- Aalborg Kommune

Dit Blad
Nr. 1 2015
Tema: Det gode liv
Unikt behandlingstilbud til misbrugere
Læs også: Nyt fra kommunen
Billede på hele forsiden: En ældre kvinde, som holder om skulderen på en dreng, mens en anden dreng
leder efter sten på jorden. De befinder sig alle tre ude i naturen.
Hvad er et godt liv?
- Hvordan har du det, spurgte jeg en dag en kollega og forventede ærlig talt et af hendes altid glade og
positive svar, men denne gang trak hun på det. Hun kunne ikke helt sætte fingeren på, hvad der var galt.
Hun var bare ikke tilfreds med sit liv. Og den følelse kender de fleste af os nok, men heldigvis forsvinder den
som regel hurtigt igen, fordi vi i det store og hele oplever, at vi har et godt liv. Til gengæld er det meget
forskelligt, hvad vi hver enkelt af forbinder med et godt liv. Denne gang i Dit Blad kan du bl.a. møde René,
Rikke og Ane-Marie, som har fundet opskriften på det, der for dem er et godt liv. René og Rikke har fået
struktur på hverdagen gennem et nyt job, og Ane-Marie plejer tætte relationer og dyrker en masse
aktiviteter, der hver dag bringer hende glæde.
God fornøjelse.
Susanne H. Knudsen
Kolofon:
Dit Blad
Storemosevej 17-21
9310 Vodskov
E-mail: ditblad@aalborg.dk
Kontortid
Onsdag kl. 10.00-13.00.
Udgiver
Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.
Redaktion
Susanne H. Knudsen,
(ansvh. redaktør)
E-mail: suhk-aeh@aalborg.dk
Karin Gjørtz
E-mail: kag-aeh@aalborg.dk
Ulla Ringgren Nielsen
E-mail:ullaringgrennielsen@yahoo.dk
Jørgen Linnemann
E-mail: linnerne@gvdnet.dk
Knud-Erik Ledet
E-mail: kelis@stofanet.dk
Ane-Marie Viegh Jørgensen
E-mail: anemarievj@gmail.com
Grafisk produktion og tryk
NORDJYSKE Medier.
Henvendelse om annoncer
Per Andersen, Nordjyske Medier
Tlf.: 99 35 35 17
Mobil: 27 27 97 59
E-mail: per.andersen@nordjyske.dk
Oplag
Bladet udkommer hvert kvartal i 36.000 eksemplarer.
Bladet udsendes gratis til alders- og førtidspensionister i Aalborg Kommune. Efterlønsmodtagere kan
bestille det direkte på telefon: 99 82 92 92.
Dit Blad kan også læses på biblioteker samt hos læger og tandlæger. Desuden kan det altid afhentes på
kontoret, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov
Deadline
Deadline til næste nummer er den 22. maj 2015.
Næste nummer udkommer ultimo juni.
Indhold
Nøglen til det gode liv
Appetit på livet
Et skridt i den rigtige retning
Misbrugere får hjælp til at kvitte alkohol og stoffer
Naturen skal være for alle
Træning før hjemmehjælp
side 7
side 11
side 15
side 38
side 40
side 46
Faste sider:
Opskrift
Nyt fra kommunen
Krydsord
Opslagstavlen
Ældrerådets Hjørne
Handicaprådets Hjørne
Aktivitetscentre
side 5
side 18
side 32
side 33
side 36
side 38
side 41
Opskrift
Asparges i forårshumør
Du skal bruge:
1 bundt grønne
asparges
1 pk. røget skinke
(serrano) eller bacon
6 -7 små tomater
1 skalotteløg
1/2 citron
1 pk. babysalat eller
anden grøn salat
1 rød peber
1 æg pr. person
1 brev hollandaisesauce
Sådan gør du:
Skyl salaten og lad vandet dryppe godt af. Skær tomater i kvarte og hak løget fint. Bland så tomat og løg,
pres lidt citronsaft over og drys med salt. Vend det hele. Skær den røde peber i tern. Læg skinken på en
bageplade med bagepapir og bag den i ovnen ved 180-200° i ca. 10 minutter til, den bliver sprød (bliver
først helt sprød, når den er kølet af). Lav hollandaisesaucen efter anvisninger på pakken og hold den lun.
Kog aspargesene i letsaltet vand i et par minutter de må ikke være overkogte. Lad dem dryppe af på et
stykke bagepapir. Kog æggene, så de er blødkogte (ca. 5 min. afhængig af størrelsen).
Anret:
Læg først den grønne salat på en tallerken. Læg tomater og rød peber ovenpå og herefter aspargesene.
Slut af med to halve æg og den sprøde skinke. Hæld lidt hollandaise på tallerkenen. Server med brød til.
TIP:
Drys lidt friskrevet parmesan på toppen.
Til: 2-3 personer – tid ca. 30 minutter.
Annonce for Aalborg Zoo
Annonce for Gades Møbelcenter
Tema: Det gode liv
Nøglen til det gode liv
Billede af to, der holder hinandens hænder
Vi danskere er generelt meget tilfredse med livet, viser flere undersøgelser. Det hænger i høj grad sammen
med, at vi lever i et trygt samfund. Men venskaber og arbejde spiller også en afgørende rolle for vores
lykkefølelse.
Tekst: Susanne H. Knudsen
Foto: Colourbox
År efter år bliver vi danskere kåret som verdens lykkeligste folk i internationale undersøgelser som fx World
Happiness Report. Men hvorfor er vi egentlig lykkeligere end folk i vores nabolande?
- Her er det først og fremmest vigtigt med en begrebsafklaring. Lykkebegrebet har nemlig været genstand
for megen misforståelse. Når man i undersøgelser måler lykke, handler det ikke om en meget personlig,
indre følelse, men om livstilfredshed. I den forbindelse måler man på parametre som tillid, sikkerhed og
lighed, og de parametre scorer vi danskere højt på. Det hænger sammen med den danske velfærdsmodel,
som er udviklet i efterkrigstidens samfund. Vi har i sammenligning med andre lande på kloden skabt et
samfund med stor tryghed, stor lighed og stor sikkerhed. Det har bl.a. betydet, at vi ikke skal gå fra hus og
hjem, hvis vi bliver arbejdsløse. Derfor ser vi også voldsomme diskussioner i kølvandet på reformer, der
ruller noget af vores velfærd tilbage, forklarer Jan Brødslev Olsen, som er lektor på Institut for Sociologi og
Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
Sats på ærlige relationer
Men selvom de overordnede samfundsmæssige rammer altså har stor betydning for den enkeltes liv, er der
også nogle mere personlige områder, som har indflydelse på, om vi har et godt liv.
- Sociale relationer er ekstremt vigtige, uanset om det er til familie, venner og naboer eller til medlemmer i
en idrætsforening eller lystfiskerklub. Man skal derfor gøre alt, man kan for at have kontakt til andre og
satse på tillidsfulde og ærlige relationer, lyder opfordringen fra lykkeforskeren.
Derudover peger aktuelle undersøgelser på, at vi danskere er glade for at gå på arbejde hver dag, og det
skyldes ikke kun, at vi skal have brød på bordet. Arbejde er tæt forbundet med højere livskvalitet.
- Det sociale fællesskab på en arbejdsplads har stor betydning. Samtidig får vi anerkendelse på jobbet – om
ikke andet så anerkendelsen af, at vi har et arbejde. Da jeg var ung i 80’erne, havde et arbejde slet ikke den
samme betydning, men i dag er det med til at skabe vores identitet. Det kan derfor også være svært at stå
uden for arbejdsmarkedet. Samtidig har vi set, at det er blevet sværere at få et job, og det betyder, at fysisk
og psykisk sårbare er rykket længere ned i jobkøen. Det slår ud på oplevelsen af livskvalitet, siger Jan
Brødslev Olsen.
Indflydelse på eget liv
Måske er det baggrunden for, at flere ældre i dag bliver på arbejdsmarkedet. Ifølge Ældre Sagen er der de
seneste 10 år sket en markant stigning i antallet af beskæftigede over 70 år. I 2013 var mere end 40.000
over 70 år i arbejde. Men alle kan faktisk – ifølge Jan Brødslev Olsen – selv gøre noget for at få en god
alderdom.
- Det er først og fremmest vigtigt, at man har forberedt sig på pensionen og har fundet nogle aktiviteter,
der kan give livsindhold. Vi ser bl.a., at ældre, der laver frivilligt arbejde, oplever højere livstilfredshed.
Og samme billede gør sig gældende for andre, der står uden for arbejdsmarkedet som fx
førtidspensionister. For selvom det i første omgang kan opleves som en lettelse at få tilkendt en
førtidspension, er det ikke nødvendigvis en dans på roser.
- Det hænger igen sammen med, at et arbejde betyder så meget og skaber så megen struktur i ens liv. Mit
råd er derfor, at man mobiliserer alle ressourcer og ressourcepersoner, man kan, for at få fat i tøjlerne til
ens eget liv igen, når man har fået tilkendt en førtidspension. Det giver nemlig højere livstilfredshed, at man
føler, at man har indflydelse på ens eget liv og fylder det ud med meningsfulde aktiviteter, understreger Jan
Brødslev Olsen.
Unge og ældre er mest tilfredse
Generelt tegner der sig samtidig et billede af, at livskvalitet er tæt forbundet med alder. Forskning på
området viser nemlig, at en kurve over livstilfredshed er formet som et u og topper i 20’erne og 70’erne. Til
gengæld bunder den i 50’erne.
- I 20’erne har man alle forhåbninger i behold, mens man omkring 45-50 år er blevet noget slidt i leddene,
og samtidig ånder de unge en i nakken. Derudover føler mange i denne aldersgruppe sig pressede, fordi de
både skal tage sig af familiens unge og ældre medlemmer. Men livstilfredsheden blomster igen senere i
livet, fordi man får sin frihed igen, og samtidig har mange på det tidspunkt samlet lidt på kistebunden, lyder
det afslutningsvist fra Jan Brødslev Olsen.
Annoncer for:
Frisør Tina Kjær
Zimmerlund rengøring
Hasseris Fodplejeklinik
Mobilfrisør Louise Ø. Pedersen
Advokatfirmaet Vingaardhus
Din hjemmepleje
Annonce for Humanitas
Tema: Det gode liv
Billede af en ældre kvinde og to børn, der går på en sti ude i naturen.
Appetit på livet
For Ane-Marie Viegh Jørgensen er pensionisttilværelsen ikke et stille otium. Hun har
altid levet et aktivt liv, og det har hun tænkt sig at blive ved med.
Tekst: Susanne H. Knudsen
Foto: Karin Gjørtz
Et kig i 68-årige Ane-Marie Viegh Jørgensens kalender kan tage pusten fra de fleste. Her er kun få ledige
øjeblikke, men det trives den tidligere politiker og skolelærer med. Glæden og energien stråler ligefrem ud
af hende.
- Man kan nå det, man vil. Jeg har altid sagt: ”Hvor der er vilje, er der vej”, griner hun.
Det betyder dog ikke, at livet har været én lang solskinstur. Alvorlig sygdom i den nærmeste familie og
hendes mand Hans’ død for to år siden har givet hende nogle knubs, men hun har rejst sig igen. Nære
relationer betyder alt I dag er det da også livets positive sider, Ane-Marie Viegh Jørgensen fokuserer
på, og hun er ikke bange for at indrømme, at livet lige nu er godt. Det takker hun i høj grad de nære
relationer for. Efter sin mands død gik hun i sorggruppe hos Kræftens Bekæmpelse, og her mødte hun Leif,
der havde mistet sin hustru. - Jeg troede ikke, at to i sorg kunne give hinanden noget, men vi kan give
hinanden meget. Vi har begge mistet, så vi ved præcis, hvordan den anden har det. Efter lidt tøven
udviklede de to derfor et tæt venskab, og den 1. november flyttede Leif ind i parcelhuset i Gandrup. I
omgangskredsen har nogen måske ment, at det var for hurtigt, men ikke de i alt fem børn, som fuldt ud
har støttet parret. Og det er vigtigt for Ane-Marie Viegh Jørgensen, da hun har et nært forhold til sine to
sønner og ikke mindst sine fire børnebørn.
- Det er kvalitetstid, når man er sammen med børnebørnene. Den uforbeholdne kærlighed, de møder en
med, kan ikke sammenlignes med noget, smiler hun og kigger over på to af de yngste. Sygdom har holdt
dem hjemme fra skole og børnehave i dag, og så er det heldigt, at farmors dør altid står åben.
Venskaber plejes
Men det er ikke kun de nære familierelationer, Ane-Marie Viegh Jørgensen sørger for at pleje. Tætte
venskaber sætter hun også pris på. De ældste går hhv. 40 og 41 år tilbage i tiden og tæller medlemmerne af
de to kortklubber, hun mødes med til et slag whist. Samtidig holder hun også stadig kontakten med
deltagerne på et madlavningshold, hun startede i 1974. Og så er hun endda også medlem af to
litteraturklubber i lokalsamfundet.
- Det er rigtigt sundt for mig, for så bliver jeg tvunget til at læse noget, jeg ellers aldrig ville. Jeg kender ikke
til at læse en bog og klappe den sammen. Det er nok den gamle dansklærer i mig, griner hun højlydt og
fortsætter:
- I det hele taget synes jeg, at det er vigtigt at holde sig aktiv og orienteret. Det værste, jeg ved, er at
komme i et selskab, hvor man kun kan snakke om mad- og strikkeopskrifter. Vi skal ud over trappestenen.
Politik er en hjertesag Og ud over trappestenen er Ane-Marie Viegh Jørgensen selv kommet. Som 14-årig fik
hun et VU-medlemskab af sin politisk aktive far, og siden engagerede hun sig i lokalpolitik.
- Da jeg gik på lærerseminariet, gjorde jeg oprør og skrev under på, at paritet De Uafhængige skulle have
lov til at opstille til folketingsvalget. Det turde jeg ikke fortælle min far og angrede det i mange år, smiler
hun hovedrystende.
- Derfor meldte jeg mig med det samme ind i Venstre, da jeg som 22-årig flyttede til Gandrup og startede
som skolelærer. Mit mål var at præge det lokalsamfund, jeg var en del af.
De næste 44 år blev politik en hjertesag for Ane-Marie Viegh Jørgensen. I 1982 kom hun i
kommunalbestyrelsen i det daværende Hals Kommune og var gennem otte år socialudvalgsformand
(svarer til rådmand i dag, red.).
- Jeg har altid fået at vide, at jeg er nysgerrig. Det benægter jeg ikke. Men det betyder, at politik er det helt
rigtige for mig. Samtidig var jeg så heldig at have en mand, som altid har bakket mig op. Han var sælger hele
livet, og når han var hjemme, havde han ikke behov for, at der skulle ske en masse, så det gav mig plads til
politik.
Nye udfordringer i den tredje alder
Ane-Marie Viegh Jørgensen formåede derfor også at finde tid til et fuldtidsarbejde som skolelærer. 39 år
blev det til på Gandrup Skole.
- Jeg elskede mit job. Ligesom en gartner kan jeg godt lide at se noget spire og gro. Og så har jeg altid haft
det godt med mine elever. Nogle af dem kommer stadig og ønsker mig glædelig jul. Man kan godt være
bestemt som lærer, hvis man også husker at vise, at man holder af eleverne.
Alligevel valgte hun i 2008 at gå på pension. Noget, hun længe havde set frem til, da hun regnede med at få
oceaner af tid til sig selv. Det fejrede hun og manden med en lang rejse til USA og Canada.
- Den med pensionister, der har så travlt, hoppede jeg ikke på. Så jeg havde forberedt mig på pensionen og
besluttet, at det var tid til at opfylde en livslang drøm og læse samfundsfag på universitetet.
Så langt kom Ane-Marie Viegh Jørgensen dog aldrig, for hverdagen viste sig at være travl nok uden et
krævende universitetsstudie. Og samtidig dukkede nye udfordringer op.
- Jeg kom i vildelse til at sige ja til at stille op til Ældrerådet og blev valgt direkte ind, lyder det igen efterfulgt
af en karakteristisk latter.
- Men det er jeg glad for i dag. Det er spændende at komme på den anden side af katederet. Samtidig har
Ældrerådet stor indflydelse i Aalborg Kommune. Politikerne lytter virkelig til os.
Klagedialoggruppen i Ældre- og Handicapforvaltningen samt Dit Blads redaktion er i den forbindelse blevet
Ane-Marie Viegh Jørgensens arbejdsområder, så hun kommer næppe til at kede sig de næste mange år. Og
skulle det ske, når hun i en bisætning desuden at bemærke, at hun også er engageret i Hals Rotaryklub, det
lokale menighedsråd og en genbrugsbutik i Gandrup.
- Min store udfordring er, at jeg synes, at alt er spændende, smiler hun.
- Så hvis kærlighed, venskaber og masser af aktiviteter forlænger ens liv, bliver jeg meget gammel.
Billede: En ældre kvinder sidder og læser rejsebog om Acoerne, og foran hende ligger flere rejsebøger.
Billedtekst: - Jeg holder med H.C. Andersen: At rejse er at leve, siger Ane-Marie Viegh Jørgensen. 10 rejser
alene det seneste år er det blevet til, og den næste rejse er allerede planlagt. Det bliver en familietur til
Østen. Derudover tilbringer hun og Leif stadig mere tid i sommerhuset i Tversted.
Annonce for: Min Tandtekniker.
Annoncer for:
Aalborg Ny Begravelsesforretning
Aalborg Kommune, Rengøringsenheden
Fønix Komfort El-scooter
Jydsk Møbelværk
Annonce for:
Suncharter
Tema: Det gode liv
Billede af en kvinde med sort forklæde, som skærer grøntsager, og en mand, som sætter et fad på et bord.
Billedtekst: Marina Nothlev er køkkenchef og tilbereder sammen med sine 10 ansatte sund mad med gode,
lokale råvarer. Her er hun ved at rette dagens frokost an sammen med René Randløv.
Et skridt i den rigtige retning
René Randløv og Rikke Kaasgaard er netop blevet ansat i job med løntilskud og håber, at det kan blive
indledningen på et nyt kapitel i deres liv. For dem begge er det nemlig vigtigt at få struktur på hverdagen og
være en del af et fællesskab.
Tekst: Susanne H. Knudsen
Foto: Karin Gjørtz
René Randløv lukker for vandhanen og fylder opvaskemaskinen. I den anden ende af lokalet er to af hans
kollegaer ved at skære grøntsager. Dagens ret er karrysuppe, så duften af krydderier breder sig langsomt i
køkkenet. Men stemningen er rolig og hyggelig og slet ikke hektisk, som man ville forvente i et storkøkken.
Med to timer til, at 170 sultne kunder strømmer ind i kantinen og forventer frokost, er der endda også tid
til at grine og pjatte.
- Heldigvis er det ikke en café, så vi ved, hvornår der er travlt, smiler Rikke Kaasgaard, inden hun går i gang
med dagens opgaver.
Hun og René Randløv blev i februar sammen med otte andre førtidspensionister ansat i job med løntilskud
hos Kaffé Fair, som driver kantinen i Ældre- og Handicapforvaltningens administrationsbygning i Hammer
Bakker.
Struktur i hverdagen
Det har betydet begyndelsen på et nyt kapitel for de fleste af de ti medarbejdere. Mange har ikke været på
arbejdsmarkedet i adskillige år, og samtidig er det sjældent, at medarbejdere med så forskellige
skånebehov samles på én arbejdsplads. Her arbejder medarbejdere med fysiske og psykiske udfordringer
nemlig side om side.
- Det er rigtigt spændende, at vi er blevet blandet. Jeg var blevet lidt træt af tilbud, hvor jeg udelukkende
mødte andre psykisk syge. Og så ser vi ikke diagnosen her, men kun mennesket bag, forklarer Rikke
Kaasgaard over en kop kaffe i dagens første pause.
Hun er 41 år og fik for to år siden tilkendt førtidspension. Siden har hun søgt efter job med løntilskud eller
beskyttet beskæftigelse, da hun altid har vidst, at hun ville tilbage på arbejdsmarkedet. Hun slog derfor
også til med det samme, da hun fik tilbudt jobbet hos Kaffé Fair.
- Jeg har brug for struktur i hverdagen og noget at stå op til. Samtidig er det vigtigt for mig at komme ud og
møde andre mennesker. Selvom jeg holder af at være alene, har jeg også et socialt behov, og det bliver
dækket her, så jeg ikke hele tiden er nødt til at skulle ud og være social, når jeg er derhjemme.
Arbejde er nødvendigt
Og den følelse er hun langt fra alene om. Selvom jobbet er hårdt, og arbejdsdagen kan være presset, virker
alle glade for at være en del af det nye arbejdsfællesskab.
- Jeg elsker at arbejde. Lige nu har jeg været i opvasken, men jeg håber, at jeg kommer til at lave alt muligt,
siger René Randløv.
Han er 38 år og født med en hjerneskade, som blev forværret efter, han som ung kom i dårligt selskab og
begyndte begyndte at tage stoffer. Han fik derfor tilkendt en førtidspension i 2006.
- Jeg vil nødigt være sammen med mig, når jeg ikke har et arbejde, for jeg er vant til et aktivt liv, smiler han.
- Men jeg arbejder også fordi, jeg kan lide at gøre noget for andre, og det gør jeg her, når jeg sørger for at
give folk noget at spise. Men en anden side af det er, at jeg også er nødt til at arbejde. Førtidspension er en
ren overlevelsesløn, og da jeg har en stor gæld til det offentlige, har jeg ikke meget tilbage hver måned. Lige
nu er det derfor min kæreste, der betaler det meste derhjemme, og det er ikke rart.
Risiko for nederlag
René Randløv håber derfor også, at hans ugentlige arbejdstid på 30 timer snart bliver ændret til fuldtid.
Men i de første måneder har køkkenleder Marina Nothlev valgt, at alle starter op på et lavere timetal, end
de umiddelbart kan klare, da både arbejdet og kollegaerne er nye. Det kræver derfor en tilvænning for alle.
Men Rikke Kaasgaard er også godt tilfreds med sine 12 timer fordelt på tre dage, selv om hun ved, at hun
på sigt kan klare mere. For hende er det nemlig vigtigt, at hun også har overskud til andre ting.
- Jeg har før prøvet at starte for hårdt op og så få et nederlag. Og man bliver mere og mere bange hver
gang, man oplever et nederlag. Mine timer er derfor sat, så jeg undgår det. Samtidig har jeg rigtigt meget
brug for at dyrke sport. Det er min form for mindfullness, og det bliver der på denne måde også
plads til. Det er min drøm, at arbejdet og sporten en dag kan blive min støtte i stedet for piller.
En drøm går i opfyldelse
Det er dog ikke alle, som betragter et arbejde som et udgangspunkt for et godt liv. Senest har et
forskningsprojekt fra Aalborg Universitet vist, at mennesker med nedsat arbejdsevne bliver stressede, når
de får afslag på førtidspension og i stedet får et fleksjob. For dem betyder det arbejdsmæssige
fællesskab nemlig kun lidt i forhold til at kunne koncentrere sig om at få det bedre og få overskud i
hverdagen. Men Rikke Kaasgaard og René Randløv står i en helt anden situation. Og måske derfor betragter
de begge deres arbejde som en ny begyndelse. I hvert fald lige nu. Om det fortsætter ved ingen af dem,
men de er begge parate til at give jobbet en chance. René Randløv fordi det er hans mulighed for at se en
gammel drøm gå i opfyldelse.
- Jeg blev tvangsfjernet som barn og kom på børnehjem. Her hjalp jeg altid pigerne i køkkenet, og siden har
jeg drømt om at arbejde i et storkøkken. Jeg har faktisk også været på Hotel Hvide Hus i tre praktikker, men
det blev for stressende for mig. Jeg bliver stresset, når andre bliver stressede, forklarer han.
Rammerne sprænges
Rikke Kaasgaard derimod havde egentlig aldrig forestillet sig, at hun skulle arbejde i et køkken, men hun
har indset, at det i øjeblikket ikke er hendes faglige ambitioner, der skal opfyldes.
- Jeg har før i tiden haft det problem, at jeg er god til at scanne, hvad der mangler at blive lavet, og så ender
jeg som en blæksprutte, der er overalt. Det er derfor vigtigt for mig, at det her er fuldstændigt klart, hvad
jeg skal lave. Og så er det lige nu vigtigere for mig, at stedet er godt, end at jeg skal udfolde mit potentiale.
Jeg vil derfor også råde andre pensionister til, at de ikke skal være bange. De skal først og fremmest kigge
på arbejdspladsen og kollegaerne, og så skal de ikke være bange for at sige ja til noget, de ikke har prøvet
før. Så har man ikke så mange forventninger. Dette job er for mig et skridt i den rigtige retning. Vi sprænger
rammer, og det er fedt at være en del af, siger hun, inden hun rejser sig. Pausen er slut, og der skal snittes
flere grøntsager.
Faktaboks:
Hvad er Kaffé Fair?
Kaffé Fair er ejet af Daghøjskolen FOKUS og er en non-profit, socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for
at fremme beskæftigelse og unges mulighed for at få en uddannelse. Virksomheden retter sig især mod
unge, der har psykiske eller sociale barrierer for at gennemføre en uddannelse, og tilbyder oplæringsforløb,
der omfatter praktisk træning i køkkendrift og undervisning i dansk og matematik. Senest er der også blevet
ansat personer i job med løntilskud for førtidspensionister. Kaffé Fair driver i dag café-, konference- og
kantinevirksomhed på tre adresser i Aalborg Kommune. Den ene af dem er kantinen i Ældre-og
Handicapforvaltningens administrationsbygning i Hammer Bakker. Her er ansat ti personer i job med
løntilskud for førtidspensionister, en mentor og en køkkenleder. Det Obelske Familiefond har givet Kaffé
Fair 2,9 mio. kr. til etablering og udvikling af denne afdeling.
Billede af en kvinde, der peger på et opslag på væggen, men en anden kvinde lytter.
Lisbeth Pilgaard, som her ses sammen med Rikke Kaasgaard, er ansat som mentor hos Kaffé Fair. Selv siger
hun, at det er hendes job at rydde sten væk fra vejen for de ansatte. Hun har bl.a. været med til at udvikle
tavler med billeder ved hver enkelt station i køkkenet, så alle ved, hvad de skal lave – også de ansatte, der
har svært ved at læse.
Billede af en mand, der står ved en industrivask og skyller et bæger.
Faktaboks:
Job med løntilskud for førtidspensionister
Job med løntilskud for førtidspensionister ‒ tidligere kaldt skånejob ‒ er en mulighed, hvis man ikke kan
klare et job på almindelige vilkår. Man kan både arbejde på fuldtid og deltid, men et job med løntilskud for
førtidspensionister forudsætter, at man modtager førtidspension og er under 65 år.
Kilde: Borger.dk
Annonce for: Musikkens Hus
Nyt fra kommunen
Har du svært ved at læse undertekster?
Så har DR en særlig tjeneste til dig – nemlig oplæste undertekster. Det betyder, at en stemme læser
underteksterne op, når der tales fremmedsprog i et indslag eller et program. Du kan vælge oplæste
undertekster på DR1Syn, DR2Syn og DR3Syn, som er tvillingekanaler til DR1, DR2 og DR3. Alle med digital
tv-modtagelse kan finde synskanalerne på deres tv, men det er forskelligt, hvilket kanalnummer de ligger
på, afhængigt af om du modtager tv via antenne eller kabel-tv.
Find synskanalerne:
Kabel-tv:
• Stofa: DR1Syn: 88,
DR2Syn: 89, DR3Syn: 90
• YouSee: DR1Syn: 890,
DR2Syn: 891 og DR3Syn: 892
• Andre tv-selskaber: Prøv at finde oplysninger på deres hjemmeside, eller lav en kanalsøgning på dit tv.
Synskanalerne ligger ofte på de høje kanaltal.
Antenne-tv:
• Hvis du ikke kan finde kanalerne på dit antenne-tv, skal tv-modtageren måske tunes (foretag ny
kanalsøgning).
DR TV/On demand:
• På dr.dk/tv: Vælg menupunktet ”programmer” øverst på siden, herefter vil du i højre side af skærmen se
en menu, der hedder ”Vælg tilgængelighed”. Her vælger du oplæste undertekster, og så får du en oversigt
over alle programmer, som ligger tilgængeligt med oplæste undertekster.
• DR TV app: Vælg menupunktet ”programmer” nederst i app’en. Gå derefter i drop down-menuen, som er
placeret øverst i app’en og scroll ned til ”oplæste undertekster”. Den ligger nederst i menuen sammen
med de andre tilgængelighedstjenester.
Ældre- og Handicapforvaltningen er flyttet
Administrationen i Ældre- og Handicapforvaltningen er flyttet til nye lokaler i Hammer Bakker. Det drejer sig
om de afdelinger, der tidligere har siddet i Danmarksgade 17, Rantzausgade 8, Sofiendalsvej 95-97 i Aalborg
og Borgergade 39 i Gandrup. Ældre- og Handicapafdelingens adresse er nu Storemosevej 17-21, 9310
Vodskov. Telefonnumrene er uændrede.
Akut udkørende besøg inden for en time
Hjemmesygeplejen tilbyder nu akut udkørende besøg til alle borgere over 18 år i hele kommunen inden for
en time. Tilbuddet er målrettet borgere, som, den praktiserende læge eller hjemmeplejen/plejehjemmet
vurderer, har behov for tilsyn af en sygeplejerske. Det er derfor også kun lægen eller
hjemmeplejen/plejehjemmet, der kan bestille et udkørende besøg. Baggrunden for det nye projekt er, at
der i 2013 blev afsat puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske Patient til
udvikling af nye samarbejdsformer mellem sygehus, almen praksis og kommunerne. Siden har alle ca. 350
sygeplejersker i kommunen gennemgået en akutuddannelse, så de fremover kan være med til at sikre, at
borgerne får den bedste behandling, og at unødige indlæggelser undgås.
Find vej til sociale ydelser
Her kan du se, hvor og hvordan du skal henvende dig afhængig af, hvilke sociale ydelser du søger.
Udbetaling Danmark løser følgende opgaver:
• Beregning og udbetaling af folkepension,
varmetillæg, supplerende
pensionsydelse
(ældrecheck) og tillæg efter en række
overgangsbestemmelser
• Opsat pension
• Beregning af den personlige tillægsprocent
og opgørelse af formue
• Beregning og udbetaling af førtidspension
Udbetaling Danmark kan kun træffes pr. telefon på 70 12 80 61 eller via Digital Post på www.borger.dk.
Telefontræffetiden hos Udbetaling Danmark er: mandag-onsdag kl. 8.00-16.00, torsdag kl. 8.00-18.00 og
fredag kl. 8.00-15.00.
Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver:
• Ansøgning/udbetaling af personlige
tillæg
• Ansøgning/udbetaling af almindeligt
og udvidet helbredstillæg
• Borgere, der får administreret pension
• Offentlige begravelser
(ikke begravelseshjælp)
• Fleksydelse
• Delpension
• Rådgivning og vejledning
Du kan rette henvendelse til:
Ydelses- og Socialcenter John F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal, 9000 Aalborg
Tlf.: 99 31 37 44. Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00.
Der er åbent for personlig henvendelse mandag- fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00.
Serviceteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver:
• Tilkendelse af førtidspension
• Boligindskudslån
• Indefrysning af ejendomsskatter
• Sygesikringskort: gult og blåt bevis
• Begravelseshjælp
• Efterlevelseshjælp
• Rådgivning og vejledning
Du kan rette henvendelse til Serviceteamet på John F. Kennedys Plads 1B, 5. sal, 9000 Aalborg
eller ringe på tlf.: 99 31 37 44. Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00- 14.00 samt torsdag kl. 9.0017.00. Der er åbent for personlig henvendelse mandag-fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00.
Kontaktcentret
Har du for første gang brug for hjælp fra Ældre- og Handicapforvaltningen, så er det nu blevet meget
lettere. Du skal kun ringe til ét nummer:
9982 5000
Eller send en mail på: kontaktcentret@aalborg.dk
På Kontaktcentret er der sundhedsfagligt personale klar til at modtage og behandle alle nye henvendelser,
give råd og vejledning og/eller eventuelt hjælpe dig videre til rette afdeling, team og medarbejder.
Kontaktcentret har telefontræffetid på hverdage fra kl. 8.00-15.00, torsdage dog kl. 8.00-17.00.
Flere ydelser overgår til Udbetaling Danmark
Begravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp, delpension og international sygesikring overgår til
Udbetaling Danmark 1. maj 2015.
Når Udbetaling Danmark overtager områderne, betyder det, at du skal kontakte dem, uanset om du ønsker
at ansøge om ydelser, søge hjælp til allerede udbetalte ydelser eller ønsker vejledning. Indtil den 1. maj
2015 skal du forsat kontakte Aalborg Kommune.
Flexhandicap for ældre og handicappede
Flexhandicap er et tilbud om kollektiv trafik til ældre og personer med et fysisk handicap. Med Flexhandicap
bliver du transporteret med taxa eller handicapvenlige liftbusser fra din gadedør til adresser i hele Region
Nordjylland og Region Midtjylland. Flexhandicap omfatter kørsel til fritidsaktiviteter, familiebesøg, indkøb,
kulturelle arrangementer, lægebesøg mv. og kan benyttes hele døgnet på alle ugens dage. Det er Aalborg
Kommune, der godkender dig til Flexhandicap, og du skal derfor ansøge om at blive optaget i ordningen.
Læs mere og hent ansøgningsskema på Aalborg Kommunes hjemmeside:
www.aalborg.dk, klik på → trafik, pas og transport → kørselskontoret.
Pensionsteamet er flyttet
Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret er flyttet til J. F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal 9000 Aalborg.
Du kan kontakte pensionsteamet på tlf. 99 31 37 44 mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.0017.00. Åbningstiden for personlig betjening er mandag til fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00.
Senior Digital
Kom i gang med at bruge din computer.
Ring og få svar på dine spørgsmål.
Tlf.: 9931 1426
E-mail: seniordigital@aalborg.dk
Hjemmeside: www.aalborgkommune.dk/seniordigital
Husk din medicin
Hvis du eller et familiemedlem har brug for hjælp til at holdestyr på medicinen, kan du hente apotekets
gratis app ”Medicinhusker” til din mobiltelefon.
Her kan du indtaste, hvilket tidspunkt du skal tage medicinen på, og så sender app’en dig en påmindelse.
Læs mere på www.apoteket.dk
Den Åbne Linie – 0082 5000
Den Åbne Linie er Ældre- og Handicapforvaltningens servicetelefon og er en integreret del af
kontaktcentret.
Ring 9982 5000
- Den Åbne Linie
● hvis du ønsker oplysninger om dine rettigheder
● hvis du vil vide noget om vores serviceniveau
● hvis du vil have ”vejvisning i systemet”
● hvis du vil klage over noget
● hvis du har idéer, som kan forbedre vores service
● hvis du vil rose os.
Den Åbne Linie kan være med til at fjerne eventuelle misforståelser og være en mulighed for at samle
erfaringer med tilfredshed eller utilfredshed omkring vores tilbud på ældre- og handicapområdet. Den kan
derudover også give et indblik i, om der er forhold, som trænger til ændringer eller kvalitetsforbedringer.
Din ventil
Den Åbne Linie er også den ventil, hvor du kan få luft for eventuel utilfredshed med vores ydelser. Vi
betragter nemlig ikke klager som noget negativt. De kan være udtryk for problemer, som vi ikke har været
opmærksomme på, og som vi selvfølgelig gerne vil løse. Vi håber, at Den Åbne Linie kan være med til at
sikre dig bedre mulighed for information og sikre kvaliteten af vores ydelser.
Integreret i Kontaktcentret
Den Åbne Linie er en integreret del af Kontaktcentret. Vil du kontakte Den Åbne Linie på andre tidspunkter
end telefontiden, kan du indtale en besked på telefonsvareren – så ringer vi tilbage til dig hurtigst
muligt.
Kontaktcentret har telefontræffetid på hverdage fra kl. 8.00-15.00, torsdage dog kl. 8.00-17.00.
Du kan også sende en e-mail til kontaktcentret@aalborg.dk, evt. med dit telefonnummer. Så ringer vi dig
op hurtigst muligt eller besvarer din forespørgsel pr. e-mail.
Personlig hjælp og pleje samt praktisk bistand:
Aalborg Hjemmepleje
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
Attendo
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
Aalborg Pleje og Rengøring
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat (på nær postnr. 9200 og 9230)
ForDIG – din hjemmepleje
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat (på nær postnr. 9200 og 9230)
Privatplejen
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat (på nær postnr. 9200 og 9230)
Plejekompagniet.dk
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat (på nær postnr. 9200 og 9230)
Flexteam
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat (på nær postnr. 9200 og 9230)
JK Plejeservice
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat (på nær postnr. 9200 og 9230)
OP Service
Vest - Dag/aften/nat (på nær postnr. 9200 og 9230)
Intensiv Pleje
Hele kommunen ‒ Dag/aften/aften (på nær postnr. 9200 og 9230)
Dansk Plejeservice
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat (på nær postnr. 9200 og 9230)
Redningskransen
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)
Gurli’s Rengøring og Pleje
Nord – Dag/aften/nat
Frit Valg – Pleje og Rengøring
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)
Madservice
Madservice Aalborg
Hele kommunen
Varm udbragt mad, frosne færdigretter og mad uden udbringning
Caféerne, Ældreafdeling,
Hele kommunen
(Mad uden udbringning)
Vester Hjermitslev Kro
Hele kommunen
Varm udbragt mad
Dronninglund Hotel
Nord
(Varm udbragt mad og kølemad, udbragt)
Det Danske Madhus
Hele kommunen
Kølemad, udbragt
Jet Restaurant og Grill
Hele kommunen
Varm udbragt mad
Caféen Liselund Friplejeboliger
Nord
Mad uden udbringning
Praktisk hjælp
Rengøringsenheden Aalborg
Hele kommunen
Molbjerg Service
Hele kommunen (på nær postnr. 9200 og 9230)
Delta Rengøring & Service
Hele kommunen (på nær postnr. 9200 og 9230)
Rengøring v/ Gurli Christensen
Hele kommunen (på nær postnr. 9200 og 9230)
Bruhn Nørgaard
Hele kommunen (på nær postnr. 9200 og 9230)
Aalborg Borger og Rengøringsservice
Hele kommunen (på nær postnr. 9200 og 9230)
City Rent
Vest (på nær postnr. 9200 og 9230)
Zimmerlund Rengøring
Hele kommunen (på nær postnr. 9200 og 9230)
Henvendelser:
Aalborg Kommunes forskellige afdelinger: Tlf. 99 31 31 31
DitBlad: Tlf. 99 82 92 92, onsdag kl. 10.00-13.00.
Læs DitBlad digitalt:
Du kan også læse Dit Blad digitalt. Se mere og tilmeld dig på:
www.aalborgkommune.dk/ Borger/aeldre/indflydelse/Sider/dit-blad.aspx
Få overblik på borger.dk:
Har du et spørgsmål, er der hjælp at hente på henholdsvis www.borger.dk/boligstoette,
www.borger.dk/folkepension og www.borger.dk/foertidspension ‒ her kan du:
• Udfylde og sende ansøgninger
• Få svar på de mest almindelige spørgsmål
• Give besked, hvis der sker ændringer i indkomst
Ring til Udbetaling Danmark:
Du kan ringe til Udbetaling Danmark på:
Tlf. 70 12 80 63
Vedrørende boligstøtte
Tlf. 70 12 80 61
Vedrørende folkepension, førtidspension og varmetillæg
Frit leverandørvalg inden for det ortopædkirurgiske område
Genoptræning efter sundhedslovens § 140 på det ortopædkirurgiske område er omfattet af frit valg i
Aalborg Kommune. Du kan frit vælge, om du vil have genoptræning hos Træningsenheden Aalborg
Kommune eller en godkendt privat leverandør. Det frie leverandørvalg er undtaget for beboere på
plejehjem, botilbud og dagtilbud og ved udskrivning efter amputation af ben.
Træningsenheden Aalborg Kommune
Tlf. 9931 7645
Østerbro 7, 9000 Aalborg
E-mail: traeningsenheden@aalborg.dk
www.traeningsenheden.dk
Træningsenhed Øst
Tlf. 9931 5510
Havrevangen 5, 9000 Aalborg
Sjællandsgade 26, 9000 Aalborg
Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Grønlands Torv 1B, 9210 Aalborg SØ
Tofthøjvej 28, 9280 Storvorde
Træningsenhed Vest
Tlf. 9931 3489
Sofiendalsvej 97, 9200 Aalborg SV
Grønnegade 29, 9240 Nibe
Fabriksparken 1, 9230 Svenstrup J
Træningsenhed Nord
Tlf. 9931 2890
Lerumbakken 11 A, 9400 Nørresundby
Lions Parken 6, 9400 Nørresundby
Kirkevej 50, Vester Hassing
9310 Vodskov
Bodil Hjorths Vej 16A
9310 Vodskov, tlf. 9931 7650
Klinik For Fysioterapi
Tlf. 9813 2688
Holbergsgade 13, 9000 Aalborg
E-mail: info@fysioklinikken.dk
www.fysioklinikken.dk
Aalborg Fysioterapi
Tlf. 9814 3333
Grønlands Torv 24, 9210 Aalborg SØ
E-mail: kontakt@aalborgfysioterapi.dk
www.aalborgfysioterapi.dk
Fysioterapien Aalborg Øst
Tlf. 3070 0333
Fyrkildevej 7, st, lejlighed 2,
9220 Aalborg Øst
E-mail:
birthe@fysioterapien-aalborgoest.dk
www.fysioterapien-aalborgoest.dk
Nørresundby Torv Fysioterapi
Tlf. 9817 1209
Brotorvet 5, 9400 Nørresundby
E-mail: info@ntfys.dk
www.ntfys.dk
Vejgaard Fysioterapi
Tlf. 9816 1942
Heimdalsgade 11, 9000 Aalborg
E-mail: jessfys@hotmail.com
www.vejgaardfys.dk
Sofiendal Fysioterapi og Kiropraktik
Tlf. 2060 2400
Sofiendalsvej 92A, stuen,
9200 Aalborg SV
E-mail: info@sofiendal-fysogkiro.dk
www.sofiendal-fysogkiro.dk
Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter
Tlf. 9920 4060
Lokalafdelinger:
Aalborg Centrum
John F. Kennedys Plads 1R,
9000 Aalborg
Aalborg Syd
Skelagervej 375B, 9000 Aalborg
E-mail: gop@arkadensfysioterapi.dk
www.arkadensfysioterapi.dk
Nørresundby Fysioterapi
Tlf. 9814 6080
Lille Borgergade 25, 9400 Nørresundby
E-mail: fysogaku@gmail.com
www.norresundbyfysioterapi.dk
Hasseris Fysioterapi og Motionscenter
Tlf. 9812 9044
Thulebakken 22, 9000 Aalborg
E-mail: ch@hasserisfys.dk
www.hasserisfysogmotion.dk
Skalborg Fysioterapi
Tlf. 7020 7787
Johan Skjoldborgs Vej 3,
9200 Aalborg SV
E-mail: info@skalborgfys.dk
www.skalborgfys.dk
Nibe Fysioterapi
Tlf. 9835 3680
Hobrovej 36B, 9240 Nibe
E-mail: mail@nibefysioterapi.dk
www.nibefysioterapi.dk
Sundhedens Hus Fysioterapi
Tlf. 9813 3280
Dag Hammarskjølds Gade 4
9000 Aalborg
E-mail: fysio@sundhedenshus.dk
www.fysio.sundhedenshus.dk
Svenstrup Fysioterapi
Tlf. 9810 2500
Godthåbsvej 7, 9320 Svenstrup J
E-mail: info@svenstrupfysioterapi.dk
www.svenstrupfysioterapi.dk
Center for Sundhed og Livsstil
Sundhedscenter FRYD Fysioterapi
Tlf.: 3043 9917
Mylius Erichsensvej 1
9210 Aalborg SØ
E-mail: kh@aof-danmark.dk
www.cslnord.dk
Fysioform
Tlf.: 9825 6884
Halsvej 220
9310 Vodskov
E-mail: info@fysioform.dk
www.fysioform.dk
Likvid formue – hvad dækker det
Når du søger om personligt tillæg, får du oplyst, at den samlede likvide formue har betydning for, om du er
berettiget til ydelsen. I vurderingen af, om du er berettiget til personligt tillæg, må den likvide formue
ikke overstige 30.000 kr. i 2015.
Ved personligt tillæg dækker likvid formue over følgende:
• indestående i pengeinstitutter m.v.
• kursværdien af obligationer
• pantebreve i depot
• kursværdien af børsnoterede aktier
• kursværdien af investeringsbeviser
• kontant beholdning
• andre værdipapirer, herunder værdipapirer
i udlandet
• nedsparingslån med sikkerhed i fast
ejendom
• nedsparingskredit med sikkerhed i
fast ejendom
• obligationsbeholdning i depot
• friværdi i sommerhus
• kassekredit med pant i fast ejendom
Personlige tillæg
Personlige tillæg kan bevilges til
• folkepensionister og
• førtidspensionister, hvis pensionssag er
påbegyndt eller afgjort før 1. januar 2003.
Det sker, hvis de økonomiske forhold er særligt vanskelige. Kommunen træffer her afgørelse efter en
konkret og individuel vurdering. I vurderingen indgår udgiftens nødvendighed og rimelighed, og desuden
vurderes mulighederne for, at du kan betale udgiften af egen og eventuel ægtefælles samlede indkomster
og formue. Grundlaget for beregningen af tillæg er din udgift efter, andre tilskudsmuligheder
(helbredstillæg, udbetaling fra forsikringer m.v.) er fratrukket.
Ansøgning og udgiftsoverslag skal du sende til Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret J. F. Kennedys
Plads 1 B, 5. sal, 9000 Aalborg.
Formuegrænse:
For personlige tillæg er den likvide formuegrænse for 2015 på 30.000 kr.
Førtidspensionister tilkendt efter 1. januar 2003:
Førtidspensionister tilkendt efter 1.januar 2003 er ikke omfattet af reglerne om helbredstillæg og personligt
tillæg, men kan søge om hjælp efter aktivlovens bestemmelser. Kommunen træffer her afgørelse efter en
konkret og individuel vurdering. Bemærk: Du skal ansøge om økonomisk hjælp, inden udgiften påtages.
Annoncer for:
PC-Hjælp
Øjenklinikken Kalstrup
Aalborg Pleje og Rengøring
Annoncer for:
Statsautoriserende fodterapeuter
Frit Valg Pleje og Rengøring
Aalborg Borger og Rengøringsservice
Pias Hjemmeklip
Annoncer for:
Dansk Plejeservice
Madservice Aalborg Kommune
De kliniske tandteknikere
Annoncer for:
Privatplejen
Nordjyske Stiftstidende
Krydsord
Tegning af en krydsogtværs.
Nøgleordet indsendes senest den 22. maj 2015 til:
Dit Blad, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov eller på e-mail til: ditblad@aalborg.dk
Blandt de rigtige løsninger trækkes der lod om: 4 x gavekort til Salling på 100 kr.
Tegning over løsningen i sidste blad.
Løsning og vindere af krydsord i forrige blad:
Henning Sørensen, Metisvej 12, 9210 Aalborg SØ
Jytte Hammer, Forbindelsesvejen 71, 9400 Nørresundby
Th. Svogerslev, Kærvej 18, 9293 Kongerslev
Conny Larsen, Præstemarken 79, 9000 Aalborg
Kupon til indsendelse af krydsord.
Billede af en kvinde der sidder op ad en væg med mønstret tapet.
Billedtekst: Vi har et super godt samarbejde med misbrugscentrene, som henviser brugere til os. De har jo
ofte før stået magtesløse i forhold til denne målgruppe, siger projektmedarbejder og
misbrugsbehandler Iben Schmidt.
Misbrugere får hjælp til at kvitte alkohol og stoffer
Alkohol- og stofmisbrug blandt mennesker med nedsat psykisk funktionsevne er mange steder et tabu.
Men ikke længere i Aalborg Kommune, der som det første sted i landet har fået et behandlingstilbud til
netop denne målgruppe.
Tekst: Susanne H. Knudsen¨
Foto: Karin Gjørtz
Som det første ‒ og foreløbig eneste ‒ sted i Danmark tilbyder Aalborg Kommune et behandlingstilbud til
alkohol- og stofmisbrugere med nedsat psykisk funktionsevne som følge af fx udviklingshæmning,
hjerneskade eller længerevarende misbrug. Det sker i Videncenter for Afhjælpning af Misbrugsproblemer
blandt Særlige målgrupper (VAMiS), der har købt et hollandsk koncept, som lokale misbrugsbehandlere
siden har udviklet og tilpasset danske forhold.
- Vi opdagede, at der var et hul i det etablerede behandlingssystem i forhold til denne type misbrugere. De
kan have svært ved at følge med i andre misbrugstilbud, hvor der er meget skriftligt materiale og svære
ord. Denne målgruppe lærer nemlig på en anden måde og langsommere, forklarer Iben Schmidt, som er
projektmedarbejder og misbrugsbehandler på VAMiS.
Nye måder at håndtere livet på
Lige nu er 35 personer tilknyttet VAMiS, og de skal i løbet af minimum 45 uger lære om deres misbrug, og
hvordan de kan komme ud af det. Det sker gennem individuelle terapisamtaler og gruppeforløb.
- Mange af de brugere, vi har her, reagerer i alle situationer med vrede og tager så stoffer for at få ro på. Vi
har derfor fokus på, hvordan kroppen reagerer på forskellige sindstilstande, og samtidig får vi gennem
visuelle hjælpemidler sat billeder på. Er brugerne fx i tvivl om, hvad det vil sige at være trist, googler vi det
straks og finder et billede, fortæller Iben Schmidt.
Derudover lægger behandlerne vægt på, at det er muligt at lære nye måder at handle på gennem konkrete
øvelser, og derfor er også både en musikterapeut, psykomotorisk terapeut, psykolog og kropsterapeut
tilknyttet VAMiS.
- Vi har bl.a. dramaterapi, hvor vi spiller forskellige situationer, som er vigtige for brugerne. Her får alle –
også behandlerne – en rolle – og så optages hele situationen på film, så vi kan snakke om den bagefter. Det
kan fx handle om, hvordan man siger nej til sin dealer, når han kommer og tilbyder stoffer. Når en af
brugerne så har stået i situationen i virkeligheden, taler vi om, hvordan det gik, og om hvad der evt. gik galt
i forhold til, da vi spillede situationen.
Ingen løftede pegefingre
Deltagerne i misbrugsbehandlingen er mellem 22 og 83 år, og de fleste har et hash- og/eller
alkoholmisbrug, men flere af brugerne tager også forskellige euforiserende stoffer som heroin, kokain
eller ecstasy – afhængig af hvad de kan få fat i. Der er dog plads til alle, og behandlingen er frivillig. Det
betyder også, at det er forskelligt, hvor tit brugerne lægger vejen forbi VAMiS’s lokaler i Aalborg centrum.
Nogle kommer kun en enkelt gang om ugen, mens andre kommer flere gange om ugen. Foreløbig er kun
syv faldet helt fra forløbet, tre fordi de er fortsat i anden misbrugsbehandling.
- Det særlige er, at her ingen løftede pegefingre er. Man kan heller ikke skuffe os væk. Så selvom man bliver
væk fra behandlingen igennem længere tid, stiller vi ingen spørgsmål, når man vender tilbage. Vi kan også
snakke om det, brugerne har oplevet, uden at blive skræmt væk. Det er vigtigt for brugerne, for det er en
sårbar målgruppe, og mange har oplevet voldsomme ting i forbindelse med deres misbrug, understreger
Iben Schmidt.
Københavns Kommune har købt konceptet
Interessen for at deltage i behandlingen på VAMiS har derfor også vist sig at være så stor, at videnscentret
snart har nået det maksimale antal brugere.
- Der er flere mennesker i denne målgruppe, end vi umiddelbart tror. Men heldigvis viser erfaringerne, at
behandlingen hjælper. Samtidig uddanner vi også personalet i Ældre- og Handicapforvaltningen
inden for området, så de bliver bedre klædt på til at tale med de misbrugere, de møder i hverdagen.
Misbrug blandt mennesker med nedsat psykisk funktionsevne har tidligere været et tabu, men det er vi
med til at bryde, siger Iben Schmidt, som sammen med sine kollegaer fortsætter projektet til udgangen af
2016. Herefter afgør resultaterne om, projektet fortsætter, men det har allerede vakt stor interesse
andre steder i landet. Københavns Kommune har således købt et koncept hos VAMiS, og andre større,
danske kommuner er også interesserede.
Faktaboks:
- VAMiS startede i 2014 og fortsætter foreløbig til udgangen af 2016
- Stedet har tilknyttet fire misbrugsbehandlere, en psykolog, en musikterapeut, en psykomotoriskterapeut
og en kropsterapeut
- Der tilbydes misbrugsbehandling til mennesker med nedsat psykisk funktionsevne
- Behandlingen er opbygget af 37 moduler og varer minimum 45 uger
- Ønsker du at komme i behandling og er tilknyttet Ældre- og Handicapforvaltningen, er behandlingen uden
beregning
- Henvises du gennem andre forvaltninger i Aalborg Kommune eller fra en anden kommune, koster
behandlingen mellem 35.000 kr. og 145.000 kr. for hele forløbet
- Læs mere på www.aalborgkommune/vamis eller kontakt VAMiS på tlf.: 50 83 34 22 eller på e-mail:
vamis@aalborg.dk
Billede af en bygning
Billedtekst: Oprindeligt holdt VAMiS til i lokaler på Bodil Hjorts Vej i Vodskov, men flyttede pr. 1. april til
Ågården, Dag Hammerskjolds Gade 3 i Aalborg.
Opslagstavle
Prisvindere gæster Ordkraft
Fra den 9.-11. april åbnes dørene til den femte udgave af litteraturfestivalen Ordkraft. Denne gang med
besøg af krimiforfatteren Sara Blædel, der netop har modtaget ”De Gyldne Laurbær”, og Jens Andersen,
som har modtaget Politikens Litteraturpris 2014 for sin bog om Astrid Lindgren. Derudover bliver der også
mulighed for at opleve anmelderroste Helle Helle og det nye, grønlandske forfatterhåb Niviaq Korneliussen.
Ordkraft finder sted i Nordkraft og holder torsdag åbent fra kl. 14.00-21.00, fredag fra kl. 9.00-21.00 og
lørdag fra kl. 10.00-16.00. Læs det fulde program på www.ord-kraft.dk
Debat på Hovedbiblioteket
Torsdag den 16. april kl. 17.00-18.00 inviterer Aalborg Bibliotekerne til ”KAMP – debat i øjenhøjde. Her kan
du være med til at debattere et aktuelt emne med to debattører, der har markeret sig stærkt i medierne.
Kom til it-cafe på biblioteket
Aalborg Bibliotekerne tilbyder, at du gratis kan få hjælp til din iPad, computer eller tablet. Kom forbi
Hovedbiblioteket hver tirsdag fra kl. 10.00-12.00, onsdag fra 13.00-15.00 eller torsdag fra kl. 16.00-18.00 og
hør mere.
Har du tabt noget?
Har du tabt et ur, en pung, et høreapparat eller måske dine briller? Så er der hjælp at hente hos Danmarks
civile Hundeførerforenings eftersøgningstjeneste. I eftersøgningstjenesten indgår ca. 140 hundeførere og
deres hunde, som har gennemgået en specialuddannelse i at finde tabte genstande. Det er gratis at benytte
eftersøgningstjenesten, dog du skal betale for kørsel efter Statens kilometertakst. Kontakt Danmarks civile
Hundeførerforening på tlf. 71 10 40 69 for yderligere information eller læs mere på www.dch-danmark.dk
Handel på internettet
Danskerne handler stadig mere på internettet. Både rejser, tøj, koncertbilletter og meget mere. Men er det
sikkert at handle på internettet? Og hvad skal man holde øje med, når man handler på internettet? Det kan
du få meget mere at vide om på Vejgaard Bibliotek den 26. april kl. 10.00-12.00. Der er fri entré til
arrangementet, men det er nødvendigt, at du tilmelder dig på forhånd på www.aalborgbibliotekerne.dk
Seniorklub i Aalborg Øst
Er du efterlønner eller pensionist, og har du lyst til at mødes med ligestillede, så kontakt seniorklubben
KLUB 93. Klubben har 25 medlemmer, som mødes hver anden tirsdag kl. 13.00 til socialt samvær, foredrag,
udflugter, virksomhedsbesøg mv. KLUB 93 holder til på Trekanten, Sebbersundvej 2a i Aalborg Øst. For
yderligere information kontakt Birte Larsen på tlf. 20 27 74 15 eller Kaj Bent Hansen på tlf. 51 52 90 45.
Hyggeligt samvær hos Smerteforeningen af 1994
Hver onsdag kl. 10.00-13.00 mødes medlemmer af Smerteforeningen af 1994 på Vejgaard Bibliotek til kaffe
og sang, og her er alle interesserede velkomne til at kigge forbi. Foreningen arrangerer også løbende
foredrag og ture ud af huset samt en årlig julefrokost. For yderligere information kontakt foreningen
på tlf.: 51 94 21 23 eller 25 85 89 75.
Foredrag om tyske flygtninge
Onsdag den 8. april gæster forfatteren Bjarne Wagner-Augustenborg Aktivitetscentret Thulebakken
for at fortælle om et dystert og mindre kendt kapitel i den danske historie nemlig om de tyske
flygtninge, der kom til Danmark i 2. verdenskrigs sidste måneder. For yderligere information kontakt
aktivitetsmedarbejderne Helle Goul og Jette Thomasen på tlf.: 99 31 53 39 eller læs mere på
www.aktivitetscentre.aalborg.dk/vest/thulebakken
Ældrerådet Hjørne
Italesættelse – inklusion –samskabelse – rehabilitering
Ordene er nye, og mange af os ved ikke helt, hvad de betyder. Fagfolk forklarer, men ofte har jeg på
fornemmelsen, at de ikke selv forstår, hvad det er, de prøver at forklare os andre. Men særligt ét nyt ord
har stor betydning for os ældre nemlig ordet rehabilitering. Rehabilitering handler om at give borgere med
nedsat funktionsevne mulighed for at opnå samme grad af funktionsevne, man tidligere havde, eller den
bedst mulige funktionsevne man kan opnå for at leve et menighedsfuldt og selvstændigt liv.
Regeringen har nu besluttet, at inden man får bevilget hjemmehjælp, skal man tilbydes et
rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at ens funktionsevne kan forbedres. Vurderingen skal her være
individuel og konkret, og den skal tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Samtidig skal der
sættes et mål for rehabiliteringsforløbet, og er der behov for at ændre i målene, kan det kun ske i
samarbejde med borgeren. Det er også vigtigt at huske på, at man ikke kan få afslag på hjælp alene med
den begrundelse, at man ikke magter at gennemføre forløbet.
Nye kvalitetsstandarder på vej Aalborg Kommune har været på forkant med den udvikling, der nu er sat i
gang. Man har længe haft begrebet ”Træning før pleje”, og i Mou er der et rehabiliteringscenter med plads
til 14 kursister. Et ophold her kan vare fra 2 til 14 uger og er gratis. Samtidig er der pga. regeringens
beslutning om rehabilitering nye kvalitetsstandarder for hjælp på vej.
Jeg synes, vi skal være tilfredse med, at der fremover gøres en ekstra indsats, for at vi ældre kan bibeholde
et liv, hvor vi får hjælp til at klare os selv, så vi opnår højst mulig livskvalitet. Rehabilitering er derfor
en hjælp til os borgere – ikke en spareøvelse.
Ellen Jensen, formand for Ældrerådet
Annonce for: Audionova
Opslagstavle
Lokal kunstner udstiller på Huset
Onsdag den 15. april kl. 17.00-19.00 er der fernisering på en ny udstilling af den aalborgensiske kunstner
Søren Valdemar Byrial i Husets galleri. Søren Valdemar Byrial er en stærk figurativ og narrativ kunstmaler,
som til daglig har atelier på Nordjysk Kunstnerværksted. Udstillingen kan ses frem til den 6. maj 2015.
Påsketur til Tofte Mose
Er du interesseret i at opleve unik natur og komme helt tæt på mosens rige dyreliv? Så tag med på
vandretur til Tofte Mose den 5. april kl. 10.30-12.30. En guide fortæller undervejs om både højmosen og de
drænede arealer med landbrug og tørvegravning, inden du får lov til at opleve de åbne vidder og stilheden
på en tur over plankestien på Tofte Mose. Turen er ca. fem kilometer lang. Husk: praktisk tøj og solidt
fodtøj. Vandreturen er indeholdt i entréprisen til Lille Vildmosecentret og kræver ingen tilmelding.
Motion i Østre Anlæg
Igen i år rykker Herreholdet og Hjerteholdet i Fyensgade-Centret i juni og juli måned ud i det fri for at
fortsætte den ugentlige motion. Her har alle interesserede mulighed for at deltage hver mandag mellem kl.
10.00 og 11.30. Undervisningen starter med fælles opvarmning med fokus på bevægelse og styrke, og efter
en kort pause er der mulighed for at benytte de opstillede redskaber i anlægget. Det er gratis at deltage, og
der er ingen tilmelding. Mødestedet er pladsen mellem toiletbygningen og boldbanen ‒ i tilfælde af
dårligt vejr er der mulighed for at rykke over i Fyensgade-Centret. Husk at medbringe dine egne
drikkevarer!
Sundhedsuge i Aalborg Kommune
I uge 19 afholder alle aktivitetscentre i Aalborg Kommune sundhedsuge under temaet ”vores sanser”. Alle
er velkomne til at deltage i sundhedsugen, som skydes i gang mandag den 4. maj kl. 11.00-14.00 i
Solsidehallen. Du kan finde programmet for sundhedsugen på de enkelte aktivitetscentre fra midt i
april eller på www.aalborg.dk/sundhedsugen.
Seniorer og udeliv
Medarbejdere og brugere på Aktivitetscentret Thulebakken har hele vinteren trodset vejr og vind og er
gået tur i nærområdet. Det har været så positiv en oplevelse, at aktivitetsmedarbejderne på Thulebakken
nu præsenterer en bred vifte af tilbud under den fælles overskrift ”Seniorer og udeliv”. Her inviterer de alle
interesserede med på gåture i lokalområdet (ca. 2,5-3,5 km), til bowling på ”Den blå terrasse” ved
aktivitetscentret eller med vandre- og anemonetur i Lundby Krat. Derudover har de også planlagt en række
ture bl.a. til Bundgårdsparken og Gravlunden på Søndre Kirkegård, ligesom naturvejlederne Esben Buch og
Ole Henrichsen tager interesserede med på fisketur ved Egholmfærgen, ud for at høre om honning og bier i
Østerådalen og ud se på vandrefugle på Egholm. Det fuldstændige program kan ses på
aktivitetscentre.aalborg.dk/vest/thulebakken eller afhentes på Aktivitetscentret Thulebakken.
Håndbog om høreproblemer og høreapparater
Høreforeningen har netop udgivet en lille håndbog ”Høremanual – Til dig der arbejder med borgere med
høretab”, som er målrettet pårørende til mennesker med høretab og til personale i plejesektoren. Her
informerer foreningen om, hvad det vil sige at høre dårligt og de muligheder og rettigheder, der findes i
forhold til høreapparater og hjælpemidler. Derudover beskriver bogenogså forskellige høreapparattyper og
de mest kendte ørelidelser. Håndbogen koster 25 kr. plus porto og kan bestilles på
www.hoereforeningen.dk
Ældre Sagen hjælper dig på videre i den digitale verden
Frem til den 18. juni vil to frivillige fra Ældre Sagen hver torsdag i ulige uger mellem kl. 10.00 og 12.00 være
til stede i Borgerservice i Rantzausgade 6 i Aalborg. Her vil de hjælpe dig, hvis du har problemer med at
færdes i den digitale verden og har brug for hjælp til ansøgninger, digital post eller lignende. Har du brug
for yderligere hjælp, er der også åbent på Ældre Sagens kontor, Torvet 5 i Nørresundby hver fredag kl.
10.00-12.00, hvor et hold af frivillige står klar til at hjælpe over en kop kaffe.
Handicaprådets Hjørne
Det gode liv
Der er delte meninger om, hvad ”det gode liv” er. Men efter terrorangrebet i København er det
nærliggende at definere ”det gode liv” i forhold til, at vi lever i et demokrati, hvor borgerne har nogle
politiske frihedsrettigheder som tale-, trykke- og forsamlingsfrihed. Rettigheder, som også knytter sig til at
være partipolitisk aktiv.
Der er ingen tvivl om, at mennesker med et handicap også har ret til at være politisk aktive. Det fremgår af
Grundloven og FN’s Handicapkonvention. Og i dagligdagen tænker vi, at det er en selvfølge, at også
mennesker med handicap har mulighed for at være aktive i et parti. Men én ting er, hvad vi tror, og hvad
der står på et stykke papir, noget andet er virkeligheden. I virkeligheden findes der barrierer, som
gør det svært for mennesker med handicap at være politisk aktive. Politiske møder afholdes fx tit i lokaler,
som ikke er tilgængelige for gangbesværede. Samtidig mangler der teleslyngeanlæg for hørehæmmede,
og der er ikke tegnsprogstolke til stede på selve møderne.
Disse og flere andre hensyn skal politiske partier tage, hvis mennesker med handicap skal have en reel
chance for at være partipolitisk aktive. Men selv om det sker, tror jeg ikke, at mennesker med handicap vil
være mere politisk aktive end ”den almindelige dansker”. Så partierne skal ikke forvente en lind strøm af
nye medlemmer. Men de får medlemmer, som på egen krop har mærket konsekvenserne af den førte
politik på områder, som andre medlemmer ikke har. Det er en værdifuld viden. Og det er en viden, som
politikerne efterspørger i disse år. Utallige er de initiativer, som omhandler borgerinddragelse.
Jeg vil derfor opfordre vores politikere og deres venner i de politiske partier til at tænke, at de mere end
nogen andre har ansvaret for, at ”det gode liv” set i forhold til frihedsrettigheder omfatter alle borgere. De
må såvel fysisk som psykisk åbne deres partier op for borgere med handicap. På den måde kan der opnås
værdifuld viden. Og det kan være afgørende for, at borgere med handicap lever ”det gode liv”.
Ulla Ringgren Nielsen, formand for Handicaprådet
Annoncer for:
JK Plejeservice
Brotorvets Optik
Naturen skal være for alle
Inspirerende udearealer ved botilbuddet Attruphøj og en kørestolsvenlig sti i Hammer
Bakker sikrer, at gangbesværede og kørestolsbrugere også kan tage på skovtur.
Tekst: Susanne H. Knudsen
Foto: Lise Nevstrup Andersen
Kørestolsbrugere og gangbesværede skal også have mulighed for at komme ud i naturen. Det er ideen bag
et projekt med overskriften ”Stimulerende uderum”, der har fokus på tilgængelighed for alle. Bag projektet
står en arbejdsgruppe fra botilbuddet Attruphøj, som er målrettet mennesker med en erhvervet
hjerneskade.
- Vi så, at beboerne ikke kunne komme i naturen, men sad og kiggede på skoven fra fliserne. I stedet for
fliser og græs har vi derfor skabt et haverum med varierede oplevelsesmuligheder. Det betyder, at nogle
beboere nu kan gå alene rundt i området, og at personalet hurtigere kan invitere beboerne med ud, for nu
er der noget at lave, røre ved og tale om. Beboerne kan også sidde og se på dyr, som kan lokkes tættere til
bygningerne, plukke blomster eller trykke på knappen, som får vandet til at risle i bækken, fortæller
ergoterapeut og fagkonsulent for udeliv i Ældre- og Handicapforvaltningen Lise Nevstrup Andersen, som
har stået i spidsen for arbejdet sammen med lederen af Attruphøj Per Thun Holst.
Øget tilgængelighed imellem Vodskov og Grindsted
Men her stopper projektet ikke. Arbejdsgruppen har nemlig også etableret en kørestolsvenlig skovsti i
Hammer Bakker. Det giver både gangbesværede og kørestolsbrugere mulighed for at nyde skoven. Målet er
på sigt at udvide skovstien.
- Der er højt til loftet og ingen forkerte måder at begå sig på i naturen, og det kan give alle en følelse af at
være væk fra hverdagens krav. Derfor er det vigtigt at kunne komme ud i naturen, siger Lise Nevstrup
Andersen.
De to projekter er støttet af Lions Club Vodskov, Kommunens Tilgængelighedspulje og Attruphøj og er sket
som led i en større plan for at skabe øget tilgængelighed og sikre trafikforhold for skolebørn, ældre og
handicappede i Vodskov og Grindsted.
Billede af kvinde, der skubber en mand i kørestol
Annoncer for:
Tandprotese-Klinikken
Poul Larsen – restaurering og reparation af gamle ure
Nr. Tranders Begravelsesforretning
Klinik for Fodterapi
Hjemmepleje Aalborg
Dronninglund Hotel
Flexteam
Aalborg Bedemand
IT-support Aalborg
Intensiv Pleje
Aktivitetscentre
Aktivitetscenter Grønlands Torv
Grønlands Torv 1, 9210 Aalborg SØ
Tlf.: 9931 5050
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.30-15.15
Aktivitetshuset Sjællandsgade
Sjællandsgade 26, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6577
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 8.30-16.00
Fyensgade-Centret
Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6500
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.30
Vestergården
Annebergvej 73, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6900
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.30
Fredericiagade
Fredericiagade 3A, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6940
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.30-16.00
Annebergcentret
Annebergvej 6, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6850
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Solsidecentret
Sygehusvej 5, 9240 Nibe
Tlf.: 9671 1529
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Sofiendalcentret
Sofiendalsvej 80, 9200 Aalborg SV
Tlf.: 9818 6966
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Skipper Klement
Fabriksparken 1, 9230 Svenstrup
Tlf.: 9931 3222
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Møllestuen
Vejrmøllen 2, 9230 Svenstrup
Tlf.: 9838 9992
Åbningstider:
Onsdage kl. 9.30-13.30
Miniomsorgscenter i Dall Villaby
Klokkevej 49, 9230 Svenstrup
Tlf.: 9839 3929
Åbningstider:
Onsdage 13.30-16.30
Kastaniegården
Svinget 7, Frejlev, 9200 Aalborg SV
Tlf.: 9834 3295
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00, fredage dog kl. 9.00-12.00
Gundorfslund
Gundorfslund 32, 9000 Aalborg
Tlf.: 9812 7600
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Gøls Minde
Stationsmestervej 3, 9200 Aalborg SV
Tlf.: 9818 8950
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00,
fredage dog kl. 9.00-15.00
Omegavej/Hasseris Seniorhus
Omegavej 64, 9000 Aalborg
Tlf.: 9810 9311
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Storvorde Aktivitetscenter
Tofthøjvej 28, 9280 Storvorde
Tlf.: 9931 6087
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Romdrup/Klarup Aktivitetscenter
Hellasvej 100, 9270 Klarup
Tlf.: 9982 3571
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.30-16.00
Lykkeshøj Aktivitetscenter
Kongensgade 16, 9293 Kongerslev
Tlf.: 9833 1824
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.00-16.00, fredage dog kl. 8.00-12.00
Aktivitetscentret Smedegården
Smedegårdsvej 58, 9220 Aalborg Øst
Tlf.: 9931 3672
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.00-16.00
Mou Aktivitetscenter
Dokkedalvej 18, 9280 Storvorde
Tlf.: 9982 3895
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Beltoften
Beltoften 61, 9260 Gistrup
Tlf.: 9832 3750
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.30-16.30. For åbningstider om aftenen ring og hør nærmere
Solvang Aktivitetscenter
Ellehammersvej 39, 9430 Vadum
Tlf.: 9982 3740
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Lions Park
Lions Parken 6, 9400 Nørresundby
Tlf.: 9931 5901
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Hou Borgerhus
Skippervej 40, Hou, 9370 Hals
Tlf.: 2025 3147
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Aktivhuset Vodskov
Vodskovvej 23, 9310 Vodskov
Tlf.: 9931 3194
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 10.00-16.00
Toftegårdscentret
Toftegårdsvej 2, 9381 Sulsted
Tlf.: 9931 5141
Åbningstider
Hverdage kl. 9.00-16.00, mandage dog kl. 9.00-13.00
Thulebakken Aktivitetscenter
Thulebakken 6, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 5339
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9.00-15.45. Fredag lukket
Værestedet Gandrup
Bredgade 4, 9362 Gandrup
Tlf.: 9825 9855
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Aktivitetscenter Tylstrup, Solgården
Luneborgvej 16 G, 9382 Tylstrup
Tlf.: 9982 7065
Åbningstider:
Hverdage kl. 10.00-16.00, mandage dog kl. 10.00-13.00
Træning før hjemmehjælp
En lovændring betyder, at alle fremover skal gennemgå et rehabiliteringsforløb,
inden kommunen kan bevilge hjemmehjælp. Det gælder også for nuværende hjemmehjælpsmodtagere.
Tekst: Susanne H. Knudsen
Foto: Colourbox
Umiddelbart inden Folketinget gik på juleferie, vedtog politikerne et tillæg til loven om hjemmehjælp, § 83
a i serviceloven. Denne lovændring får stor betydning for alle, der i fremtiden søger om hjælp til personlig
pleje, praktisk hjælp eller madservice, men får også en afsmittende virkning for dem, der allerede får hjælp.
Pr. 1. januar 2015 blev alle landets kommuner nemlig pålagt at tilbyde et individuelt fastlagt
rehabiliteringsforløb, inden der træffes afgørelse om hjemmehjælp. Samtidig er det nu muligt at klage til
Ankestyrelsen, hvis du som hjemmehjælpsmodtager ikke får tilbudt et rehabiliteringsforløb.
- Man skulle næsten tro, at politikerne havde kigget herop, da de lavede lovgivningen, smiler
myndighedschef i Ældre- og Handicapforvaltningen Ove Gerhard Jensen og fortsætter:
- I Aalborg Kommune har vi siden 2011 arbejdet med konceptet ”Træning før pleje”, som går ud på, at en
afklaringsterapeut besøger alle, der ansøger om hjælp, med henblik på at vurdere, om den enkelte borger
kan gennemgå et rehabiliteringsforløb og dermed blive mere selvhjulpen. Det er vores oplevelse, at det
giver en langt bedre livskvalitet for den enkelte, hvis man kan genvinde nogle af de kompetencer,
man har mistet. Hvis man fx bliver i stand til selv at gå i bad igen, betyder det, at man ikke længere skal
vente på, at hjemmehjælpen kommer, men at man kan gå i bad, når man har lyst, og det passer ind i ens
planer.
Besøg hos 5.000 hjemmehjælpsmodtagere
Aalborg Kommune er altså langt fremme i forhold til at leve op til den nye lovgivning på
hjemmehjælpsområdet. Alligevel er der udfordringer forude. Senest ved udgangen af 2016 skal Ældre- og
Handicapforvaltningen have været i kontakt med alle de ca. 10.000 borgere i kommunen, som på
nuværende tidspunkt modtager hjemmehjælp, for at vurdere, om de kan gennemgå et
rehabiliteringsforløb.
- Vi begyndte faktisk på denne opgave i efteråret med ”Træning før pleje version 2.0”, men vi har indtil nu
gjort det i vores og borgernes tempo. Vi havde på den baggrund forventet at skulle i kontakt med 400-450
borgere i 2015, men i stedet skal vi nu nå ud til 5.000 borgere, fortæller Ove Gerhard Jensen.
Drømme og økonomi bliver udgangspunkt
Det betyder, at flere terapeuter i den kommende tid tilknyttes ”Træning før pleje”, hvor de får til opgave at
tage kontakt til både nuværende og kommende hjemmehjælpsmodtagere. Samtidig får du ‒ hvis du er
hjemmehjælpsmodtager eller overvejer at søge om hjælp ‒ tilknyttet en koordinator, der skal vurdere,
hvad der skal til, hvis du skal blive mere selvhjulpen i hverdagen og dermed have mindre hjælp. Det
kommer i fremtiden ikke til at ske efter et fire ugers afklaringsforløb som i dag, da loven lægger op til,
at koordinatoren allerede ved første besøg i dit hjem ‒ sammen med dig ‒ skal vurdere, om du kan
gennemgå et rehabiliteringsforløb, og hvor lang tid det i givet fald skal vare. Her råder loven til korte forløb
af 8-12 ugers varighed.
- Vi vil i den forbindelse tage udgangspunkt i, hvad den enkeltes ønsker og drømme til livet er, og hvordan
de kan opfyldes inden for de økonomiske rammer, kommunen har. Det kan fx være, at en mand drømmer
om at kunne komme på ferie hos sin datter i København, men ikke er i stand til det, fordi han ikke selv kan
gå på toilettet og er flov over at bede datteren om hjælp eller få hjemmehjælp i datterens hjem. Her kan
mandens drøm og kommunens økonomi ligefrem blive ”venner”, nemlig hvis vi kan gøre manden
i stand til selv at gå på toilettet og derved mindske behovet for hjemmehjælp,
forklarer Ove Gerhard Jensen.
Billede: Kvinde, der sidder i træningsmaskine
Faktaboks:
- Loven trådte i kraft pr. 1. januar og gælder alle, der modtager hjemmehjælp nu, og alle, der ansøger i
fremtiden
- For yderligere information henvend dig til Kontaktcentret på tlf.: 99 82 50 00 eller på e-mail:
kontaktcentret@aalborg.dk
Faktaboks:
§ 83 a:
”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer
med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens
funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel
og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.”
Kilde: www.themis.dk
Annonce for:
Actiumplus