VM i raps
NR. 12 // DECEMBER 2015 Frontløber Fokuserer Alt på at lave energi Nye forsøg: Høj virkning af P i restprodukter Farmtest MEKANISK BLANDEDE GØDNINGER Sådan skal Havrerødsot bekæmpes - nye anbefalinger 28/ Prøvekørt Väderstad Rapid 300C såmaskine 38/ Nematoder forveksles med kartoffelskurv 40/ Sammenhæng mellem N-tilførsel/udvaskning JAGTEN PÅ VERDENSREKORDEN i VINTERRAPS Steve Tuer satte i august ny verdensrekord for udbytte i vinterraps, da han høstede 7,2 ton pr. hektar. Vanskelige forhold ved etableringen gør, at han ikke regner med at kunne slå rekorden til næste år. Foto: Chris Martin. Næppe ny engelsk verdensrekord i raps til høst 2016 England: Våde forhold og en vanskelig etablering gav rapsen i England en langsom start. Så der er ikke udsigt til topudbytter. Af Lars Kelstrup lke@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 57 Verdensrekorden for udbytte i vinterraps bliver næppe slået af en englænder til den kommende høst. Våde forhold ved etableringen og angreb af snegle og rapsjordlopper har nemlig givet de engelske landmænd udfordringer i dette efterår. Det gælder både den danske landmand Claus Voetmann, som driver landbrug ved 36 | Ipswich nordøst for London, og Steve Tuer, som i august slog verdensrekorden ved at høste 7,2 ton pr. hektar på halvdelen af en mark på 67 hektar. »Vi fi k meget regn i høst. Det har givet problemer på den meget tunge lerjord, hvor de små rapsfrø giver udfordringer i et knoldet såbed. Derfor har mange landmænd sået med en højere udsædsmængde, end de ville have gjort, hvis forholdene var optimale,« siger Claus Voetmann. MAGASINET MARK | NOVEMBER 2015 Han driver i alt 400 hektar med vinterhvede, vårbyg og vinterraps. Han har hidtil haft sukkerroer, men de ryger ud af sædskiftet til fordel for vårhestebønner, som kan bruges til MFO. Langsom start Efter etableringen gav en kølig og fugtig periode rapsen en langsom start. Det går sjældent godt i England, hvor duer og snegle kan være hårde ved afgrøderne, og det blev ikke bedre af, at de engelske landmænd kun har begrænset adgang til at bejdse udsæden med neonicotinoider. Derfor har rapsjordlopper også væ- Jagten på verdensrekorden I løbet af det næste år vil fire danske landmænd dyste om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. For at slå verdensrekorden skal de høste mere end 7,2 ton raps pr. hektar på et areal på minimum otte hektar. Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler således ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold. ret et stort problem hos mange landmænd i dette efterår. »Vi havde fi nt vejr frem til 18. august, hvor vi fi k 24 mm regn. Derefter havde vi en regnvejrsperiode, hvor vi gik fra at være foran til at være bagefter,« fortæller Claus Voetmann. Det fik konsekvenser for etableringen af de 60 hektar vinterraps, han har med i markplanen i år. De blev nemlig sået ad to omgange og med to forskellige etableringsmetoder. »Al min raps er etableret efter vinterhvede. Det, jeg såede 22. august, blev sået i forholdsvis tør jord, hvor min nabo harvede med sin Väderstad TopDown, hvorefter jeg kørte med min Simba Unipress, inden jeg såede rapsen med min Väderstad Rapid,« fortæller Claus Voetmann. Den resterende del af rapsen blev sået 5. september i våd jord. Det blev gjort ved at løsne jorden med en Cousins Patriot forud for såning med en skiveskærs-såmaskine. BASF anbefaler Vinterrapsen er mange steder vokset fint til i Danmark, selvom såning mange steder er foregået senere end normalt og under ikke helt optimale forhold. Marker, som er vækstreguleret med Caryx, har holdt vækstpunktet helt tæt ved jordoverfladen og har en mere flad bladstilling. Ingen kender endnu foråret, men rapsens højdevækst i foråret kan reduceres ved at vækstregulere tidligt i foråret med 0,7 liter Caryx pr. hektar. Det mindsker risikoen for lejesæd og giver flere sideskud og skulper. Forskellen i såtidspunktet har været meget tydelig gennem hele efteråret. Heldigvis har Claus Voetmann kunnet styre angreb af snegle og rapsjordlopper. Sidstnævnte ved at sprøjte tre gange da udsæden ikke var bejdset med neonicotinoider. For dårligt rodnet Hos Steve Tuer, som med et udbytte på 7,2 ton pr. hektar slog verdensrekorden i raps i høst, står rapsen ikke så godt som sidste efterår. Det fortæller hans planteavlskonsulent Chris Martin. »Sidste efterår var det meget tørt. Det gjorde, at rapsen udviklede et meget stort og dybtgående rodnet. Det har den ikke gjort i år, da jorden har været meget våd, og det kommer helt sikkert til at koste udbytte,« fortæller Chris Martin. Han tilføjer, at rapsen skulle have været sprøjtet mod lys bladplet og rodhalsråd sidst i oktober, men at det midt i november stadig ikke var blevet gjort. Ligeledes har Steve Tuers vinterraps ikke fået bor og molybdæn, som det ellers var planen. kvælstof i efteråret. Hvis det sker, er det ofte i form af de maksimalt tilladte 30 kg organisk kvælstof pr. hektar i husdyrgødning. Det skyldes, at efteråret i England er meget mildt. Det har det også været i år - på trods af køligt vejr i september. I september var rapsplanterne mindre end normalt, men de har rettet sig i det usædvanligt milde vejr i oktober og november. »Midt i november var jordtemperaturen stadig over 10 grader. Det er helt uhørt,« siger Chris Martin. Han vil derfor ikke udelukke, at vinterrapsen på mange af de engelske marker kan være større ved årsskiftet, end de var på samme tid sidste år, men han tvivler meget på, om det bliver til en ny engelsk udbytterekord i vinterraps til høst. Det er rapsplanternes rodnet for svagt udviklede til. Reddet af mildt efterår Engelske landmænd gøder normalt ikke vinterraps med Claus Voetmann avler normalt 42-43 hkg raps pr. hektar. Han pløjer kun forud for vårsæd. Foto: Claus Voetmann. MAGASINET MARK | NOVEMBER 2015 | 37
© Copyright 2024