8 DIgital Redigering Robert Arkir | Layout Juan Rodas Tirsdag 23. juni 2015 Millionbesparelse hentet på mindre brug af SAP Det er især den nye forståelse, der er opstået mellem it-afdeling og forretning, som er årsagen til, at Jens Bald får Supan-prisen. PR-foto Vejdirektoratet har fundet en metode, der sparede 3 mio. kr. i éngangsbetaling for SAP-licenser. Hertil kommer besparelser på 660.000 kr. årligt til. Derefter kunne jeg sige, at hans nuværende rolle måske kostede os 23.000 kr. Men hvis vi kun gav ham adgang til de 5 pct., han rent faktisk arbejder med, så kunne vi slippe med 13.000 kr. Og så kunne man godt se, at der var rigtig mange penge at hente,” siger Jens Bald, som udmærket forstod brugernes bekymring. Af Knud Teddy Rasmussen M ange virksomheder vil kunne spare millioner af kroner, hvis de kun betaler for den software, der rent faktisk bruges. Det har Jens Bald bevist hos Vejdirektoratet, hvor han er ansvarlig for SAP. Af sit kollegiale SAP-netværk Supan fik han forleden en pris for sin indsats, der har sparet hans arbejdsplads for et éngangsbeløb på 3 mio. kr. “Men hertil kommer så en besparelse på 660.000 kr. om året,” siger Hald. Han har en fortid i både private og offentlige virksomheder. Og i Vejdirektoratet gik det hurtigt op for ham, at man stod over for en udfordring. Der var ganske enkelt ikke styr på, hvor mange SAP-licenser, virksomheden havde. Det var uheldigt, eftersom der ikke var lang tid til den årlige audit, hvor det registreres, om en virksomhed nu også betaler for præcis det antal softwarelicenser, den bruger. Er det ikke tilfældet, risikerer den at få en større efterregning, som ofte regnes i listepriser. Og ifølge Bald kan det betyde tæt ved dobbelt op på prisen. Derfor fortalte han SAP, at der var problemer. “Og så udskød SAP sin audit i tre måneder, hvorved jeg købte mig noget tid til at lave nogle ændringer.” Undervejs undersøgte han, hvad de 850 medarbejdere i direktoratet brugte. Og det stod hurtigt klart, at man be- Folk skal være trygge talte for langt mere funktionalitet end nødvendigt. “Det lykkedes mig at lave koblingen mellem folks roller og priserne på de enkelte roller. Man kunne f.eks. se, at Pia ikke behøvede adgang til at gøre noget bestemt – fordi hun måske kun har brug for det to gange om året. Så lader vi Bente gøre det i stedet for,” forklarer han. For it-manden var næste skridt at forklare brugerne – forretningen, som han kalder det – at det ville være en god idé at fjerne ikke mindre end 95 pct. af de SAP-adgange, som medarbejderne havde haft indtil da. Og det var den største udfordring. “Jeg sagde til forretningen: Det kan godt være, I tror, at en bestemt bogholder har brug for masser af adgange. Men jeg kunne dokumentere, at han måske kun havde brugt 5 pct. af det, han havde adgang “Men vi er der jo ikke for at stoppe folk i at passe deres arbejde. Derfor sagde vi, at chefer kunne tildele folk en adgang, hvis der var brug for det. Det gjorde dem trygge, men ordningen er nu aldrig blevet brugt. Så problemet er egentlig, at man skal kunne forklare sit sikkerhedskoncept i pixibogs-udgave. Og det er her, mange sikkerhedskonsulenter fejler,” siger Bald, der samtidig har højnet it-sikkerheden. “Vi monitorerer alt, hvad der foregår. Der kommer bl.a. automatisk en koordineret mail til vores sikkerhedskoordinator, som med det samme ser på, om det er i orden.” Det er især den nye forståelse, der er opstået mellem it-afdeling og forretning, som er årsagen til, at Jens Bald får Supan-prisen, fortæller Jacob Ravn, der er formand for netværket. Om den økonomiske tilgang til tingene siger han: “Det er jo noget, der burde ske i alle virksomheder. Men Jens er kommet igennem med sit budskab og har fået forretningen med. Han har skubbet noget arbejde fra it og over i forretningen, hvor det også bør ligge.” knra@borsen.dk
© Copyright 2024