Bachelorprojekt 2015- Radikalisering
Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark En kvalitativ undersøgelse af radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark A Qualitative study of the process of radicalization among young Muslims in Denmark Bachelorprojekt – University College Sjælland, Roskilde 2015 Udarbejdet Af: Saliha Kucukavci (or11v014), Ilkim Ozkul (or11v060), Melike Zorsöker (or11v098) Bachelorprojekt – 7. semester – Or2011vB Afleveringsdato: 8. juni 2015 Antal anslag: 83.974 Projektet er udarbejdet under vejledning: Signe Paaske Elsvor Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt –eller dele heraf –må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. ” ”Må gerne udlånes” 1 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Resume Danmark står over for en udfordring, hvor en mindre gruppe mennesker har valgt at melde sig ud af samfundet og har i stedet søgt en subkultur, som tilskynder brugen af vold for at fremme en ideologi. De radikaliserede unge udgør en alvorlig trussel mod samfundet, som skader og undergraver sammenhængskraften og trygheden. Dette projekt forsøger at belyse, hvordan radikaliseringsprocessen kan opstå hos unge muslimer i Danmark og, hvilke psykosociale risikofaktorer kan være medvirkende hertil. Projektet har til formålet et ønske om, at bidrage med empiri og vores perspektiv på emnet, som kan være til nytte og inspiration for socialrådgiverstuderende. Projektet anvender hermeneutisk filosofisk videnskabsteoretisk vinkel og benytter sig af Goffmans ”stigmatiseringsteori” og Honneths ”anerkendelsesteori” i et samspil med det indsamlede primære empiri, i form af kvalitative semistrukturerede interviews og sekundære empiri. Analysen i projektet har konkluderet, at radikaliseringen ikke er en lineær proces og variation af sociale problemer kan have påvirkninger hertil. Abstract Denmark has been facing a challenge by a small group of people, who has chosen to opt out of society and has instead sought a subculture that encourages the use of violence to promote an ideology. The radicalized young people constitute a serious threat to society, which damages and undermines the cohesion and safety. This project attempts to illustrate how the process of radicalization arises among young Muslims in Denmark and the psychosocial risk factors may be contributing to it. The purpose of the project is a desire to contribute with empirical data and our perspective on the subject, which could be of use and inspiration for social worker students. The project uses hermeneutics philosophical theoretical angle and uses Goffman's "stigma theory" and Honneths ”theory of recognition" in an interaction with the collected primary empirical data in the form of qualitative semi-structured interviews and secondary empirical data. The analysis of the project concluded that radicalization is a sophisticated process and where a variation of social problems may have impact here. 2 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Indholdsfortegnelse Resume .........................................................................................................................................................2 Abstract ........................................................................................................................................................2 Indledning ......................................................................................................................................................... 5 Socialfaglig relevans ......................................................................................................................................6 Problemstilling ..............................................................................................................................................7 Problemformulering ......................................................................................................................................... 7 Begrebsafklaring ...........................................................................................................................................7 Radikalisering.................................................................................................................................................... 7 Psykosociale risikofaktorer .............................................................................................................................. 8 Den kulturelle kløft ........................................................................................................................................... 8 Afgrænsning ..................................................................................................................................................8 Videnskabsteoretisk perspektiv ................................................................................................................... 10 Hermeneutik fortolkningslære ....................................................................................................................... 10 Den filosofiske hermeneutik .......................................................................................................................... 10 Den hermeneutiske cirkel .............................................................................................................................. 11 Forforståelse ................................................................................................................................................... 11 Metode ....................................................................................................................................................... 12 Den kvalitative metode .................................................................................................................................. 12 Valg og rekruttering af informanter............................................................................................................... 12 Ali .................................................................................................................................................................... 13 Exitcirklen........................................................................................................................................................ 13 Ahmad ............................................................................................................................................................. 13 Psykolog Aytekin Coskun................................................................................................................................ 13 Kritik af interviewene og informanter .......................................................................................................... 14 Ali .................................................................................................................................................................... 14 Exitcirklen - Parwani ....................................................................................................................................... 14 Psykolog Aytekin Coskun................................................................................................................................ 14 Ahmad ............................................................................................................................................................. 15 Teori ........................................................................................................................................................... 15 Stigmatiseringsteori ............................................................................................................................................ 16 Social identitet ................................................................................................................................................ 17 3 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Ambivalens ..................................................................................................................................................... 18 Anerkendelse .................................................................................................................................................. 19 Privatsfæren.................................................................................................................................................... 19 Den retslige sfære ........................................................................................................................................... 19 Den solidariske sfære ..................................................................................................................................... 19 Krænkelsesformen i privatsfæren .................................................................................................................. 20 Krænkelsesformer i den retslige sfære .......................................................................................................... 20 Krænkelsesform i den solidariske sfære ........................................................................................................ 20 Individualistisk – og kollektivistisklivssyn ..................................................................................................... 20 Analyse ....................................................................................................................................................... 22 ”Radikalisering og Goffman” .......................................................................................................................... 22 ”Normalitet” ................................................................................................................................................... 23 ”Identitet og ungdomsoprør”......................................................................................................................... 24 Honneths ”krænkelse i retslige sfære” .......................................................................................................... 24 ”Solidariske sfære” ......................................................................................................................................... 26 ”Potentiel miskrediteret” til ”miskrediteret” ................................................................................................ 27 Mediernes magt.............................................................................................................................................. 28 ”Tribale stigmatisering”.................................................................................................................................. 29 ”Psykosociale forhold & Kultur kløft” ............................................................................................................ 30 ”Familien” ....................................................................................................................................................... 32 ”Skolen” .......................................................................................................................................................... 32 ”Søgen efter social identitet” ......................................................................................................................... 33 ”Individualistiske og kollektivistiske livssyn” – ”Kulturkløft” ....................................................................... 34 ”Anerkendelse” – ”Accept” ............................................................................................................................ 35 ”Sociale problemer”- ”Risikofaktorer” .......................................................................................................... 37 ”Modtagelige overfor negativ påvirkning” .................................................................................................... 37 ”Dobbelt marginalisering”.............................................................................................................................. 38 BØGER ................................................................................................................................................................... 42 RAPPORTER.................................................................................................................................................... 42 SPECIALE ................................................................................................................................................................ 43 HJEMMESIDER ......................................................................................................................................................... 43 4 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Indledning De europæiske lande er i alarmberedskab over det stigende antal af udlændinge, der rejser ned for at tilslutte sig Islamiske grupper i Syrien og Irak. Iflg. ICSR overstiger den samlede antal 20.000. Ud af disse tal er næsten en femtedel beboere eller statsborgere i vesteuropæiske lande (R. Neumann, Peter, ICSR). De hårdest ramte lande er, Belgien, Danmark og Sverige og ICSR anslår, at Danmark har bidraget med 100-150 krigere (R. Neumann, Peter, ICSR). De seneste terrorhandlinger, som har udspillet sig i Europa, herunder England i juli måned 2005 (Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, stm.dk) og Frankrig i januar måned 2015(Pedersen, Maach & Nissen, dr.dk), har vist, at de radikaliserede unge udgør en alvorlig trussel mod det civile samfund. PET’s tidligere chef Jakob Scharf har meldt ud, at de hjemvendte syrienskrigere udgør nationens største potentielle terrortrussel (Skjoldager, politikken.dk). D. 14. februar 2015 skød og dræbte den 22-årig Omar Abdel Hamid El-Hussein to mennesker i København i et terrorangreb (Kristiansen, politikken.dk). I Danmark har terrorniveauet været høj siden Jyllands-Posten bragte Muhammedtegninger i 2005 (Ritzau, Jyllandsposten.dk). I Danmark har spørgsmålet været, hvorfor de unge mennesker bliver radikaliseret og vælger at begå terror. Regeringens forslag om, hvordan man kan forebygge radikalisering og forhindre disse unge i at drage i kriger blev lancerede i september 2014 med sin handleplan for ”forebyggelse af radikalisering og ekstremisme”. Formålet med handlingsplanen er, at styrke forebyggelsesindsatsen over for de personer, som er i risiko for, at blive en del af ekstremistiske miljøer. At støtte dem, som allerede er en del af disse miljøer, til at forlade dem igen (Regeringens handlingsplan, forebyggelse af radikalisering og ekstremisme). 5 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Socialfaglig Relevans I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan radikalisering er relevant ift. socialt arbejde. Vi mener, at radikalisering er et socialt problem for samfundet og har valgt at tage udgangspunkt i Peter Bundesens definition af et socialt problem ”Det er en observeret uønsket social (livs) situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet (Bundesen, 2006:14). Emnet ”Radikalisering” er relevant for socialt arbejde, da det er et alvorligt samfundsproblem, som skader og undergraver sammenhængskraften og trygheden i samfundet. Fænomenet er forholdsvis et nyt inden for socialt arbejde, som rummer en problemstilling og målgruppe, som man ikke har stiftet bekendtskab med tidligere. Man står over for en mindre gruppe af mennesker, som har valgt, at melde sig ud af det demokratiske folkestyre i Danmark, og i stedet for valgt en subkultur, som går ind for brug af vold for at fremme en ideologi. De radikaliserede tror på en ideologi, som forkaster demokratiet og dets værdier såsom personlig frihed, ytrings- og trosfrihed. Dette har fatale konsekvenser for de personer, som lader sig rekrutterer af disse radikaliserede grupperinger, da det kan vende op og ned på deres liv. Det er væsentligt for udførelse af socialt arbejde, at have kendskab og viden til, hvordan man skal gribe ind over radikaliseringsproblematikken. For at det kan lade sig gøre, må rammerne og betingelserne for mulige løsninger og perspektiver undersøges grundigt. For at kunne forebygge og behandle eller løse problematikken effektivt kræver det, at valget af indsatser er fagligt argumenteret ved anvendelse af teori, forskning og systematiseret faglig erfaring, samt metodekundskab (Alminde mfl. 2008:s.84). Indsatser i socialt arbejde må ikke basere sig på et konglomerat, som rummer commonsense betragtninger, moralske ytringer, gæt og normative tilkendegivelser (Ibid. s.84). I socialt arbejde hænger problemhåndtering sammen med den tilgang, der er til problematikken. Med dette projekt ønsker vi og håber at bidrage med empiri og vores perspektiv på emnet radikalisering, som kunne være til nytte og inspiration for socialrådgiverstuderende på professionsbacheloruddannelsen. 6 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Problemstilling I 2014 havde Københavns Kommune 60 sager om unge københavnere i farezonen for, at blive radikaliseret, og i alt 94 sager i de tre foregående år. Kommunen fordoblede i 2014 indsatsen mod radikalisering over de næste fire år og bruger nu sammenlagt 7,2 mio. kr. på antiradikalisering og beslægtede initiativer (Nissen & Bjørnager, b.dk). Vi har undret os over, hvordan man skal fortolke tallene og forklare denne stigende interesse for radikalisering hos de unge mennesker? Imam Fatih Alev fortæller at ”De nye islamistiske grupper er blevet bedre til at mobilisere unge og er mere organiserede end før, ” (Nissen & Bjørnager, b.dk). Radikalisering er ikke et fænomen, der er særligt for en bestemt gruppe unge. Det kan finde sted inden for næsten alle grupper, der – i egen selvforståelse – definerer sig selv som værende i modstand til resten af samfundet eller føler sig sat uden for resten af samfundet (Hansen Buck, Nyheder tv2). Samfundet har generelt et negativt syn på muslimernes kultur og religion. Udsatte, unge muslimer ses primært som problematiske og besværlige for samfundet (www.ahmetdemir.dk). Problemformulering På baggrund af problemstillingen har vi valgt, at undersøge og fokusere på ”hvordan opstår radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark og hvilke psykosociale risikofaktorer kan bidrage hertil”? Begrebsafklaring Radikalisering Radikalisering er en proces, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelse af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på, at opnå et bestemt politisk mål eller accepterer, at grupper i samfundet trues, forhånes eller nedværdiges på grund af deres hudfarve, nationale eller etniske 7 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland oprindelse, tro eller seksuelle orientering. (Ministeriet for flygtninge og indvandrere og integration, 2008:7). Psykosociale risikofaktorer De psykosociale risikofaktorer kan være omgivelserne, opvækst, miljø, uddannelse, det sociale netværk, sårbarhed, personlighed, køn og alder (Iversen et al, 2008:40). Når man taler om personligheden eller identiteten, kan man sige at den psykosociale identitet, bestemmes af en syntese mellem de individuelle behov, drifter og følelser og de samfundsmæssige krav og forventninger (Brørup, 1998:185). Den kulturelle kløft Barbara Witts speciale, som definerer den kulturelle kløft, som et resultat af en manglende fælles kulturel referenceramme imellem generationerne. Den kulturelle referenceramme, som forældregenerationen støtter sig op ad, bygger ofte på forældrenes forestillinger om kulturen, som de kendte, inden de kom til landet. Disse forestillinger gør det svært for forældrene, at opdrage børnene på en måde, som understøttes af majoritetssamfundet og opdragelsens effekt bliver, som regel formindsket. For indvandrerfamilier gælder det netop, at deres opdragelsesmønstre ofte ikke accepteres af, det omgivende samfund og familien isoleres (Witt, Barbara, 1998:26). Opvæksten medfører nærmest uundgåeligt, at barnet vil føle sig splittet og ikke rodfæstet i nogen af de to kulturer, ergo indre kultur konflikt, en form for akkulturativ stress eller regressiv fastholdelse baggrundskulturen (Witt, 1998:61). Afgrænsning Med projektets udgangspunkt er vi interesseret i at undersøge, hvordan radikaliseringsprocessen opstår blandt unge muslimer Danmark og hvilke psykosociale risiko faktorer bidrager hertil. Vi afgrænser vores bachelor projekt til islamisk radikalisering. Islamisk radikalisering er et meget aktuelt emne pga. terrorangrebet i feb. 2015 i København og udgør forsat potentielle trussel er for Danmark. Vi afgrænser vores målgruppe til unge muslimer fra alderen 18-25, som lever i Danmark. En undersøgelse lavet af Center for forskning i islamisme har vist, at 76,2 % er mænd og alderen mellem 21-24 år er stærkt overrepræsenteret (Jensen, 2011:2223). 8 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Med den valgte målgruppe, har vi en forforståelse i henhold til vores problemformulering om, at man som ung i Danmark kan befinde sig i en kløft mellem flere kulturer, samt opleve identitetskrise, og derfor bærer en større chance for at blive radikaliseret. Vores forforståelse støttes op med et speciale af Barbara Witt omkring ”udviklingspsykologisk undersøgelse af det senmoderne og to kulturel udvikling og identitet gennem kontekstperspektivet”. Det fremgår, at et individ, der befinder sig i et sammenstød mellem kulturer, som er skarpt afgrænsede og indbyrdes er uforenelige, kan resultere i en uovervindelig kløft herimellem i indvandrefamiliens generationer såvel, som barnets indre (Witt, 1998:61). Ergo vil de unge føle sig splittet og ikke rodfæstet i nogen af de to kulturer. Til belysning af vores problemformulering, har vi metodisk taget udgangspunkt i hermeneutisk filosofisk videnskabsteori og interviewet informanter. 9 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Videnskabsteoretisk perspektiv I dette afsnit vil vi præsentere og gennemgå vores valg af videnskabsteori, som vil udforme projektet. Som udgangspunkt i projektet har vi valgt, at have en filosofisk hermeneutisk tilgang ift. interviewene, som er en metode til at fortolke og bringe mening bag udtryksformer og handlinger. Hermeneutik er både en fortolkningsproces, men det er også en metode, som kan anvendes, når vi skal forstå informanterne og fortolke indholdet af interviewene. Hermeneutik fortolkningslære Som tidligere nævnt vil vi benytte os af hermeneutikken i vores projektet, og ser derfor en redegørelse for hermeneutisk fortolkningslære som en nødvendighed. Det hermeneutiske fortolkningsvidenskab understreger, at viden er en fortolkning, at der ikke findes noget sikkert grundlag, som menneskers sociale samvirke og samfundet, som sådan bygges på (Pedersen, 2012: 108). Hermeneutikken forsøger altså gennem fortolkningen, at bringe mening bag sproglige udtryksformer og handlinger, da der ligger en skjul mening, som umiddelbart ikke er observerbar. Hermeneutikken modsat positivismen, ser ikke viden som værende sikker, objektiv, kontekstuafhængig og værdifri, men viden som en fortolkning, som ikke kan måles eller vejes (Ibid:109). Dvs. at alt vi siger og gør i livet er en fortolkning og intet er entydigt efter den hermeneutiske lære. Mennesket i hermeneutisk forståelsesoptik, tillægger egne handlinger og andre fænomener mening. De giver selv beskrivelser og fortolkninger af deres handlinger og i det samfund, de lever i (Ibid:167). Den filosofiske hermeneutik Den filosofiske hermeneutik har en ontologisk grundantagelse om det menneskelige væren, der opfatter den sociale virkelighed, som grundlæggende forskellige fra naturen (Juul, Pedersen, 2012:110). Dvs. at den filosofiske hermeneutik handler grundlæggende om, hvad det vil sige at være menneske (Ibid:121). Mennesket i mødet med verden kan ikke sætte sin forforståelse i parentes, og medbringer fordomme i forståelsesprocessen. Dette bliver betragtet, som en grundvilkår for erkendelsen, og erkendelsen skabes, som en horisontsammensmeltning mellem forskerens fordomme og nye erfaringer fra den sociale virkelighed (Ibid:145). Med ord skabes erkendelsen gennem en dialektisk samspil mellem forskerens horisont og fremmede horisonter. 10 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Den hermeneutiske cirkel Et andet centralt begreb inden for hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, hvor en enkeltdel af helheden altid kun kan forstås ud fra sin helhed f.eks. hele teksten, og helheden kan kun forstås, hvis alle enkeltdele er forstået. Derfor er det nødvendigt med en gensidig og forenet forståelse af del og helhed (Christensen:1994). Figuren illustrerer den hermeneutiske cirkel. Kilde:projekter.aau.dk Cirklen understreger, at vi forstår noget på grundlag af visse forudsætninger og disse kan ikke sættes i parentes i mødet. Forforståelse Vi har valgt at bruge den filosofisk hermeneutisk tilgang i opgaven for, at forstå informanternes livsverden. Den filosofiske forudsætter, at man er bevidst om sin forforståelse i mødet med informanten. Vores forforståelse er produktiv i forhold til, at stille nysgerrige og relevante spørgsmål. Iflg. den filosofiske hermeneutik vil vi ikke kunne erfare og vil være fortabt uden den (Juul, Pedersen, 2012:122). Vi har en forforståelse om, at radikaliseringsprocessen ikke nødvendigvis er en lineær proces, men når de rette omstændigheder og individuelle forhold, som er gældende og er tilstede er individet disponeret og modtagelig for, at blive radikaliseret. Disse individuelle forhold kan både være psykiske og sociale, hvilket er beskrevet under afsnittet begrebsforklaring. Vi har stærke formodninger om, at unge mennesker med en anden kulturel baggrund end dansk, føler sig splittet mellem deres forældres og det danske kultur. Dette kan resultere i, at de befinder sig i en kulturel kløft eller rodløshed, fordi de netop ikke har en kulturel referenceramme, som de 11 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland kunne læne sig op ad. Som danskere med en anden etnisk baggrund, trækker vi i den viden og vores erfaringer, som vi har gjort os gennem vores liv, ift. at leve i det danske samfund med en anden kulturel baggrund og de dilemmaer og vanskeligheder som følger med. Metode Når vi indsamler empiri ved kvalitative metode i en filosofisk hermeneutisk forståelse skal vi, som forskere være opmærksomme på, at vi er en del af den fortolkede verden og ikke kan agere som en neutral observatør. Vi vil redegøre for vores valg af metodisk tilgang i vores analyse, da vores forforståelse bygger den viden vi har om verden. Den kvalitative metode Vi har valgt den kvalitative forskningsinterviewmetode, som en metode til at indsamle empiri for, at undersøge fænomenet radikalisering. Vi har valgt semistrukturerede kvalitative forskningsinterview frem for den kvantitative undersøgelsesmetode, fordi det giver os mulighed for at gå i dybden med vores emne og få mere nuanceret besvarelse af vores problemformulering. En definition af det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview lyder: ”det defineres som et interview, der har til formål, at indhente beskrivelser af informantens livsverden med henblik på, at meningsfortolke de beskrevne fænomener” (Brinkmann, 2014: 39). Den oplevelsesfokuserede interview kan desuden åbne op for muligheden for, at opnå ny viden (Ibid:16). Valg og rekruttering af informanter Siden angrebet på Krudttønden i 2015 og den danske synagoge har emnet radikalisering været aktuelt. Interessen har været stort i de sociale medier ift. radikalisering og det har givet mulighed for, at udvælge personer, som vi mente kunne have relevans i forhold til vores emne og fagområde. Vi har valgt at interviewe en borger, som tidligere har været radikaliseret og to fagprofessionelle; frontmedarbejder fra Exitcirklen og en psykolog, som arbejder med traumatiserede mennesker. Derudover har vi kontaktet Ali for, at få en repræsentant, som kunne fortælle om islam og radikalisering. Disse informanter vil supplere os med den nødvendige empiri, for at vi kan gå i dybden med analysen i projektet. Med vores problemformulering” Hvordan opstår radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark? ” vil det være relevant, at inddrage viden og medsigt fra folk som har kenskab til 12 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland problematikken, fordi de arbejder dagligt på professionelt plan og har viden omkring problematikken. I henhold til vores anden fokus punkt som er ”hvilke psykosociale risikofaktorer kan bidrage til hertil? ” Ser vi, at tidligere radikalisede er mere kvalificerede til at give en uddybende personlig førstehåndsberetning i forståelse af, hvilke psykosociale forhold, der kunne have bidraget til radikaliseringsprocessen. Ali Vi tog kontakt til Islamisk Trossamfund, fordi de har været fremme i medierne ift. hvordan de forholder sig til fænomenet radikalisering. Vi benyttede os af organisationens hjemmeside for, at booke en foredragsholder og fik hurtig en aftale i hus. Interviewpersonen har ønsket, at hans rigtige navn ikke skal fremgå i projektet. Vi vil referere til ham som ” Ali” Exitcirklen Helt spontant, valgte vi at tage kontakt til Khaterah Parwani fra Exitcirklen, pga. af en avisartikel, som beskrev hendes barske livshistorie og oplevelser med radikalisering. Hun vil kunne bidrage til projektets empiri, fordi hun har været på begge sider af radikalisering. Vi fik aftalt om et interview i telefonen. Ahmad Vi har haft vanskeligheder med, at finde informanter med radikaliseret baggrund, som ville stille op til et interview pga. emnets sensitivitet. Vi brugte vores sociale netværk til, at arrangere et interview med en tidligere radikaliseret. Interviewpersonen var villig til, at fortælle om sin livsverden, men ønskede at hans navn var anonymt i projektet. Vi har valgt at referer til informanten som ” Ahmad”. Psykolog Aytekin Coskun Vi mødte vores informant psykolog Coskun i forbindelse med et foredrag om indvandre og integration sidste år. Vi tog kontakt til ham via telefonen og han var meget interesseret i, at hjælpe med os med vores projekt. 13 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Kritik af interviewene og informanter Ali Ali var god til, at svare nuancerede på spørgemålene og reflekterede over sine svare under interviewet. Vi mærkede at han ofte understregede, at han ikke var Islamisk Trossamfunds talsmand. Han forsikrede os i, at han kun var en frivillig, som havde sin daglige gang i moskeen, og kunne ikke svare på vejene af Islamisk Trossamfund. Man kan måske fortolke dette, som en nervøsitet for at komme til at miskreditere Islamisk Trossamfund. Vi mener, at dette har måske sat sit præg på, hvordan han forstod og fortolkede spørgsmålene. Det har rejst spørgsmålet om, det var det Islamisk Trossamfund eller en privat persons holdninger og meninger? Og hvordan skal det fremgå i analysen? Vi er dog blevet enige om, at acceptere hans udtalelser, som del af Islamisk Trossamfund. Han er trods alt er tilknyttet moskeen og har sin daglige gang på stedet og udfører frivilligt arbejde, derfor tager vi udgangspunkt i at han har kendskab til Islamisk Trossamfunds retningslinjer, principper, holdninger og meninger. Exitcirklen - Parwani Khaterah Parwani virkede meget dedikeret i sit arbejde og delte gerne de erfaringer, hun havde gjort sig gennem tiden. Hun var en god informant, fordi hun svarede meget nuanceret og forholdte sig reflekterende til de stillede spørgsmål, dog blev vi vippet af pinden og kunne ikke bruge interviewguiden, fordi hun på et relativt kort stykke tid havde været rundt om næsten alle vores spørgsmål. Vi blev nødt til at improvisere og stille andre spørgsmål. Det skal bemærkes, at hun selv har været en tidligere radikaliseret ung, og vi mener, at det kan have indflydelse på, hvordan hun opfatter og forholder sig til problematikken. Under interviewet med Parwani kunne vi fornemme, at hun var meget kritisk i forhold den måde samfundet og politikerne forholdte sig til radikalisering. Vi kunne også fornemme, at hun advokerede for de unge, som hun arbejdede med i Exitcirklen. Psykolog Aytekin Coskun Han var god til, at forklare om den psykologiske udvikling, et barn gennemgår og hvilke mekanismer, der kan være med til, at skubbe de unge i retningen af radikalisme. Han havde ikke meget kendskab til radikalisering og kunne derfor kun udtale sig generelt om emnet. 14 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Ahmad Ahmad har aldrig haft en radikal handling, og derfor kan han ikke betragtes som radikal iflg. den eksisterende definition, dog er han potentiel fordi han har haft sin gang i de radikale miljøer og de omstændigheder han har haft i hans opvækst kan have gjort ham sårbar ift. radikalisering. Han har fortalt, at han ikke er radikaliseret, men forsvarede Hizb-ut-tahrir gang på gang, hvor vi fornemmede at han ikke var afklaret med sin fortid og religiøse ståsted. Han brugte meget tid på at forklare, hvorfor han begyndte at ryge hash og hans ægteskab som gik i stykker på baggrund af dette, og derfor var det til dels ikke brugbart. Teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for valg af teori, og hvordan vi anser dem at være brugbare ift. besvarelsen af vores problemformulering i analysen. Dernæst give en grundig gennemgang af de enkelte teorier. Vi har valgt, at anlægge en deduktiv tilgang i projektet, som er kendetegnet ved, at man benytter forudbestemte teorier og udvalgte begreber, som en forklarings- og forståelsesmodel, hvor vi vil kunne drage konklusioner om problemformuleringen. Deduktiv metode er en tilgang, hvor der udledes konklusioner ud fra generelle love, teorier eller hypoteser (Martin Holmgaard Laursen:2004). For at få en øget forståelse af vores problemformulering ” Hvordan opstår radikalisering blandt unge muslimer i Danmark og hvilke psykosociale risikofaktorer kan bidrage hertil? ” har vi valgt at anvende Erving Goffmans stigmatiseringsteori. Den beskæftiger sig med håndtering af stigma i sociale sammenhænge og hvilken påvirkning stigmatiseringen har på individets syn på sig selv (Skytte, 2007:18). Axel Honneths anerkendelsesteori er en kritisk teori som undersøger, hvorvidt samfundet formelt og konkret understøtter muligheden for det enkelte individs selvvirkeliggørelse, som er betinget af, at individet anerkendes af andre (Jacobsen m.fl. 2013:434). Vi har valgt at inddrage del elementer af Goffmans og Honneths teori i analysedelen, i et samspil med vores primære og sekundære empiri i form af interviews, rapporter og anden litteratur. Ved at kombinere disse teorier får vi, som ovennævnt, både en teori på mikro- og makroniveau. Stigmatiseringsteorien er relevant at inddrage netop, fordi den bidrager til forståelsen af karakteren og konsekvenserne af stigmatisering (Goffman, 2010:51). Stigmatisering kan skabe eksklusionen, som eventuel kan omformes til radikalisering, hvor eftersøgen af anerkendelse og accept i 15 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland subkultur, kan være med til at øge tilknytningsfølelsen og skabe inklusion i de radikaliseret miljøer. Hvilket vil hjælpe os med at besvare på den del af vores problemformulering; ”hvordan radikaliseringsprocessen opstår blandt unge muslimer i Danmark” med vores empiri (Goffman, 2010:22). Honneth beskriver, hvordan forskellige faktorer har en påvirkning af individets indre kerne. Individet søger anerkendelse og accept i tre forskellige sfærer i samfundet for at opretholde sit positive selvforhold. Individets identitet og selvforhold udgør af de tre sfærer tilsammen, hvor individet kan krænkes i disse sfærer. Dette vil være brugbart ift. at besvare både ” hvordan radikaliseringsprocessen opstår blandt unge muslimer ” men også ”hvilke psykosociale risikofaktorer kan bidrage hertil” (Honneth, 2001:83-89). Honneth og Goffman operer med ”krænkelse” og ”miskreditering” og begreberne beskriver de individer som vi nedvurderer, ikke anerkender eller nægter at anerkende. Iflg. Honneth regnes disse individer ikke som moralsk tilregnelige, hvorimod hos Goffman nedvurderes disse individer og bliver ikke set i lige med andre mennesker (Goffman, 2010:44). Ift. unge muslimer kan miskreditering give indsigt i de mekanismer der kan nedbryde individets identitet og hvorpå en ny identitet dannes (Ibid., 13). Iflg. Honneth kan krænkelse bunde ud i at individet mister det positive forhold til sig selv, hvilket er grundlæggende for dets udvikling (Honneth, 2003:17-18), dette set i ift. unge muslimer vil kunne bidrage forståelsen af hvordan fejudviklinger hænger sammen strukturbetingelserne (Ibid., 19). Vi har valgt at supplere med Marianne Skytte, som kritiserer de idealtypiske kategorier om individualistisk og kollektivistisk livssyn, og inddrage Barbara Witts begrebsforståelse ”den kulturelle kløft”. Stigmatiseringsteori Goffman var optaget af, at undersøge den sociale interaktion, som fandt sted mellem stigmatiserede og såkaldte normale mennesker og hvordan opstår og belyser, hvordan de processer så ud, som producer en stigmatiseret person. Og hvordan stigmatiserede mennesker håndterer sig selv og deres stigma i den sociale sammenhæng med andre mennesker. Hvorledes disse håndteringer påvirker den stigmatiseredes oplevelse af sig selv (Goffman, 2010:19-20). Iflg. Goffman er stigma en uddifferentiering og kategorisering af personer med bestemte træk eller adfærdsformer, og til sådanne uddifferentierede grupper knyttes bestemte stereotype forståelser af 16 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland medlemmernes egenskaber og personlige karakteristika. Hermed sker der en perceptionsmæssig udradering af alle de unikke personlige kvaliteter og egenskaber, som stigmatiserede mennesker selvsagt også rummer. Den stigmatiserede bliver diskrimineret og mister status, samtidig med at individet eksluderes fra en række af de udfoldelsesmuligheder og den almindelige respekt, som tilkommer normale mennesker i samfundet. Fordomme spiller en afgørende rolle i stigmatiseringsprocessen, fordi modviljen og udgrænsningen ikke nødvendigvis bygger på et nuanceret kendskab til de pågældende personer, men på en form for intuitiv eller automatisk aggregering af negative opfattelser begrundet i konstaterede forskelle eller afvigelser (Goffman, 2010:22). Goffman skelner mellem tre forskellige former for stigma: De kropslige vederstyggeligheder, som udgøre fysiske deformiteter eller misdannelser Karaktermæssige fejl, der ytrer sig som mangel på vilje, overdreven lidenskab, uhæderlighed osv. Tribale eller slægtsbetingede stigma som eksempelvis race, religion eller nationalt tilhørsforhold (Goffman, 2010:46). Disse tre typer stigma tiltrækker sig omgivelsernes opmærksomhed og efterfølgende resulterer i social afvisning og manglende anerkendelse af øvrige potentielt set positive egenskaber (Ibid:46). Social identitet Goffman skelner mellem to former for social identitet ”tilsyneladende sociale identitet”, som er de krav, vi stiller til det individ som er placeret i en forventningskategori (Goffman, 2009:44). Den anden er den ”faktiske sociale identitet”, som er den kategori individet ren faktisk kan henvises til, samt de egenskaber, individet ren faktisk kan påvises at besidde (Ibid:44). En uoverensstemmelserne mellem de her to identitetsopfattelser i det sociale møde kan medføre til, at den fremmede i vores bevidsthed overføres fra at være en person med positive karaktertræk, et individ med negative træk (Goffman: 2009: 43-47). Når uoverensstemmelsen mellem individets tilsyneladende og faktiske sociale identitet bliver kendt, modarbejder det den stigmatiseredes sociale identitet på den måde, at det stigmatiserede individ vil opleve, at denne ikke er i stand til fuldt ud at opnå social accept. Goffman benytter sig af begreberne ”miskrediteret” som dækker over den person, som ikke kan eller vil skjule sit stigma, og ”potentielt miskrediteret”, som er personen 17 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland der holder sit stigma skjult for omverdenen, men er i sociale sammenhænge i risiko for at blive afsløret (Ibid.:83-84). Ambivalens Iflg. Goffman besidder den stigmatiserede samme identitetsformer, som ” de normale” i samfundet gør, men når individet ikke selv kan opfylde disser normer, vil der opstå en følelse af ambivalens, som betyder, at individet vil have en skiftende grad af identificering til menneskene i dennes stigmakategori. Og dette gør han for at få muligheden for at være i den rolle som ”normale” mennesker har over for ham. Når det stigmatiserede individ enten tilslutter sig eller tager afstand fra sine ”egne” vil hans skiftende identifikation navnlig fremtræde. Men jo mere individet allierer sig med ”normale” desto mere vil han opfatte sig selv som ikke stigmatiseret (Goffman, 2009: 149). 18 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Anerkendelse Honneth operer med tre sfære for anerkendelse; den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære. Individet kan ikke udvikle sin personlige identitet og blive myndigt uden anerkendelse. Disse tre sfære hænger sammen, så individet bliver et fuldgyldigt medlem af samfundet, dvs. så individet kan få den samfundsmæssige integration og inklusion (Honneth, 2003:15). Privatsfæren Her skabes individets grundlæggende selvtillid gennem kærligheden fra forældrene, som barnet kan spejle sig i og herved erfare, at være i et gensidigt afhængighedsforhold. Hvis erfaringen er vellykket, vil det gøre det muligt for individet, at entrere i en konfliktfyldt omverden. Denne fundamentale selvtillid vedligeholdes gennem positiv spejling fra venner og partner. Anerkendelse i denne sfære giver individet en social kompetence til, at omgås med mennesker i nære relationer (Ibid:15). Den retslige sfære Omfatter de juridiske rettigheder, som individet er omfattet af, i kraft af sit tilhørsforhold til samfundet, menneskerettigheder, velfærdsydelser mm. Hvis individet erfarer, at være omfattet af disse rettigheder, vil det udløse en selvagtelse som borger (Ibid:15). Den solidariske sfære Omfatter fællesskaber inden for kultur, politik og arbejde. Her skabes anerkendelsen gennem positiv deltagelse og engagement i gruppen, fællesskabet og samfundet og derved anerkendes individet for sine evner og på trods af sine mangler. Solidaritet, fælles værdier og normer danner et grundlæggende selvværd hos individet. Individet anerkendes for, at være et særligt unikt væsen. Når individet bidrager positivt til fælleskabet, og dermed bliver anderkendt for sin autonomi, er det med til at reproducere samfundet (Honneth 2003:16). Det modsatte af anerkende er, at krænke og dette kan ske og komme til udtryk i form af ydmygelse, fysisk overgreb, manglende respekt, og nedværdigelse. Anerkendes individet ikke eller er det ude af stand til at få følelsesmæssig støtte, kognitiv agtelse eller respekt og social agtelse, risikerer individet at miste det positive forhold til sig selv, som er grundlæggende for udviklingen. Honneth mener, at det er vigtigt at det enkelte menneske, bliver anerkendt i alle tre sfære for at kunne opnå selvtillid, 19 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland selvagtelse og selvværd og derved få muligheden for, at realisere sit liv fuldt ud, dvs. at det ikke er nok, at et menneske kun opnår anerkendelse inden for fx privatsfæren (Honneth, 2003:17-18). Krænkelsesformen i privatsfæren Hvis man bliver krænket i familien fx ved at blive misbrugt fysisk, ydmyget, omsorgssvigtet osv. kan dette resultere i psykisk død, hvor man mister både selvtilliden, og tilliden til omverdenen og reagerer med social skam (Ibid:18). Krænkelsesformer i den retslige sfære Hvis man bliver krænket her fx i form af udelukkelse fra bestemte rettigheder, som alle andre har, kan det resultere i social død og tab af selvagtelse, da det indirekte bliver sagt, at personen ikke har hverken moralsk troværdighed eller evne. Dvs. individet mister tilliden til de forskellige institutioner i samfundet, staten samt det offentlige som helhed (Ibid:18). Krænkelsesform i den solidariske sfære Hvis man fx bliver evalueret lavere end det man opfatter sig selv som, kan det betyde tab af personlig værdsættelse (Ibid:18). Individualistisk – og kollektivistisklivssyn Vores forforståelse bygger på, at man som ung muslim med anden herkomst i Danmark kan befinde sig i en kløft mellem flere kulturer, og opleve en identitetskrise, som kan øge risikoen for at blive radikaliseret. I dette afsnit vil vi give et overblik over nogle elementer, der kan indgå i forskellige kulturer eller måder at forvalte livet på. Afsnittet vil også bruges til at få større indsigt i de vilkår, værdier og handlemønstre hos ung muslim med anden herkomst. Det vil ikke give klar svar på en bestemt kultur, men den vil give svar på, hvad der kan være betinget ift. adfærd eller årsagsforklaring, eller generelt forklaring fra kulturer. Det danske samfund er mærket og præget af det individualistiske livssyn, hvor man opdrages til at være selvstændig og til at træffe egne beslutninger. I det individualistiske livssyn ser man det enkelte menneske i fokus, hvor det opdrages med bevidstheden om, at være eneansvarlig og have lov til at gøre med sit liv, hvad end det enkelte menneske ønsker. Forældre med det individualistiske livssyn støtter deres børns udvikling af selvstændighed og individualitet, fra de er helt små. 20 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Forældrene forventer og opmuntres til, at deres børn udvikler sine egne holdninger og meninger, og et barn, som altid afspejler sig andres hensigter, bære tendensen til at blive betragtet som et individ med en svag karakteristika (Skytte, 2008:67-72). I det kollektivistiske livssyn er der tale om det modsatte, da man opfatter, at det enkelte individ som ikke værende i centrum men derimod hele familien. I det kollektivistiske livssyn vurderes individet for, at have et lykkeligt liv, hvis livsprojekter inden for familien realiseres og hvis familien som helhed er velfungerende. Det kollektivistiske livssyn karakteriseres ved en hierarkisk opdeling som er køns- og aldersbaseret. Under det kollektivistiske livssyn retter sig efter forældrenes meninger, og en afvigende adfærd vil kunne ødelægge familiens dynamisk og sammenhold. Man tilegner sig en selvopfattelse ude fra resten af familiens tanker, følelser er og handlinger (Skytte, 2008:67-72). 21 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Analyse I dette afsnit, vil vi besvare vores problemformulering ”hvordan opstår radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark og hvilke psykosociale risikofaktorer kan bidrage til hertil? ” ved at basere vores analyse på teorierne ”stigma” af Erwing Goffman - ”Anerkendelse” af Axel Honneth og bruge dem som en forklaring- og forståelsesmodel. Vi vil supplere med Marianne Skyttes kategorisering af det ”kollektivistiske og individualistiske” livssyn ift. besvarelse af vores problemformulering og koble den indsamlede empiri for, at drage konklusioner om problemformuleringen. ”Radikalisering og Goffman” I Goffmans teori om stigmatisering bliver mennesker placeret af samfundet gennem definitionseller kategoriseringsprocesser, som ikke fremviser kulturelt accepterede egenskaber eller adfærdsformer, i nedvurderede sociale stereotyper (Goffman, 2009:20). Militant islamisme er et nyt fænomen i Danmark og udfordringen er både global og lokal. I et demokratisk samfund som Danmark drejer radikalisering og ekstremisme sig om strømninger, idet deres yderste konsekvens kan true den demokratiske retsorden, den offentlige sikkerhed eller bestemte grupper i samfundet (Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, 2008:7-8). Set med Goffmans øjne, når samfundet inddeler unge mennesker med muslimsk baggrund i forventningskategorier og tildeler dem egenskaber, og definerer dem som radikaliserede, uden de rent faktisk tilhører den kategori, ”islamisk radikalisering” kan det muligvis opleves, som en ekskludering og forståelse af, at samfundet ikke giver dem muligheder og adgang til fællesskaberne. Det er ikke svært, at forstille sig, at unge muslimer føler en uretfærdighed og manglende anerkendelse, og skuffelse over, at man ser dem som mistænkelige individer, som undergraver fællesskabet. På den baggrund har vi valgt at spørge vores informanter om, hvordan de opfatter og definerer radikalisering, hvorvidt de var enige med den eksisterende definition. Ali definerer radikalisering, som en afvigelse fra det religionen foreskriver, hvor religiøse love og regler bliver overtrådt. Man er iflg. Ali radikaliseret, når man begynder, at opstille egne religiøse regler for, hvordan Islam skal praktiseres (Bilag 1, Ali: 2). Coskun definerer det, som en yderlighed, og en afstandstagen fra det etablerede system. Som radikal befinder man sig på yderkanten af normen i samfundet og tager udgangspunkt i religionen. De radikaliserede unge må retfærdiggøre deres handlinger, fordi de i kraft af de værdier, de tror på, kan tillade sig at handle på en måde, som 22 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland ses værende indgribende og krænkende over for andre personers levemåde og frihed i et demokratisk samfund (Bilag 2, Coskun:3). ”Normalitet” Hvis man skal se det ud fra Goffmans teori om stigmatisering, kan de radikaliserede unge tillade sig og retfærdiggøre, at have disse holdninger omkring, hvordan man skal behandle andre mennesker, fordi de tilhører en ”kategori”, hvor deres virkelighedsopfattelse er baseret på den ideologi, der hersker inden for den afvigende kultur, som ses værende ”normal” for dem. De radikaliserede unge har en tendens til, at have samme identitetsopfattelse, som alle de andre har i det givende samfund (Goffman, 2010:48). Dybest set kan de radikaliserede føle at de er ”normale mennesker” som fortjener en retfærdig behandling og de kan fornemme den diskrimination som majoriteten i samfundet udsætter dem. De radikaliserede unge baserer altså deres virkelighedsopfattelse dvs. ”deres normer og værdier” og ”deres normalitet” kun inden for den bestemte sociale kategori, som de selv tilhører og ikke majoritetens (Ibid:48). Journalisten B. Hansen fortæller, at der tale om et ensrettet samfund, som er styret af ufravigelige regler og hvor der ikke er plads til det kulturelle, politiske eller individualistiske livssyn og ligeledes er der heller ikke åbenhed over for mangfoldighed af synspunkter, holdninger og værdier (Buck Hansen, Nyheder tv2). ” De første par gange jeg kom til de møder handlede det om politik, …. Sharia lovgivning… der prædiker om Allahs lov… og få det etableret i et samfund… ” (Bilag 4, Ahmad:3). Hvis man sætter det op ift. Goffmans stigmateori kan de radikaliserede unge dybest set være klar over og kan fornemme, at han/hun ikke bliver accepteret og bliver ikke behandlet og modtaget på lige fod med andre. De radikaliserede unge kan have kendskab til normerne og værdierne i det samfund han/hun lever i, her mener vi det danske samfund. Denne indsigt udstyrer den unge med en bevidsthed om hans afvigelse og ikke kan opnå social accept i samfundet. Hvordan den unge vælger at håndtere denne ”miskreditering” af dennes ”faktiske sociale identitet” afhænger af det sociale miljø, den unge søger og finder accept i. Set ift. samfundet lægger de radikaliserede unge muslimer ikke bånd på deres afvigelse, tværtimod viser de det tydeligt frem (Goffman, 2009:174). Parwani fortæller, at unge muslimer, som har været udsat for racisme eller diskrimination kan have radikale tendenser, hvilket ses på de sociale medier under deres profiler. De unge viser deres sympati ved, at overmale deres vægge og tråde med Islamisk stat (Bilag 3, Parwani:4 & 6). Vi er opmærkesomme på, at der er tale om en skillelinje mellem to målgrupper, hvor den ene er ung med radikale 23 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland holdninger uden handling og den anden med handling. Skillelinjen kan være så tynd, at den frustration og moralsk uretfærdighed, diskrimination og racisme, som de unge med radikale holdninger bliver mødt med ude i samfundet gør, at de bliver mere disponeret, og skubbet yderligere hen imod ekstremistiske bevægelser, som går ind for radikal handling. ”Identitet og ungdomsoprør” Ali mener også, at man skal passe på med at stemple unge som radikale, for gennem historien har der altid eksisteret grupper, som har afveget sig fra normen og normaliteten (Bilag 1, Ali: 2). Coskun understreger at, radikale holdninger hænger lidt sammen med søgen efter identitet og ungdomsoprør i ungdomsperioden og udtrykker ved; ”…tidligere i historien kan man se inde i mange historier… vil vi ikke finde os i og melder sig ud. ” (Bilag 2, Coskun:5). Rapporten ”En fælles og tryg fremtid” fra 2008 skriver at ekstremisme og radikalisering har fundet sted gennem historien i forskellige former og med forskellige idegrundlag og nævner bl.a. nationalisme, separatisme, højre- og venstreekstremisme og forskellige ekstremistiske religiøst funderede bevægelser. Honneths ”krænkelse i retslige sfære” Parwani mener ikke, at selve definitionen er vigtig, men hun fokuserer mere på, hvornår man kan tillade sig, at gribe ind over for en ung med radikale holdninger via lovgivningen. Og siger, at selvom deres holdninger ikke stemmer over ens med majoriteten, skal det ikke gå ud over deres demokratiske ret til, at have anerledes holdninger (Bilag 3, Parwani:4). Ift. Honneths ”retslige sfære”, bør man, som en samfundsborger have mulighed og ret til, at dyrke sin tro, selv om det ses værende ekstremt og ikke nødvendigvis radikalt, derfor burde man, som helhed i samfundet være opmærksom på ikke at krænke den enkeltes ”retslige sfære”. Parwani mener også, at det er svært at skelne i mellem det, at være ekstrem uden, at have voldelige tendenser, og være radikaliseret og derfor må samfundet være påpasselige med, ikke at krænke den ”retslige sfære” (Bilag 3, Parwani:5). Krænkelsen kan ifl. Honneth påføre individet en manglende selvagtelse og dermed muligheden for at realisere sig selv. Man fratager individet muligheden for, at skabe sig et tilhørsforhold til det samfund, det lever i. Risikoen for, at have en definition på islamistisk radikalisering, kan også resultere i, at muslimer herunder, de ekstrem religiøse kan ekskluderes fra rettigheder i samfundet, selvom de ikke har voldelige tendenser eller vil gå til yderligheder. 24 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Følgerne af krænkelsen kan resultere i, manglende følelse af være signifikant i et givent socialt fællesskab, samt skade og ødelægge selvagtelsen og individets handlemuligheder (Honneth, 2003:18). Ahmad giver Hizb ut-tahrir, som et eksempel på, at man kan have ekstreme holdninger uden at nødvendigvis gå til handling (Bilag 4, Ahmad:3). Hizb ut-tahrir er en lovlig organisation i Danmark, men den bliver sammenlignet med Islamisk Stat pga. deres holdninger. Politikkerne, befolkningen og medierne har diskuteret, om det er muligt at forbyde organisationen pga. deres ekstreme holdninger og ytringer. ”Der er rigtig mange som har en holdning til Hizb ut-tahrir… Meget af det de siger har ikke så meget handling bag sig… trusler og tom snak… de sidste 15 år har der ikke været igangsat noget. ” (Bilag 4, Ahmad:3). I den ”retslige sfære” ses anerkendelsen som et behov, der skal sikre individets rettigheder for at de kan få grundlæggende muligheder for, at realisere deres autonomi (Honneth, 2012;16). Parwani mener, at segmentering i lovgivningen er tydelig ift. unge mennesker med muslimsk baggrund, og begrunder med de afgørelser, som er truffet i ligestillingsnævnet. Hun mener, at man er mere tolerant ift. etniske homoseksuelle danskere, som bliver afvist foran et diskotek, end ift. unge med muslimsk baggrund. Hun mener, at selve terrorparken er problematisk, fordi man kan anholde og varetagsfængsle unge muslimer på baggrund af mistanke og man har vidtgående adgang til disse foranstaltninger (Bilag 3, Parwani:9). Iflg. Parwani krænker man altså, de unge muslimers retslige sfære ved ikke, at behandle dem som ligeværdige borgere, fordi man udelukker dem fra ligebehandling. ” Det er ikke et demokrati for Muhammed lige så meget, som det er for Martin... ” (Bilag 3, Parwani:8). Ift. det ovenstående citat og Honneths ”retslige krænkelsesform” trues individs sociale integritet, fordi man fornægter individets rettigheder og dermed sker der en eksklusion af individet fra samfundet side. Individet mister tilliden til institutionerne i staten, og det offentlige som helhed og med andre ord mister individet forestillingen om, at staten vil det bedste for ham, dvs. at pågældende føler sig fremmedgjort og isoleret (Honneth, 2003:16). Parwani fortæller, at hun sidder med sager, som bevidner om strukturel racisme hos politiet. Diskriminationen er åbenlys mener hun og det vil være en løgn, hvis man forsøger, at benægte den forskelsbehandling, som finder sted af unge muslimer. Den ”retslige krænkelsesform” ses ved, hvordan folkeskoler og institutioner rammesætter deres tolerance ift. om man må bede eller ej. 25 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Hvilke regler bruger man til, at nedlægge forbud for, hvad man må og ikke må i sine pauser. Hun mener ikke, at det skal betragtes som et problem, da det bør være frit, om man gør det ene eller det andet (Bilag 3, Parwani:6). ”Solidariske sfære” Hvis man tager den eksisterende definition på ”islamisk radikalisering”, og henholder det til ”solidariske sfære” i anderkendelses teorien, vil disse individer ikke betragtes positivt bidragende ift. at reproducere sig selv i samfundet, fordi individet ikke accepteres og ses som en del af samfundet og fællesskabet pga. dets normer og værdier. Iflg. Ali er de radikaliserede unge overbevist om, at Sharia lovgivningen, som er nedsendt fra ”Allah” skal praktiseres uden forbehold og hensyntagen af den danske lovgivning, som er menneskeskabt. De radikaliserede unges religiøse overbevisning kan forhindre at være i samhørighed med andre og dels indgå i et fællesskab. Det danske samfund og dets normer og værdier harmonerer ikke med det billede, som unge radikaliserede forestiller sig, om det perfekte muslimske samfund. Risikoen er, at moderate muslimer som praktiserer sin religion, også stemples under denne definition. På trods af, at de tror på Sharia lovgivningen kan de sagtens indgå i det danske samfund og være en del af fællesskabet, mener Ali (Bilag 1, Ali:11). Hvis man generaliserer iflg. anerkendelsesteorien, får muslimer ikke mulighed for, at genkende sig selv og udfolde sig som praktiserende muslim, i kraft af samfundets fortolkning af definition på radikalisering og derfor undgår de, at blive anerkendt for deres egen unikke særegent. ”… det har hel vild enormt meget betydning for rigtig mange muslimer, som lige pludselig bliver skåret over en kam som radikal bare fordi de praktiserer deres helt elementære del af deres religion… ” (Bilag 1, Ali:2). Det kan diskuteres, om 11. september har været med til at ændre diskursen og holdninger ift. muslimerne. Iflg. Coskun betragtes Islam, som en trussel mod den vestlige verden, og anses for at være modstridende mod værdierne i demokratiet. Islam ses, som en primitiv ideologi, som undertrykker kvinder og ofte bliver omtalt negativt i medierne. Til dels har krigen i Irak, Afghanistan og Muhammedkrisen spillet en stor rolle ift., hvordan man opfatter muslimer og hvordan muslimer selv føler sig opfattet af den vestlige verden (Bilag 2, Coskun:5). Som tidligere nævnt under den ”retslige krænkelsesform” omkring praktisering af sin religion i Danmark, hvor 26 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland man har religionsfrihed, er der fortsat restriktioner og forbud mod, at bede på nogle offentlige institutioner og private arbejdspladser iflg. Parwani (Bilag 3, Parwani:9). Ali mener, at der sker en øget stigmatisering og fremmedgørelse af muslimer, hvilket gør det svært, at turde stå ved praktisering af sin religion, da det kan være lidt tabubelagt og virke intimiderende, som kan afholde nogle fra, at vise det åbenlyst (Bilag1, Ali:1). ”Potentiel miskrediteret” til ”miskrediteret” Goffman operer med begrebet ”potentiel miskrediteret” til ”miskrediteret”, dvs. hvordan man håndterer sin stigma i mødet med det sociale miljø, man afviger fra. Man kan enten gøre sit stigma synligt ved, at man praktiserer islam åbenlyst, ved at have en bestem adfærd eller gå i bestemt tøj og ytrer bestemte holdninger. Eller man kan vælge, at skjule det ved at tilpasse sig som Goffman kalder for ”den gode tilpasning”, dvs.at man som ung muslim vil forsøge at præsentere et selvbillede eller en identitet, som accepteres som ”normal” iflg. samfundet - men man vil alligevel aldrig kunne ses og accepteres fuldkomment pga. af sin ”potentielt miskreditering” (Goffman, 2010:24). Et centralt tema i Goffmans teori ”Stigma” er, hvordan sammenhandlingsmæssige håndtering af miskrediterende egenskaber påvirker den stigmatiseredes oplevelse af sig (Goffman, 2010:20). Ahmad fortæller, at der blev gjort nar ad ham på hans tidligere arbejdsplads, fordi han praktiserede sin religion. Han blev kaldt ”Hoca” på en nedladende måde, som betyder ”imam”, og på denne måde følte Ahmad, at det blev for meget og ødelagde hans lyst til at være synlig ift. hans religion (Bilag 4, Ahmad:4). Ahmads handling levede ikke op til de krav til, hvordan man skal agere og tilpasse sig på en arbejdsplads. Dette skaber en uoverensstemmelse mellem hans ”faktiske sociale identitet” og hans ”tilsyneladende sociale identitet”, som efterlader ham med et stigma, da han ikke opfylder de krav, der bliver stillet til ham under hans ”tilsyneladende social identitet”. Dette er en social proces, hvor Ahmads ”faktiske sociale identitet” nedbrydes, som følge af arbejdspladsens reaktion på hans praktisering af hans religion og kategorisering af ham, som en ”imam” (Goffman, 2010:20). Ahmad forsøger at rette op denne miskreditering og forebygge eventuelle sammenhandlingsmæssige kriser for, at beskytte sig selv ved, at fremvise en accepteret adfærd, ved at stoppe med at bede. Ahmad opnår til gengæld en vis form for sikkerhed og social anerkendelse på arbejdsstedet, selv om han stadig har ”potentielt miskreditering” hængende over hovedet. Hvis 27 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland man i stedet for havde givet Ahmad plads til, at dyrke sin religion uden miskreditering på arbejdspladsen, ville Ahmad opretholde sin identitet i stedet for handle på en måde som forventes på det gældende sted (Jacobsen, Kristiansen, 2014:220-221). ”… de begyndte at kalde mig ”hoca”, som betyder imam, og jeg er jo ikke nogen imam, jeg bad bare og passede mig selv. ” (Bilag 4, Ahmad:4). Hvis man ikke kan være åben omkring sin praktisering af sin religion lægger man iflg. Ali pr. automatik lå på sig selv og begrænser udfoldelsen af den identitet, man ønsker at skabe, hvilket resulterer i at ens frihed bliver begrænset på nogle områder (Bilag 1, Ali:1). Mediernes magt Coskun fortæller, at etniske minoriteter i Danmark, som udgangspunkt er svagt anlagt i samfundet pga. kulturel, social og økonomisk position. Han tilføjer, når det ikke går så godt med majoriteten i samfundet, bliver den etniske minoritet brugt, som syndebukke. Nogle af de politiske partier bruger direkte de etniske minoriteter negativt til, at fiske stemmer blandt danske borgere. Selve tonen i det danske samfund er negativt ladet og medierne bærer en del af skylden. ”… det er ofte negative historier som kommer frem… ” (Bilag 2, Coskun:5). Man kan som borger i Danmark ikke undgå, at finde et medie, der omtaler indvandrer negativt. I en undersøgelse af mediernes omtale af indvandrerne, kan man se en procentdel på 43 %, som har en negativ omtale af indvandrerne (Thorndal, 2011: 46-48). En ny undersøgelse fra Det nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at 58 % af 300 avisartikler om islam og muslimer over et par måneder i efteråret 2011 havde en negativ vinkel og kun 8 % var positive. Den seneste rapport fra 2011 fra Open Societys Foundation, viser at medierne primært fokuserer på det negative hos indvandrer og islam. Det overordnede resultat af dette langsgående studie er, at danske massemediers repræsentation af muslimske mænd som aggressive og voldelige tjener det formål at fungere som kontrast til en positiv dansk identitet. Muslimsk kultur skildres primært som kendetegnet ved ulighed mellem kønnene og manglende respekt for kvinder (Open Society Foundations, 2011: 227). Medierne kan være med til at skabe et bestemt syn, og fastholde nogle stereotyper som omhandler kulturelle og religiøse forestillinger, og bl.a. herigennem sker der en negativ stigmatisering 28 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland (Thorndal, 2011:49). En muslimsk religiøs og etnisk baggrund forbindes ofte med negative forhold, uanset om de er relevante for den aktuelle historie eller ej (www.politiken.dk). Parwani mener, at politikkerne skal tage ansvar for hvordan de omtaler de muslimske minoriteter i offentlige forum, fordi de har en vigtig rolle i samfundet pga. deres magtfulde position. Hun understreger, at politikerne opfører sig som små børn og savner, at de påtager sig den opdragende rolle i samfundet. Man legitimerer udbredelsen af en ekskluderende opfattelse af de muslimske minoriteter i samfundet med retorikken, man har om dem i Danmark. Denne fremmedgørelse og eksklusion fra samfundets side skaber og fremmer en strukturel racisme (Bilag 3, Parwani:7). Ahmad er enig med Parwani og siger at medierne ikke viser noget positivt om islam og muslimer i Danmark. Han mener, at det er med til at skabe grobund for, at unge føler sig selv og deres religion hånet og latterliggjort. De unge muslimer bliver vrede og frustreret, hvilket fremmer de rabiate imamers arbejde med, at rekruttere de modtagelige unge muslimer. Ahmad fortæller, at man skal vægte andre holdninger til islam og være mere positiv indstillet for, at de unge kan føle sig accepteret i fællesskabet og se sig selv, som en del af det danske samfund (Bilag 4, Ahmad:9). ”Idet en ung bliver en del af fælleskabet, jamen så er han jo heller ikke nem at narre… ” (Bilag 4, Ahmad:10). ”Tribale stigmatisering” Coskun peger på to overvejende faktorer, som man skal se på; den ene er, hvordan de unge bliver betragtet, behandlet og set i systemet og det andet er, hvordan de bliver mødt ude i samfundet. Disse faktorer er med til at, de unge definerer deres tilhørsforhold på en bestemt måde. Han peger på, at undersøgelser viser, unge som har en anden kulturelt baggrund ofte bliver udsat for stigmatisering, diskrimination og udstødelse. Han tilføjer, at nogle ting starter allerede, fra man er helt lille, bl.a. når de unge muslimer bliver mødt med en holdning omkring det, at ”du er anderledes” og ”ikke er en del af os”. Det samfundsmæssige og det sociale aspekt er med til, at den unge muslim begynder på et tidspunkt, at definere sig og tager afstand fra det etablerede samfund. Han understreger også, at man skal være opmærksom på de værdier, som de unge muslimer er opvokset med, bl.a. den kollektivistiske opdragelsesform koblet sammen med islam (Bilag 2, Coskun: 1-2). Ali mener, at medierne er med til, at skabe kløft mellem det danske samfund og de muslimske medborgere. Og understreger at kommunikation er det største problem pga. af misforståelser, som skabes fra begge sider, når man ikke snakker sammen og distancerer sig fra hinanden (Bilag 1, Ali:1-2). Dog mener Ali, at det ikke kun skyldes, at unge muslimer føler sig, uden for samfundet, 29 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland men også at de unge muslimer er frustreret over, at menneskeliv ikke betragtes som ligeværdige. Og argumenterer for, at hvis man som et menneske er vidne til, at et uskyldigt barn bliver dræbt, om det så er i Syrien, Burma eller USA, så burde man stadig føle for sine medmennesker. Etnisk eller nationalt, vil man føle et behov for at rejse ned og hjælpe, uanset om man er studerende eller har en høj stilling. Spørgsmålet er, om man bliver radikaliseret eller bliver anset, som radikal ved at rejse der ned. ”… hvad er deres årsag til at de tager der ned… er det nationalistisk kald eller er det følelsesmæssigt kald eller er det et religiøst kald… ” (Bilag 1, Ali:9). Parwani mener at, det er hyklerisk, at holde mindehøjtidelighed for tre personer i Vesten når man ignorerer tretusind mennesker, der massakreres i Mellemøsten på en dag. Hun tilføjer også, at det ikke kun er unge muslimer, men også veluddannede muslimer og generelt muslimer, bliver frustreret over den uretfærdighed og forskelsbehandling af værdi af menneskeliv (Bilag 3, Parwani:6). I henhold til Goffmans teori om stigmatisering, vil dette betragtes som ”tribal stigmatisering”, fordi værdien af menneskeliv ikke frembringes i samme grad af medierne og offentligheden. Det skyldes, at man har svært ved, at relatere sig til en kultur og en religion i Mellemøsten, som adskiller sig fra den vestlige forståelse. ”De har jo et negativt syn på alt der har med Islam at gøre... Man ser altid nedladende på udlændinge og deres baggrund som er islam. ” (Bilag 4, Ahmad:9). Ali understreger, at vi lever i en meget kompleks verden, hvor der er krig og oprør i muslimske lande bl.a. Syrien, Irak mfl. og revolution under betegnelsen af det arabiske forår, hvor de gamle kendte regimer falder og efterlades med en tilstand af kaos og anarki. Dette medfører afmagt, frustration og utålmodighed blandt nogle muslimske unge over, at det muslimske fælleskab ikke gør noget for, at ændre situationen. I islam betragtes alle muslimer værende søskende og brødre og man har en forpligtelse til at beskytte hinanden. Ali fortæller, at det er frustrerede unge muslimer, som søger hurtigt svar på, hvordan de kan befri muslimerne fra disse overgreb. Ali argumenterer for, at det hovedsageligt er unge muslimer uden tilstrækkelig livserfaring og er uvidende om, hvor komplekst virkeligheden er i realiteten (Bilag 1, Ali:7). ”Psykosociale forhold & Kultur kløft” Mange anden generations unge indvandre har gennem deres teenager år haft en omgangskreds bestående af unge med samme etnicitet, kultur eller religiøs baggrund, hvor de i fælleskab begynder at føle sig uden for det danske samfund. Hvilket bunder ud i, at de søger nogle faste rammer og 30 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland fælleskaber som f.eks. i de miljøer hvor der findes radikalisering (Bilag 2, Coskun:6). Psykologen Coskun udtaler; ” … De søger et sted hvor de kan få anerkendelse og i ungdomsperioden handler det meget om at søge accept, dvs.at accept omkring at du er god nok for det du gøre, netop fordi man udfordrer det man kommer fra, fordi det er et behov for at kunne definere sig selv… ” (Bilag 2, Coskun:6). Unge muslimer, som ikke har formodet, at opnå et vellykket integration i det danske samfund og har haft en opvækst mellem forskellige kulturelle kontekster kan gøre, at de befinder sig i en mellem position, hvor de hverken hører til den ene eller den anden kultur. Dette beskriver Barbara Witt som en kulturkløft. Dvs. at unge muslimer er fanget mellem deres forældres generations egen kulturforståelse og den danske kultur, som har modstridende værdier og normer. Dette skaber modstridende forventninger både fra forældrene og den danske kultur, vedr. deres adfærd i de forskellige kontekster, som de befinder sig i. Den unge står konstant i et dilemma om at tage stilling til, om man gør det ”rigtige” eller hvordan man bliver ”forstået” pga. den ambivalens tilhørsforhold, man har til begge kulturer (Bilag 2, Coskun:8). Ud fra Goffmans teori om stigmatisering under begrebet ”karaktermæssige fejl” fortæller Coskun, at det er svært for de unge muslimer, at forstå eller at få accept fra begge lejre. Og der opstår en blandingskultur, hvor både forældrene og samfundet kan have svært ved, at forstå at den unge har en anderledes tankegang. Hvorved de unge muslimer påtager sig en rolle ift. den måde, de bliver set på fra begge kulturelle kontekster (Ibid:8). Iflg. vores informanter er aldersgruppen mellem 18-24 årige er mest disponeret og sårbare ift. radikalisering. Disse unge er identitetssøgende og nysgerrige efter religiøse ståsteder, mening med livet og kulturelle identitet. Parwani ser en gennemgående tendens hos de unge, som rejser ned til Syrien eller Irak har en flygtningebaggrund. Ift. dem der går til handling ser man en gennemgående tendens bestående af konvertitter. Det er ofte palæstinenser med flygtninge baggrund og unge fra Afghanistan og Somalia, som har et andet forhold til religion eller politiske konflikter end andre etniske minoriteter. Alderen er meget svingende og afhængig af, hvilke lag af de radikaliserede miljøer man ser på. Dem hun betegner som ”fodsoldater” er mellem 16-18, årige som sidder i de sociale medier og overmaler vægge og tråde med deres fulde støtte til ”Islamisk Stat”. Dem som har tættere tilknytning og er højere stillet i hierarkiet i de radikaliserede miljøer er typisk mellem 26-27 årige. Det er en myte at tro, at de unge muslimer, som er i gang med en videregående uddannelse, ikke kommer fra en socialbelastet område med sociale problemer. Man skal bare kigge et trin 31 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland tilbage i generationen, for at se de forhold, som deres forældre har levet under, hvilket viser størstedelen kommer fra socialbelastede områder. Som tidligere nævnt støtter Coskun op omkring, at man har ringere forhold som etnisk både social, kulturelt og økonomisk. Rapporten ”Radikalisering blandt unge muslimer i Europa” understreger, at det typisk er unge, som kommer fra københavnsområde, hvor koncentrationen af indvandrere er højst. Parwani nævner at man rekrutterer ikke unge fra Hellerup området, men mere fra socialbelastede områder som Tingbjerg, Nordvest mm. (Bilag 3, Parwani:3-4). ”… jeg kommer fra et miljø hvor alle har den samme baggrund, samme sociale problemer som mig selv.” (Bilag 4, Ahmad:1). ”Familien” Ali mener, at unge muslimer kan bedre modstå radikalisering, hvis de kommer fra et velfungerende hjem med kærlighed, omsorg og ressource stærke forældre, som kan guide og vejlede dem (Bilag 1, Ali:8). I henhold til anerkendelsesteorien ”privatsfære” ses kærlighed og omsorg som affektivt behov, som kommer af symmetriske relationer. Den unge kan i sin familie etablere en fortrolighed med sine ressourcer, indstilling og værdier og se dem modtaget og anerkendt. En vellykket relation mellem forældre og barn er iflg. Honneth en forudsætning for at træde ud i en konfliktfyldt verden (Honneth, 2012:16). Ali mener at robustheden over for radikalisering hænger også sammen med, hvordan man har klaret sig i folkeskolen, og ikke har været udsat for latterliggørelse eller holdt uden for fælleskabet (Bilag 1, Ali:8). Anerkendelses teoriens tredje form er den ”solidariske sfære”, som sker igennem relationen til gruppen, fællesskabet eller samfundet. Hvis den unge klarer sig godt i det fællesskab, vedkommende deltager i og bidrager positivt til det, så vil den unge blive anerkendt for sine specielle evner og særlige kvaliteter og dermed opnå en vellykket integrering i form af samhørighed med fællesskabet, således de kan undgå at blive krænket. Når den unge opnår anerkendelse i begge sfære, bliver behovet for anerkendelse dækket og behovet for at søge det i andre arenaer bliver elimineret (Honneth, 2012:16). ”Skolen” Ahmad er anden generationsindvandrer og fortæller, at han havde en dårlig skolegang og fik aldrig støtte hjemmefra til lektierne pga. forældrenes manglende ressourcer. Moderen var fraværende pga. hendes psykisk lidelse og faren arbejdede og kunne dårlig nok dansk, samtidig med at han skulle tage sig af deres fem børn. Ahmad mener, at hans præstation i folkeskolen hænger sammen den manglende støtte og omsorg, som han ikke fik hjemmefra. Hvis han havde haft disse ting dengang, 32 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland ville han havde været hurtigere gennem skolesystemet og at hans liv ville havde set meget anerledes ud ift. i dag. Ahmad fortæller, at han fra 1. klasse til 10 klasse aldrig lavede lektier og var tit på rektorens kontor, fordi han ikke hørte efter eller var op at slås med nogen fra klassen. Når han endelig kom hjem blev skoletasken hurtigt smidt hen i et hjørne og han var hurtig ude af døren igen for at være sammen de andre rødder, så der blev ikke stillet nogle krav til ham (Bilag 4, Ahmad:3). ”Søgen efter social identitet” Iflg. psykolog Coskun opstår behovet for løsrivelse fra forældrene og selvstændiggørelse i pubertetsalderen, fordi barnets sociale verden bliver større. Denne her løsrivelsesproces afhænger af, hvordan samspillet har været med tidligere erfaringer og oplevelser. Enten kan man udvikle et sundt følelsesmæssigt bånd og relation til sine nærmeste og samtidig udfolde sig selv, som et selvstændigt individ. Udvikling af den unge er afhængig af den kontekst, den unge befinder sig i. Psykosociale og økonomiske faktorer spiller en vigtig rolle ift., hvilken retning udviklingen tager. Psykologen Coskun understreger, at disse faktorer kan være med til, at den unge ikke kan løsrive sig fra sine forældre og ikke kan tage selvstændige beslutninger og passe på sig selv og sin psykiske udvikling (Bilag 2, Coskun:4). Ahmad fortæller, at han ikke havde mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og derfor ikke kunne udfolde sin adfærd i en positiv retning. Hans drøm om at blive professionelt fodboldspiller, blev ikke til en realitet pga. forældrenes manglende økonomi og viden om, hvordan man kunne søge økonomisk hjælp. Han fortæller om de mange sportsgrene han deltog i, men hans forældre kunne ikke betale kontingent efter, at han havde deltaget par gange til træningen. Og dette kunne iflg. Ahmad have gjort, at hans omgangskreds ville havde set anerledes ud, måske endda undgået at stifte bekendtskab med hashen, som ødelagde mange ting for ham i hans liv (Bilag 4, Ahmad:8). ”… fordi vi netop ikke havde penge til at betale, så jeg måtte forlade klubben efter 23 ganges træning, og du som lille bliver jo såret og påvirket af sådan noget, det har påvirket mig meget… ” (Ibid:8). Ahmad beskylder ikke sine forældre for deres manglende økonomiske ressourcer og fortæller at han allerede dengang vidste, at hans far ikke havde råd og tingene blev prioriteret anerledes, da faren alene havde ansvaret for at brødføde fem børn (Ibid:8). Ahmad sympatiserede med sin fars situation, og klandrede ham ikke for det, han har gennemgået i sin barndom. Ahmad understreger, at økonomien er en vigtig faktor og spiller en væsentlig rolle i ens opvækst, fordi den giver 33 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland mulighed for at få dækket både de fysiologiske og sociale behov, som man har brug gennem sin udvikling (Ibid:8). Coskun fortæller, at puberteten og ungdomsperioden handler om at finde sin sociale identitet, definere sig selv, behovet for at føle sig set, hørt og forstået melder sig. Man forsøger at få nogle svar på essentielle spørgsmål, omkring meningen med livet. Og hvis man kommer fra et hjem, som er præget af omsorgssvigt, traumer og ikke får dækket de grundlæggende behov; følelsen af at høre til og føle sig værdsat af andre, begynder man at opsøge miljøer, hvor man kan få svar på meningen med livet og samtidig at føle sig accepteret og anerkendt. En forklaring på, hvorfor man vælger den religiøse retning er, at den kan være med til at give mening, tryghed, kontrol, og retningslinjer i livet for den enkelte, i en ellers forvirrende og utryg periode. Hvis man ikke kan få svar, bliver man forvirret, og kan ikke hænge sammen og ikke fungere (Bilag 2, Coskun:2). Ali bakker omkring Coskuns udtalelser ved at nævne, at det religiøse giver en form for balance, struktur og vejledning i ens hverdag (Bilag 1, Ali:1). ”... så ændrede min adfærd sig… kom ikke så meget ud og hænge på gaderne men blev mere religiøst praktiserende og politisk bevidst… det har faktisk beskyttet mig fra at begå kriminalitet og sidde i fængsel og sårer folk… det har hjulpet mig meget i forhold til hvordan jeg så på verden… påvirker mig stadigvæk når jeg skal træffe nogle valg i livet… ” (Bilag 4, Ahmad:5). Ali tilføjer, at religiøsiteten er med til at forme ens identitet i en bestemt retning og har betydning for, hvordan man integrerer sig med andre mennesker og det samfundet man lever i (Bilag 1, Ali:1). ”Individualistiske og kollektivistiske livssyn” – ”Kulturkløft” Ift. det vestlige samfund ses børn som individer i højere grad end f.eks. børn i Asien eller Afrika. Børnene i den vestlige verden har mange muligheder, hvor de ift. det individualistiske livssyn får at vide, at de er deres egen lykkes smed. Det kan i sig selv være meget svært og frustrerende for mange unge, som er blevet opdraget med den individualistiske tankegang, hvor de bærer et kæmpe ansvar om, at skulle klare sig selv på egen hånd, og hvis du vælger det forkerte, kan du i princippet kun bebrejde dig selv. Men hvis man ser det ift. unge, som lever i et samfund med den individualistiske livssyn samtidig med, at de har den kollektivistiske livssyn i hjemmet, skabes der stor forvirring og har betydelige konsekvenser, hvis man som individ ikke kan håndtere dette samspil mellem disse to livssyn (Skytte, 2008:67-70). 34 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland ”… Vi er ligesom skizofrene… vi har altid flere roller i os, at vi er flere mennesker, vi har flere ansigter, vi agerer anderledes overfor vores forældre, vi agerer anderledes i skole… til sidst hvor jeg faktisk ikke vidste hvem jeg selv var, hvad jeg selv stod for, og hvilke holdninger jeg havde… jeg havde ikke mine egne holdninger til sidst, fordi jeg hele tiden skulle spille 100 mennesker… vi er bare mennesker i en krop” (Bilag 4, Ahmad:7). Dette har en betydning for den unges psykosociale forhold, forstået på den måde, at man som barn eller ung befinder sig i begge kulturer og skal samtidig lære at mestre i at kunne tilpasse sig, både socialt og psykisk for at kunne opnå anerkendelse, hvor end man befinder sig. Om det er i hjemmet under det kollektivistiske livssyn, hvor der er andre normer og værdier, der er forbundet med, hvordan man skal agere over for andre mennesker og være påpasselig med ikke, at være æreskrænkende ift. sin families ry, dvs. at man skal respektere sine forældre og være lydig. Under det kollektivistiske livssyn skal man indrette sig under et hierarkisk struktur, hvorimod man under det individualistiske livssyn, skal stræbe efter at opnå anerkendelse ved andre forhold. Der er tale om et samspil, som til tider kan have store udfordringer for den enkelte individ, og Ahmad mener at, det er skadeligt for individets identitetsdannelse (Ibid:7). ”Anerkendelse” – ”Accept” Hvis vi ser det ift. Honneths ”anerkendelse” og Goffmans ”accept”, så handler det for Honneth om, at individet skal kæmpe for at opnå accept og anerkendelse i de tre sfære for, at opretholde sit positive selvforhold, (Honneth, 2003:15-17) mens det hos Goffman handler om at ”snyde” sig til den accept hos andre individer (Goffman, 2010:22). Ahmad fortæller, at man konstant skal være omstillingsparat, og ser det som psykisk belastning at tilpasse sig i de forskellige roller i de situationer man befinder sig i (Bilag 4, Ahmad:7). Dette har også betydning ift. identitetsdannelse hos det enkelte individ, som Parwani også peger på, at den øgede globalisering er med til at give de unge følelsen af rodløshed i form af usikkerhed omkring, hvem man er og hvor man hører til (Bilag 3, Parwani:7). Disse former for psykologiske og sociale skader eller risikofaktorer, spiller en stor rolle for individets udvikling og ståsted ift. samfundet, fordi unge med anden etnisk baggrund ofte står overfor forskellige kulturelle livsbetingelser, herunder de traditionelle over for de postmoderne. Ud fra de kulturelle synsvinkel tager man udgangspunkt i kulturen som forklaringsmodel, ift. identitetsdannelse. Her har man ofte forstået de unge ud fra deres forældres oprindelige kulturelle 35 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland baggrund og anskuet de unge som splittede mellem det traditionelle hjemlandskultur og det postmoderne værtslands kultur, dvs. en konstant identitetskrise, hvilket medføre social afvigelse (Bilag 5, Coskun, Etniske minoritetsunge og det ambivalente tilhørsforhold, hvor hører du til?:4). Ift. Ahmads udtalelse omkring det at skulle være ”omstillingsparat”, hænger sammen med det, at have et ambivalent tilhørsforhold, især fordi det kan have følelsesmæssige konsekvenser på den personlige plan, ift. den omstilling eller opdeling af roller han tit befinder sig i, især for de unge som forsøger at gøre op med de traditionelle forståelsesformer. Unge som Ahmad møder flere restriktioner og oplever disse konsekvenser mere markant. For nogles vedkommende fører ambivalensen til mangfoldighed og for andres vedkommende for rodløshed, en splittelse, en følelse af ikke at vide, hvor man hører til. Det viser sig ved magtesløshed og forvirring, når disse sider ikke kan forenes i den enkelte, eller når den enkelte ikke formår at takle ambivalensen. Det lader til, at jo større forskel der er mellem normer, værdier, krav og forventninger i forholdet mellem det private og offentlige rum, jo større er og opleves ambivalensen (Ibid:4). Dette hænger også sammen med at man prøver, at tilpasse og opnå anerkendelse i form af medlemskab i den solidariske sfære ved, at føle sig værdsat. Hvis ikke den unge opnår denne anerkendelse, eller hvis den unge ikke er i stand til at få følelsesmæssig støtte, kognitiv agtelse eller respekt og social agtelse, risikerer det at miste det positive forhold til sig selv, som er grundlæggende for den udvikling (Honneth, 2012:18). ”… og det er meget naturligt at mange går ud og flirter i de her yderlige miljøer… ” (Bilag 3, Parwani:5). Ift. det ovenstående citat, er der tale om unge mennesker, som bærer tendensen til en identitetskrise og derfor opsøger de miljøer eller forsøger at finde deres religiøse ståsted, kulturelle identitet ift. deres etnicitet. Parwani udtaler også, at mange unge efterkommere befinder sig i en kløft, eller en fase som er hovedmotivationen, til at de unge drives ud til de miljøer. Hun er meget bestemt på, at der er tale om unge mennesker, som ikke ved, hvad deres identitet er (Ibid:5). 36 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland ”Sociale problemer”- ”Risikofaktorer” Parwani mener at forældrene i nogle tilfælde kan være medspillere eller skyld i, at den unge bliver skubbet ud i disse radikaliserede grupper pga. omsorgssvigt, f.eks. følelsen af at man ikke bliver set og hørt i hjemmet (Bilag 3, Parwani:3). Ahmet Demir som er socialkonsulent, støtter op omkring Parwanis udtalelser om, at forældrenes interne kommunikation er nedladende og bebrejdende, og vold i hjemmet eller at forældrene lever et isoleret liv uden kontakt til danskere og uden et kulturelt netværk. Han peger på faktorer, som forældrenes ringe kendskab til dansk sprog, kultur og samfund. Opdragelsen foregår efter autoritære principper, hvor forældrene styrer og kontrollerer deres børn af frygt for, at de unge enten bliver ”for danske” eller tiltrækkes af ekstremt religiøse grupper. Alle disse forhold kan være med til, at den unge befinder sig inden for nogle sociale problemer, forhold eller risikofaktorer, som kan skubbe den unge yderligere ud i de radikale miljøer (Demir, ahmetdemir.dk). ”… min far og hans omgangskreds… havde jo en frygt for at deres børn ville løbe væk og blive misbrugere, de havde en frygt for Danmark… de var bange for at deres døtre ville finde sig en dansk fyr, og at drengene ville forlade dem…det var bange for at deres børn skulle miste deres identitet og komme væk fra deres kultur og religion.”(Bilag 4, Ahmad:6). Ahmad siger, at alt det han har været igennem, har en betydning ift. hans barndom, forstået på den måde, at hans mor ikke var tilstede. Hun har altid været syg og har aldrig, som bare det mindste ringet til ham for, at høre, hvordan han havde det. Under interviewet kunne vi mærke, at han faldt ind i nogle sentimentale rammer, hvor han med tårer i øjnene fortalte, at hun ikke engang kunne håndtere en telefon (Bilag 4, Ahmad:3). ”… jeg tror at jeg havde været igennem uddannelsesforløbet meget hurtigere og måske også været hurtigere ude på arbejdsmarkedet. ” (Bilag 4, Ahmad:1). ”Modtagelige overfor negativ påvirkning” Mangel på omsorg og graden af omsorgssvigt, har formet hans udvikling og hans valg, som han har foretaget i sit liv, hvor han stadigvæk følelsesmæssigt er mærket af det. Dette er bl.a. en af grundene til, at han begyndte at søge omsorg og støtte fra hans venner og hans omgangskreds (Bilag 4, Ahmad:3). Parwani mener, at der er en sammenhæng mellem radikalisering og sociale problemer (Bilag 3, Parwani:7). Radikalisering kan ske i flere tempi, men der er flere eksempler på, at det er 37 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland sket meget hurtigt. Det er ikke entydigt, at radikalisering er en konsekvent af sociale eller familiemæssige problemer. På den anden side er det en forudsætning for, at unge kommer ud i en radikaliserings proces, at de er søgende og modtagelige overfor negativ påvirkning, og her kan sociale og familiemæssige problemer spiller en rolle (Ministeriet for flygtninge -indvandrer og integration har i sin forslag til en handleplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering, 2008:16). Parwani mener også, at der findes en myte, om at radikalisering ikke har noget, at gøre med sociale problemer, at det primære er unge, som er i gang med en videregående uddannelse eller har en universitetsuddannelse, men det hun så understreger, er, at man lige skal spole et par generationer tilbage og være opmærksom på og ikke glemme at forældrene til disse unge kommer fra socialbelastede områder (Bilag 3, Parwani:3-4). Forældre ønsker som udgangspunkt det bedste for deres børn og unge, men bl.a. følgende forhold kan medvirke til, at nogle unge finder ‘håb/mening’ hos religiøse ekstremister. Dette kunne f.eks. være at forældrene kæmper med arbejdsløshed, helbredsproblemer, eller en trængt økonomi. Forældrene kæmper for at få familien til at hænge sammen, men nogle går i opløsning, (Demir, ahmetdemir.dk) og hvis man igen ser dette ift. kultur, dvs. herunder det kollektivistiske livssyn, er det yderst æreskrænkende hvis en familie splittes eller at man er årsag til en splittelse i familien. Disse unge kan derfor igennem deres barndom og ungdom have oplevet svigt og have manglet forbilleder. De kan have oplevet en masse omsorgsvigt, hvor de også har oplevet fysisk og psykisk vold. Hvilket også bunder ud i at de i perioder måske har begået kriminalitet og været på kanten med loven (Ibid.) ”Dobbelt marginalisering” Under det kollektivistiske livssyn har faderfigurer og forbilleder en stor betydning, (Skytte, 2008:159-160) hvis der f.eks. har været mangel på dette, kan det også skabe problemer ift., at de personligt selv vil falde ind i den rolle i en meget tidlig alder, som også kan skabe problemer ift. barnets identitetsdannelse, forstået på den måde at barnet måske ikke oplever en anerkendende relation fra forældre eller den resterende familie. Ved at disse unge mennesker befinder sig i en kløft, eller at de har haft en hård barndom kan hos disse unge mennesker udvikle en karakter, hvor de er tilbageholdende eller har en udadreagerende personlighed, som får dem til at skille sig ud i 38 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland skoler og institutioner og dermed ikke opnå resultater ift. familiens eller skolens forventninger som dygtige elever. Følelsen af at være uduelig i skole og hjemme, eller føle sig uden for de sociale fælleskaber, kommer især fra børn som er tilbageholdende og samtidig udvikler lavt selvværd. Dette er som en helhed med til at skubbe de unge ud i disse radikale miljøer, hvor de opsøger anerkendelse og bekræftelse, og dette kan de opnå hos de radikale og ekstreme miljøer, fordi de bl.a. også er villige til at blive overbevist om at det er det rette. Hvis man ser det ift. de udadreagerende unge, så er der tale om en opmærksomhed de får på baggrund af deres mod til handling. Disse unge kan have gode kommunikative evner og kæmper for det, der optager dem. Derudover tiltrækker de omverdenen med deres personlige karisma og selvværd, hvor de skaber interesse hos bl.a. ekstreme og radikale grupper, og dermed kan påtage sig rollen som ordfører eller leder (Demir, 2015). Ministeriet for flygtninge-indvandrer og integration skriver om nogle undersøgelser om at militant islamiske i det vestlige samfund tyder på, at radikalisering skyldes, at unge med anden- og tredje generationsindvandrer oplever en dobbelt marginalisering. Dvs. at de unge ikke føler sig anderkendt og forstået af deres forældres nationalt definerede ”oprindelige” kultur eller af det vestlige samfund som de er vokset op i. de dobbelt marginaliserede unge føler sig udsat for racisme og anden forskelsbehandling dog kan den radikale islamisme tilbyder de unge en identitet og et fælleskab, hvor ved de kan adskille sig fra deres forældre og det vestlige samfund og i stedet få et nyt tilhørsforhold til muslimer over hele verden, som er baseret på faste værdier. Også etniske danskere kan opleve at være marginaliseret og tiltrukket af det fælleskab og den ideologi som millitante islamister tilbyder (Ministeriet for flygtninge -indvandrer og integration har i sin forslag til en handleplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering, 2008:18). 39 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Konklusion Det fremgår i analysen, at 11. september og krigen i Irak, Afghanistan, samt Muhammedkrisen kan have spillet en væsentlig rolle ift., hvordan man opfatter muslimer i Danmark. Stigmatisering, diskrimination og udstødelse kan også være med til at skubbe de unge muslimer i retningen af en radikaliseringsproces. De unge muslimer kan begynde at definere sig selv og tage afstand fra det etablerede samfund. De danske medier kan have stor indflydelse på unge muslimers radikaliseringsproces, ved konstant negativ omtale af muslimer, og være med til at fasteholde nogle stereotyper, som omhandler kulturelle og religiøse forestillinger, hvilket kan skabe negativ stigmatisering. Undersøgelse fra SFI viser, at 58 % af 300 avisartikler om islam og muslimer over et par måneder i efteråret 2011. Analysen viser, at unge muslimer fra alderen 18-24 mest er disponeret og sårbare ift. radikalisering. Sociale, kulturelle og religiøse forhold eller forudsætninger kan for nogles vedkommende føre til identitetsforvirring, og ende med søgen i de radikale miljøer for, at definere sig selv og finde deres sociale identitet. De radikaliserede miljøer kan imødekomme behovet for accept og anerkendelse i et fællesskab, som de unge ikke har opnået i majoritetssamfundet. Analysen peger på det faktum, at omgangskredsen af samme etnicitet og religiøsitet i teenageårene kan forstærke de unge muslimer i at føle sig marginaliseret. Etniske minoriteter kan som udgangspunkt være svagt anlagt pga. deres økonomiske, sociale og kulturelle position. De unge muslimer som er i en radikaliseringsproces eller er radikaliseret, kan sagtens være under en videregående uddannelse eller have en relativ god stilling på arbejdsmarkedet, dog viser analysen at man skal søge nærmere forklaringer i deres opvækstvilkår efter risikofaktorer. Forklaringerne kan været mangel på ressource stærke forældre med trængt økonomi, mangel på nødvendige omsorg og støtte, samtidig med, at de unge muslimer ikke har fået opfyldt behovet om at føle sig set, hørt og forstået. Analysen tyder på, at psykosociale risikofaktorer kan bidrage til radikaliseringsprocessen hos unge muslimer, og at der kan være en variation mellem radikaliseringsprocessen og sociale problemer. Derudover skal man være opmærksom på den kollektivistiske opdragelsesform koblet med islam, som de unge er opvokset med, da unge muslimer ift. analysen kan befinde sig under dilemmaer og udfordringer fra deres forældres generations kultur og den danske kultur som har modstridende normer og værdier. 40 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Ift. vores forforståelse om at unge muslimer befinder sig i en kulturkløft, eller befinder sig i sammenstød mellem kulturer, viser analysen, at de unge muslimer vælger forskellige tilpasningsstrategier i de kulturelle kontekster. Derfor skal de unge konstant tage stilling til, om de gør det rigtige og om, hvordan de bliver forstået via det ambivalente tilhørsforhold, de kan have til begge kulturer. Dette kalder Ahmad for, at være ”omstillingsparat”, som kan have følelsesmæssige konsekvenser ift. identitetsdannelse. Herunder forældrenes frygt for, at de unge muslimer bliver ”for danske”, og derfor kan forældrene begrænse de unge med deres kollektivistiske opdragelsesform, som kan skubbe de unge ydereligere ind i en radikaliseringsproces, hvor der er søgen om anerkendelse og bekræftelse. 41 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Litteraturliste BØGER Alminde, mfl. (2008), Social analyse og handling (1.udg.) Hans Reitzels forlag. Brinkmann, S & Kvale, S (2009/2008). Interview: introduktion til et håndværk (2.udg.) Hans Reitzels Forlag. Brørup, Mogens, mfl. (1998) Psykologibog – om børn, unge og voksne, 1. udgave 8. oplæg Gyldendal Undervisning. Bundesen, Peter (2003) Sociale problemer og social politik. Syddansk universitetsforlag, 2 udgave, 1 oplag Erikson H, Erik(1982) Identitet-Ungdom og Kriser, Hans Reitzel forlag Gilje, Grimen (2002) Samfundsvidenskabernes forudsætninger, Hans Reitzels Iversen, L., Kristensen, T. S., Holstein, B. E. & Due, P. (2008) Medicinsk sociologi: Samfund, Sundhed og sygdom. Munksgaard Danmark. Martin Kryhl Jensen(2011) Radikalisering blandt unge muslimer i Europa. CIR Juul, Pedersen(2012) Samfundsvidenskabernes videnskabsteori Hans Reitzels Niklasson, Grit (2002) Social indsigt for pædagoger (2. udgave) Frydenlund Skytte, Marianne(2007) Etniske minoritets familier og socialt arbejde (3. reviderede udgave) hans Reitzels Thorndal, M.H. ,2011, Ærke dansker perker dansker integration i politik, sociologisk og økonomisk belysning, København, Columbus forlag RAPPORTER Biblioteksarbejde.dk: http://biblioteksarbejde.dk/art/BA41/christensen%281994%29.pdf (Besøgt 27.02.15) 42 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Regeringens Handlingsplan 2014 Regeringens Handlingsplan, Forebyggelse af Radikalisering og Ekstremisme, september 2014, sm.dk Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, 2008: En fælles og tryg fremtid Open Society Foundations: http://www.opensocietyfoundations.org/sites/default/files/aa-muslims-copenhagen-dn2011111_0.pdf SPECIALE Witt, Barbara (1998): Barn i kulturen. En udviklingspsykologisk udforskning af senpostmoderne og to kulturel udvikling og identitet gennem kontekstperspektivet. HJEMMESIDER Regerings handlingsplan: http://sm.dk/filer/nyheder/handlingsplan-om-forebyggelse-af-radikalisering-og-ekstremismetilgaengelig.pdf (Besøgt: 03.04.15) Socialrådgiver.dk: http://www.socialraadgiverne.dk/Default.aspx?ID=9741 (Besøgt: 04.04.15) TV2.dk: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-02-23-overblik-hvad-er-radikalisering 15:30 (Besøgt 24.02.15) Projekter.dk: www.projekter.aau.dk (Besøgt 19.02 15) Fakta link dk: http://www.faktalink.dk/titelliste/sept/sept2001-02 (Besøgt 20.02.15) 43 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland ICSR.info: http://icsr.info/2015/01/foreign-fighter-total-syriairaq-now-exceeds-20000-surpasses-afghanistanconflict-1980s/ (Besøgt 26.02.15) Martin Holmgaard Laursen:2004 Abduktiv.dk: http://abduktiv.dk/abduktive-l%C3%A6ringsprocesser/den-3-delte-l%C3%A6ringsproces/ (besøgt 11- 03-2015) Stm.dk: http://www.stm.dk/publikationer/terrorpakke/ (Besøgt 26.02.15) DR.dk: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/01/07/131357.htm (Besøgt 26.02.15) Regeringshandlingsplan: http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:5WmL9K7AW0kJ:sm.dk/filer/nyheder/handli ngsplan-om-forebyggelse-af-radikalisering-og-ekstremismetilgaengelig.pdf+&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk (Besøgt 03.03.15) Den store danske.dk: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C3%B8sten_efter_ 1947/Det_Arabiske_For%C3%A5r (Besøgt 01.06.15) Ahmetdemir.dk: http://Ahmetdemir.dk/artikler/faellesskab-kan -vi-minimere-unges-radikalisering/ (Besøgt 30.05.15) AVIS ARTIKLER Bjørnage, Jens Anton & Nissen, Louise Stigsgaard 2015: http://www.b.dk/nationalt/koebenhavn-oplever-flere-radikaliserede-unge (Besøgt 05.03.15) Coskun Aytekin: Etniske minoritetsunge og det ambivalente tilhørsforhold. Hvor hører de til? (Bilag 5) Email: Coskunaytekin@hotmail.com eller www.psykologkontakt.dk 44 Saliha Kücükavci Ilkim Ozkul Melike Zorsöker Bachelorprojekt 2015 Radikaliseringsprocessen blandt unge muslimer i Danmark 08.06.2015 Socialrådgiverudd. University College Sjælland Jyllandsposten.dk http://www.jyllands-posten.org/skoleelever/muhammed.php (Besøgt 07-03-2015) Jyllandsposten.dk: 06.03.15 kl.09.48 http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7519790/Fakta-Muhammed-tegningerne-og-tiden-efter/ (Besøgt 08-02-2015) Khan Zakaria: 10.sep.2011. kl.21.46 http://politiken.dk/kultur/ECE1387737/hvordan-har-11september-paavirket-din-maade-at-taenke-paa/ (Besøgt 22.02.15) Kristiansen, Cecilie Lund 23.feb-2015. kl. 20.52: http://politiken.dk/indland/fokus_danmark/fokus_terror/ECE2559230/overblik-det-ved-vi-omgerningsmandens-22-aarige-liv/ (Besøgt 27.02.15) LARSEN, RUNE ENGELBRETH http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE1817685/danske-medier-stigmatiserermuslimer/ (Besøgt 04.06.2015) Sheik Jakob & Skjoldager Morten 28.jun 2014 kl.11.06 http://politiken.dk/indland/ECE2329291/hjemvendte-syrienskrigere-og-deres-familie-sendes-i-terapi/ (Besøgt 05.03.15) Larsen Rune Engelbreth 19. nov.2012 kl.13.50:. http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE1817685/danske-medier-stigmatiserermuslimer/ (Besøgt 01.06.15) 45
© Copyright 2024