International serieiværksætter skal inspirere

PRESSEMEDDELELSE
BrainsBusiness
Aalborg, den 7. oktober 2015
International serieiværksætter skal inspirere
danske it-folk til innovation
Den britiske serieiværksætter og forfatter Sahar Hashemi, grundlægger af Coffee Republic og Skinny
Candy, er en af Europas mest indflydelsesrige kvinder. Hendes hovedbudskab er, at alle kan være
innovative, og det får hun lov at give videre som hovedtaler ved årets BrainsBusiness Award.
Udover at være hjernen og drivkraften bag flere brands, der er blevet kæmpestore, bl.a. Englands første
kaffebar-kæde, Coffee Republic, og det fedtfattige slik, Skinny Candy, har Sahar Hashemi udgivet bøgerne
Anyone Can Do It (2003) og Switched On: You have it in you, you just need to switch it on (2010).
Sahar Hashemi mener ikke selv, at iværksættere har et særligt gen eller en særlig kreativitet, men
tværtimod at alle har et stort potentiale for innovation og nyskabelse. Det gavner hele virksomheden, når
alle medarbejdere er innovative og kreative, og ved årets uddeling af BrainsBusiness Award vil hun derfor
inspirere it-virksomheder og it-forskere til at se tingene fra nye vinkler for herigennem at blive mere
innovative. Hun vil på baggrund af sine egne erfaringer bl.a. adressere, hvordan man som virksomhed
håndterer nogle af de udfordringer, der kommer med vækst – idet Coffee Republic voksede meget hurtigt
fra en lille iværksætteridé til en stor, national kæde.
Grænsebrydende innovation
Dette års udgave af den prestigefyldte it-pris BrainsBusiness Award afsløres og overrækkes i Aalborg den
19. november. Det sker under overværelse af 300 it-forskere og -erhvervsfolk samt repræsentanter fra det
offentlige, som altså kan opleve Sahar Hashemi, der bl.a. tidligere har rådgivet den engelske regering og
modtaget en Order of the British Empire, som svarer til det danske ridderkors.
Det er 6. gang, at BrainsBusiness Award uddeles. De foregående år har så forskelligartede personligheder
som komikeren John Cleese, skuespilleren Mads Mikkelsen, overlevende fra flystyrtet i Andesbjergene
Nando Parrado, astronaut Christer Fuglesang og National Geographic-fotografen Mattias Klum været
hovedtalere.
- Som talere til BrainsBusiness Award har vi altid valgt en inspirator, der på den ene eller anden måde har
udfordret de gængse rammer og skabt fornyelse. I år har vi valgt Sahar Hashemi, fordi vi sætter fokus på
internationalisering. Det er en absolut nødvendighed for IKT-branchen at se ud over regionale og nationale
grænser for at skabe eksport, dele viden og hente inspiration, siger Claus Falk, der er koncerndirektør i
Nordjyske Medier og formand for BrainsBusiness.
Indstillingen af kandidater er i gang
Lige nu kan enhver indstille kandidater til årets BrainsBusiness Award. Alle kan være med til at foreslå en
person, en virksomhed, et samarbejdsprojekt eller en organisation, der i særlig grad har bidraget til at
omsætte viden til nye forretningsmuligheder. Det sker på it-klyngens hjemmeside. Der lukkes for
nomineringer den 26. oktober.
1
Temaet i år er international performance, og derfor vil der i udvælgelsen af årets vinder blive lagt særligt
vægt på, at virksomheden eller personen har markeret sig ved at omsætte viden til forretning på det
internationale IKT-marked i 2015.
Når kandidaterne er indstillet, vil et dommerpanel bestående af otte eksperter udpege den endelige vinder
blandt tre finalister. Dommerpanelet består af både nationale it-eksperter og eksporteksperter. Vinderen
modtager et innovationsforløb samt en bronzestatue af Thorvald Odgaard.
Faktaboks - BrainsBusiness Award
BrainsBusiness Award blev stiftet og uddelt første gang i 2010 af BrainsBusiness, der er
paraplyorganisationen for den nordjyske IKT-klynge, herunder virksomheder, videninstitutioner og
organisationer. Gallaarrangementet BrainsBusiness Award 2015 afholdes den 19. november 2015 på Hotel
Comwell Hvide Hus i Aalborg.
Prisen tildeles en person, virksomhed eller organisation i IKT-miljøet i Nordjylland, der på særlig vis har
markeret sig ved at omsætte viden til forretning på det internationale IKT-marked i 2015. Dette kan f.eks.
være i kraft af:






Succesfuld indtræden på nye/svære markeder med et produkt og/eller en service
Særlig udnyttelse af fx netværk, relationer, opkøb, konsortier for at få adgang til et nyt marked
Medvirken til udvikling, implementering og roll-out af nye produkter/services, der har fået succes
på det internationale marked – herunder tilførsel af cutting-edge viden til produkt/service og
virksomhed
Opstart af nye virksomheder, der agerer på det internationale marked
Deltagelse i samarbejdsprojekter, der er ført til udvikling af nye produkter/services på det
internationale marked
Succesfuld branding af en IKT-virksomhed på et nyt marked, der har medført succes for
virksomheden og dens produkt/service
Vinderen af BrainsBusiness Award findes af et dommerpanel bestående af en række markante danske it- og
eksporteksperter:
 Bolette van Ingen Bro, direktør for Navigators, direktør for Cluster Excellence Denmark
 Cecilia Bonefeld-Dahl, adm. direktør GLOBIT
 Charlotte Schnack, adm. direktør, Inmeta Crayon A/S
 Claus Falk, adm. direktør Nordjyske Kommunikation A/S (samt formand for BrainsBusiness)
 Moonis Kamil, seed investor – Business Development & Sales Expert – iPosen.dk
 Morten Felding, adm. direktør Atea
 Søren Jensen, faglig leder for InnoBooster-programmet, Innovationsfonden
 Therese Hermann, chefkonsulent og teamleder for det globale ICT Team, Eksportrådet
Tidligere års vindere:
2014: CompanYoung
2013: Xtel
2012: EMD International
2011: Steen Andreassen, Aalborg Universitet
2010: Progressive Media
2
Tidligere års hovedtalere:
2014: Mattias Klum, fotograf
2013: Christer Fuglesang, astronaut
2012: Nando Parrado, overlevende fra flystyrt i Andesbjergerne
2011: Mads Mikkelsen, skuespiller
2010: John Cleese, komiker mv.
For yderligere informationer, kontakt venligst:
 Formand Claus Falk, BrainsBusiness, tlf. dir. 4012 0000 eller e-mail claus.falk@nordjyske.dk
 Informations- og marketingansvarlig Berit Borup Brendborg, BrainsBusiness, tlf. dir. 9940 8892 eller
e-mail bbb@brainsbusiness.dk
 Presseservice: Esben Lind, Publicity, tlf. dir. 2514 5816 eller e-mail esben@publicity.dk
Om BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK
BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK er et stort privat/offentligt partnerskab inden for informations- og
kommunikationsteknologiområdet (IKT-området), der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKTklynge. Målet er at skabe synlighed, innovation, vækst og arbejdspladser ved at arbejde på tværs og skabe
videndeling og videnspredning – både virksomhederne imellem og mellem forsknings- og
vidensinstitutionerne og virksomhederne.
Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er Aalborg Universitet, IKT-erhvervet i Nordjylland, Aalborg Kommune,
Aalborg Samarbejdet og Region Nordjylland
Læs mere på www.brainsbusiness.dk
3