1. No category

Tema:
Krig og fred
Vi lever i en konfliktfyldt verden, hvor der bevæbnes og beskydes i en grad,
der ikke er set i 70 år. Og mens dilemmaerne bliver flere og militærbudgetterne
vokser, må der kæmpes hårdt for hver eneste bevilling til forskning i fred
og konfliktløsning. Side 14-21
februar 2015 nr 65
Medlemsblad for Enhedslisten
+Tema: Krig og fred s14-21
indhold
Vi lever i en konfliktfyldt verden, hvor
der bevæbnes og beskydes i en grad, der
ikke er set i 70 år. Og mens dilemmaerne
bliver flere og militærbudgetterne
vokser, må der kæmpes hårdt for hver
eneste bevilling til forskning i fred
og konfliktløsning.
Dette nummer
Måneden der gik s3
Troværdighed er valgets valuta s6
Vi skal ikke lade os skræmme s7
Redaktør: Simon Halskov
Redaktion: Lole Møller, Mikael
Hertoft, Rune Lund, Karl VogtNielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Tobias Clausen, Iðunn Haraldsdóttir
Art Director: Maria Prudholm
Grafiker: Eks-Skolens Trykkeri
OPP er en dyr løsning s8
Kort nyt s9
+ Det Danmark, vi kender s4-5
Socialdemokraternes kampagne Det Danmark du kender skal minde os om svundne
tider, hvor partiet og arbejderbevægelsen
gennem gradvise reformer forbedrede
levevilkårene for de mange og tog de udsattes og sårbares parti. Det er imidlertid
et ganske andet socialdemokrati, vi har
set de sidste tre år.
Den græske vej til forandring s10
Demonstration i Frankfurt s11
Tyskere i mindretal s12
Fravær plager Landskontoret s24
Kort nyt fra Ø-landet s25
Debat og annoncer s26-31
Aktivistfabrik ’15 s32
+ Gør plads for naturen s12-13
Den danske natur er fortrængt til små
pletter i landskabet, og arter og naturtyper trues af udryddelse. Det er på tide
at give naturen pladsen tilbage og sikre
arternes levesteder. Samtidig er det
nødvendigt med en grøn omstilling af
landbrug og fiskeri, så vores produktion
understøtter naturen i stedet for at
modarbejde den.
Kontakt:
medlemsblad@enhedslisten.dk
ISSN: 1903-8496
Abonnementspris:
Uden medlemskab af
Enhedslisten: 150 kr/år
Institutioner: 250 kr/år
Medlemmer modtager
automatisk bladet.
Administration/
abonnement: 33 93 33 24
Næste deadline:
11. februar kl. 9.00
Debatindlæg:
må højst fylde 2.000 tegn
(inkl. mellemrum). Sendes til:
debat@enhedslisten.dk
eller i brev til:
Enhedslisten, att: Rød+Grøn
Christiansborg, 1240 Kbh K
Udgives af: Enhedslisten
Forsidefoto: IOM Iraq
(CC BY-ND 2.0)
Oplag: 8.800
Tryk: KLS Grafisk Hus
RETNING
Frygt står i vejen for forandring
Mange mennesker er utrygge i dag. Usikre på, om
de kan beholde deres arbejde. Bange for, hvordan
livet skal opretholdes uden løn eller dagpenge.
Andre tør ikke går ud om aftenen, fordi der rundt
om hjørnet og i skyggerne kan være grupper af
unge, og hvad nu hvis…
Frygt betyder ofte, at man skærmer sig selv.
Finder forklaringer, der fjerner frygten fra én
selv, og derfor betyder frygt tit, at man sparker
på andre, nedad, fordi det nemmest. Så arbejdsløshed bliver et problem, der skyldes, at arbejdsløse ikke gider at arbejde. Godt hjulpet på vej af
tv-stationers underholdningsprogrammer, og historier om ”dovne” arbejdsløse.
Flygtningedebatten er præget af frygt. De
etablerede partier kappes om at være hårde og
stramme. Selvom flygtninge på Ærø klappes ind
af lokale beboere, så bliver spørgsmålet om dem
for mange til flere ”fremmede”, der underbyder
lønningerne og tager jobbet. Og flygtninge bliver
til flere ”unge”, der kan hænge i grupper rundt om
hjørnet og måske lave kriminalitet.
Særligt Dansk Folkeparti profiterer på utrygheden, og derved banes vejen for Lars Løkke.
2 Rød+Grøn februar 2015
Vi er nødt til at flytte debatten, så den ikke kun
handler om flygtninge og indvandrere. Vi skal
forholde os til, og blive talerør for de problemer,
som skaber utryghed for mange.
Helt grundlæggende spørger mange sig selv:
”Hvordan skal fremtiden blive for mig og min familie? Hvad sker der, hvis jeg bliver arbejdsløs? Er
den mad, jeg får, sund (og billig)? Har mine børn
det godt i skolen, og lærer de noget?”.
I nogle områder er flere utrygge – bange for
kriminalitet, for indbrud og hærværk. Og mange
frygter terror fra islamistiske grupper efter det
forfærdelige angreb i Paris.
Hvis vi skal skabe blot et glimt af håb, så skal
vi have konkrete løsninger og klare svar på den
utryghed, mange føler. Svar, som ikke opleves
som utopiske fantasier, eller som først kan virkeliggøres som led i store samfundsforandringer. Vi skal anerkende utrygheden som reel, også
når det handler om kriminalitet i bestemte boligområder. Vi skal slå Dansk Folkeparti af banen
ved at tale med og for mennesker, der er utrygge.
Fordi større tryghed er med til at give håb, og kun
gennem håb kan vi skabe forandring.
»Frygt betyder ofte, at man skærmer sig selv. Finder forklaringer, der
fjerner frygten fra én selv, og derfor
betyder frygt tit, at man sparker på
andre, nedad, fordi det nemmest.«
Mikkel Warming
Medlem af Hovedbestyrelsen
Måneden der gik
Pariserne på gaden
for at støtte ytringsfriheden.
Billedet
Den gode nyhed
Enhedslisten størst i København. Ifølge en ny
valgprognose, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har foretaget for
Altinget, står Enhedslisten til at overhale Socialdemokraterne i København og dermed blive det største parti i hovedstaden. I prognosen står
Enhedslisten til at få godt hver femte stemme i København. Det vil udløse
fire københavnske mandater til Folketinget, mens Socialdemokraterne må
nøjes med tre mandater.
Foto: Matthieu. K/ Flickr
Citatet
»Ja, jeg nåede det lige et minut i lukketid.«
Den dårlige nyhed
Terror i nord og syd. I januar angreb terrorister redaktionen
bag den franske satiriske ugeavis ’Charlie Hebdo’ og dræbte 12 mennesker.
Få dage forinden dræbte militser fra terrororganisationen Boko Haram
hundredvis af mennesker i den nigerianske by Baga.
Kronprinsens svar til en journalist, der i Herning den 10. januar
spurgte, om han var nået over Storebælt, inden broen blev lukket
på grund af stormen Egon. I virkeligheden havde kronprinsen
dog krydset broen, efter den var blevet lukket, mens alle
almindelige mennesker måtte vente til kl. fire om natten med at
krydse Storebælt.
Rød+Grøn februar 2015
3
Aktuel politik
Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen/Flickr, cropped (CC BY-NC-SA 2.0)
Det Danmark, vi kender
Socialdemokraternes kampagne Det Danmark du kender skal minde os om svundne
tider, hvor partiet og arbejderbevægelsen gennem gradvise reformer forbedrede
levevilkårene for de mange og tog de udsattes og sårbares parti. Det er imidlertid
et ganske andet socialdemokrati, vi har set de sidste tre år.
Ulighed
Lole Møller, Rød+Grøn
Socialdemokratiet opgav tidligt at
arbejde for et afgørende brud med
kapitalismen til fordel for de små
skridts politik. Blot samfundskagen
voksede, ville der – om alt gik vel
– også tilfalde hver og én et større stykke af samfundskagen. Socialdemokraterne har ikke for alvor ønsket at udfordre de økonomiske magthavere, men de har i
lange perioder været frontløbere i
kampen for sociale reformer. Rettigheder afløste almisser. Der skulle være tryghed for alle og et fint4 Rød+Grøn februar 2015
masket socialt sikkerhedsnet skulle opfange alle, der af den ene eller
anden grund fik brug for fællesskabets støtte.
Asociale reformer
Det er nok sådan, Thorning og
Corydon ønsker, vi skal tænke om
Danmark og socialdemokraterne.
Men det er nu ikke lige det, der falder én ind, når de seneste tre års reformpolitik passerer revy.
En veritabel tsunami af fattigdomsskabende reformer har forringet mange menneskers levevilkår.
Reformerne har haft dybtgående
konsekvenser for dem, der er ble-
Læs mere om fattigdom og ulighed
•• ”Rapport om fattigdom” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
www.ae.dk/analyser/fattigdommen-vokser-fortsat-i-hver-4-kommune
•• ”Ulighedens Danmarkskort” af tænketanken Cevea:
www.cevea.dk/files/materialer/analyser/
ulighedens_danmarkskort_2013_-_et_overblik.pdf
•• Socialpædagogernes analyse af kvaliteten
i kommunernes socialpolitik:
www.socialtindeks.dk
•• ”Afskaf fattigdommen” – Enhedslistens bud på social
genopretning:
www.enhedslisten.dk/files/tryghed-hvidbog-revideret.pdf
»Den almindelige betydning af ordet ’reform’
handler om at forandre noget til det bedre.
De reformer, regeringen har gennemført,
har haft karakter af nedskærings- og spareplaner.
Altså falsk varebetegnelse!«
vet berørt og som har mistet deres
forsørgelsesgrundlag helt eller delvist. Fattigdommen og uligheden
er vokset. Danmark er blevet mere
skævt. Det gælder både fordelingen
af de disponible indkomster og formuefordelingen. Det dokumenteres
i en lang række analyser og rapporter.
Konkurrencestatens ofre
Den almindelige betydning af ordet ’reform’ handler om at forandre
noget til det bedre. De reformer, regeringen har gennemført, har haft
karakter af nedskærings- og spareplaner. Altså falsk varebetegnelse! Vi har fået tudet ørerne fulde
om regeringens tunge ansvar. Ansvar over for hvem? Den nødvendige politik har vist sig at skulle bæres af de mest udsatte: de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne og
de syge. Samtidig har nedskæringerne ramt servicen ude i kommunerne. I toppen af samfundet skorter det nemlig på bæreevnen, man
har bestandig brug for at få lettet
byrder. Aldrig med pisk og tvang,
men altid med belønning i form af
skattelettelser og andre økonomiske incitamenter.
Regeringen er mest optaget af at
sikre optimale betingelser for konkurrencestaten, som Bjarne Corydon beskriver som en velfærdsstat
på et højere niveau. Konkurrencestaten er blevet selve forudsætningen for opretholdelse af velfærdsstaten. Markedets funktionsevne
har førsteprioritet, mens velfærden er udgiftstung og en belastning
for konkurrenceevnen. Man skærer paradoksalt nok ned på velfærden for at redde den, og mennesker
måles på deres evne til at opfyl-
Opgør med velfærdsmyterne
de konkurrenceøkonomiens krav.
Markedsværdi bliver lig med menneskeværd. Det enkelte menneske
anerkendes kun som en fuldgyldig
borger for sit produktive arbejde.
Det er blevet hverdagskost at stemple mennesker uden for arbejdsmarkedet som dovne og arbejdssky nasserøve og efterfulgt af et
kontrol- og disciplineringsregime, der bygger på princippet om noget-for-noget, med eftertryk på pligter frem for rettigheder.
I morgen er du overflødig
Vi mødes med stribevis af argumenter, der skal overbevise os om
nødvendighedens politik:
Der sker en benhård, kynisk økonomisk prioritering af, hvem der skal
have hjælp.
Hjælpen afhænger af konkurrencestatens nytteetiske kalkule: Den,
der skal hjælpes, er den, det kan betale sig for staten at hjælpe! Kun de
stærkeste klarer sig i konkurrencestaten.
Med digteren Erik Knudsens ord:
Ingen fortid, ingen fremtid,
dine venner er konkurrenter,
dit job, hvor længe har du det,
i morgen er du overflødig,
i morgen skal du skiftes ud,
du har levet dit liv,
dit korte markedsliv.
Et Danmark,
vi kan være bekendt
Markedsorienteringen er på fremmarch. Fortsættes der ad den vej,
vil uligheden og polariseringen
øges. Så kan vi se frem til mere af
samme skuffe, nemlig lavere sociale ydelser, der vil øge gabet mellem
overførselsindkomsterne og mindstelønnen, begrænset ret til offentlige ydelser og mere privatisering
og udlicitering.
Den voksende fattigdom og ulighed er kommet på højt op på den politiske dagsorden. I den valgkamp,
der er lige på trapperne, skal vi med
Jeppe Aakjærs ord være ”de riges ris
og de fattiges værner”, så mennesket kommer før markedet og vi kan
være Danmark bekendt.
Vi har ikke råd til at have så mange
på overførselsindkomst.
Der sidder seks mand på en flåde, men der er kun proviant og plads
til tre. Hvem skal kastes overbord? Og efter hvilke principper? Hvem
har krav på hjælp? Den handicappede, den arbejdsløse eller børnene?
Den øvelse har man netop gennemført i tv-programmet Farvelfærd.
Men den præmis skal vi ikke acceptere, for det er et politisk valg. Vi
har råd til at sende syv kampfly til Mellemøsten. Vi har råd til at indkøbe nye kampfly for milliarder kr. Vi kan undlade at give skattelettelser. Der kan findes andre finansieringskilder: mere effektiv skatteopkrævning, stop for skattely, skat på finansielle transaktioner
mm.
Forsørgerbyrden lyves større, fordi alle puttes
i samme ” sorte gryde”.
Vi hører igen og igen om 800.000, der lever på ”passiv” forsørgelse, selv om nogle er på barsel og andre arbejder på livet løs i fleks- og
skånejob, i revalidering, i jobrotation, i virksomhedspraktik og på løntilskud. 60.000 er midlertidigt syge, men ellers i arbejde. 220.000 har
ingen erhvervsevne og er på førtidspension. Ifølge professor og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen levner det os med et resttal på
ca. 350.000.
Der bliver flere ældre.”Ældrebyrden” vil få den
offentlige velfærd til at kollapse.
Udgifterne skal imidlertid dels dækkes af fremtidens indtægter fra
produktionen, dels har stadig flere arbejdsmarkedspensioner med
sig ind i pensionisttilværelsen.
Alle, der kan selv, skal klare sig selv og forsikre sig selv.
Hjælpes skal kun de grupper, der har mest behov.
Det er en gedigen del-og-hersk strategi. Hvem er de svage, og hvor
går den nedre grænse for retten til hjælp? Med sådan en strategi er vi tæt på at definere et særligt fattigdomsklientel med værdigt
og uværdigt trængende og holde ophørsudsalg over de universelle ydelser.
Illustration: Thomas Kruse (udsnit)
Rød+Grøn februar 2015
5
Aktuel Politik
Troværdighed er
valgets vigtigste valuta
Politiske løftebrud, snyd, grådighed og en politisk klasse, som befinder sig længere
og længere fra virkeligheden har gjort troværdighed til en vigtig politisk valuta
i den kommende valgkamp. Og her står Enhedslisten stærkt.
Folketingsvalg ’15
Pelle Dragsted, Politisk rådgiver
Nå man skal sætte sit kryds, handler
det selvfølgelig først og fremmest
om, hvilket parti man er mest politisk enig med. Men det spiller også
en rolle, hvem man finder mest troværdig og tillidsvækkende. Sådan
har det nok altid været. Men spørgsmålet om troværdighed og ærlighed
spiller netop nu en større rolle for
vælgerne end tidligere – både i Danmark og i resten af Europa.
Løftebrud
Det store fokus på troværdighed
skyldes ikke mindst de mange løftebrud, som den siddende regering og SF har foretaget efter sidste valg. Det er åbenlyst for enhver,
at regeringen har ført en politik,
der ligger meget langt fra, hvad de
gik til valg på. Man sagde, man ville bekæmpe uligheden, men uligheden vokser. Man sagde, man ville prioritere velfærd frem for skattelettelser, men skar i velfærden
for at få råd til selskabsskattelettelser.
Frustrationen rammer ikke bare
Socialdemokratiet, men også SF,
som i deres tid i regeringen deltog
i en række ulighedsskabende reformer, indgrebet overfor skolelærerne og meget andet kritisabelt. Men også de Radikale er udsatte. Morten Østergaards accept
af at stramme asyl-reglerne, så
flygtninge ikke kan få deres børn
til Danmark, har med god grund
skuffet mange radikale vælgere.
Enhedslisten står således ret unikt
i den røde blok, som et parti der
hele vejen i gennem har holdt fast
6 Rød+Grøn februar 2015
i den politik, som vi gik til valg på.
Og målinger placerer da også vores parti og politiske ordfører i toppen af troværdighedsskalaen. Det
giver en god platform for en valgkamp, at befolkningen ved, at de
kan stole på, at Enhedslisten mener det samme før og efter valgdatoen. Særligt hvis de øvrige partiers løftebrud kommer i fokus under
valgkampen.
Politikerprivilegier
Men den voksende politikerlede i
befolkningen handler ikke kun om
løftebrud. Den handler også om en
oplevelse af en politisk klasse, som
befinder sig længere og længere
Foto: R+G/Finanslov 2014 pressemøde
væk fra befolkningen, og som har
helt andre standarder for sig selv
end for den almindelige dansker.
Det virker med god grund provokerende på mange, at politikerne med den ene hånd sætter pensionsalderen op, mens de med den
anden sikrer sig selv en tidlig og
økonomisk gavmild pension. Ligesom det virker mærkeligt, at Morten Østergaard kræver strammere rådighedsregler, mens han selv
kan hæve eftervederlag med fuld
løn i mindst to år, uden at skulle står til rådighed for noget som
helst.
Også i forhold til denne frustration står Enhedslisten stærkt. Vi
er kendt for i mange år at have bekæmpet politikernes privilegier og
vil i den kommende periode tage
nye initiativer på området.
Men måske endnu vigtigere: Vi
viser med vores egne regler, at vi er
anderledes, og at vi ikke er en del af
en politisk klasse, der fjerner sig fra
befolkningen.
Vores politikere lønnes som almindelige metalarbejdere, vi har
en rotationsregel, som sikrer, at vores politikere kommer ud i virkeligheden, og vi har fuld åbenhed om
hvem, der støtter os økonomisk.
Det er også kvaliteter, som skal gøres tydelige i den kommende valgkamp.
Foto: Ben Ledbetter/Flickr (CC BY 2.0)
Vi skal ikke lade os skræmme
Terrorangrebet i Frankrig var et anstød mod en af de grundpiller, vores samfund er
gjort af: retten til at tænke og tale frit. Herhjemme har den politiske rygmarvsreaktion
strakt sig til forslag om indførsel af nødret. Men handler vi i affekt, risikerer vi at skade
den selvsamme frihed, vi kæmper for, mener Enhedslisten.
Terror
Simon Halskov, Rød+Grøn
Det bestialske terrorangreb, der kostede 17 mennesker livet i Paris, har
forfærdet mennesker på hele kloden. Heriblandt Enhedslistens politiske ordfører Johanne SchmidtNielsen, der er dybt chokeret over
attentatet og grundlaget for det.
– Der findes ikke ord, der beskriver,
hvor hæsligt det er, at nogle mennesker kan finde på at gå ind på en redaktion og henrette medmennesker.
Og så oven i købet på grund af nogle
tegninger, siger hun og uddyber:
– Nu og her viser vi bedst solidaritet med ofrene ved at love hinanden,
at vi aldrig nogensinde vil underlægge os truslerne fra usle ekstremister.
Vil begrænse
ytringsfriheden
Terrorangrebet i Frankrig affødte hurtigt politiske krav om strammere lovgivning. Dansk Folkepartis
værdiordfører Pia Kjærsgaard har
foreslået, at der skal indføres nødret, så almindelig lovgivning kan
sættes ud af kraft. Justitsminister
Mette Frederiksen er på vej med
forslag, der skal give efterretningstjenesten nye beføjelser. Og på højrefløjen har flere debattører ligefrem talt om at fratage visse grupper deres ytringsfrihed.
Men det er den forkerte vej at gå,
mener Johanne Schmidt-Nielsen.
– Når partier og debattører på højrefløjen går så vidt som til at snakke
om nødret, der skal sætte almindelig lovgivning ud af kraft, eller om
at indskrænke ytringsfriheden, så
er der virkelig grund til at råbe vagt
i gevær. Det er lige præcis i situationer som denne, at det er afgørende,
at vi står fast på vores åbne og frie
demokrati, forklarer hun.
– Efter angrebet på World Trade
Center blev der taget alt for mange beslutninger i affekt og uden en
grundig diskussion, siger hun og
nævner myndighedernes ret til at
følge med i alle danskeres digitale
korrespondancer.
– De muligheder er heldigvis indskrænket igen. Men det viser, at der
er grund til at holde tungen lige i
munden, mener hun.
Johanne Schmidt-Nielsen understreger, at hun ikke nødvendigvis
modsætter sig at tildele flere ressourcer til efterretningstjenesten.
– Men det skal ikke ske i panik, eller fordi vi som politikere begynder at konkurrere om, hvem der
kan komme med de mest vidtgående forslag. Det skal ske på et sagligt
grundlag, påpeger hun.
Ingen panikløsninger
Vi skal turde se på
rekrutteringen
Først og fremmest advarer Johanne
Schmidt-Nielsen mod at træffe vigtige beslutninger, mens man er i følelsernes vold.
Under partilederrunden på DR kort
efter massakren var der stort set
enighed om, at man slet ikke bør
diskutere, hvad der kan ligge til
grund for radikaliseringen og de
terrorhandlinger, vi har oplevet,
fordi det kan opfattes som en slags
undskyldning for terror. Johanne
Schmidt-Nielsen advarer imod, at vi
som samfund undlader at reflektere over, hvorfor nogle unge tiltrækkes af ekstremismen.
– Det er slet ikke til diskussion,
hvem der har ansvaret for massakren. Det har naturligvis de personer,
der trykkede på aftrækkeren. Samtidig må vi som samfund spørge os
selv, hvordan vi undgår, at fanatikere kan rekruttere unge mennesker til at begå disse frygtelige forbrydelser, siger hun og uddyber:
– Det handler om at forstå, hvordan politiske og sociale forhold kan
gøde jorden for ekstreme bevægelser og ideologier. Det er nødvendigt
at stille de spørgsmål for bedre at
kunne bekæmpe terrorismen. Ligesom vi da bør forholde os til, at den
ulovlige Irakkrig efterlod landet i et
kaos, som har næret Islamisk Stat.
Rød+Grøn februar 2015
7
I stat, kommuner og regioner fremmes brugen af offentligt-private partnerskaber
under dække af at ville spare penge. Men disse projekter er en form for privatisering,
der koster den offentlige sektor dyrt.
lægsinvestering. Kongstanken er,
det offentlige i stedet for en stor investering i dag kan sprede omkostningerne over 20-30 år. Via en kontrakt med en privat part kan risikoen endvidere lægges over på den
private part. Samtidig kan effektiviteten øges ved at pålægge den
private part en række forpligtelser,
f.eks. vedligehold eller miljøstandarder. Derved kan OPP-projekter
ifølge teorien spare den offentlige
sektor for store anlægsudgifter på
den korte bane og dermed give rum
for andre investeringer samtidig.
Men det er en myte, at OPP er billigere end offentligt styrede byggeprojekter.
Privatisering
Anders Hadberg og Karl Vogt-Nielsen
Offentligt-private
partnerskaber
(OPP) er en udvidet for form for udlicitering eller privatisering, hvor
den offentlige sektor hyrer et privat firma til både at designe, opføre
og/eller drive offentlige bygninger
og anlæg. I stedet for en totalentreprise, hvor det offentlige er bygherre, så betaler det offentlige i stedet
typisk en afgift eller leje i hele kontraktperioden. Ofte bruges langvarige, uopsigelige kontrakter på 2030 år, som gør OPP til en stabil pengemaskine for private selskaber, og
binder stat, kommuner og regioner
til udgifter langt ud i fremtiden.
Myten om OPP
Kommune: ”Ikke flere
OPP-skoler!”
I regeringsgrundlaget står der,
at OPP skal fremmes for at frigøre midler til flere og andre investeringer. OPP fremføres som et billigt alternativ til en offentlig an-
For nok sparer det offentlige nogle
udgifter på kort sigt til f.eks. opførelse af en bygning, men på længere sigt overhaler de løbende udgifter besparelsen.
-1.000.000
-900.000
-800.000
-700.000
-600.000
-500.000
-400.000
-300.000
-200.000
2037
2038
2035
2036
2033
2034
2031
2032
Offentligt styret
Kilde: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
8 Rød+Grøn februar 2015
2030
2029
2027
2028
2025
2026
2023
2024
2021
2022
2019
2020
2017
2018
2015
-100.000
OPP
Det er en myte, at OPP
er billigere end offentligt
styrede byggeprojekter.
For selvom anlægsudgifterne var
sparet, så var kommunen bundet til
en uopsigelig 30-årig kontrakt med
langt højere driftsomkostninger
end resten af kommunens skoler.
Det fik borgmesteren til at stoppe
for flere OPP-skoler i Herning.
Et andet eksempel er det OPPprojekt, som et flertal i Folketingets
finansudvalg netop har godkendt.
Her skal der opføres og drives nye
bygninger til staten i København til
2,8 mia. kr., inkl. en overtagelse af
bygninger efter 20 år. Hvis det offentlige selv havde stået som bygherre, ville projektet have kostet
2,1 mia. kr. Altså en merudgift på.
33 procent, fordi lejeudgiften for
det offentlige er mere end dobbelt
så høj som de driftsomkostninger,
det offentlige ellers ville have. Den
umiddelbare besparelse overhales
markant af 20 års lejeudgifter.
Kontroversiel regnemetode
Men hvorfor så vælge OPP-projektet? Det skyldes, at der foretages en
omregning af de årlige udgifter til
”nutidsværdi”. En såkaldt diskontering af fremtidige udgifter, så disse
fremstår som væsentligt mindre i
dag. Samme argumentation, som før
krisen blev brugt til at lokke boligkøbere til at belåne over skorstenen,
fordi inflationen æder gælden op.
Men diskontering er en kontroversiel idé, som intet har med virkeligheden at gøre, hvilket Venstreborgmesteren i Herning måtte sande.
Når man som medlem af Enhedslisten støder på et OPP-projekt, det
være sig et traditionelt OPP-projekt eller finansiel leasing, så skal
man være opmærksom på at få gravet til bunds i sagen.
-1.100.000
Det måtte Venstres borgmester
i Herning, Lars Krarup, sande, da
Vildbjerg Skole som et af de første
OPP-projekter blev overtaget fra
Trehøje Kommune ved kommunesammenlægningen i 2007.
Sådan kan man bekæmpe OPP
Udgifter til OPP-projekt (Kalvebod Brygge) og offentligt
styret bryggeprojekt, 2015-2038. (i tusinde kroner)
2016
Aktuel politik
Offentligt-private partnerskaber
er en dyr løsning
Man kan med fordel undersøge:
•• Hvad er de samlede udgifter til OPP-projektet overfor et traditionelt projekt – med og uden diskontering (nutidsværdi-beregning)?
•• Hvilke antagelser er gjort for at kunne beregne udgifterne til hhv.
OPP- og det traditionelle projekt; er der f.eks. en antagelse om, at
OPP-projektet er mere effektivt end et traditionelt?
•• Hvilke forpligtelser ligger der i OPP-kontrakten, og hvor lang en
periode bindes udgifterne?
•• Hvad er forskellen i driftsudgifter, og hvad kunne vi ellers have
fået for disse driftsmidler?
Læs mere om problemerne ved OPP på Enhedslistens netforum
og i det kommunalpolitiske nyhedsbrev.
Kort nyt
Hovedløse besparelser
på beredskab
Børn skal have ret
til voksentid
Vigtigt valg
til Trygfonden
Det statslige beredskab står overfor store besparelser. Det er en konsekvens af Vækstplanen fra
foråret, hvor regeringen sammen med Venstre
og Dansk Folkeparti aftalte at skære 125 mio.
kr. for at finansiere skattelettelser til erhvervslivet. Enhedslistens beredskabsordfører Nikolaj
Villumsen frygter, at besparelserne vil gå hårdt
ud over de danskere, der vil blive udsat for stadig
voldsommere vejr.
– Det er mig ganske enkelt uforståeligt, at
man sparer på beredskabet i en tid, hvor vi fra
Nordjylland til Bornholm rammes af ødelæggende storme, oversvømmelser og skybrud. Vi burde
prioritere beredskabet frem for at beskære det,
påpeger Nikolaj Villumsen og kalder besparelserne for bestillingsarbejde fra Finansministeriet.
– Der er ingen beredskabsfaglige overvejelser
bag. Det er ikke rimeligt, at borgerne skal lide under det i fremtiden.
DR-programmet 21 Søndag har dokumenteret, at
på trods af de ekstra penge, Enhedslisten og regeringen har sat af til daginstitutionsområdet i
finanslovene for 2012 og 2015, er der blevet færre voksne i daginstitutionerne. Det får Enhedslisten til at foreslå minimumsnormeringer.
– Når pædagoger er alene med 16 børn, går det
ud over omsorgen. Man kan jo ikke på én gang
skifte tre bleer, sætte plaster på, trøste barnet
med hjemve, sprogstimulere og nå den gode samtale med forældrene, påpeger Rosa Lund.
Konkret foreslår hun, at der højst må være tre
børn per voksen i vuggestuer og dagplejer og
seks børn per voksen i børnehaver.
– Landets klasselærere må højst stå med 28
elever ved årets start. Det har vi sikret ved lov. På
samme måde skal vi have regler, der garanterer
personale nok til at give gode og trygge forhold i
vores børnehaver og vuggestuer, slutter hun.
Den 20. januar starter valget til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Hovedstaden. Valget
er ikke ligegyldigt, for Tryghedsgruppen støtter
hvert år sociale projekter som TrygFondens redningstårne, førstehjælpskurser og forskningsindsatser.
En række stærke kræfter med tilknytning til
dansk aktionærforening arbejder målbevidst på
at opsplitte Trygfonden. Herefter vil de lade store dele af fondens formue gå til store landbrug eller virksomheder. Derfor har en række unge kandidater fra venstrefløjen og studenterbevægelsen oprettet Facebook-gruppen ’Bevar TrygFonden’.
Alle, der har forsikringer i TRYG eller Nordea
Liv & Pension, er stemmeberettigede til valget,
der finder sted fra 20. januar til 3. februar.
Stemmeberettigede vil modtage brev i postkassen.
Nej til måleri
og mistillid
Moderniseringsstyrelsen og konsulentvirksomheden
McKinsey har præsenteret en model for såkaldt ’god
arbejdsgiveradfærd’ overfor de 185.000 statsansatte.
Reelt er planen dog at kontrollere de ansatte endnu mere.
I følge en plan, McKinsey har udarbejdet for Moderniseringsstyrelsen, skal de statsligt ansatte i højere grad vurderes gennem resultatmålinger og lønnes efter deres
præstationer. Men måleri og mistillid skaber ikke en mere effektiv offentlig sektor, mener både faglige
organisationer og Enhedslisten.
– Kontrol, måltal og spørgeskemaer æder af medarbejdernes tid,
og det koster mange penge, når vi
ansætter flere og flere bureaukrater, der skal kontrollere andre ansatte, siger Enhedslistens gruppeformand Stine Brix.
Nedlæg
Moderniseringsstyrelsen
Ønsket om mere kontrol og måleri
af de ansatte i den offentlige sektor
har fået Stine Brix til at foreslå, at
man ganske enkelt nedlægger Moderniseringsstyrelsen, da den modarbejder sit eget grundlag: at sikre
produktiviteten i det offentlige.
– Moderniseringsstyrelsen er arnested for nogle af de værste problemer, vi lige nu oplever i den offentlige sektor. Det værste eksempel er selvfølgelig folkeskolereformen og tvangsændringen af
lærernes arbejdstid. Men det er kun
toppen af isbjerget, siger hun.
Folkeskolereformen er et skrækeksempel på Moderniseringsstyrelsens virke, mener Enhedslisten.
Foto: R+G
Rød+Grøn februar 2015
9
Foto: Theophilos Papadopoulos/Double Trouble/Flickr (cropped)
Internationalt
Den græske vej til forandring
Den 25. januar skal grækerne til valg. Ved redaktionens
slutning står venstrefløjspartiet Syriza til at blive valgets
helt store vinder og kan således danne den første socialistiske regering i eurozonen. Men vejen til forandring kan
blive svær, for partiet er oppe imod både finanssektoren
og EU.
Grækenland
Tobias Clausen, Rød+Grøn
Situationen i Grækenland er meget alvorlig. Konsekvenserne af de
massive nedskæringer, som landet
gennem de seneste år er blevet påført af EU, IMF og Den Europæiske
Centralbank, har sat sine tydelige
spor det græske samfund.
Næsten en million grækere er i
dag uden adgang til sundhedsvæsnet, hjemløsheden og fattigdommen er eksploderet og over halvdelen af alle unge i landet er uden et
arbejde. Samtidig er landets i forvejen enorme statsgæld vokset og
væksten udeblevet seks år i træk.
Samlet set har udviklingen betydet, at 25 procent af den samle10 Rød+Grøn februar 2015
de græske økonomi i dag er skåret
væk.
Den kompromisløse nedskæringspolitik har affødt store protester blandt befolkningen, protester
som Syriza, Grækenlands svar på
Enhedslisten, i særlig høj grad har
anført. Med udskrivelsen af parlamentsvalget har grækerne fået
mulighed for at vælge en anden vej
– og ved redaktionens slutning tyder det på, at den græske befolkning vil gå efter den mulighed ved
at bringe Syriza til magten.
Opgør med
skatteunddragelse
Syriza, der ligesom Enhedslisten
startede som en valgalliance mellem flere forskellige venstrefløjs-
Det går Syriza til valg på
•• Den humanitære krise i landet skal stoppes ved at bruge 15 milliarder kroner til at støtte fattige grækere med de mest basale behov, som bl.a. elektricitet, mad og husly.
•• Der skal sættes gang i væksten i samfundet gennem offentlige investeringer og bekæmpelse af skatteunddragelse med en skattereform, der indfører et effektivt og progressivt skattesystem,
hvor landets rigeste beskattes hårdere.
•• Der skal skabes 300.000 arbejdspladser i det offentlige og private,
og lønmodtagernes faglige rettigheder skal styrkes ved at genoprette systemet for kollektive overenskomster.
•• Det græske demokrati skal udbygges ved at give lokale myndigheder mere magt og etablere nye demokratiske institutioner, der
skal øge folkelig deltagelse i lovgivningsprocessen; f.eks. gennem
retten til at kræve folkeafstemninger på centrale politikområder.
partier, men som i 2012 formelt blev
stiftet som et egentligt parti, har
i lang tid stået til at blive Grækenlands største parti med en opbakning på mellem 32 og 38 procent at
stemmerne.
Partiet går til valg på at ville sætte gang i økonomien igen gennem
offentlige investeringer og ska-
be 300.000 arbejdspladser. Og så
vil Syriza afhjælpe den humanitære krise, der har ramt landet, ved
at bruge 15 milliarder kroner til at
støtte landets fattigste med at få
opfyldt basale behov som elektricitet, mad og husly. Derudover skal
grækerne have mere direkte demokrati, og der skal gennemføres en
Sparepolitikken har ikke virket
Græsk statsgæld i procent af BNP (2008-2014) / Kilde: Eurostat
180
170
160
Aktion og
demonstration
150
140
130
120
110
100
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Arbejdsløshedsprocent i Grækenland (2008-2014) / Kilde: Eurostat
25
20
15
10
5
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Græsk valgmatematik
skattereform, som gør op med årelange skatteunddragelser fra særligt Grækenlands rigeste.
I det græske valgsystem er indbygget en udemokratisk valgregel,
der betyder, at valgets største parti får 50 ekstra pladser i det 300
sæder store parlament.
Reglen, som Syriza i øvrigt ønsker afskaffet, betyder, at ét parti kan sikre sig et absolut flertal, hvis blot de får 35-40 procent af stemmerne.
Låneaftaler skal
genforhandles
Øverst på Syrizas dagsorden står
et opgør med EU’s sparepolitik og
et krav om en genforhandling af
de kontroversielle låneaftaler, som
skiftende græske socialdemokratiske og konservative regeringer har
indgået med EU og IMF. Således ønsker partiet bl.a. en afskrivning af
en stor del af den græske gæld, som
man opfatter som illegitim og umulig for Grækenland at betale tilbage.
Hvorvidt det vil lykkes at genforhandle en aftale med EU og IMF, er
der meget forskellige vurderinger
af. Men en ny venstrefløjsregering
vil uden tvivl komme under massivt
pres fra finanssektoren, EU-eliten
og IMF, der vil gøre, hvad de kan for
at modarbejde Syriza.
Trusler, økonomisk pression og
kapitalflugt er nogle af de redskaber, som den økonomiske elite kan
tage i brug og allerede har truet
med for at presse en ny græsk regering til at makke ret.
Hvad er plan B?
Syrizas officielle politik er, på linje med størstedelen af den græske befolkning, at man ikke ønsker,
at Grækenland skal forlade euroen. Spørgsmålet er imidlertid, hvad
Syriza gør, hvis ikke EU vil nedskrive gælden og imødekomme partiets
krav. I en sådan situation vil Syriza
stå i et vanskeligt dilemma: Ved at
presse for hårdt på for et brud med
EU risikerer partiet at støde den
græske befolkning, og hermed også
regeringsmagten, fra sig. Men hvis
partiet ikke presser hårdt nok på
for et brud med EU’s politik, vil det
være umuligt at løse Grækenlands
sociale krise. Og det kan føre til –
hvad mange frygter – en socialde-
mokratisering af Syriza. Spørgsmålet er derfor: Hvad er partiets plan
B? Vil man stå fast på ikke at betale gælden tilbage og dermed risikere at blive smidt ud af euroen?
Brug for international
solidaritet
Det græske valg og de mulige efterfølgende forhandlinger påvirker hele
Europas venstrefløj. Tvinges en Syriza-regering i knæ, kan det komme
til at præge hele den europæiske
venstrefløj mange år ud i fremtiden,
ligesom en succes for den græske
venstrefløj vil være et kæmpe skridt
i kampen for at skabe bedre vilkår for
lønmodtagere i hele Europa.
På vejen til en forandring af Grækenland får Syriza brug for al den
støtte, de kan få fra resten af den
europæiske venstrefløj.
Den europæiske koalition
bag Blockupy-Frankfurt
markerer åbningen af Den
Europæiske Centralbanks
nye bygninger med en stor
protestaktion.
Onsdag den 18. marts indvies det
nye hovedkvarter for Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Den
dag er planlagt til at være fælles
aktionsdag for flere hundrede organisationer i Europa. På selve dagen vil demonstranter slå en uigennemtrængelig ring om bygningen,
og gøre dagen til en protestdag. ”Vi
indtager deres fest og forvandler
den til et udtryk for mellemfolkelig
modstand mod den europæiske krisepolitik og dens katastrofale konsekvenser for især befolkningerne i
Sydeuropa”, som det hedder i invitationen til Frankfurt.
Få dage efter afholdes en almindelig demonstration i Frankfurt
med samme budskab: ”Den Europæiske Centralbank spiller en central rolle i den berygtede trojka,
som er ansvarlig for hårde nedskæringer, stigende arbejdsløshed og
nedbrydningen af sundhedssystemer i Grækenland og andre EU-lande. Sammen med EU-kommissionen
og EU’s Ministerråd har Centralbanken arbejdet for nedskæringer, privatiseringer og usikre arbejdsmarkeder”.
Aktionen og demonstrationen vil
tiltrække aktivister fra hele Europa, og der er også organiseret fælles afgange fra Danmark til en overkommelig pris, 250 kroner. Både
SUF, Enhedslisten og andre er på
banen.
For yderligere oplysninger,
kontakt hovsa80@hotmail.com.
Rød+Grøn februar 2015
11
Miljø og klima
Gør plads for naturen
Den danske natur er fortrængt til små pletter i landskabet, og arter og naturtyper
trues af udryddelse. Det er på tide at give naturen pladsen tilbage og sikre arternes
levesteder. Samtidig er det nødvendigt med en grøn omstilling af landbrug og fiskeri,
så vores produktion understøtter naturen i stedet for at modarbejde den.
Natur
Maria Reumert Gjerding,
miljøpolitisk rådgiver
Naturen og dens vrimmel af arter og liv har en eksistensberettigelse i sig selv. Som mennesker er
vi også en del af naturen, og det er
naturen, som opfylder vores basale behov for mad, rent vand, ren
luft, materialer til udvikling af medicin og de råvarer, vi bruger til at
producere forbrugsgoder. At naturens økosystemer fungerer godt er
helt afgørende for vores velfærd
og velstand – og i sidste ende for
vores overlevelse som art.
Landbruget er
altdominerende
Denne erkendelse, der burde være
åbenlys, er desværre trængt i baggrunden af årtiers fokus på effektivitet, vækst og intensiv produktion bl.a. indenfor fiskeri og landbrug.
Landbruget dominerer det danske
landskab, og knap to tredjedele af
landet bliver brugt til landbrugsproduktion. Intet andet land i Verden er
så domineret af landbrug som Danmark. Resultatet er, at naturen og
biodiversiteten er under hårdt pres.
Naturen er fortrængt til små spredte pletter i landskabet, og arter og
naturtyper er truet af udryddelse.
Landbrugets forurening ødelægger ikke alene naturen på land. Også
de havområder, der er Danmarks internationale særkende, ødelægges
af forurening fra næringsstoffer,
med iltsvind og fiskedød til følge.
Sprøjtegift forurener vandløb og
drikkevand, og den ensidige satsning på højt ydende sorter gør
landbrugsproduktionen
sårbar
overfor sygdomsangreb. Samtidig
forringes næringsværdien.
Også fiskeriet har i løbet af de seneste år undergået en voldsom forandring væk fra skånsomme, selektive fangstredskaber til naturødelæggende trawl med høj bifangst,
der medfører ødelagt natur og kollapsede fiskebestande.
Mere og bedre natur
Enhedslistens naturpolitik handler
om at vende tilbagegang i biodiversitet til fremgang. Det skal først og
fremmest ske ved at sikre arternes
12 Rød+Grøn februar 2015
levesteder og give naturen pladsen
tilbage. Men lige så vigtigt er det, at
både landbrug og fiskeri undergår
en omfattende grøn omstilling til
en produktion, der understøtter en
natur rig på biodiversitet frem for
konstant at stå i modsætning hertil.
Vores naturpolitik går på to ben.
For det første skal den eksisterende
natur sikres omgående beskyttelse
og forbedres som levested for truede arter. Dernæst skal landbrugsjord omlægges til natur, så naturen får meget mere plads. Det er
Enhedslistens vision, at der i Danmark er store sammenhængende
naturarealer, der kan give plads til
vilde dyr som ulve, elge og vildsvin.
For at forbedre naturarealerne
som levesteder er der områder, der
skal plejes (f.eks. ved græssende
kvæg), mens arealer som skov har
brug for at ligge urørt hen. I de danske skove foregår der i dag skovdrift
(træproduktion), hvilket er problematisk for biodiversiteten, fordi
omtrent halvdelen af de truede arter i de danske skove er knyttet til
gamle træer og dødt ved. Skal skovene bidrage til at vende tilbagegangen i biodiversiteten, er det ikke
kun nødvendigt med mere skov. Det
er også nødvendigt, at skov ligger
urørt som naturskov.
Biodiversitetsgårde
Økologisk produktion uden brug af
pesticider er en forudsætning for
Foto: Poul Werner-Dam/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0)
Det er Enhedslistens vision, at der i Danmark skabes plads til store sammenhængende naturarealer, der kan give plads
til vilde dyr som ulve, elge og vildsvin. Her ses Klosterheden ved Risbæk.
et varieret landskab. Men dele af
det økologiske landbrug må også
revideres og udvikles. På finanslov
2015 fik Enhedslisten afsat midler til såkaldte biodiversitetsgårde. Det er landbrug, hvor der
afsættes plads til den vilde natur,
og hvor gamle danske husdyrracer
og kornsorter kan bevares og trives. Forarmelsen af biodiversiteten
gælder nemlig ikke kun den vilde natur, men også landbrugets dyr og
planter. De gamle racer og sorter har
ikke været udsat for det konventionelle landbrugs målrettede forædling og avl med højere udbytte, flere
smågrise og mere kød som mål. Disse
racer og sorter har samtidig høj næ-
Enhedslistens vision for naturen
•• Naturovervågningen styrkes, så der skabes bedre viden om status
for truede arter og deres levesteder. Der udarbejdes forvaltningsplaner for truede arter.
•• Fredninger bruges til at sikre beskyttelse af den resterende natur
og værdifulde landskaber.
•• Skovområder udlægges til urørt skov. I visse skovområder bruges
græssende dyr til at sikre lysåben skov.
•• Landbrugsarealer omlægges til natur. I første omgang omlægges
200.000 hektar lavbundsjord og 200.000 hektar højbundsjord til
natur. Kommunerne pålægges at udpege disse arealer i overensstemmelse med Naturplan Danmark.
•• Landbrugsproduktionen omlægges til økologisk produktion. Græssende kvæg hjælper naturplejen.
•• Der etableres biodiversitetsgårde med gamle danske husdyrracer
og plantesorter.
•• På havet etableres en lang række fredede områder, og bundtrawl
forbydes.
ringsværdi – hvilket betyder, at de er
sundere – og højere smagskvalitet.
Det er årsagen til, at det er gårde med
disse husdyr og sorter, der leverer til
Danmarks bedste restauranter.
Biodiversitetsgårde skal bruges til
at bevare vigtige naturtyper. Mange værdifulde danske naturtyper er
et produkt af landbrugsmæssig drift
fra den ældre landbrugskultur. Det
gælder for heder, enge og overdrev,
der også den dag i dag er afhængige
af samspillet med landbruget f.eks.
fra græssende dyr.
Uacceptabelt
pres på naturen
Store, sammenhængende naturarealer vil kræve planlægning på
tværs af kommunerne. Det skal udpeges nye naturarealer, opkøbes
landbrugsarealer og gennemføres
naturgenopretningsprojekter, som
vi har set med Skjern Å og Fiilsø.
Også for havnaturen er omgående fredninger og naturgenopretning nødvendigt. Råstofindvinding
skal begrænses til områder, der ikke
påvirker fiskebestandene, og det
ødelæggende trawlfiskeri skal forbydes i de indre farvande og erstattes med naturskånsomt fiskeri.
Den årelange konflikt mellem naturen og landbruget må ophøre. Det
konventionelle landbrug kan kun
opretholdes og være ’konkurrencedygtigt’ ved at lægge et uacceptabelt pres på naturen. Derfor er det
åbenlyst, at denne landbrugsform
ingen fremtid har. En bæredygtig
landbrugsproduktion er en, der understøtter natur og biodiversitet.
Hvad har regeringen gjort?
Naturfond
I samarbejde med to private fonde har regeringen etableret
Naturfonden. Formålet med Naturfonden er at opkøbe arealer
og genoprette natur.
Naturplan Danmark
Naturplan Danmark indfører et grønt Danmarkskort, der har som
mål at skabe sammenhængende naturarealer. Kortet skal danne
grundlag for kommunernes planlægning og udpegning af
nye naturarealer.
Bedre beskyttelse af § 3-områder
Regeringen har indført forbud mod at sprøjte og gøde på de
beskyttede § 3-områder og har øget bødestraffen for at overtræde
forbuddet.
Rød+Grøn februar 2015
13
Tema
Krig og fred
Vi lever i en konfliktfyldt verden, hvor der bevæbnes og beskydes i en grad, der ikke er
set i 70 år. Og mens militærbudgetterne vokser, må der kæmpes hårdt for hver eneste
bevilling til forskning i fred og konfliktløsning.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Ikke siden 2. Verdenskrig har udenrigspolitik fyldt så meget i nyhedsbilledet. Årsagen er først og
fremmest et uhørt antal krige og
konflikter; værst ramt er Syrien, Afghanistan, Sydsudan, Irak og Nigeria, hvis man ser på det årlige antal
dræbte. Ukraine, Palæstina og Den
Centralafrikanske Republik er andre eksempler på blodige konflikter,
der ikke lader til at stoppe, så langt
øjet rækker.
Og det er desværre det generelle
billede: Der lader ikke til at blive færre men snarere flere krige i de kommende år, blandt andet på grund af
tiltagende ressourceknaphed, drastiske klimaforandringer og en voksende global ulighed. Det vil i stigende grad tvinge verdenssamfun-
det, dermed også Danmark, dermed
også Enhedslisten, ud i svære overvejelser om, i hvilken grad og hvordan, vi skal engagere os og kæmpe
for fred.
Svære dilemmaer
Enhedslisten er selvsagt modstandere af krig og mener, at krig må og
skal være den absolut allersidste
udvej. Derfor er Enhedslisten også
kendt som det mest krigshadende parti i Folketinget. Nogle af vores medlemmer er dybt engagerede i fredsarbejde, og en del betragter sig selv som pacifister, der aldrig
ser krig som en udvej – end ikke en
sidste udvej.
Der har dog været situationer,
hvor Enhedslisten har sagt god for
brug af militær magt, hvilket altid har medført store diskussioner
i vores parti. Også her adskiller Enhedslisten sig fra alle de andre partier, der næsten altid danner fælles
Der lader ikke til at blive
færre men snarere flere
krige i de kommende år,
blandt andet på grund af
tiltagende ressourceknaphed, drastiske klimaforandringer og en voksende
global ulighed.
front, når mulige militære engagementer er på dagsordenen i Folketinget.
I flere tilfælde har Enhedslisten undervejs ændret holdning til
dansk militær deltagelse i internationale konflikter, fordi betingelserne har ændret sig; typisk fordi det
FN-mandat, der lå til grund for beslutningen, er blevet brudt.
Tør stå alene
I spørgsmål om krig eller fred spiller
Enhedslisten solistrollen som det
parti, der altid appellerer til, at tingene tænkes helt igennem. Det parti, der tør ændre holdning undervejs. Og det parti, der tør stå alene.
Alene er vi også, når vi ønsker at
bruge flere penge på freds- og konfliktforskning, og når alle de andre
vil bruge svimlende 30 milliarder
kr. på nye kampfly. Sidstnævnte er
i hvert fald en af de kampe, vi i Enhedslisten er enige om at tage i det
nye år i forsøget på at gøre verden
fredeligere.
Konfliktkort



Krige med over 10.000 dræbte årligt.
Krige og konflikter med 1.000-9999 dræbte årligt.
Konflikter med mindre end 1.000 dræbte årligt.
Grafik: Future Trillionaire (CC BY-SA 3.0)
14 Rød+Grøn februar 2015
Foto: hdptcar/Flickr (CC BY-SA 2.0)
Rød+Grøn februar 2015
15
Txt
???
Tema
Et nyt våbenkapløb er i gang
Foto: Number 10/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0)
For et kvart århundrede siden faldt Berlinmuren. Siden blev
Sovjetunionen, og dermed Warzawapagten, opløst. Der var
en historisk chance for nedrustning i Europa og varig fred.
Men nu er et nyt, farligt våbenkapløb gået i gang.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
I november 2013 var der i Litauens
hovedstad Vilnius et møde mellem
EU og EU’s østlige partnerskabslande: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og
Ukraine. Det var dette møde, der
udløste den ukrainske krise – og
samtidig pustede liv i militær oprustning i både øst og vest.
Målet var at få underskrevet
partnerskabsaftaler med landene.
EU’s partnerskaber er ikke aftaler
mellem jævnbyrdige, men et redskab til at underlægge landene EU’s
tekniske, politiske og økonomiske
spilleregler. Der var tale om skinforhandlinger, der højst kaster undtagelser af sig eller udsætter indførslen af regler.
Lokkemaden for befolkningen er
drømmen om en levestandard som i
Vesteuropa, som den ser ud i idylliserende tv-programmer. Der er løf16 Rød+Grøn februar 2015
ter om lettelse af visumregler. Reelt
er EU’s dagsorden at opløse de fleste tariffer og toldbarrierer og sørge for kapitalens fri bevægelighed
over grænserne. Det begrænser
samtidig de østlige landes mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik og skaber fattigdom
i landene.
Lukning af grænser mod øst
Når grænsen mod vest bliver gjort
mere gennemtrængelig for varer
og personer, bliver den samtidig
mere uigennemtrængelig mod øst.
Grænsebommene bliver ikke ophævet – de bliver flyttet.
I det gamle Sovjetunionen var der
tidligere en integreret økonomi og
befolkninger med mange forbindelser. Der er f.eks. ikke bare russere i
Ukraine men også massevis af ukrainere (og moldovere, armeniere mfl.)
i Rusland. Det største marked for fødevarer fra Moldova er Rusland.
EU’s ekspansion er en smertefuld
nedbrydning af det fællesskab og
den integration, der også var en del
af Sovjetunionen.
Dette fører til konflikt mellem
Rusland og EU, og også internt i
Ukraine. Vi taler om en konflikt mellem to kapitalistiske systemer, hvor
konkurrencen om markeder fører til
militære spændinger.
Dansk og norsk oprustning
I september besluttede NATO at ruste op i øst med en ”hurtig reaktionsstyrke”, som Danmark skal bidrage til. Det blev samtidig besluttet, at medlemslandene skal øge militærbudgetterne.
Det danske folketing besluttede
i efteråret at bruge en halv milliard
kroner til at opruste danske fregatter
med missiler i Østersøen. I 2015 står
beslutningen om milliardindkøb af
nye danske kampfly på dagsordenen.
Valget falder formentlig på det
amerikanske kampfly Joint Strike
Fighter (JSF), som Norge allerede
har besluttet at købe 52 eksemplarer af. Det hele til en pris på 66,2 milliarder norske kroner. Den norske
våbenfabrik Kongsberg er i gang
med at udvikle et nyt krydsermis-
sil, der kan fyres af fra JSF mod mål
på havet og landjorden.
JSF vil kunne flyve langt ind i Rusland og derfra affyre topmoderne
krydsermissiler, der kan manøvrere, har lav synlighed på radar og flyve 100-300 sømil. Krydsermissilerne
bliver i dag udviklet til konventionelt
sprængstof, men vil i morgen kunne
flyve med atomvåben. Det er meget
stærke og truende angrebsvåben.
Rusland svarer igen
Rusland forsøger at følge med i våbenkapløbet. Landet øger sine militærbudgetter og sælger våben til
bl.a. Kina, Indien og Iran. Dette er afgørende for Ruslands egen militære styrke. For Rusland, som for andre lande, så er våben til eget brug
kun en omkostning. En omkostning, som Rusland ville have svært
ved at bære. Men når våbnene bliver solgt til andre lande, finansierer de landets eget forbrug af våben. Yderligere bliver militært udstyr, f.eks. fly, kommunikation og
missiler, udviklet i samarbejder med
Kina og Indien – lande med stor teknologisk viden. Derved kan Rusland
modernisere sit militære isenkram.
Våbenkapløbet er i gang.
De glemte konflikter
Krig og katastrofer præger i særlig høj grad nyhedsbilledet i disse år. Der er dog nogle katastrofer, der få mere
opmærksomhed end andre, og det er ikke altid
størrelsen, der tæller. Rød+Grøn giver tre eksempler på
afrikanske konflikter, der får alt lidt opmærksomhed.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Få dage inden det opsigtsvækkende terrorangreb i Paris fandt et andet og mere omfattende terrorangreb sted i det uroplagede Nigeria.
Omkring byen Baga myrdede terrorbevægelsen kaldet Boko Haram
(der betyder ”vestlig uddannelse
er forbudt”) flere hundrede mennesker (de første meldinger gik på et
dødstal på 2.000). Baga og 15 andre
byer blev brændt ned til grunden.
I april vakte Boko Haram også
international fordømmelse, da de
bortførte 276 skolepiger. Det lykkedes 57 af pigerne at slippe fri, mens
resten ifølge Boko Haram er blevet
tvangsgift.
Boko Harams erklærede mål er at
etablere et islamistisk styre i Nigeria, hvis befolkning består af både
kristne og muslimer. Landet har i
mange år været plaget af en religiøs
konflikt, der har ført til massakrer
begået af begge sider. Under konflikten ligger også en kamp om ressourcerne i Nigeria, der er verdens
syvende største olieproducent.
Magtkamp i Sydsudan
Stik øst for Nigeria foregår en anden blodig konflikt. Efter mere end
50 års kamp lykkedes det i 2011 be-
folkningen i Sydsudan at opnå selvstændighed. To år senere udbrød
imidlertid en magtkamp mellem
præsident Salva Kiir og vicepræsident Riek Machar, der repræsenterer to forskellige etniske grupper, Dinka og Nuer. En væbnet konflikt brød ud mellem de to grupper,
og borgerkrigen har indtil videre
fordrevet to millioner mennesker
fra deres hjem. Hertil kommer, at
en sultkatastrofe truer, trods nødhjælpsorganisationers
ihærdige
indsats. FN’s World Food Programme vurderer, at en million sydsudanesiske børn under fem år lider af
alvorlig underernæring.
Angriber
nødhjælparbejdere
I Sydsudans nabo mod vest, Den
Centralafrikanske Republik, er
den årelange konflikt mellem landets muslimske og kristne befolkning eskaleret siden et kup i marts
2013. Trods flere tusind fredsbevarende styrker (bl.a. udsendt af FN)
og forsøg på at etablere våbenhvile, fortsætter blodsudgydelserne,
som særligt rammer den muslimske
befolkning, i Den Centralafrikanske
Republik.
– Der er stadig hundredtusinder
på flugt, og der bliver slået mennesker ihjel hver eneste dag. Der er
desuden mange steder, vi som nødhjælpsarbejdere ikke kan komme,
fordi der bliver begået målrettede
angreb på os, forklarer Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde
Kors.
Så sent som i december blev en
Røde Kors-medarbejder dræbt i Den
Centralafrikanske Republik. Også
journalister bliver angrebet, hvilket
er blandt årsagerne til, at der er få
reportager fra det krigsramte land.
Foto: Sikkerhedsvagt i Sydsudan
Steve Evans, /Flickr (CC BY-NC 2.0)
Rød+Grøn februar 2015
17
Txt
???
Tema
Foto: Mojomogwal/Flickr (Cropped /CC BY-NC-ND )
Enhedslisten i krig
Enhedslisten er modstandere af krig og mener, at krig altid må og skal være
den absolut allersidste udvej. Derfor er Enhedslisten kendt som det mest krigshadende
parti af alle partier i Folketinget. Der har dog været situationer, hvor Enhedslisten
har godkendt brug af militær magt.
Mikael Hertoft og Rune Lund,
internationalt ansvarlige
i Hovedbestyrelsen
Støtte til mineryddere
i Afghanistan (2002)
I 2002 vedtager Folketinget enstemmigt, og dermed også med Enhedslistens stemmer, at Danmark
skal deltage i den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan
(ISAF). Sikkerhedsstyrken skal i seks
måneder hjælpe den midlertidige
afghanske administration og FNansatte med at opretholde sikkerhed
og orden. Forud for vedtagelsen har
Danmark tilbudt en opklaringseskadron på ca. 200 soldater, samt et minerydningshold og et mindre antal
stabsofficerer, i alt ca. 50 soldater.
Regeringen skrev i bemærkningerne til forslaget, at det var forventningen, at der kun vil være behov
for minerydningsholdet. På denne
baggrund besluttede Enhedslisten
at stemme for.
Enhedslistens opbakning til beslutningen skaber intern kritik, som
går på, at vi i realiteten bakker op
om den militære indsats, selvom
udmeldingen er, at der kun er tale
om støtte til minerydning.
Da mandatet for ISAF skal forlænges og udvides militært i december 2003, stemmer Enhedslisten imod forslaget sammen med
SF. Forud for beslutningsforsla18 Rød+Grøn februar 2015
get har Folketinget vedtaget, at
Danmark skal deltage i den amerikansk ledede militære operation.
Her stemmer Enhedslisten nej, og
det har været holdningen til militær deltagelse i Afghanistan siden.
Libyen: Støtte til bombning
for at forhindre massakre
(2011)
I forlængelse af oprørene i de arabiske lande i foråret 2011, opstår der
borgerkrig i Libyen. I marts 2011 er
der frygt for, at diktatoren Gaddafi
vil gennemføre en massakre på civile i oprørsbyen Benghazi. På baggrund heraf giver Hovedbestyrelsen mandat til, at Folketingsgruppen kan støtte afsendelse af seks
F-16 fly for at forhindre en mulig
massakre.
Efter 12 dages krig trækker Enhedslisten sin støtte til krigen, da
det står klart, at krigen, som føres
af NATO, handler om at vælte Gaddafi, og ikke kun om at forhindre en
massakre i Benghazi. Støtten til de
12 dages krig fører til en meget intens debat i Enhedslisten, herunder
på årsmødet i 2011, hvor Hovedbestyrelsen kun er 13 stemmer fra at
blive underkendt for afgivelsen af
mandatet til Folketingsgruppen.
Året efter vedtager årsmødet med
noget nær konsensus en status over
Libyen-krigen, der fastlægger stramme kriterier for, hvornår Enhedsli-
sten kan støtte militære interventioner. Det hedder blandt andet, at ”før
en militær indgriben kan komme på
tale som en absolut sidste udvej for
at skabe sikre zoner for flygtninge,
forhindre alvorlige overgreb som
etnisk udrensning, folkemord og
forbrydelser mod menneskeheden,
må der arbejdes på at finde politiske
løsninger”. På årsmødet i 2012 gør
Enhedslisten status over krigen,
blandt andet ved at skrive, at ”de deltagende lande misbrugte under NATO-kommandoen hurtigt FN-mandatet til meget aggressivt at støtte den
ene side i en borgerkrig og til at gå efter et regimeskifte, som det tidligere
er set i Irak og Afghanistan”.
Hercules-fly til Mali (2013)
Enhedslisten stemmer imod, at Danmark skal bidrage i den militære
operation mod oprørere i det nordlige Mali, da vi mener, at FN og politiske løsninger skal på banen frem
for et yderligere fokus på at forsøge
at ”løse” konflikten militært. Vi ønsker desuden, at Danmark skal bidrage med humanitær hjælp. Men da FN
efterfølgende etablerer en fredsbevarende mission, bakker Enhedslisten op om udsendelse af Herculesflyet samt et mindre antal militære rådgivere. Det skaber debat i partiet, da nogle medlemmer fremfører,
at Enhedslisten dermed blandt andet støtter den tidligere kolonimagt,
Frankrig, i et nykolonialistisk projekt.
Våben til kurderne i Irak
og Syrien (2014)
På baggrund af terrorgruppen Islamisk Stats militære offensiv og
fremgang i Irak og Syrien, fremlægger regeringen forslag om, at Danmark skal støtte den irakiske regering med at flyve våben og humanitær hjælp til Kurdistan i det nordlige
Irak. Da støtten udelukkende er til
kurderne i det nordlige Irak, vælger
Hovedbestyrelsen at godkende, at
Folketingsgruppen kan støtte forslaget. Et mindretal i Hovedbestyrelsen stemmer imod vedtagelsen.
Flyet har indtil videre som forventet kun fløjet med våben og humanitær hjælp til kurderne i det nordlige Irak. Enhedslisten foreslår endvidere, at Danmark bør sende våben
til kurderne i Syrien, så kurderne
kan bekæmpe Islamisk Stat. Det er
specielt i og omkring byen Kobane i
det nordlige Syrien, at kampen står.
Samtidig med, at Enhedslisten vil
støtte kurderne, afviser vi at støtte udsendelse af de syv F-16 fly, der
bomber Islamisk Stats stillinger. Det
skyldes blandt andet, at Danmark i
praksis agerer luftvåben for Iraks
sekteriske regering og militser, der
langt hen ad vejen er lige så brutale og barbariske som Islamisk Stat.
Det skal tilføjes, at Enhedslisten
ikke er modstandere af udsendelse
af soldater til fredsbevarende missioner under FN-kontrol. Læs mere
om Enhedslistens holdning til FN,
fredsarbejde og konfliktløsning på:
www.enhedslisten.dk/node/69890
Foto: Mustafa Khayat/Flickr (CC BY-ND)
Borgerkrig i Irak og Syrien:
Freden kræver indsats på tre fronter
En varig fred i Irak og Syrien må bygge på en demokratisk inklusion af alle befolkningsgrupper i regionen. Den ustabile situation og krigshandlingerne skal derfor løses
politisk. Men truslen fra Islamisk Stats etniske udrensning i både Irak og Syrien
kræver en akut indsats, både humanitært og militært.
Nikolaj Villumsen,
forsvars- og udenrigsordfører
Der findes ingen simpel løsning på
borgerkrigen i Syrien og Irak, og det
internationale samfund må handle både humanitært, militært og
politisk.
Beskyttelsesudstyr og
våben til kurderne
Vi er nødt til at støtte og bevæbne de
demokratiske kræfter, der kæmper
mod IS for at forsvare deres befolkning. Vi skal samtidig sikre humanitær hjælp og støtte til de millioner af
mennesker, der er tvunget på flugt.
Og så må vi styrke en politisk udvikling for fred, inklusion og demokrati.
Danmark transporterer våben til
de kurdiske styrker, som kæmper
mod IS i Nordirak. Meldingen fra de
kurdiske styrker er, at de lette våben er en hjælp, men at der også er
brug for mere moderne våben og
beskyttelsesudstyr, som hjelme og
veste, fordi IS er tungt bevæbnet.
Vi bør sikre, at der bliver leveret det
udstyr, der er brug for.
Efter samme logik bør vi levere
våben til de kurdiske styrker i Syrien. De har i mindst lige så høj grad
brug for hjælp, blandt andet i Kobanê, hvor de fortsat kæmper for at
holde stand mod IS. Tyrkiet har forbudt levering af våben til kurderne i Syrien, men det bør ikke stoppe
Danmark.
Millioner af mennesker er på flugt
fra IS. Alene i Nordirak bor ca. 1,7 mio.
flygtninge, de fleste i teltlejre. Situationen er akut, især på grund af vinteren. Der mangler mad, varme og
medicin i både Syrien, Irak og Tyrkiet. En særlig problemstilling er Tyrkiets blokade, som forhindrer humanitær hjælp i at komme frem til befolkningen i de kurdiske områder i Syrien.
Vi har et menneskeligt ansvar for at
sikre den nødvendige hjælp nu.
Akut hjælp til flygtningene
Situationen betyder også, at flere
søger asyl i Europa. Også her har vi
et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er på flugt fra IS eller Assad-styret.
Finansiering og støtte til IS fra
bagmænd i bl.a. Tyrkiet, Golfstaterne og Saudi Arabien skal undersøges og sanktioneres. Der skal lægges pres på Tyrkiet for at ophæve
den blokade, der forhindrer hjælp,
mad, våben og medicin til kurderne. Samtidig bør Danmark arbejde
for, at PKK slettes fra EU’s terrorliste. PKK har vist sig som en afgørende allieret i kampen mod IS, og
er en central del af fredsprocessen
i Tyrkiet.
Gå efter bagmændene
Afgørende er det også, at Danmark
støtter FN’s fredsbestræbelser i Syrien, og at alle relevante parter i regionen inddrages. I de kurdiske områder i Syrien er en mangfoldig og
demokratisk revolution i gang, bygget på inklusion af alle befolkningsgrupper og køn. En model, der måske kan være til inspiration for
fremtiden i hele Syrien og Irak.
Rød+Grøn februar 2015
19
Txt
???
???
Tema
Foto: Andreas Bro
Det skal starte
med fredsarbejdet
Mens der postes milliarder af kroner i Danmarks militær,
må Enhedslisten kæmpe for hver eneste million, der afsættes til fredsarbejde og forskning i konfliktløsning.
Christian Juhl,
udviklingsordfører
En martsaften i 2011 havde jeg lovet at debattere Enhedslistens ’ja’
til at sende bombefly til Libyen.
Det var ikke nemt. Jeg var uenig i
beslutningen men havde sagt ja
alligevel. Hurtigt trak vi dog støtten, da det viste sig, at koalitionen
både ville beskytte civilbefolkningen i Benghasi og af med Gadaffi –
sidstnævnte i strid med FN-grundlaget.
Ja’et skabte intern debat, og på
årsmødet i 2011 var der kun et lille
flertal bag beslutningen. Årsmødet
i 2012 vedtog et nyt grundlag om
FN, fredsarbejde og konfliktløsning.
20 Rød+Grøn februar 2015
Den ikke-militære konfliktløsning
skulle styrkes, og militæret først
bruges som sidste mulighed.
Årsmødets
beslutning
har
efterfølgende været et værdifuldt
kompas for stillingtagen om militær
til Mali, Centralafrika, Irak og våben
til kurderne.
Konfliktløsning atter på
banen
I Danmark har vi engang haft et
institut for freds- og konfliktløsning. Det blev lukket af de borgerlige. Herefter har Danmark brugt
mere end 20 milliarder på udvikling
af militæret, men ikke en krone på
forskning i ikke-militær konfliktløsning.
Ønsket om igen at få et sådant
institut var baggrunden for det
krav om midler til konfliktforskning, Enhedslisten stillede i forhandlingerne om finansloven for
2012. Det lykkedes at sikre en bevilling på 32 mio. kr. til forskning i ikke-militær konfliktløsning. Bevillingen er delvist omsat i forskning
på det nye Centre for Resolution
of International Conflicts (CRIC) på
Københavns Universitet.
Mere forskning, mere
aktivitet
Fredsbevægelsen er i disse år ikke
overvældende stærk. Men der findes fredsgrupper og tænketanke,
som holder fredsfanen højt. Under efterårets forhandlinger om
finansloven for 2015 var vi enige
om at søge bevillingerne fra 2011
forlænget og øget. Det lykkedes
ikke. Men vi fik forhandlet os til en
bevilling på 12 mio. kr. med fokus
på folkelige aktiviteter. Pengene
kan søges af danske og udenlandske organisationer og grupper, der
står bag aktivitet, debat og oplysning om ikke-militær konfliktløsning.
Lige nu arbejder Enhedslisten på
højtryk sammen med ministeriet
for at få pengene ud at arbejde, før
det kommende folketingsvalg – og
den deraf følgende risiko for et nyt
sort flertal.
Andre lande har stærke institutter, der forsker i fred og konfliktløsning. En del lande bidrager med udviklingsbistand. Men selvom tallene lægges sammen, er de små i
forhold til de mange milliarder, der
bruges på militær. Hvis vi skal kunne give bedre forslag til løsning på
verdens mange konflikter – og undgå krige – skal der både mere forskning og mere aktivitet til.
Kampfly trumfer velfærd
Alle andre partier end Enhedslisten er klar til at bruge 30 milliarder kroner
på kampfly – og det i en krisetid, hvor vi konstant oplever nedskæringer i velfærden.
Med et folketingsvalg lige om hjørnet er det oplagt at konfrontere de andre partier
med den håbløse prioritering.
Eva Flyvholm,
EU- og forsvarspolitisk medarbejder
Det er planen, at partierne bag forsvarsforliget senest i sommeren
2015 skal vælge, hvilken type, de
nye kampfly skal være. Valget står
imellem det tysk-franske Eurofighter og de to amerikanske fly, Boeings F18 Superhornet og Lockheed Martins F35 Joint Strike Fighter (JSF). JSF regnes som favorit, da
Danmark i en årrække har været
med i udviklingen af flyet og allerede har investeret over en mia. kr.
i projektet. Det forventes, at Danmark vil købe 30 fly til en mia. kr.
stykket. Regnes flyets levetidsomkostninger med, ender det med en
samlet udskrivning på op mod 150
mia. kr.
Fem millioner
hjemmebesøg
Fredsforskning
på finansloven
I finansloven for 2012 fik Enhedslisten afsat 32 mio. kroner (over fire
år) til fredsforskning. Det førte bl.a.
til oprettelsen af Centre for Resolution of International Conflicts
(CRIC) på Københavns universitet,
med Ole Wæver i spidsen. Siden har
mere end 200 studerende engageret sig i området.
Med finansloven for 2015 lykkedes
det Enhedslisten at få oprettet en
ny pulje på 12 mio. kr. til fredelige
løsninger på internationale konflikter. Formålet er at styrke ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter
og -analyser, så alternativer til krig
og militære konflikter kan komme
bedre frem i den offentlige debat og
politiske beslutningsprocesser.
Puljen kan søges af civilsamfundsorganisationer og tænketanke,
som beskæftiger sig med internationale forhold og konfliktløsning.
Enhedslisten arbejder vedvarende
for at få flere penge til fredsarbejde
og konfliktforskning.
For prisen på bare ét kampfly kunne vores ældre få næsten fem millioner besøg fra hjemmeplejen. Eller
vi kunne skabe 1000 grønne job årligt gennem energirenoveringer af
vores skoler og boliger. Vi kunne for
prisen på ét kampfly få 33 havvindmøller, der ville kunne dække Aalborgs energiforbrug i 20 år. Eller vi
kunne ansætte 2.170 ekstra lærere
i folkeskolen i et år.
Militærfagligt er der stor usikkerhed om, hvad Danmark overhovedet skal med nye kampfly. For det
første er Danmarks luftvåben meget lille. Til sammenligning med de
planlagte 30 danske fly står USA til
at købe over 2000 JSF. For det an-
det er fascinationen af det klassiske kampfly forældet. Det er mange militærforskeres vurdering, at
de fleste nye krige nærmere kræver specialiserede landtropper. For
det tredje har der været flere udmeldinger, bl.a. fra NATOs tidligere
generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, om, at der slet ikke er brug
for, at flere lande køber kampfly. Og
de nuværende F-16 kan stadig bruges til at overflyve dansk luftrum
og Arktis, evt. med en lille opsupplering.
lektor ved Center for War Studies
på Syddansk Universitet, i et interview i Ingeniøren.
Wikileaks har afsløret et stort
pres fra Washington på Norge for
at købe Joint Strike Fighter. Der er
ifølge Ringsmose ingen grund til
at tro, at det ikke også er tilfældet i
København. Den amerikanske militærindustri er et kæmpe maskineri, og Lockheed Martin, der producerer JSF, er en betydelig magtfaktor i USA.
USA presser på
I Enhedslisten har vi bedt om at få
at vide, om repræsentanter fra den
amerikanske ambassade har mødtes
med Forsvarsministeriet for at diskutere kampflykøbet. Det har vi ikke
kunnet få oplyst. Vi kan i det hele taget ikke få oplyst, hvem Forsvaret
mødes med, hvad kriterierne for valget af fly er, og hvordan de aftaler, der
bliver indgået, kommer til at se ud.
Købet af kampfly udstikker retningen for Danmarks fremtidige
udenrigspolitik. Enhedslisten mener, at Danmark skal væk fra den
militaristiske udenrigspolitik og i
stedet finde tilbage på FN-sporet.
Derfor er det ikke kampfly, der er
brug for. Danmark bør i stedet deltage i fredsbevarende missioner i
FN-regi, arbejde med freds- og konfliktløsning og støtte demokratiske
kræfter, der trods alt er at finde ude
i Verden.
Indkøbet af nye kampfly handler
også først og fremmest om Danmarks politiske og militære bånd til
USA.
– Alliancen med USA er en vigtig forudsætning for anskaffelsen,
men politikerne ønsker ikke at diskutere det i offentligheden. De er
bange for, at det kan forplumre indkøbet, vurderer Jens Ringsmose,
Det kan du gøre
•• Ræk poten op til politiske debatter og spørg, hvorfor de skærer
på velfærden og samtidig vil bruge 30 mia. kroner på kampfly.
•• Skriv læserbreve, evt. med lokale eksempler på, hvad man kan få
for et kampfly.
•• Uddel Enhedslistens kampfly-postkort på cafeer, skoler mm.
•• Besøg Enhedslisten.dk/kampfly og læs mere.
Vi skal tilbage på FN-sporet
Rød+Grøn februar 2015
21
Rundt i Ø-landet
Mindretallene blomstrer
Alt for ofte koster det konflikt og krig, når lande af nationale eller økonomiske grunde bliver uenige om grænserne. Alt for ofte fortsætter konflikterne efter grænsedragningen,
fordi der ikke er lavet aftaler, der inkluderer mindretallene. Sådan endte det ikke i Slesvig.
Mindretallene på begge sider af
den dansk-tyske grænse udvikler
sig positivt i disse år.
for at indlede om året, der gik på
Christiansborg, ligesom det er blevet til deltagelse i mindretallets årlige kulturuge. Endelig lykkedes det
at formidle en aftale med Folketingets præsidium, så alle Folketingets
medlemmer nu har adgang til de to
mindretals aviser, Der Nordschleswiger og Flensborg Avis.
Tættere samarbejde
Foto: Jonfr/Wikimedia Commons
Slesvig
Christian Juhl
Far ville ikke tale med tyskerne. Det var altid mig, der skulle. Altid mig, der måtte gå ud til vores lille
bod med hjemmeavlede kartofler
og jordbær, hvis en kunde nede
fra sommerhusene talte tysk. Han
ville trods alt gerne sælge til dem.
Jeg må huske at fortælle, at jeg er født
otte år efter 2. verdenskrigs afslutning. Vi boede 500 meter nord for den
gamle Kongeå-grænse fra før 1920
i den lille landsby Hejlsminde. Store
dele af fars familie havde boet i den
del af Sønderjylland, der blev tysk efter nederlaget 1864. Vi legede heller
ikke med hjemmetyskernes børn.
Da jeg kom i Folketinget i 2011, var
det nærmest et tilfælde, at jeg blev
partiets repræsentant i kontaktudvalget for det tyske mindretal i Sønderjylland, eller, som mindretallet
selv kalder det, Nordslesvig.
Tilskud haltede efter
Efter 1920, hvor den danske grænse blev trukket efter afstemning i
22 Rød+Grøn februar 2015
alle kommuner i Nord- og Sydslesvig, blev det aftalt, at Tyskland og
Danmark skulle give mindretallene
ret til at udøve sprog og kultur. Heraf følger, at mindretallene kan stille op til valg, drive børnehaver, skoler, biblioteker, kulturforeninger og
efterskoler på lige fod med de regler
og med samme tilskud, som gælder
for andre institutioner.
I slutningen af 2012 viste det
sig, at det tyske mindretals tilskud
til skolerne var haltet bagefter de
danske kommuneskolers tilskud.
Da mindretallet gjorde opmærksom
på dette, opstod der en strid mellem
Venstre og Socialdemokraterne om,
hvordan det skulle løses. Ligesom
med kartoflerne og jordbærrene fik
jeg en formidlende rolle.
Aftale vakte glæde
Ministeren var med på at foreslå,
at mindretallet skulle have et ekstra beløb på 3,5 millioner kr. til 2014,
og et tilsagn om en forhandling om,
hvordan tilskuddene skulle beregnes fremover. Normalt forhandles
den slags mellem partierne, men jeg
er mest stemt for, at den slags forhandles mellem de berørte parter.
Efter nogle måneders grundige
analyser og forhandlinger viste det
sig, at mindretallet havde ret til et
beløb, der lå over deres egne forventninger. Der var stor glæde over
resultatet, og både regeringen og
Venstre støttede løsningen.
Sagen medførte et tættere samarbejde og mere erfaringsudveksling. Oveni blev jeg inviteret til mindretallets nytårskur i Sankelmark
Mindretallene både nord og syd
for den danske grænse udvikler sig i disse år. Det tyske mindretal gik godt 60 procent frem ved
kommunevalgene sidste år, og de
er nu repræsenteret i Haderslev,
Åbenrå, Tønder og Sønderborg.
Opbakningen er nu så stor, at det
ikke længere kun er vælgere med
tilknytning til mindretallet, der
stemmer på Slesvigsk Parti.
Hertil kommer, at skolerne er i
fremdrift. Mange langt ud over mindretallet indmelder deres børn i deres skoler. Begrundelsen er ofte,
at det er en god ballast for unge i
grænselandet at kunne mestre både
dansk og tysk. Det samme sker for
det danske mindretal i Sydslesvig.
Kvindeudvalget holder seminar
28. februar til 1. marts i København K
Det årlige udvalgsseminar i Kvindeudvalget.
Emner: Kapitalisering af kroppen, feministisk økonomi og den
postmoderne familie.
Overnatning kan arrangeres.
Mere information og tilmelding til gunna@enhedslisten.dk.
Vi er fortsat imod prostitution
Den 10. januar holdt Enhedslisten en delegeretkonference,
som skulle beslutte partiets linje i spørgsmålet om prostitution. Konferencen fastholdt partiets modstand mod
prostitution, men besluttede også med det snævrest
mulige flertal, at partiet er imod at forbyde købesex.
Prostitution
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
ge vedtagelse blev stemt igennem
med et noget større flertal.
Enhedslistens årsmøde i 2014 besluttede at igangsætte endnu
en diskussion om partiets linje i
spørgsmålet om prostitution, da der
fra flere sider var utilfredshed med
den hidtidige vedtagelse.
Tre udvalg, Queerudvalget, Kvindeudvalget og Socialpolitisk udvalg
har bidraget til en fælles skriveproces, og i hele efteråret er der holdt
mange afdelingsmøder om emnet,
med et bredt panel af deltagere.
Særligt diskussionen om, hvorvidt Enhedslisten er for eller mod
sexkøb, har været central. På konferencen blev det spørgsmål afgjort med det snævrest mulige flertal – 67 stemmer imod et forbud,
66 stemmer for – mens den endeli-
Meget snæver afgørelse
Hele vedtagelsen munder ud i en
serie konkrete forslag til, hvordan
prostitution og følger af prostitution skal bekæmpes, baseret på støtte, oplysning og hjælp til prostituerede og støtte til prostitueredes
egen organisering.
Gunna Starck fra Kvindeudvalget
er ikke tilfreds med udfaldet af konferencen.
– Papiret stritter i alle retninger.
Nu har vi ikke nogen prostitutionspolitik. Legitimiteten af udfaldet er
yderst tvivlsom, og jeg mener ikke,
vi kan leve med dette papir, siger
hun.
Mette Grimstrup fra Queerudvalget konstaterer, at stemningen var
god på konferencen, til trods for,
at prostitution er et emne, der ofte
bringer folk op i det røde felt.
– Det er selvfølgelig ærgerligt, at
afgørelsen var så snæver, men jeg
er glad for, at vedtagelsen trods alt
fik et noget bredere flertal. Afgørelsen var efter min mening rimelig
klar: at man i Enhedslisten ser pro-
stitution som et socialt problem, der
skal løses med sociale tiltag og ikke
politi, siger hun.
Forretningsudvalget
drøftede
vedtagelsen fra delegeretkonferencen på sit efterfølgende møde
og vil anbefale, at spørgsmålet om
vores prostitutionspolitik ikke tages yderligere op på årsmødet.
Udpluk fra vedtagelsen
”Enhedslisten er imod prostitution og arbejder for at afskaffe prostitution. Enhedslisten arbejder for at afskaffe den ulighed, der eksisterer
mellem køn, sociale klasser og etniske grupper, samt den fattigdom,
som både nationalt og internationalt, direkte eller indirekte, er årsag
til, at mennesker ender i prostitution. Denne vigtige indsats har dog
et langsigtet perspektiv, og den skal derfor suppleres med en indsats,
der forholder sig til de aktuelle problemstillinger omkring prostitution,
som det folder sig ud i Danmark i dag. Både af hensyn til de mennesker,
der er i prostitution, men også fordi prostitution er tæt forbundet med
racisme, sexisme, kriminelle nationale og internationale netværk, undertrykkelse samt egentlig menneskehandel.”
”Det er helt afgørende, at indsatsen skal bekæmpe prostitutionsmarkedet og ikke mennesker i prostitution.”
”Der bør ikke indføres forbud mod sexkøb i straffeloven, da dette vil
marginalisere sårbare mennesker i prostitution yderligere, og er ødelæggende for en skadesreducerende tilgang.”
Rød+Grøn februar 2015
23
Rund6 i Ø-landet
Landskontoret
hårdt ramt i 2014
Der har på Enhedslistens Landskontor været
et uforholdsmæssigt stort personalefravær sidste år.
Et så stort fravær, at det faktisk strider mod al statistisk
sandsynlighed.
Landskontoret
Henrik Kjær, sekretariatsleder på
Landskontoret
På Landskontoret er der i alt 17
medarbejdere. Heraf er de otte på
fuld tid, således at vi sammenlagt
er ca. 14,5 årsværk – eller rettere:
burde være det. For i det forgangne år har 12 medarbejdere af den
ene eller den anden årsag haft massivt fravær. I alt har ca. 5,5 årsværk
manglet på Landskontoret i 2014.
Nye små socialister
Fraværet er begrundet både i glædelige begivenheder og i sygdom,
dog heldigvis mest førstnævnte. Således har der i 2014 været seks medarbejdere, der har oplevet familieforøgelse. Dermed også seks medarbejdere, der i større eller mindre omfang har været på barselsorlov.
Det er selvfølgelig glædeligt, at
Landskontoret på den måde kan bidrage til at befolke verden med små
socialister, selvom det bestemt har
givet udfordringer i forhold til opgaveløsningen på Studiestræde.
Herudover har vi desværre også
været ramt af sygdom, herunder
langtidssygdom (to måneder eller derover). Fem medarbejdere har
været i en situation, hvor sygdom
har medført fravær i en længere
periode.
Hertil kommer, at vi også har et
par medarbejdere, der er blevet “demokrati-ramte”. De er nemlig blevet valgt til offentlige hverv, hvilket har medført, at de enten er blevet frikøbt eller gået ned i tid for at
varetage hvervet.
Fremgang giver sved på
panden
Det massive fravær er sket i en periode, hvor Enhedslisten har oplevet en meget stor aktivitetsfremgang, hvilket på mange måder har
24 Rød+Grøn februar 2015
øget opgavemængden og presset
på Landskontoret.
Alene den store succes, Enhedslisten fik ved kommunalvalget,
har medført en forøgelse af opgavemængden. Når der indkaldes til
møder og træf for de kommunalt
og regionalt valgte, så kommer der
ikke længere 10-16 personer men
150 – 170 personer, der alle skal
have rejserefusion, bespisning og
mødefaciliteter. At vi afholder langt
flere kurser, og at der er kommet
mere liv i vores faglige arbejde og i
flere af vores udvalg er alt sammen
positivt – men også det øger opgavemængden på Landskontoret.
Flittige vikarer
Fraværssituationen
er
løbende blevet fulgt af Forretningsudvalget, bl.a. med henblik på at sikre, at de vigtigste opgaver fortsat
blev varetaget. Der har derfor været seks vikarer på Landskontoret i 2014, svarende til ca. 3,14 årsværk (til at dække ca. 5,5 årsværks
fravær). Disse vikarer blev ansat
for dække funktionerne økonomi, EU-valgkamp (herunder folkeafstemning om patentdomstolen)
årsmødeforberedelse og -afvikling,
rengøring og afvikling af kursus- og
uddannelsesaktiviteter.
Selvom det er lykkedes at få ansat nogle dygtige og flittige vikarer,
har det alligevel givet afbræk i opgaveløsningen, både fordi en række
af funktionerne ikke er blevet dækket ind fuldt ud, og fordi det jo altid
tager tid at komme ind i arbejdet.
Det mange fraværsramte ansatte har betydet, at der er opgaver, vi
ikke har været (og fortsat ikke er)
fuldt på omgangshøjde med, og at
der er opgaver, vi har måttet prioritere fra, indtil ressourcerne igen er
til stede – hvilket vi alle ser meget
frem til.
Skolestruktur
en varm kartoffel på Bornholm
Flere års tilbagegang i befolkningstallet på Bornholm har lagt sit naturlige pres på de basale velfærdsydelser, herunder også mulighederne for
at opretholde skoler i de mindre byer.
Siden 2004 er der lukket fem folkeskoler på solskinsøen. Enhedslisten
har argumenteret for, at lukningerne tydeligvis ikke har løst problemet.
Fødselstallet er fortsat nedadgående, og andelen af børn, der starter i privatskole, er blevet større. Et
forslag om at slå ring om skolerne
og iværksætte initiativer, der kan
gøre det mere attraktivt at være
børnefamilie på Bornholm, er indtil
videre faldet på gold jord.
En række forældre har udtænkt
et alternativt scenarium, hvor en
ud af tre skoler i Rønne lukkes, mens
resten af øens skolestruktur opretholdes. Forslaget har mødt politisk modstand, men takket være
Enhedslistens opbakning er forældrenes forslag blevet gennemregnet, og TV2 Bornholm har gennemført en meningsmåling, der viser, at
61 procent af bornholmerne støtter
helt eller delvist op om forældrenes
forslag til struktur. Forældrene er
meget aktive og har bl.a. afholdt fakkeltog og paneldebatter. Den endelige beslutning bliver taget den 26. februar.
El-busser på vej til Odense
Enhedslistens byrådsmedlem Brian Skov Nielsen har banet vejene i
Odense for nye hybridbusser, som
senere skal suppleres med rene elbusser. Det er den største el-satsning
i den kollektive trafik nogensinde –
ikke bare i Odense, men i hele Danmark. Sammen med den kommende
letbane og en elektrificering af alle
kommunens biler, bliver Odense som
en græsgrøn plet på den vårlige fynske ø, for nu at udtrykke det frit ef-
ter Carl Nielsen. Med omlægningen til
el sparer kommunen 14,6 mio. kr. om
året. De penge kan bruges til flere investeringer i den kollektive trafik.
– Jeg er faktisk pissestolt af, at det
er lykkedes at overbevise resten af
By- og Kulturudvalget om det vigtige i at satse på fremtiden. Vi skal
væk fra diesel, og industrielt gylle
er ikke vejen frem. El er fremtiden,
og Odense er på vej, fortæller Brian
Skov Nielsen.
Flere sagsbehandlere i Assens
De ni sagsbehandlere i Børne- og
Ungeafdelingen på Assens Rådhus
løb stærkt – rigtig stærkt. Otte kolleger var flygtet fra arbejdspladsen
de seneste år, sagerne hobede sig
op og borgerne var utilfredse. Enhedslistens byrådsmedlem Malene Rye Andersen tog sagen op, men
Venstre-borgmesteren
nægtede
at fremlægge fakta. Efter en tur i
Fyns Stiftstidendes vridemaskine, hvor tillidskvinden fortalte om
forholdene, måtte borgmesteren
til sidst erkende, at der var alt for
mange sager og at Arbejdstilsynet
ligefrem havde udstedt påbud. Malenes vedholdende indsats resulterede i tre ekstra sagsbehandlere.
Samtidig besluttede byrådet, at politikerne skal have oplyst antal sager per sagsbehandler årligt, og at
de straks skal informeres, hvis der
bliver udstedt et påbud. Alle partier
stemte for – undtagen Venstre.
Ny lokalafdeling i Aarhus
I december blev Enhedslisten Aarhus Øst stiftet. Afdelingen har 106
medlemmer og dækker postnumrene Risskov, Egå, Lystrup, Hjortshøj og
Skødstrup i Aarhus Kommune. En arbejdsplan, nye vedtægter og en fem
personers bestyrelse er på plads.
Det er den foreløbige kulmination på en lang proces med debatter
og inspiration fra andre opdelte afdelinger.
– I Enhedslisten har vi ikke normer
for, hvor stor en ideel afdeling er, og
hvornår man bør opdele afdelinger,
men debatten bør tages mange steder, mener Søren Egge Rasmussen
fra Hjortshøj, som er en af drivkræfterne bag den nye afdeling.
Allerede nu spirer den politiske
aktivitet i Aarhus Øst.
– Det er spændende at prøve at
forny en politisk kultur og opleve,
at nye og gamle medlemmer har
lyst til at være med. Når nye initiativer opstår, kommer der også en pionerånd, som gør mere muligt. Mødeindkaldelse til stiftende generalforsamling i Aarhus Øst blev hurtigt
bragt ud på cykel af fire medlemmer. En god løsning, når man starter uden penge, fortæller Søren.
Nye afdelinger skal godkendes af
Hovedbestyrelsen. Aarhus Øst regner med at blive godkendt på hovedbestyrelsesmødet den 31. januar. I mellemtiden har de allerede taget hul på en arbejdsplan, der skal
skaffe 10 procent flere medlemmer
i løbet af et halvt år og sikre et brag
af en valgkamp.
Deadlines for årsmødet 2015
Enhedslistens næste årsmøde afholdes den 5.-7. Juni. Årsmødet
vil bære præg af, at det afholdes samtidigt med grundlovs-jubilæet
– 100-året for indførelse af stemmeretten for kvinder m.fl.
•• 1
7. februar kl. 12: Deadline for opstilling til Hovedbestyrelsen
og urafstemning om folketingskandidater.
•• 20. februar kl. 12: Deadline for hovedforslag, indkomne forslag
og ændringsforslag til vedtægter.
•• 1.-19. april: Delegeretmøder i afdelingerne.
•• 20. april kl. 12: Deadline for tilmelding af delegerede.
•• 23. april kl. 12: Deadline for ændringsforslag til hovedforslag,
indkomne forslag og ændringsforslag til vedtægter.
•• 28. maj kl. 12: Deadline for ændringsforslag til dagsorden
og forretningsorden.
•• 5.-7. juni: Enhedslistens årsmøde.
Rød+Grøn februar 2015
25
Debat
Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe­der (inkl. mellemrum).
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der
overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar­keres udelukkende
med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds­liste-afdeling,
evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind­læg bringes så vidt muligt
i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.
Redaktionen
Om Enhedslisten
Hvilket partidemokrati ønsker vi?
Helge Bo Jensen, Albertslund,
medlem af Hovedbestyrelsen
Et udvalg under HB har fået den
særprægede ide, at det giver EL
vanskeligheder, at der er mindretalsbeskyttelse ved valg til HB. Det
blev endda fremført på sidste HBmøde, at flertallet også har behov
for beskyttelse.
Som bekendt består mindretalsbeskyttelsen først og fremmest i,
at man på årsmødet kun kan stemme på 13 af de 25, der skal vælges
til HB. Det betyder, at et lille flertal
ikke kan sætte sig på hele HB, men
kun på den del, der svarer til deres
opbakning i partiet. Det er denne
bestemmelse, nogle medlemmer af
HB vil ændre. Er det virkelig så langt
vores vision om demokrati rækker –
at få ensrettet ledelsen. Og skal det
så også gælde ved valg af delegerede i lokalafdelingerne, at mindretal ikke skal repræsenteres? Organisationsudvalget skriver, at mindretalsbeskyttelsen medfører: ”at
sammensætningen af HB flere gange har vist sig, at være væsentlig
anderledes end sammensætningen
af delegerede til årsmødet, når man
ser på stemmetallene ved de politiske spørgsmål i henholdsvis HB og
på årsmødet”.
Som jeg husker de sidste 10-20 år
af Enhedslistens historie, så har det
snarere været omvendt. Der har været mange tilfælde, hvor det har vist
sig, at et mindretal i HB har været i
bedre overensstemmelse med årsmødets flertal, end flertallet i HB.
Det gælder f.eks. i forhold til vores
EU-modstand og opstilling på Folkebevægelsens liste, i en lang række nøglespørgsmål i vores partiprogram herunder statens rolle, holdningen til militæret, holdningen til
EU, feminisme og meget andet.
Så hvad er det for eksempler, der
henvises til, hvor mindretallet i HB
har været for stærkt repræsenteret ift. årsmødet – og hvad er i øvrigt problemet? Som bekendt kan et
mindretal, uanset hvor stort det er,
næppe få vedtaget en politik, hverken i HB eller på årsmødet.
Kære venner, kunne vi ikke enes
om at have større demokratiske
ambitioner end at starte en diskussion om hvordan man begrænser
mindretalsbeskyttelsen og giver
flertallet mere magt?
Generalforsamling i
Politisk Økonomisk Udvalg
1. februar kl. 11-16. Studiestræde 24, København
For alle medlemmer fra nær og fjern. Nye interesserede kan starte
her, og gamle medlemmer kan genstarte her. Vi gør status over det
igangværende arbejde med ”Svar på krisen”, forslag til Enhedslistens
erhvervspolitik mv., og vi lægger planer for det kommende år.
Der er rejserefusion. Frokosten betaler vi selv. Så meld gerne til i forvejen. Vel mødt! Anders.Hadberg@ft.dk eller Margit Kjeldgaard 31909891.
26 Rød+Grøn februar 2015
Afdelingerne som tænketanke
Jørgen Manniche, Helsingør
Denne idé behøver måske en koordination på årsmødet for at blive fastholdt. Vi er kommet igennem principprogrammets overordnede åbne
socialistiske mål og veje. Men medlemmer siver alligevel til nu 9.000,
for hvor er den socialistiske medindflydelse og diskussion om enkeltideer i vor brede liste? Er det bl.a.
nogle af de ivrige, socialt sindede
og mest kreative, der dog ikke har
overskud til ledelsesarbejde over
hele det politiske spektrum, vi er
ved at miste, trods vor ellers ret flade struktur med medlemsmøderne som grundlag for andet end godkendelsesforum og valgprocedurer?
Altså lad os reservere noget af
medlemsmøderne til rundegange/brainstorme for idéer og tanker,
som efterfølgende kræver drøftelser, undersøgelser og videre udvikling, så de kan offentliggøres
som forslag/handlinger lokalt/nationalt/eller internationalt. Jeg forstiller mig en masse opgør rundt
om mod den strukturelle, sociale,
kulturelle eller direkte vold og miljøvold i vort samfund – en masse
grønne debatter og ideer, revolutioner – tiderne skifter, og vi skifter
udviklingen, sætter ansvar, kreativitet (stof til læserbreve/sange/
illustrationer/teater/nye arbejdspladser) i gang, viden om skolerne,
behovene, mulighederne.
Og det bare ved, at dagsordenen
ikke hver gang er overfyldt med
punkter foreslået af de få, nærmest
til underretning. Vi vil sætte små
udvalg hos os selv i gang og i byrådene ikke bare drøfte forslag på
de andres og administrationernes
præmisser. Borgere fra flere kredse
vil opfatte enhedslistens form for
fællesskab og demokrati som lydhørende, og revolutionerende, båret af behov med bæredygtig fremtid i.
Ny boligboble i 2015?
Margit Kjeldgaard, Helsingør
Kommer der en finanskrise i
2015, spørger Rune Lund i sidste Rød+Grøn, og han giver tre eksempler fra Enhedslistens politik
på hvordan vi kan undgå en ny Finanskrise.
Han springer bare hen over boligboblen, som gik forud for Finanskrisen i Danmark og han fortæller ikke
hvordan Enhedslisten vil forhindre en ny op- og nedtur på boligmarkedet. Det er naturligvis godt,
at EL er imod flekslån og afdragsfrie lån, fordi lånene er risikable og
først skal betales ude i fremtiden.
Men omkostningerne ved at eje en
bolig blev også lave – og fik boligpriserne til at eksplodere – fordi folketinget indførte et skattestop på
ejerboliger i 2001. Med skattestoppet forsvandt det finanspolitiske
redskab, hvor man betaler mere i
skat når priserne er høje og mindre
i skat når priserne er lave, og dermed begrænser op- og nedturene i
økonomien. Både nye lån og skattestop fik ejerboliger til at stige langt
mere end hos vores naboer, Sverige og Tyskland. Og allerede i 2006
og 2007 begyndte priserne at falde,
altså før den såkaldte Finanskrise i
2008. Den borgerlige regering havde travlt med at fortælle at krisen
kom udefra, at den var helt uden
skyld i, at byggeriet gik i stå, arbejdsløsheden steg, boliger kom på
tvangsauktion og folk begyndte at
spare op i stedet for at låne og bruge penge på forskud.
Problemet er, at Enhedslistens
politik ”Ingen skat på det at bo”,
ikke kan forhindre en ny boligboble
og en ny krise i Danmark. Enhedslisten siger godt nok, at man skal
betale skat af gevinsten ved salg,
men det er først til sidst, så skatten vil ikke lægge en dæmper på
prisstigninger på ejerboliger. Indtil boligejere flytter i lejelejlighed
eller bæres ud med benene først,
kan de disponere over deres egne
penge og den udskudte skat. På
den måde vil de få endnu flere penge til at købe bolig for. Det vil lejere
ikke.
Det er smadder godt, at EL er blevet aktiv i boligpolitikken, men de
fleste mennesker bor altså i ejerbolig og uligheden øges mellem ejere
og lejere.
Dagpengekampen er en ommer!
Hans Jørgen Vad, Aarhus,
kontaktperson for Enhedslistens
faglige netværk for folkeskolelærere
Det har været en blandet fornøjelse at følge SFs, men bestemt også
Enhedslistens ageren i dagpengespørgsmålet – ikke mindst ifm. efterårets finanslovsforhandlinger.
For nu at tage SF først, så sprang
de jo op som en løve efter sommerferien med annoncekampagner
og en flot tæller på hjemmesiden,
som viste, at den 12. november ville 50.000 have mistet deres dagpenge.
En smule ubekvemt, når det var
planlagt, at den nye finanslov skulle offentliggøres den 13. november
– med SF’s støtte uden det mindste,
som ville hindre de 50.000 i at stige til over 60.000 i 2015. Derfor helt
forståeligt, at SF fik fjernet tælleren
fra hjemmesiden får dage forinden!
At SF så igen har lagt den ud (og lige
nu pr. 6. januar har rundet 52.000)
vidner om en vis frimodighed (for
ikke at sige frækhed) – eller tiltro til
folks dårlige hukommelse?
Enhedslisten er det eneste parti i
Folketinget, som ikke på noget tidspunkt har bakket op om dagpenge-
forringelserne – hvilket burde give
os et kæmpe forspring ift. SF. Derfor
var det helt uforståeligt, at SF fik
lov til at løbe med al opmærksomheden i flere uger efter sommerferien.
Men dog særdeles godt tænkt at
udfordre SD ved at rejse genoptjeningskravet i Folketinget den 4. november – før indgåelsen af FL. Men
desværre blev det slet ikke udnyttet. Hverken pressemæssigt, da der
ikke kom en lyd ud om det fra EL’s
side. Men heller ikke ift. fagforeningerne, hvor det ellers var en oplagt anledning til at sende deputationer til Borgen fra alle landsdele.
For det kræver jo bare, at folk informeres om det – men det skete heller
ikke.
Det var som om, at den gode
hånd, som fik ideen, blev modarbejdet af en dårlig, som sagde: Ro på,
ro på bagsmækken! Og desværre
er det stadigt den dårlige, som har
overtaget, og ikke føler sig udfordret af, at SF igen har sat sig på dagpengespørgsmålet. Det skal ændres markant op til det kommende
valg, hvis ikke SF stille og roligt skal
overhale os igen. Det er ikke ideerne, der mangler – men viljen til at
bruge dem.
Forslag til det politiserede parti
Jean Thierry, Nordvest, medlem af
Hovedbestyrelsen
I øjeblikket taler vi om organisationsudvikling i Hovedbestyrelsen.
I den proces skal vi overveje, hvordan vi bedst kan understøtte vores
mål: et socialistisk samfund. Et godt
bud kan være organisering og politisering af hele samfundet og partiet bredt. Her er seks forslag fra mig:
1. Vi skal satse på en bedre organisering af basis, både i Enhedslisten, men især i hele samfundet,
på arbejdspladser, i fagforeninger, på uddannelsesinstitutioner, i boligområder.
2. Enhedslistens HB skal være vores
effektive politiske ledelse, både
internt og udadtil. Et middel er, at
HB’s beslutninger, bl.a. omkring
stemmeafgivning i Folketinget,
tager form af pressemeddelelser,
som udsendes fra mødet, så der er
ikke er tvivl om partiets holdning,
eller usikkerhed om formidlingen.
3. Vi kan undgå, at manglende
udenomsparlamentarisk aktivitet ses som begrundelse for
manglende parlamentariske resultater og i stedet hele tiden
spørge os selv, hvordan vi kan
bruge parlamentariske midler
i Folketinget (og til dels i kommuner og regioner) til at understøtte
udenomsparlamentariske krav,
aktivitet og organisering.
4. Vi skal politisere opstillingen til
spidskandidater til Folketinget
og valg til HB ved at opstille 8-10
politiske spørgsmål, som kandidaterne skal svare på. På den
måde kan valgene blive mere
politiske og formodentlig også
mere repræsentative.
5. For at politisere Enhedslisten
yderligere kan vi gøre det til en
opgave for HB, at sikre, at hele
partiapparatet arbejder så effektivt som muligt for at realisere Principprogrammet. Det kan
være relevant at have et skriftligt oplæg med evaluering af organisationens og Folketingsgruppens resultater på dagsordenen måske tre gange om året.
6. Vi kan bruge organiseringen af
partiet og samfundet lokalt til at
skabe Folkets Finanslov med inspiration fra Latinamerika og fra
den høringsproces vi havde for
et par år siden. Fremover med et
meget konkret resultat i form af
et finanslovsforslag.
Finanslov 2015 aftale, partidemokrati, troværdighed
Viggo Jonasen, Jo Falk, Jan Olesen,
Solveig Munk, Poul Krogsgaard, Gro
Nielsen, John Graversgaard, Hans
Jørgen Vad, Marie Lassen og Helle
Storgaard, Aarhus
”En finanslov er både en opsamling
på det foregående års politik og et
budget for det kommende. Hvis der
i årets løb er gennemført det nødvendige brud, vil det slå igennem i finansloven. Omvendt vil en finanslov
uden markante forbedringer afspejle, at regeringen følger den gamle
kurs. Derfor stemmer Enhedslisten
kun for en finanslov, der markerer
et sådant brud. Og derfor stemmer vi
under ingen omstændigheder for en
finanslov, som indeholder forringelser, som ikke indeholder markante
forbedringer og som opsummerer et
års nedskæringspolitik, gennemført
sammen med partier til højre i salen.
Det betyder, at ethvert større
forlig med højrefløjen, der medfører
forringelser, vil afføde øgede krav
fra Enhedslisten, således at finansloven samlet set er et brud med regeringens politik.”
Det var klar tale fra Enhedslistens
årsmøde 2013. Det er lige så klart, at
finanslovaftalen for 2015 lever ikke
op til årsmødevedtagelsen.
Finanslovaftalen leverer en del
forbedringer, lapper, som sættes på
nogen af de huller, som regeringen
tidligere – sammen med VKOL – har
klippet i de sociale, sundhedsmæssige og servicemæssige sikkerhedsnet.
Finanslovaftalen tier om de forringelser, som regeringens ”kommuneaftale” og ”regions­aftale” fra
i sommer medfører, alene på grund
af strammere kommunal økonomi i
2015. Løseligt anslået er de mindst
lige så store som finanslovsaftalens
påtænk­te 2015-forbedringer.
Er forbedringerne markante?
Ikke med de målestokke, som vi i Enhedslisten normalt bruger.
Mener Frank Aaen og Johanne
Schmidt-Nielsen, at finanslovforliget er et brud med regeringens hid­
tidige politik? Mon dog? Mener Bjarne Corydon det? Næppe.
Årsmødet vedtog, hvordan vi
stemmer, når regeringen ikke vil
bryde med højre-politikken.
Finanslovaftalen leverer ét brud:
HB’s og Folketingsgruppens brud
med vor årsmødevedtagne politik.
Troværdighed er, at medlemmer
og vælgere kan tro på, at HB og folketingsgruppe efterlever årsmødevedtagelser.
Træf for aktive i elev- og studenterråd
21. – 22. februar (tid og sted følger)
Er du aktiv i dit elev- eller studenterråd? Så tag på træf med SUF og
Enhedslisten den 21. – 22. februar og få viden om socialistisk uddannelsespolitik, vær med til at politikudvikle, bliv bedre til at organisere dine klassekammerater og medstuderende – og til at skabe politiske
handlefællesskaber. Det er gratis at deltage, transportudgifter vil blive refunderet. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Mere info og tilmelding via mail til Line Hjarsø på ellihj@ft.dk senest
mandag den 2. februar.
Rød+Grøn februar 2015
27
Debat
Et jordskredsvalg?
Om folketingsvalg
Allan Krautwald, Svendborg
Spørgsmål til kandidater
Mille Stockner, Høje Taastrup
Kære kammerater. Vi har snart urafstemning og valg til HB. Jeg har lavet 15 spørgsmål til kandidater, der
stiller op – både for at lære ukendte kandidater at kende og generelt
forsøge at politisere afstemningen.
Spørgsmål bliver lagt på Netforum
og i EL’s Facebookforum for medlemmer (Stol på det røde Ø), når kandidatsiderne kommer op. Kan kun
opfordre så mange som muligt til at
stille vores kandidater spørgsmål.
De første 11 spg. skal kun besvares
med ja/nej.
A-D kan uddybes.
1) Var det en god idé, at EL indgik
i en Finanslov i 2014 uden at
opnå forbedringer på dagpengeområdet
2) Fokuserer EL nok på udenomsparlamentarisk arbejde
3) Bør EL arbejde for at få en skarpere antiracistisk og antifascistisk profil
4) Bør EL gøre opmærksom på EU’s
ansvar for forringelser og på
vores EU-modstand, hver gang
vi har mulighed for det?
5) Skal de forlig EL indgår i kommuner, regioner og Folketinget overholde princippet om ’for
den mindste forbedring, mod
den mindste forringelse’
6) Støtter du forslaget om at begrænse/afskaffe mindretalsbeskyttelsen ved valget til HB
gennem at øge antallet af kandidater, man kan stemme på?
7) Skal HB og Folketingsgruppen
være mere opmærksomme på
at sikre, at alle vedtagelser og
forlig er i overensstemmelse
med EL’s Principprogram?
8) Var det rigtigt af EL i 2014 at
stemme for at sende militære
transportfly til Irak
9) Skal EL i fremtiden støtte militære aktioner styret af imperialistiske stormagter, som fx i Libyen i 2011
10) Er det udemokratisk at fløjte
i protest, når Helle Thorning,
Frank Jensen og andre regeringspolitikere taler i Fælledparken 1.maj?
11) Skal EL prioritere økonomisk og
praktisk støtte til lokalafdelingerne højere end opbygningen
af den centrale partiorganisation
A) Hvordan sikrer EL sig at vores
organisation og HB bedre understøtter lokalafdelingerne
B) Hvordan kan EL bedre styrke aktivisme og bevægelsesarbejde?
C) Hvordan inddrager vi feminisme i vores politik?
D) Hvordan kan EL sætte socialistisk grøn omstilling i stedet for
kapitalistisk vækst
Få besøg af en folketingspolitiker 1. maj
Deadline for at ønske besøg til et 1. maj arrangement er
fredag den 20. februar kl. 12.00.
Erfaringsmæssigt er der altid rigtig mange ønsker om besøg. Derfor er
udgangspunktet for planlægningen, at vi udvælger talere blandt de
folketingsmedlemmer, der er valgt i jeres egen kreds.
Skemaet på enhedslisten.dk/1majtaler2015 udfyldes elektronisk eller printes og sendes udfyldt med almindelig post til Enhedslisten, Att.
Bettina Engler, Christiansborg, 1240 København K.
28 Rød+Grøn februar 2015
Det kommende folketingsvalg har
potentiale til at blive et nyt jordskredsvalg. I lighed med valget i
1973 har vælgerne i stort omfang
mistet tilliden til de gamle etablerede partier. Den situation skal EL udnytte og derfor skal vi i valgkampen
markant fremføre vore egne løsninger og droppe talen om, at trække regeringen mod venstre.
Det mest indlysende tema for
EL i valgkampen vil være den øgede ulighed, vi oplever i samfundet
pga. regeringens mange skævvridende re former – og det bliver
selvfølgelig et hovedtema for os.
Vi har indtil nu ydet en god indsats
omkring konsekvenserne af dagpengereformen, men ”glemt” mange af de andre reform ramte, sygedagpenge modtagere, fleksjobbere og førtidspensionister, senest
i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
Vi må fremlægge en samlet uligheds bekæmpende pakke, som indeholder løsninger ikke alene for
dagpengemodtagerne, men også
for de øvrige reformramte. Jeg håber allerede folketingsgruppen er
i gang med at fremsætte en række
nye forslag. Desværre er vælgernes
hukommelse tilsyneladende kort
og derfor er vi i skarp konkurrence med DF og SF på det her område.
Så det nytter ikke noget, at vi nøjes med forsigtigt at ”pippe” lidt op
om det i en kommentar til statsministerens nytårstale, når SF’s formand går mere konsekvent ud.
Vi burde stå stærkt hvis jordskredet sætter ind ved valget. Vi
har gode politiske løsninger og med
f.eks. Johanne, Pernille og Finn i
spidsen for valgkampen står vi med
et af de bedste hold.
Antiracisme
Styrk den antiracistiske og antifascistiske
profil i Enhedslisten
Jeanne Toxværd, Gentofte,
medlem af Hovedbestyrelsen
Racisme legitimeres og styrkes
gennem den politiske debat, hvor
der både fra Folketingets talerstol
og i pressen advares mod indvandring, asylansøgere og formodet
kriminalitet blandt borgere af anden etnisk herkomst. Stigmatisering og legitimering af racisme er
basis elementer i fascismen, og det
skal mødes med modstand!
Som Victor Klemperer skrev om
det 3.riges retorik: ”Ord kan virke
som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at
have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.”
D. 21. marts er FN’s internationale
antiracistiske dag, og med den stigende stigmatisering og skærpede retorik om flygtninge og indvandrere til Danmark, bør Enhedslisten
over hele landet bakke op om arrangementer og demonstrationer.
Statsministerens og regeringens
nye ”ideer” om flere udnyttejob til
borgere indvandret eller flygtet til
Danmark, der blev lanceret i nytårstalen er uacceptable og det har været dejligt at opleve fagforeningerne tage afstand til dette!
Alle demokratiske partier har et
ansvar for at bekæmpe racisme og
fascisme, og som socialistisk parti har vi et særligt ansvar i kampen for at ændre de samfundsforhold der er årsagen til at disse udemokratiske tendenser får lov at
vokse.
Enhedslisten skal have styrket
sin antiracistiske og antifascistiske
profil og svare igen når DF og Socialdemokraterne kæmper om at være
det parti der kan gøre livet mest
uudholdeligt for borgere der er flygtet eller indvandret til Danmark.
Det danske samfund skal ikke
lukke sig om sig selv, men åbne op
og inkludere mangfoldighed. Mangfoldighed skaber dynamik og er en
styrke i udviklingen af et samfund.
At der findes en ensartet dansk kultur er en myte, der forstærker reaktionære kræfters argumenter i den
politiske debat.
Sæt X i kalenderen den 21.marts –
Ingen fascister i vores gader!
Gør anti-racismen aktiv
Jesper Juul Mikkelsen,
Amager Vest
På FN’s dag mod racisme, lørdag den
21. marts, siger vi fra overfor den
voksende racisme og fascisme på
tværs af Europa.
Det yderst højre og nogle steder
fascistiske organisationer får voksende opbakning i hele Europa, herunder Dansk Folkeparti i Danmark.
Indvandrere og flygtninge får
skylden for den voksende fattigdom
og de nedskæringer vi oplever og det
har betydet vækst for den yderste
højrefløj og betydet mere racisme.
Over hele kloden pustes der til
frygten og hadet til muslimer og islam, der er blevet skabt et klima af
islamofobi, der har ført til voldelige
angreb på muslimer og moskeer, senest med nedbrændingen af 4 moskeer i Sverige. Antisemitismen er
også et voksende problem. Og racismen mod vores afrikanske medborgere er fortsat et problem, et eksempel er Dan Parks udstilling af racistiske ”kunst” som blev støttet af
Dansk Folkeparti.
Men vi er mange, rigtig mange
der har fået nok af politikere der
bruge syndebukke for at aflede den
voksende utilfredshed.
Og samtidig frygter vi at det kan
ende helt galt – Vi vil ikke tillade en
gentagelse af 1930ernes fascistiske massebevægelses sejrsgang.
På tværs af Europa er man begyndt at organisere sig i mod racismen og de fascistiske organisationer. Den 21. marts 2015 vil vi på
tværs af grænser gå på gaden. Vi
vil bruge dagen til skabe mere sammenhold og organisering mellem de
mange mennesker som er imod den
tiltagende racisme.
Det giver håb og styrke til alle
anti-racister at vi den dag i by efter
by og i land efter land står sammen.
Vi vil gå sammen på tværs af religion, hudfarve og organisationer
og sammen bygge en stærk bevægelse. Vi vil fejre mangfoldighed og
sige klart og tydeligt at indvandrere er velkommen her.
Vi håber at du, din organisation
eller din gruppe vil tage initiativ til
at gøre anti-racisme synlig i din by
den dag – sammen er vi stærke.
Mere info på Racismefriby.dk og
på Racismefriby på facebook.
Diverse
Stop tvangsdigitaliseringen
Ole Nielsen, Gladsaxe, kontaktperson for Ældrepolitisk udvalg
Ældrestyrken, Enhedslisten i Gladsaxe og Faglige Seniorer i Storkøbenhavn udtaler:
Vi hilser den tekniske udvikling
velkommen. Den gør på mange måder livet lettere og rigere. Vi er ikke
maskinstormere! Men vi er heller
ikke tilhængere af den kynisme, der
nu udvikler sig på IT- og digitaliseringsområdet.
Ikke alle har været så heldige at
vokse op i et samfund med gode og
langvarige grunduddannelser og
med undervisning i IT. Selv de, der
var med fra computernes indførelse, kan i dag have svært ved eller
er ude af stand til at følge med i den
hurtige udvikling, der sker på hele
det elektroniske område.
Alligevel tvinges denne generation til at skulle kommunikere digitalt med det offentlige, også dem,
der har bedt sig fritaget efter de
regler, det offentlige selv har formuleret. Retter de gamle ikke ind,
kan de risikere at miste deres boligstøtte.
En sådan behandling af vores ældre medborgere er fuldstændigt urimelig og uværdig. Den generation,
der her er tale om, har været med til
at opbygge vores velfærdssamfund.
Den generation skal ikke ydmyges
og stresses, fordi staten ønsker besparelser. Vi må forlange, at regeringen omgående retter op på dette cirkus, så trygheden for vore gamle og
svage kan genoprettes.
Vi vil derfor opfordre Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten
til at ændre lovgivningen på dette
område. Ingen ældre og gamle i vores samfund skal gå og være nervøse for at blive sat helt udenfor og
miste deres rettigheder. Det gør de,
når man fratager dem muligheden
for at få indsigt i egne sager og for
at tage til genmæle, fordi de ikke er i
stand til at bruge nutidens tekniske
apparater. Stop tvangsdigitaliseringen og lav lempelige overgangsordninger, som er tilpasset alle landets borgere. Bevar muligheden for
dialog og skriftlig kommunikation
for dem, der ønsker det og har behov for det. Alt andet er dybt krænkende og i strid med fundamentale
menneskerettigheder. Tvangsdigitaliseringen er intet mindre end et
overgreb mod en stor gruppe af landets borgere.
Forkortet af redaktionen
Skal vi ikke styre formuerne, vi selv ejer?
Magnus Skovrind Pedersen,
Ydre Nørrebro
Nogle steder styrkes folkelige kræfter, andre steder svækkes vi. Et af
de steder, vi bør gøre en større indsats, er der, hvor vi har demokratisk
magt over store formuer. Det var
tydeligt, da en række dygtige medlemmer i akademikernes pensionskasser tidligere på året forsøgte, at
få pensionsformuerne ud af kul- og
olieselskaber. Man tabte knebent.
Tryghedsgruppen, der styrer
TrygFonden, har samme demokratiske struktur. Alle forsikringstagere i Nordea og TRYG kan kontrollere den omtrent 37 mia. kr. store formue. Og 20. januar starter valget for
medlemmer i Hovedstaden. Der er
over en million almindelige forsikringstagere, men de færreste gør
brug af indflydelsen.
Resultatet er, at Tryghedsgruppens valgte ikke repræsenterer
medlemmerne. Lige nu sidder der
ikke en eneste person under 40 år
i Tryghedsgruppens 70 personer
store repræsentantskab. I Københavnsområdet sidder der lige nu
seks direktører, to medlemmer af
Dansk Aktionærforening, to socialdemokrater, en håndfuld kendisser
og flere professionelle bestyrelsesmedlemmer.
Valget er vigtigt, da man skal
tage stilling til, om foreningen skal
privatiseres. De 37 mia. vil de store medlemmer have fingre i. Derfor stiller en lang række finansfolk
op. Men den største medlemsgruppe er i virkeligheden den almindelige dansker, som ikke får væsentlig
meget ud af en opsplitning.
Vi har brug for repræsentanter, der
kan redde Trygfonden fra at blive opløst. Derefter skal vi sikre, at de man-
ge penge bruges på sociale initiativer og virksomheder, der gør en forskel og ikke alene arbejder for højeste
profit. Derfor har jeg og en række andre unge kandidater taget initiativ til
kampagnen ’Bevar TrygFonden’.
På længere sigt er der brug for, at
vi ikke alene lægger pres på andre
mennesker, der forvalter fællesskabets midler ved at demonstrere og kritiserer. Der er brug for, at vi
også selv sætter os ved mødebordene. Der er brug for at vi tager magten over vores fælles ejendom.
Bestil en folder om frihandel
Enhedslisten har netop udgivet
en læs-og-forstå folder om TTIP,
som afdelingerne kan bestille hjem
efter behov.
Stop frihandelsaftalen
med USA!
Folderen kan også findes på
enhedslisten.dk/tema/stop-frihandelsaftalen-med-usa. Som del af
Enhedslistens uddannelsesrække
om EU, kan afdelingerne også
få oplægsholdere ud til at tale
om TTIP – og kampen imod.
Skriv til mads.barbesgaard@ft.dk.
Rød+Grøn februar 2015
29
Debat
Støt op om kampen for at bevare TrygFonden
Mads Wilmann, Nørrebro Park,
kontaktperson for Sundhedsudvalget,
Rosa Lund, Nørrebro Park, folketingsmedlem, medlem af Hovedbestyrelsen, Pelle Dragsted, Frederiksberg, og
Karl Vogt-Nielsen, Amager Øst
Den 20. januar starter et vigtigt – men
desværre ukendt valg. Det er valget
til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Hovedstaden, og her stiller et
medlem fra Enhedslisten op. Valget er
nemlig ikke ligegyldigt, da Tryghedsgruppen administrerer en formue på
37 mia. kr. Heraf går 550 mio. kr. hvert
år til at sikre TrygFondens sociale projekter. Men en række stærke kræfter i
repræsentantskabet arbejder nu målbevidst på at opsplitte foreningen og
lade pengene gå til medlemmerne.
Det kunne lyde retfærdigt, men
de fleste penge vil gå til pengestærke forsikringstagere med store landbrug eller virksomheder. Spørgsmålet
er derfor, om alle medlemmerne ønsker at omfordele pengene frem for at
sikre en institution i det danske samfund, der har været til gavn for det
store flertal og ikke kun de rigeste?
Vi opfordrer derfor alle, der har en
forsikring i Tryg eller Nordea, til at
stemme til valget, som finder sted
fra den 20. januar til den 3. februar.
Tryghedsgruppen går langt for at
sikre, at deres investeringer forbedrer vilkårene for de svageste. Det
sker blandt andet via Den Sociale Kapitalfond, der støtter socialøkonomiske virksomheder. Initiativer som
dette er vigtige at bevare. Og derfor har Magnus Skovrind Pedersen
sammen med en gruppe kandidater
startet kampagnen Bevar Trygfonden. Den håber vi, at du vil støtte.
Kendte venstreorienterede kandidater som Lars Olsen og Knud
Foldschack stiller også op. De skal
nok komme ind, da mange af de
400.000 stemmeberettigede kender deres navne. Men da der ikke er
mulighed for at danne valgforbund
til valget, er det vigtigt at tænke sig
om en ekstra gang, før man sætter
sit kryds. Stemmer vi alle på de mest
kendte kandidater, spilder vi vores
stemmer. Vi opfordrer derfor til, at
man også stemmer på Magnus. Han
vil desuden være en af de ganske få
kandidater under 40 år. Magnus vil
styrke Trygfonden, så den både bevares og forbedres – så pengene ikke
går til de rigeste mennesker i landet.
Enhedslistens Kulturudvalg har på
møde d. 10. december 2014 drøftet
situationen vedr. nedlæggelsen af
Danmarks Radios Underholdingsorkester (RUO). Vi har noteret os med
glæde, at et flertal i Folketinget ønsker orkestret bevaret, og at flertallet har bedt Kulturminister Marianne
Jelved at fremlægge forslag til sikring
af orkesters økonomi indenfor det for
nylig indgåede medieforlig.
Vi undres over, at kulturministeren umiddelbart efterfølgende
har meldt ud, at hun ikke ønsker at
gøre som flertallet har bestemt, og
det til trods for at Folketingets flertal har peget på forskellige muligheder, samt at ministeren selv tidligere
i forløbet har foreslået løsninger, der
dog ikke kunne sikre ROU i sin nuværende form.
Enhedslistens Kulturudvalg forventer naturligvis, at landets kultur30 Rød+Grøn februar 2015
Ditlev V. Petersen, Syddjurs
I R+G Nr. 64 omtales to steder nogle årsager til krisen: At højrefløjens
politik ledte til krisen (p. 17) og at
EL’s politik kan føre til, at vi undgår
en ny krise i 2015 (p. 20).
Vi bør ikke stikke blår i øjnene på
befolkningen og heller ikke i vore
egne øjne. Kriser fremkaldes af kapitalismens økonomi, som en regnorm danner muld. Det kan ingen politik ændre meget på, men man kan
ændre tidspunktet eller omfanget
af krisen. Jeg vil ikke terpe kriseteori, det tillader pladsen ikke.
Den kapital, der investeres i ny arbejdskraftbesparende teknologi (der
produceres flere og billigere varer)
kan efterhånden ikke forrentes tilfredsstillende, for købekraften står
ikke mål med produktiviteten. Noget
af produktionen kan afsættes i andre
lande, gerne østland og udviklingslande, men det er ikke nok. Dele af kapitalen investeres derfor ikke eller
anbringes i finansielle spekulationer,
en tilsyneladende værdiskabelse,
minister gør, hvad Folketingets flertal bestemmer, og at hun respekterer
og kæmper for landets kunstneriske
arbejdspladser og fødekæden i vores
musikliv. Hvorfor uddanne musikere på konservatorier og samtidig nedlægge professionelle arbejds-pladser?
Med nedlæggelsen af ROU er
Danmark blevet et stykke værdifuld musikkultur, men også et meget håndgribeligt stykke public service fattigere. Nedlæggelsen er en
konkret kulturel forarmelse. Enhedslistens Kulturudvalg mener,
at Kulturminister Marianne Jelveds
konsekvente negligering af Folketings flertal, og hendes hårdnakkede afvisning af at overhovedet at
finde dialog og løsninger, samt den
åbenbare respektløshed hun, som
minister i sin håndtering af hele sagen har udvist overfor et af landets
bedste orkester, gør hende uværdig
til at bestride et embede som kulturminister. Den nødvendige tillid
til hende findes ikke længere.
der slet ikke er produktionsbasis for.
Sådan noget som boligboblen gav
nogle arbejdere (dem der ejede et
hus) mulighed for at belåne dette
(så kunne finanskapitalen forrentes) og gav dem ekstra købekraft.
På den måde kunne produktionen
holdes kørende en tid trods lille eller
ingen lønstigning. Krisen blev udsat i flere år, men braget blev også
større (meget forenklet).
Vi kan pille ved bobler og spekulation (hvis vi er meget stærke), men
vi kan ikke undgå de grundlæggende kriser, før vi gør noget ved kapitalismen. Vi kan afbøde virkningerne og vi kan gøre noget ved spekulationsforretninger, der bestemt
ikke gør tingene bedre.
Jeg vil henvise til Isi Grünbaums
lærebog (”Guldbogen”): Kapitalismens Politiske Økonomi. Den er kortfattet og forholdsvis nem at gå til.
Den er svær at få fat i, men bibliotekerne må kunne skaffe den. Den har
ikke det nyeste med, som kapitalen
har udviklet sig til, men den grundlæggende model for kriser holder.
Sortmaling af Eritrea
John Graversgaard, Aarhus
Ingen tillid til Jelved
Bo Basbøll og Arne Würgler, på
vegne af Enhedslistens Kulturudvalg
Krisers årsager
I RG nr. 64 står at Eritrea ”skønmales”. Men Enhedslisten bør ikke dæmonisere Eritrea.!
Eritrea vandt sin frihed i 1991 efter 30 års krig. Eritrea har betalt store
ofre for sin selvstændighed og måtte igen forsvare sig i grænsekrigen
1998-2000 hvor Etiopien med USA’s
accept forsøgte at erobre Eritrea.
I 2000 blev fredsaftalen underskrevet, men freden er ikke gennemført i praksis, da Etiopien fortsat har
besat Eritreas territorium. Og Eritrea
er udsat for fabrikerede påstande af
den etiopiske regering. Med USA’s dominerende indflydelse i FN’s sikkerhedsråd blev der vedtaget grundløse
sanktioner mod Eritrea. Det er et bevidst forsøg på at gøre Eritrea fattig
og svag. Og medierne dyrker et negativt billede af Eritrea og beskytter
Etiopien, som er vestens favorit i området. Et land med over 85 mio. mennesker mod Eritreas 5 mio.
Efter landet blev frit er der gjort
kæmpe fremskridt i landbrug og
sundheds- og uddannelsesmæs-
sigt. En lang række af FN’s Milennium mål er nået. Eritrea nævnes som
”The threat of an example”. Men der
er ikke udfoldet den demokratiske
udvikling som freden kunne bringe.
Eritreas regering ser landet truet
som nation, og man må forstå mange handlinger ud fra dette. Eritrea
er nødt til at have et højt militært
beredskab. Man skal forstå at militærtjeneste er centralt for at forsvare landet og alle borgere er velorienteret herom.
Danmark har sendt en ”fact finding mission” til Eritrea og Etiopien.
Man har fremlagt materiale som sætter spørgsmål ved tidligere rapporter.
Bl.a. om årsagerne til flugt (bl.a. fattigdom), risikoen ved at vende tilbage
og omfanget af politiske fanger.
Men missionens rapport kritiseres nu af folk som aldrig har sat
sine ben i Eritrea. Mon det er fordi
den danske rapport har sat spørgsmålstegn ved det ensidige billede af
Eritrea? Et billede som bryder med
USA’s udenrigspolitik.
Forkortet af redaktionen
Enhedslisten havde
den 16. januar
9.067 medlemmer
Ordinær generalforsamling i
Enhedslisten-København
21. marts.
HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, Islands Brygge.
Københavnsbestyrelsen inviterer medlemmer af Enhedslisten i København til ordinær generalforsamling.
Fernisering
En flygtning i Danmark
Fredag d. 30. Januar kl. 16-18. Studiestræde 24,
Mødelokalet i stuen.
Mogens Høver udstiller billedserie inspireret af Bertolt Brechts
Svendborgdigte og skuespiller Marianne Knorr fortolker Brecht i ord
og toner. Der bydes på snacks og et enkelt glas vin. Alle er velkomne.
Arr. Enhedslisten og Husfonden
Hold dig orienteret på Enhedslisten-Københavns hjemmeside, hvor
vi i løbet af januar og februar lægger mere information om tilmelding, dagsorden, frister for forslag og opstilling mv.
kbh.enhedslisten.dk/generalforsamling2015
Landsmøde i
uddannelsespolitisk udvalg
28. februar kl. 12-18. Studiestræde 24, 1. sal, København.
Kursusrække: Bliv klogere på EU
3. 10. 17. og 24. februar kl. 17-18.30.
Studiestræde 24, København.
Forsød din februar måned med en kursusrække, hvor du kan blive
klogere på Enhedslistens EU politik og de varmeste emner på dagsordnen. Vi går efter fyraftensmøder i hyggelig stil.
1)Introduktion til Enhedslistens EU-politik
2)Hvad betyder EUs økonomiske politik for din hverdag?
3)Hvor grønt er EU – om kemikalier og miljø
4)Derfor er EU-USA frihandelsaftalen en skidt ide
Kursusleder: Eva Flyvholm
Tilmelding: landskontoret@enhedslisten.dk
Pris: Gratis For hvem: Alle i Enhedslisten, SUF og omegn
Vi forsøger at starte introduktionsforløb og kurser flere steder i landet,
skriv til eva.flyvholm@ft.dk, hvis du er interesseret i oplæg, eller vil
være med til at starte noget op.
Kom med til landsmøde i uddannelsespolitisk udvalg lørdag den 28.
februar. Tilmeld dig mødet via mail til kontaktperson Michael Cholewa-Madsen på cholewamadsen@gmail.com senest d. 18. februar.
Der ydes rejserefusion efter gældende regler.
Dagsorden:
• Beretning fra koordineringsgruppen
• Vedtagelse af kommissorium
• Vedtagelse af arbejdsprogram 2015
• Valg af koordineringsgruppe
• Valg af kontaktperson
• Vedtagelse af mødekalender 2015
• Forventningsafstemning med uddannelsesordfører Rosa Lund
• Beslutning vedr. afholdelse af Uddannelsespolitisk konference 2015
• Drøftelse vedr. kontakt til andre udvalg
• Eventuelt Debatmøder:
Byen som politisk platform
29. januar og 19. februar kl. 19-21.
Studiestræde 24, 1. sal, København.
Info- og planlægningsmøde om
Palæstina Marathon 2015
3. februar kl. 18- 21. Studiestræde 1. sal, København.
Møde for interesserede og deltagere i Palæstina Marathon
den 27. marts i Bethlehem.
På dagsordenen:
• Den aktuelle situation i Palæstina
• Film
• Information om løbet
• Information og gode råd om fly, hotel og indrejse
• Aftale om fælles ture og arrangementer
Tilmelding og yderligere oplysninger:
Dorte Sørensen,dorte.s@enhedslisten.dk
Byer har altid skubbet samfundene igennem historien. Byer har været arnesteder for opbrud og ændringer. Her har menneskers drev,
nysgerrighed og fortvivlelse udløst handlekraft, som har næret vores fantasier om, hvordan verden også kunne være. I disse debatmøder peges på byers vilkår i en epoke domineret af kriser og på byens
potentiale som politisk platform. Og det debatteres, hvordan dette
perspektiv ser ud for Enhedslisten i København anno 2015.
Oplægsholder: Peter Schultz Jørgensen, byplanlægger. Peter har
arbejdet med byudvikling og kultur- strategier i flere byer og har
skrevet bogen “New York & kampen for byen” og artikler til aviser og
tidsskrifter, senest serien “Byen som politisk platform”. Gæsteforelæser på RUC m.fl.
Ordstyrer: Lars Hedegaard Nielsen, byplanlægger v. Roskilde Kommune.
Alle medlemmer er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendigt.
Rød+Grøn februar 2015
31
Rød+Grøn
Studiestræde 24, 1. 1455 København K
Post Danmark
40 mm
Magasinpost SMP
UMM
Id nr: 42332
Ved kombinationen Post
Danmark + CityMail printes i
adresseprinteren
henholdsvis:
Post Danmark
CityMail Danmark
Aktivistfabrik 2015
Anbefales:
Adresseændring o.lign.
Telefon: xx xx xx xx
udgivers telefon nr.
Der er valgmuligheder imellem at
undlade at skrive noget eller at
benytte en af følgende varianter.
Ved til køb på 10 øre pr. indleveret
adresse, retuneres uanbringelig post
ved tilføjelse af følgende tekst
“Retuneres ved varig adresseændring”
Kom med på aktivistfabrik
a: Udsendt
via: (Max
linier gerne
8 pkt.)
Viden
og værktøjer
til2ildsjæle
fra hele
landet – 7.- 8. februar i København
Portoservice ApS
Postboks
9490, 9490 Pandrup
Efter en
pause er Aktivistfabrikken
nu klar til at gentage tidligere års succeser, som ikke mindst skyldtes
ELLER
de mange veloplagte deltagere. Weekendens program er bygget op af korte oplæg, workshops, grupb: Udgiver:
pearbejde og praktiske øvelser. Aktivisme og politisk
Navn:
Adresse:
Postnr. +
deltagelse står i centrum. Oven i hatten er der en biograf, hvor du kan nyde politiske og aktivistiske film.
Velkomst med Johanne Schmidt-Nielsen, politisk
ordfører.
Workshops:
Varm op til valgkamp • Få din historie i pressen •
Mobilisér nye medlemmer • Hold brændende taler •
Kritik af kapitalismen • Latinamerikas venstrebølge • Skriv mails, der bliver læst • Enhedslistens rødder • Tjek på webkartoteket • Byråd og lokal bevægelse – få flere med • Bente Hansen: Om Karl Marx’
tanker • Hold gode møder • Ideologien i sproget og
Gramsci • Tjek på den lokale hjemmeside • Skriv
gode læserbreve
International solidaritet:
Sidste nyt fra: Kurdistan (med Søren Sønderga-
by:
evt. telefonnr.:
evt. email:
ard) • Palæstina (Palestine Marathon) • Cuba (Mogens Leo Hansen) • Colombia (Christian Juhl) • Sverige (Vänsterpartiet)
Tilmeldingsfrist: 1. februar
Forhåndstilmeld dig på www.enhedslisten.dk/kurser15. Se mere info på www.enhedslisten.dk/aktivistfabrik15 eller på Facebook: Aktivistfabrik15
Post Danmark forbeholder sig
Overnatning: Mangler du overnatning
i Købenretten
til at påføre aftagelig
havnsområdet, kan du få hjælp fra Landskontoret.
stregkode label i dette felt.
Kontakt christine@enhedslisten.dk.
Deltagergebyr: 400 kr. – din lokalafdeling koordinerer tilmeldinger og betaler. (Der er rejserefusion)
Ny i Enhedslisten
»Jeg har meldt mig ind i Enhedslisten, fordi Danmark efterhånden er styret af de store kapitalistiske virksomheder. Der
betyder meget for mig, at vi i fællesskab kæmper for mere
solidaritet og en stærk offentlig sektor.«
Kenneth Schönemann
29 år, Sydsjælland-Møn
32 Rød+Grøn februar 2015
135 mm
Id nr.: xxxxx
30 mm