1. No category

Redderen
Nr. 5
›
Juni 2015
‹
38. årgang
Demonstration ... › s.20
Kolofon
Indhold
Redderen
Dus med
dyrene
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 4
Hjælp til
selvhjælp
Journalist:
Fire repræsentanter fra
Redder af Verden var i
Tanzania for at lære fra
sig om basal førstehjælp
til to hold kursister
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil........ 28 91 29 80
E-mail: journalist@redder.dk
Produktion:
24-årige Sarah Rostgaard
er redder på dyreambulancen. Hun oplever alt
fra triste dyreværnssager
til opløftende solstrålehistorier
Side 8
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Malene W. Rexen,
mwr@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17
Oplag:
Jubilar
med bid
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Fællesarbejdsmiljørepræsentant Kenneth
Jensen fejrede 40 års
jubilæum. En hård nitte
med et blødt hjerte, lød
karakteristikken bl.a.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse
fra redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Side 14
Sarah hjælper dyrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Besøg fra Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
First Aid i Tanzania . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Stort fremmøde da Kenneth Jensen rundede 40 år i Falck . . 14
Besøg på verdens største præhospitale messe . . . . . . . . . . 16
Gæstestjerner i Washington . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Demonstration i kæderedning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Skal vi lege ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Info-møder om fremtidens ambulanceuddannelse . . . . . . . 22
Læs i næste nummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
God ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
2 ∙
Redderen › 38. årgang
Leder
Varm sommer
i vente
Det er ikke kun på grund af sommervarmen, at der er lagt op til nogle hede
uger i Region Syddanmark.
I skrivende stund – medio juni – er forvirringen total hvad angår Bios Ambulance, som trods diverse milepæle har fået alt for lang snor af regionen.
Hvor mange medarbejdere har de? Hvordan er fordelingen mellem dem
kompetencemæssigt og geografisk? Skal Bios starte op ved hjælp af timelønnede/vikarer, og hvor skulle de så komme fra? Hvor mange stationer har
de på plads? Eller taler vi pavilloner?
I november 2014 skrev vi i dette blad om Bios’ opstart, at ”spørgsmålene
antalsmæssigt stadig langt overgår svarene”. Vi havde godt nok ikke forestillet os, at udsagnet ville have (mindst) lige så stor relevans her seks-syv
måneder senere!
Der bliver skudt med skarpt i alle retninger, når Bios skal forklare deres lidet
overbevisende opstartsfase:
Falck saboterer deres arbejde. Redderne kan ikke se perspektivet i deres
visioner. Udlejerne af mulige ambulancestationer stiller ublu betingelser.
Medierne er efter dem.
Det ville klæde Bios at kigge lidt indad også. Men nu står vi i en situation,
hvor regionen og Bios tilsyneladende er i gang med en juridisk nervekrig,
hvor den der blinker først, taber.
Men hvis der ikke snart kommer en afklaring på denne utålelige situation,
så er det borgerne i Region Syddanmark, der taber. Og de reddere, som bliver skræmt væk fra faget af den kaotiske situation.
OBS
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring
til ”Redderen”, når du flytter, så du
fortsat kan få bladet på din nye
adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Send en mail om din nye og tidligere adresse til RL-sekretær Pernille
Lykke Kristiansen på plk@falck.dk
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 3
Sarah Rostgaard holder af den
afveksling, der er i jobbet.
Sarah hjælper
dyrene
Man skal ikke være
pivet, når man kører
dyreambulancen
Det er et afvekslende og meningsfyldt
job, men man skal ikke være sart.
Sådan kan man sammenfatte det
arbejde, som 24-årige Sarah Rostgaard
udfører hver dag.
Ballerup-redderen er nemlig tilknyttet
dyreambulancen, som dækker Region
Hovedstaden og også jævnligt er i aktion
på resten af Sjælland. Der er også et
dyreteam på station Ringsted.
Som køretøjets navn fortæller, er hendes opgave at hjælpe og transportere
syge, bortkomne eller tilskadekomne dyr.
4 ∙
Redderen › 38. årgang
Der er både kørsel af eksempelvis
hunde og katte til dyrlægen på abonnementsordning, kørsel for kommuner
på abonnement, samt opgaver gennem
Dyrenes Beskyttelse.
Dyreværnsorganisationen driver en
”Dyrenes Vagtcentral” på nummer 1812,
hvor folk kan ringe ind, hvis de finder
et sygt eller skadet dyr og ikke selv har
mulighed for eksempelvis at bringe det til
en vildtplejestation.
Takket være samarbejdsaftalen mellem Dyrenes Beskyttelse og Falck er det
så Sarah Rostgaard og hendes tre kolleger, der i mange tilfælde rykker ud og
tager affære.
En vurderingssag
En af de gængse opgaver er at køre ud
til dyr, som er blevet påkørt i trafikken.
Hvis de har overlevet påkørslen, er det
en vurderingssag, hvad der skal gøres.
Afhængig af omstændighederne kan
dyret køres til dyrlæge (det gælder altid
hunde) eller til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer.
- Men hvis dyret lider meget, skal
vi foretage aflivning i henhold til Dyreværnsloven. Det kræver lidt erfaring at
”læse” dyr, for deres instinkt er at forsøge
at skjule smerter, fortæller Sarah Rostgaard, som har været på dyreambulancen i to år.
Barmhjertighedsgerning
Hun erkender, at det tog lidt tid at vænne
sig til dét med aflivninger. Men det giver
ro i sindet, at det naturligvis er en barmhjertighedsgerning, hvis dyret har meget
ondt og ikke står til at redde.
Til mindre dyr, på størrelse med ræve
eller derunder, anvender hun et luftgevær,
mens en boltpistol kommer i brug ved
større dyr. Sarah Rostgaard er – blandt
andet gennem ”praktik” på et slagteri –
blevet uddannet i at foretage aflivninger
fuldstændig korrekt og efter bogen.
Ballerup-redderen er meget bevidst
om, at det er et følsomt emne for mange.
Hun gør alt for at skåne eksempelvis
børn mod at overvære handlingen, samtidig med at dyrenes værdighed skal
bevares.
I den opsigtsvækkende dyreværnssag
fra Sydsjælland var pelsen på mange
af de godt 90 cockerspaniels filtret ind
i afføring og møg.
Skildpadde på springtur – denne
imponerende skildpadde var stukket
af fra en dyrehandel.
Svær opringning
Det hænder også, at DSB-folk finder en
død hund (påkørsel). Så afleveres den til
st. Ballerup, hvor de kan aflæse chippen
og se navn og adresse på ejerne.
Der kan det være Sarah Rostgaards
tunge pligt at ringe til ejerne og fortælle,
at deres hund er gået til.
- Nogle bliver meget ulykkelige, mens
andre bliver kede af det men også samtidig glade for at få vished om hundens
skæbne, beretter redderen.
Dyreværnssager kan også indgå i
Sarah Rostgaards virke. Hun var ikke
selv med til at hente de flere end 90
hunde, som i maj blev fundet under kummerlige vilkår på Sydsjælland. Men hun
har deltaget i mange andre sager, hvor
dyr hentes, fordi de ikke bliver passet
ordentligt.
Boltpistolen tages i brug ved aflivning
af større dyr.
Bulldozer på 30 kilo
Men heldigvis er der også mange solstrålehistorier og sjove oplevelser, understreger den 24-årige.
- Jeg har eksempelvis været med til at
opspore en kæmpeskildpadde på 30 kilo,
som var undsluppet en dyrehandel. Den
havde maset sig igennem havelågen
som en lille bulldozer, men vi fandt den
på en nærliggende fodboldbane, griner
Sarah Rostgaard.
Det er også en god oplevelse, når
man iført waders kan komme ud og
hjælpe eksempelvis en svane, som sidder fast i fiskenet.
- Hvis man har afleveret et dyr i ret
sølle forfatning hos vildtplejestationen,
og så siden genser det i fuld vigør på
grund af det fantastiske arbejde, de
udfører dér, jamen så er det da også
meget livsbekræftende og med til at give
jobbet masser af mening, påpeger Sarah
Rostgaard, som selv har en lille hund
derhjemme.
Dyreambulancen rummer også et ret
stort bur.
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 5
Tre eksempler på
positive indsatser
og kører på vildtplejestation, hvorefter
den bliver vejet og får en masse mad. Vi
finder ud af, at hvalpen ca. er fire uger
gammel, og lidt undervægtig, så den har
nok været alene i et stykke tid. Hvalpen
har det nu godt, vokser fint og har fået
en legekammerat på dens egen størrelse
(billedet).
For nylig kommer jeg ud til en lille rævehvalp, som nogle bekymrede forbipasserende har fundet i vejkanten. Rævehvalpen ligger der hele dagen uden moderen
vender tilbage, så vi må formode, at
moderen er kommet til skade/har mistet
livet. Jeg tager den lille hvalp med mig
Jeg bliver kaldt ud til en hjort, der sidder
fast i et træ ude i Edelgave i Nordsjælland. Da jeg kommer frem kan jeg se,
at hjorten har viklet sit gevir ind i noget
sløringsnet, der var bundet fast i træet.
Hjorten løber rundt om træet i et desperat forsøg på at komme fri. Jeg kan godt
se at jeg ikke kan klare denne opgave
alene, så derfor ringer jeg efter to andre,
der kan komme og assistere mig i at få
hjorten fri. Det er noget af en opgave. To
af os må sætte os på den, for at holde
den nede, mens den sidste forsøger at
skære den fri af nettet. Det tog et godt
stykke tid at vikle den ud af alt nettet, det
sad rigtig godt fast. Men vi får langt om
længe den løsnet, og løber alle tre i hver
vores retning, hvorefter hjorten rejser sig
og spæner væk.
Jeg bliver kaldt ud på Frederikssundsvej,
hvor en togfører har indrapporteret, at
der er blevet kørt to svaner ned. Opgaven
medfører, at jeg bliver nødt til at bevæge
mig ud på skinnerne og skal derfor have
kontakt til en, der kan stoppe togene, når
jeg befinder mig på sporene. Jeg opdager, at der også er tre små svaneunger,
som ikke er kommet til skade, og længere
fremme er forældrefuglene kørt ihjel. Jeg
får indfanget de tre unger, og kører dem
på vildtplejestation. De har alle vokset sig
store, og er blevet sat fri i naturen igen.
Mangler du ultimativt lys på din
cykel, en kraftig dykkerlygte eller
håndlygte?
Så kig forbi Lygteshoppen.com
Vi giver 10% rabat til alle vores
kolleger.
Lygteshoppen drives af to Falck
reddere.
Rabatkode: 53783 for 10%
Eksempel på Bronte RC25-S
Hjorten havde fået sit gevir viklet ind i
sløringsnet.
6 ∙
Redderen › 38. årgang
Jesper Friis Pedersen (tv) fra st. Lyngby
viser sin nordjyske kollega Kim Bejlegaard,
at alt er i skønneste orden.
Besøg fra
Nordjylland
Ambulancekolleger
laver ”prøve-surveys”
på tværs af landet
For tre år siden blev Falcks ambulancetjeneste i Region Hovedstaden akkrediteret, og forberedelserne til at få dette
kvalitetsstempel fornyet i juni i år har
stået på kontinuerligt.
Hele det danske sundhedsvæsen skal
akkrediteres for at sikre en ensartet høj
kvalitet, gennemskuelighed i ydelserne,
sammenhæng i patientforløb og forebyggelse af fejl. Projektet hedder Den Danske Kvalitetsmodel.
Arbejdet ledes af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), som tegnes af regioner, kommuner
og Dansk Erhverv.
Friske øjne
En af metoderne til at sikre, at stationerne er klar til en ny akkreditering, er
interne ”surveys” på tværs af regionsgrænserne.
Således fik Station Lyngby tidligt onsdag morgen den 13. maj besøg af et par
kolleger fra Nordjylland.
De skulle agere i stil med bedømmerne
fra IKAS, og på den måde afdække eventuelle mangler, inden det blev alvor med
den ”rigtige” survey.
Ved at anvende folk fra den anden
ende af landet sikrer man, at der kommer
friske øjne på, og at processen ikke bliver
for ”indspist”.
- Men vi kommer ikke som skolemestertyper. Det hele er helt nede på jorden,
hvor vi spørger ind til tingene stille og
roligt. I bund og grund skal folk jo bare
gøre det, som de gør til hverdag, siger
Kim Bejlegaard.
Han er til daglig ambulancefaglig leder
i Vendsyssel med base i Hjørring, og han
var afsted sammen med Karsten Holt,
områdeleder ambulance i Himmerland.
Mange krav
Kim Bejlegaard har gennemgået en
uddannelse som surveyor, og det er første gang, han er i aktion som bedømmer
uden for Nordjylland.
Der er som bekendt forskelle i de forskellige regioners instrukser, og derfor
har han haft travlt med at læse op på de
standarder, som gælder i Region Hovedstaden.
Der er flere end 50 standarder inden
for blandt andet ledelse og organisation,
patientsikkerhed og patientbehandling,
som ambulanceoperatørerne skal kunne
leve op til.
Nogle vitale punkter skal alle medarbejdere kunne på rygraden, mens man med
andet blot skal kunne redegøre for, hvor
man kan finde den relevante information.
Efter opholdet på station Lyngby drog
nordjyderne videre til Gladsaxe.
Det er planen, at Nordjylland skal
igennem re-certificering i uge 37, så Kim
Bejlegaard & Co. kan inden da se frem til
besøg af nysgerrige kolleger fra en anden
del af landet.
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 7
First Aid
i Tanzania
Fire repræsentanter fra
Redder af Verden lærte
fra sig både på landet
og i storbyen
Af Knud Bentholm
Kenya Airlines afgår om få minutter,
spænd bæltet og næste stop er Afrika...
Da døren til flyet efter 11 timer går op
i Kilimanjaro lufthavn, er det for tre af os
det første møde med Afrikas varme luft-
strømme. Rundt om os pakker afrikanske
mænd kufferter på små vogne, der suser
rundt. Vi tjekker ind til visa med foto og
fingeraftryk, dette udløser et venligt, men
bestemt smil fra statens mand. Nu er
vejen for os åben ud i det ukendte land.
Vi er fire reddere fra forskellige stationer, Peter Dam, Johnny Godbersen,
Holger Andersen og Knud Bentholm, der
er udsendt fra Redder Af Verden (RAV),
for at undervise i basal førstehjælp.
Primært for at videreuddanne de
ambulancefolk, der er i Arusha, men
også for at skabe opmærksomhed
omkring os selv, og hvad vi kan hjælpe
Holger Andersen, Peter Dam, Johnny Godbersen og Knud Bentholm tog en tørn i Tanzania.
8 ∙
Redderen › 38. årgang
et land som Tanzania med. RAV er en
NGO, som har til formål at hjælpe fortrinsvis udviklingslande med at udvikle
og forbedre deres ambulance-, brand- og
redningstjenester.
Medlemmerne består primært af professionelle brand- og ambulancefolk, der
frivilligt tager del i foreningens mål. Passionen for at hjælpe andre er drivkraften
bag RAV.
Hjertelig velkomst
På den anden side af tolden strømmer
lyset os i møde, og i silhuet står en lille
dansk dame vinkende, sammen med en
mand i grøn safaribeklædning. Vi bliver
budt hjerteligt velkommen, og ved hjælp
fra fem masaier bliver vores bagage båret
ud til den ventende Toyota Landcruiser.
Vores safariklædte chauffør betaler,
efter lidt forhandling, 5000 shilling til
vores taske bærer, og så starter køreturen ud af de humplede veje, gennem det
frodige land.
Det vælter med nye indtryk; varmen,
duften, floraen, de tusindvis af mennesker der står langs vejen, der for os har
en meget anderledes levevis.
Vi kører på en af Tanzanias farligste
veje, som har de fleste trafik dræbte, og
det er forståeligt nok. For her er et virvar
at biler, lastbiler, trækvogne, og motorcykler som myldrer rundt mellem hinanden.
Børn, geder, køer og høns følger med
i trafikken fra vejkanten ca. 30 cm fra
de brølende lastbiler. Pludselig ligger der
store grene på vejen for at sænke vores
fart, og kort efter ligger der en væltet lastbil i rabatten. Her er rigeligt arbejde til et
ambulancevæsen.
Samarbejdspartner
med stort netværk
Vores samarbejdspartner her i Tanzania,
den vinkende glade dame der modtog os
så hjerteligt i lufthavnen, er Merete Trolle.
Merete er formand for ”Arushas venner”
og har haft tilknytning til Tanzania siden
1986. Hun startede hernede gennem Mellemfolkeligt Samvirke, og har lavet et hav
af humanitært arbejde gennem alle de år.
Bygget sundhedsklinikker, brandstationer,
skoler, og fået sendt brugt hospitals udstyr
herned i store mængder gennem tiden.
Merete har opbygget et kæmpe netværk
og opnået stor respekt helt fra ministerniveau ned til den almindelige masaikvinde ude på sletten. Merete er et fantastisk
inspirerende menneske, som vi er så heldige at få lov at arbejde sammen med.
Gennem sine kontakter har hun fået
vores 14 dages program op at stå, og alle
aftaler kører som på en snor.
RAV har som fremtidsplan et håb om
at kunne være med til at dygtiggøre de
ambulancefolk, der er her og få udannet
lokale instruktører. Problemet er at der
ingen nødkalde systemer er, altså ingen
”112” funktion, meget få dårlige ambulancer, og manglende politisk vilje/økonomi til
at få det op at køre. Derfor starter vi projektet op lidt væk fra vores hoved ide, ved
at undervise et safariselskabs chauffører.
Dette er for at give os noget medie
omtale, og derudover får vi en del af vores
kost, logi, og transport betalt under vores
ophold hernede. Disse chauffører er desuden godt uddannede, og opholder sig på
de farlige veje dagligt. De har alle mobiltelefoner/radioer og kan hvis de møder et
større trafikuheld, få overblik og kontakte
det lokale politi, med henblik på at få en
form for hjælp frem.
Her gælder det om at stoppe ”blødningen”, som heldigvis kun er chili ketchup.
Morgenen efter står vi for første gang
foran vores 20 nye elever, de fleste er
klædt i kakigrønt safaritøj, og en enkelt
i masaitøj. Lokalet er et muret rum med
bliktag, vinduer med jerngitter og ingen
glas. Bordene, der lige har været brugt
til kursisternes morgenmad, har røde
stofduge på.
Vi starter ud med en lille præsentation
af os selv, hvad vi arbejder med herhjemme, og de fortæller om, hvor mange
koner og børn de har.
Vi er kommet for at give disse folk
undervisning i basal første hjælp. Vi har
fem-seks dage til det, og finder hurtigt
ud af, at de er topmotiverede og lærenemme. Det går over stok og sten og
allerede første dag, har vi et godt indblik
i, hvor meget vi kan nå at ”fylde” på dem.
Topmotiverede og lærenemme
Vi begynder med kroppens livsvigtige
systemer, hvilket er lidt tungt, når de regner med, at de skal lære, hvordan man
håndterer kæmpe slangebid.
Vi bruger den undervisningsform, at
hver gang vi har undervist dem en to-tre
timer, skal de skiftevis op til væggen,
hvor vores plancher hænger og fortælle
En af verdens
smukkeste udsigter
Efter flere timers transport i vores Landcruiser, drejer vi ind af en meget lidt vedligeholdt jordvej. Destinationen er nået; en
af Hooper Safaris små turist hyttebyer.
Vi bliver modtaget meget venligt ved
indgangen med små vaskeklude og
friskpresset juice, og en af verdens smukkeste udsigter. Dette bliver vores hjem og
arbejdsplads de næste seks dage.
Deltagerne på det første hold var meget
engagerede og rykkede sig hurtigt.
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 9
til de andre, om alt det de ved om det de
er blevet undervist i. De bliver hurtigt dus
med modellen og flere af dem er rigtige
gode til at lave et show ud af det.
Vi var lovet en projektor og havde det
fineste PowerPoint show med, men projektoren lå stadig i Arusha, mange timer
væk, så heldigvis var Johnny forudseende og havde medbragt en stak fotokopier, hvilket gjorde stor lykke. Projektoren
kom heldigvis med bud aftenen efter.
Da de var så top motiverede, kørte vi
på og nåede gennem: simpel anatomi,
første hjælp inkl. HLR, skadestedslære,
ABCDE, brandbekæmpelse til husbehov og et hav af spørgsmål, der skulle
besvares. Et af svarene kunne være: nej
det er ikke en god ide at tage sin masaikniv på 40 cm. og skære konens lårben
op, hvis det er brækket, bare for at kikke.
Mama Merete ude at spise med sine ”drenge”.
Storslået ceremoni
Efter fem dages undervisning, med
masser af praktiske øvelser, havde vi
eksamen, hvor alle kom op hver især og
bestod så flot.
Dette skulle fejres med overrækning
af medbragte diplomer. Hvilket vi gjorde
ved en storslået ceremoni hvor District
Police Chief, og andre der var noget
ved musikken først holdt lange taler på
swahili, og derefter højtideligt overrakte
diplomerne til kursisterne.
Festlighederne blev afsluttet med
stegte gedeknogler og lunkent gedeblod
ISIA
irørt varm mælk.
TUN
Hele dagen fulgte en journalist fra Daly
News Tanzania os, og der kom en stor
god artikel i den landsdækkende avis to
dage efter.
CCO
Morgenen
ROefter startede safaribilen op
MO
igen, kørte os til Arusha, og indlogerede
A
os på Impala, et firestjernet hotel
R I med
GE
AL
delvist varmt vand.
goye og den safarichef, der havde stillet
lokaler og frokost til rådighed.
Denne dag blev også fulgt af ”vores”
journalist, som lavede endnu en artikel
til avisen.
Så fulgte et par dage som turist, hvor
vi så lidt mere af Tanzania inden flyet
landede trygt i Billund igen.
Efterfølgende har vi fået at vide, at
RAV stadig er meget velkommen i Tanzania. Der kommer en delegation fra
Tanzania til Aarhus i juni hvor vi skal
mødes med dem sammen med vores
samarbejdspartner Merete Trolle.
Den følgende morgen så vi frem til den
Continental breakfast de reklamerede
med i reklamen, hvem drømmer ikke om
bacon, små pølser og morgenbrød?
Da vi trådte ind i buffeten gik der dog
lige et eller andet galt, her stod stuvede
ærter og gulerødder, stegt lever, bønner
og toast. Dette var selvfølgelig afrikansk
Continental breakfast.
Uge to i storbyen
Efter de stuvede grønsager startede vi
på undervisningsuge 2. Denne uge var
det ambulancefolk, politi folk, sygeplejersker, læger, lidt chauffører og en healer
der skulle have samme tur som i uge 1.
Nu var vi kommet til storbyen, og kursiYPTfaldt
sterne var lidt mere reserverede,EGog
drypvis ind til undervisningen gennem
ugen. Kursisterne
Y A var ikke alle helt så
LIB
skarpe som ugen før, men det blev også
en god uge, hvor næsten alle bestod.
Diplom-ceremonien var denne gang
beriget med District Commissioner Kan-
A
TRE
ERI
Dagens ret:
TI
BOU
Kogte bananer og stegt ged.
DJI
AN
SUD
RA
AHA
T
NIA
LI
ITA
UR
MA
MA
A
KIN
BURASO
F
L
EGA
SEN
BIA
GAM
SAU
10 ∙
N
BE
IVO
E
EON
C
T
OAS
ON
ERO
CAM
ANA
GH
L
RIA
EQU
ND
ÉA
Redderen › 38. årgang
EA
UIN
LG
ATO
RIA
E
LIB
SÃO
AFR
A
AND
YA
UG
KEN
CEN
O
RY
RRA
L
TRA
TOG
BIS
SIE
RI
IGE
NIN
R
CAN
I
A
A
INE
GU
GU
C
BLI
EPU
AINE
A
ALI
SOM
C
R
E
NIG
S
ERN
IA
IOP
ETH
HAD
IPE
A
F
IC O
UBL GO
REP E CON
TH
ON
GAB
AND
RW
I
UND
BUR
IA
C
I
UBL
REPGO
C
I
RAT ON
OC HE C
DEM OF T
ZAN
ON
UNI O
C
E
TH
TAN
NC
PRÍ
TOM
I
LAW
MA
LA
O
ANG
BIA
E
IQU
MB
ZA
MO
Miniferie på
Agerskov Kro og Hotel
Midt i det sønderjyske
Miniferie med halvpension:
2 retters menu med efterfølgende kaffe og sødt, samt morgenbuffet.
Priser pr. person i dobbeltværelse:
Overnatninger med halvpension
Standard værelse
Stort værelse
Luksuslejlighed
1 nat
2 nætter
3 nætter
4 nætter
5 nætter
kr. 650,kr. 750,kr. 850,-
kr. 1150,kr. 1250,kr. 1450,-
kr. 1550,kr. 1750,kr. 1950,-
kr. 2050,kr. 2300,kr. 2500,-
kr. 2500,kr. 2800,kr. 3000,-
Tillæg ved enkeltværelse pr. nat kr. 200,Grupperabat ved min. 30 pers. ring og forhør.
Receptionen er åben hver dag kl. 7.00 - 18.00
Medlemmer af Reddernes Landsklub
kan mod fremvisning af denne annonce
få 10% rabat.
lpelige
æ
j
h
e
b
r
Vi e
inger til g
l
l
i
t
s
e
b
o
med
s Safari
r
e
t
s
Ø
,
l
Sort So mper Safari.
Hjulda
Agerskov Kro og Hotel • Hovedgaden 3-5, 6534 Agerskov
Tlf. 74 83 32 28 • Fax 74 83 32 78 • otte@agerskov-kro.dk • www.agerskov-kro.dk
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 11
Falck styrker udvi
i ambulancetjenes
Med ansættelse af cand.scient.san. Heidi Vikke, som skal
stå i spidsen for Falcks forskning og udvikling i forbindelse
med det præhospitale område, har Falck taget et skridt
hen imod et yderligere fokus på at bidrage til udvikling af
ambulancetjenesten. Her gør Heidi rede for, hvilke områder
Falck vil prioritere i forbindelse med den styrkede indsats
på området.
I Falck anser vi det for en grundlæggende forpligtelse at bidrage
til at udvikle af ambulancetjenesten i tæt samarbejde med andre
dele af sundhedsvæsenet.
Vi samarbejder med landets regioner, sygehusafdelinger, kliniske
forskere og materialeproducenter, fordi forskning og innovation
er vigtig for at forbedre kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed. Også forbedring af arbejdsmiljø og effektivitet i driften
af ambulancetjenesten er og vil fremover være en del af det
præhospitale forskningsfokus i Falck.
Baggrunden for det forskningsmæssige engagement bunder i
et ønske om at bidrage til at sikre, at alle borgere, der kommer
til skade eller bliver syge får en hurtig, kvalificeret og værdig
behandling af højeste kvalitet.
Fonden ledes af et international sammensat såkaldt Medical Advisory Board med internationalt anerkendte forskere. Den støtter
et bredt udvalg af præhospitale forskningsprojekter og fremmer
den præhospitale forskning via uddeling af priser – Sophus Falck
Awards - på anerkendte kongresser samt ved afholdelse af seminarer om præhospital forskning.
Falck Foundation har udgivet en vejledning, hvor nye forskere kan
hente råd og inspiration til iværksættelse af præhospitale forskningsprojekter. Læs evt. mere her: www.falckfoundation.com.
Forsknings- og udviklingsprojekter i Falck
I løbet af 2014 har Falck været medaktør på flere forskningsprojekter med fokus på at hjælpe med at forbedre den danske
præhospitale indsats. Samtidig har Falck også selv taget initiativ
til og gennemført forskningsprojekter.
Blandt andet er Falcks vedligeholdelsesuddannelse i Region Syd
blevet evalueret som en del af et kandidatspeciale på Syddansk
Universitet. Fokus var at måle på reddernes læringseffekt ved
teoretisk undervisning og simulationstræning samt at undersøge
reddernes tilfredshed og ønsker. Resultaterne medtages i fremtidig tilrettelæggelse af vedligeholdelsesuddannelsen.
Falck har en lang tradition for at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter med tilknytning til det præhospitale område og
med særlig fokus på, at projekterne kan nyttiggøres i den præhospitale indsats. Falck har derfor gennem mange år bidraget med
indsamling af data efter aftale med regionerne og faglig sparring
på projekter, der er igangsat og udført af forskere tilknyttet forskningsmiljøer på universiteter og hospitaler.
Arbejdet med forskning og udvikling understøttes af Falcks Ambulanceudvalg, der dels medvirker aktivt i projekter, dels skaber
de nødvendige relationer til samarbejdspartnerne. For Falck
betyder det i sidste ende, at alle ansatte - fra reddere til ledere er inddraget i at fremskaffe data og levere relevant faglig sparring
i forskningsprojekter.
Falcks forskningsfond: Falck Foundation
Falck oprettede i 2008 forskningsfonden Falck Foundation med
henblik på at bidrage med støtte til præhospital forskning.
Sven Vittinghus, ambulancebehandler, foran den præmierede poster på DEMC6 konference i Odense.
Redderen › Nr.5 › Juni ‹ 38. årgang › 2015 ‹
13
iklingen
sten
Falck har desuden udført to studier vedrørende hygiejnen i ambulancetjenesten i Danmark.
Det første studie omhandlede bakteriel forurening af uniformer i
ambulancetjenesten og er publiceret i det internationale tidsskrift
BMC og senest præsenteret på den europæiske konference, ECCMID, med flere end 10.000 deltagere.
Det andet hygiejnestudie blev udført i tæt samarbejde med den
Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden samt Frederiksbergs- og Københavns Brandvæsen. Fokus var bakteriel forurening af blodtryksmanchetter efter rengøring. Dataindsamlingen
foregik i samarbejde med to ambulancereddere, der viste særligt
initiativ i forhold til forskning og præhospital hygiejne. Resultaterne er endnu under publicering og vil derfor først blive offentliggjort senere på året.
Ambulancereddere i Falck yder en stor indsats i forbindelse med
forskning og udviklingsrelaterede opgaver, blandt andet har en
ambulancebehandler fra Region Midt taget initiativ til og udført
et mindre studie med formålet at afdække, hvorvidt ambulanceredderes alder påvirker kvaliteten af givne
​​
brystkompressioner
i forbindelse med hjerte-lunge-redning (HLR). Resultaterne blev
anerkendt og præmieret i forbindelse med en præsentation på
Danish Emergency Medicine Conference (DEMC) i 2014.
Nye tiltag skal styrke præhospital
forskning yderligere
Afdelingsleder Heidi Vikke under præsentationen af UniStatus på ECCMID, april 2015.
Etablering af en erhvervs-Ph.d. i Falck regi
I øjeblikket planlægger vi at gennemføre af en erhvervs Ph.d. i
samarbejde med Syddansk Universitet og Statens Serum Institut. Initiativet skal blandt andet bidrage til ny viden og styrke et
fremtidigt netværk i nationale og internationale præhospitale
forskningsmiljøer. Samtidig vil det også bidrage til et kompetenceløft, der sikrer et fremtidigt forsknings- og innovationsarbejde
af højeste kvalitet i Falck.
Ph.d. projektet kommer til at omhandle hygiejne i det præhospitale miljø. På nuværende tidspunkt eksisterer der meget lidt
viden, både nationalt og internationalt, om bakteriel forurening
og effekten af forskellige hygiejneindsatser - herunder rengøring
af ambulancer og materiel samt vask af uniformer. Derfor vil
Falck med fire delprojekter bidrage til en større viden om, hvilke
bakterier der findes i det præhospitale miljø og teste effekten ved
udvalgte daglige indsatser, der ydes for at begrænse risikoen for
smitte i ambulancetjenesten.
For at udnytte de muligheder, Falck har internationalt, samarbejder vi i ph.d. projektet med Falcks tyske ambulancetjeneste.
Er der en forsker gemt i dig?
Nationalt og internationalt vinder præhospital forskning frem.
Derfor valgte Falck i 2014 at styrke indsatsen inden for dansk
præhospital forskning. Det skete ved at oprette Afsnit for Forskning og Udvikling, som jeg blev sat i spidsen for.
Har du som ambulanceredder en god idé til et forskningsprojekt,
hører vi gerne fra dig. Vores Afdeling for Forskning og Udvikling
kan bidrage med råd og vejledning, praktisk og økonomisk støtte
til gode forskningsprojekter, legatansøgning m.v. Send et kort
resumé af idéen til dit forskningsprojekt til hevi@falck.dk, så kigger vi på det.
Afsnit for Forskning og Udvikling hører organisatorisk under Falcks
korpslægeenhed og har fokus på at facilitere og initiere præhospitale forskningsprojekter. Dertil kommer, at afsnittet også har stor
fokus på at støtte og vejlede forskningsparate ambulancereddere.
Heidi Vikke
Afdelingsleder, Forskning og Udvikling
I løbet af 2015 offentliggør vi en politik for Falcks danske bidrag
til forskningsindsatsen. Politikken skal danne rammen om de
danske forskningsaktiviteter og regulere, hvordan vi forholder os
til emner som forskningens uafhængighed og økonomi.
Stort fremmøde da Ke
Jensen rundede 40 år
Fællesarbejdsmiljørepræsentanten har i alle
årene været tilknyttet
station Taastrup
Alle hjørner af garagen på station
Taastrup var fyldt med gratulanter, da
fællesarbejdsmiljørepræsentant Kenneth
Jensen den 13. maj fejrede 40 års jubilæum i Falck.
Blandt talerne var brandchef Bendt
Trustrup, som kærligt drillende gav Kenneth Jensen nogle ord med på vejen fra
deres mangeårige samarbejde.
Brandchefen startede med at takke
for det store fremmøde, som efter hans
Kenneth Jensen er kendt for at være udfordret på stedsansen. Så John Jørgensen
(billedet) overrakte på vegne af fællesarbejdsmiljørepræsentanterne et Danmarkskort til jubilaren. På kortet var som en ekstra service ruten indtegnet til Agerskov i
Sønderjylland, hvor en del møder i RL-regi afholdes.
14 ∙
Redderen › 38. årgang
opfattelse afspejlede, at jubilaren er vellidt og anerkendt for sin store indsats.
Sports-entusiast?
Bendt Trustrup havde fundet Kenneth
Jensens ansøgning fra dengang i 1975,
og i ansøgningen erklærede Kenneth
Jensen sin store interesse for judo, karate, badminton, motorsport, ridesport og
sejlsport. Den interesse er vist svundet
Brandchef Bendt Trustrup var ”hovedtaler” ved Kenneth Jensens jubilæum.
Finn Olsen, seniorkonsulent i Branchearbejdsmiljørådet (BAR), har i mange
år arbejdet sammen med Kenneth
Jensen for at fremme arbejdsmiljø og
sikkerhed.
enneth
i Falck
noget ind siden, lød det tørt fra Bendt
Trustrup.
Brandchefen konstaterede, at det er
en stor dag for en rigtig Falckmand at
fejre 40 års jubilæum.
- Og at du er en rigtig Falckmand,
kan ingen være i tvivl om – hvis der er
nogen, der forsvarer firmaet og kollegerne med næb og kløer, så er det dig,
understregede Bendt Trustrup.
Han tilføjede, at kløerne – på den gode
måde – er blevet lidt mere polerede de
senere år. For den yngre Kenneth kunne
godt være temmelig hård i filten, mente
taleren.
- Jeg har lært mange nye gloser af
dig, og ikke alle egner sig til en sober
tale. Men bag det lidt hårde ydre gemmer der sig et følsomt menneske med et
varmt og stort hjerte, lød det fra Bendt
Trustrup.
Til venstre ved broen
Han roste jubilaren for at kæmpe vedholdende og utvetydigt for kollegerne
i de sager, der optog ham. Og for altid
at være klar til at give en undskyldning,
hvis han er faret for hurtigt i tasterne
eller – en sjælden gang – har taget fejl.
Men stedsansen bliver nok aldrig Kenneth Jensens stærkeste kort, mente
brandchefen. Han berettede, hvordan en
lastbilchauffør for år tilbage på Odensekanten havde spurgt Kenneth Jensen om
vej til Vejle.
- Du skal bare over Lillebæltsbroen og
så til venstre, sagde Kenneth til chaufføren, som sikkert stadig kører rundt nede
i Tyskland et sted, lød det med et smil fra
Bendt Trustrup.
Barnebarnet Magnus overrakte Kenneth Jensen en gave fra familien, som
naturligvis også var mødt op på den
store dag.
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 15
Besøg på
verdens største
præhospitale
messe
Seks ambulancefolk fra
Falck drog med støtte
fra Kompetencefonden til Baltimore og fik
masser af ny viden og
inspiration med hjem
Af Ulrik Jørgensen,
paramediciner hos Falck Roskilde
Verdens vel nok største præhospitale
messe! Intet mindre. ”EMS Today” i Baltimore, USA, byder på den nyeste teknologi til det præhospitale arbejde, nyeste
forskning og almindelige nice-to-know
informationer i en lind strøm.
Vi var seks ivrige ambulance-entusiaster, der tog afsted mod Baltimore tidligere i år. Vi havde alle en forventning om at
skulle tage ny viden med hjem, viden der
i bedste fald kunne skabe overvejelser
hos vores foresatte og kolleger. For der
skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i
en nær fremtid er nødt til at gøre op med
nogle af vores forestillinger om god praksis, og hvad der er i patienternes tarv.
Larynxtuben er målrettet
mod det præhospitale
EMS Today, der løb over fire dage, var
delt i to segmenter. En udstillingsdel,
hvor klodens største producenter af
16 ∙
Redderen › 38. årgang
præhospitalt udstyr var til stede for at
vise de nyeste skud på stammen, samt
en undervisningsdel, der indeholdt foredrag og læring om forskning og almindelig praksis.
Udstillingen viste os, at vi i lille Danmark, og senest med de varslede
opgraderinger af båre- og indladningssystemer, er ganske godt med. Der var
ikke meget af det udstyr, vi mødte, som
vi ikke allerede havde stiftet bekendtskab
med, eller havde i vognene.
Dog skal det nævnes, at vi fik en unik
indsigt i brugen af LT KING - også kendt
som larynxtuben. Det er udstyr som,
modsat larynxmasken, er produceret til
brug i det præhospitale miljø, og som er
helt almindelig i hele USA (er en EMTkompetence) og bruges flittigt i flere nordiske lande.
Den altoverskyggende fordel ved
denne device (ud over at de også lægges ned blindt), er, at den kan lægges
ned under pågående hjertemassage, og
at der efterfølgende kan ventileres under
pågående hjertemassage.
Altså et aggregat, der i langt højere
grad tager hensyn til det evige mantra,
vi arbejder under - more hands on time
(som der ved et par af foredragene også
var oplægsholdere, der dokumenterede
via forskningsresultater).
det skulle være muligt, meget tidligere
end før, at se en dalende CRV.
I samme foredrag, præsenterede lægen
og foredragsholderen også et aggregat
der, åbenbart beviseligt, skulle give et
øget overlevelsesrate. Idéen bag aggregatet, var at de gav noget øget modstand
på indspiration ved ventilation, og dermed
tvang mere blod gennem lunger og hjerte, hvorved en øget iltning fandt sted.
Seneste nyt om genoplivning
Her blev det understreget, hvor vigtigt
”hands on”-tid er. Pointen blev forstærket af et studie fra San Diego, hvor en
medicinsk direktør opdagede, at hans
ambulancefolk havde alt for mange
afbrydelser i deres hjertemassage. Efter
en simpel procedureændring steg overlevelsesraten. De få ændringer i arbejdsgangene gjorde, at der var en langt mere
kontinuerlig hjertemassage, og derfor en
bedre kvalitet.
Men der blev også, i dette studie, lagt
vægt på trykdybde og rate. Resultatet
var en mærk- og målbar forbedring af
outcome for genoplivning, hvis trykdybden var præcis fem-seks centimeter
og frekvensen var 110-120. Altså noget
mere snævert end tidligere. Det var ligeledes overraskende, at disse intervaller
har så stor betydning.
Penetrerende traumer
Overraskende var det også, at flere af
vores kolleger bar våben i tjenesten, og
endnu flere af dem havde skud/stik-sikre
veste på.
Amerikanernes forhold til penetrerende
traumer er meget mere nært og stærkt
end i Danmark. Det gør også, at de har
en større erfaring og en bedre forskning
inden for området.
Først og fremmest ville de som
udgangspunkt gerne gøre op med ambulancefolkenes mantra om absolut at
skulle in-line-stabilisere alle traumer.
Der blev, ifølge deres data for overlevelse i forbindelse med penetrerende
traumer, brugt alt for meget tid på håndtering og stabilisering af patienten på stedet. Det gjorde, at den definitive behandling (kirurgisk indgreb) blev forsinket,
hvorfor der var plads til forbedring.
Et pudsigt faktum var, at den transportform, der havde det bedste outcome
Konkurrence om STEMI eller ej
Det første foredrag vi var med til, var et
såkaldt ”STEMI Showdown”. Det betød
i al sin enkelthed, at foredragsholderne
havde nogle ekg’er med, som publikum,
ved hjælp af en ja/nej-klikker, skulle
bedømme som stemi eller ej.
Ud over, at den ene af os blev nummer tre i konkurrencen, gik det også op
for os, at man bestemt ikke alle steder i
USA, kan optage, endsige aflæse, et 12
punkts-ekg. Kardiologen, der var med til
at afholde arrangementet, kaldte det for
pligtforsømmelse - malpractice. Vi er i
Danmark ret godt med, hvad det angår.
Tidlig erkendelse
og behandling af shock
Her blev vi præsenteret for en fingerprobe der, på baggrund af den teknologi vi allerede bruger til at måle saturation med, kunne give en såkaldt CRV
(Compensatory Reserve Value). Altså
en værdi for hvor meget mere patienten
er i stand til at kompensere for et eventuelt shock.
Den tidligere detektion lå derfor i, at
Amerikanerne har langt større erfaring med de såkaldte penetrerende traumer.
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 17
Deltagerne var:
Allan Børge Christensen
Sara Veiglin
Jan Daniel Allon
David Maltesen
Astrid Vincent Dinesen
Ulrik Jørgensen
i forhold til penetrerende traumer, var
hvis patienten var blevet smidt ind bag
en politibil og kørt hurtigt på hospitalet.
Lægen, der underviste, mente dog
ikke, at vi derfor skulle forlade alle
behandlingsdogmer, men at ambulancefolk verden over, burde bruge mindre tid
på skadestedet ved traumer, mindre tid
på immobilisering og have mere fokus
på hurtig transport.
Det er nemlig ikke kun penetrerende
traumer, der kræver en kirurgs indgriben,
men også de stumpe. I sammen åndedrag var det vigtigt at forholde sig til at
behandle på farten. Altså load and go.
En anden pointe, der blev fremført her
var, at vi hidtil har brugt mange kræfter
på at væskebehandle patienterne, men
at forskning peger på, at det er direkte
skadeligt at pøse for meget væske på.
Vi går altså efter et systolisk blodtryk på
omkring 90-95, og stopper væskebehandlingen, hvis det bliver højere.
Tiden vi bruger på genoplivning
Som udgangspunkt behandler vi i 25
minutter med ALS, inden vi overvejer at
stoppe behandlingen. Men studiet, der
blev præsenteret her, gjorde meget ud
af fortæller, at det absolut gav mening
at fortsætte helt op til 60 minutter eller
mere. Ved asystoli var prognosen ret
dårlig allerede efter 15 minutter. Men ved
stødbare rytmer var der, selv efter 40-50
minutters genoplivning ca. 25 procents
chance for at overleve og være neurologisk intakt.
Nøgleordet her er neurologisk intakt,
da det er et fremherskende succeskriterium, når vi snakker om genoplivning.
Argumentet var her, at en overlevelseschance på 25 procent skal forfølges. Pointen er selvfølgelig, at vi skal
Inspired
Safety
Innovation
Tlf.: 4362 4316
E-mail: fas@fernonorden.com
Web: www.fernonorden.dk
18 ∙
Redderen › 38. årgang
fortsætte i længere tid, end vi hidtil har
gjort, idet der er gode muligheder for et
positivt outcome, hvis patienten har en
stødbar rytme.
Fælles for alle disse nye input er, at
de endnu ikke har vundet helt indpas i
vores system herhjemme. Derfor er det
heller noget, vi som udgangspunkt kan
medtage i vores behandling. Men vi kan
håbe, at dem der skal tage beslutningerne for den fremtidige behandling, ikke
lader sig friste af et dogme om at ”det
har vi altid gjort”.
Det er ikke helt fagre nye verden, men
vi skal nok forberede os på, at sådan
noget som immobilisering ikke vil blive
brugt nær så meget i fremtiden, fordi det
sluger tid og fordi der faktisk er bevist, at
spineboardet forværre outcome. Vi skal
generelt være åbne for nye tiltag, også
selvom de gør op med behandlingsprocedurer, som vi har brugt i årtier.
Alt i alt tog vi meget viden og en del
gode erfaringer med os hjem fra USA,
og håber igen at få chancen for at deltage i lignende konferencer. Der er meget
at hente i Guds eget land, idet de bruger
lagt flere kræfter på at forske indenfor
det præhospitale felt.
Gæstestjerner
i Washington
Planen var et uformelt kig ind hos Washingtons
brandvæsen og ambulancetjeneste – men det
endte nærmest som et statsbesøg
Af Ulrik Jørgensen
Vi havde besluttet at tage til USA en dag
før selve messen startede, for at besøge
Washington DC’s brandvæsen og ambulancetjeneste.
Egentlig havde vi håbet at komme til
at se en ambulance eller to og måske
et par brandbiler. Men der tog vi fejl.
Washington Fire Department fire chief
Rafael Sa'adah havde planlagt et helt
andet besøg, end vi havde forestillet os.
Fik privatchauffør
Dagen startede med, at vi mødte klokken 09.00 ude på deres avancerede træningsområde, hvor vi fik stillet en privatchauffør til rådighed. Efterfølgende blev vi
transporteret rundt til forskellige stationer
for at se almindelige enheder, men også
væsnets specialenheder.
Her fik vi lov til at se deres enheder til
håndtering af større skadesteder, deres
paramedic-fast response enhed og deres
hunde-enhed. Selvfølgelig fik vi også
lejlighed til at spørge ind til deres organisation, hvor de villigt forklarede om idéen
bag, at alle ansatte skulle kunne køre til
ambulancekrævende ture, og alle i princippet skulle kunne sidde på en brandbil.
Vi synes, dette var interessant, idet
den praksis er noget man i Falck er gået
væk fra de seneste år for at satse mere
på specialiserede reddere.
Messingmærker over alt
Efter frokost fik vi at vide, at vi skulle til
deres hovedkvarter midt i byen for at
møde beredskabschefen Eugene Jones.
Mødet udviklede sig til at blive lidt af en
overraskelse, eftersom vi pludselig, med
sved under armene og subway-fedt ned
af trøjerne, befandt os i et konferencelokale med chefen for det hele (ham der
trykker Obama i hånden ved specielle
lejligheder), deres vognansvarlige for
hele Washington, deres medical director,
deres pressechef, deres personalechef
og en ivrig fotograf.
Vi blev adspurgt om forskellige aspekter af den måde, man kørte et redningsfirma på i Danmark, og vi svarede efter
bedste evne. Seks dumme danskere i et
rum fyldt med chefer med messingmærker over alt. Det overrumplede os totalt.
Sidste stop på den gode dag var deres
tophemmelige vagtcentral. Her fik vi en
snak med deres vagtcentralleder og sad
med på telefonen for at høre 911-kald.
Meget interessant, men også overraskende, eftersom det blev helt tydeligt
hvor meget pres ambulancerne er under
i Washington. De har i gennemsnit 20-25
ture på en 12-timers vagt og har hele
tiden vagtcentralen i røret med nye ture.
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 19
Udrykningsleder Klaus Nielsen viser det første scenarie. En bil er med betydelig
hastighed kørt ind i siden på en anden. Føreren er i så kritisk tilstand, at øjeblikkelig
frigørelse skønnes nødvendig.
1
Demonstration
i kæderedning
Brandfolk hos Falck
Lellinge er blevet
uddannet til den hurtige frigørelses-metode
Den 22. maj havde Brand og Redning
Køge samt Falck Lellinge således sat
alle beredskabsaktører i Region Sjælland
stævne for dels at demonstrere brugen
af kæderedning, og dels få en dialog
mellem de forskellige aktører om de nye
principper.
Kun et supplement
Effektiv og øjeblikkelig frigørelse af
meget kritiske patienter i forbindelse
med trafikulykker.
Dét er princippet bag kæderedning
eller kædefrigørelse, som længe har
været anvendt i det nordjyske, og som
efterhånden også er taget i brug flere
andre steder.
Senest er beredskabet i Køge blevet
uddannet til at anvende teknikken, hvor
man med kæder for og bag på ulykkesbilen ”trækker fronten frem” for at frigøre
patienten.
20 ∙
Redderen › 38. årgang
Det blev flere gange understreget, at
kæderedning – som oprindelig blev
”opfundet” i Norge – kun er et supplement til almindelig frigørelse. Det bør kun
tages i brug, hvis trafikofferet er i så kritisk tilstand, at timeglasset truer med at
rinde ud ved den vanlige procedure.
Liv kommer forud for alt. Det nytter ikke
at klippe patienten skånsomt ud af en bil,
hvis vedkommende dør i løbet af processen, som det blev forklaret i Lellinge.
Ifølge udrykningsleder Klaus Nielsen,
som er uddannelsesansvarlig for Falcks
brandpersonale i Køge Kommune, kan
tidsgevinsten ved kæderedning være ret
betydelig.
Kræver plads
- Med kæderedning kan vi få folk fri på
10 til 15 minutter – vores ”rekord” under
øvelse er otte minutter. På almindelig vis
med klipper og spreder kan der godt gå
fra 45 til 60 minutter, påpegede Klaus
Nielsen.
Prisen for hurtigheden er de bevægelser eller stød, der kan komme, når der
trækkes i bilen, og som ikke nødvendigvis er gavnlige for patienten.
Man skal også være opmærksom på,
at kæderedning kræver meget plads –
mindst omkring 20 meter på hver side af
ulykkeskøretøjet.
Det skal beredskabets parter – blandt
andre politiet – tænke ind, når de lander
med deres køretøjer ved ulykkessteder,
2
3
Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at trække en ulykkesbil op fra en grøft eller på anden måde forflytte/trække
den (som det sker på billedet), med patienten inden i, for at
kunne komme til at kædefrigøre vedkommende.
Kæden fra bilens bagende til det tunge brandkøretøj sikrer,
at bilen bliver, hvor den er, når spillet forrest på den anden
brandbil begynder at trække.
4
5
Med fire klip, to i hver side, sikres det, at bilens front ”åbner”
de rigtige steder.
Der trækkes forsigtigt i forenden...
6
7
... indtil der er skabt så meget plads, at føreren nemt kan
tages ud.
Der blev også eksperimenteret med at trække i bagenden af
en ulykkesbil, for at frigøre en eventuel bagsædepassager.
hvor en kæderedning virker som en
sandsynlig udgang.
8
Øver flittigt
OM der skal anvendes kæderedning eller
ej vil altid, understregede Klaus Nielsen,
blive afgjort af ambulancepersonalet ud
fra en vurdering af patientens tilstand.
Nogle af Lellinge-redderne har lært at
beherske teknikken på et to dages kursus
i Randers, mens andre har lært det i Lellinge. Efterfølgende har de alle øvet flittigt
hjemme på brandstationen.
Masser af skrotbiler, som er blevet
droppet fra højden for at illudere kollisionsskader, har været igennem brandfolkenes øvelser, så de er skarpe, når
situationen opstår.
Endnu har kæderedningen ikke været i
anvendelse af Køges beredskab, men det
er nok kun et spørgsmål om tid, før øvelserne skal stå deres prøve i det virkelig liv.
Politiet og andre aktører fra beredskabet lyttede med interesse, da principperne for
kæderedning blev forklaret.
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 21
Skal vi lege?
Redderen kiggede forbi
til legedage i Den Gamle By, bl.a. med gamle
Falck-køretøjer
Af redaktør Morten Andersen
Trille jernbånd, spille stoffodbold, trille
kugler i hul og mange andre gamle lege
var temaet, da ”Den Gamle By” i Aarhus
havde legedage i starten af maj.
Selv om mange af vores nyere kolleger nok ikke kan forestille sig et liv uden
computere, tv og mobil telefoner, har der
være en tid, hvor der end ikke var tænkt
på disse ting, og man måtte derfor selv
finde på underholdningen.
Børn havde, ud over dem der var så
heldige at gå i skole, masser af opgaver i
hjemmet, hvor alt foregik med håndkraft.
Når der så endelig var tid til at lege,
var det med de ting, der umiddelbart var
til at få fat på, og var man heldig, havde
bagerkonen nogle ”russere” tilovers, disse
stykker brød med kanel, var populære
hos datidens legebørn.
Senere var det en oplevelse at se når
Falck bilerne rykker ud med fuld horn
musik, mange børn så det som en sport
at løbe efter brandbilerne, og i dag som
dengang:
Falck er der altid.
Info-møder om fremtidens
ambulanceuddannelse
Der har i den seneste tid været afholdt
flere møder mellem Dansk Ambulanceråd, RFK, RL, FOA, 3F og CF vedrørende fremtidens ambulanceuddannelse
i Danmark.
På baggrund heraf – og i lighed med
det møde, der blev afholdt hos CF den 1.
juni 2015 – holdes der nu en række informationsmøder rundt om i landet.
Ved møderne vil konsulent Leif Michael
Larsen fra TUR, som er en afdeling under
undervisningsministeriet, gennemgå
opbygningen af uddannelsessystemet
og de forskellige muligheder, der ligger i
systemet, eksempelvis professionsbachelor, voksenvideregående-/diplomuddannelser osv.
Der vil derefter være mulighed for
spørgsmål og diskussion.
22 ∙
Redderen › 38. årgang
Der er planlagt følgende møder:
23. juni kl. 15: 3F Sønderborg, Lysvang 29A, 6400 Sønderborg.
24. juni kl. 14: 3F Odense Transport, Skibhusvej 52 B, 2 sal, 5000 Odense
25. juni kl. 18: 3F Transport, Logistik & Byg, Sommervej 5, 8210 Aarhus V
29. juni kl. 13: 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro
29. juni kl. 19: 3F Midtvendsyssel, Nordens Allé 12, 9700 Brønderslev
30. juni kl. 10: 3F Frederiksborg, Milnersvej 41, 3400 Hillerød
30. juni kl. 15: Region Sjælland (adresse følger senere).
Møderne er åbne for alle, der er beskæftiget i ambulancetjenesten i Danmark, og
vi håber, at så mange som muligt møder
op. Der bliver serveret en øl/vand ved
møderne.
I maj var der Traumekonference på Syddansk Universitet i Odense.
Et af emnerne var, hvordan man håndterer pressen præhospitalt og på sygehuset − hvad må og bør man som sundhedsperson udtale sig om?
Læs mere i næste udgave af Redderen.
God ferie!
Redderen ønsker læsere
og annoncører en rigtig god sommer.
Vi vender tilbage igen medio august.
Med venlig
sommerhilsen
Redaktionen
Gsoodmmer!
Nr.5 › Juni ‹ 2015
∙ 23
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Rescue Center Denmark
søger underviser/instruktør
Vi søger en faglærer, primært til det præhospitale område:
>> Ambulance og sygetransport
Derudover vil det være en fordel, hvis du har kompetence inden
for et eller flere af følgende områder:
>> Brand (funktionsuddannelse indsats)
>> Autoteknik og bjærgning
>> Førstehjælp
>> Skadeservice
>> Køreteknik
>> Højderedning (GWO)
Hvad skal du beskæftige dig med:
>> Du underviser både elever og kursister inden for redderfag,
som matcher dine kompetencer
>> Du deltager i udviklingsopgaver
>> Du arbejder i team
Hvad forventer vi:
>> Du er uddannet ambulancebehandler eller paramediciner
>> Du har minimum 5 års praktisk erfaring
>> Du er åben, udadvendt og har lyst til at arbejde med mennesker
med vidt forskellig baggrund
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Løn bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Ansøgning:
Du kan læse den fulde stillingsannonce og søge stillingen på
www.rybners.dk
Ansøgningsfrist:
01.07.2015
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 31 eller efter aftale.
Storstrømsvej 39
6715 Esbjerg N
Telefon 7913 4555
www.rescuecenter.dk
Yderligere oplysninger fås hos
Afdelingschef Bjarne Knudsen, telefon 7913 4472 / 5122 9058
Afdelingsleder Grethe Gad, telefon 7913 4470 / 2043 1292
Læs mere om os på www.rescuecenter.dk og om hele Rybners på www.rybners.dk