Studietur Holland/Belgien fra 23. februar til 1. marts

Studietur Holland/Belgien fra 23. februar til 1. marts 2015
Studietur Holland/Belgien fra 23. februar til 1. marts 2015
Instruktør:
Jesper Pedersen
Kursister:
Piotr Haren
Hellerup Idrætsklub (U19)
Brian Fjeldsted
Greve Fodbold (U17)
Martin Lindholdt
Frederiksberg Alliancen (Senior)
Thomas Loft
Hvidovre Idrætsforening (U17)
Mathias Zangenberg
FC Nordsjælland (Senior)
Michael Smith
Skjold Birkerød (U19)
Mandag d.23.02.15:
Studieturen, som havde destination til Holland/Belgien, havde planlagt start fra Solrød Station
mandag den 23. klokken 06.45. Her mødtes vi og blev fordelt i de 4 biler der skulle bringe os
sydover. I vores gruppe manglede Jesper som allerede var i Belgien og Mathias som skulle samles
op i Kolding hos noget familie.
Vores bil aftalte at følges med Per F.’s hold, som begge skulle til Brügge. Det gik dog hurtigt fløjten,
da vi allerede var kommet væk fra hinanden efter vi forlod trinbrættet på Solrød Station,
Turen tværs over Sjælland og Fyn forløb uden problemer, selvom vi løb ind i noget vejr, der
lignede dansk vinter; sne, slud og regn. Bilen blev dog yderst kompetent styret igennem det
frådende danske vejr af Brian. Så vi ankom uden problemer til Kolding og fik samlet Mathias op.
Vi havde hele vejen været godt underholdt af Piotr og hans taktiktavle, som stod knivskarpt på
bagsædet, her blev alle spillets taktiske finesser udrullet i en flydende strøm, dog med stor fokus
på dybdeløb 
Vi fik læsset Mathias ombord og turen gik sydover. Næste store udfordring var, udover at finde
hele vejen til hotellet uden at få mere end et hold i nakken af at sidde 12 timer i den samme
stilling i bilen, at vi skulle finde Jesper i Belgien. Han skulle samles op hos sin søn Nicklas, som
udover at være søn til vores instruktør også er udenlandsproffer i Genk og dansk landsholdspiller.
Det forløb uden problemer, mest på grund af vores top professionelle driverteam Brian og
Mathias.
Vi fandt Jesper og fik lov til at droppe vores bagage hos Nicklas, stor tak for det, vi skulle nemlig
ind og se Barcelona skille Anderlecht ad i Youth League.
Vi tog direkte til Bruxelles for at finde stadion og få noget at spise. Vi spiste en specialitet på en
lille tyrkisk Grillbar; en Durumrulle med indlagt Pommesfrites.
Herefter fandt vi stadion - det var noget overraskende, at der var små 6-8.000 tilskuere på plads til
U 19 kampen mellem Anderlecht og Barcelona.
Klar til kamp Anderlecht vs Barcelona
Vi skulle bruge kampen til at indøve at udføre en kampanalyse og definere spillet efter
spillestilsbolden. Vi fik besked på at skulle udføre analysen på Anderlechts hold.
Det var en kamp på meget højt niveau. Noget der kom bag på mange var niveauet på spillerne på
Andelecht´s hold og tilgangen til spillet, som var højt og aggressivt pres. Det blev ligeledes
kombineret med dobbeltpres på boldholder. Noget der siden skulle vise sig at være et
tilbagevendende tema i de kampe og den træning, vi kom til at overvære fremadrettet.
Kampen sluttede fuld fortjent med en 1-0 sejr til Anderlecht.
Hjemme på hotellet blev vores analyser gennemdiskuteret og vendt og drejet i gruppen. En rigtigt
god start på turen. Første dag var til ende og vi fandt vejen til vores værelser.
Tirsdag d. 24.02.15
Dagen var afsat til gruppens fælles spillestil og personlige samtaler. Mange magneter på
taktiktavle blev vendt og drejet. Der blev diskuteret meget frem og tilbage omkring
opstillingsformation, emner fra spillestilsbolden og til sidste blev vi enige om en fælles spillestil til
vores midtugeforløb. Vi håber nu, at vores taktik er overførbar til medierne. Det var enormt
interessant at høre om de andre kursisters forskellige taktiske overvejelser og om, hvordan vi hver
især arbejder med spillestilen i klubberne.
Efter 6 timers arbejde med spillestil var der en kort pause til lidt mad.
Kl. 19.30 var vi ude på stadion i Tornthout, hvor et lokalt 3.divivsionshold spillede mod Brügges
reservehold/U19. Til denne kamp fik kursisterne til opgave at lave en spilleranalyse. Gruppen blev
delt i to hold, som hver skulle lave en fælles spilleranalyse på to forskellige Brüggespillere. Den ene
spiller var venstre back og den anden var offensiv midtbanespiller. Den offensive midtbanespiller
var speciel i kraft af sit specielle hår og sin unge alder (årgang 1997) i forhold til de øvrige på
holdet. Den offensive midtbane spiller talte vi med efter, at han blev skiftet ud og kom op og sad
på tribunen, imens resten af kampen blev spillet. Efterfølgende har vi talt med trænerne i Brügge
om denne spiller og han er en rigtig talentfuld spiller, som de arbejder benhårdt med at få til at
arbejde efter klubbens værdier. Spilleren var der delte meninger om i kursistgruppen; nogle
syntes, han var talentfuld, andre synes, han havde en dårlig attitude og indstilling.
Efter kampen kørte vi tilbage til hotellet, hvor begge spilleranalyser blev snakket igennem og om,
hvad var godt og hvilket skulle være bedre. Endnu engang blev den offensive spiller diskuteret, nu
med instruktøren tillige.
Der snakkes og diskuteres
Brügges reserver mod et lokalt 3.div hold.
Onsdag 25.02.15
Dagens program:
Kl. 12.00 Instruktørtræning med kursister som medier.
Emnet var at gennemgå en HEL – DEL – HEL træning. Instruktør: Klavs Rasmussen.
Denne træning differencerede sig fra det, som vi havde lært på introugen. Klavs Rasmussen havde
en anden tilgang til DEL -delen. Han brugte ikke en mindre bane til at intensivere. Der var ingen
tvivl om, at Klavs havde store problemer med at få emnet trænet igennem, da han havde valgt at
træne på 2. holdet.
Vi fik et helt klart billede af, hvordan HEL-DEL-HEL-øvelsen var opbygget. Klavs instruerede os på
en klar og tydelig måde. Emnet for træning var presspil, hvor han ville have spillet ud mod
kanterne og lukke spillet derude.
Kl. 14.00 Fælles frokost.
Her blev en masse indtryk fra turen vendt. Blandt andet blev det diskuteret om Jesper Pedersens
gennemgang af HEL – DEL – HEL var mere brugbar end Klavs Rasmussens gennemgang.
Kl. 15.00 Club Brügge U12/13 – U15 – U19
U12/13 Træning:
Stor glæde, masser af anerkendelse og leg/konkurrence. Uden at gå på kompromis med klubbens
overordnet vision: NO SWEAT/NO GLORY
Træning for U12/13 var meget baseret på mand – mand situationer med leg indbygget i øvelserne.
De lavede 3 forskellige øvelser og sluttede af med skud på mål. Hvis man scorede kunne man bare
hente sin bold, hvis man ikke scorede var der sprint til midterlinjen. De hyggede sig og grinte, så
det var en fornøjelse at følge.
U15 Træning:
U15 startede med lidt opvarmning, gik over til stigeløb, hop og sprint og hurtighedstræning. Efter
dette lavede de øvelse med lidt mere fysik i. Der var brydekamp på banen, 1 mod 1, hvor det
handlede om, at man startede nede og den anden lå ovenpå med vilkårligt greb, som var selvvalgt.
Så skulle den anden vride sig fri. Dette gjorde de i intervaller. Det så rigtig hårdt ud. De fortsatte
med ”krabbe”-position, hvor man skulle slå modstanders hånd væk, så man derved mistede
balancen.
Da den fysiske del var overstået, arbejdede de med nogle pasningsøvelser, hvor det sluttede af
med afslutning på mål.
Til sidste spillede de 2 hold mod hinanden med mål, på halv bane. Vi undrede os over, at der ikke
blev rettet i spillet, men det må have været perfekt eller også skulle de bare have lov til at hygge til
sidst.
Brügges træningsanlæg et
Slaraffenland for kursister fra Danmark
Værdier der er til at tage og føle på
og som gennemsyrer hele klubben.
Kl. 17.00
U17 Kamp
Club Brügge – Anderlecht.
Kampen var en stor oplevelse. Tempoet var ekstremt på mange parametre. Noget vi alle bed
mærke i var deres pres og genpres. Holdene arbejdede stenhårdt for at få bolden tilbage i egne
rækker. Det var meget sjældent, at der var spil i ”skålen”, da begge hold pressede hårdt og højt. Vi
var meget imponerede over deres fysik og spillestil. Ligesom Brugge – Aab, var Brügge overlegne i
mange af spillets facetter.
Kl. 19.00
Aab træning på stadion. Vi diskutere, om Kent Nielsen ville vise taktiske ideer som Brügge kunne
se under deres sidste træning før kamp. Det havde han ikke nogen problemer med. De trænede
opspil, som måske kunne lave åbninger i Brügges forsvar.
De trænede ca. 70 minutter, hvorefter pressen fik mulighed for de sidste interviews.
Vi sad på tribune og overså træningen. Efter træningen kom Allan Kuhn op på tilskuerpladserne til
os og fortalte lidt om baggrunden for deres træning og deres taktik i forbindelsen med kampen.
Der blev stillet mange spørgsmål til Allan Kuhn, som svarede præcist. Han virkede meget fokuseret
på stadion, hvorimod han på hotellet var lidt mere løs i det.
Aab træning før mødet med Club Brügge
Aab´s succestræner Kent Nielsen
Kl. 21.45
Møde med Kent Nielsen
Spørgsmål til Kent Nielsen: Taktiske overvejelser op til kampen?
Kent gennemgik flere af de taktiske overvejelser i forhold til, hvordan de havde i sinde at gribe
kampen an, når man skulle spille i Brügge efter et 1-3 nederlag på hjemmebane. Skulle man
forsøge at angribe fra start? Skulle man være mere afventende, spille en lukket kamp og se, hvad
der skete, eller skulle man forsøge at begrænse sandsynligheden for endnu et nederlag. Kent
formulerede de taktiske overvejelser på tavle og gav sit bud på, hvordan de ville gribe kampen an.
Det var virkelig interessant at høre Kents tanker omkring kampen og de taktiske overvejelser.
Mødet blev afsluttet med spørgsmål fra kursisterne til Kent.
Torsdag d.26.02.15
Dagen starter med god morgenmad tidligt, hvorefter en fra gruppen tager til personlig samtale.
Alle mødes i lobbyen kl. 10.45 for at køre til Brügges træningsanlæg og følge 1. teams reserver,
som ikke skal være med i Euro League kampen mellem Brügge og Aab.
Træning var lidt et standardtræningspas med opvarmning, hurtighedstræning, possessionspil,
afslutninger og let spil med to hold og mål. Brügge havde 2 trænere og en fysisk træner med i
træningspasset. Det virkede som et vedligholdelsestræningspas. I træning var 2 spillere som ikke
kunne deltage i Euro kampen, da de enten havde spillet kamp i Euro League eller var låst af anden
årsag. Den ene af spillerne var faktisk Claudemir, tidligere FC København.
Da træningen var overstået tog vi ind til Brügge centrum, hvor vi havde mulighed for at se byen og
få en lille frokost. Vi havde ca. 2 timer fri. Det var en rigtig fin by med kanaler og gamle bygninger.
Der findes andet i Brügge hvis tiden og
lysten er der, de blå mænd prægede
dog billedet de dage i februar
Vi var tilbage på hotellet kl. 16.00, hvor der aftales i gruppen, at vi mødes og aftaler, hvordan og
hvem der laver hvilket til vores Powerpointpræsentation, og hvordan vi får lavet en rapport til
DBU om turen. Efter mødet på en times tid skilles vi for at gå på værelserne og arbejde
koncentreret på rapport og Powerpointopgaver.
Under mødet hilser vi lige på Allan Kuhn (assistenttræner for Aab), får en lille snak, da Aab bor på
samme hotel, er dette muligt.
Vi aftalte at spise på hotellet, således at vi kunne bruge mest mulig tid på opgaverne. Det blev
alligevel lidt stresset, da restauranten var lang tid om at komme med vores mad.
Jan Breydel klar til endnu en
invasion af små blå mænd fra
Danmark
Vi kørte til Jan Breydel Stadion, hvor kampen mellem Brügge og Aab skulle spilles. Kampen blev
spillet kl. 21.10. Vi kommer til stadion og kører mod p-området. Da vi kommer til stadion bliver vi
henvist til en anden p-plads og må vende bilen. Alle omkring stadion er meget flinke til at guide os
rundt. Vi løber op på vores pladser i den danske afdeling på tribunen med Aabs sponsorer. Vi
havde til opgave at lave en kampanalyse på Brügge hver især i gruppen.
Snart klar til kamp Club Brügge vs Aab
Kampen blev en fantastisk oplevelse, selvom vores danske drenge mødte overmagten. Brügge var
overlegene på alle parameter. De var stærkere teknisk, taktisk og fysisk. Brügge var en stor
oplevelse, selvom man ikke nyder en kamp på samme måde, når man skal være koncentreret på
kampanalysen.
Efter kampen kørte vi tilbage på hotellet og evaluerede samlet kampen. Nogle gik direkte i seng,
andre gik på værelserne og arbejdede. Dagen endte kl. 01.00. Puha.
Dansk fodbold udstillet og sat på plads, men en fantastisk oplevelse
Fredag den 27. februar.
Kl. 10.00 var vi endnu en gang på anlægget i Brügge. Denne gang for at se en morgentræning med
U19 holdet.
Holdet startede med CORE/stabilitetstræning i deres træningscenter, hvorefter de udførte
følgende træning på banen:
10 min: Cirkeltræning med fokus på footwork med elementer af CORE/stabilitet (1 runde med 8
stationer: arb 12 sek / pause 20 sek)
(Aerob-LO)
20 min: Pasningsøvelse med fokus på pasninger/timing/bevægelser (6 x 2 min med 30 sek pause)
(Aerob-MOD)
5 min: Plyometrisk træning (powertræning) ca. 8 ture pr spiller
(Aerob-LO)
10 min: Eksplosivitetstræning med spring/sprint og en afslutning på små mål (powertræning)(6
ture pr spiller)
(Aerob-LO)
15 min: Skabelon øvelse til afslut (8 ture pr spiller)
(Aerob-MOD)
15 min: 2v1 øvelse. Starter med indlæg til afslutning på nærmeste mål – keeperudspark til 2v1 –
returløb (ca. 10 ture)
(Aerob-MOD)
10 min: Interval 4v4 (3 x 2 min med 1 min pause)
Træning slut: I alt ca. 90 min
Pizza hygge med ekstra ost og bold
Kl. 13.00 var der frokost, som blev nydt på et italiensk pizzeria tæt på stadion, da vi havde endnu
en aftale kl. 14.00 med akademi direktøren Pascal De Maesschalk efterfulgt af et foredrag af den
fysiske træner på U17, U19 og reserveholdet, Dirk Laleman.
Club Brügges Akademi
Pascal De Maesschalk underholder kursister fra Danmark
og frivillige fra Schweiz
Akademichefen fortalte om hele klubbens opbygning, deres grundprincipper, værdisæt og
visioner.
Club Brugge:



Grundlagt i 1891
13 Mesterskaber
10 pokaltitler
”No sweat, no glory”. Man havde meget skarpt defineret, hvordan klubbens selvopfattelse var. En
af de grundlæggende ting var, at når det lykkedes at få en spiller til det øverst mulige niveau, så
var det en fælles opgave, der var blevet løst. Her havde alle omkring spilleren en lige stor andel i
succesen.
Club Brügge havde 1 mentaltræner ansat som sammen med trænerne inddelte spillere i farverne
lyseblå → mørkeblå. Når spillerne var mørkeblå var de klar til A-holdet og dette skete bl.a. på
baggrund af en mentaltest. Desuden blev spillerne vurderet på, om de fulgte deres fysiske
hjemmeprogram og deres ”vindermentalitet” i kampene.
Spillerne på U-holdene havde minimum 4 træningspas om ugen og op til 8 pas om ugen for dem
der gik på topsportsscools (6-8 træningspas pga. morgentræninger).
1 gang om ugen blev der afholdt møde for cheftrænerne/målmandstrænere/fysisk trænere m.fl.
for at vurdere spillerne, og dette skete bl.a. ved hjælp af rapporter om spillerne. Der blev ligeledes
afholdt flere uformelle møder i det daglige.
Trænerne i u-sektoren får ca. 65% af øvelserne fra klubben og de resterende 35% er trænernes
egne øvelser.
Klubben havde defineret værdisæt på hver enkelt position på banen, hvad skulle man kunne på de
enkelte positioner. Det var ligeledes skarpt defineret, hvordan scouting i klubben foregik, hvilke
områder af landet man opererede i inden for de enkelte aldersgrupper.
Tråden ned igennem klubben var tydelig, men man kunne også mærke et engagement fra frivillige
som meget af klubben hvilede på. Det var også nødvendigt, da en meget lille del af klubbens
personale er fuldtidsansatte. Så det er muligt at nå europæisk niveau baseret på frivillighed fra en
stor del af klubben.
Overordnet kan man sige at skulle man tjene mest muligt, så var det ikke Club Brügge man skal
vælge, her var det lysten til at spille for klubben, der er drivkraften.
Den fysiske træner Dirk Laleman fortalte om den rolle, som fysioterapeuten og han selv har i
forhold til at få spillerne til at være fit. De var begge yderst inspireret at Raymond Verheijen, som
er en fysisk ”guru” fra Holland, der blandt andet rådgiver Chelsea, Manchester City og Barcelona.
Øjebliksbilledet var, at man ud af ca. 280 spillere tilknyttet akademiet, var der 4 skadede spillere.
Hovedårsagen til det lave skadesniveau blev tillagt brugen af FMS, (Functional Movement Screen)
et test og øvelsessystem udviklet i USA. Det bygger på, at man finder og udjævner uligheder i
bevægeapparatet hos den enkelte spiller.
Man benytter sig ligeledes meget af Verheijens fitnesscyklus, som er baseret på småspil med
varierende antal spillere og af varieret længde. Herudover benyttes funktionelle løb. Kernen i
systemet er cyklus på 6 uger.
Nye spillere på akademiet blev indledningsvis testet på hospitalet for:
 Max test (til inddeling i pulszoner rec/E1/E2/I1/I2/MAX)
 David back (højre/venstre)
 Styrkeforhold mellem forlår/baglår (ratio)
Desuden blev spillerne testet i klubben for:










VIAD (200 m løbestest)
4 x 30 m sprint (5, 10, 20, 30 m)
T-test (agility test)
Hoppetest (CMJ)
Længdespring
FMS (SUPER TEST FOR MOBILITET OG STABILITET!!!)
SAR (sit-and-reach smidighed)
W/L (weight and length)
1 RM (styrketest)
Y balance (balancetest på 1 ben)
For flere detaljer på testene (se mail fra Dirk…)
Endelig indtaster spillerne hver morgen en status på søvn, fysisk form, mentalitet, muskler,
træthed, klarhed og ”attractivity” i en selvudviklet applikation.
Lørdag den 28. februar.
Lørdag skulle vi se Lille spille mod Lyon og i den forbindelse lave en spilleranalyse. Det var
hensigten at vi skulle se deres nye akademi, som skulle være i den absolutte top. Lille skulle
angiveligt have brugt 125 millioner på deres akademi. Penge som de sikrede sig ved deres sidste
deltagelse i Champions League.
Akademiet var desværre lukket pga. af kampdag.
Vi kørte hjemmefra kl. 12.00, så vi var sikre på, at afhentning af billetter, parkering mm var på
plads til kampstart, så vi ligeledes kunne følge holdenes opvarmning forud for kampen. Halvdelen
af gruppen fokuserede på Lyons centrale forsvarsspiller (nr. 23), mens de øvrige fokuserede på
Lyons ene angriber (nr. 10). Der blev gået til opgaven med iver, entusiasme og stor koncentration.
Kampen sluttede 2-1 til de 45.000 tilskueres store tilfredshed og Stade Pierre-Mauroy
eksploderede i glæde, da dommerens afsluttende fløjt lød. Snakken gik efterfølgende på, om
dommeren benyttede en Fox 40 fløjte.
Stade Pierre-Mauroy
Stemningsbilleder fra LOSC Lille vs Lyon
Efter kampen kørte vi retur til hotellet, hvor vi spiste en afsluttende middag sammen alle 14.
Herefter stod den på gruppearbejde med de forskellige opgaver, mens andre trak sig tilbage til
deres hotelværelser og arbejdede på kamp- og spilleranalyse.
Søndag den 1. marts Kl. 10.00
Blev der tjekket ud fra hotellet og turen gik retur mod Danmark. Kl. 20.30 ankom vi til
slutdestinationen Solrød Strand station (Danmarks knudepunkt nr. 1). En flok oplyste og trætte
kursister sagde farvel og på gensyn til hinanden og til instruktørerne.
Verdens navle efter 12 timer i bil Solrød Strand Station.