Rejseguiden – gør-det-selv - Liverpool FC Fan Club Danish Branch

Rejseguiden
2015
Liverpool FC Fan Club Danish Branch
VELKOMMEN TIL LIVERPOOL
I 2007 fejrede Liverpool by 800 års fødselsdag, da
kong John i 1207 gav byen det, vi kalder købstadsrettigheder. Det er ikke gået stille af gennem årene,
og byen har på godt og ondt spillet en vigtig rolle i
Englands historie. Starten var ellers stille og rolig. De
første indbyggere var handlende og håndværkere,
men der var også bønder og fiskere. Byen voksede kun
langsomt, og i det 14. århundrede var der sandsynligvis kun ca. 1000 indbyggere og kun ca. 2000 omkring
år 1600. I 1700-tallet begyndte det at gå fremad.
Skibsfarten blomstrede, og i 1715 blev den første våddok bygget, og havnen fik større og større betydning.
Byen og havnen fortsatte med at vokse i voldsomt
tempo. Fra 1801 til 1901 voksede indbyggertallet fra
ca. 78.000 til ca. 685.000, og det højeste indbyggertal blev målt i starten af 1930erne på hele 856.000.
Anden Verdenskrig ramte Liverpool hårdt. Byen blev
bombet flere gange, flere tusinde omkom og ca.
10.000 huse blev ødelagt. Efter krigen oplevede byen
i 50erne og 60erne fremgang igen. Industrien blomstrede, hvilket også havnen nød godt af. Fremgangen
vendte under Storbritanniens økonomiske nedtur i
70erne og 80erne. Tilbagegangen ramte byen hårdt,
og området blev en sort plet på arbejdsløshedskortet. Tusindvis af arbejdspladser forsvandt, og indbyggertallet blev næsten halveret, men i slutningen
af 90erne kunne byen begynde at se lys forude. Det
var ikke på samme måde som før i tiden havnen og
industrien, der voksede kraftigt, men mere serviceindustrien og især turismen, der voksede, godt hjulpet
af Kulturby 08 og alle de aktiviteter, der fulgte med.
Således er der blevet investeret milliader af kroner i
kultur, turisme og shoppingmuligheder, hvorfor Liverpool nu er en moderne og turistvenlig by. I dag bor
der ca. 465.000 mennesker i Liverpool, og 1.365.000
på hele Merseyside.
FODBOLDREJSEN TIL LIVERPOOL
Inden man rejser til Liverpool, er der flere ting, man
skal overveje. Ved flere rejseselskaber kan man ofte
købe en færdig pakke indeholdende fodboldbillet
og hotel (nogle også inkl. flybillet), men ønsker man
at arrangere det hele selv, så er der straks flere ting,
man skal overveje. Må det være et dyrt eller skal det
være et billigt hotel? Skal det ligge centralt, og er der
en parkeringsplads til en evt. lejet bil? Mulighederne
og kombinationerne er mange. Det kan også være en
gambling at bestille transport og overnatning i god
tid, da det ofte ses, at kampe bliver ændret pga. tv, så
man kan ikke give den perfekte opskrift på, hvordan
man arrangerer sin tur til Liverpool. I denne rejseguide finder du inspiration og hjælp til din rejseplanlægning. Ved yderligere spørgsmål kan man benytte
vores forum, hvor der altid er folk, der kan hjælpe med
råd og vejledning.
TRANSPORT TIL ENGLAND/LIVERPOOL
Nemmeste rejsemåde til England/Liverpool er naturligvis med
fly. Der er mange muligheder. F.eks. kan der flyves direkte til
Liverpool via bl.a. Berlin, Amsterdam eller Dublin. Ellers kan
man fra flere danske lufthavne flyve direkte til Manchester,
som kun ligger en time fra Liverpool. Der er også flere muligheder via London, og andre lufthavne i England/Skotland, men
de skal så kombineres med anden transport, hvilket kan være
både bil, bus, tog eller fly, så denne rejsevej til Liverpool tager
noget længere tid, men kan dog ofte være billigere. Vær opmærksom på, at lavprisselskaberne ofte er gode til at opfinde
og opkræve diverse gebyrer, så vær opmærksom ved bestilling
af flybilletter.
TRANSPORT FRA LUFTHAVNENE
Fra Liverpool John Lennon Airport til Liverpool centrum:
En taxa fra lufthavnen til centrum i Liverpool koster ca. £15, og
turen tager ca. 20 min. De holder ofte i større antal lige udenfor ankomst-terminalen. Hver halve time kører der en lufthavnsbus (Airlink 500), som kører direkte til og fra centrum,
bl.a. Lime Street Station. 4-5 gange i timen kører rute 86A til
Liverpool South Parkway-togstationen, hvor der er gode togforbindelser til centrum, og andre steder på Merseyside. Derudover kører også almindelige busser, såsom bl.a. rute 80A og
82A, fra lufthavnen til Liverpool centrum.
Fra London til Liverpool:
National Express-busserne kører fra Victoria Coach Station i
London centrum, og har mange daglige afgange. Der er tilslutning fra alle Londons lufthavne. Enkelte direkte afgange fra
Heathrow Airport. Fra Stansted Airport kan man med fordel
tage bussen til Birmingham eller Milton Keynes, med skifte
videre nordpå. Det lidt mindre busselskab Megabus har ligeledes busforbindelser fra London (Victoria Coach Station) til
Liverpool.
Vælger man toget, så kører Virgin Trains direkte fra Euston Station i London til Liverpool på kun lidt over to timer. Fra Stansted Airport er hurtigste vej via London. Tag Stansted Express
til Tottenham Hale, og derefter undergrundsbanen, som har
forbindelse til Euston. Skal man fra Heathrow eller Gatwick
ind til London, så er der fra begge lufthavne direkte tog til centrum i London, med videre forbindelse til Victoria Coach Station og Euston Station. Fra Heathrow Airport er der også direkte
forbindelse til centrum med London Underground.
Fra Manchester Airport:
Med tog er der flere afgange i timen. Northern Rail har direkte
forbindelse én gang i timen (ca. 1 time 10 min.), mens afgange med togskifte i Manchester varer lidt længere (bl.a. First
TransPennine Express og East Midlands Trains). Med National
Express-busserne tager den direkte vej ca. 50 minutter, men
her er færre afgange. Hvis man kører via Manchester centrum
(med skifte), så er der flere afgange at vælge imellem. Er man
flere der rejser sammen, kan en forudbestilt taxa også være
en god mulighed.
At en attraktion, hotel el. lign. er nævnt her i rejseguiden, er ikke ensbetydende med en anbefaling fra Fanklubbens side. Tidspunkter angivet i rejseguiden er lokaltid. Vi kan ikke garantere for alle oplysninger, der er angivet
i rejseguiden, da butikker, barer, restauranter mm. åbner og lukker hele tiden. Finder du fejl el. mangler, eller
har du tips og idéer til rejseguiden, så kontakt os endelig (medlem@liverpool-fc.dk).
2
You’ll Never Walk Alone
www.liverpool-fc.dk
Øvrige lufthavne:
Tjek de respektive lufthavnes hjemmesider, samt National Rail og
National Express’ hjemmesider for transport mod Liverpool.
Generelt for bus:
Generelt er busserne i England meget behagelige at køre i, og er
som regel et meget godt alternativ til togene. For det meste ligger
prisen på det halve (eller endnu mindre) i forhold til togene. Der
pålægges dog et gebyr ved køb af billetter i Manchester Airport.
Bemærk, at det er lovpligtigt at bruge bussernes sikkerhedsseler!
Generelt for tog:
Priserne på togbilletterne kan være meget svingende, så tjek dem
inden afrejsen. Generelt ligger prisniveauet lidt højere end i Danmark – især på intercity-forbindelserne. Skal man med tog både
frem og tilbage, så køb endelig en returbillet, da returbilletter er
noget billigere end to enkeltbilletter. Husk at gemme togbilletten,
da der kan være kontrol af billetter ved udgangen af stationen.
Det kan også være en fordel at forudbestille togbilletter hjemmefra. Man kan bl.a. igennem BritRail (www.britrail.net), købe togkortet BritRail England FlexiPass (koster fra kr. 850 for to valgfrie
rejsedage i England indenfor en måned).
Generelt for bil:
Hvis man er flere personer, der rejser sammen via f.eks. en af London-lufthavnene, kan det være en oplagt mulighed at arrangere
transporten videre til Liverpool i en lejet bil. Vær dog opmærksom
på, at England har nogle af Europas dyreste brændstofpriser! Det
er ofte billigst at tanke ved supermarkederne. Lejer man en bil,
skal man være meget opmærksom på, hvilke forsikringer der tegnes. Bestem det gerne hjemmefra, da det kan være meget uoverskueligt, når man står ved skranken. Det er også vigtigt at undersøge bilen for skrammer, inden man kører fra udlejningsstedet, så
man ikke senere kommer til at hæfte for disse.
Og husk nu, at man kører
i venstre side i England...
FLYFORBINDELSER
København
g London (Heathrow)
g London (Stansted)
g London (Gatwick)
g London (Luton)
g Manchester
g Birmingham
g Dublin
g Berlin (Schönefeld)
g Amsterdam
SAS, British Airways
easyJet
easyJet, Norwegian
easyJet
SAS, easyJet
SAS
SAS, Norwegian
easyJet, Norwegian
SAS, KLM, Norwegian
Aarhus
g London (Stansted)
Ryanair
Aalborg
g London (Gatwick)
g Amsterdam
Norwegian
KLM
Billund
g London (Stansted)
g London (City)
g Manchester
g Amsterdam
Ryanair
Sun-Air
Sun-Air
KLM
Bremen
g Manchester
Ryanair
Hamburg
g London (Heathrow)
g Manchester
Air Berlin
easyJet
Berlin (Schönefeld)
g Liverpool
g Manchester
easyJet
easyJet
Amsterdam
g Liverpool
g Manchester
easyJet
easyJet
Dublin
g Liverpool
Ryanair
Der er naturligvis mange rejsekombinationer, og mange flere end vi har med her, så prøv evt. Momondos søgemaskine, som er en af de bedste: www.momondo.dk. På www.flylowcostairlines.org kan man søge blandt lavprisselskaberne. Vær dog opmærksom på, at specielt lavprisselskaberne åbner, og lukker nye ruter hvert år!
TOG/BUS:
FLYSELSKABER:
LUFTHAVNE:
Gatwick Express: www.gatwickexpress.com
Heathrow Express:
www.heathrowexpress.com
Stansted Express: www.stanstedexpress.com
The Tube (London undergrund):
www.londontransport.co.uk
National Rail (køreplaner mm):
www.nationalrail.co.uk
East Midlands Trains:
www.eastmidlandstrains.co.uk
Northern Rail: www.northernrail.co.uk
First TransPennine Express:
www.tpexpress.co.uk
Virgin Trains: www.virgintrains.co.uk
National Express: www.nationalexpress.com
Megabus: www.megabus.co.uk
easyJet: www.easyjet.com
Ryanair: www.ryanair.com
SAS: www.sas.dk
Norwegian: www.norwegian.dk
Sun-Air: www.sun-air.dk
British Airways:
www.britishairways.com
KLM: www.klm.dk
Air Berlin: www.airberlin.dk
Heathrow: www.heathrowairport.com
Gatwick: www.gatwickairport.com
Stansted: www.stanstedairport.com
Luton: www.london-luton.co.uk
Liverpool: www.liverpoolairport.com
Manchester: www.manchesterairport.co.uk
Birmingham: www.bhx.co.uk
København: www.cph.dk
Billund: www.bll.dk
Aarhus: www.aar.dk
Aalborg: www.aal.dk
Bremen: www.airport-bremen.de
Berlin (Schönefeld): www.berlin-airport.de
Hamburg: www.hamburg-airport.de/da/
Amsterdam: www.schiphol.nl
Dublin: www.dublin-airport.com
www.liverpool-fc.dk
BILLEJE:
Avis: www.avis.dk
Budget: www.budget.dk
Europcar: www.europcar.dk
Hertz: www.hertzdk.dk
You’ll Never Walk Alone
3
HOTELLER
Der findes rigtig mange overnatningsmuligheder i Liverpool, og nye hoteller synes konstant at komme til. Alligevel bør man være tidligt ude, hvis man skal overnatte
i byen i forbindelse med en Liverpool FC-hjemmekamp.
Mange af de pænere hoteller er dyre, men vær opmærksom på, at der ofte er gode tilbud at finde, men at der
også er perioder med opskruede priser – især i weekender,
på dage hvor Liverpool FC spiller, og når der er kongresser
og events i byen. Vi har her samlet et mindre udvalg af
hoteller, som er til at betale sig fra. De er alle placeret i
fornuftig afstand til byens centrum. Tjek selv priserne på
deres hjemmesider, da de kan svinge meget. Bemærk at
man på mange hoteller betaler for værelset, og ikke antal personer, og at det ikke er alle hoteller, der inkluderer
morgenmad. Er man nogle stykker der rejser sammen, kan
et godt alternativ være at leje en lejlighed, hvorved man
så bl.a. får køkkenfaciliteter til rådighed.
På www.visitliverpool.com/accommodation/ finder man
byens officielle hotelguide, for der er naturligvis mange
flere hoteller og lejligheder end dem, vi har angivet her.
Jurys Inn
Aachen Hotel l www.aachenhotel.co.uk
Lille hyggeligt familiehotel tæt på centrum.
Jurys Inn l www.jurysinn.com
Moderne hotel, der ligger ved siden af Echo Arena.
Britannia Adelphi l www.britanniahotels.com
Et af byens ældste og største hoteller, central placering!
Lord Nelson Hotel l www.lordnelsonliverpool.com
Meget centralt hotel lige ved Lime Street Station.
Campanile Hotel l www.campanile.com
Godt hotel som ligger ned til Queens Dock.
Novotel l www.novotel.com
Firestjernet hotel, der ligger centralt i Hanover Street.
Days Inn l www.daysinnliverpool.com
Stort og moderne hotel som ligger i James Street.
Premier Travel Inn l www.travelinn.co.uk
Hotelkæde med meget god standard.
Dolby Hotel l www.dolbyhotels.co.uk
Fint hotel, der også ligger ud til Queens Dock.
The Liner l www.theliner.co.uk
Godt, flot og meget centralt i Liverpool.
Feathers Hotel l www.feathers.uk.com
Ældre, men OK hotel.
The Shankly Hotel l www.shanklyhotel.co.uk
Nyt hotel (åbner snart) dedikeret til legendariske Bill Shankly.
Formule 1 l www.hotelformule1.com
Discounthotel! Ikke bad/toilet på værelserne.
Travelodge l www.travelodge.co.uk
Udmærket hotel, men kan virke discount-agtigt.
Hanover Hotel l www.hanover-hotel.co.uk
Centralt, men kan være støjende pga. nærliggende pub.
Blandt mange hotelkæder har Travelodge ofte gode tilbud
– især på dage hvor der ikke er fodbold. Men se mere på
deres hjemmeside. Bemærk at både Premier Travel Inn og
Travelodge har flere hoteller i og omkring Liverpool!
Hard Days Night Hotel l www.harddaysnighthotel.com
Hotel dedikeret til The Beatles. Et af de dyrere hoteller.
Holiday Inn (City centre) l www.holidayinn.co.uk
Stort hotel, som ligger lige over for banegården.
The Nadler l www.thenadler.com
Hotellejligheder der ligger centralt i Liverpool.
Holiday Inn Express (Albert Dock) l www.hiexpress.com
Ligger flot ved Albert Dock. God standard.
Base l www.baseservicedapartments.co.uk
Har flere lejligheder i Liverpool af varierende størrelser.
Hotel Ibis/Hotel Ibis Styles l www.ibis.com
Gode hoteller centralt placeret i Liverpool.
Staycity Liverpool l www.staycity.com/liverpool
Har et lejlighedskompleks i nærheden af centrum i
Liverpool.
Hotel Indigo l www.hotelindigoliverpool.com
Også et af de nyere hoteller, hvor standarten er høj.
Man kan være heldig at finde gode tilbud her: www.expedia.co.uk
l
www.laterooms.com
l
www.lastminute.com
Vær opmærksom på, at nogle hoteller ikke kan/vil opbevare bagage.
Der findes på Lime Street Station et kontor, hvor man kan få opbevaret sin bagage (mod betaling).
4
You’ll Never Walk Alone
www.liverpool-fc.dk
Kort over Stanley Park-området,
med Anfield og Goodison Park.
BILLETBESTILLING - ANFIELD
Generelt:
Det kan være meget svært at få fat i billetter til Anfield, og
et af de spørgsmål vi i fanklubben oftest får, er; ”hvordan
får vi fat i billetter?”
Denne guide skulle gerne hjælpe dig på vej, men med den
store efterspørgsel, der er på billetter, så vil mange uundgåeligt blive skuffede – desværre!
I alle tilfælde, tjek: www.liverpoolfc.com/tickets for seneste nyt, samt aktuel vejledning vedrørende køb af billet.
LFC Official Membership (OM):
Det er praktisk talt næsten umuligt at få fat i almindelige
billetter, uden man også er medlem af OM, idet langt størstedelen af billetterne bliver sat til salg til disse medlemmer. Der er også en billetbytte-ordning mm., så det kan
derfor være en fordel at være medlem af OM.
Info: www.liverpoolfc.com/membership.
Hjemmekampe (liga):
Billetter til Premier League-hjemmekampe bliver sat til
salg ad to omgange. Alle efterårets kampe bliver sat til
salg i juli, mens forårets kampe sættes til salg i november.
Fælles for begge salg er, at man skal være medlem af OM.
Der kan være forskellige kriterier til de forskellige kampe,
f.eks. hvor mange kampe man har været til i foregående
sæson mm., så tjek derfor altid på den officielle hjemmeside: www.liverpoolfc.com/tickets for nøjagtige detaljer
vedr. de forskellige kampe. Vær opmærksom på at der som
regel bliver udsolgt meget hurtigt, men skulle der ca. 21
dage før kampen stadig være billetter tilgængelige, bliver
de udbudt i et ”åbent salg”.
Billetpriserne er delt op i A-, B-, og C-kategorier.
Hospitality-billetter:
Liverpool FC tilbyder en række billetter, hvor bl.a. spisning
og bar er inkluderet i prisen. Man kan vælge mellem flere
forskellige typer pakker, hvilket også afspejler sig på prisen. Se mere om hospitality-billetter og de aktuelle priser her: www.liverpoolfc.com/hospitality. Det kræver ikke
medlemskab af OM for at købe hospitalitybilletter.
Europæiske kampe:
Billetterne til europæiske kampe fordeles normalt efter,
hvor mange tidligere kampe, man har været til (inkl. tidligere sæsoner). Mere info om disse kampe kan findes på
den officielle hjemmeside; www.liverpoolfc.com/tickets
Pokalkampe:
Til pokalkampe på hjemmebane får sæsonkortholdere førsteret til at købe billet, og overskydende billetter kommer derefter i åbent salg (dog til OM-medlemmer først) – til de helt store kampe dog med et
kvalifikationssystem, så man tilgodeser de fans, der
har billet fra en af de tidligere kampe. Da pokalkampe ofte arrangeres med kort varsel, anbefales det
at tjekke billetinformationen på den officielle hjemmeside.
6
Generelt anbefaler vi, at man altid tjekker informationen
på den officielle hjemmeside, da der kan være specielle
foranstaltninger vedrørende billetsalg i forbindelse med
pokal- og europæiske kampe.
Udekampe:
Til udekampe er LFCs tildeling af billetter i første omgang
forbeholdt sæsonkortholderne og OM-medlemmer. Det
kører efter et kvalifikationssystem, så man tilgodeser de
fans, der oftest var til udekamp i foregående sæson. Det
er også muligt at kontakte de respektive klubber ang. billetter på deres hjemmebane, og det er ofte også muligt
at erhverve billetter igennem de officielle billetbureauer.
Men det er aldrig tilrådeligt at sidde blandt det andet
holds tilhængere. Desuden risikerer man at blive bortvist
fra stadion, såfremt man bærer Liverpool-trøjer i modstanderholdets sektioner.
Billetbureauer:
Der findes efterhånden mange billetbureauer på internettet, som påstår at kunne skaffe billetter til lidt af hvert,
men til ågerpriser! Det har flere gange vist sig, at der ad
den vej er blevet solgt falske billetter, eller at billetterne
simpelthen aldrig er dukket op.
DERFOR: Køb kun billetter ad officiel vej, og køb aldrig billetter af billethajerne udenfor Anfield!
Fanklubbens billetter:
Fanklubben får et antal billetter til Anfield stillet til rådighed til udvalgte kampe, som fanklubbens medlemmer
kan søge om – et medlemskab af OM er dog også et krav.
Se nærmere i medlemsbladet, eller på fanklubbens hjemmeside – www.liverpool-fc.dk – for information om hvilke
kampe det drejer sig om – og hvilke vilkår der gælder. Har
du spørgsmål vedr. billetter generelt, så kan du spørge på
fanklubbens forum – www.liverpoolfc.dk/forum.
BEMÆRK: Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe med
at skaffe billetter til andre kampe end dem, vi annoncerer
på fanklubbens hjemmeside eller i medlemsbladet.
BILLETBESTILLING:
www.liverpoolfc.com/tickets
l
+44 151 907 9399
Billetkontorets åbningstider:
Man-fre: 08.15-15.45, Lør: 09.15-15.00
På kampdage: 09.15 - kick off
Telefonsalg: Man-fre: 08.15-17.45, Lør: 09.15-15.00
Kampene er opdelt i tre katorogier alt efter modstander.
Katogori A er dyrest, mens kategori C er billigst.
Priserne på billetterne ligger mellem £37-£59
You’ll Never Walk Alone
www.liverpool-fc.dk
Rejseselskaber:
Der er dukket mange rejseselskaber op på det danske
marked, som sælger pakkerejser med kampbillet og hotel – nogle også med fly. De kan sælge pakkerne allerede
ved sæsonstarten, hvilket kan være en fordel for dem, der
ønsker at planlægge i god tid, og et godt alternativ til gørdet-selv modellen.
Fanklubben har et samarbejde med MyPlanet Sport om
salg af pakkerejser til Liverpool, men også om grupperejser til Liverpool, hvor der medfølger rejseleder fra fanklubben. Se mere på www.liverpool-fc.dk/rejser
Husk dog, at det er MyPlanet Sport, der er teknisk arrangør, og at alle spørgsmål stilles til dem.
En tur rundt ved Anfield
De fleste af dem, der har besøgt Anfield, har sikkert gået
flere ture rundt om stadion, og i de nærliggende gader.
Hvis man ikke lige ved det, så er der flere steder, der kan
knyttes specielle historier til.
Shankly Gates:
Shankly Gates blev indviet 26. august 1982 til minde
om Bill Shankly. I toppen står teksten ”You’ll Never Walk
Alone”. Shankly Gates blev åbnet af Bill Shanklys enke,
Nessie Shankly, sammen med daværende formand John
W. Smith, og de tidligere managere Graeme Souness og
Bob Paisley.
Hillsborough Memorial:
Til minde om de 96 Liverpool-fans, der ikke vendte hjem
fra Hillsborough, står dette mindesmærke ved siden af
Shankly Gates. Indeni brænder en evig flamme, og man
kan altid forvente at se blomster mm. ved dette mindesmærke.
Stanley House:
Omtrent ved hjørnet af Anfield Road Stand/Centenary
Stand ligger Stanley House. Det var her Liverpool FCs
grundlægger John Houldings boede. Huset blev bygget i
1876.
The Arkles:
Fortsætter man lidt ned ad Anfield Road (og ikke drejer
rundt langs Centenary Stand), så kommer man ned til
pubben The Arkles, som ofte fungerer som mødested for
fans op til kampe.
The Arkles
The Sandon:
Går man lidt væk fra stadion hen ad Walton Breck Road
til Oakfield Road, så ligger The Sandon lige bag ved tankstationen. Pubben var i gamle dage ejet af John Houlding,
og i mange år var det hovedkvarter for Everton FC. Efter
Everton gik deres egne veje, blev det hovedkvarter for
det senere Liverpool FC. Da der i starten ikke var omklædningsrum på Anfield, var det på The Sandon at spillerne
klædte om før kampe på Anfield.
Flagstangen:
Ved hjørnet af Centenary Stand og The
Kop står en stor flagstang. Det er masten fra skibet ”The Great Eastern” – et
af de første skibe lavet i jern. Skibet blev
ophugget mellem 1888-1891 ved Rock
Ferry (Birkenhead). I 1906 købte klubben
masten for 20 guineas (svarende til ca.
£1), da de var på jagt efter en flagstang.
Masten blev sendt over floden Mersey,
og blev efterfølgende trukket op ad Everton Valley af fire heste. Flagstangen har
stået på samme position i samtlige år.
Shankly-statuen:
4. december 1997 blev en statue af Bill Shankly afsløret.
Det var hans enke Nessie Shankly, der stod for afsløringen. På statuen står indgraveret: ”Shankly – he made the
people happy”.
Paisley Gates:
Udenfor The Kop er Paisley Gates, som blev lavet til minde
om Bob Paisley. Hans enke Jessie Paisley stod for åbningen
i april 1999. Paisley Gates har tre Europa Cup-pokaler i sig
– det antal Bob vandt som manager for Liverpool FC.
HJC-butikken:
Skråt overfor The Kop ligger HJC – Hillsborough Justice
Campaigns lille butik. Her kan man købe enkelte merchandise-effekter, som støtter HJC i deres kamp for retfærdighed. Det er selvfølgelig også muligt at donere
penge.
The Park og The Albert:
Lige udenfor The Kop ligger de to i ”LFC øjne” mest kendte
pubber ved Anfield. Op til kampstart er de to pubber propfyldt med fans, og man bør komme tidligt, hvis man skal
have en plads. Stemningen er høj, og det er noget man
bør opleve.
www.liverpool-fc.dk
You’ll Never Walk Alone
7
Albert Dock B3
Arena & Convention Centre B3
Beatles Story B3
Bluecoat Display Centre C2
Bluecoat C2
Cain’s Brewery Tours D4
Cavern Club C2
Cavern Walks C2
Central Library C1
Clayton Square Shopping Centre C2
Cruise Liner Terminal A1
Empire Theatre D1
Everyman Theatre e2
FACT D2
International Slavery Museum B3
LIPA e3
Liverpool Cathedral D3
Liverpool ONE B2
Liverpool Town Hall B1
Maritime Museum B3
Mersey Ferries A2
Mersey Tunnel Tours B2
Metquarter C1
Metropolitan Cathedral e2
The Hardman’s House D3
Museum of Liverpool B2
Contemporary Urban Centre (CUC) D4
Odeon Cinema B2
Open Eye Gallery A2
Passport Office A1
Philharmonic Hall e3
Playhouse Theatre C2
Princes Road Synagogue e4
Register Office B1
Royal Court Theatre C1
St George’s Hall D1
St Johns Shopping Centre C2
Tate Liverpool B3
Unity Theatre e3
Underwater Street B2
Victoria Gallery & Museum e2
Walker Art Gallery D1
Watersports Centre C4
Western Approaches B1
Echo Wheel of Liverpool B3
Williamson Tunnels e3
World Museum Liverpool C1
Aachen Hotel D2
base2stay D3
Britannia Adelphi D2
Campanile C4
Crowne Plaza A1
Dolby Hotel C4
Days Inn B2
Express by Holiday Inn B3
Feathers Hotel e2
Hanover Hotel C2
Hard Days Night Hotel C2
Hatters Hostel D2
Hilton Liverpool B2
Holiday Inn, City Centre D2
Hope Street Hotel e3
Ibis/Formule 1 C3
Hotel Indigo B1
International Inn e2
Jurys Inn B3
Layla C1
Lord Nelson Hotel D1
Malmaison A1
Marriott C1
Novotel C2
Premier Inn B3
Premier Inn B1
Racquet Club B1
Radisson Blu A1
Sir Thomas Hotel C1
Staybridge Suites B3
The Liner D1
Atlantic Tower by Thistle B1
Travelodge City Centre C1
Travelodge Brunswick Dock C4
Youth Hostel C3
62 Castle Street B2
BridgeStreet, Liverpool ONE C2
Bridpoint Apartments D1
Premier Apartments C1
Staybridge Suites B3
Stay Liverpool, Duke St C2
Stay Liverpool, Mount Pleasant D2
Stay Liverpool, Duke St C2
Key
Tourist Information
Places of Interest
Hotels
Serviced Apartments
Shopping
Merseyrail
National Rail
Bus Station
Taxi Rank
Ferry Terminal
Cruise Liner Terminal
Parking
Parking Disabled
Shopmobility
Toilets
Hospital
NHS Walk-in Centre
World Heritage Site
Based on Aerial Photography.
© Copyright Liverpool City Council and other Merseyside authorities 2011.
LIVERPOOL FC
The Academy – U18 & U21 (reserveholdet):
Hjemmekampene for U18 bliver spillet på The Academy i
Kirkby – dog spilles FA Youth Cup på Anfield. U19 Champions League spilles på Langtree Park Stadium (i St. Helens).
U21 spiller deres hjemmekampe dels på Anfield, på The
Academy og på Langtree Park Stadium. Nærmeste station
til The Academy er Kirkby på Northern Line med Merseyrails lokaltog – men der er et godt stykke vej fra stationen
til anlægget på Arbour Lane. Har man mod på en lang
bustur, så kører bl.a. rute 19, 20, 21 og x3 fra centrum i
Liverpool til Kirkby. Med mindre der er kamp på The Academy, så skal man have en særlig aftale for at få adgang.
Se på de respektive holds resultatsider for dato og klokkeslæt for kampene. Men kom dog i god tid, så kan man nå
at se lidt af træningsanlægget først! Bemærk at det ikke
er tilladt at tage billeder under ungdomskampe! Til Langtree Park er nærmeste station St. Helens Central. Derfra
ligger stadion i gåafstand.
Museum/rundvisning:
Liverpool Museum & Tour Centre er placeret under The
Kop, ved siden af indgangen til souvenirbutikken. Museet har blandt mange spændende effekter fem kopier
af Europa Cup-trofæet i naturlig størrelse, og meget
meget andet. Man kan også tage en rundtur på stadion,
hvor man bl.a. ser spillerindgangen, omklædningsrummet, og får lov til at sidde i managersædet, samt på
The Kop. I forhold til tidligere år, får man nu lov til at se
lidt mere af det ”indvendige”. Da der ofte er fuldt booket, er det en god idé at bestille på forhånd, hvilket er muligt at gøre online. Der er også på udvalgte tidspunkter
rundture, som bliver guidet af en Liverpool-legende. Som
noget nyt kan man kombinere et besøg i Liverpool Tour
og Museum center med en åben bustur fra Albert Dock/
Canada Boulevard. Det er også muligt udenfor sæsonen
at komme på rundtur på Melwood. Tjek klubbens hjemmeside for informationer omkring overstående.
Supporters Club:
Et medlemskab af Liverpool FCs egen Supporters Club –
Liverpool FC Official membership (OM) – koster for voksne
£39,99, light-udgaven £26,99, international £17,99 (giver
ikke ret til at bestille billetter online), børn fra £23,99.
Medlemskabet giver ret til bl.a. 10 % rabat i klubshoppen,
samt andre medlemsfordele. Medlemskab gælder for ét år.
Melwood:
Førsteholdstruppens træningsanlæg ligger i West Derby
med indgang på Deysbrook Lane. Tag f.eks. bus nr. 12 eller 13 fra Queen Square Bus Station, og stå af på Melwood
Drive. Træningsstart er normalt kl. 10.30, men det er nærmest umuligt at få lov til at overvære træningen. Spillerne
ankommer normalt mellem kl. 9.00 og 10.00, og forlader
Melwood igen mellem kl. 12.00 og 14.00, så der er en god
chance for at se spillerne på tæt hold, og måske endda få en
autograf. Vær opmærksom på, at træningstidspunkterne
kan blive lavet om fra dag til dag, og spillerne har også fridage af og til! Har de spillet dagen før, træner de som regel
først om eftermiddagen.
Souvenir-butikkerne:
Der findes efterhånden en hel del Liverpool FC souvenirbutikker. Der er naturligvis en butik ved Anfield (under
The Kop), mens den største af butikkerne ligger i Liverpool ONE. Der er ligeledes en souvenirshop i centrum på
Williamson Square, mens der også er en LFC Club Store
i Chester. Den nyeste butik ligger i Birkenhead i Pyramid
Shopping Centre. Der er 10% rabat på alle ikke i forvejen
nedsatte varer mod forevisning af gyldigt Liverpool FC Official membership medlemskort. Dette gælder også ved
køb pr. postordre. På kampdage kan butikkerne i Liverpool
være overfyldte, så det kan anbefales at gøre sine indkøb
dagen før, eller efter. På kampdage er der nu ekstra boder
udenfor Anfield med de mest populære varer.
Kirkby Station
(Northern Line)
Indgang til
The Academy
(Arbour Lane)
The Academy
10
You’ll Never Walk Alone
www.liverpool-fc.dk
The Boot Room Sports Café:
Klubbens egen restaurant, The Boot Room Sports Café,
åbnede i 2010, og kan betjene sultne LFC-fans i hjertet af
Anfield. I restauranten, som holder åbent alle ugens dage,
kan man fra et stort og alsidigt menukort vælge forretter,
steaks, salater, pasta, pizza og meget mere til fornuftige
priser. På kampdage tilbyder man også en komplet pakke
med kampbillet, kampprogram, underholdning af tidligere spillere mv. Der er tv-skærme placeret rundt om i
restauranten, der i øvrigt virker rummelig og indbydende
og med plads til ca. 230 gæster. Restaurant ligger under
The Kop oven over souvenirshoppen. Man går ind ad den
samme indgang som til museet, men til højre når man
kommer op ad trappen. På kampdage anbefales det at be-
stille plads i caféen i god tid. Medlemmer af OM får 10%
rabat i The Boot Room Sports Café.
Anfield:
I forbindelse med kampe på Anfield er der rygeforbud
overalt på stadion. Overtrædelse af dette kan medføre
bortvisning. Ligeledes tolererer man heller ikke racistiske
tilråb o.l. Til hjemmekampe ankommer spillerne i bus ca.
1½ time før kampen. Bussen kommer fra nordvestsiden
på Anfield Road, og kører til spillerindgangen bagved
Main Stand. Spillerne kommer ind til opvarmning ca. en
halv time før kampens start. Ca. en time efter kampen
forlader spillerne stadion via en udgang ved hjørnet af
Anfield Road og Centenary Stand.
Busstoppested
(Melwood Drive)
Indgang til Melwood
(Deysbrook Lane)
Melwood
MUSEUM/RUNDTUR:
www.liverpoolfc.com/history/tour-and-museum/
CLUB STORE:
www.liverpoolfc.com/shop/
Tlf: +44 151 260 6677
Kundeservice/postordre: Tlf: +44 151 907 9500
Man-fre: 8.15-17.45, lør: 9.15-15.00
E-mail: storeorders@liverpoolfc.com
Museet er åbent dagligt fra kl. 09.00-17.00 (ingen adgang efter kl. 16.00). På kampdage er museet åbent til én
time før kampstart.
Der er rundvisninger dagligt fra kl. 10.00-15.00. Bemærk
at der er begrænsninger i rundvisninger på kampdage.
Der kan også være begrænsninger i rundvisningen dagen
før en hjemmekamp. Sidste rundvisning starter kl. 15.00.
Entré:
Museum: Voksne £8,50, Børn £6.
Museum + rundvisning: Voksne: £17, Børn: £11.
Rundvisning med legende: Voksen £35, børn £18
Tjek selv på hjemmesiden for diverse rabatmuligheder!
THE BOOT ROOM SPORTS CAFÉ:
www.liverpoolfc.com/bootroom
Anfield: +44 151 264 2300
Man-lør: 9.00-17.00, søn: 10.00-16.00
Liverpool One: +44 151 709 4345
Man-fre: 9.30-20.00, lør: 9.00-19.00, søn: 11.00-17.00
Williamson Square: +44 151 330 3077
Man-lør: 9.00-17.30, søn: 11.00-17.00
Birkenhead: +44 151 647 8580
Man-lør: 9.00-17.30, søn: 10.00-16.00
Chester: +44 1244 344 608
Man-lør: 9.00-17.30, søn: 11.00-17.00
Vær opmærksom på, at der kan være ændrede åbningstider i butikkerne både på, før og efter kampdage!
Anfield: Tlf: +44 151 906 1892
Åbent alle dage fra kl. 11.00
www.liverpool-fc.dk
You’ll Never Walk Alone
11
TURISTINFORMATION - LIVERPOOL
Hvad skal man lige bruge tiden på, når nu man er i
Liverpool, og der ikke er fodbold på programmet? Jo,
der er faktisk rigtig mange ting udover shopping. Vi har
her samlet en buket af muligheder, til hvad man kan
foretage sig. Da afstandene mellem seværdighederne
er begrænsede, kan det anbefales at man går rundt. På
byens turistkontorer og ved Liverpool One busstationen
kan man også få et bykort med vandreture gennem byen
– derved mærker man også byens puls.
Albert Dock l www.albertdock.com
Albert Dock er et tidligere pakhus fra det 19. århundrede,
som i starten af 1980erne blev totalrenoveret. I dag huser
det caféer, restauranter, museer, hoteller og meget andet.
Beatles Story l www.beatlesstory.com
Ved Albert Dock finder man byens Beatles Museum, som
naturligvis er et must, hvis man har interesse for The
Beatles. Her kan man sagtens bruge lang tid, og der er så
meget at se på, at museet indenfor de senere år er tredoblet i størrelse. Der er også en afdeling af museet på første
sal af Mersey Ferries-færgeterminalen.
Beatles Magical Mystery Tour l
www.cavernclub.org/the-magical-mystery-tour
Det er også fra Albert Dock (ved Turistinformationen) man
kan tage på Beatles-busturen rundt i Liverpool. Turen tager ca. to timer, og kommer forbi steder, der inspirerede
deres sangskrivning, såsom Penny Lane og Strawberry
Fields. Man ser deres barndomshjem, skoler osv. Turen afsluttes ved The Cavern Club (www.cavernclub.org).
City Sightseeing l www.city-sightseeing.com
De traditionelle åben busrundture findes også i Liverpool.
Tag f.eks. på en tur rundt i byen i en åben dobbeltdækkerbus. City Sightseeing kører forbi alle de vigtige steder i
Liverpool, og man kan hoppe af og på bussen som man vil.
Maritime Museum l www.liverpoolmuseums.org.uk
Ved Albert Dock ligger Liverpool Maritime Museum, og International Slavery Museum. I en så vigtig havneby er det
næsten et must at besøge disse museer, der på en spændende måde beskriver byens og søfartens historie.
Museum of Liverpool l www.liverpoolmuseums.org.uk
Ikke langt fra Albert Dock hen ad havnefronten ligger Museum of Liverpool. Det er en fantastisk flot og moderne
museum, der viser Liverpool og egnens interessante historie frem. Her kan man sagtens bruge meget tid.
Mersey Ferries l www.merseyferries.co.uk
Ved siden af Museum of Liverpool ligger på Pier Head en
moderne terminalbygning. Herfra kan man komme på
en havnerundfart med de berømte Mersey Ferries, hvor
man fra søsiden kan se den flotte udsigt ind over Liverpool. Dette er en tur, man ikke bør snyde sig selv for. Med
Mersey Ferries kan man også komme på andre sejlture,
men tjek deres hjemmeside for dette. En billet til Mersey
Ferries kan ofte kombineres med billetter til andre lokale
attraktioner, men tjek dette i terminalen, eller på deres
hjemmeside.
Underwater Street l www.underwaterstreet.com
Nu skal det hele jo ikke kun være for de voksne. Underwater World, som ligger ved Pier Head, er for børn under 15
år, og er et sted, hvor man bl.a. kan afprøve sine kreative
samt fysiske kræfter.
Anglikanske katedral l www.liverpoolcathedral.org.uk
Fra floden kan man også se byens store katedral. Den anglikanske katedral er Storbritanniens største, og verdens
femtestørste katedral (husk at give et bidrag, når I besøger den!). Man kan fra toppen af tårnet nyde den fantastiske udsigt over hele Liverpool og Merseyside. Bemærk dog
at der ikke altid er adgang til tårnet.
Katolske katedral l www.liverpoolmetrocathedral.org.uk
Den anden, noget mindre katolske katedral, som ligger ikke
så langt fra den anglikanske, på toppen af Mount Pleasant,
kan også besøges dagligt.
Princes Road Synagoge l www.princesroad.org
Hvis man ikke har fået nok af religiøse oplevelser, så kan
man få en 45-minutters rundtur i den jødiske synagoge.
Rundture skal bookes i forvejen.
Radio City-tårnet l www.liverpooltowertours.com
Er man vild med udsigter, så kan man dagligt komme op
i toppen af Radio City-tårnet. Man har godt nok ikke en
360 graders udsigt, men den er dog ganske flot alligevel.
World Museum l www.liverpoolmuseums.org.uk
World Museum Liverpool er også et godt sted at besøge.
Der er alt fra naturens vidundere til universets mysterier.
Museet ligger i William Brown Street.
Merseyside Maritime Museum
12
St. George’s Hall l www.stgeorgeshallliverpool.co.uk
Skråt overfor banegården ligger den imponerende St. George’s Hall, som tidligere bl.a. har fungeret som retsbygning og fængsel. Efter en stor restaurering er der nu igen
adgang for publikum.
You’ll Never Walk Alone
www.liverpool-fc.dk
Town Hall l www.liverpoolcityhalls.co.uk/town-hall/your-visit
Det muligt at komme ind at se Liverpool Town Hall. En tur
i denne fantastiske bygning kan absolut anbefales. Der er
månedelige rundture (tjek hjemmesiden for tidspunkter).
Ture skal bookes på forhånd.
Liverpool War Musum l www.liverpoolwarmuseum.co.uk
Hvis man kunne tænke sig nogle oplevelser under jorden,
så kan man starte med en tur til Liverpool War Museum
(Western Approaches) – et tidligere tophemmeligt hovedkvarter fra Anden Verdenskrig, hvor man fra 1941 styrede
konvojerne over Atlanten. Gå på opdagelse i de underjordiske labyrinter af gange og se, hvordan man arbejdede
under krigen. Stedet er åbent fra 1. marts til 31. oktober,
kl. 10.30-16.30, undtaget fredag og søndag.
LOKALTRANSPORT
Liverpool er dækket af et fint net af bybusser, og i dagtimerne behøver man sjældent vente mange minutter på
næste forbindelse. Bus nr. 26 kører ca. hvert tiende minut
fra Liverpool ONE-busstationen mod Anfield, med stop på
Walton Breck Road foran The Kop. Eller man kan komme
til stadion med bus nr. 17, som med lidt større intervaller kører via Queen Square – lige neden for Lime Streetbanegården. Bus nr. 14 fra Queen Square er et udmærket
alternativ, da den kører via Breck Road og bl.a. lige forbi
den uofficielle Liverpool FC Supporters Club.
Liverpool ONE Busstation
Queensway Tunnel l www.merseytunnels.co.uk
Kan man slet ikke få nok af underjordiske oplevelser, så er
der også mulighed for at komme ned i Queensway Tunnel,
som går under Mersey-floden. Der er ture hver tirsdag,
onsdag og torsdag kl. 17.00, samt lørdag kl. 10.00 Turen
varer ca. to-tre timer, og skal bookes i forvejen på tours@
merseytravel.gov.uk, eller på tlf. +44 151 330 4504.
The Cavern Club l www.cavernclub.org
Er man nået ud på aftenen, så nyd atmosfæren omkring
Mathew Street, hvor der altid er masser af liv. Det var bl.a.
her i The Cavern Club, at The Beatles startede deres vej
til berømtheden. De spillede der i alt 292 gange fra 19611962. 100 meter fra The Cavern Club ligger også en lille
Beatles-butik, hvor man kan finde mange souvenirs.
Cains Brewery l www.cainsbeer.com
Vil man se, hvor det lokale øl kommer fra, så kan man
komme på bryggeri-rundvisning hos Cains. Bryggeriet
ligger i Stanhope Street, som er en parallelgade til Parliament Street, et par km sydøst for centrum. Turene skal
bookes i forvejen – enten online, på tours@cains.co.uk, eller på +44 151 709 8734
Vil man lidt længere omkring på Merseyside, kan man
med Merseyrail-lokaltogene komme til Southport i nord
på ca. 40 minutter eller Chester i syd på ca. tre kvarter.
TURISTINFORMATION
www.visitliverpool.com
Liverpool Visitor Centre, Albert Dock
Tlf: +44 151 233 2008
Man-søn: 10.00-17.00 (oktober-marts)
Man-søn: 10.00-17.30 (april-september)
Liverpool Information Centre, Lime Street Station
Man-søn: 09.30-17.00
Liverpool Visitor Centre, Liverpool John Lennon Airport
Man-søn: 08.00-18.00
TURIST LINKS:
www.merseytravel.gov.uk
www.liverpool-fc.dk
På kampdage kører bus 917 non-stop fra St. John’s Lane
(imellem St. John’s Garden og Hotel Marriott), til Anfield.
Ti minutter efter slutfløjt kører samme busser retur mod
Liverpool centrum. På kampdage kører også den specielle
Soccerbus, som kører fra Sandhills-togstationen mod Anfield (med stop på Walton Lane). Fra Sandhills er der tilslutningsforbindelser til og fra hele Merseyside.
De typiske engelske taxaer er også en vigtig del af bybilledet i Liverpool, og er man en gruppe på 3-5 personer,
er det en billig og i hvert fald hurtig måde at bevæge sig
rundt i byen. Taxaerne har plads til maks. fem personer,
og en tur fra centrum til Anfield vil eksempelvis koste omkring £8-10.
l
www.liverpool-360.co.uk
Merseytravel sælger Saveaway rabat-billetter, som gælder til både busser og tog. For kun £3,70 pr. dag får man
ret til ubegrænset kørsel i Liverpool (undtaget rejser startet i tidsrummet 06.30-09.30). For £4,90 har man ret til
ubegrænset rejse i hele Merseyside-området (inkl. færgerne på Mersey-floden). Billetterne kan købes på alle stationer (tog og busser), posthuse, samt i turistinformationerne. Saveaway-billetter kan også bruges til den særlige
Soccerbus.
Merseytravel har kontorer ved Liverpool ONE- og Queen
Square-busstationerne, hvor man kan få mere information. Ellers kig her: www.merseytravel.gov.uk
You’ll Never Walk Alone
13
FRITID MM.
MAD OG DRIKKE MM.
SPISESTEDER: Liverpool er som alle andre store engelske
byer rig på restauranter og andre spisesteder. Og overalt
finder man små fastfoodudsalgssteder, og selvfølgelig
er også alle de kendte fastfoodkæder at finde i byen. Der
er også rige muligheder for køb af sandwiches o.l. ved de
små bagerier og butikker. I St. John’s-centret er der desuden et område med mange fastfoodudsalgssteder samlet ét sted. Der er så mange restauranter i Liverpool, at det
ville være forkert at fremhæve enkelte, så prøv jer frem.
I øvrigt spiser man også ganske godt og ofte meget billigt på mange pubber, mens mange af de større hoteller
naturligvis også har egne restauranter.
Man kan finde inspiration til restaurantbesøg på:
www.sugarvine.com/liverpool eller:
www.visitliverpool.com/eating-out
PUBBER: Liverpool er naturligvis fyldt med pubber, så
der er med garanti én for netop din smag – og husk det
er muligt at spise på mange af dem. Et populært område
er ”Beatles-gaden” Mathew Street, hvor man bl.a. finder
det tre etager store Flanagan’s Apple, hvor mange danskere ofte finder hen. Der er mulighed for levende musik
på alle tre etager. Der er naturligvis mange andre pubber
i samme område, så prøv jer frem. Ved Anfield findes bl.a.
de berømte The Albert og The Park, som begge ligger lige
udenfor The Kop, men også The Sandon, som ligger på
Oakfield Road, og The Arkles på Anfield Road. Snyd ikke
dig selv for at opleve den gode stemning og atmosfære
her i forbindelse med hjemmekampe. Man kan finde lister
med mange pubber på:
www.beerintheevening.com (søg på Liverpool)
Bemærk, at der er rygeforbud
i England på offentlige steder!
FODBOLD PÅ PUBBER: Der bliver spillet mange fodboldkampe på forskellige tidspunkter gennem ugens løb, så
hvis man er i Liverpool, hvorfor så ikke se kampen på en
pub. Vi har her fem forskellige steder, som alle viser fodbold. First National Bar, som er en tidligere bankbygning,
ligger i James Street lige ved Crown Court. Der er også
McCartney’s Bar, som ligger i Hanover Street, og små 50
meter derfra ligger O’Neills. Picture House på London
Road er også en mulighed, mens der for et yngre publikum (det er en studenterbar) er Hope and Anchor i Maryland Street. Men generelt viser mange pubber fodbold,
så det er ikke svært at finde et sted med fodbold!
O’Neills
14
BIOGRAF: Har man lyst til film under sit ophold i Liverpool, så er Odeon (www.odeon.co.uk) i Liverpool ONE stedet. Det er en topmoderne biograf i midtbyen – med 14
sale i varierende størrelse.
Odeon
INTERNET: Tager man sin bærbare, tablet el. lign. med til
Liverpool, er det muligt på de fleste hoteller at blive koblet op til internettet trådløst, mens der også er trådløst
signal over store dele af byen. Ellers er der mulighed for
internet på byens bibliotek, som ligger i William Brown
Street.
TATOVERINGER: Mange synes, at skal man have en Liverpool-tatovering, så skal den også laves i Liverpool. Det
er selvfølgelig også muligt. Der findes et par tatovører i
midtbyen, men også lidt væk fra centrum.
LOKALE AVISER: Vil man holde sig orienteret om begivenhederne i byen, så er det Liverpool Echo man bør ty til.
Den udkommer dagligt, og har en omfattende dækning
af de lokale fodboldhold. Som noget nyt, er man begyndt
at udgive søndagsavisen Sunday Echo.
LFC MAGASINER: LFC Monthly er det officielle magasin,
og udkommer én gang om måneden med masser af stof
om Liverpool FC. This is Anfield er kampprogrammet, og
udkommer i forbindelse med alle hjemmekampe. Begge
publikationer kan købes i de forskellige Club Stores, men
også ved diverse bladudsalg rundt i byen.
FANZINES MM: The Kop er den uafhængige avis, som
ikke holder meningerne tilbage om klubben og konkurrenterne i Premier League. Den udkommer én gang om
måneden, med baggrundsartikler, klummer og meget andet. Kan købes ved de fleste avisudsalgssteder. Der findes
også deciderede fanzines, hvor to kan købes ved Anfield
på kampdage, eller ved avisudsalgssteder. The Liverpool
Way (www.liverpoolway.co.uk), Red All Over The Land
(www.raotl.co.uk). Magasinerne er skrevet af fans for fans.
LOKALE RADIOSTATIONER: Blandt byens største lokale
radiostationer er Radio City (www.radiocity.co.uk), som
har studier i toppen af St. John’s-tårnet. BBC Radio Merseyside (www.bbc.co.uk/liverpool) er den anden helt store
radiostation i Liverpool. Begge har dækning af Liverpools
kampe og daglige sportsnyheder.
Radio City: FM 96,7 l BBC Radio Merseyside: FM 95,8
Juice FM: FM 107,6 l Century FM: FM 105,4
You’ll Never Walk Alone
www.liverpool-fc.dk
SHOPPING
LIVERPOOL ONE: Flagskibet indenfor shopping i Liverpool er naturligt nok Liverpool ONE (www.liverpoolone.com). Det milliarddyre kompleks er fyldt med
store og moderne butikker, og virker derfor også som
en magnet på mennesker fra oplandet, så der er derfor altid mange mennesker i Liverpool ONE. Det anbefales at man først besøger Liverpool ONE Information Centre, hvor man bl.a. kan få en brochure med
kort over butikkerne! Informationscenteret ligger i
Wall Street. Blandt de 160 butikker, caféer, restauranter
mm., ligger også den største af LFCs souvenirbutikker.
BØGER OG BLADE: Waterstones har butikker i Bold Street,
og i Liverpool ONE. De har byens største udvalg i bøger.
WHSmith i Liverpool ONE har også et pænt udvalg, bl.a.
af sportsbøger og ikke mindst aviser og tidsskrifter. WHSmith har også en mindre afdeling på Lime Street Station.
I St Johns Shopping Centre er der en mindre boghandel,
Book Clearance Centre, hvor man kan være heldig at finde
meget gode tilbud på Liverpoolbøger. Det samme kan
man i The Works, som ligger i Bold Street.
Waterstones
souvenirs og sportstøj – ofte til en billigere pris end i LFCs
butikker. Det vil være er forkert at nævne en forretning
frem for en anden, så gå selv på jagt. Men glem ikke St
Johns Shopping Centre (inkl. det åbne marked på første
sal), hvor der findes en række mindre sportsforretninger.
ÅBNINGSTIDER:
Der er selvfølgelig ikke faste åbningstider i hele
byen, men generelt har butikker i Liverpool ONE
lange åbningstider, mens butikker i den øvrige del
af gågaden lukker lidt tidligere. Der åbnes normalt i
tidsrummet 09.00-10.00.
DAGLIGVARER: Tesco har flere butikker i Liverpool, hvor
man kan købe fødevarer, snacks og drikkevarer mv. til rimelige priser (de har desuden sene åbningstider). Lige ved
siden af LFCs Club Store (Williamson Square) ligger en Iceland, som minder en del om Fakta. I den lidt dyrere Marks
& Spencer, i Church Street, finder man et noget større
udvalg, mens der er en klassisk Aldi i St Johns Shopping
Centre.
MARKEDER: På øverste etage i St Johns Shopping Centre
kan man opleve et typisk engelsk marked med salg af
fødevarer, tøj mm. På den anden side af Merseyfloden i
Birkenhead findes Birkenhead Market, som hører til Englands største. Markedet ligger ved siden af busstationen
og har over 300 stande.
ELEKTRONIK: Man kan tit gøre et godt køb af elektroniske
varer, da den lavere moms end i Danmark gør varerne lidt
billigere. Man kan få mange ting, som ikke markedsføres
i Danmark, men vær sikker på, at det passer til danske
standarder!
SOUVENIRS: Er man på udkig efter de klassiske turistsouvenirs, så er Albert Dock det rette sted at kigge efter den
slags ting.
Generelt gælder det for alle typer indkøb, at man
ikke nødvendigvis skal købe varen det første sted,
man er. Brug tid til at kigge priserne igennem i de
forskellige butikker, før du gør dit indkøb. Der kan
være meget stor forskel på priser, så det første sted
man ser en vare, er ikke altid det billigste!
RETAIL PARKS: Flere steder på Merseyside er der retail
parks, dvs. områder med en lang række forskellige butikker samlet, som f.eks. HMV, Sports Direct mm. Besøg f.eks.
New Mersey Shopping Park, som ligger nær lufthavnen i
Speke (Speke Road).
POSTHUSE: Søger man bl.a. frimærker mm., så er der er et
postkontor i St Johns Shopping Centre, samt på første sal
hos WHSmith, i Liverpool ONE.
APOTEKER: Boots og Superdrug fungerer begge som apotek, materialist mv. Der findes et decideret apotek, med
døgnåbent, på London Road.
Selvom det centrale Liverpool byder på alt indenfor butikker mm., så er der på den anden side af Mersey-floden
også gode shoppingmuligheder i Birkenhead. Tag én af de
mange busser eller lokaltog til Birkenhead Central og oplev,
hvad de har at byde på!
MUSIK OG DVD: HMV ligger naturligvis i Liverpool ONE.
De har et stort udvalg af musik, film og computerspil mv.
Men i mange tilfælde kan man finde bedre tilbud ved at
handle online.
SPORTSTØJ: Foruden LFCs butikker er der masser af muligheder for at forsyne sig med fodboldtrøjer og øvrige
www.liverpool-fc.dk
You’ll Never Walk Alone
15
KORT OVER ANFIELD
 Anfield Road
 Centenary
 Main Stand
 The Kop
Rejseguiden udgives af Liverpool FC Fan Club Danish Branch
Find Fanklubben her: www.liverpool-fc.dk l www.facebook.com/LFCFCDB l www.twitter.com/LFCDanishBranch