Samarbejde med grundskoler om talentudvikling og styrkelse af

Samarbejde med grundskoler om talentudvikling og styrkelse af overgang
Virum Gymnasium har indgået et formaliseret partnerskab med Lyngby-Taarbæk Kommune om en
særlig indsats over for børn med særlige forudsætninger. Projektet tager afsæt i Åben Skole
projektet og visionen for talentsamarbejdet er, at elevernes kompetencer inden for en bred vifte af
potentialeområder skal kunne identificeres, udvikles og rummes i et samarbejde mellem
grundskoler og Virum Gymnasium. Der benyttes LTK’s talentdefinition.
Til projektet knytter der sig også aktiviteter til mere generel styrkelse af overgang og løft af alle
elever. Andre oplagte samarbejdsskoler i lokalområdet inviteres med.
Formålet er således særlige talenttilbud for de dygtigste elever i udskolingen, fokus på elevernes
’lange’ faglige progression, styrkelse af overgang og faglig nysgerrighed for alle elever samt
perspektivrigt, øjenåbnende lærer- og ledelsessamarbejde.
Al information om talent- og interessetilbuddene kommer til at ligge på Lyngby Taarbæk Kommunes
nye Åben Skole Platform www.skolenivirkeligheden.dk/lyngby-taarbaek samt på VG’s egen
hjemmeside www.virum-gym.dk
Tilbuddene i skoleåret 2015-16 er bl.a. udviklet pba. et pilotprojekt med Engelsborgskolen.
I skoleåret 2015-16 tilbyder Virum Gymnasium følgende:
•
Masterclass i fagene:






Matematik
Science (fysik, kemi, biologi, biotek, naturgeografi)
Dansk
Engelsk
2. fremmedsprog fortsætter (tysk, fransk)
Musik
Der udsendes særligt informationsbrev med indstillingsprocedure til skolerne, der derefter
indstiller elever på særligt skema. Evt. spørgsmål besvares gerne af kontaktperson vicerektor
Birgit Riedel Langvad på mail br@edu.virum-gym.dk Frist for indstilling af elever 5. september
2015, men gerne før.
•
Besøg i VG’s forunderlige science verden 24. september 2015 i forbindelse med den
landsdækkende Naturvidenskabsfestival. Alle 9. klasses-elever kan denne dag møde VGelever og lærere og sammen med dem lave spændende hands-on forsøg. Alle elever vil møde
tre af fagene biologi, biotek, fysik, kemi og naturgeografi. Udskolingseleverne vil her få
mulighed for at opleve, hvor interessant naturvidenskab er, dels ved at gymnasieelever der
brænder for deres fag formidler science og inddrager eleverne og dels ved at se, hvad der
rent faktisk foregår i de naturvidenskabelige fag på gymnasiet, så overgangen lettes og
nysgerrigheden stimuleres.
Alle 9.klasses elever med lærere er velkomne kl. 8.30-11.30 eller 12.00-15.00 efter
forudgående tilmelding til faglig koordinator Bodil Dam Heiselberg på mail bd@edu.virumgym.dk. Deadline for tilmelding 5. september 2015, men gerne før.
• Science- og sprogambassadører
Der kan bookes et par science- og sprogambassadører til den almindelige undervisning i
udskolingen efter aftale. Ambassadørerne er dygtige, entusiastiske elever fra VG, der vil blive
coachet af deres lærere til at formidle fagligt stof til udskolingseleverne, levere et frisk pust
i undervisningen og fungere som gode og motiverende rollemodeller. Kontaktperson:
vicerektor Birgit Riedel Langvad på mail br@edu.virum-gym.dk.
• Læringscirkler og kontaktmøde
I 2015-16 afprøves en ny form for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af
gymnasiet og udskolingen. Som supplement til det traditionelle fyraften tema-kontaktmøde
m/vejledere og lærere fra grundskoler, som er blevet afholdt på VG hvert år og som næste
gang afholdes 10. december 2015 kl. 16-19 på VG med temaet (arbejdstitel) ’Robusthed og
læringsparathed’, indbyder VG også til Læringscirkler i 2015-16.
Læringscirkler foregår som anderledes tilrettelagte dialogmøder, hvor formålet er fokus på
elevernes ’lange’ faglige progression, styrkelse af overgangen samt sikring af systematisk,
organisatorisk understøttet videndeling og spredning mellem lærere og skoleledelser på
skolerne. Læringscirklerne foregår 30. september 2015 kl. 14-17 og 9. marts 2016 kl. 14-17
på VG. Deltagerne er repræsentativt udvalgte lærere i kernefagene matematik, science,
dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie/samfundsfag og idræt, ledelsesrepræsentanter,
kommunens faglige koordinatorer og de faglige vejledere på de enkelte skoler.
Mellem de to årlige runder læringscirkler vil indgå mulighed for gensidige skolebesøg, faglig
formidling fra elever, udveksling af undervisningsmaterialer og evt. faglige og didaktiske
workshops mellem udskolings- og gymnasielærere. Tilmelding via skoleledelserne på særligt
udsendt tilmeldingsskema. Deadline for tilmelding 5. september 2015, men gerne før.
Spørgsmål besvares gerne af vicerektor Birgit Riedel Langvad på mail br@edu.virum-gym.dk
BR/150813 – til udsendelse til LTK-skoler og udvalgte øvrige skoler i lokalområdet august
2015