Det summede af liv ved aktivitetstavlen, hvor børnene hver dag satte deres billede-magnet på en aktivitet Ævle bævle fest Æblechips, æblemusli, æblesirup, æblesaft, æblekage, æblemarmelade, æbleboller, tegne æbler, historier om æbler og æbler på bålet. En uge med en summen af liv og sammenhold. Af Maria Højris Lomholt, pædagog og faglig leder Målet med emneugen i Horne Børnehave var at give børnene kendskab til æblet, skabe medbestemmelse og fællesskab i børnegruppen samt øge børnenes lyst til at lave mad. For at aktiviteterne skulle give mening for børnene, blev de lækre sager serveret til eftermiddagsmad og afslutningsvis til forældrekaffe. Børn på magnet på tavle Hver formiddag samlede vi alle i fællesrummet, hvor der på tavlen hang billeder af dagens aktiviteter og personalet. Hvert barn fik en magnet med deres eget billede på, som de placerede på den aktivitet, de gerne ville deltage i. Det kunne være ude- og indeaktiviteter som at producere æblechips, æblemusli, æblesirup, æblesaft, æblekage, æblemarmelade, 36 TEMA: Pædagogiske forløb ud fra emner æbleboller, tegne æbler, høre historie om æbler og æbler på bålet. Det var første gang vi forsøgte os med magneter, og vi var spændte på, hvordan det ville fungere. Vores ønske var, at børnene skulle have medbestemmelse over de aktiviteter, de gerne ville deltag i. Det blev en stor succes. Der opstod et liv af fællesskab, når vi alle samledes i fællesrummet. Vi fik hurtig en fornemmelse af, at det var et projekt for hele børnehaven. Børnene var utrolig gode til selv at vælge hvilken aktivitet, de ønskede at deltage i. Ofte kunne vi se, at de valgte ud fra, hvad de kunne tænke sig og ikke så meget relationerne. Vi havde forestillet os, at børnene ville vælge ud fra, hvilke barn/voksen de gerne ville være sammen med. Men det viste sig, at 0-14 3 2014 børnene var meget optaget af de forskellige aktiviteter. I løbet af emneugen opstod der nye relationer på tværs af børnegruppen. De ældste var utrolig hjælpsomme over for de yngre, og vi kunne hver dag stolt fortælle hinanden om de gode rollemodeller i børnegruppen. Æblemost på gammeldaws manér En af aktiviteterne var at lave æblemost på gammeldags maner. Her stod børnenes samarbejdsevne en stor prøve, og alle i alderen tre til seks år skulle deltage. Først skulle der skæres æbler i stykker. Her var de ældste børn utrolig gode til at vise de yngre, hvordan de skulle gøre. Så skulle æblerne kværnes i mindre stykker, og børnenes grovmotorik blev udfordret, samtidig med, at der skulle samarbejdes. Nogle skulle holde maskinen, andre skulle hælde æbler i og endelig skulle der lægges kræfter i for at dreje hjulet, så æblerne blev kværnet. Herefter gik turen til tønden, hvor æblestykkerne skulle presses og saften kom ud. Der var stor begejstring og jubel, når saften løb. Og glæde hvis man fik lidt på fingrene og kunne smage den friske saft. Den praktiske gris Hver dag var en af medarbejderne praktisk gris. Det viste sig at være en vigtig rolle. Det kan være svært at være en nærværende og fordybende voksen, samtidig med at man skal tage sig af de praktiske gøremål. Den praktiske gris skulle sørge for at filme med video og iPad, tage billeder og skrive på tavlen, hvad vi havde lavet i dagens løb, sætte plaster på fingrene, når børnene skar sig og hjælpe på toilettet. Der var nok at se til for den praktiske gris, men det bragte stor glæde hos forældre, børn og personale, at dagens forløb blev dokumenteret. Samtidig gav det de øvrige voksne plads til at fordybe sig sammen med børnene i de enkelte aktiviteter. Børnene var med til at lave opslag til tavlen, på iPads, i Pic Collage, en produktionsapp til billedcollager. De valgte selv billeder og dik- terede selv teksten. Det gjorde, at mor og far blev hevet med hen til tavlen for at se, hvad der var sket i løbet af dagen. Æbletræet gror Under forløbet lavede vi et æbletræ, hvor æblerne på træet var billederne fra de forskellige aktiviteter. Det var en sjov og kreativ måde at dokumentere på. Børnene var med til at klippe og samtidig se, at æbletræet groede og voksede sig større for hver dag. Det står stadig i børnehaven, og vi taler ofte om de gode oplevelser. Børnene dokumenterer Vi havde en fantastisk uge alle sammen og gentager succesen i år. Vi havde opstillet hypoteser om, at børnene ville vælge aktivitet ud fra relationen. I stedet valgte de ud fra aktiviteten. Vi oplevede en stor glæde hos børnene over selv at kunne bestemme, hvor magneten skulle placeres og endvidere viste det sig, at den praktiske gris fik en afgørende rolle for især dokumentationen af æbleugen. Samtidig med at det var til stor glæde for de andre voksne, der kunne fordybe sig i aktiviteterne. I år vil vi give æbleugen en ny vinkel. Børnene skal være en større del af dokumentationen. De skal være med til at tage billeder og video af de aktiviteter, de synes er spændende. Horne Børnehave Stendyssevej 80 9850 Hirtshals T. 72 33 47 70 M. maria.hoejris.lomholt@hjoerring.dk Video om ”Ævle bævle fest” kan ses på Dansk Pædagogisk Forums hjemmeside: www.paedagogiskforum.dk, se efter 0-14 nr. 3, 2014 TEMA: Pædagogiske forløb ud fra emner 37
© Copyright 2024