m ine k am m erater, ja, selv det arbejde, vi
udførte, d u k k e r op i erindringen, og jeg e r p a ra t til at
fo rtsæ tte m ed det, hvor jeg dengang h oldt op.
M en — toget e r k la r til a t køre videre. D et g år n u m od
Y trac, en Rile landsby, som e r k e n d t af sæ rdeles m ange
gam le krigsfanger. — E n flok m æ nd, lystfiskere, la rm e r
in d i toget m ed alle d eres grejer. S nakken g å r lystigt,
la tte re n ru n g er. N å ja, den andæ gtige tavshed, som e r en
betingelse fo r en u d b y tte rig fisketur, skal n atu rn ø d v en ­
digt h av e lu ft i h ø jrø stet tale, p a rre t m ed ivrig gestikulere n — typiske franskm æ nd! — D e h a r m ange liv h g e og
spæ ndende beretninger, de skal have fortalt, og d e m orer
sig sto rartet. — Inden vi ser os om, du k k er byen A urillac
op. Vi h a r n å e t v o rt m ål. K lokken e r atten. T iden e r gået
h u rtig t, og n u skal d et v æ re d e jlig t a t fæ rdes som fri
m and i denne by, h v o r m an ellers k u n ad få gader —
91
under stadigt opsyn — og k u n ude på selve kørebanen
førtes til eller fra arbejdspladsen.
Yi stiger ud og s tå r k o rt e fte r ude på pladsen fo ran
banegården. N aturligvis ta g e r vi en bil til hotellet. E n ung
chauffør kom m er springende. H an e r venligheden og
hjæ lpsom heden selv. V or bagage b liv er h u rtig t b ra g t p å
plads. Vi stiger ind, jeg ved siden af chaufføren. V ort m å l
er „G rand H otel11! — „Ah, S’te P ie rre !11 (Sankt P eter)
siger han. Sådan kaldes h o tellet i daglig ta le i A urillac.
D erpå siger han: „Nu h a r det reg n et h v e r d ag i tre m åne­
d e r!11 — D et lød jo ikke sæ rlig fo rjæ tten d e. — „Jeg k e n ­
der d e t11, trø ster jeg ham , „for sådan en som m er h a r vi
også engang h a ft hjem m e hos os“. -------- E gentlig h a r jeg
slet ikke sans fo r a t høre på d en venlige og snakkesalige
unge m and. Jeg e r fu ldstæ ndig optaget af a t b ru g e øjn en e
fo r a t se p å gaderne, husene og m enneskene. Je g n ik k er
genkendende til a lt og indrøm m er for m ig selv: „H vor er
dog a lt lid e t fo ra n d ret!11 —
Vi kom til „G rand H otel S’te P ie rre 11. — H otellets fru e
ta g e r m ed overstrøm m ende venlighed im od os. De nød­
vendige fo rm aliteter b rin g es h u rtig t i orden. Vi få r anvist
vore væ relser. D e v a r b e stilt læ nge i forvejen, og e fte r a t
vi h a r fo rfrisk et os ved e t stæ n k vand, in d fin d e r v i os ved
m iddagsbordet i hotellets k a rak teristisk e spisesal, der e r
rig t d ek o reret m ed u d sk årn e træ p a n e le r og figurer. Vi
sørger naturligvis for, a t egnens specialiteter, rødvin og
cantalost (A urillac ligger i d ep artem en tet Cantal) ikke
m angler på v o rt bord. En fo rh en v æ ren d e krigsfange skal
vel m indes gam le dage, og vi h a r god appetit.
N æ ppe e r vi fæ rd ig e m ed m iddagen og h a r lag t vore
servietter, før vi h ø rer k ra ftig e h o m sig n aler og tak tfaste
trom m ehvirvler. Vi m å ud a t se, hv ad d e r er på fæ rde.
D et e r ju st i skum ringstiden. N ed ad gaden kom m er et
optog. F o ran går i ta k tfa st m arch en h alv snes trom m e­
slagere. D et er lu tte r unge m æ nd. E fte r dem følger en
snes hornblæ sere, også unge, ra n k e m æ nd. U ngdom i den
ald er h a r vistnok ingen krigsfange set. I v o r krigsfangetid
92
v a r alle unge m æ nd ind k ald t u n d e r fanerne. — N u føl­
g e r en ræ k k e sm å piger i p æ n e hvide kjoler. De h a r sm uk­
k e lan te rn e r, som e r an b rag t på stokke eller h æ n g e r ned
fra enderne p å opslåede p arap ly ers stålstativer. D et ser
festlig t og k ø n t ud. O ptoget afsluttes af en præ st. Og så
kom m er byens borgere, m æ nd, kvinder, børn. Vi b liv er
s tra k s g reb e t af stem ningen. M in b ro r P e te r kom m ande­
r e r os m ed i optoget, og arm i a rm følger vi strøm m en.
Ved h v e rt gadehjørne tæ ndes blus. H usene oplyses fest­
lig t i d e t grønne, røde eller blå skæ r, og i d e n lim e som­
m e ra fte n ta g e r d e t hele sig fan ta stisk ud. O ptoget tag e r
vej n ed m od kasernen, svinger in d på kasernepladsen og
stan d ser. H er er sort af m ennesker. Vi kom m er m ed
indenfor. D er e r åb e n b art adgang fo r alle. Egentlig e r vi
lid t i tv iv l om, h v a d m eningen m ed optoget er. D en ene­
ste, d er h a r en fo rk larin g på red e hånd, e r m in bror. H an
p å s tå r nem lig, a t fakkeltoget og m usikken er arra n g e re t
til æ re fo r mig, den fo rh en v æ ren d e krigsfange, d e r i dag
b e æ re r A urillac m ed sit besøg. -—- J e g spørger en m and,
d er stå r ved siden af mig, om m an afholder en fest for
børnene. — „Oh, n o n “, siger han, „fakkeltoget e r indled­
n in g en til en gym nastikuge fo r gym nastikforeningerne i
A urillac og om egn!11 — Og k o rt e fte r beg y n d er da også
d e forskellige hold a t b æ re bukke, p lin ter, h este og an­
dre gym nastikredskaber in d i kasernens gym nastiksal.
S tæ v n e t k an begynde. A lle vegne ly d e r glad tale og h je r­
telig la tte r. — Je g få r lejlighed til a t fø re v o rt lille sel­
skab h en p å en bestem t del af kasiem epladsen, h v o r jeg i
sin tid h a r v æ re t beskæ ftiget som „gadefejer11. M an kan
n æ ste n ikke lad e v æ re m ed a t sm ile v ed tanken.
E ndelig fo rlad er v i den g ym nastikinteresserede u n g ­
dom og g å r igen op i byen. Vi stu d e re r biografens p lak a­
te r og billeder. I denne uge forevises en am erikansk film.
Vi n å r op til „la S q u a re 11, et sto rt torv, hvis ene side
h e lt optages af Ju stitsp alæ et. V ed de an d re sider ligger
d er store forretninger, banker, re sta u ra tio n e r m ed1 fo r­
tov sb etjen in g sam t k irk e n „N otre-D am e aux N eiges11.
93
M idt på to rv et h a r byen an b rag t e t sm ukt anlæg. U nder
høje træ er, m ellem skønne buske og blom ster stå r bæ nke,
på hvilke gam le m ennesker k a n finde fre d og ro, og h v o r
unge m ødre k an slu d re sam m en, m edens de vugger fa ­
m iliens yngste i barnevognen. Ved anlæ ggets ene side,
over fo r Ju stitspalæ et, stå r byens enestående kønne m in­
desm æ rke for d e faldne fra d e n fø rste verdenskrig,, n u
y derligere suppleret m ed m in d etav ler fo r de faldne fra
den sidste verdenskrig. ■
— Ved den side, der v en d er ud
im od N otre-D am e aux Neiges, h a r ru te b ile rn e deres holde­
plads, på d en m odsatte side af anlæ gget fin d er m an lejebilerne; m en h e r findes også fortovsrestaurationerne. Vi
er h e r på „la S q u a re “ i byens h jerte, th i h e rfra u d g å r de
m est befæ rdede gader. — Vi fald e r fo r fristelsen og tag e r
plads ved et b ord ude på fortovet for at indtage en lille
drink.
I m ine ta n k e r ser jeg m ine k a m m e ra ter og m ig selv
trask e forbi ude på kørebanen på vej til og fra arbejdet.
Byens gæ ve borgere, d e r dengang indtog pladserne ved
fortovsbordene, væ rdigede os ikke et blik. N u sidder v i
på disse pladser og — undskyld m ig ■
— jeg k a n ikke lade
v æ re m ed at ran k e ryggen og knejse lid t m ed nakken, fo r
h e r få r m an oprejsning e fter en tid fy ld t m ed m in d re­
væ rdskom plekser. — Serveringsdam en kom m er m ed vor
bestilling. H un er venlig og im ødekom m ende m od os u d ­
læ ndinge. Vi få r et r a r t og velgørende smil. K rigsfangem en ta lite ten få r et ord en tlig t skud fo r boven. Je g føler
m ig veltilpas i denne aftenstund.
D et er im idlertid blev et sent. V i opsøger v o rt hotel og
kom m er i seng. V ort væ relse e r ikke ju st hyperm oderne,
m en sto rt og rum m eligt, auvergnepræ get. Sengene er m e­
g e t brede, ca. halv an d en m eter. M in kone m o re r sig den
n æ ste m orgen h je rte lig t over mig. D et v iser sig nem lig,
at jeg i stedet for a t brede m ig over al den sengeplads,
d e r s tå r til m in rådighed —■og som der skal betales fo r —
h a r ligget langs m ed sengens y d erste kant, p a ra t til ved
d en m indste bevæ gelse at dum pe ned på gulvet.
94
N æ ste m orgen e r vi tid lig t på benene. E fte r m orgen­
m åltid et g år vi en tu r gennem den „gam le“ bydel; der e r
nem lig også en ny, m ere m oderne. Vi skal stu d e re byen
grundigt. S'om krigsfange fik m an ikke lov til a t se r e t
m eget af byen. A t fæ rdes h e r i den gam le del af byen e r
som a t gå en tu r gennem „Den gam le B y “ i A arhus.
Sm alle, krogede gader, æ ldgam le huse, sm å butikker, sm å
vinduer, godt m ed vinduessprosser. Vi g år ind i b u tik k e r­
ne og køber sm å fornødenheder. B etjeningen e r venlig og
flink.
P å vor van d rin g gennem de sm alle gader s tå r vi om ­
sider fo ran d e t hus, der i sin tid v a r vo r sønderjydske
krigsfangelejr. M an k an slet ikke beskrive de følelser, der
g rib er een i sådanne øjeblikke. M an e r p a ra t til a t le og
g ræ d e p å een gang. — E ngang for m ange å r sid en h,ar e fte r
sigende h e r v æ re t et kloster. I øjeblikket giver bygnin­
gerne plads til en h ø jere pigeskole; en del udenbys p iger
bor på skolen. M en bag denne d ø r og bag disse m u re u d ­
spilledes også gennem flere å r — afsondret fra den øvrige
v erd en —■et alvorligt stykke af sønderjydsk ungdom s h i­
storie, tran g e år, k u n b å re t oppe af godt og u b ry d elig t
kam m eratskab og af den h jæ lp, gode og velm enende m en­
n esk er i D anm ark og i an d re lande ydede os,
Mon vi udlæ ndinge få r lov til a t kom m e indenfor? Je g
g å r op til døren. P å denne e r an b ra g t en del visitkort. D e
fortæ ller, a t der h e r bor en del læ rerin d er. Som vore vagtm æ nd gjorde det i fordum s dage, træ k k e r også jeg i klok­
kestrengen. D en v irk e r ikke m ere! — M in bror, d er s tå r
neden fo r trap p en , rå b e r opm untrende: „Prøv, om d ø ren
er låset!“ — Jeg g rib er i dørhåndtaget, og —• d ø ren g å r op.
,,;Så g å r vi indenfor! Jeg k e n d er vejen!’ siger jeg kæ kt. Vi
kom m er in d på forstuen. Til v en stre k ik k er vi in d i den
gam le kachot, døren s tå r nem lig åben. M angen en krigs­
fange h a r stifte t bekendtskab m ed d e tte lille rum . Vi går
videre. H vor „23“ — en krigsfanges k aldenavn — havde
sin residens som m ed h jæ lp er på depotet, e r n u anb rag t
lange k n ag eræ k k er til børnenes overtøj. — Og så stå r v i
95
ude i gården. En flok unge piger i pyjam as h æ n g e r ud af
vin d u ern e på fø rste sal og d isk u terer m ed la tte r i stem ­
m en og lystige sm il de frem m ede, d e r e r b ru d t ind på d e­
re s enem æ rker. Så m øder to dam er frem . P ig ern e fo r­
svinder. Jeg g år frem m od dam erne, h ilser på dem og
fo rk la re r grunden til vor tilstedevæ relse. Vi b liv er m od­
ta g e t m ed m egen venlighed. D en ene dam e e r selve be­
sty rerin d en , m adam e Ribeyrol, den anden en af hendes
læ rerin d er. Vi få r tilladelse til a t se a lt d et, vi vil, og vi
b ru g e r vore øjne. P å gårdspladsen er a lt fuldkom m en
uforandret. Selv træ e rn e s tå r d er endnu, m en de e r æ ldet,
de m an g ler blade. Vi k ik k er ind i kirkebygningen i gårdspladsens ene hjørne. I k irk e n er d er n u klassevæ relse. Vi
kom m er op i „den sto re s tu e “. D en e r ved en væ g sk ilt i
to dele, to klassevæ relser. In v e n ta re t e r m eget gam m elt,
m id t i væ relset stå r en kakkelovn; sæ rlig m eget lys e r d er
h e lle r ikke i disse stuer, m en på en fritstå en d e tavle er
teg n et et farv elag t k o rt over K orea, og ved siden af er
o p n o teret de historiske dataer. U ndervisningen i denne
skole e r således tiptop m oderne. M an følger godt m ed i,
h v a d d e r sker ude i d e n vide verden. H vad gør det så, at
k lassevæ relset gør e t i vore øjne lid t tris t in d tr y k ! ------M an k a n n æ sten ikke løsrive sig fra denne gårdsplads,
fra disse bygninger, h v o r h v e r stu e ru m m e r e t væ ld af
sm ukke og uforglem m elige m inder. A lvor og spøg e r h e r
g ået godt i spænd, og venskab fo r liv e t e r h e r blev et slu t­
tet. — De søde og ra re dam er indvilliger i a t blive foto­
g ra fe re t sam m en m ed os, og endelig ta g e r vi rø ren d e af­
sked m ed dem.
Så s tå r vi a tte r på gaden. Vi g år gennem de sm alle
g y d e r og kom m er ned til en af fan g elejren s sto re naboer,
k irk e n Saint-G eraud. D et er en køn kirke, tå rn e t er h ø jt
og slank. Vi g år indenfor. Som. alle katolske k irk e r e r den
p ræ g tig t sm ykket m ed m ange a ltre og epitafier; m en det,
vi d v æ le r læ ngst ved, er en stor m indetavle lige inden for
indgangsdøren. P å den n e ta v le e r opført n av n en e p å alle
de m ange borgere fra sognet, d er u n d e r d en fø rste v e r-
96
A u r Mac. Gamle Huse v e d Jordanne-Floden. I Baggrunden K irken »Saint-G éraud«.
F ra Landsbyen R u d e z v e d A urillac. Udsigt m od Bjergene G riou og Griounot
-denskrig ofrede livet for fæ drelandet. Og d e r er m ange,
ligeså m ange, som m an kan læ se på m indestenene i H a-derslev. K rigen k ræ v ed e sine ofre overalt i verden. H ver
by h a r bid rag et m ed sine bedste m æ nd. Vi stå r andæ gtigt
stille og m indes d e faldne m æ n d f ra A urillac. Vi v a r jo
m o d vor v ilje d eres m odstandere. •—- —
— D en n y e re bydel begynder ved d e t m ajestæ tiske
justitspalad s. P å den lange, snorlige og b red e hovedgade
— A venue d e la R epublique — e r d e r tra v lt. F olk m yl­
d re r fre m og tilbage. L astb iler fa re r op ad gaden og ned
ad den. E t studeforspand er en sjæ ldenhed og ville ligefre m v æ re i vejen fo r trafikken. I b u tik k e rn e handles der.
En dejlig d uft af frisk b ræ n d t kaffe b re d e r sig n ed im od os.
U de p å fo rto v et ser vi kaffehandleren. H an e r iv rig t be­
sk æ ftig et ved sit kaffeb ræ n d in g sap p arat og rø re r forsig­
tig t ru n d t i sine kaffebønner. Ak, hvilken h erlig ap p e tit­
lig duft! — Vi køber jo rd b æ r og ferskener. De ser læ k re
og indbydende ud, og d e e r billige. Vi frå d se r ligefrem i
de læ k re fru g ter. — H vor e r d e t dejligt f rit a t k u n n e gå
op og ned ad gaden -—- oven i købet på fo rtovet — og gøre,
lige hvad m an vil, og overalt m øder vi venlighed og
hjæ lpsom hed.
D en stilstand inden for handel og håndvæ rk, d e r p ræ ­
gede byens liv i den tid, vi v a r d er som krigsfanger, er
n u afløst af in itia tiv rig foretagsom hed, og det kan m an
som „gam m el borger i b y e n “ k u n glæ de sig over. Vi n y ­
d er tilv æ relse n i fulde d ra g og e r enige om, a t A urillac e r
en dejlig by.
Im id lertid e r det blevet m iddagstid. E fte r m iddag h a r
vi bestem t os til a t tag e ud på b iltu r i om egnen. Vi skal
u d a t se k en d te lan d sb y er og sm ukke landskaber. D et går
dog ikke h elt, som v i vil. I løbet af forbavsende k o rt tid
form ørkes him len. R egnen s ty rte r ned, ly n en e glim ter,
to rd e n e n ru lle r m ellem de h ø je bakkedrag. Foreløbig er
d er in te t andet a t gøre end a t spise i ro og m ag, tage sig
e n lu r e lle r kikke u d ad vinduet. Vi b e tra g te r d e grønne,
s tæ rk t stigende b ak k eskråninger over fo r hotellet. B akke-
97
toppene ses ikke. De ligger allerede oppe i d e la v th æ n ­
gende skyer. Sådanne grønne bakkedrag om kranser hele
byen, og m an forstår, a t postvæ senet i A urillac i b rev ­
stem plet frem hæ ver, a t „A urillac ligger i h je rte t af a lt
d e t grønne".
F ørst ved godt tre tid e n k la re r det op. Solen sk in n er
a tte r. Vi få r trav lt! V i h a ste r om på „la Square" — to rv e t
— , h v o r lejeb ilern e h a r d eres holdepladser. E fte r a t vi
h a r udvalgt den bedste bil, besk riv er vi ru te n fo r chauf­
føren, akkorderer m ed ham og stig e r ind. V or ru te m å jo
desvæ rre afkortes, fordi kostbare tim er gik tab t, m en vi
læ gger vejen ud over A rpaj on til Lab rousse, hvor jeg en­
gang h a r arbejdet, og k ø rer så ned gennem den dybe d a l­
slugt og op til Carlat, hvor jeg også h a r v æ ret. Vi n y d e r
udsigten fra dette høje p u n k t og fry d es over de vældige,
grønne dale og de u d stra k te h ø jsle tte r og aflæ gger også e t
besøg i den gamle, stille kirke; så k ø rer v i n ed til Vezac.
Vi stan d ser ved kroen fo r at drikke et glas m ed vor flinke
chauffør. Kroen, som sik k ert v il v æ re k en d t af adskillige
gam le krigsfanger, er et gam m elt, la v t hus, hvidkalket. En
dør fø re r fra landevejen lige ind i det store og rum m elige
køkken. Fam ilien sidder ju st ved det lange b o rd og spiser.
F ra køkkenet fører en dør ind i selve krostuen, d e r e r på
størrelse m ed køkkenet. V æ ggene e r hvidkalkede. Langs
m ed den ene væg s tå r to k o rte bæ nke, fo ran dem to sm å
borde. P å væ ggen h æ n g e r en h y ld e m ed nogle ølglas. Af
dem d rik k e r m an dog ikke øl, m en natu rlig v is rødvin. D et
ene h jø rn e optages af en m usiktribune. -—- Vi b liv e r m eget
venligt m odtaget. M an e r væ ldig in teresseret i os fre m ­
m ede. D et e r ikke h v e r dag, der kom m er udlæ ndinge til
den n e afsides beliggende landsby. D en unge krokone —
eller er det d a tte re n — kom m er ind og slår sig ned ved
v o rt bord. S nakken g år lystigt. Vi skal have m eget at
vide, m en den ra re chauffør og den unge, charm erende
dam e skal have endnu m ere fo rk laret. M an vil sam æ nd
gerne beholde os ugen ud, så v i k a n få fornøjelsen a t
kom m e m ed til deres lørdagsdans; m en trods m ange over­
98
tale lse r m å vi jo videre. Vi ta g e r h je rte lig t afsked m ed
d e r a r e m ennesker i kroen, k ø rer videre og n y d e r udsig­
te n over de skønne og skiftende landskaber. V ejen snor
og b u g ter sig op over b ak k ern e eller ned gennem dalene.
G rønt er d e r alle vegne, og h v o r d e r e r sæ rlig kønt, sta n d ­
ser vi fo r en stund.
O m sider n å r vi ved aften stid tilbage til A urillac.
C haufføren læ gger v e je n om forbi b anegården og op gen­
nem det h ø je p late au n ordfor byen. Ikke uden stolthed
h enleder h a n vo r opm æ rksom hed på byens n y e og flo tte
stadion, og så g år vejen, sm al som den er, s te jlt opad. Mo­
toren hvæ ser arrigt, gear skiftes, m en endelig n å r v i op
på bakkens højeste top og stan d ser ved d en gam le borg­
ru in St. E tienne. Bag denne ligger en drengeskole, og på
skolens legeplads stod i sin tid to træ b ara k k er, i hvilke
ikke så få k rig sfan g er — også jeg — fo r en tid hav d e v o rt
k v arter. I aften stu n d en sp iller nogle drenge fodbold på
legepladsen, og de er dygtige. I den nedgående sol n y d e r
vi den storslående udsigt over A urillac og bjergene om­
krin g byen. M an k a n n æ ste n ikke riv e sig løs fra dette
p a n o ra m a !------------Så k ø re r vi om fo rb i landbrugsskolen,
h vor unge m æ nd sidder u d enfor og d rø fte r lan dbrugsfag­
lige problem er, og endelig g år d e t da m ed hvinende brem ­
ser ned ad den stejle borgvej og h en til v o rt hotel. Vi er
p a ra te til a t n y d e m iddagen og den gode rødvin. M in b ro r
foreslår, a t vi skal fe jre den vellykkede d ag i d en tidlige­
re krigsfangeby ved en flaske cham pagne. Og vi skåler,
m edens gæ sterne ved nabobordene hviskende forsøger
at finde ud af, h v o r m on vi k an v æ re fra.
Så g år vi a fte n tu r i byen. R u n d t om kring sidder ved de
talrige fo rto v srestau ratio n er d a m e r og h e rre r i den lu n e
aften lu ft og d rø fter ved et lille glas dagens begivenheder.
S ent g å r vi i seng. Vi h ø re r b jæ ld ern e fra k ø e m e oppe
på åsene over fo r hotellet. E fte r få tim ers søvn væ kkes vi
af en m æ rk v æ rd ig tra v lh ed nede på m arkedspladsen fo r­
an hotellet. E n dnu e r det dog fo r m ø rk t til, a t m an k an
blive klog på, hv ad d e r er p å fæ rde. Vi ho p p er ofte u d af
99
sengen og ile r hen til vinduerne, og endelig b liv er det så
lyst, a t m an k a n se, hv ad d e r foregår. — Ja, h e r er vel
trav lt! — R undt om kring e r der slået boder op. L astbil
e fter lastbil k ø rer støjende in d p å pladsen, også enkelte
stu d ek ø retø jer kø rer sindigt og langsom t frem . O veralt
læ sses d e r af, m eloner i massevis, fersk e n er i store kasser,
jordbæ r, hindbæ r, tom ater, kartofler, blom ster osv., osv.
K lokken e r næ ppe fire; m en pladsen e r fy ld t m ed sæ lgere
og købere. Og d e r handles! Engros! B yens og om egnens
handlende e r m ødt op fo r a t købe in d til forretningerne.
D er er træ ngsel ved d e m oderne, m ekaniske væ gte. B iler
kom m er og b iler går. D er læ sses af, og d e r læ sses på.
T ræ kvogne tages i brug og k ø rer b o rt m ed svingende læs.
D et er m orsom t a t se på. Vi få r ikke søvn i øjnene m ere
og kan ligeså godt stå op og gå ned p å m arkedspladsen.
E fte r „engros-handelen“ e r det husm ødrenes tu r til a t fo r­
syne sig m ed de ikke solgte varer. De g å r til en billig pris.
— M en se! In d im ellem a lt dette v irv a r kom m er nogle æ l­
d re husm odre m ed deres trillebør. D en e r belæ sset m ed
vasketøj. D e er på vej h en til byens offentlige vaskested,
et sto rt vandbassin i n æ rh e d e n af hotellet. Små, lystige
bål b ræ n d e r u n d er fritståen d e zinkgryder. V andet koger,
og konerne læ gger sig på k n æ en e fo ran vandbassinet og
g n id er tø je t rent. D et k a n nok v æ re drøjt, m en m an h a r
jo hele tid en selskab, og m an k an da også passiare lige så
m eget, m an lyster.
Vi g år op i byen og fa ld e r ved n itid en ind i en sto r m a­
n u fak tu rfo rretn in g . H er m øder os et m orsom t syn, th i
sam tidig med, a t k u n d e rn e b liv er betjen t, p jask e r en h u s­
k a rl van d h e n over stengulvet og vasker det. •—■V i h a r
nok la g t m æ rk e til, a t de fleste m ennesker i b y en altid
g å r m ed en parap ly u n d e r arm en, m en n å r m an erindrer,
at vo r chauffør ved vo r ankom st til by en sagde, a t d e t re g ­
nede h v e r dag, k a n m an jo nok forstå, a t d e t e r nødven­
digt a t gå m ed paraply, og A urillac h a r da også oparbej­
d et en parap ly -in d u stri, hvis produkter, store og små, b ro ­
gede eller ensfarvede, v i så u d stillet i adskillige udsalg. —
100
Så n æ rm e r sig da d e t tidspunkt, h v o r vi skal tæ n k e på
vor afrejse. Egentlig e r vi kede af, a t vi skal forlade A u­
rillac, for vi h a r h a ft det væ ldig hyggeligt her. Vi h a r
følt os som hjem m e, og jeg vil ikke m ere have følelsen af,
at A urillac v a r en by, hvis beboere overså os; tvæ rtim od!
Vi sidder i toget, p å vej u d til Brive, hvor vi skal skif­
te til Paris-ekspressen. Igen holder vi ved h v e r station.
R egnen e r begyndt a t sile ned. — „D et reg n e r h v e r d ag “ !
L andskabet e r lid t tris t a t se på. T iden snegler af sted.
Inde i vo r kupé b liv e r d er lid t liv. D er b liv e r noget a t se
på. Vi b liv er vidne til en h erlig og uforfalsket landboidyl. — En bondefam ilie, m anden, konen og svigerm ode­
ren, typiske auvergnebønder, føler tra n g til a t stille sul­
ten, og dette m åltid b liv er lan g tru k k et. Ud af en sto r
håndtaske hales et k v a rt fran sk b rø d af den størrelse, som
kun bønder bager dem. D et er et m æ g tig t stykke. Et h elt
franskbrød er på størrelse m ed et bilhjul. F ranskbrødet
stilles på h ø jk an t i tasken. L om m ekniven kom m er frem ,
og m an sk æ re r en sto r skive af til hver. N u kom m er der
hård k o g te æ g frem af tasken, og så går d e t løs. E fte r æ g­
gene kom m er et sto rt stykke røget skinke frem . M an skæ ­
re r en ordentlig luns af — og m ere franskbrød. Ih, hvor
m an n y d e r godterne. T asken gem m er også en flaske rø d ­
vin. En gang im ellem ta g e r m an en slurk. M an spiser
sindigt, m ed en knusende ro. U nødig sam tale undgås.
E fte r skinken g år m an i lag m ed en kylling. -— D en b liv er
der også plads til bag vesten. —■ Ost er d e r også. — D et
er vel nok et m åltid. M an spiser m ed andagt og v æ rd ig ­
hed. — M en m an e r skam ikke kom m et til bunds i tasken
endnu! N u kom m er desserten! D en b e stå r i en portion
k irse b æ r til h v e r . ------- Ved a t se disse m ennesker spise,
kom m er m an u v ilk årlig t i sine ta n k e r til a t h enføre disse
b rav e folk til deres hjem , en bondegård, som enhver
krigsfange k en d er den, h v o r der slides h ård t, m en hvor
m an så til gengæ ld også h a r r e t til a t spise sig m æ t. —
I vo r ku p é e r d er også en u n g m oder m ed sin lille pige.
H un lad e r sig sm itte af de andres m adlyst og går i gang
101
m ed sit; m en hendes m åltid er til gengæ ld m ere beske­
dent. D et b estår k u n af et alm indeligt stykke franskbrød1,
købt hos en bager i A urillac. D et eneste læ kre, h u n har,
er en skive kogt skinke. S m ør b ru g e r h u n ikke, m en det
gjorde landbofam ilien fo r reste n h e lle r ikke. D er e r in­
gen rødvin til hende; m en — h u n b ru g e r læ rre d sserv iet­
ter. D en luksus ken d er landboerne ikke. — H un e r nok
fra A urillac. — Vi få r ligefrem ap petit, m en v i m å n u p æ n t
vente, til v i kan opsøge spisevognen i ekspressen! —
Vi ile r videre, gennem d e t afvekslingsrige landskab,
gennem tunneler, og inden vi ser os om, er vi a tte r i Brive.
V ore p lad sb illetter ligger p arate. E fte r få m in u tters fo r­
løb løber ekspressen ind på stationen. Vi fin d e r vore plad­
ser, og k o rt e fte r g år det nordpå. E ndnu d v æ ler tan k e rn e
i A urillac og i A uvergne-højlandet, og en følelse af glæ de
over besøget gennem strøm m er m it sind. K rigstidens A u­
rilla c eksisterer ikke m ere. — D et sam m e k a n siges om
N ordfrankrig, de gam le frontegne. Vi så det, da vi m ed
nordekspressen v a r på vej til P aris. V el læ se r m an de
k e n d te navne: Liége, M aubeuge, St. Q uentin, Noyon, for
at n æ vne enkelte; m en h v o r øjet i sin tid m ødte pigtråd,
skyttegrave, sønderskudte huse osv., osv., frydes m an n u
over frodige m arker, gode, asfalterede veje, nybygninger
i dagens stil, planm æ ssig toggang, ly ssyn og frem d rift. —
Vi er a tte r i P aris. V ore besøg ved byens m ange se­
v æ rd ig h ed er gæ lder også den pom pøse T rium fbue. V ed
dennes fod ligger den u k e n d te soldats grav. S tilfæ rd ig t
fin d e r v i en plads b lan d t an d re besøgende. Vi b lo tte r v o rt
hoved, og også vi tid lig ere k rig sd eltag ere fø ler — kanske
sæ rlig ■
—• den andagt, d er b etag er alle ved d e tte den
fran sk e nations v alfartssted ; th i i denne navnløse,
u k en d te soldat h æ d re r hele d et fra n sk e folk — også vi
— den uforfæ rdede fran sk e soldat, som, da la n d e t stod i
våde, lagde a lt til side for a t kæ m pe for fæ d relan d ets æ re,
frih e d og ret. —
V ort besøg gæ lder også Invalidekirken. U nder den
høje, skønne kuppel, m id tp u n k te t i d e t tilbyggede m onu­
102
m en tale m ausoleum , dvæ ler vi en stu n d ved Napoleons
gravm æ le. H an v a r F ran k rig s stø rste m arskal. —- N apo­
leons gravm æ le om kranses af nicher, i hvilke an d re be­
rø m te m arsk aller h a r fåe t en hæ dersplads. Vi sta n d se r ved
et af gravm æ lerne. M a r s k a l F o c h ! — F rankrigs ge­
n ia le h æ rfø re r i slu tningen af verdenskrigen 1914— 18!
------------O tte granvoksne poiluer —■sådan, som v i hu sk er
dem fra verdenskrigen — m ed stæ rk e, m ark a n te ansigter,
stå lh je lm e n på hovedet, ifø rt de k a rak teristisk e kapper,
viklers, solide og stæ rk e støvler —■ b æ re r på deres k ra f­
tige skuldre d en skønne sarkofag m ed deres døde m arskal.
------------I den højtidelige stilhed, d er p ræ g e r vore skønne
om givelser, p asserer i vore ta n k e r utallig e episoder fra vor
deltagelse i v erd en sk rig en forbi os, og i v o rt stille sind
b ø jer vi os fo r disse helte, den m enige soldat og deres ge­
n eral, og vi h y ld er dem , fordi de ved sejg udholdenhed
h o ld t stan d i fire lange å r — og v a n d t s e jr e n ! ------- Den,
d e r v a r afgørende for, a t v i k u n n e stem m e os hjem til
D anm ark!
J e n s A n d e r s e n , G raasten.
Ei vandring mellem grave
H vor m ange h a r ikke i tid en s løb k u n n e t tæ n k e sig en
t u r ned til de steder, h v o r de i sin tid v an d red e på vejene,
h v o r de opholdt sig i skyttegravene, h v o r de søgte efter
levnedsm idler i sønderskudte byer, eller finde en eller
anden k æ r p let ved en skovkant, bag et dige, ved et træ
eller lignende, h v o r.d e i d en usigelige ensom hed søgte h en
fo r a t v æ re alene m ed deres ta n k e r eller m ed Gud, m å­
ske læ se et k ap itel i „den gam le bog“ eller læ se e t brev,
se p å e t fotografi af nogle m ennesker, som d e elskede, og
såd an k u n n e der v æ re så m eget, som de p riv a t ku n n e v æ ­
r e optaget af i de langsom t snigende m ån ed er og år. S to rt
s e t e r d er k u n et fåtal, d er er blev et en sådan re jse for­
103
undt. D et h a r sk o rtet på lejlighed1, tid og penge. H ar ert
eller anden fu n d et derned, e r h a n v en d t hjem m ed ople­
velser, som han aldrig vil k u n n e glem m e. H an h a r fo rta lt
om dem m and og m and im ellem , ved m øder og sam m en­
kom ster, og h an er .aldrig blev et træ t af a t gentage, hvad
h a n h a r set og oplevet. Og de, der n u ikke h a r v æ re t på
slagm arken eller på de k en d te sted er e fter krigen, de ly t­
te r m ed interesse og fald er ind: „Ja, d e r v a r jeg jo også,
hvordan ser det u d der i dag?“ Og så fo rts æ tte r sam talen.
I det følgende skal jeg fo rtæ lle om en cykeltur, som
jeg foretog for e t p a r å r siden nede i F la n d ern m ellem D ixm uden og Menin.
F orudsæ tningen v a r den:
D anm arks B iavlerforening h envendte sig til m ig m ed
anmo'dning om at rejse ned til A m sterdam for a t re p ræ ­
sentere foreningen på en verdenskongres, i biavl, og da jeg
ved denne lejlighed ville kom m e re t n æ r til F landern,
besluttede jeg på forhånd at tage en tu r .derned, n å r kon­
gressen v ar overstået. Jeg havde ganske v ist h v e rk e n plan
eller program for denne e k stra tu r, a lt d e tte skulle form e
sig efterhånden. K ongressen varede i otte dage, og der
v a r m ange forskellige m ennesker. Jeg sad ved siden af en.
belgisk m u n k d et m este af tiden. H an hed S tep h aan V an­
d ep u tte og v ar på e t klo ster i H ehelgem , i V estflandern i
næ rh ed en af kanalkysten, m en h an v a r født i Iseghem .
M r. S tephaan v a r 28 å r gam m el, en sp ræ n g læ rd h erre, han.
ta lte alle de europæ iske hovedsprog, og så havde h a n f o r
sin egen fornøjelses skyld sat sig ind i de nordiske tu n g e­
mål, så h an „sprokade et lidet grande skandinaviska".
Da vi den sidste aften sad ved det afsluttende festm ål­
tid, spurgte h an mig, hv ad jeg nu ville foretage mig? J e g
forklarede ham , a t jeg agtede a t tage n ed og se på slagm ar­
k ern e fra den første verdenskrig om kring Y pern. Jeg
spurgte ham så, om h an m ente, jeg kunne leje en cykel
til a t køre om kring på? „H vor vil De stå af toget?" „I
Iseghem ," svarede jeg. „Ja, m en d er bor m in fa r jo, J u le s
V andeputte!" H an opfordrede m ig til at opsøge faderen,.
104
d e r v a r „steinbæ cker" og boede i R ousselarestraat 157. D e
ville låne m ig e n cykel på ubestem t tid og v æ re m ig b e­
hjæ lp elig på andre om råder.
D en gode S tephaan gav m ig et brev m ed til fo ræ ld re­
ne, hvori h a n bad dem om a t stå m ig bi m ed rå d og dåd,,
for jeg kom fra D anm ark og ønskede at se - slagm arken.
Om aften en kl. 8 forlod jeg A m sterdam , og næ ste m or­
gen kl. 8 steg jeg ud. af toget i Iseghem , denne by, som jeg
så for første gang i fo rå re t 1917. H er blev b a tte rie t læ sset
af for straks e fter a t gå i stilling ved M olenhoek. Je g gik
straks h en til R ousselarestraat 157 og fan d t fam ilien V an­
deputte, om hvilke jeg i g ru n d en havde den forestilling, a t
det v a r fattige m ennesker. O rdet „steinbæ cker" havde jeg
ikke rigtig få e t fat på m ed det samm e, m en da jeg kom til
Iseghem , viste det sig, a t fad eren „bagte sten", hav d e fire
teg lv æ rk er og sysselsatte 450 m and. H an v a r viceborg­
m ester i byen, havde en fru g tp lan tag e på 20 ha, og sam ­
tidig v ar h a n bilfo rh an d ler (Ford og G. M.), altså en m æ g­
tig m and. Da jeg hilste på fam ilien og gav dem b rev e t
fra deres k æ re Stephaan, hvem de ikke havde ta lt m ed i
adskillige år, virkede det, som om jeg b rag te en hilsen fra
selve kongen, og jeg v a r velkom m en m ed det samm e.
E fte r a t jeg havde afleveret hilsenen fra S tephaan,
fik jeg m orgenm ad og en cigar. D en gam le V andeputte
skitserede en rute, som h an ville anbefale m ig a t benytte,
og så blev jeg u d ru ste t m ed en m adpakke, en flaske d rik ­
kelse sam t en n y cykel m ed ballondæ k. Kl. 10 k u n n e jeg
starte, og tu re n gik til M oorslede. Ved s ta rte n bad jeg om ,
trods al advarsel, a t få slangerne godt h å rd t pu m p et op,
for a t cyklen skulle gå så let som m uligt, m en det varede
ikke r e t læ nge, inden jeg m åtte h av e noget af lu fte n lu k ­
k et ud, d a vejene v a r de sam m e som u n d e r krigen, altså
toppet stenbro. D er fandtes ingen cyklesti ved siden, så
jeg m åtte hele tid en cykle på den n e u jæ v n e undergrund,
og d e tte gik slem t ud over „finalen", altså v a r det for­
ståeligt, a t de, d e r k en d te forholdene, tilrå d e d e så lid t
lu ft som m uligt.
105
I M oorslede havde vi k v a rte r i som m eren 1917, og lad
m ig straks indrøm m e, a t m an b liv er noget sk u ffet ved at
finde den gam le bebyggelse, som vi k en d te den, m oder­
niseret. A lle disse byer, der lå i etapen, b lev efterh ån d en
jæ v n e t m ed jorden, og de h a r n u re js t sig af ru in e rn e igen
i m oderne skikkelse, husene m ed gule stens m ure, og ta ­
gene e r rø d t tegltag. D e rtil kom m er, a t v ejen e t it e r b le­
v e t afsat på en anden og m ere p ra k tisk m åde, og derfor
kom m er det hele noget p å tv æ rs af d et billede, m an havde
b e v a re t i bevidstheden, og m ange gange skal m an til at
tæ n k e sig g ru n d ig t om, fø r m an få r orden i sagerne. Kom ­
m er m an u d af bebyggelsen, g år v ejene på de gam le k en d ­
te ru te r, b akker, dale og vandløbene k a n der n u engang
ikke laves sto rt om på. F ra M oorslede tog jeg m ed v ejen
til Passchendaele. N æ ppe v a r jeg kom m et u d af byen, før
je g m å tte læ gge m æ rk e til de m ange kirkegårde, d er lå
langs m ed vejen, nogle v a r velholdte, an d re forsøm te. Jeg
hav d e rigelig m ed tid og besøgte alle d e k irk eg ård e og be­
gravelsespladser, jeg m ødte p å m in vej. I dyb æ rbødig­
h ed v a n d re r m an p å disse m inderige steder, og d et ville
væ re ganske um u lig t fo r en gam m el soldat a t passere
denne egn, uden a t det frem k ald er m ange, m ange m inder,
og ved a t se de k e n d te egne og sted er d u k k e r d er utallige
episoder op i erindringen, episoder, som m an ik k e h a r
tæ n k t på i m ange år. P å denne stræ k n in g e r der k u n 1-2
km m ellem h v er stø rre kirkegård, og in d im ellem ligger
d er så igen fæ lles- og enkeltm andsgrave. S to rt set e r de
fald n e blev et sam let sam m en på kirkegårdene, m en en del
af gravene h a r få e t lov til a t ligge i a l d eres oprindelighed.
Nogle af dem e r fo rsy n et m ed e t k o rs m ed m etalplade,
a n d re m ed e t kors, og nogle m ed en lille cem entpæ l, h vor­
p å k en d ingsm æ rket e r fastg jo rt, videre kom m an ikke. M an
sp ø rg er sig selv, v a r denne soldat ikke e t beskedent m in­
d esm æ rke væ rd?
Passchendaele er blev et en sm uk by. D et gam le P.
blev fuldstæ ndig sløjfet, in te t un d er, eftersom kam pene
rasede der. B yen er stilfu ld t an lag t m ed k irk en ved siden
106
af det store torv, p å hvis m idte d er findes e t p ræ g tig t m o­
n u m en t over d e fald n e fra by en 1914— 1918 og 1940— 1945.
F ra den fø rste k rig v a r d e r 75 n av n e og fra d e n sidste 5.
D et v a r søndag, og jeg gik ind i d en kønne k irk e fo r at
d v æ le en stu n d i stilhed. H vilken forskel fra den gang,
k rig en rasede der, og nu? F ø r røg og dam p, død og til­
intetgørelse, angst og bæ ven, n u legede børnene m ed de­
res bolde p å gaden, m æ iid og k v in d er sad ude fo ran h u se­
n e i sm åklynger, rø g to b ak og snakkede, a lt v a r idyl.
D a jeg kom ud, stod der nogle koner ligesom ventende
p å mig, de skulle have a t vide, h v o r jeg kom fra. D a jeg
fork lared e dem, a t jeg kom fra D anm ark, fik de reg n et
ud, a t det m åtte ligge e t e lle r a n d e t sted m ellem R usland
og F inland. De g jorde m ig im id lertid opm æ rksom på, a t
d e r 2 km vest fo r byen v a r en stor engelsk kirkegård, den
m åtte jeg ub etin g et se. Je g cyklede så derhen, og allerede
på afstan d kunne jeg se en m æ gtig hvid m arm o rm u r m ed
b u e r og søjler så sm u k t udført, at det k u n n e m åle sig m ed
d e t sm ukkeste i London. M uren om gav et areal på adskil­
lige ha, og h e r hav d e 45.000 engelske soldater fu n d et de­
res sidste hvilested. H ver en k elt soldat havde sin hvide
m arm orsten, m age til dem, d er findes på fly v erg rav en e
h e rh jem m e: P å stenene s tå r soldatens navn, regim ent,
v å b e n a rt sam t fødsels- og dødsdag, og på nogle af dem et
v ers eller bibelord. P å m ange af stenene stå r: „H er hvi­
le r en soldat fra d en sto re krig, k e n d t af G u d “.
De u k en d te soldaters g rav e u dgør en fem tedel af hele
antallet.
N år m an ser denne kirkegård, gøres det billede til
skam m e, som ty sk e rn e yndede a t publicere u n d e r krigen,
h v o r m an så en engelsk soldat stå i k a n a le n m ed en fran sk ­
m and fo ran sig. U nderneden stod: „Vi fo rsv a re r os in dtil
den sidste franzos!“ P å denne k irk eg ård lå k u n d e solda­
ter, d e r v a r faldet ved Passchendaele.
L id t læ n g ere m od v e st ligger Zonnebeke. H er stod vi
m ed v ort svæ re a rtille ri i ju li 1917, m en blev slået tilbage
af englæ nderne. Je g h u sk er endnu vor stilling ved tegl­
107
væ rket, og hvorledes in fa n terie t kom løbende forbi os
råbende: „E nglæ nderne er lige i hæ lene på os!“ De tre
kanoner af b a tte rie t v a r ukam pdygtige, og lø jtn a n t M undt
sad på en stol (han hav d e få e t et m indre så r i foden) og
kom m anderede. Da kom d e r en blindgæ nger, og den slog
heldigvis ned u n d e r stolen. L ø jtn a n ten fald t bagover og
kurede henad jorden, m en d a h a n kom på benene igen,
gav h an ordre til tilbagetog (stiften gehen). K anonerne
lod vi i stikken.
Den næ ste by, jeg kom til, v a r W est Roosebeke. H er
havde vi stået m ed v o rt b a tte ri p å et og sam m e sted i 5
m åneder. S tillingen v a r bag et hegn i u d k an ten af byen,
200 m n o rd for vejen W est Roosebeke-Hooglede; d e t v a r
u n d e r de hårde kam pe i e fte rå re t 1917, og tabene v a r
svæ re. D et v a r ved aftentide. Je g nåede ind til byen, og
jeg ville straks opsøge d en gam le kanonstilling. D et er
im idlertid h e lt ubegribeligt, a t jeg ikke v a r i stan d til a t
finde den plet, hvor vi havde ligget i så lan g tid. Jeg
cyklede om kring i byen, og det endte med, a t jeg m å tte
søge m ig e t logi ud en at finde d et sted, hvor m ine ta n k e r
h a r dvæ let så m ange gange siden da. D en n æ ste m orgen
søgte jeg igen, og det viste sig, a t den store g ård m ed p ark
og k rat, der lå fo ran b a tte rie t, ikke v a r blev et bygget op
igen. A lle træ e r v a r blevet fjern et, og der v a r k u ltiv ere t
m ark i stedet. I selve kanonstillingen havde m an i å re t
1924 bygget en stø rre gård m ed udhuse og beplantning,
og det siger sig selv, at en sådan om forandring i m ilieuet
spolerer alt, hvad m an h idtil hav d e forestillet sig.
L idt e fte r lid t kom jeg dog til klarhed, den lille b æ k
m ellem hav ern e og engen løb der endnu, og ved siderne
voksede poppel og pil som dengang. I denne b æ k h en ted e
vi vand til kaffe, og i den n e b æ k fa n d t v i Georg, e fter at
h a r v a r blevet ra m t i hovedet af en granatsplint. M ens
jeg gik og så på b æ kken og engen m ed de fire sortbrogede
un g k reatu rer, kom husm oderen fra gården ud og spurgte,
hvad jeg søgte efter? Da h u n fik a t vide, a t jeg havde v æ ­
re t kan o n er på dette sted (hun antog m ig vel sagtens fo r
108
a t v æ re englæ nder), bød h u n m ig ind på et glas øl. H un
vidste godt, at d e r havde stået kanoner der, fo r de havde
fu n d et jern, da de gravede g ru n d og kæ lder. D a jeg kom
ud fra gården, tra f jeg på naboen, h a n bød på pæ rer. U n­
d e r k rig en havde h a n v æ re t evakueret til F rankrig, og
da h an kom hjem , v a r h u set b ræ ndt. Og h a n fo rta lte m ig
også, a t de m åtte lave en ny brønd, for tyskerne havde
fy ld t den gam le m ed g ra n a te r og andet djæ velskab. Ja,
sagde jeg, det v a r nogle æ sler disse tyskere!
M ed g ra n a te rn e i b rønden hang d e t n u sådan sam m en:
Je g havde v æ re t en tu r på laz a re tte t på g rund af hals­
betæ ndelse og kom m eget u d m atte t tilbage til b a tte rie t
igen. D a v i skulle slæ be am m unition så godt som hele
tid e n i ildpauserne, v a r jeg ganske u d e af stand til a t holde
trop. I n a tte n s m ulm og m ørke kom am m unitionskollonn ern e, og sergent Felix Ploschaischik holdt orden m ed
notesbogen i hånden, så h v e r m and fik sin g ran a t til 100
p u n d på skulderen og en streg i bogen, og så skulle v i bæ re
dem over i stillingen ca. 3— 400 m fra vejen. D a jeg ikke
k u n n e gøre denne tu r m ere end 1— 2 gange, sørgede jeg
for, a t jeg altid v a r den sidste i kolonnen, og m edens de
øvrige forsv an d t i m ørket u n d e r eder og forbandelser,
h o ld t jeg m ig lid t tilbage og plum pede g ran a ten ned i
brønden om m e bag ved huset, dæ kkede til igen, tæ n d te
piben, ventede og slu tted e m ig til d en sidste ende, n å r de
kom igen.
Sådan fo rtsatte jeg, in d til vi fly tte d e til en anden stil­
ling. M in gode ven R udolf — en skolelæ rer fra B raunschw eig —■ øm m ede sig, d et v a r ham n æ ste n um uligt at
slæ be alle disse g ran ater. H an sp u rg te mig, hvordan jeg
ku n n e holde til det? Vel havde jeg gerne u n d t ham åben­
b arelsen af m in hem m elighed, m en så havde d e r v æ re t et
fo r sto rt kontingent, d er kom ind u n d e r kategorien: „Vom
feindlichen F eu er vernichtet!" Så jeg m å tte nøjes m ed at
trø ste ham.: „Alles fu rs V aterland, lieb er R udolf." Og så
slæ b te h a n videre.
E n af de tragiske begivenheder i denne stilling skete
109
den 20. august 1917. D en tre d ie kan o n eksploderede, og
hele besæ tningen på 6 m and blev d ræ b t, b lan d t dem v a r
vor bedste ven, A lex Sonderm arm . H an v a r 44 å r gam m el
og havde kone og 7 børn hjem m e i H am borg. N år jeg
skriver, a t h a n v a r vor bedste ven, e r det, fo rd i h a n altid
holdt h ån d en over d e t y n g re m andskab. N år der skulle
skanses eller skulle læ gges led n in g er u d til forposterne,
k o rt sagt, n å r der skulle laves noget, d e r v a r farligt, v a r
der gam le nok, d e r m ente, a t d et ku n n e de y n g re gøre, de
havde h v erk en kone eller børn og såd an se t ikke s to rt a t
leve for. M en A lex tog os i fo rsv a r og m ente, a t vi havde
livet fo ran os og hav d e lige så sto r r e t til liv et som alle
andre, og h a n foreslog, a t v i k u n n e dele a rb e jd e t og lade
d e t gå på omgang, og sådan blev det. D erfor v a r det en
stor sorg fo r øs, da v i erfarede, a t A lex v a r b lan d t de om­
kom ne. Je g m indes endnu tydeligt, det v a r ved to -tid en
om natten , a t vi h ø rte et usæ dvanligt b rag ovre ved 3.
kanon. Vi fra 4. løb over fo r a t se, h v a d d er v a r hæ ndt.
De døde lå ru n d t om kring, og A lex fa n d t vi inde i heg­
net, ca. 10 m fra skytset, m ed den tu n g e lås, d e r vejede
96 kg, på b rystet. Vi fik ham b e friet og fik ham la g t på
e t tæ ppe. H er sam ledes vi, en 7— 8 sty k k e r af det yngste
m andskab, om kring d e t afsjæ lede legem e og græ d. Stak­
kels Alex, stakkels Alex! lød det m ellem tåre rn e . M en
d e r v a r in te t a t gøre.
D er blev ildpause, og det sidste, vi k u n n e gøre fo r vor
gode ven og beskytter, v a r a t give ham et så h æ d erlig t
hvilested som m uligt. Vi lagde h am på en båre, og så v a r
v i otte m and, d er skiftedes til a t b æ re h a m til k irk e g å r­
den i Hooglede, ca. 8 km bag stillingen. H er gravede vi
en g rav p å den n y soldaterkirkegård, der v a r påbegyndt
syd fo r d en kirkegård, d e r h ø rte til kirken. M ed n æ n ­
som m e h æ n d e r viklede vi h am in d i et p a r teltd u g e og
lagde ham til re tte i den kolde jord. D a g rav en v a r til­
kastet, v a r d e t ligesom vi ikke ku n n e kom m e b o rt fra den.
Vi tog så hinanden i h æ n d e rn e og slu tted e k red s om kring
graven og bad i kor — så godt vi k u n n e — fadervor. D er
110
v a r ingen kranse, ingen blom ster, en tilspidset p æ l m ed
nu m m er og kendingsm æ rket, det v a r alt, der m arkerede,
a t h e r lå e t k æ r t m enneske, d er v a r elsket og savnet. Og
trods alt, så e r den n e begravelse den m est gribende, jeg
nogensinde h a r v æ re t m ed til. D er blev ikke sagt m ange
ord h v e rk e n p å h e n - eller tilbagevejen. Kl. v a r ca. 8, da
v i v a r i stillingen igen, en n y kanon v a r blev et k ø rt ind
p å den ødelagdes plads, og en n y o rd re forelå: „V ernichtu n g sfeu er Passchendaele, G ranataufschlag, 5. L adung,
5500 m, jedes Geschiitz 120 Schuss!“
De øvrige om kom ne blev b eg rav et nogle dage senere.
Da jeg hav d e set m ig lid t o m kring i byen, begav jeg
m ig på vej e fte r Y pern. D et fø rste k e n d te navn, jeg
m ødte, v a r Poel-C apelle. D enne by lå i e fte rå re t 1917 i
ingenm andslandet, og h e r stødte de tyske og engelske fo r­
p o ster idelig sam m en. H er v a r en tysk, engelsk og cana­
disk kirkegård. De lå alle ud til v e je n og v a r m eget vel­
holdte. E t sto rt canadisk m onum ent ragede op over det
hele. F orøvrigt v a r d e r re js t m ange m onum enter ru n d t
om kring på m arkerne. De tilkendegav, at h e r havde en­
gelske, am erikanske og australske divisioner kæ m pet i de
pågæ ldende tidsrum . M en n u er det fo røvrigt d e alliere­
des k irk e g å rd og soldatergrave, d er p ræ g e r hele egnen
lige til Y pern. I sid stnæ vnte by boede jeg et p a r dage.
D enne by ta lte i m iddelalderen 100.000 indbyggere, før
k rig en 20.000 og n u 12.000. D en v a r skudt sønder og
sam m en, m en n u er den bygget fuldstæ ndig op igen, og
d et både kirke, klostre og de verdensberøm te klæ dehaller.
H er k u n n e jeg bo fo r 45 frcs. pr. n a t incl. m orgenkaffe og
m adpakke. (I B ruxelles ville d e t sam m e koste 130 frcs.).
F ra d e tte m it k v a rte r foretog jeg sm åtu re u d e fter
M enin og op e fte r D ixm uden, m en d e t v a r d e t sam m e, der
p ræ gede egnen alle vegne — k irk e g å rd e og soldatergrave.
I Y pern h a r englæ nderne bygget en m æ gtig p o rt i volden
over u dfaldsvejen til M enin. D en e r af m arm or og blev
indviet 1927. O m kring i m arm o rsten en e e r u d sk året m el­
lem 200.000 og 300.000 n av n e på faldne allierede soldater.
111
T ilbageturen gik over L angem ark, h e r standsede jeg
v e d m indem uren m ed de m ange, m ange n a v n e over fald­
ne, som kæ m pede i de ty sk e regim enter. N år m an læ ser
sådanne nav n e som A nders Sørensen, Je s Paulsen, Niels
N ielsen o. s. v., f ra rgm t. 86, så e r m an ganske k la r over,
a t d e t e r folk fra Nordslesvig.
F ø r jeg fo rlad er denne d el af F landern, m å jeg endnu
e n gang tilbage til Poel-C apelle og W est Roosebeke, og
så vil je g gå tu re n til fods f r a W. R. til Hooglede, fo r d e r
k n y tte r sig så m ange m in d er til d e tte vejstykke, der var
s å u h y re p ræ g et af krigens ræ dsler. H vor m ange solda­
te r h a r ikke v an d ret på eller ved siden af denne vej m ed
b a n k en d e h je rte til eller fra fronten, m ens kanonerne
lagde deres ild på kørebanen, og a lt levende v a r i fare.
L id t u d e n fo r by en e r d er et bedehus, e t af den slags,
som d e r e r så m ange af i Belgien. D øren stod åben, og
jeg gik ind og sa tte m ig en stu n d på bæ nken. U nder det
fo rg y ld te træ v æ rk stod jo m fru M aria m ed Jesusbarnet,
og h e r g år de tro en d e ind for a t sende en bøn op til V or­
h e rre .
Je g fo rtsæ tte r og kom m er h en til d en ken d te b e v æ rt­
ning m ed d e t sjæ ldne n a v n „In den w ilden M ann!“ U nder
k rig e n v a r h e r forbindingsplads, og h e r standsede køk­
kenvognen, h e r hen ted e vi pro v ian t og kost. H uset v ar
b ræ n d t, m en feltlæ g en hav d e sit arb ejd sru m i kæ lderen,
og de sårede v entede i et interim istisk skur. N u v a r be­
v æ rtn in g e n opført i fo rn y e t skikkelse på de gam le ruiner.
H e r m åtte jeg ind, og jeg købte m ig noget m ad (m æ lk og
franskbrød). D en gam le v æ rt hav d e også v æ re t i F ra n k rig
u n d e r krigen, og n u k u n n e h a n fo rtsæ tte sit a rb ejd e i det
g a m le hjem .
L id t læ n g ere henad v ejen v a r d e r m od nord noget
lavtliggende terræ n , h v o r d e r u n d e r k rig e n v a r m ange
g ra n a th u lle r i d et fedtede ler. D et v a r her, vi fa n d t k a­
n o n e r W itzleben siddende fast, h a n k u n n e ik k e kom m e
løs ved egen h jæ lp. W itzleben havde v æ re t sendt til
R oulers fo r at h e n te en feltkakkelovn, og så skulle h an
112
k ø b e honningkager, lys og cigaretter. H an fik også kak­
kelovnen, for den v a r gratis, m en for pengene hav d e h an
købt spiritus og selv d ru k k et det m este af den. D a han
udeblev fo r længe, m å tte v i gå h am i møde, m åske v a r
h an blevet træ t af a t b æ re kakkelovnen. Vi fan d t ham
stående i e t g ranathul, ned su n k et i le re t til ovenfor k n æ e­
n e . K akkelovnen hav d e h a n b u n d et p å ryggen m ed solidt
reb, og da h an så os, ra k te h a n flasken i v e jre t og sagde:
„Noch ein v e m iin ftig W ort, bevor d u stirbst, ,Schna-a-ps!“
Vi fik ham tru k k e t op, m en støvlerne blev siddende i m ud­
deret.
L æ ngere oppe k ry d se r jeg v e je n R oulers-Staden. H er
s a d en a fte n på en vejsten en u n g m and og spurgte, om
jeg ikke k u n n e vise ham vejen til Passchendaele? H an
halte noget gebrokkent tysk, så jeg spurgte, om h a n ikke
bedre kunne tale dansk? Jo, m insandten k a n æ så, fo r æ
e r M athias K nudsen fra F arris. M athias skulle til fro n ­
ten, m en v a r blev et bagefter. H an v a r sam m en m ed m in
f æ tte r P e te r Riis fra B ålsted og m in gode ven og side­
k a m m e ra t fra skolen, H ans Gram , Ny Sindet. D a det var
m eget h å rd t ved fro n te n i disse dage, m en te jeg, a t det
v a r bedst, h an kom m ed tilbage til Roulers, så ku n n e han
passende h jæ lp e m ig m ed a t b æ re sæ kken. D et gjorde
h a n så, og det v a r klogt, fo r ude ved P asschendaele v a r
det ikke godt. H ans h a r senere fo rta lt mig, a t h a n og P e ­
te r den første n a t lå m ed h in an d en i h ån d en og rystede,
så voldsom t skød englæ nderne.
Om sider kom jeg til Hooglede. D et v a r h en på e fter­
m iddagen, og n u kom d et øjeblik, som fak tisk v a r rejsens
m ål, nem lig a t få lov til a t stå ved A lex’s grav. B yen lig ­
ger p å toppen af en jæ v n t skrånende bakke, og d er e r en
sto ra rte t udsigt til alle sider. Je g fan d t strak s h en til be­
gravelsespladsen, d er v a r vokset til en sto r kirk eg ård m ed
8883 sm ukke egetræ skors.
H ele pladsen v a r om givet af e t rosenbæ lte, tre ræ k k e r
pyram idepopler og et sm ukt stakit. Op im od den gamle
k irk e g å rd v a r d er bygget e n m eget sm uk kolonnade af
113
gule sten, og alt v a r u h y re velholdt. G ræ sset over g rav e­
ne v ar klippet, gangene v a r revet, og korsene v a r forsy­
n et m ed plade og overbygning. E fte r nogen søgen fan d t
jeg A lex’s grav u n d e r n r. 126. H vor v a r d et u n d e rlig t a t
stå d e r og tæ n k e p å h in a u g u stn at i 1917. A lt v a r så stille,
og solen skinnede fra en skyfri him m el. Jeg plukkede en
lille b u k e t af m arkens blom ster, og dem lagde jeg n ed v ed
siden af korset, og så ventede jeg fo r a t se solnedgangen.
Oppe fra kolonnaden k u n n e jeg se så langt, så langt. W .
Roosebeke lå ganske k lart, bagved denne lå Poel-C apelle,
altså i ingenm andslandet i „gam le d ag e“, og h e lt i d e t
fje rn e k u n n e jeg se d et store k lo k k etå rn p å k a te d rale n i
Y pern. U nder krigen v a r d e r altid m ange balloner oppe,
fo r v ed d en n e tid k u n n e de se m ed solen. De v a r d er ik k e
m ere, alting v ar så fredeligt.
H ele denne egn lå u n d er k rig en in d h y llet i røg, og p å
denne jord, h vor h v e r eneste k v a d ra tm e te r bogstaveligt
h a r d ru k k et m enneskeblod, k ø rte n u kartoffeloptagere,
tru k k e t af h este eller tra k to re r. B ørnene sam lede op, og
andre k ørte hjem , pløjningen v ar også i fu ld gang, og
træ e rn e s fru g te r skinnede d e jlig t i solen. Folk fæ rd ed es
på veje og stræ d e r uden fry g t fo r a t blive ram t, og byen
Hooglede levede sit p riv a te liv. D er v a r in te t m ilitæ r,
der ventede på, a t artilleriild en skulle lø je af, fø r d e k u n ­
ne kom m e videre, og d e r v a r ingen kom m ando om a t
læ gge spæ rreild fo ra n Poel-C apelle fo r a t h in d re m od­
stan d ern e i deres storm angreb, og d er v a r h e lle r ingen
sanitetskolonner på veje og m ark er, d er sk u lle skaffe d e
sårede tilbage. K irkeklokkerne ringede til messe, og fo r
sidste gang gik jeg n ed til A lex’s grav. Je g så ud over d e
m ange kors, og u v ilk årlig sp u rg te jeg m ig selv: „H vor
kan det væ re, a t du, k æ re Alex, og alle d e an d re ligger
nede i jorden, og jeg s tå r oven o v er?“ E r d e r nogen n o rm
for dette? Og de allerfleste v a r unge m ennesker! (Af alle
krigens faldne v a r d e 80 pct. m ellem 17 og 21 år). A lt
d e tte m å vi lade stå som ubesvaret.
Je g sa tte m ig p å cyklen og k ø rte østpå til G itsberg.
114
H er m å tte jeg lige in d og se, om den gam le træ skom and
endnu v a r i live. M åske ku n n e jeg få lov til a t overnatte
i gedestalden, d er h v o r jeg havde sovet så m ange gange,
n å r v i i sin tid b lev afløst. I førstningen, d a jeg fik d e tte
hus anvist som k v a rte r, kneb d e t noget m ed a t kom m e i
k o n tak t m ed beboerne, fo r d e v a r p atrio ter. D et h jalp
h e lle r ikke noget a t try k k e p å „den sønderjydske k n a p “,
som P. P au lsen om taler i sin bog „Til kam p, til k a m p “,
for d e t k en d te de ikke noget til, m en da jeg kom m ed en
sæ k læ der, som jeg hav d e sam let sam m en ude i stillingen,
og som den gam le ikke ku n n e skaffe ad anden vej til sine
træ sko, d a b lev jeg pludselig optaget i fam iliens kreds.
Tænk, h v ad d e t vil sige u n d e r disse forhold a t kom m e ind
i en p riv a t fam ilie, a t få de klam m e k læ d e r tø rre t, a t få
en e k stra bid m ad, og så d e dejlig e aftener, h v o r jeg sp il­
lede m ølle og dam m ed d e tre sm åpiger, A nna, C atharina
og L ucie p å henholdsvis 9, 11 og 12 år, og så sidde og tegne,
klippe og k listre sm åfigurer, in dtil vi slu tted e dagen m ed
en aftensang, og til m it leje fik jeg al den halm , jeg øn­
skede. I sandhed e t d e jlig t k v a rte r m ed orden, v a r n e og
hygge og fre m fo r a lt rolig og regelm æ ssig søvn, d. v. s.
n å r geden ikke fo rsty rre d e a lt fo r m eget m ed a t klø h o r­
n en e im od panelen.
N u skulle jeg altså h e n og se, om d er v a r nogen af
dem at finde. Jo m ere jeg n æ rm ed e m ig huset, desm ere
spæ ndt blev jeg. Jo, h u set lå d e r ufo ran d ret, og i d e t
lange køkken m ed kom fur, bor, b æ n k og stole sad de tre
piger m ed deres m æ nd, og de havde sm åbørn om kring sig.
Lucie v a r so rthåret, og derfor k u n n e je g stra k s sige: „God­
dag, Lucie!“ m en hvem d e r v a r A nna, og hvem d e r v ar
C atharina, k u n n e jeg ikke se. Je g slum pede og sagde:
„Goddag, A nna og C atharina", og ram te d e t rigtige. D et
v ar m orsom t a t se disse tre sm åpiger, der n u v a r m ellem
40 og 50, og efte rh å n d e n h av d e a n ta g e t konefacon. D e refter
hilste jeg p å m æ ndene, d e r sad i deres arbejdstøj og røg
deres piber, og til sidst sagde jeg goddag til børnene.
D e så allesam m en noget forb av set på m ig og spurgte
115
om sider, hvem jeg var? Da jeg åbenbarede, a t jeg var
m onsieur Frederik, (de k u n n e nem lig ikke u d tale m it ef­
ternavn), sprang konerne op, slog h æ n d ern e sam m en og
v a r lige ved a t forgribe sig på mig, m en det gik nogen­
lunde. M æ ndene kom også p å benene, og da d e spurgte,
hvem denne m onsieur F re d erik var, og fik fork laret, at
jeg havde v æ ret in d k v a rte re t som ty sk soldat, forlod de
en e fter en køkkenet uden a t m æ le et ord. D er blev så
u n d erlig t stille i stuen, og e fte r en lille pause forklarede
Lucie h a lv t græ dende, a t de to af m æ ndene hav d e v æ re t
slæ b t til T yskland og in d esp æ rret i en k o n centrationslejr
u n d e r den sidste krig, og d e r h av d e de ikke h a ft d e t godt,
og siden da ville de ikke på nogen m åde h av e noget m ed
ty sk e rn e a t gøre, m en, føjede h u n til, ty sk ern e f ra den
første k rig v a r m eget bedre end dem fra den sidste. Jeg
forstod selvfølgelig situationen, sagde fa rv e l og forsvandt.
Ja , d e t v a r det eneste ste d på hele m in tu r, h v o r jeg rø­
bede, a t jeg havde v æ re t ty sk soldat, og jeg skal love jer,
a t jeg-aldrig vil gøre d et m ere, i h v e rt fa ld ik k e i Belgien.
Da det ikke blev noget m ed a t o v ern atte i gedestalden,
cyklede jeg gennem R oulers og n åed e se n t på aftenen
Iseghem . H er fik jeg en enestående behandling hos fa­
m ilien V andeputte: k a rto fle r m ed skinke, æg, vin, te, en
p rim a cigar og e t p ræ g tig t gæ stevæ relse. Dog blev klok­
k e n tre om n atten, fø r V andeputte og jeg fik h o ld t op
m ed a t snakke. D et v a r sæ rlig t den danske andelsbevæ ­
gelse, d er interesserede ham.
D en n æ ste dag k ø rte d e m ig til banegården, og tu re n
gik h jem til D anm ark.
R ingen v a r slu ttet, jeg hav d e set det, jeg ønskede, m el­
lem R oulers og Y pern, D ixm uden og M enin, je g fik k ri­
gens ræ d sler og m inder genopfrisket, m en jeg drog hjem
som e t tak nem m eligt m enneske.
Og, k æ re kam m erat, som læ ser dette, tro mig, n å r jeg
ser en solnedgang o v er v o rt sønderjyd'ske h jem la n d i den
sm ukke septem berluft, så sidder jeg tit og ofte i ta n k e rn e
på kolonnaden i Hooglede og ser ud over egnen m od W est
116
R oosebeke-Poel-C apelle og Y pern. Jeg tæ n k e r på den
lurv ed e og lusede flok, der m å tte friste en ganske um en­
neskelig tilvæ relse på disse egne, kæ m pe im od sult og
kulde, tø rs t og varm e u n d e r stadig angst og utryghed, og
jeg tæ n k e r på de m ange, m ange tusinder, der døde u n d er
de fry g telig ste om stæ ndigheder og n u ligger i frem m ed
jord, jeg tæ n k e r p å alle de tåre r, d er flød og fly d er over
ta b e t af dem. H avde de ikke fo rtje n t a t kom m e hjem
ligesom vi andre? Je g synes det.
M en som k ristn e m ennesker h a r vi lov til a t tro, a t
n å r signalet ly d e r til den sidste appel, a t denne store,
tavse b rig ad e vil rejse sig, b åd e de p å denne side og d e
på den anden side af Poel-C apelle, m ed eller uden stje rn e r
og vinkler, og træ d e a n side om side og i dybeste fo rd ra­
gelighed ræ k k e h in an d en hæ nderne, og at vo r sag, som
stå r u h y re slet i d e n H elliges belysning, tro d s je rn - og
viktoriakors, m å blive in d an k e t og beh an d let skånsom t
på højeste sted, og a t d e n sto re „befalingsm and11 v il pege
hen p å korset fra G olgatha og udbryde: „Der, frontsolda­
ter, der e r tilgivelsen, gå også I in d til E ders H erres
glæde! “
F.A rt. 1/407.
F r. T y c h s e n ,
Rise.
Et Livstegn fra „Lille Jens”
E fte r at jeg h a r læ st F ru E b b a T r a m p-L a u n s b y ’s
B eretning „ B e k e n d e l s e r o g T i l s t a a e l s e r “ (Et
opofrende A rbejde fo r K rigsfangerne) i D. S. K .-A arbogen 1953, føler jeg T ran g til a t træ d e frem i D agslyset.
Jeg e r nem lig den „Lille J e n s “, som om tales i ovennæ vnte
B eretning.
D et m aa dog lige v æ re m ig tilla d t a t bem æ rke, a t jeg
ikke — som n æ v n t i F ru en s A rtik el — er født i B redebro,
m en i Skodborg, a t je g dengang ikke v a r sy tte n A ar gam ­
mel, m en enogtyve, og a t jeg, d a V erdenskrigen udbrød,
117
1
af tje n te m in V æ rne­
p ligt ved D ragonerne
i Metz, ved d en ty sk ­
franske G rænse.
M en d e t er saa
sandt, saa sandt, at
F ru
Ebba T ram pL aunsby v a r vor go­
de F e i F angenska­
bets Dage, og hende
h a r jeg, ja, alle vi
danske K rigsfanger i
Rusland, saa usigelig
m eget a t sige Tak for.
D et v a r i de Dage,
d a vi danske K rigs­
fanger opholdt os i
F an g elejren i Ju rje w
Polski. T yskerne og
R usserne havde slu t­
te t Fred, og n u v a r vi dansksindede K rigsfanger ilde
stedt. Kom vi tilbage til Tyskland, kunde vi risike­
re a t blive sendt til V estfrontens H elvede og ende
vore Dage der. B live i J u rje w Polski ku n d e vi h e lle r ikke,
fo r i saa Fald vilde R usserne indlem m e os i d en røde A r­
m é og lade os kæ m pe m od d e hvide. Vi v a r i en slem
K nibe, m en da blev det b e slu tte t, a t F an g elejren skulde
opløses. Nogle F an g er skulde prøve a t kom m e til Moskva
og opsøge den danske H andelsdelegation der, an d re skulde
rejse til Skt. P etersb o rg (Leningrad).
Jeg v a r den første, der skulde tage af Sted. U dstyret
m ed lange Støvler, en stor russisk M ilitæ rkappe og dito
K asket, forsynet m ed de nødvendige F ødevarer og den
u u n dvæ rlige Tekande, gik jeg ned til B anegaarden og steg
i Toget. L angt om læ nge ankom d e t m ed sto r Forsinkelse
118
'
og stopfyldt af Rejsende. R ejsen tog fle re Dage, fo r Toget
k ø rte over Ja risla w og Valogda. Je g v a r k rø b et ind i et
H jø rn e af K upéen og v a r saa godt gem t, a t jeg undgik at
blive tilta lt af M ilitæ rpersoner. D en lange R ejse fik dog
E nde, m en da vi h o ld t paa B anegaarden i Skt. Petersborg,
v a r gode R aad dyre. S æ t jeg n u ved U dgangen blev tilta lt
a f russiske V agtposter! I saa F ald vilde jeg om gaaende
b liv e stoppet ind i d e n røde A rm é. Je g sm u tted e ind i den
tæ tte K lynge af rejsen d e og kom u a n ta ste t u d a f Bane­
g aarden. D et v a r en b efriende Følelse. N u gik jeg n e d ad
H ovedgaden (N evskij-Prospekt), og fa n d t frem til D et
danske H andelskom pagnis store Bygning. H e rfra blev
je g sendt ud til K om pagniets store V illa i U dkanten af
Byen. B ygningen v a r ualm indelig sm uk, m eget stor, lige­
fre m slotsagtig og om givet af en stor P ark, i hvilken der
h ist og h e r v a r an b rag t gam le K anoner. S lo tte t havde,
e fte r hvad m an sagde, engang tilh ø rt en h ø jtstaaen d e
ru ssisk G eneral.
Jeg gik indenfor og b lev m odtaget af F ru T ram pL aunsby. H un v a r en m eget elskvæ rdig Dam e, og hun
v a r h e n ry k t over, a t m in R ejse v a r lykkedes saa godt. D et
v a r i Maj M aaned. Jeg blev d e r til sidst i O ktober. E fter-
haanden, kom d er flere F anger fra J u rje w Polski. Je g fik
anvist A rbejde i d en store, dejlige Have. H er v a r d er fle re
D rivhuse. F ra D anm ark blev der sendit F ø d ev arer til d et
danske K onsulat og til H andelskom pagniet, saa vi levede
godt. I Som m erens Løb tog jeg ofte en T u r ind i B yen og
stiftede B ekendtskab m ed alle dens S evæ rdigheder, Zsarens store Slot, V interpaladset, som ligger ved N evafloden, de m ange store og overdaadigt udsm ykkede K irker,
V asilij-K atedralen, der ejer e t Kors, sm ykket m ed R ubi­
n e r og andre æ dle S tene. G aderne v a r brolagte m ed seks­
k antede T ræ klodser. A sfalterede G ader som herhjem m e
saa m an ingen Steder. I de fleste G ader v a r H usene op­
fø rt af Træ, kun paa N evskij-P rospekt (Hovedgaden) v a r
B ygningerne opført af Sten. D enne G ade er over en Kilo­
m eter lang. —
E fterhaanden, som vi v a r flere K rigsfanger sam lede
i Petersborg, m eldte Spørgsm aalet om, hvorledes vi k u n ­
de kom m e hjem til D anm ark, sig. D a v a r det a tte r F ru
Ebba T ram p-L aunsby, d er tra a d te h jæ lp en d e til. — M ed
h v e rt svensk Skib, der gik i regelm æ ssig R u te fa rt m el­
lem Stockholm og Petersborg, a fre jste tre til fire M and
b o rt fra Petersborg. Je g m aa tte som en af de yngste ven­
te til sidst; m en i S lutningen af O ktober blev det m in Tur.
Jeg tiltra a d te R ejsen fo rsy n et m ed e t dansk Pas, lydende
paa Jens Jen sen fra V am drup. Ligeledes v a r jeg godt for­
synet m ed Rejsepenge og B illet over Stockholm til Kø­
benhavn.
S e jltu re n varede et P a r Dage, for v i tog først til Re­
val i Estland, og d erfra over A alandsøerne til H elsingfors
i Finland. Da vi sejlede til H elsingfors, blev vi sta n d se t
af et sto rt ty sk K rigsskib. D et h av d e en saa s tæ rk F a rt
paa, a t det løb Boven ind i v o rt Skibs Side, saa d e r opstod
en stor Bule. T yskerne kom om B ord og undersøgte alt
m eget nøje. Alle vi P assagerer m aa tte m øde op i S alonen
og gøre Rede for, h vor vi kom fra og hvor vi agtede os hen..
N aturligvis m aa tte vi ogsaa forevise v o rt Pas; m en d e t
v a r jo i den bedste Orden. D er v a r ogsaa en Tolk b la n d t
120
i«
Tyskerne, for „vi kunde jo ikke et O rd T ysk. .. .!“
Vi
slap godt gennem K rydsforhøret, m en en E nglæ nder, d er
v ar om B ord hos os, m aatte desvæ rre følge m ed T y­
skerne.
Vi naaede Stockholm hen u n d e r A ften og re jste straks
videre m ed Toget n ed igennem S v errig til Malmø, og
h e rfra m ed F æ rg en over til K øbenhavn. Saa v a r vi d a
a tte r hjem m e, og G læ den v a r stor. „S tore J e n s “ v a r og­
saa m ed. „Nu skal vi have os en god Kop K affe," sagde
han. Og d e t fik vi! — „Store Jens" hed Jens H ansen og.
v ar fra B redebro.
Vi opsøgte n u K rigsfangernes gode Ven, G ym nastik­
d irektør N. H. R asm ussen paa V odroffsvej. H an hav d e
h ju lp e t F an g ern e saa ofte og gjorde det ogsaa nu. H an
sendte straks et B revkort h jem til vor F am ilie i Sønder­
jylland m ed M eddelelse om, at der v ar ankom m et „en stor
Pakke" til dem fra Rusland. Vi tu rd e nem lig ikke tage
hjem endnu, fo r K rigen v a r jo ikke forbi, m en læ nge v a­
rede det ikke, fø r T yskerne kapitulerede. Vi forblev i
K øbenhavn til i S lutningen af N ovem ber, m en saa tog vi
ned til G ræ nsen, og h e r kunde vi staa paa den rigtige Side
af „P lan k ev æ rk et" og tale m ed vore k æ re d erhjem m efra,
som vi ik k e havde set i fire lange A ar.
Dk saa det tyske S am m enbrud v a r endeligt, v a r vi ikke
sene til a t kom m e hjem . V ort H aab v a r n u ved a t gaa i
Opfyldelse, det H aab, som v i saa ofte havde' ta lt om i F a n ­
gelejrene: S ønderjyllands G enforening m ed D anm ark. Vi
havde saa ofte sunget:
D e r e r la n g t h je m til S ø n d erjy lla n d ,
d e r e r la n g V ej a t gaa;
g en n em fre m m e d e H e rre rs L an d e,
o v er B ø lg ern e d e blaa.
V i k o m m er, ja, v i k o m m er,
sa a s n a rt, som v i d e t k an ,
og m a ask e k o m m e r v i m e d S o m m er
fo r v o rt F o lk og v o r t L an d . —
Vi kom m ed Som m er for v o rt Folk og v ort Land. Vi
121
oplevede en. stor Tid, m en vi sender stadig en taknem m e­
lig T anke og en h jertelig T ak til alle, d e r h jalp os i den
tu n g e Tid, og til dem h ø re r for os, d e r hensled A arene i
russisk K rigsfangenskab, i første R æ kke F ru Ebba
T ram p-L aunsby. T ak for alt, k æ re Fkue!
Jens Ju el Nicolaisen, Gram.
Erindringer fra Verdenskrigen 1914-18
I S lutningen af J u li M aaned 1914 b rag te B ladene M ed­
delelsen om, a t den østrigske T ronfølger v a r blev et m y r­
d e t i Serajew o i Serbien. Som Følge d eraf stillede Ø strig
e t U ltim atum til Serbien af e t saad an t Indhold, a t det ikke
k u n d e antages. I disse Dage fæ stnedes den O verbevisning
hos mig, a t en K rig s n a rt vilde blive til V irkelighed, en
Krig, h v o r ogsaa jeg vilde blive indkaldt. T yskland v ar
jo Ø strigs Forbundsfæ lle. I m in M obiliseringsordre stod
oven i Købet, a t jeg sk u lle m øde den første M obiliseringsdag. Je g h u sk e r endnu, h v o rd an G em y ttern e kom i O prør
de sidste D age i Juli, navnlig i S k ry d stru p By. E n A ften
kom nem lig en m in d re A fdeling In fa n teriste r fra G arni­
sonen i H aderslev. M an in d retted e V ag ttjen este ved Sko­
len i S krydstrup. D et v a r paa Vejen, som fø rte til Bevtoft. Je g fik tra v lt m ed a t faa vore U n g k re a tu re r b rag t
ned i Engen, for a t d e tte k u n d e v æ re fra H aanden, inden
jeg skulde bort. R ughøsten sto r fo r D øren, og vor unge
K arl, Naboens Søn, m a a tte m ed d e t sam m e oplæ res i at
køre Selvbinderen, for a t h a n ku n d e overtage d e tte A r­
b e jd e u n d e r m in Fravæ relse.
L ørdag A ften, d a jeg gik hjem fra M arken, v a r M obi­
liseringsordrerne udsendt. Folk forsam lede sig paa G aden
fo r a t drøfte den alvorlige Situation.
Søndag F orm iddag m aatte jeg tage af Sted fra m in
H ustru, vore fem B ørn og m ine gam le F oræ ldre. Je g tog
m ed Toget til H aderslev, h v o r jeg saa sam m en m ed saa
122
m ange nordslesvigske L andstorm s- og L andevæ m sm æ nd
skulde stille paa K asernepladsen. H er blev N avnene ra a b t
op, og Inddelingen begyndte. Je g tildeltes tred ie K om pag­
n i i L andstorm sbataillonen Flensborg.
Vi opholdt os paa K asernepladsen til henad N itiden om
A ftenen. Saa v a r det saa vidt, a t v i kunde afm archere til
B anegaarden fo r a t tage m ed Toget til Toftlund. H ertil
ankom vi om kring M idnat, og jeg blev sam m en m ed en
K am m erat in d k v a rte re t hos Sadelm ager Bock, som jeg
kendte. M in B roder C arl v ar ogsaa tild e lt tre d ie K om pag­
ni. D agen d erp aa stod jeg V agt ved B evtoft Mølle. F'orm aa let m ed V ag ttjen esten v a r at fo rh in d re Spioner i at
kom m e ind i L andet nordfra.
N u begyndte en tem m elig ensform ig V agttjeneste. D er
blev opstillet V agtposter langs L andevejen fra B evtoft
over T oftlund til A llerup. De an d re K om pagnier a f Bataillonen overtog V agten paa begge S ider af os, fra Ø ster­
søen til V esterhavet. D er v a r ingen M angel paa S ensa­
tioner d e n fø rste Tid. V ilde R ygter sv irred e om kring os.
M an fo rta lte f. Eks., a t E nglæ nderne v a r lan d e t i Esbjerg,
og a t det ikke vilde v are længe, inden de naaede n ed til
os; og m an fortalte, a t n u havde m an fan g et en Spion
osv., osv.
Vi havde V agtlokaler ru n d t om i Lo og Lade. E t Sted
i N æ rheden a f B evtoft hav d e vi en Jo rd h y tte, som vi efter
een af K am m eraterne, S tationsforstander H jo rt fra S kryd­
strup, kald te „H jortsm inde11.
Sidst i S eptem ber M aaned blev de fleste L andevæ rnsm æ nd udskilt. De skulde sendes til Ø stprøjsen. B landt
dem v a r ogsaa m in B roder Carl. K un H alvdelen af Kom ­
pagniet blev tilbage (L andevæ m sm æ ndene), og V agterne
blev nu fo r nogle Dage h e lt indstillet, in d til der kom E r­
sta tn in g f ra Ham borg, n æ sten lu tte r ham borgske Landstorm sm æ nd.
Nu begyndte der saa et n y t A fsnit indenfor v o rt Kom ­
pagni. Sam m ensæ tningen b lev anderledes. L æ ngere hen
p a a E fte raa re t blev hele B ataillonen fly tte t h elt op til den
123
danske Grænse. Jeg kom i K v a rte r i L in tru p ved R ød­
ding hos en Gaardmands-enke, F ru H ansen. V or O pgave
blev n u a t a fp a tru lje re G ræ nsen ved Kongeaaen. I m in
F ritid hjalp jeg lid t i B edriften paa G aarden. Noget læ n ­
gere hen i T iden blev v ort K om pagni fo rfly tte t til H jo rt­
vad, noget læ n g ere sydpaa. N u fik vi til Opgave at sta a
Vagt lige paa G ræ nsen, h vor den bøjede af fra K onge­
aaen i sydlig Retning. S am m en m ed en H am borger kom
jeg i K v a rte r hos en G aardm and, Chr. Christensen.
S enere kom et p a r nye K am m erater til. De fleste v a r
fra H am borg eller fra B randenburg; m en der v a r dog ogsaa en K am m erat fra H optrup sam t V ognm and D egne­
bolig fra H aderslev. Degnebolig saa sig nødtvunget til a t
dele Seng m ed en H am borger, m en d e t behagede n u slet
ikke Degnebolig. H an fan d t derfor paa a t sige til H am ­
borgeren: „Pas paa, a t d u ikke b liv er sm ittet; jeg skal
nem lig b etro dig, a t jeg h a r Skurv!" — H am borgeren v a r
ikke sen til at finde sig e t n y t K v arter, og glad v a r D egne­
bolig.
I d e tte K v a rte r oplevede jeg den fø rste J u l i K rigens
Tid. Da jeg i T iden fo ru d fo r K rigen havde beskæ ftiget
m ig m ed A rbejdet inden fo r „Indre M ission", u d v irk ed e
jeg T illadelse til at afholde e t Julem øde fo r m ine K am m e­
ra te r i H jortvad Skole. Vi sang Julesalm er, jeg ta lte til
m ine K am m erater om Ju le n s B etydning, og d e t blev h e lt
igennem en køn Sam m enkom st.
H er i H jordvad skete d et ogsaa, a t en D el af de n ord­
slesvigske L andstorm sm æ nd fik L æ re r Jen sen fra H jo rt­
vad til a t skrive et anonym t B rev til K om pagniet, u n d e r­
tegnet „N ordslesvigske L andstorm sm æ nd". M an klagede
over, a t H am borgerne blev fo re tru k k e t ved Juleorloven.
Jeg v a r ikke m ed i d e tte Kom plot, m en jeg kom alligevel
i F orhør hos B ataillonsadjudanten i O vervæ relse af R it­
m esteren. F orud havde vi m aa tte t sk riv e v o rt Levneds­
løb. M an vilde ved Sam m enligning m ed H aandskriften
finde frem til, hvem der havde sk revet det anonym e Brev.
D er skete, saa vidt jeg husker, in te t videre i Sagen. I J a ­
124
n u a r M aaned blev v ort V agthold afløst ude ved G ræ nsen
og kom tilbage til Rødding.
D en 13. M arts 1915 fly tted e hele B ataillonen til P a r­
chim i M ecklenborg, h vor vi ankom ved M idnatstid.
D en første N at blev vi in d k v a rte re t i et Hotel. D agen
derpaa blev jeg in d k v artere t hos en A rbejder, hvor jeg
hav d e det re t godt. V or Opgave i P archim v ar at bevogte
en F an g elejr udenfor Byen. L ejren v a r om givet af dob­
belt P igtraadshegn i M ands Højde. H er v a r baade Russe­
re, F ran sk m æ n d og Belgiere. Jeg blev fo ru n d ret over R us­
sernes gode Udseende, fo r jeg havde tæ n k t m ig dem som
nogle skum le K arle. S'aadan havde m an o m ta lt dem over
fo r os; m en der v ar virkelig en hel Del statelige Folk
ib lan d t dem . Vi havde M edlidenhed m ed F an g ern e inden
fo r P ig traad sh eg n et og kunde ikke godt lad e v æ re m ed at
give dem vore M adrester, selv om d e t ikke v ar tilladt.
I P archim havde jeg en G ang Besøg af Thom as P e te r­
sen og H u stru fra V inderup, og A ndreas Jen sen fra Ausbøl, og jeg tra k te re d e m ed Kaffe.
I A pril M aaned ta lte s d er om, a t vi skulde indklæ des
og sendes til F ronten, og d e t skete ogsaa. En Foraarsdag
k ø rte vi m ed Toget gennem det m ecklenborgske L and­
skab til Ham borg. H er blev vi in d k v artere t i V arehuset
Tietz i B ahrenfeld. Vi blev krigsm æ ssigt u d ru ste t fra Top
til Taa. F jo rte n Dage varede v o rt Ophold. Je g hav d e og­
saa Besøg af m in H ustru. Vi nordslesvigske L andstorm s­
m æ n d fik en Indbydelse fra P a sto r B ahnsen i O tm arschen
(før i Nordslesvig). Min H u stru v a r netop i A ltona B ah­
ren feld i disse D age og kunde faa Besøget med.
D en 22. A pril henim od A ften tog saa hele B ataillonen
af Sted m ed alt, hvad d er h ø rte til den, Feltkøkkener,
Vogne osv. Vi vidste ikke, h vor R ejsen gik hen, kun at
d e t gik m od Syd. Vi passerede W ittenberge, M agdeburg,
Dessau, B itterfeld og D elitsch, hele T iden langs m ed El­
ben. Da en af T ogpersonalet engang blev sp u rg t om, h vor
R ejsen gik hen, svarede han: „Es geht w ohl nach den
K arbonaden" (K arpaterne). L ørdag den 23. A pril rejste
125
vi igennem det fru g tb a re Sachsen, hvor saa godt som en­
hver P le t dyrkes. Man. kunde dog ikke nøje konstatere,
hvor lan g t F o raarsarb ejd et v a r frem skredet, d et v a r Sne­
vejr, og Jo rd e n v a r saa lan g t hen i A pril dæ kket m ed Sne;
m en den sm eltede sn art. H enim od A ften v a r d en borte, og
vi passerede n u et h e rlig t L andskab i N æ rheden af d e n
østrigske G rænse. Vi saa herlige B jergegne og sm ukke
H use paa B jergenes Sider. Vi overskred endnu denne D ag
den østrigske G ræ nse ved Rodenbach. N oget n y t v a r det
for os a t se de østrigske V agtposter ved B anelinien. H vor
vi kom frem i Østrig, v a r B egejstringen stor. Vi fik m e­
get at se i disse Dage. Vi kom over F loder og gennem
herlige Bjergegne.
S m ukkest v ar dog, syntes jeg,
E rtsb jerg en e paa G ræ nsen m ellem Ø strig og Tyskland.
O veralt tilvinkedes vi af B efolkningen. M est festlig blev
vi m odtaget i B ru n n i Bøhm en. D er v a r M usikkorps paa
B anegaarden, d er blev uddelt C igaretter, C igarer og an­
det. Vi fik en god Suppe m ed Kød og G røntsager. V or
R ejse gik videre. W ien, B udapest, Ezegled, Szolnok (syd­
ligste P u n k t paa Rejsen), D ebrezin og videre.
Ingen af os havde v e n te t a t kom m e saa lan g t fra H jem ­
m et. Jeg havde h a a b et a t kom m e til V estfronten og v ar
ved a t blive m ism odig. V i gjorde os det saa hyggeligt i
K upeen, som d e t e fter O m stæ ndighederne k u n d e lade sig
gøre. H er v a r Thom as P etersen fra V inderup, Vonsmoes
fra Sønderballe, H agensen fra Løgum kloster, G revsen fra
N ederjersdal, Flintholm fra S krydstrup, M adsen fra C hri­
stiansfeld og jeg. D en sidste N at sov tre af os, b lan d t dem
ogsaa jeg, paa G ulvet. M an væ nnede sig h u rtig t til N øj­
somhed. — Vi k ørte n u gennem et u d stra k t S letteland
m ed b itte sm aa H use og enkelte sto re Godser. K væ get v a r
flere S ted er paa Græs, og Som m erkornet stod g rønt og
godt. I Form iddagstim erne k ø rte vi forbi store V inhaver
og blom strende F ru g th av er. Vi kom ogsaa n ed til D onaufloden og passerede sm ukke Byer. — Vi v a r i U ngam .
Jørgen Petersen,
U ldal pr. Vojens.
126
Fra Aarsmødet i Løgumkloster
Til v o rt årsm øde i L øgum kloster søndag den 1. august
— 40 års-dagen for verdenskrigens u d b ru d — indløb føl­
gende hilsener:
H ilsen og håndslag, ta k fo r dansk trofasthed i k rig og
fred.
F orsvarsbrodrene i H aderslev og omegn.
Endvidere:
H jerteligste ønsker sendes på m indedagen.
De allieredes danske våbenfæ ller.
Som sv a r på den hilsen, vi sendte H ans M ajestæ t K on­
gen fra årsm ødet, m odtog vi følgende telegram :
H jertelig tak til alle fo r den venlige hilsen.
F red erik R.
R edaktionen m ener, at også det brev, vi m odtog fra
„V eteranens S øn“ bø r kendes af vore læ sere. H er er det:
K æ re V e te ra n e r!
M odtag paa 40 A ars-D agen fo r den 1. A ugust 1914 en
H ilsen fra en af jeres K am m eraters Sønner. Til denne
H ilsen fø je r jeg en T ak til je r allesam m en, levende og dø­
de. U anset U dfaldet af K rigen sikrede I je r selv og os,
Eders B øm , R e tte n til a t bo og arb ejd e i S ønderjylland.
D et forekom m er mig, a t jeres H oldning til B egivenheder-
n e for fy rre A ar siden er d e t sm ukkeste Blad i vor L ands­
dels H istorie. Tak fo r jeres lysende Eksem pel. Je g vil nø­
dig bruge stæ rke Ord, m en jeg tror, jeg tø r sige, at jeg
h a r alle Eders B ørn bag mig, n a a r jeg skriver, a t vi er
sto lte af jer. Jeres Pligtfølelse m ed L ivet som Indsats har
givet v o rt L iv og v ort A rbejde en sæ rlig Baggrund.
D et v il v æ re vanskeligt fo r os a t leve op til de Idealer,
som I gennem Eders F æ rd gav Indhold.
M in F aders tyske Soldaterbog ligger i m in S krivebords­
skuffe. Je g gem m er denne lille Bog m ed d et b laa Omslag
som d e t m est v æ rdifulde D okum ent paa sønderjydsk
D anskhed.
Til S lu t vil jeg ønske, a t I m aa faa en god Fest.
t
Ære være deres minde
F ø lg e n d e k a m m e r a t e r t ilh ø r e n d e v o r f o r e n in g e r
a fg a a e t v e d d ø d e n
V eteranens Søn.
A ab enraa A m t
A a b e n ra a afdeling:
Vi kender desvæ rre ikke „V eteranens S øn“ og h ar
ikke k u n n e t bringe ham en ta k for h ans sm ukke hilsen,
m en kanske lykkes d e t ad denne vej.
Redaktionen.
P e te r Je sse n ..............................................................
K n u d H oy ..................................................................
F r. N ielsen ..................................................................
H. P. S c h m i d t ..............................................................
J o h a n C h r is t e n s e n .....................................................
N. A. Je n se n ..............................................................
P e te r H oegh ..............................................................
14.
19 .
25.
29.
26.
4.
27.
7.
10.
11.
12.
1.
3.
4.
53
53
53
53
54
54
54
<
B ed sted L ø afdeling:
H an s H ybischm ann
.................................................
2.
1 . 54
B jo ld e ru p -H jo rd k æ r afd elin g :
A sm u s M ikkelsen, Bolderslev .......................
II.
11 . 53
4.
20.
6. 54
6 . 54
31.
8.
18.
23.
21.
8 . 53
3 . 54
Bov afdeling:
C h ristia n N ør, P a d b o rg .........................................
S ø re n N ielsen, K id sk e lu n d
............................
G ra a ste n afd elin g :
H an s H oldt, D a ls g a a r d .............................................
A sm u s H. A n d resen , N a lm a d e b r o ........................
H ein ric h N. M ath iesen , A ln o r ............................
V ald e m a r S ch u tt, R in k en æ s ................................
Jo h a n n e s Jø rg en se n , G ra a ste n
........................
128
3. 54
3 . 54
6 . 54
129
H o lb ø l afdeling:
E m il P e te rse n , H ønsnap ............................................
F erd . A n dresen, H ø n sn ap .......................................
H en r. P ete rse n , H ø n s n a p ............................................
Jø rg . L ausen, V ilsb æ k ...........................................
9. 11. 53
14. 11. 53
3. 2. 54
29. 6. 54
K lip le v afdeling:
C hr. C hristensen, P e rb ø l ....................................... 23.
N icolai Jen sen , S ø g a a rd ......................................... 27.
5.
H en n in g P e te r C arsten sen , K l i p l e v ...................
E m il P e te r C hristensen, B je rn d ru p ...............
3.
8.
9.
2.
3.
L ø jt K irk e b y afd elin g :
Asmus. A sm ussen, L ø jt
T hom as S chm idt, L ø jt
8. 53
54
.........................................
.........................................
12H-
B ise afdeling:
M ath. C hristian sen , R ød ek ro
.............................. 14.
C hr. P ete rse n , N ø rre Ø n lev ................................
4.
N iels G ertsen, E g v ad ............................................. 17.
H iro n y m u s A ndersen, R i s e ....................................... 24.
Jø rg . Je n sen , R ød ek ro .............................................
1N ikolaj T huesen, R ise .............................................
3.
■F re d e rik T ychsen, R ise ......................................... H N iels L ausen, R ise h ja ru p .................................... 20.
"Vamses afdeling:
H e in rik S ø ren sen P e te rse n , B o v ru p ...............
....................................
J ø rg e n N ielsen, B o v ru p
T h o m as P e te rse n , B o v ru p
................................
C hr. Jak o b sen , B o v ru p .........................................
8.
4.
10.
30.
12.
11.
12.
12.
2.
4.
3.
4.
1.
3.
5.
4.
53
53
54
54
46
52
52
53
54
54
54
54
54
54
54
54
Haderslev A m t
A lle r afdeling:
H ans K jeld, S tu b b o m
N iels M athiesen, R a b ek
.........................................
.........................................
A g e rsk o v afdeling:
M athias C hristen sen , A g ersk o v ........................
J o h a n G rønvold, A g ersk o v ................................
G u stav G aarde, A g ersk o v ....................................
L a u s t P ost, A g ersk o v .............................................
S iv e rt W iborg, B o v lu n d .........................................
B oy A n dresen, A g ersk o v ....................................
130
26.
4.
2. 54
4. 54
B ra n d e ru p afd elin g :
A n d re a s Ja k o b sen , B ra n d e ru p ...............................
F o le afd elin g :
M a th ia s L assen, F o le ............................................. 29.
C h re ste n Ja k o b sen , F o le
........................................
5.
N iels Toft, F o le .......................................................... 23.
A n d re a s L u n d , F o le
.................................................
6.
8.
2.
6.
8.
54
G ra m afd elin g :
H. P ete rse n , G ra m .....................................................
5 . 7.
J e s Jessen , T iset .....................................................
16.
7.
8.
A sm u s N issen, T iset ............................................. 2 1 .
N ielsen S im onsen, J e n in g ........................................
5 . 9.
J ø rg e n H olst, V. L in d e t ............................................
6. 1.
1. 3 .
P e te r G ejl, G ra m .........................................................
P e te r H. M atzen, G ra m .......................................
8 .5 .
53
53
53
53
54
54
54
H a lk -H e jsa g e r afdeling:
Je n s P . Je n sen , S ode
H am m elev afd elin g :
R. S an d v ej, H am m elev
8.
10.
11.
12.
4.
6.
53
53
53
53
54
54
.............................................
...........................................
H je rtin g afd e lin g :
P e te r Je p sen , H je rtin g .........................................
M. N issen, H je rtin g
................................................
H o p tru p afd elin g :
C h ristia n M o rten sen , M a rstru p ..........................
L a u rid s C h ristian sen , D jæ rn æ s ..........................
M o rten B usk, H o p tru p .....................................
53
54
54
7.
9 . 53
13.
2. 54
1.
9 . 54
1. 54
21.
19. 10. • 53
26. 12 . 53
11 .3 . 54
J e ls afd elin g :
K ristia n L ist, J e ls T ro id k æ r
............................ 18.
10. 53
L a u e M adsen, Je ls .....................................................
4 . 5 . 54
N u stru p afd eling :
E rik P e te rse n , G abøl
24.
25.
6.
2.
18.
29.
i. 12 . 53
.............................................
9.
9. 53
R ødding afd elin g :
O lav F in k , B ræ n d s tru p .........................................
6.
8 . 53
S k o d b o rg -S k rav e afd elin g :
A. P . L au ritz en , S k o d b o rg ........................................
2. 12. 53
131
S te p p in g -F rø ru p afdeling:
R udolf S taru p , S tep p in g
H ans Jø rg en se n , D y n t
............................................
5. 3. 54
C a rl H. L o ren zen , B r o a g e r ...............: ................... 22.
6. 54
....................................
12.
8 . 53
.........................................
2.
2. 54
E gen afd elin g :
R ic h a rt H ansen, D y n d v ed ....................................
H an s F re d e rik se n , E g en ........................................
T y rs tru p -C h ristia n s fe ld afdeling:
S ø ren F ischer, F a u stru p .........................................
N iels N ielsen, T y rs tru p .........................................
Jo h a n n es H jo rd t, H v in d e ru p
............................
....................................
C hr. S køtt, S k ø jsh o ld t
IV.
18.
14.
8-
8.
11.
4.
5.
H a v n b je rg afd elin g :
J ø rg e n E rik se n Petersen,, H a v n b je rg ...............
1.
P e te r P e te rs e n S ch m id t, L avensfoym ark . . . . 10.
P e te r H an se n S chm idt, L a u e n sb y ...................... 24.
T irslu n d afdeling:
L o re n s H ård t, T irslu n d
V ed sted afdeling:
A n d ers H ansen, O ver J e r s ta l
...............................
V ilstru p afdeling:
J e s K jæ r, S dr. V ilstru p ...........................................
J ø rg e n M athiesen, S dr. V ilstru p ...........................
V o n sb æ k afdeling:
N iels M. H ave, V o n s b æ k .........................................
C h ristia n K ylling, Ø rb y .........................................
9.
53
53
54
54
7. 53
12. 11. 53
1. 5. 54
26.
29.
10. 53
1. 54
Ø sby afdeling:
M a rtin M øller, S te v e lt ........................................... 29. 7. 53
J e s Jo h an sen , A a rø su n d ........................................... 14. 12. 53
J e s H ansen, F lo v t
............................................... 1 22. 12 53
4. 54
H ans Je n sen , Ø sby ................................................. 30.
C h resten H ansen, H a j s t r u p ....................................
18 . 54
Ø ste r L in d e t afdeling:
C. C. H olm , Ø ste r L in d e t ....................................
C a rl H au g aard , R ø j b ø l .............................................
J e n s F ulgsig, T e rp .................................................
16.
6.
28.
2 54
4. 54
6 . 54
S ønderborg A m t
A sse rb a lle afdeling:
C hristian. W rang, A sse rb a lle
15.
23.
11. 53
12. 53
3. 54
5. 54
7. 54
H ø ru p afd elin g :
H an s C hr. T om have, M jan g ................................
H an s M. P rin d s, K irk e h ø ru p ............................
3.
9.
11. 53
3. 54
K eg n æ s afdeling:
Ja k o b H ansen, K eg n æ s ............................................
C h resten S chm idt, K eg n æ s ................................
2.
4. 10. 53
4. 54
K ettin g -A u g u ste n b o rg afd elin g :
A n d r. G rau , S eb b elev ...............................................
Jo'hs. L agoni, A u g u ste n b o rg ...................................
P e te r S ch m id t ............................................................
M ath. V. P ete rse n , K ru m o m ...................................
N. C. N issen, A u g u ste n b o rg ...................................
26. 8. 53
22. 9. 53
18. 10. 53
27. 10. 53
27. 12. 53
L y sab ild afd elin g :
J ø rg e n H ansen, K o b b e rto ft ................................
P e te r P e te rse n , S k o v b y .........................................
H an s L assen, L y sab ild .........................................
4.
13.
1.
9. 53
12 53
6. 54
N o rd b o rg afdeling:
H. H an sen , A u g u ste n h o f ...........................................
C hr. Jø rg en se n , K ø b in g sm a rk ..............................
L. N ør, P ø l .....................................................................
16.
19.
25.
1. 54
1. 54
1. 54
8. 53
3. 54
..............................
19-
9. 53
N o tm a rk afdeling:
C h ristia n F ro st, P ad h o lm ....................................
Jø rg e n H øj, H u n d sle v .............................................
7.
4.
B ro ag e r afdeling:
J . S andbeck, S k eid e .............................................
E m il C hristensen, E g e rn su n d ............................
Jø rg . M øller, B ro ag e r .............................................
J. M ikkelsen, S kodsbøl ...........................................
19.
8.
10.
99.
1.
1.
Nybø'l afd elin g :
Jø rg . H. C h risten sen , S te n d e ru p ...........................
H an s S ch m id t, S te n d e ru p .......................................
C laus C lausen, N y b ø l ...............................................
6. 12. 53
29. 4. 54
17. 5. 54
132
53
53
54
54
133
S v en stru p afdeling:
H an s Hansen,, S tev n in g .........................................
R asm us T hom sen, S v e n stru p ............................
A. A askov, S v e n stru p
.........................................
C hr. N ielsen, S v e n stru p .........................................
S ø n d erb o rg afdeling:
P e te r H ess, S ø n d erb o rg .........................................
C hr. N ielsen, V o lle ru p .........................................
J e s Jessen, S ø n d erb o rg ........................................
W illy R asm ussen, S ø n d erb o rg ............................
J e n s C lau sen Jø rg en se n , S ø n d erb o rg ...............
P e te r Jo h an n sen , S ø n d erb o rg ............................
...................
C h ristia n T hielberg, S ø n d erb o rg
H an s Jørg en sen , S ø n d erb o rg
............................
C hr. C hristensen, S ø n d erb o rg ............................
H ans M athiesen, S ø n d erb o rg ............................
H ans Jørg en sen , D ybbøl .........................................
H ans P e te r H ansen, S ø n d erb o rg ........................
C h ristia n F røhlich, S ø n d erb o rg ........................
H e in ric h H e rm a n n H ansen, S ø n d erb o rg . . . .
Ja c o b C lausen, B agm ose ....................................
A age L u n d b y e N ielsen, S ø n d erb o rg ...............
H an s Bang, S ø n d erb o rg .........................................
C h resten A ndersen, S ø n d erb o rg ........................
Jø rg e n Jø rg en sen , S ø n d erb o rg ............................
F re d e rik Sønnichsen, S ø n d erb o rg ...................
T a n d sle t afdeling:
Je n s R asm ussen, F a v rh o lm
C hr. M ikkelsen, M o m m ark
................................
................................
U lle ru p afdeling:
.........................................
J e n s L orensen, B lan s
C h ristia n H ansen, A v n b ø l ....................................
V e ste r S o ttru p afdeling:
P e te r H ansen S ch æ fer, S o ttru p sk o v ...............
H e n rik H ansen, B a aslu n d ....................................
N is C hristensen, V. S o ttru p
............................
134
Tønder Amt
2.
14.
18.
9.
6.
4.
21.
20.
27.
28.
30.
29.
3.
25.
3.
18.
5.
21.
18.
21.
25.
26.
7.
16.
30.
13.
9.
12.
5.
6.
8.
9.
9.
10.
10.
11.
11.
12.
1.
1.
2.
3.
4.
4.
5.
5
5.
5.
7.
8.
52
53
54
54
53
53
53
53
53
53
53
53
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
8. 53
12. 53
A rn u m afd elin g :
Jø rg e n B ennedsen, A rn u m
B a llu m afd elin g :
H an s J . K rog, K o lb y
3.
31.
20.
3. 54
4. 54
7. 53
8. 53
3. 54
19. 8 .
53
.............................................
20.
11.
53
B re d e afd elin g :
G re th e n s N ansen, H a rre s ....................................
H e rm a n n T høstesen, B red e b ro ............................
S ø re n L au rid sen , B red e b ro ................................
H e n rik C lausen, B red e .........................................
23.
22.
7.
25.
7.
9.
12.
3.
53
53
53
54
B u rk a l afd elin g :
Jo h a n n e s H ansen, R ens............................................
24.
8.
54
B y ld er u p afdeling:
C hr. M. P e te rse n , S o ttru p
....................................
16.
11. 53
E m m e rle v afdeling:
H an s L au sten , S. S e j e r s l e v ....................................
H an s S ø ren sen , K jæ rg a a rd ................................
10.
8.
5, 54
6 . 54
H v id in g afdeling:
N iels A n d ersen , R a ah e d e ....................................
Je p p e K linge, H øgsbro .........................................
18.
25.
8.
H ø je r afdeling:
Ja k o b H. H y lto ft, H ø je r
....................................
H an s J. P ete rse n , H ø je r .........................................
3.
6.
7. 53
3. 54
.........................................
23.
8 . 53
M ø g eltø n d er afd elin g :
J o h a n C. G reg ersen , M ø g e ltø n d e r.......................
P e te r . Iv ersen , B ø n d e rb y ....................................
A. V ulf, M ø g eltø n d er .............................................
16.
12.
15.
11. 53
5. 54
7. 54
.............................................
7.
3. 54
R e jsb y afdeling:
H. C hr. P ete rse n , R e jsb y ....................................
T ru e ls T ruelseig R e jsb y .........................................
2.
13.
12. 53
2. 54
M jo ld en afd elin g :
N issen A askov, M jolden
15.
27.
................................
N ø rre L ø g u m afd elin g :
N is K lin g e, T o h ed e
7. 54
54
135
R oager afdeling:
H ans P. M auritsen, R o a g e r .......................................
S ø re n Jensen, V od d erb ro .......................................
S k æ rb æ k afdeling:
A n d re as K ra ft, S k æ rb æ k ....................................
A n d re a s S vendsen, S k æ rb æ k ..............................
S p a n d e t afdeling:
M arkus Sehøler, F je rs te d
.......................................
19.
20.
3. 54
6. 54
1. 12. 53
17. 4. 54
22.
6. 54
I N D H O L D
F o r 40 A a r sid en ....................................................................................
1
H a r v i en O pgave a t rø g te? .............................................................
V ed K rig e n s U d b ru d ...........................................................................
40 A a r e f t e r ................................................................................... -...........
2
10
12
S tillin g sk rig i F ra n k rig ......................................................................
16
E n H ilsen f r a D e fo re n e d e S t a t e r ......................................................
23
E n L u ftsk ip p e r f o rtæ lle r
25
39
To V e n n e r
T in g lev afdeling:
H ans Nissen, S ofiedal
..................................................................
................................................................................................
P a a P a tru lje s e jla d s
...........................................
T ø n d er afdeling:
G eorg J. V. Jo h a n sen , T ønder ............................
A b ra h a m N ielsen, T ø n d e r .......................................
21. 11. 53
6.
23.
7. 53
3. 54
V isby afdelin g:
Je n s M. L assen, T rø jb o rg m a rk .......................... 20. 7. 53
C laus N icolajsen, G am m elb y ............................ 14. 10. 53
P e te r K ru h l, G am m elb y
.................................... 25.
1. 54
H ans P ete rse n , V ejle ............................................. 19.
3. 54
...............................................................................
39
T ra n s p o rte re t som' F o rb ry d e r ..........................................................
»T ror I, a t K rig e n v e d R e g n v e jr s k a l afholdtes i en Sal?« ..
H v o r sk a l v i n u leve e t ly k k e lig t L iv sam m en! ...................
42
44
45
P a a J a g t e fte r H a l m ...............................................................................
46
F r a K e js e rø rn e n til R ev o lu tio n en s K aos .....................................
48
V a g tm e ste re n løb m e d J e rn k o r s e t .................................................
D et fø rste ty sk e G asan g reb v e d Ypres; d e n 22. a p ril 1915 . . . .
54
56
D ag b o g so p teg n elser
60
...............................................................................
P a k k e n lu g te d e ........................................................................................
63
................................ -...............
64
E t N y ta a rsm in d e ...................................................................................
H v o r e r M anden? ...................................................................................
68
T il F ro k o st hos R e g im e n tsstab en
V o d d e r-F rife lt afdeling:
L av rid s N ørgaard, B irk e le v ................................
N iels K jæ r, G aa n sag e r .........................................
H an s B ruhn, G aa n sag e r ....................................
10.
12.
21.
7. 53
1. 54
2. 54
Ø ste r H ø jst afdeling:
H. P. M øller, Ø ste r H ø jst .......................................
2.
10. 53
K ø b en h a v n afdeling:
M ath ias H ansen, K ø b en h a v n
29.
136
..............................
4. 54
66
P a a V ej m o d M a rn eflo d en ..................................................................
69
P a a O p eratio n sb o rd et ...........................................................................
D a h a n tog U d g an g sb ille tten ..........................................................
70
.7 0
P a a R ek o g n o scerin g ...............................................................................
73
P sy k o lo g isk S tu d ie
...............................................................................
84
D e ta v se M æ n d s T og ...........................................................................
G en sy n m e d k e n d te E g n e ..................................................................
E n V a n d rin g m ellem ' G ra v e ..............................................................
85
88
103
E t L iv ste g n f ra »Lille Jens«
..........................................................
117
E rin d rin g e r f r a V e rd e n sk rig e n 1914— 18 ....................................
F ra A arsm ø d e t i L ø g u m k lo ster ......................................................
Æ re v æ re d e re s M inde! .....................................................................
122
127
129