EVENTYR FORLØBSVEJLEDNING

FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
NIVEAU: 7.-10. klasse
Denne vejledning er en introduktion til forløbet Eventyr i iSkriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår
og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:
•
•
•
•
•
•
•
Kom godt i gang
Faglige mål
Undersøg
Opgave
Planlæg
Skriv
Evaluer
KOM GODT I GANG
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner,
de skal bruge undervejs i forløbet.
FAGLIGE MÅL
Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren.
Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen
i overensstemmelse med Fælles mål.
Faglige mål for forløbet
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et eventyr.
Eleverne skal:
•
•
•
Side 1 / 13
kunne opbygge et eventyr efter hjemme-ude-nyt hjem-modellen
kunne bruge eventyrelementer
kunne skrive talesprogspræget og mundret.
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Om genren
Et eventyr er en kort, opdigtet fortælling med magiske elementer, som er bygget op efter modellen
hjemme – ude – hjemme. Handlingen er kronologisk og sættes i gang af en konflikt/et problem, der får
hovedpersonen til at bryde op og tage ud i verden for at løse problemet. Undervejs kommer han ud for
nogle prøver, som han klarer, hvorefter han vender hjem til nye og bedre forhold.
Der er som regel kun én hovedperson og få andre personer, som alle er roller som konge, prinsesse, heks.
Eventyret er universelt – det kan foregå til enhver tid og på ethvert sted ofte udtrykt gennem formelsprog
som Der var engang, i udkanten af en stor skov etc. Fremstillingsformen er ofte scenisk med mange
replikker og med en 3.-persons-fortæller med ydresyn og medsyn.
Formålet med et eventyr er at underholde, men også at skabe indsigt i og forståelse for den menneskelige
eksistens, og at give læseren en tro på, at det gode altid vinder over det onde.
Se også genreplakaten for et eventyr her.
UNDERSØG
Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, Den fattige skrædder og den frygtelige drage, altså
et typisk eksempel på et eventyr. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på
at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren.
Se eksempelteksten her.
Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på
undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer
forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt.
Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet.
Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til
gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv
vælger, hvem de vil dele med.
Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling.
Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres
svar, vil det fremgå af opsamlingen.
Side 2 / 13
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten
og genren.
Samtale om teksten og genren
Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet
på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren
og får sat ord på genrekendetegn for et eventyr. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig,
at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren.
Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres
opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen.
Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen
Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og
uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov:
SIDE 2
Handling og titel
01
Skriv kort, hvad eventyret handler om.
Formuleringen skriv kort dækker over betegnelserne et kort referat og et resume. Ved at skrive en stærkt
forkortet version af teksten får eleverne overblik over handlingen i teksten og får sat ord på det centrale i
eventyret.
Eksempel på kort version:
Eventyret handler om en fattig skrædder, der tager ud for at besejre en drage, som vil have prinsessen til
kone. Undervejs samler skrædderen en kohale og en skildpadde op, som han bruger som en hjælp til at
skræmme dragen væk, og skrædderen vinder prinsessen og det halve kongerige.
02
Er titlen god? Begrund dit svar.
Kriterierne for en god titel er, at den skal fange læserens opmærksomhed, vække interesse for at læse
teksten og dække indholdet.
Titlen Den fattige skrædder og den frygtelige drage dækker indholdet i eventyret ved at nævne eventyrets
hovedperson og hans modstander. Titlen er også et signal til læseren om, at læseren kan forvente en tekst
i genren eventyr. Brugen af ordet frygtelig i titlen vil sikkert også vække interesse og opmærksomhed hos
modtagergruppen.
Side 3 / 13
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 3
Tid og sted
03
Hvor og hvornår foregår eventyret? Begrund dit svar.
Brugen af indgangsformlen Der var engang viser, at eventyret foregår på et eller andet ubestemt tidspunkt
i fortiden. Stedet, hvor eventyret udspilles, er også ubestemt: i et eller andet kongerige i en øde egn ved
foden af en stejl klippe.
Eventyr er universelle, de kan foregå på et hvilket som helst sted og på ethvert tidspunkt.
04
Hvordan begynder eventyret? Er det en god begyndelse? Begrund dit svar.
Eventyret begynder med indgangsformlen Der var engang. Det er en god begyndelse, for indgangsformlen
fortæller læseren, at det, han nu skal læse, hører til i fantasiens verden på et ubestemt sted engang i
fortiden, hvor der levede nogle ubekendte personer som en konge, en prinsesse og en fattig skrædder, hvis
fantastiske oplevelser, han nu skal læse om.
SIDE 4
Personer/aktanter
05
Hvilke personer/aktanter optræder i eventyret?
I eventyret optræder følgende aktanter: den fattige skrædder, kongen, den dejlige prinsesse og den
frygtelige drage.
Brugen af ordet aktanter dækker over, at deltagerne i et eventyr er aktører. De er roller som konge, prins,
soldat, heks, drage eller andre dyr.
06
Gør rede for forholdet imellem dem. Brug evt. aktantmodellen
Aktantmodellen
Side 4 / 13
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Aktantmodellen er velegnet som et arbejdsredskab til at afdække relationerne mellem personerne i et
eventyr. Ifølge aktantmodellen har et eventyr altid en hovedperson (subjektet), hvis handlinger læseren
følger igennem eventyret. Hovedpersonen har et mål med sine handlinger, nemlig at vinde skatten eller
prinsessen (objektet)
Ofte får hovedpersonen hjælp fra en eller flere hjælpere, som kan være et dyr, en ven eller et eller flere
redskaber, som hjælper hovedpersonen med at nå sit mål. Over for hovedpersonen står modstanderen,
der vil forhindre hovedpersonen i at nå målet, eller som selv vil nå det. Afsender/giver er den, der sætter
handlingen i gang og giver det objekt, som både subjekt og modstander vil opnå. Det er giveren, der
udlover dusøren for at redde objektet. Modtageren er hovedpersonen, der har udført opgaven.
I eventyret Den fattige skrædder og den frygtelige drage er den fattige skrædder subjektet, der tager af
sted for at redde prinsessen, objektet, som modstanderen, dragen, vil have til kone. På vejen har
skrædderen hjælpere i form af redskaberne en kohale og en skildpadde. Kongen er afsender/giver, der
har lovet prinsessen og det halve kongerige til den, der redder prinsessen. Det lykkes skrædderen at
besejre dragen, og han og prinsessen, som er modtagere, får hinanden og det halve kongerige.
07
Beskriv hovedpersonen.
I eventyr beskrives personerne, som de roller de har i eventyret. Der er således kun ganske få adjektiver,
der beskriver personerne, da personerne beskrives gennem deres handlinger.
Hovedpersonen/helten er en fattig skrædder. For at nå målet skal han have egenskaber som mod, selvtillid,
handlekraft, vilje og klogskab og derved blive rig og lykkelig.
SIDE 5
Opbygning og konflikt
08
Hvad er konflikten, og hvor præsenteres den?
Problemet er, at en frygtelig drage vil have prinsessen til kone. Det fortælles i eventyrets begyndelse.
09
Hvordan er handlingen bygget op? Giv et par eksempler på handlingsopbygningen.
Handlingen i eventyret er kronologisk:
Skrædderen læser om opgaven og belønningen i avisen og begiver sig af sted.
Skrædderen samler kohalen op.
Så finder han også en skildpadde og tager den med.
Til sidst når han frem til dragens hule, hvor dragen giver ham den første opgave med håret for at se,
hvor stærk han er.
Side 5 / 13
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Så stiller skrædderen dragen næste opgave med lusen.
Dragen giver sidste opgave med at se, hvem der kan nyse højest.
Da stenen rammer dragen i hovedet, flygter den.
Skrædderen får prinsessen og det halve kongerige.
10
Hvor synes du, at eventyrets klimaks er?
Klimaks er i den sidste prøve, da stenen rammer dragen, og den flygter.
11
Hvordan slutter eventyret?
Eventyret slutter med udgangsformlen fik kongedatteren og levede lykkeligt, lige til han døde.
Sådan føres læseren igen ud af fantasiuniverset og tilbage til virkeligheden. På denne måde danner
indgangs- og udgangsformlen en ramme om eventyret.
SIDE 6
Eventyrelementer
12
Undersøg eventyret og se, om der er brugt typiske eventyrelementer, og noter eksempler på:
•
overnaturlige elementer
Eksempel på overnaturlige elementer er dragen, der kan tale. Måske kan man også sige, at kohalen
og skildpadden har en vis magisk evne.
•
talsymbolik
Tretallet er det mest brugte talsymbol i eventyr. Det optræder også her i form af de tre opgaver,
som bliver løst af skrædderen og de tre redskaber, han bruger, til at klare opgaverne, nemlig
kohalen, skildpadden og den store sten og de tre dele, handlingen er delt i, ude – hjemme – ude.
•
gentagelser
Som tretallet er også gentagelsen et meget brugt og væsentligt element i eventyr. Da
folkeeventyrene oprindeligt er mundtlige fortællinger, var gentagelserne vigtige, da de
kunne gøre det lettere for eventyrfortællerne at huske handlingen i eventyret.
•
modsætninger
Modsætninger er et centralt element i eventyr som igangsætter af handlingen.
I eventyret optræder modsætninger som:
fattig – rig, klog – dum, ond – god, lille – stor, svag – stærk.
Side 6 / 13
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 7
Fortæller og sprog
13
Se på fortælleren. Hvilken fortæller er brugt?
Fortælleren er en 3.-persons-fortæller med ydre synsvinkel.
14-21
Undersøg sproget, og noter eventuelle eksempler på:
•
mundret og talesprogspræget sprog
•
faste eventyrvendinger, også kaldet formelsprog
Da folkeeventyr som Den fattige skrædder og den frygtelige drage oprindeligt har været mundtlige
fortællinger, er sproget i folkeeventyr enkelt, talesprogspræget og mundret.
Som omtalt tidligere er eventyret rammet ind af en indgangsformel og en afslutningsformel, der
henholdsvis fører læseren ind i fantasiens verden og ud i virkeligheden igen.
•
direkte tale
I dette eventyr er der brugt rigtig meget direkte tale, både da skrædderen taler med sig selv i
starten af eventyret og i dialogen mellem ham og dragen. Det gør handlingen nærværende for
læseren og ikke mindst for evt. tilhørere, da en oplæser kan bruge stemmen til at gøre personerne
levende for tilhørerne.
Den megen brug af direkte tale gør fremstillingen overvejende scenisk.
•
adjektiver til at beskrive personer
•
sammenligninger til at beskrive
Personerne er beskrevet med et enkelt eller få adjektiver, fx er prinsessen dejlig, skrædderen er
fattig, dragen er frygtelig.
Sammenligninger fra eventyret:
Kohalen var fire gange så tyk og dobbelt så lang som det største af dens egne hår.
Den var så stor som en solsort.
•
modsætninger/antonymer
I eventyret optræder modsætninger som:
fattig – rig, klog – dum, ond – god, lille – stor, svag – stærk.
•
Side 7 / 13
udbrud til at aktivere tilhørerne/læserne
Eksempler: Ha, ha, av, av, nej
Udtryk som: Kom ud, drage. Kom frit frem tjener også til at gøre sproget mundret og aktivere læser
og tilhørere.
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
andre ord og udtryk
Der er brug af bogstavrim i udtrykket den store skrækkelige skrædder.
Skrædderen bruger overdrivelser og underdrivelser til at puste sig selv op og nedgøre dragens
størrelse og kræfter.
Udtryk som rendte sin vej med ild i rumpen – drager plejer jo at spy ild ud af munden, er en
talemåde, som er et eksempel på humoren i eventyret.
SIDE 8
Modtager
22
Hvem er eventyrets modtager?
Eventyrets modtager er primært børn, men også voksne.
Eventyr handler om almenmenneskelige forhold som liv og død, lykke og sorg, kærlighed og had, der har
relevans for både børn og unge.
Desuden taler eventyrets positive livsopfattelse, dets tro på at retfærdigheden altid sker fyldest,
opfordringen til at turde kaste sig ud i noget nyt også både til børn og unge.
Der er både noget for den voksne, der læser op, og for barnet der lytter.
23
Er indholdet og sproget tilpasset modtageren? Begrund dit svar.
Indholdet med den dumme drage, der bliver narret af den kloge skrædder, vil børn helt sikkert finde sjovt.
Det talesprogsprægede sprog med udbrud og humor vil også tiltale børn.
Eventyret vil både kunne underholde og danne – også den voksne, der læser det op for børn.
Lad evt. eleverne læse eventyret op for elever i de mindre klasser. Ved selv at få eventyrets ord i munden,
vil eleverne kunne fornemme, at sproget er mundret og nemt at læse op, og de vil gennem børnenes
reaktioner også se, hvor børnene ler.
SIDE 9
Morale
24
Hvad er eventyrets morale?
Moralen i eventyret kan udtrykkes med det gamle ordsprog Enhver er sin egen lykkes smed – man skal tro
på sig selv og turde kaste sig ud i noget nyt. Det skal nok ende lykkeligt.
Side 8 / 13
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
OPGAVE
Sådan lyder opgaven i elevdelen:
Skriv et eventyr.
Du skal bruge maleriet som inspiration til dit eventyr.
Giv eventyret en titel.
Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at
planlægge og skrive en eventyr.
Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om:
•
den genre eleverne skal skrive i
De skal skrive et eventyr.
•
hvilken skriverrolle eleverne skal have
De skal skrive som eventyrfortællere/forfattere.
•
Side 9 / 13
hvad formålet med teksten er
Formålet kan fx være, at de skal læse deres eventyr op for elever på skolen.
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
hvem, der skal være modtager af teksten
Det er op til lærer og elever at afgøre. Men det kunne være elever fra skolen, små eller store.
•
andre krav, de skal overholde
De skal bruge maleriet i deres eventyr. De kan lade sig inspirere af maleriet og bruge elementer fra
det i deres eventyr, de behøver ikke have alle elementer fra maleriet med.
Tal med eleverne om maleriet, hvad de kan se på maleriet, og hvilken historie de synes, det
fortæller. Der er mulighed for mange forskellige eventyr.
Og de skal give deres eventyr en titel.
PLANLÆG
Inden eleverne går i gang med at skrive deres eventyr, skal de planlægge det.
Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:
A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten
stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et eventyr.
Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres
eventyr. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at
sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for et eventyr.
Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til
egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.
B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i
stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et eventyr til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive.
De kan også bruge et af værktøjerne, fx tidslinjen.
Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.
Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af
eleverne.
Side 10 / 13
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIV
Eleverne er nu klar til at skrive deres eventyr. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv.
1) Åbn skrivemål
Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene
er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare
en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.
Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved
siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.
Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene
og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav.
Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder
på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med
eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal
sættes særligt fokus på.
Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for
et eventyr her.
2) Åbn skriveprogram
Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.
Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.
Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres eventyr, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke
retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er
præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme.
Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige.
3) Få gode råd til layout
Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes,
når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren.
4) Upload din tekst
Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted.
Upload sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og iPad.
Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at
se og kommentere teksten.
Side 11 / 13
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på
deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload,
kan klikke en kort instruktion frem på siden
EVALUER
Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres
tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne
gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan
have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at
evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere
klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside.
Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu
lægge sidste hånd på sin tekst.
Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv.
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE
Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er
der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.
I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en
samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og
hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale
er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver
genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave,
og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med.
Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover
skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med
skriftlig dansk.
Side 12 / 13
FORTÆLLE
EVENTYR
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIVEMÅL – Eventyr
Byg eventyret op over: hjemme – ude – nyt hjem.
Skriv en begyndelse, der fører læseren ind i eventyrets univers, fx
"Der var engang ...".
Brug en tredjepersonsfortæller.
Hav en tydelig konflikt.
Hav en hovedperson og få andre personer.
Skriv handlingen i kronologisk orden.
Skriv klimaks.
Slut af med en udgangsformel.
Brug eventyrelementer som overnaturlige elementer, gentagelser,
talsymbolik etc.
Brug talesprogspræget og mundret sprog, fx direkte tale,
sammenligninger, udbrud m.m.
Giv eventyret en titel.
Skrivemål, du altid skal opfylde:
Del teksten i passende afsnit.
Varier dit ordvalg.
Varier din sætningsopbygning.
Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på
www.dsn.dk
Side 13 / 13
FORTÆLLE
GENREKENDETEGN
EVENTYR
OPBYGNING OG KENDETEGN
FORMÅL
• Hjemme-ude-hjem-opbygning.
Formålet med et
­eventyr er at under­
holde, men også
at skabe indsigt i
den menneskelige
­eksistens og at give
læseren en tro på, at
det gode altid vinder
over det onde.
• Tydelig konflikt, der sætter handlingen i gang.
DER VAR ENGANG ...
Et eventyr er en kort, opdigtet ­fortælling
med overnaturlige elementer. ­Handlingen
sættes i gang af en konflikt, som hoved­
personen rejser ud i verden for at løse.
­Undervejs kommer han ud for nogle
­prøver, som han klarer, hvorefter han
­vender hjem til nye og bedre forhold.
• Kronologisk opbygget med stigende spænding.
• Én hovedperson og få andre personer.
• Personerne er typer: helt, prinsesse osv. med
faste roller, se aktantmodellen.
• De er ofte modsætninger: ond-god, rig-fattig.
• Talsymbolik fx 3 søstre, 3 prøver.
• Overnaturlige elementer fx drager, der taler.
• Universelle tids- og stedsangivelser. Eventyret
foregår ”engang”, og vi ved ikke præcist hvor.
• Ender altid lykkeligt.
• Morale, fx Enhver er sin egen lykkes smed.
SPROG
• Begynder med ”Der var engang” og slutter med
”… og de levede lykkeligt til deres dages ende.”
• Hyppig brug af direkte tale.
• Gentagelser.
• Adjektiver til at beskrive personerne: smuk,
god osv.
• Udbrud, der aktiverer tilhørerne fx nej, ih.
© Alinea ©Julie Nord/billedkunst.dk
• Enkelt og talesprogspræget.
FORTÆLLE
1:2
Den fattige ­skrædder
og den frygtelige drage
D
© Alinea
er var engang en konge, der havde en dejlig datter. Men
hende ville en frygtelig drage have til kone. Først sendte kongen
soldater ud mod udyret, men det dræbte dem alle. Så satte han i
avisen, at den, der kunne overvinde den frygtelige drage, skulle
få prinsessen og det halve kongerige.
Det læste en fattig skrædder. Han sagde til sig selv: „Jeg går
hen og slår den drage ihjel og gifter mig med prinsessen. Et
halvt kongerige er også værd at slås for.“ Så drog han af sted.
Da han havde gået lidt, fandt han en kohale, der lå på vejen.
„Den tager jeg med,“ tænkte han og stoppede den i lommen.
„Hvem ved, om jeg ikke engang får brug for den.“
Da han havde gået lidt længere, fandt han en skildpadde.
„Den tager jeg også,“ sagde han til sig selv, „måske får jeg brug
for den med.“ Så stoppede han skildpadden i den anden lomme
og gik videre.
Til sidst kom han til en øde egn. Der lå dragens hus ved
foden af en stejl klippe.
Skrædderen kravlede op på klippen og råbte ned:
„Kom ud, drage!“
„Hvem er det, der kalder på den store, frygtelige drage?“
brummede dyret.
„Det er mig, den store skrækkelige skrædder. Jeg er kommet
for at slå dig ihjel.“
FORTÆLLE
2:2
© Alinea
Dragen havde aldrig før hørt om en stor, skrækkelig skrædder, og den begyndte at blive en lille smule bange. Derfor råbte
den: „Sig mig, skrædder, hvor stærk er du?“
„Kom frit frem, lille drage, så skal du se!“
Men dragen havde pludselig ikke lyst til at komme frem.
Den råbte i stedet: „Riv et af dine hår ud og kast ned til mig, så
jeg kan se, hvor stor du er.“
Skrædderen tog kohalen op af lommen og smed den ned til
dragen.
Dragen rev et af sine egne hår ud for at sammenligne og
se, hvad der var størst. Men da blev den meget mere bange, for
kohalen var fire gange så tyk og dobbelt så lang som det største
af dens egne hår.
„Nu er det min tur!“ skreg skrædderen oppe på klippen.
„Tag en af dine lus og kast op til mig, så skal du til gengæld få
en af mine.“
Dragen fangede den største af sine lus og kastede den op til
skrædderen. Den var så stor som en solsort.
„Ha ha,“ lo skrædderen, „sådan et lille kræ er ikke værd at
snakke om. Se så her, hvordan mine lus ser ud.“ Så smed han
skildpadden ned til dragen.
Da dragen så den, blev den for alvor bange. Men alligevel
ville den ikke give sig. Den råbte: „Lad os prøve, hvem der kan
nyse højest.“ Og dragen nyste, så døren faldt af hængslerne, og
ruderne blæste ud.
„Det var dog et ynkeligt nys,“ sagde skrædderen, „nu skal
du høre mig. Men du må hellere først stoppe ørerne til, ellers
bliver du døv.“
Dragen stoppede et knippe hø i hvert øre. Men skrædderen trillede en vældig stor sten hen til klippekanten og lod den
dumpe ned på dragens hus.
Det gav et mægtigt drøn, da stenen faldt gennem taget og
ramte dragen lige i hovedet.
„Av av av!“ hylede dragen og tog sig til panden, „nej, sådan
en skrædder, der har hår så lange som en kohale og lus så store
som en skildpadde, en skrædder, der nyser, så klipperne revner
og falder ned, ham tør jeg bestemt ikke slås med.“ Så flygtede
den ud af sit hus og rendte sin vej med ild i rumpen, og siden
har ingen set den.
Men skrædderen fik kongedatteren til kone og levede
­lykkeligt, lige til han døde.
Elevens navn
VURDERING
DATO
Opgave
Samlet karakter
Fremragende
KARAKTER
Fremragende
Fortrinligt
Godt
Jævnt
Tilstrækkeligt
Utilstrækkeligt
Ingen eller få
uvæsentlige fejl
Mindre væsentlige
mangler
En del mangler
Adskillige
væsentlige
mangler
Minimalt
acceptabelt
Uacceptabel
besvarelse
12
10
7
4
2
00/-3
►
VURDERING AF INDHOLD
Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering
Genrekravene er opfyldt
Indholdet er struktureret
­korrekt og hensigtsmæssigt
Indholdet er relevant og
­tilstrækkeligt
Sproget er forståeligt
– entydigt og varieret
Retstavning og tegnsætning
VURDERING AF LAYOUT/ORDEN
Besvarelsens grafiske
opsætning – fx margen,
­afsnitsinddeling, skrifttype
og størrelse m.m.
Passende layout til genren
– fx spalter m.m.
NULSTIL
Lærerens bemærkninger