1. No category

Kirkeblad
Revninge
Rynkeby
Revninge Kirke
Nr. 67
December · Januar · Februar · 2015/2016
Rynkeby Kirke
25. årgang
Ny præst i Rynkeby og Revninge
Kirker!
Som omtalt i sidste kirkeblad ville Kerteminde Provsti og Menighedsrådet i eftersommeren indlede processen med at ansætte en ny
sognepræst ved Rynkeby og Revninge Kirker.
Processen med ansættelsen af ny sognepræst
forløber helt efter planen, og vi forventer at
indsætte en ny sognepræst i januar 2016.
Renoveringen af præstegården går ligeledes
efter planen, så den står klar til at modtage
den nye sognepræst.
På Menighedsrådets vegne:
Anne Nørgaard-Offersen
Formand
2
Lidt om præstegårde ...
set fra præstens side:
Netop fordi de blev hentet ind udefra til samfund, hvor alle kendte deres plads, kom også
de til at bo i embedsboliger af forskellig slags.
Huse, der ikke helt var deres egne, fordi de var
knyttet til arbejdsfunktionen. Der var naturligvis forskel på folk - også blandt ”outsiderne”
- lærerboligerne var tit små, mens lægen - der
gerne selv købte sin praksis m. bolig - kunne
bo ganske pænt. Og så var der præsten. Præstegården var embedsbolig før de andre kom
til, dengang præsten ofte var den eneste ”outsider”.
Når du får det her kirkeblad skulle der gerne
være valgt en ny præst til Rynkeby og Revninge. Så bliver alt igen (næsten) som det altid har
været. Ganske vist skal der samarbejdes noget
mere med de travle nabopræster, men det vil
man nok ikke lægge så meget mærke til, da
der var for lidt at bestille i forvejen. Det vigtigste er, at præsten stadigvæk har bopælspligt i
Rynkeby Præstegård og altså i én eller anden
grad forventes at være en del af lokalsamfundet.
Det er der en lang tradition for, som går tilbage
til dengang, der så at sige ikke var andet end
det lokale. Dengang, hvor alle kendte alle, vidste hvad de mente om tingene, hvem de var i
familie med og sikkert også hvad de spiste til
middag. Det gav for så vidt sig selv, da rigtig
mange blev boende på den egn, hvor de var
vokset op.
Oprindeligt skulle han leve af den - han var
altså bonde ved siden af præstegerningen,
hvilket man stadigvæk kan se på de gamle
præstegårde, der netop er ombyggede landbrugsejendomme. Dengang som i dag var der
forskel på embeder. Nogle havde god jord og
store boliger, andre dårligere, nogle lå nemt for
byerne, andre helt derude, hvor kragerne vender. Der var rift om de fede embeder, mens de
dårlige måtte tage til takke.
Og så var der dem, der kom udefra. De var
en udfordring for ”det lokale”. Det kunne være
landarbejdere af forskellig slags, der arbejdede
på gårdene og måske kun blev et års tid eller
mindre. Så var der en lille, ofte ussel, bolig til
dem, og de levede gerne deres eget liv der på
kanten. Men det var også alle ”eksperterne”,
som fx. lægen, landbetjenten, skolelæreren,
postmesteren og altså præsten. De kom udefra, og på én eller anden måde blev også de
ved med at stå på kanten af ”det lokale”. På sin
vis en elite med bedre uddannelse og økonomi
end de fleste, men også nogen, man altid holdt
lidt øje med. De var anderledes og lidt farlige,
ikke så meget på grund af deres uddannelse,
men fordi de vidste ting om folk - private ting.
Det lå jo nu engang i deres arbejde.
I vore dage får præster løn efter anciennitet,
og oftest er det eneste, der er tilbage af præstegårdsjordene, en stor gammel præstegårdshave. Præstegården er en lejebolig med boligpligt, ejet og vedligeholdt af menighedsrådet.
Huslejen er nøje reguleret, dels efter lokalt
prisniveau, men først og fremmest efter, at den
skal kunne betales af præstens løn. Når man
stiger i løn, går huslejen typisk også op.
Økonomien i at være præst er altså nu stort
set den samme i hele landet - men præstegårdene er stadigvæk meget forskellige, og der er
helt klart nogle, som skræmmer ansøgere væk
3
hvor præsten bor. At her er én, som jeg kender
lidt mere end de andre ”eksperter”, men som
samtidigt har det dér lidt særlige over sig med
at stå på kanten af det lokale. Som er forpligtet
på det i sin helhed, og ikke bare i kirken om
søndagen.
snarere end at lokke dem til.* Der er forskel
på at bo i en patriciervilla i Hellerup og et billigt parcelhus 5 km uden for Næstved. Især når
man ude på landet ofte vil kunne købe sit eget
hus for det, man betaler i husleje til en embedsbolig, hvor man hverken kan bestemme
hvor køkkenskabet skal stå eller hvilke farver,
der skal på væggene.
Tag godt imod den nye præst, og husk, at man
sagtens kan have et godt & personligt forhold
til folk uden at interessere sig synderligt for deres privatliv.
Det er også en blandet fornøjelse at have offentlige lokaler i direkte forbindelse med sin
privatbolig. Selvom man har fridag eller ferie
kan man høre telefonen ringe og se folk komme til døren, og er man syg eller på barsel,
må man pænt finde sig i at overlade sit kontor
til en vikar, som jo dermed får nøgle til ens
private hjem. Det gør det meget svært at holde
fri hjemme, og stressramte præster har notorisk
svært ved at komme oven på igen, fordi det
hele er så tæt på.
Med tak for denne gang
Sognepræstevikar
Anne Kathrine Rafn Hauge
* Præstegården i Rynkeby er ganske udmærket og skræmmer næppe nogen væk. Men de
tager nu nok heller ikke jobbet ”for boligens
skyld”.
Og så er der dét der med at være offentlig person også i sit privatliv. At alle ved, hvem man
er og hvad man laver (...og sikkert også, hvad
man skal have til middag). Og alle interesserer sig for det. Det kan naturligvis være meget
sjovt, men ofte er det altså også ret anstrengende, ikke mindst for præstens familie.**
** Jeg voksede op i en kæmpestor & dejlig
præstegård midt på Sjælland, men glæder mig
dagligt over at eje mit lille hus i Korsør.
Når man alligevel bevarer embedsboligerne
på landet, er det altså ikke af hensyn til præsten. Det er heller ikke (primært) for at bevare
nogle kulturhistorisk vigtige bygninger, som
ingen almindelige mennesker ville have råd til
at vedligeholde. Jeg har også svært ved at tro,
at præsten gør sit arbejde målbart bedre, bare
fordi hun bor der - for så burde vi jo også have
bibeholdt alle de andre embedsboliger (...og
jeg skal nok bruge lægen med kortere varsel
end præsten).
Det er hensynet til ”det lokale”, der er det afgørende. Fornemmelsen af, at alt er, som det altid
har være & skal være, og at vi i hvert fald ved,
4
Alle Helgens gudstjeneste i
Revninge Kirke
søndag den 1. november 2015
Alle Helgens dag holdt vi gudstjeneste for at
mindes de kære vi har mistet i det år, der er
gået, siden det sidst var Alle Helgens søndag
og hvor alle navne på de afdøde bliver læst op.
Musik og sang blev på flotteste vis udført af
organist og kirkemusiker Flemming SerritskovJensen og mezzo-sopran Malena Rønnow
Hausmann.
i kirkebladet, så den kommer her i sin fulde
længde.
Vores præst Anne Kathrine Refn Hauge holdt
en prædiken som passede lige til denne højtidelige gudstjeneste. Denne meget givende
og fortællende prædiken fortjener en plads
”Men er De salig, Fru Hansen”? havde lægen
spurgt. Fru Hansen vidste slet ikke, hvad hun
skulle svare. Ikke dengang i sidste uge, da hun
havde været oppe hos ham, og slet ikke nu,
“Salig Fru Hansen”
- en allehelgensfortælling:
”Salige er de, der sørger, for de skal trøstes”
sagde Vor Herre -
5
dan den skulle. Som om den ikke længere var
noget i sig selv, men netop efterladt.
hvor hun sad her på bænken i efterårssolen.
Solen hang lavt, og der var mørke skyer på vej,
derude bag skoven. Der kom nok regn.
Efterladt og afdød hørte sammen - mindede
om afsked, afstand,... aflagt. Som om den
døde nu var ude af verden, ikke længere værd
at bruge tid og tanker på. Som en frakke, der
var slidt op og nu skulle ud, så der kunne blive
plads til noget nyt i skabet. Ind imellem følte
hun sig selv som et skab, der stod tomt og
glemt på et loft. Efterladt!
Er De salig? .. det var jo bare fordi, hun havde
nævnt sin mand på den dér lidt gammeldags
måde, hun huskede fra sin barndom. ”Salig
Hr. Hansen” var nemmere at sige end ”min afdøde mand”. Det bad sådan om medlidenhed,
gjorde det svært af fortælle de morsomme historier. Når hun sagde ”salig hr. Hansen”, ja,
så var det, som om han stadigvæk var med i
historien ... sad og grinede på sin sky i himlen
og mindedes alle de skøre og morsomme ting,
der var sket i tidens løb. Det var sådan børnebørnene tegnede ham - børnene vidste ikke,
hvad de skulle sige til det.
Hun var begyndt at gøre mærkelige ting - ordne minderne i mapper og pege gamle tanters
tekopper ud for de største børnebørn. Bede fadervor om aftenen og nynne aftensange midt
på dagen.
Afdød var næsten værre end bare død. Døden
var konkret .. kroppen, der lå dér i sengen, i
kisten, i graven. Var stiv og kold og allerede på
vej til at rådne. Salig hr. Hansen havde kaldt
det en kompostering ...... og han skulle rigtigt i
jorden, tak, ikke noget med at brændes først!
”Aske kan der ikke vokse noget i,” plejede han
at sige, ”det er derfor, helvede står i flammer.”
Det var, som om hun stod med det ene ben i
evigheden og allerede mindedes sig selv - ja,
hun havde endda været i kirke til påske; havde
følt fred under salmerne, men var snart blevet
forstyrret af børnene i dåbsfølget. Tænkte vemodig, at der vel også lå en slags salighed i at
have alt for travlt med livet til at bekymre sig
om evigheden.
Begravelsen havde været så fin - blomster i
hele kirken, ja også en buket af de allersidste
roser hjemme fra haven. Hun kunne ikke huske et ord af, hvad der var blevet sagt. Kun den
mærkelige, dumpe lyd af jorden der ramte kisten, og tårerne, der blev ved med at løbe ned
på kinderne og tørrede koldt i vinden. ”Af jord
er du kommet....”.
Hun havde ventet lige så stille at ”blive sig
selv” igen - ja, hun kunne høre på andre, at
for dem var Hansen hvor han skulle være - i
Fortiden, i Saligheden, Gemt i Guds Erindring
og derfor ved at glide ud af deres. Som gamle
billeder, der langsomt blegnede i fotoalbummet, glemt på en hylde.
Nu var sørgeåret næsten forbi - sådan havde
hendes mor altid kaldt det: det første år, hvor
der var én, der manglede. Det havde vel været, som man kunne forvente: Julen føltes
mærkeligt tom, foråret fik kun langsomt fat i
havehænderne og sommeren var bare lang ..
og så alligevel så kort. Inden hun havde set sig
om, var bladene igen begyndt at falde. Til jord
skal du blive!
Er De salig, Fru Hansen?
Fru Hansen, som jo ellers nok plejede at vide,
hvad hun ville - ja hun havde ligesom ingen
ro på sig. Det var ikke til at sætte en finger
på hvad der var galt, som en ubalance i hele
kroppen. Den vidste, hvad det var at være Fru
Hansen, men enke, det vidste den ikke, hvor6
Nu sad hun her, med jord på hænderne og en
tom pose kompost derhjemmefra. Af jorden
skal du igen opstå. Måske Gud var enig med
salig hr. Hansen; at jord var vigtig, og at ting
skulle blive til jord ... komposteres... for at blive
til nyt liv.
Hun greb sig selv i at sidde her på kirkegården
og fortælle stenen om alle de små ting derhjemmefra. Om børnene, hvis liv gik videre
som de skulle, om børnebørnene, der allerede var begyndt at glemme ham, men ivrigt
spurgte og gerne kiggede på billeder. Så fortalte hun, men mærkede, at det blev sværere
og sværere at huske det som virkeligt - han var
ved at blive historie, også for hende, havde
fundet sin plads i fortiden ........ hun ville hellere have ham i Himlen, og var begyndt at kalde
ham ”salig” i protest.
Er De salig, Fru Hansen?
Mon sjælen også blev komposteret? ... et eller
andet måtte Gud vel gøre ved den, hvis den
da var andet end bare de efterladtes tanker.
Der var i hvert fald ikke megen salighed over
at tænke Himlen som et kæmpe fotoalbum,
hvor alle stod med stive sommerferiesmil og
ventede på at blive glemt af de levende.
Salig var nu et mærkeligt ord - fik en til at tænke på fred og velsignelse, leende børn og et
varmt bad efter en hel dags havearbejde. Eller
bare en eftermiddag i en solstribe med avisen
... hun kunne huske at have været ”salig” på
sådanne dage, mens Hansen puslede om sine
roser. Som havde livet fanget et øjeblik af evigheden i glædefuld stilfærdighed.
”Saligheden” havde noget helligt over sig det havde mennesker sjældent, førend de var
døde og borte og man pludseligt fik så svært
ved at huske deres fejl og mangler som særligt
vigtige. Ja, det var sært, så lidt det betød i forhold til sorgen. Hansen havde jo ikke ligefrem
været en helgen, men han havde ment det meste godt ...
Hun havde næsten glemt, at det kunne være
sådan. Og så var det, i sidste uge, at hun havde
siddet med det mindste barnebarn og set tegnefilm, indtil han faldt i søvn på hendes skød.
Hun havde pænt set filmen færdig for ham,
fanget af den lille, varme krop, det rolige åndedræt og lugten af baby. Det havde været netop
sådan et øjeblik, som ikke behøvede ende,
selvom det naturligvis måtte.
Hun håbede, Gud også kunne se det. At han
hverken pakkede Hansen væk eller lavede
ham om til noget helt andet - for det var vel
det, der mentes med syndernes forladelse: At
man ikke blev visket ud, men blev renset og
pudset af, så enhver kunne se, at man faktisk
var ”salig”. Så var opstandelsen og det evige liv
ventetiden værd!
Den nye rose så så sølle ud. Kun 3 bare, tornede grene, der ventede på foråret, og så skiltet
fra planteskolen. Peace, stod der - hun kendte
den fra sin barndomshave. Høj og rank, havde
den været, med rødmende lysegule blomster,
som når sommersolen står op. Hun rejste sig
for at hente vandkanden. Det så alligevel ikke
ud til regn.
Hun havde drømt om det om natten, men i
drømmen var hun sikker på, at Hansen stod i
døren og så på hende. hun ville se op på ham,
smile, og sige et eller andet almindeligt, men
i det samme huskede hun, at han var død, og
vågnede igen i ubalance. Så var det, hun gik
til lægen - noget var galt ... måske var hun ved
at blive syg .. eller måske det var en allergi...?
Er De salig, Fru Hansen?
7
Julekoncerten under titlen
”Christmas Time 2015”
Torsdag den 3. december kl. 19.30
Julekoncert med
Trompetist Per Nielsen i Rynkeby Kirke
Alexandru Radu. På
repertoiret har Per
Nielsen en perlerække
af de mest kendte julesange som: Julen har trompetlyd
- i
hvert fald, når trompetisten Per Nielsen optræder i kirkerne landet
over.
Per Nielsen - der til
daglig er trompetist i
Sønderjyllands Symfoniorkester - blæser igen
i 2015 julen ind med sine populære julekoncerter, der i de senere år har fyldt bænkene i
Danmarks kirker. Per Nielsen modtog sidste år
»Sydbanks Musikpris 2012«, hvor musikerne i
Sønderjyllands Symfoniorkester stemmer på
en kollega, som har gjort sig særlig fortjent til
netop denne hæder!
Populariteten understreges yderligere af, at Per Nielsen har haft stor
CD succes. Hans 14 CD’er er solgt i mere end
350.000 solgte eksemplarer, hvilket gør ham til
landets mest populære instrumentalmusiker. »Nu Tændes Tusind
Julelys«, »En Stjerne
Skinner I Nat«, »Når
Jeg Ser Et Stjerneskud«
og den udødelige » Amazing Grace«.
Per Nielsen vil på turnéen 2015 spille kendte
julemelodier fra såvel det første julealbum
“Christmas Time” samt fra CD’en “Christmas
Joy”, som udkom i 2011, - for hvilken han få
uger efter udgivelsen modtog en guldplade for
et salg på mere end 10.000 solgte CD’er ...
Publikum i landets kirker er garanteret en hyggelig og stemningsfuld aften, når Per Nielsen på
sit charmerende sønderjyske uformelt præsenterer julens melodier.
Ved julekoncerterne i 2015 medvirker organisten/pianisten Mads Granum samt violinisten
Billetpris kr. 100,Billetter kan købes hos:
Sparekassen Fyn, Langegade 6, Kerteminde, Langeskov Boghandel, Langeskov-Centret
fra 1. November 2015
Mads Granum på klaver
Alexandru Radu på violin
8
Advent og jul i Rynkeby og Revninge
- for alle aldre:
Juleaften:
Alle er velkomne til det hele, men stilen vil
være lidt forskellig
Juleaften skal være ganske som den plejer.
Det starter med gudstjeneste på Plejecenter
Dalsbo kl. 10.00, derefter Rynkeby Kirke kl.
14.00 og Revninge Kirke kl. 15.30. Gudstjenesten i Revninge er tekstet.
Traditionen tro i Revninge og Rynkeby:
1. og 2. søndag i advent er der ”helt almindelige” adventsgudstjenester i Revninge (29.11)
og Rynkeby (6.12) kl. 10.00. Det samme gælder juledag (25.12) i Rynkeby og 2. juledag
(26.12) i Revninge. Gudstjenesterne i Revninge er endda tekstede, så man let kan følge
med.
Nytårsdag:
Det er meget, meget spændende, om vi når
at indsætte en ny præst til nytår. Der er i hvert
fald eftermiddagsgudstjeneste i Rynkeby kl.
16.00 med lidt sødt bagefter. Vi opdaterer på
hjemmesiden og på facebook.
Musikgudstjeneste og luciaboller i Revninge:
Julen varer lige til påske .... nå nej - ind imellem kommer fasten:
3. søndag i advent, 13.12 kl. 10.00, er der
musikgudstjeneste i Revninge Kirke med Elisakoret. Bagefter er der kaffe og luciaboller i
våbenhuset.
7. februar kl. 14.00 er der fastelavnsgudstjeneste i Rynkeby Kirke. Det er en ”familievenlig” gudstjeneste, så kom gerne udklædt.
Lokalrådet har arrangeret tøndeslagning bagefter.
Englene og den store stjerne i Rynkeby:
I Rynkeby Kirke er der engle. Dem kan man
se hele året. Men der er også en stjerne, som
gemmer sig i mørket bag orglet og kun viser
sig, når der kommer børn i kirken i december. Så tænder vi lys i den og glæder os til jul.
I år dukker den både op 16.12 kl. 10.00 for
børnehave- og dagplejebørn og 19.12 kl.
9.45 for eleverne for Rynkeby Friskole.
Og så kommer den frem 4. søndag i advent,
20.12, hvor der er hyggelig eftermiddagsgudstjeneste kl. 14.00. Det er for hele familien (..også de gamle tanter!).
9
Café i Rynkeby
Fredage i ulige uger fra kl. 13:30 til 15:30
Café for ældre i Konfirmandstuen v/Rynkeby
præstegård.
Fredag den 22. januar 2016 er der foredrag
kl. 14.00 i Caféen v/ Rynkeby præstegård
Formålet med caféen er hyggeligt samvær,
hvor vi samles om forskellige aktiviteter.
Carl Erik Lundgaard fortæller om sit liv fra
polioramt til professionel harmonikaspiller.
Alle er velkomne.
Det er i samarbejde med Rynkeby-Revninge
Menighedsråd.
Med venlig hilsen Karen, Henny og Tove
Alle er velkomne.
Fra poliopatient til professionel musiker.
På trods af en lam højre arm og –skulder blev jeg
professionel harmonikaspiller, lektor på Det fynske
Musikkonservatorium og turnerede den halve
verden rundt med mine små træ harmonikaer.
Undervejs mødte jeg en perlerække af gamle spillemænd og originaler. Med det positive livssyn og
den vilde lyst som partnere er alt muligt.
Historiefortælling med musik, humor og stærke
følelser.
Carl Erik Lundgaard (CEL)
Carl Erik Lundgaard (CEL) f. 1947, historiefortæller,
musiker, komponist og tidl. lektor på Det fynske
Musikkonservatorium.
Siden 1970 optaget af dansk folkemusik. Har udgivet 10 CD’er og LP’er både solo og med forskellige
grupper. Har modtaget 2 Danish Music Awards,
og Fyns Amts Musikpris.
CEL har i 1996 modtaget DR’s og Skagen Festivalens ”Årets Folkemusiker” pris og modtog i 2011
komponistorganisationen DJBFA’s hæderspris.
CEL har spillet i alle kroge af Danmark og det halve
af verden.
I dag er historiefortællingen kombineret med musik
på de små harmonikaer af træ det vigtigste, og det
er i de seneste år blevet til mere end 250 ”Fortælling med Musik” arrangementer i det ganske land.
10
Program for caféen
November og december:
Januar og februar:
Fredag d. 20. november.
Besøg ved Ruth Nygaard, hvor Ruth fortæller om den glemte heltinde Karen Jeppe.
Fredag d. 7. januar.
Lisbeth Øe kommer og laver glad motion.
Fredag d. 22. januar. Kl. 14.00
I samarbejde med Rynkeby-Revninge
Menighedsråd arrangement med Carl Erik
Lundgaard, som fortæller om sit liv.
Fredag d. 4. december.
Louise Andersen fortæller om sin tur til
Nepal.
(Birgit og Vagns barnebarn)
Fredag d. 5. februar
Fastelavnsarrangement
Fredag d. 18. december.
Julefrokost kl 12:00
Fredag d. 19. februar
Gæt en sang med Henny.
Der er altid mulighed for at spille spil eller
sidde og snakke, hvis man ikke har lyst til
at lave det, der står i programmet.
På gensyn fredag i uge 1 i 2016
Caféen har åbent fra kl. 13.30 – 15.30 i
Konfirmandstuen ved Rynkeby Præstegård.
Kaffe, te og brød koster kr. 15,-.
11
Forkyndelse for øjnene
hvor der indledes med fælles provstigudstjenester i den pågældende kirke og efterfølgende
rundvisning og fortælling i kirken.
Kristendommen er fra først af, et nyt syn, et
nyt perspektiv at se Gud, sig selv og sin næste
igennem. Lad os derfor gå på opdagelse i hinandens kirker og får syn for sagen…!
Forløbet påbegyndes med gudstjenesten søndag den 17. januar 2016 kl.14.00 i Kerteminde Kirke, Skt. Laurentius kirke
Kirkerne i Kerteminde provsti rummer inventar
og udsmykning, der forkynder kristendom og
fortæller historie. Det kan være et kalkmaleri,
en mosaikrude, en altertavle, et gravmæle, en
mindetavle, et brudetæppe, det afspejler alt
sammen forestillinger og værdier, der udgør
vores fælles historie både lokalt og internationalt.
Efterfølgende foredrag ved præst og salmedigter, Lisbeth Smedegaard Andersen, der give et
indblik i og introduktion til kirkekunst og kunst
i kirken.
17. januar: Kerteminde Kirke kl.14.00
Igennem forløbet ”Forkyndelse for øjnene”
bliver vi præsenteret for et bredt udsnit af kirkekunsthistorien og de teologiske og kulturelle
strømninger, der har sat sit præg på kirkerne
og inventaret gennem århundreder her i Kerteminde provsti.
De følgende søndage er:
28. februar:Drigstrup kirke 3. april: Dalby kirke Forløbet finder sted i en række af provstiets
kirker frem til februar 2017 på givne søndage,
12
kl.14.00
kl.14.00
Siden sidst
Carl Nielsen koncert i Rynkeby Kirke
De to operasangere blev akkompagneret på
orgel og klaver af Tina Christiansen, der også
spillede soloer fra 29 små præludier for orgel
af Carl Nielsen.
Den 22. oktober fejredes 150 året for Carl
Nielsens Fødsel ved en koncert i Rynkeby
Kirke.
Godt 60 tilhørere blev vidne til en sang- og
musikmæssig flot aften, hvor sopran MetteMaria Øyen, med hendes smukke lyse stemme, og baryton Thomas Storm, med hans
kraftfulde stemme, sang et udvalg af Carl Nielsens kendte melodier til salmer og sange.
Tina spillede, som vi før har oplevet hende i
kirken, så smukt og stemningsfuldt.
Bent Andersen
Koncerten sluttede med en duet fra operaen
Maskerade,fremført og sunget så flot som sjældent hørt i kirken.
13
Sket i vore sogne
Kirkelig vejviser
Rynkeby Sogn:
Sognepræst (vikar)
Anne Kathrine Rafn Hauge
Døbte:
09.08 27.09 06.09 31.10 Cezilia Wandrup
Emil Fischer Rasmussen
Alfred Schrøder
Jamie Hansen Cardel
Viet:
15.08 31.10 Majken Cardel
og Simon Birch Hansen
Camilla Cardel
og Marc Hansen Cardel
Træffes bedst tirsd. – fred. 10-12
Tlf: 2849 6226, mail: akrh@km.dk
Rynkeby-Revninge kirkegårde
Kirkevej 8, Rynkeby
Graver Kent Bredskov
Mail: rynkebyrevningekirkegaarde@dbmail.dk
Træffes alle dage, undtagen mandag 08-14.
Tlf.: 6539 1860
Rynkeby kirke
Organist vakant
Kirkesanger, John N. Jensen tlf: 65 31 58 51
Kirkeværge, Jytte Rask, tlf: 65 39 10 23
Mail: jytterask25@gmail.com
Revninge Sogn:
Begravet / Bisat:
21.10 Grethe Høj Nissen
Revninge kirke
Organist vakant
Kirkesanger vakant
Kirkeværge, Jytte Rask, tlf: 65 39 10 23
Mail: jytterask25@gmail.com
Møder
Rynkeby-Revninge Menighedsråd
afholder ordinære møder:
27. Januar 2016 i Rynkeby - Konfirmandstuen
24. Februar 2016 i Revninge - Hospitalet
Rynkeby-Revninge menighedsråd
Formand
Anne Nørgaard-Offersen
Tlf.: 6532 3825 / 2396 3825
Mail: anne@offersen.com
Møderne starter kl. 19.00 og er offentlige.
Næstformand, kontaktperson, formand for
kirkegårdsudvalget
Kirsten Berthel
Tlf.: 3013 1084
Mail: kirstenb1@stofanet.dk
Formand for præstegårdsudvalget
Jytte Rask
Tlf.: 6539 1023
Mail: jytterask25@gmail.com
Grethe Hansen, kasserer, tlf: 40 82 56 13
Birte Øbo, tlf: 23 10 39 15
Ejner Øbo, tlf: 22 39 27 05
Bent Andersen, tlf: 66 10 79 51
14
Kalender
29.11
10.00
1. søndag i advent i Revninge Kirke – gudstjenesten er tekstet
03.12
19.30
Koncert i Rynkeby Kirke med trompetist Per Nielsen (Entre)
05.12
10.00
2. søndag i advent i Rynkeby Kirke
08.12
14.30
Gudstjeneste på Dalsbo
13.12
10.00
3. søndag i advent musikgudstjeneste i Revninge Kirke
med Eliza Koret. Der serveres efterfølgende kaffe og luciaboller.
16.12
10.00
Børnehave- og dagplejebørn i Rynkeby Kirke
19.12
09.45
Elever fra Rynkeby Friskole i Rynkeby Kirke
20.12
14.00
4. søndag i advent - hyggelig eftermiddagsgudstjeneste
for hele familien i Rynkeby Kirke
24.12
10.00
Gudstjeneste på Plejecenter Dalsbo
14.00
Gudstjeneste i Rynkeby Kirke
15.30
Gudstjeneste i Revninge Kirke
01.01
16.00
Nytårsgudstjeneste i Rynkeby Kirke
22.01
14.00
Foredrag i Caféen (Konfirmandstuen) ved Carl Erik Lundgaard
07.02
14.00
Fastelavnsgudstjeneste i Rynkeby Kirke med tøndeslagning
09.02
14.30
Gudstjeneste på Dalsbo
14.00
Se program for Caféen (Konfirmandstuen) – hver anden fredag
startende 20.11.
Kirkebil
Munkebo Taxi, tlf. 65 97 43 10
Bestilling skal finde sted senest kl. 14.00 fredagen før den søndag, man
ønsker kørsel.
Indsamlinger Til Jydsk Børneforsorg. I Rynkeby og Revninge Kirker samler vi ind til jul,
påske, pinse samt ved årets høstgudstjenester.
15
Gudstjenesteliste
Rynkeby kl. 10.00
Revninge kl. 10.00
Arendse Wulff-Jørgensen
Anne Kathrine Rafn Hauge
Rynkeby Anne Kathrine Rafn Hauge
kl. 14.00
Rynkeby kl. 14.00 Revninge kl. 15.30 Rynkeby kl. 10.00
Revninge kl. 10.00
ingen gudstjeneste.
Januar:
Fredag 1/1 Nytårsdag Rynkeby kl. 16.00
Søndag 3/1 Helligtrekongers søndag Revninge kl. 10.00
Søndag 10/1 1. s.e.hel. Rynkeby kl. 10.00
Søndag 17/1 s.s.e.hel. Kerteminde kl. 14.00
Fællesgudstjeneste. Opstart på Forkyndelse for øjnene.
Søndag 24/1 Septuagesima Rynkeby kl. 10.00
Søndag 31/1 Seksagesima Revninge kl. 10.00
Einer Fog-Nielsen
Einer Fog-Nielsen
Knud Erik Kristensen
NN
Anne Kathrine Rafn Hauge
Eskild Jensen
Anne Kathrine Rafn Hauge
Anne Kathrine Rafn Hauge
NN
Februar:
Søndag 7/2 Fastelavn
Familiegudstjeneste
Søndag 14/2 1. s. i f.
Søndag 21/2 2. s. i f.
Søndag 28/2 3. s. i f.
kl. 14.00
NN
Revninge kl. 10.00 Rynkeby kl. 10.00
Revninge kl. 10.00
NN
NN
NN
Jul for børnehave + dagplejere
Onsdag 16/12 Rynkeby kl. 10.00
Anne Kathrine Rafn Hauge
Juleafslutning for Rynkeby Friskole
Lørdag 19/12 Rynkeby kl. 9.45
Anne Kathrine Rafn Hauge
Gudstjenester på Plejecenter Dalsbo Tirsdag
8/12 kl 14.30
Torsdag 24/12 kl. 10.00
Tirsdag
9/2 kl 14.30
kl 14.30
Eskild Jensen
Knud Erik Kristensen
NN
Rynkeby www.helmertryk.dk
December:
Søndag 6/12 2. søndag i advent Søndag 13/12 3. søndag i advent Elisakoret medvirker, luciaboller bagefter
Søndag 20/12 4. søndag i advent Familiegudstjeneste
Torsdag 24/12 Juleaften Fredag 25/12 Juledag, Lørdag 26/12 2. juledag
Søndag 27/12 Julesøndag