Al AlfaNordic Magazine November 2015 Indhold Tema De 5 AlfaNordic-principper Interview Paul Orlien, director QA/QC Interview Torben Dahlfelt, director Medical Device. Nyheder Nye ansatte m.m. Interview, foto, grafik og layout af Kim Blidorf. 06 # 1 Hos AlfaNordic har vi en række kerneværdier, som vi passioneret værner om, for de giver vore kunder mere værdi. Vi er overbeviste om, at vi i store træk kan tilskrive vores egen succes netop disse principper. De 5 AlfaNordic principper er “24 timers responstid”, “Et ord er et ord”, “Vi går et skridt længere”, “Vi ser muligheder” og “Vi deler viden”. Det er fem principper, vi lever efter hver dag, og som vi løbende bruger som pejlemærke for, hvor og hvordan vi agerer og forbedrer os. Principper der skal favne bredt, kan hurtigt lyde som floskler, men AlfaNordics principper er alt andet end floskler. Sammen er de en metode - en metode til succes. 5 De principper 2 HVORDAN OPSTOD IDEEN OM ALFANORDICS 5 PRINCIPPER? FRANK (WINTHER-HINGE): På et ledelses seminar havde vi en diskussion om, hvordan det kan være, at AlfaNordic er, hvor vi er i dag. Hvis vi kigger i branchen, så er vi jo efterhånden af en rigtig pæn størrelse, og vi har en masse medarbejdere, der bliver hos os. Desuden gør vi nogle unikke ting, som gør, at vores kunder ringer igen og igen. De 5 principper er et forsøg på at definere de ting. PREBEN (LIND HANSEN): Vi har kogt det ned og taget konsekvensen af den kultur, som vi selv har fremavlet, så vi kan være mere klare i spyttet omkring, hvad det er, vi egentlig gør. PAUL (ORLIEN): Det hele ligger jo i princippet længe før, vi har fået formuleret det. Det er noget, vi har efterlevet i lang tid, for ellers havde vi ikke vokset, som vi har gjort. Nu har vi bare fået formuleret det, og vi er blevet enige om, at det er de her 5 principper, vi snakker om. HVORFOR ER DET VIGTIGT MED DE HER 5 PRINCIPPER? FRANK: I sidste ende er det fordi, det er vigtigt for kunden, at vi gør det her. Derfor har vi bl.a. lavet 24 timers respons. Essensen er jo, at mange af dem vi arbejder for, producerer noget, der kan redde menneskeliv. Så det kan godt være, der er en masse god økonomi i vores principper, men det handler først og fremmest om, at vores kunder, kan komme hurtigst muligt videre med deres. Derfor er det vigtigt, at vi har principperne. 24R (24 TIMERS RESPONS). HVAD ER MENINGEN OG HVOR GÆLDER DEN? HENRIK (LINNNEMANN): Overalt. Det er meget nemt. Den gælder overalt. Det er jo en af de første værdier. Den startede faktisk alle rede dengang, vi primært var i Kina. Vi skulle konkurrere mod meget store firmaer, men vi vandt næsten hele tiden, fordi vi bare var hurtige. Vi havde ingen begrænsninger. Vi havde ikke en tung organisation med 27 led, før der kom en beslutning. Så vi fandt hurtigt ud af, at 24 timer, det er maks. Så skal vi være på banen. Vi er der hurtigt og så leverer vi selvfølgelig. Alle de andre værdier er der jo også, men de kommer først i spil, hvis vi får opgaven. FRANK: Der er jo rigtig mange fordele ved det. For det første sidder vi ikke og bøvler med tingene for længe. Vi får det ekspederet med det samme, og det hjælper i den anden ende, for vi har jo f…. travlt. I går ringede jeg til Paul (Paul Orlien, red.) om 2 konsulenter klokken 8 om aftenen og klokken 5.46 havde vi noget, vi kunne byde ind med. Vi har jo selv været i branchen. Vi ved, hvornår man ringer til konsulenterne. Det er, når man har presset den sidste bloddråbe ud af ens medarbejdere og står i møg til halsen. Man har brug for et svar. Preben er rigtig god til at holde os i ørerne her. Man får jo tæsk af ham, hvis man ikke overholder de 24 timer, og jeg ved det. Jeg har prøvet det på min egen krop for nyligt. Han griner. ALFANORDIC KØRER MED EN MEGET STOR ÅBENHED I VIRKSOMHEDEN. MAN KAN ALTID KOMME I DIREKTE KONTAKT MED ALLE. ER DET OGSÅ EN DEL AF 24R? HENRIK: Det synes jeg. Det er hele vejen igen nem, vi har åbenheden. Der er ikke nogen tidspunkter, hvor man skal køre igennem flere led. Det er kompetencer. Hvis man skal have en Device-mand, så går man til Torben og det kan man. Det er det naturlige og det giver enorm værdi. PREBEN: Eller hvis man har haft en konsulent siddende og mangler et eller andet. Så ringer man selvfølgelig bare til vedkommende. Vi prøver hele tiden, at gå et skridt længere med den åbenhedspolitik, som vi kører. TORBEN (DAHLFELT): Den er meget uhørt, vil jeg sige. Der er få andre, der har det på samme måde. Det er oftere den anden vej rundt, der er standard. Det med, at man bare kan ringe alle numre - det er helt unikt. Der er meget få, der har det sådan. HENRIK: Men netop også derfor er træningen vigtig. Alle skal være med på tanken. Lige pludselig er der en, der ringer, skriver, kontakt er en eller anden og siger, vi skal bruge en herovre. Så skal svaret gerne være: “Den skal jeg nok tage mig af”, og så går maskineriet i gang. Så kommer der CV’er på banen osv. Der er totalt tillid til, at når folk er her i firmaet, så kan de finde ud af at styre de her roller, og det er lige fra ledelseslaget og ned til vores sidstankomne kontorelev. Der er jo selvfølgelig 3 ikke blevet ansat et menneske, som ikke er voksent i forhold til det der. Derfor kan man godt give ansvar og regne med, at sådanne ting kan ske. Det er helt klart den holdning, der skal være til. Hvis det viser sig, det fejler, så er det fordi, vi har ansat forkert. Så er det ikke en, der deler vores holdninger og principper, for alle er jo med til at skabe successen på alle niveuaer, så det er voldsomt vigtigt, at man har den tanke. At man virkelig føler, man er et vigtigt tandhjul i den store maskine. VI GÅR ET SKRIDT VIDERE. HVAD BETYDER DET? PREBEN: For mig betyder det, vi gør en indsats for at finde rette kandidat, men også prøver at se lidt skæve vinkler til den enkelte kunde. Når man sidder på toppen af en kompetencebase, så er det jo ikke altid, at kompetencer matcher lige præcis en forespørgelse, der kommer ind. Det kan være en produktion, der spørger, og så har vi måske en kandidat, der har siddet i et helt andet område, men kan noget af det samme. Han har måske siddet i et laboratorium, men det kan de sagtens bruge. Afvigelserne er stadig de samme. Dokumentationen er det samme. Behandlingsmåden er det samme, og så har de måske også nogle uudtalte behov, som netop denne person kan dække af. Så vi finder den bedste løsning, fordi vi spørger ind. Vi går ind i tingene i stedet for bare at sige: “Han skal bare være blå. Så vi leverer en blå”. Det kan jo godt være, at han skal være lyseblå, tyrkisblå eller måske lidt mere grøn end blå. TORBEN: Jeg tænker helt klart det er indadtil, hvor jeg oplever, vi går et skridt længere. Det med at finde vores konsulenter, og hjælpe og supportere hinanden. Der er jo virkelig meget interaktion mellem os, der sidder med de respektive områder, når der f.eks. er en request om at finde den rigtige kompetence. FRANK: Det handler også om, at vi varetager hinandens interesser, hvis vi er pressede. Det kunne i det her tilfælde være, at vi besøger hinandens medarbejder. Når vi er ude på et site, så prøver vi lige at kalde dem sammen, og mødes over en kop kaffe med de enkelte ud over egne kompetenceområder. For et par uger siden, var jeg f.eks. ude og tale med en kollega og kort tid efter, vi har drukket kaffe om formiddagen, så ringer han til mig og siger: “Ved du hvad Frank, jeg har lige hørt dem sidde og snakke om, at de mangler en automatikmand. Er det noget, vi kan hjælpe dem med?” Der mener jeg, at vi går et skridt videre. Vi er der for kunden og hører, om der er noget, vi kan hjælpe med. En ting er, at det hjælper os i vores forretning, selvfølgelig gør det det, men det hjælper også kunden, for de sidder med et problem, og får det løst. Vi har faktisk nogle medarbejdere, der tager et kæmpe ansvar, og går meget længere, end vi burde kunne forvente af dem. PAUL: Hvordan kan det være, at de gør det? Det er vel fordi, de har en støtte bagude. Jeg mener bare, at vi gør noget, der gør, at de gør det. Nogen ville måske sige: “Det er ikke dit ansvar eller det skal du ikke…”. Det er ikke det, vi gør. Vi siger: “Det er bare super”. Når det er sagt, så er den jo mange facetteret den her med, at vi går et skridt længere. Det er kan jo være alt muligt. Jeg synes, det dækker, at vi gør os umage. Os, vores medarbejdere ude i marken osv. Vi gør os umage. Det er alle omkring os. HENRIK: Vi gør os umage, ja og vi vil sgu det her. Vi kommer ikke med standard løsninger. Det er lige før, vi vil over og sidde på skødet af kunden, for at forstå og være inde i, det de vil, siger han og smiler. Så handler det meget om at forstå. “Hvad er det, du gerne vil have, for at blive lykkelig?”. Det vil vi hjælpe med. Det kan være, vi skal løbe langt og stærkt, for at finde det, men det er ikke bare det - det er selve forståelsen. Vi siger ikke: “Jamen, det er det her, du skal have, så bliver du glad”. Det kan godt være, vi ved det, men vi undersøger det. Det er vores attitude. HVORDAN UNDGÅR I, AT DET IKKE BLIVER FOR MEGET AF DET GODE? ER DER ALDRIG NOGEN, DER BEDER JER HOLDE JER TIL DET, I ER BESTILT TIL? HENRIK: Det træner vi hele tiden i. Bl.a. for nyligt med Blachmann, der træner os omkring alt med konsulentrollen. Vi bliver trænet i, hvad der er god skik. Hvad er okay, at gå ind og gøre, og hvad er ikke. Der er masser af situationer, hvor man skal holde snitterne væk - og så gør vi det, men hvilke signaler er det, der fortæller os det? Det har vi en stor opmærksomhed omkring, for vi skal jo ikke rende rundt og agere busybody (“the kind of person you just want to punch in the mouth for being Fortsættes s. 6 4 “Jeg var imponeret over hvor hurtigt I fandt kandidater der passede til vores behov og som kunne starte meget hurtigt. Kandidaterne fungerede godt og passede godt ind i afdelingen.” Dorte Søe, Manager MQA, Xellia “Vores erfaring er, at AlfaNordic bidrager konstruktivt til gode og velafbalancerede løsninger med stadig fokus på både kvalitet, pris og leverance. Vi har oplevet at AlfaNordic medarbejdere supporterer hinanden, så vi som kunde føler det som om, vi har samarbejde med en bredere support funktion. AlfaNordic bidrager til projektgrupper med en positiv, venlig og optimistisk tilgang til opgaveløsning.” Lilli Møller Andersen, Project Manager & Specialist, Region Hovedstadens Apotek “Eltronic har et samarbejde med AlfaNordic vedr. Træning af medarbejdere i GMP. Træningen er gennemført yderst tilfredsstillende, og forløbet viste at AlfaNordic er i stand til at kommunikere på et højt teoretisk plan, og samtidigt relaterer det til en praktisk dagligdag. Under hele forløbet har AlfaNoric reageret hurtigt og ansvarsfuldt, og de sikrer at opgaven er helt løst, inden de forlader opgaven. Dokumentation før, under og efter er helt i top.” Bo Vestergaard, Vice Precident Sales & Business Development, Eltronic A/S 5 so damb annoying”, red.), men derfor kan man godt være lidt proaktiv set med kundens øjne. VI SER MULIGHEDER. HVAD ER MENINGEN MED DET? TORBEN: At alle faktisk tager et stort med ansvar i at lytte. Hvad foregår der faktisk? Hvad sker der omkring os? Og så også det, at vi rent proaktivt sidder meget nøje og screener konsulenter ift. at vi har en forventning om, der kommer et lead og vi vil gerne kunne svare indenfor 24 timer. Vi vil gerne rimelig hurtigt kunne konsolidere en konsulent, så vi afdækker på forkanten med at have konsulenter i piben. FRANK: Hvis man ser AlfaNordic fra starten af til nu, så er der sket meget. Jeg kan ikke huske, om det var validering eller QA / QC, vi startede med, men vi startede ud med et relativt snævert område, som så er blevet bredere og bredere. Hver gang, der har været en mulighed for at sige: “Der er et marked her. Lad os forsøge at lave en af deling. For mit eget vedkommende, så ar bejdede jeg halvandet år med risikovurdering, før jeg blev spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at starte en afdeling op. Så det er en beslutning ledelsen har taget, ved at sige, at vi kan faktisk tilbyde vores kunder noget mere. Fordi vi arbejder indenfor pharma, så bliver alt hvad vi arbejder med koncentreret om det. Vi kan nu tilbyde større ekspertise og kompetencer, som er bredere og hænger sammen. Så vi mener faktisk, at hele den der ide om at se muligheder, handler om, vi vokser, men indenfor samme område. Vi får en enorm stærk virksomhedsprofil, indenfor vores områder. PREBEN: Det handler helt banalt også om, at vi har ja-hatten på, når der kommer en udfordring. Kommer der en udfordring, så tager vi den sørme. ET ORD ER ET ORD. ER DET ET LØFTE? TIL HVEM? HENRIK: I vores organisation, der mener jeg faktisk, at vi er ærlige, og siger tingene rigtigt direkte til hinanden, og når vi siger noget til hinanden, så kan man også stole på det. Så det er virkelig en gammeldags værdi. Et ord er sgu et ord - og det er både internt, og det er også overfor vores kunder. Har vi f.eks. solgt en konsulent til en kunde, så piller vi ikke den konsulent væk fra den kunde igen før opgaven er i hus, selvom vi måske kunne have behov for ham eller hende et andet sted og det kunne være en smartere løsning for os. Nej, for vi har lovet noget, og det står vi ved. Man skal kunne regne med det, vi siger. Vi gradbøjer det ikke. Vi er faktisk ret firkantet i lige det henseende. VI DELER VIDEN. HVAD MED DEN? HVEM DELER I MED? HENRIK: Vi gider ikke have konger - altså videnskonger, som føler at de ved det hele. Sådan noget er passé. Vi deler viden, vi træner hinanden, vi udvikler hinanden. Vi bliver kun dygtigere, og bedre af det. At tro viden er noget, som man kan sidde, og holde for sig selv, er i øvrigt utopisk gammeldags. Al viden er tilgængelig. Det handler om, hvordan man bruger den. Så fundamentet for at gøre det her, og kalde det en virksomhed, det er, at vi deler voldsomt hele tiden, og er konstant opmærksomme på, at vi skal gøre hinanden dygtigere. FRANK: Vi går rigtig meget op i uddannelse i vores forretning. Vi underviser allerede flere af vores pharma-kunder. Vi skal til at uddanne i samarbejde med nogle institutioner. Vi har masser af undervisning på programmet i fremtiden. PREBEN: Vi afholder kurser, hvor vi tager udgangspunkt i en kundes hverdag eller en kundes eksempler. Det betyder ikke, at vi bare bruger de samme ord, som kunden normalt vil bruge, men de eksempler, der bliver brugt i cases, er alt sammen fra kunden, så man kan sidde og kende sin egen underskrift på noget af det, der bliver brugt som undervisningsmateriale - alle kan relatere til det. Vi sørger desuden for, at vores egne folk bliver kontinuerligt efteruddannet. Vi sørger hele tiden for, at de kan noget mere i morgen, end de kan i dag. FRANK: Når jeg har samtale med nye folk, så siger jeg til dem, at hos os er det ikke et tilbud, at du efteruddanner dig. Nej, det er et krav. PREBEN: En konsulent kommer ind i vores virksomhed. Han kommer ind fra en anden rådgiver, hvor han har siddet i 10 år, og ikke har i de 10 år ikke fået et eneste kursus. Peg på en eneste af vores medarbejdere, der har 6 været her mere end et år, der ikke har været på skolebænken. Jeg synes sagtens, vi kan se os selv i spejlet på den konto. DET KAN HURTIGT FØLES MEGET SELVFØLGELIGT DET HELE. HVORDAN UNDGÅR I FLOSKLERNE? HENRIK: Ved faktisk at gøre det, vi siger. Det handler om, at vi løfter det i flok, og får alle sammen til at se, at sådan gør vi her. Den dag vi ikke gør det, så er enten vores principper eller vores arbejdsmetoder forkerte. PREBEN: Vi beder hele tiden vores kunder om at kigge os i kortene, og give os en tilbagemelding på, hvordan vi gør det. FRANK: Ja, og vi skal måles på det - ellers har det heller ingen værdi. Jeg tror, det er også vigtigt, vi holder os indenfor egen dørmåtte. Dvs. at når vi snakker om de principper, vi har, jamen så er det os, det handler om. Hvad andre gør, det må de selv om. Det her, det er det, vi vil. PREBEN: Som Paul sagde tidligere, så skal det her jo også ses historisk bagudrettet. Det her er noget, vi hele tiden har gjort. Nu har vi bare fundet ud af, at formulere det. Vi har kogt essensen ned på det, vi allerede gør. Derfor er det svært, at se det som en floskel. i løbet af dagen, som er med til, at vi faktisk glæder os til at komme på arbejde. PREBEN: Og så er vi ret fokuserede på tryghed. Det er tryghed for vores medarbejdere, det er tryghed for driften af vores virksomhed, det er tryghed for ledelsen, det er trygheden for kunden, når de tager kontakt til AlfaNordic. Tryghed er, ligesom passion, også er et nøgleord, vi bruger, når vi formidler, hvorfor det er, vi gør det her. PAUL: Vi har gjort, og vi gør rigtig meget af det her. Det synes jeg er rigtigt, men vi er også en virksomhed, der er i vækst, og ikke ved målet endnu, og det er man da ikke, hvis man er en dynamisk virksomhed. Det kommer man faktisk aldrig. Jeg ville da nødig skulle sidde og sige, at nu kan vi ikke gøre mere. Vi arbejder på det hele tiden. Vi har bestemt ting, vi gør rigtig godt nu, men alting kan gøres bedre og bedre, og det er fint nok. PREBEN: Ja, selvfølgelig er der 1000 skridt mere, men vi har faktisk taget en del skridt nu, og vi spiser vores egen medicin. Det er vigtigt. Hvis det her er vores principper, så er det s…. også det, vi gør. Vi arbejder med tingene lige et skridt længere end bare lige at fyre et mantra af. PAUL: Det med at gøre det konkret hjælper. Så man kan forholde sig til det. Vi har hele tiden sagt, at det er vigtigt, vi får svaret hurtigt, men nu har vi faktisk sagt, at vi har 24 timers respons. Det har jeg hele tiden i baghovedet nu. Det er meget konkret. OMFAVNER DE 5 PRINCIPPER SÅ DET HELE? PREBEN: Ja, men vi har talt om nogle ting, som ligger udenfor, fordi de ikke er direkte principper. Det er bl.a., at der skal være en passion omkring det vi laver. Vi har ikke sat det op som et princip, men det skal gennemsyre det hele. Uanset om det er noget internt eller om det er eksterne ting, så skal vi udstråle passion. FRANK: Det er jo ikke en hat, man kan få på. Enten så har du det, eller også har du det ikke. Det vi kan gøre, det er, vi kan skabe nogle rammer, så hvis man er disponeret for, faktisk at kunne lide det, vi laver, så vil man være passioneret omkring det. Vi kan forsøge at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor vi får grinet 7 Empatisk, ærlig, strategisk Torben Dahlfelt er uddannet styringsog procestekniker og har derfor også track record indenfor IT-automation. Han første job efter endt uddannelse var tilbage i 1992, hvor han arbejde som servicetekniker hos Berendsen Textil Service i Hillerød. Torben kommer fra Reciprotor. Her sad han som underdirektør og admini strerende direktør, og gennemførte et større turn-around. 12 år med røde tal blev til sorte tal på et år, og virksomheden blev flyttet fra Maribo til Køge. Før har Torben siddet som servicechef, serviceingeniør og forretningsudvikler hos Dräger Medical og Sakura Finetek. Han har desuden arbejdet med f.eks. Novozymes og Thermo Fischer, og har været med til at få et produkt godkendt af FDA. I 2005 tog han en master i personlig ledelse og salg og lavede speciale inden for mikro- / makrostrategier og FACT (ansigtstydning). Torben var fascineret af at se kollegaer udvikle sig, og det gav ham lyst til at blive en bedre leder. Privat er Torben gift med Stine. Sammen har de en datter på 17 og en søn på 15. Torben gennemførte for nyligt en halv Ironman. Nu er han ansat som director for Medical Device, og vi har talt med ham - bl.a. om hvordan man spotter en god konsulent. 8 HVORDAN KOM ALFANORDIC? DU I KONTAKT MED Jeg gik faktisk arbejdsløs. Jeg kunne ikke blive enig med min tidligere arbejdsgiver om en kontrakt ift. at blive administrerende direktør, så jeg blev “gået”, som det så fint hedder. Det var i marts. Jeg så et stillingsopslag på en senior konsulent hos AlfaNordic ved et tilfælde, hvor jeg tog kontakt til Farhan fra Kelly Services (rekrut teringsbureau, red.) som jeg kendte fra Hays, hvor jeg tidligere har været i proces til forskellige stillinger. Jeg ringede ham op, og så blev vi enige om, jeg skulle til samtale på den stilling. Jeg snakkede allerede på det tidspunkt med Farhan om, hvorvidt det var en senior konsulent eller en til at lede medical device området, AlfaNordic havde brug for. Samtalen med AlfaNordic gik meget positivt. Jeg kom til 2. samtale og 2 dage efter kom der et kontraktoplæg, og nu sidder vi her. Han smiler. DU VAR TIL SAMTALE SOM SENIOR KONSULENT OG ENDTE MED AT BLIVE ANSAT SOM OMRÅDELEDER FOR MEDICAL DEVICE. HVORDAN GIK DET TIL? Jeg kunne som sagt tidligt fornemme, at der måske var behov for en, til at tage over på medical device området. Undervejs i den første samtale blev det mere og mere klart, at det var det, jeg skulle. De var ikke umiddelbart overbeviste om, hvor tung jeg er indenfor Medical Device, men jeg har nogle andre kompe tencer, der passer super godt til at komme ind og overtage det her område og få det boostet. Det tror jeg, var det, der fik dem overtalt. Jeg er meget udadvendt, proaktiv, kærlig og medmenneskelighed end normalen indenfor branchen. Det er tror jeg, der er behov for, når vi ellers har at gøre med de her meget tunge kompetencer. HVORDAN VAR DET AT STARTE I ALFANORDIC? Det var en super positiv start, men lidt som at komme fra asken til ilden. Jeg gik jo fra at gå hjemme og søge arbejde til lige pludselig at sidde med i ansættelser og overtage Medical området området fra første dag Det har indtil videre været super spændende, men det går stærkt. Det går meget stærkt. 9 HVAD ER DET VIGTIGSTE, DU KOMMER MED TIL ALFANORDIC? Min person, min livsglæde, min proaktivitet og selvfølgelig også min viden. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Det vil jeg gerne hjælpe mine medarbejdere med. Det skal hele tiden være sjovt, at være en del af AlfaNordic. Det er det allerede, men den tilgang vil jeg gerne være med til at brede ud. Det er vigtigt for mig. Der skal altid være noget andet end bare det at tjene penge. Vi bruger jo så meget tid på jobbet. HVORDAN VIL DU DEFINERE DIN LEDELSESSTIL? Kort fortalt. Den er medmenneskelig, empatisk, ærlig, rosende og taktisk / strategisk. Jeg startede som servicetekniker, før jeg blev service chef, så jeg trækker en del på min tekniske ballast og viden. Jeg forstår teknikken, så jeg kan gå ind og støtte, når der er behov for det, men overordnet tror jeg på folk og giver meget ansvar. medical devices, mange flere end man egentlig er klar over. Mange tror at et medical device er en stor maskine, men det er jo også de helt små dippedutter / dingenoter. Vi skal ud og afsætte os selv i nye områder. Synergieffekten i vores bredde skal udnyttes. Vores bredde gør os til en rigtig god samarbejdspartner. Har man en medical device konsulent inde, så skal man sikkert også bruge en valideringsperson, en QA’er eller en helt tredje på et tidspunkt. Vi har nogle gode overlap mellem pharma / medical, hvor vi kan gå ind og supportere med mange slags kompetencer. Når vores konsulenter er engagerede og motiverede for at fortælle om noget, de synes er super interessant, så får vores kunder også lyst til at lytte og måske købe ind, hvis vi kan noget, de har brug for. HVAD HVIS MAN IKKE LEVER OP TIL ANSVARET? Jeg kigger meget på mine medarbejderes kompetencer, og så ser jeg på, om de overhovedet har lyst og kompetencerne til at have ansvar og løfte det. Så coacher jeg dem til at tage ansvar, medmindre jeg kan se lysten ikke er der. Jeg har jo behov for, at mine med arbejdere tager ansvar. Når de så tager ansvaret, er det vigtigt, at de fortæller mig, hvis de kommer for meget bagud eller hvis opgaven er for kompleks. Hvis jeg bare ved det, så hjælper jeg med at løfte opgaven, og kommer vi sammen i mål. Som et team. Det er vigtigt at ringe til en ven, hvis man har brug for hjælp. Hellere 10 gange for meget, end at stå og være konfus på en opgave. Det prøver jeg at få kom munikeret. Jeg vil meget gerne være med til at forme mine medarbejdere, og det får jeg ofte at vide, at jeg er. HVORDAN ER MARKEDET INDENFOR MEDICAL DEVICE NU? Der er mange interessenter, der producerer HVAD SKAL DER SKE MED MEDICAL DEVICE OMRÅDET HOS ALFANORDIC? Først og fremmest skal vi ansætte kompetencer, der er specifikke indenfor ISO13485, ISO 14971 og UDI, de områder står for en kraftig forandring forude. Vi får en sælger ind, som skal ud og hente leads. Jeg har hele mit netværk, som jeg skal i gang med at bearbejde nu. Udover det, skal jeg lige lande i virksomheden - forstå konstruktionen. Jeg skal stå 100% inde for, at vi kan levere og hvorfor vi gør, som vi gør. Desuden kunne jeg godt tænke mig, at alle vores konsulenter får endnu mere viden om omvendt salgspsykologi, så vores kunder i større grad selv køber ind, hvis de kan se, at vi har noget, de kan bruge - i stedet for at vi skal ud og forsøge at sælge noget til dem. Når vi møder et menneske, der har en interessant historie, så vil vi gerne lytte. Når vores konsulenter er engagerede og motiverede for at fortælle om noget, de synes er super interessant, så får vores kunder også lyst til at lytte og måske købe ind, hvis vi kan noget, de har brug for. 10 Derfor er det så vigtigt, at vores konsulenter, er gode til at fortælle vores historier, for så skaber de merværdi for kunderne og bliver desuden en vækstgenerator. Det er vores konsulenter, der er i kontakt med kunden. Det er dem, der er nøglen. Hvis der kommer en sælger ud - det kan være på kold canvas, så kommer han ud og sælger en konsulent ind til kunden, og så drager han af sted igen, og kunden ser ham ikke mere. Det er konsulenten, der er ude hos kunden hver dag. Vores konsulenter er de bedste til at fortælle vores historier og så kommer det ikke til at føles som salg, for det kommer med lyst. HVAD ER DIN STØRSTE UDFORDRING NU? At forstå virksomheden samtidig med at alle de her projekter kører. Jeg skal kende mine medarbejderes kompetencer. Hvem kan hvad? Hvor kan de bruges? Osv. Jeg skal have et klart overblik over den måde, vi gerne vil promovere os selv på, som hænger sammen med f.eks. vores gennemgående historik i nyhedsbreve, de tilbud vi sender ud osv. Alt skal være det samme, og det er en udfordring, når det går så stærkt. Firmaets DNA skal ind under huden på mig. have fat i dem før de andre, for de er godt nok glubske. Han smiler. HVORDAN STÅR DU INDE FOR DEM, DU SENDER UD? Jeg er uddannet i at se, om folk taler sandt eller ej, siger han med et smil. Jeg gør meget ud af at spørge ind, så folk selv svarer - ikke med det de siger, men med deres kropssprog, i forhold til deres CV. Det er ret nemt at spotte, om der er uoverensstemmelser og så er der altid to samtaler, fordi vi fokuserer på forskellige ting, men det er ofte, at ens intuition taler sandt. HVORDAN SER FREMTIDEN UD FOR MEDICAL DEVICE HOS ALFANORDIC? Det kommer helt an på strategi og de nye strengere krav som ligger forude og som kommer at få stor effekt fremadrettet. Hvor er fokus. Umiddelbart er vi 15-20 medarbejdere om 4 år - måske 2 og et halvt. KAN DU FÅ DE KOMPETENCER, DU SKAL BRUGE? Ja, det tror jeg ikke, er noget problem. De er derude. Jeg sidder med flere kontakter lige nu, jeg skal tale med, for at høre om de er interesserede. Det er bare vigtigt, vi ikke får 3 konsulenter ind, uden at kunne sælge dem, for er der noget, der piner mig, så er det at have konsulenter siddende, der ikke har noget at lave. Så det er koblingen mellem at få nogle aftaler i hus, og så få de rigtige kompetencer ind. Kompetencerne er derude. Vi skal bare 11 Paul Orlien Director QA/QC Paul Orlien er farmaceut og lederuddannet. Hans speciale er oprindeligt analytisk kemi, og derfor startede hans også sin karriere i en projektstil ling hos Leo Pharma, hvor han lavede metodeudvikling til forskerne. Derefter røg han ind i tabletproduktion, som han beskæftigede sig en del år med hos bl.a. Lundbeck. Hos Pharmakon begyndte Paul at beskæftige sig med undervisning, og blev hurtigt ret glad for det, da hans gemyt passer godt til den udadvendthed, man skal have, når man står og underviser en flok kemikere, teknikere og hvad, der ellers er. Efter Pharmakon startede Paul hos Biogen som QA-manager, hvor opgaven bestod i at flytte en organisation, og bygge den op et nyt sted, så de kunne komme i gang med deres kvalitetsfunktion der. Efter Biogen gik Paul ud og blev selvstændig konsulent, som han var i omkring 7 år, før han fik kontakt til AlfaNordic. HVORDAN KOM DU I KONTAKT MED ALFANORDIC? Det var i efteråret 2012, hvor jeg sad som underleverandør til et andet konsulenthus der havde en opgave. Allerede på det tidspunkt lød det faktisk interessant, fordi AlfaNordic havde nogle ideer, jeg ikke havde set andre steder, men der gik faktisk omkring 2 år, før jeg blev kontaktet igen. Det var en opgave på et FDA projekt hos Dako, hvor jeg skulle være QA på dokumenter fra valideringsprojekter. Det synes jeg også var s…. sjovt, så det gjorde jeg. Der var jeg et halvt år. I slutningen af projektet blev jeg så spurgt, om jeg kunne overveje at være fast tilknyttet hos AlfaNordic. En af mulighederne var at blive Director for QA / QC, så der var en masse udfordringer omkring strategierne, opbygning af afdelingerne til udvikling af virksomheden generelt. Den slags er altid sjovt, og jeg har jeg gjort i mange sammenhænge. HVORNÅR BEGYNDTE DU AT TÆNKE PÅ AT BLIVE KONSULENT? Det var, da jeg startede på Pharmakon. Jeg kan huske meget tydeligt, at jeg synes, det var en situation, jeg følte mig tilpas i. Man serverede noget fagligt stof, og så diskuterer man i større eller mindre grupper. Det var ofte det, jeg lagde op i de her træningssessions, jeg havde. “Det her er det, vi har tænkt. Hvordan synes i det, det kan gøres?”. Man kan også kalde det en form for projektarbejde i virkeligheden. Det er der, jeg begynder at fornemme, at jeg faktisk er rimelig god til at formidle til andre. 12 HVILKEN TYPE LEDER ER DU? Jeg har fået lavet en personlighedsprofil via Insight, som er en anerkendt måde at gøre det på og ligemeget hvilken profil, jeg ryger igennem, så er det altid det samme resultat, og det er jo rart. Det betyder, jeg kender mig selv, og det er jo godt at vide, hvad man kommer med, når man skal indgå i et lederteam. Jeg er helt tydeligt en udadvendt - forholdsvis kreativ type, som også har brug for, at der er en vis ”backbone”. Det er nok mit QA-gen, der stikker næsen frem der, trods alt. For der skal være et eller andet skelet, noget struktur på tingene, men derudover synes jeg, der skal være gode muligheder for at være ret så kreativ. De muligheder synes jeg bestemt også, der er i AlfaNordic. Det har i høj grad at gøre med, at de 3 herrer som ejer stedet, har den indstil ling, de har. Det skal man ikke underkende. Det betyder alverden. HVILKEN INDSTILLING ER DET? Det er indstillingen til, at man taler sammen, man er udadvendt, man er kreativ, og man må godt slå en skæv engang imellem. Det gør vi vist allesammen. Der er ingen sure miner omkring det. Der bliver lyttet. Man er sgu med hele vejen rundt, og det sætter jeg voldsom stor pris på. Jeg plejer at sige, at jeg har en kasse. Inde i den kasse, der bestemmer jeg, men min chef må godt flytte lidt rundt med kassen engang imellem. Det er okay. Det skal man. Det er også det, jeg formidler videre til mine egne medarbejdere. HVAD ER DIN AMBITION MED QA-OMRÅDET? Det vigtige for mig, er at vi kan blive den fore trukne QA-samarbejdspartner ude hos kunderne. Det gør, at vi skal have nogle konsulenter, der ved, hvad de snakker om, er dygtige fagligt, og har god erfaring. Samtidigt skal de være udadvendte og lyttende. Erfaringen får de ved at komme ud i de rigtige opgaver og hjælpen til/evnen til at kunne lytte og derved også medvirket til at skaffe opgaver får de Fortsættes s. 15 13 14 via AlfaNordics interne træning i konsulentrollen. En del af vore konsulenter har det dog i ”generne” i forvejen. Af disse grunde sikrer vi at deres viden er opdateret og at de er ude i fortsatte forløb. HVORDAN HOLDER DU STYR PÅ KONSULENTERNE INDENFOR DIT OMRÅDE? Vi har det, der hedder en allokeringsliste og en leadliste. Den første er en opgørelse over, hvor konsulenterne er pt., hvornår de slutter der osv. Den sidste er en oversigt over vores salgsmuligheder. Derudover er det vigtigt også at komme ud til konsulenterne og tale med både dem og deres opdraggivere/ledere i virksomheden. HVOR LÆNGE HAR I NORMALT TIL AT SKAFFE EN KONSULENT? Jeg vil sige - hvis man skal sige noget, så er det i går eller det er i morgen. Den typiske situation er, man bliver kontaktet, og de siger “Har i nogen konsulenter? Vi skal bruge nogen i næste uge”. Den situation kender jeg, fra jeg selv var i linjen ude i virksomhederne. “Vi skal bruge en i næste uge, hvad gør vi?”. HVOR LANG TID SKAL I HELST BRUGE PÅ AT SKAFFE EN KONSULENT? Det kommer an på opgaven. Det kommer an på de kompetencer, jeg har i huset. Hvis vi er heldige matcher de 100%. Hvis vi er mindre heldige, skal vi gøre et benarbejde, for at finde de efterspurgte kompetencer. Så hvis det går hurtigt, så siger vi: “Ja, det har vi. I får ham/hende i morgen”. Nogen gange tager det længere tid. Vi kan typisk levere indenfor en uge. Vi kan altid levere. Det kan vi faktisk. HVORDAN HOLDER I FAST PÅ JERES KONSULENTER? Det handler blandt andet om, at vælge de rigtige, og vi kan hele tiden blive lidt skarpere på, når vi ser profilerne ved samtalerne. Vi skal have en ide om, hvorvidt det er en type konsulent, der kunne finde på at sige op. Der er nogen, der for eksempel bare tager stillingen som mellemstation, og reelt søger et fast job. Det ved vi ikke altid helt, men vi er generelt gode til også at bruge vores ”gut-feeling”. Det er ikke kun QA, der har den udfordring. Det har AlfaNordic som helhed, fordi vores måde at arbejde på er anderledes. Det med, at man føler sig som en del af et team, er nok noget af det vigtigste som medarbejder uanset hvor man er ansat henne. Vi gør meget, for at man skal føle sig som en del af et team. Vi er ude og besøge dem on-site, og snakker med deres opdraggivere. Vi er ude og snakke med nye mulige kunder, så konsulenterne hele tiden fornemmer, der er arbejde til dem. Det er jo et af de spørgsmål, vi hele tiden får: “Hvor sikkert er det at være konsulent”. Det skal være meget sikkert, og i min verden er det lige så sikkert, som hvad som helst andet i dag. Der er ikke nogen forskel. Vi gør også noget på de interne linjer. Vi har løbende afdelingsmøder, vi har personalemøder, vi har en masse sociale arrangementer og uddannelsesdage osv. Det er den slags initiativer, der også skal være nok af. Gerne endnu flere end i dag. Så er der det med vores kontrakter. Vi har i dag kontrakter, der er udformet ift. dagens standarder, og de bliver udviklet hele tiden, men man kan sagtens forestille sig, at vi også her går ind og gør noget ekstra. Kan vi f.eks. få noget mere kompensation, når vi skal køre lidt længere til en opgave? Hvad med kantineordninger? Kan man ikke bare være med i dem, og så betaler AlfaNordic ? Flere internationale undersøgelser peger på at det er opmærksomhed mere end ”cool cash”,k der betyder noget for såvel motivation som at man føler sig knyttet til virksomheden. Vi arbejder hele tiden på, at gøre det bedre for vores konsulenter, og den slags (små) ting, som egentlig virker banale, er rigtig vigtige, for at man føler sig godt tilpas hos os. Man føler sig passet på, og man føler, man er en del af helheden. HVAD HVIS DER IKKE ER NOGET JOB TIL EN? Så er man på kontoret og laver, hvad der er af opgaver internt og/eller som forberedelse til eksterne aktiviterer. Det kan være opdatering af undervisningsmateriale. Det kan være opdatering af dokumenter til vores kvalitetssystem, som er ved at blive sat i søen. Der er sådan set muligheder nok, men det er jo ikke optimalt at sidde på kontoret. Hvis man kigger på vores statistikker, så er der ikke ret mange uger i det hele taget, hvor vores konsulenter har været ledige de sidste 3 år. Man kan faktisk godt sige, at vi hverken har mere eller mindre usikkerhed i konsulentjobbet end andre i fast stilling ude i virksomhederne. Det er det samme. Fortsættes s. 17 15 (PAULS DAG) 16 SÅ MAN SKAL IKKE BLIVE KONSULENT, FOR AT MAN KAN SIDDE OG DRIVE DEN AF PÅ KONTORET? Nej, det skal man altså ikke. Det ville være rigtig dumt. Det er jo heller ikke den type, vi kigger efter. Vi kigger efter nogen, der har en interesse for andre mennesker. Nogen der har noget ”outgoing-ness”. Men har man en opgave, der handler om at gennemgå batchjournaler og videregive til QP, så kan man i princippet sidde i et hjørne og gøre det, uden at snakke med nogen - men sådan er færreste opgaver. De fleste opgaver kræver udadvendthed. HVAD LAVER DU, NÅR DU KOMMER HJEM? Jeg laver overvejende 2 ting. Det ene er, at vedligeholde min båd, som jeg i øvrigt er ved at sælge. Jeg vil gerne have en ny. Det andet er, at jeg træner en del, for at komme op i vægt, fordi den nye bådtype, jeg går og lurer på, kræver at jeg vejer ca. 95 kilo, og der er jeg ikke helt endnu. Den ekstra vægt skal være muskel og IKKE flæsk, så jeg har et liiiidt hårdt træningsprogram. Når ikke jeg styrketræner, så cykler jeg, fordi jeg har brug for både kondien og balancen. Den får man i høj grad, når man kører på mountainbike. Jeg spiller også squash i øvrigt - også meget af hensyn til balancen, for den har man super meget brug for i en båd. Styrken kan jeg sagtens knokle på med, men balancen skal trænes på en lidt anden vis. ER DU PÅ SPECIELKOST? Nu kan jeg så godt sige, at jeg går ikke voldsomt op i min ernæring. Jeg spiser bare nok mad til, at jeg kan få muskler, hvilket kræver et temmelig højt energioverskud. Jeg træner mindst 3 gange om ugen, og det er 1,5 - 2 timer pr. gang, og jeg bliver helt forkert i krop pen, hvis ikke jeg får trænet. Jeg kan virkelig mærke det. Jeg mister simpelthen energi. Jeg får energi ved at træne. Det er der overhoved et ikke tvivl om. Skal man sejle i en bestemt bådtype, så er der ofte nogen krav til maks og minimumsvægte på besætningen. Kan man ramme et optimum der, så er man godt stillet. Jeg regner med at sejle sammen med en af mine gode gamle venner, som jeg har kendt gennem mange mange år. Vi skal være backbone som gast og driver (rorsmand/strateg) og så skal vi have fundet to gode bøffer, som skal veje omkring 120 kilo hver, DET vil være optimalt. HVAD KAN DU BEDST LIDE? AT HOLDE FRI ELLER ARBEJDE? Jeg synes jo, det skal være sjovt at gå på arbejde. Det er nok det vigtigste ved det overhovedet, hvis jeg skal sige én ting. Det skal være sjovt. Dernæst det jeg har i min fritid, det skal også være sjovt. Det skal bare være noget andet. Den der balance, den er rigtig vigtig. Det må jeg sige. Min kone er psykolog, og hun lægger meget vægt på, at fortælle os hele tiden, at nu skal vi lige huske, at få dit og få dat med. ER DU SÅ I PERMANENT TERAPI? Ha ha, Nej. Hun er fuldstændig almindelig, men hun har nogle faglige ting, som også kan være rigtig relevant at bruge i sit privatliv. Jeg synes faktisk, for første gang i mange år, har jeg fået en tilfredsstillende balance. Jeg har i mange år haft meget højt fokus på mit arbejde, hvilket jeg har været godt tilfreds med, for jeg har altid været fuld af energi. Det er jeg for så vidt stadigvæk, men jeg har bare også fundet ud af, hvor meget god krudt, der ligger i opladningsdelen. Det er vigtigt, for at jeg kan gøre det, jeg skal på mit arbejde. I dag vil jeg hellere arbejde 8 timer end 10 timer, men så gøre det effektivt, og det kan jeg på grund af holdningerne og kulturen her på stedet. Jeg synes, jeg sidder et sted, hvor jeg er godt tilfreds. Det må jeg sige. HVILKEN BÅD SKAL DU HAVE? Jeg regner med at skifte til en bådtype der hedder Esse 850. Det er en kølbåd, men den kan faktisk plane, som en af de få kølbåde. Så den kan komme over de 20 knob under de rigtige forhold. Det synes jeg, er s….. sjovt. BETYDER VÆGT VIRKELIG SÅ MEGET? Det gør det, hvis man skal være lidt pillen og hvos man mener noget med det man laver. 17 Nyheder Ny Director for Medical Device Ny Sales Manager i Business Development 1. november er Annette Jørgensen ansat som Sales Manager i Business Development. Det glæder os, at kunne byde Annette velkommen. Annette Jørgensen kommer fra en stilling i Københavns Erhvervshus med ansvar for den virksomhedsrettede indsat med særlig fokus på forretningsudvikling. Derudover har hun mange års international erfaring fra medicinalindustrien som marketing- og salgsansvarlig fra følgende virksomheder; Coloplast, Ferring, Alk Abello, KCI Medical og Chr. Hansen. Det glæder os at kunne byde velkommen til Torben Dahlfelt, der er ansat som Director for Medical Device pr. 1. september. Torben har mangeårig erfaring med ledelse og forretningsudvikling inden for Medical Device, bl.a. fra Reciprotor, Dräger Medical og Sakura Finetek. Vi ønsker med ansættelsen af Torben Dahlfelt at sætte øget fokus på udvikling af Medical Devices, der er et strategisk vigtigt område for AlfaNordic. I AlfaNordic vil Annette Jørgensen tage sig af afdækning af nye forretningsområder, salg- og relations opbyggende tiltag samt marketing. AlfaNordic har afholdt krebsegilde Traditionen tro har AlfaNordic afholdt svensk krebse gilde. En tradtion der blev startet af vores stadig voksende svenske medarbejderstab. Krebsegildet blev øjeblikkeligt taget godt imod, og er nu en fast årlig begivenhed, der bliver set frem til. 18 Velkommen til AlfaNordic Siden sidste nyhedsbrev har vi budt velkommen til følgende nye medarbejdere: Stig Rahbek er tilknyttet som ekstern konsulent i Project Management & Process pr. 28/9. Stig er uddannet maskiningeniør med mange års erfaring som projektleder, senest fra Coloplast A/S. Mogens Høegh Bech er projektansat i Project Management & Process pr. 29/9. Mogens er uddannet inden for lean og har en MBA. Han har solid erfaring med projektledelse og produktionsoptimering, bl.a. fra DPA Microphones. Stina Palvig er projektansat i Management Consulting pr. 1/10. Stina er uddannet civil ingeniør og har arbejdet med produktionsplanlægning, bl.a. fra Pfizer. Thomas Reinholdt er fastansat i Management Consulting pr. 1/11. Thomas er uddannet elektronikingeniør og har solid erfaring med projektledelse og design inden for IT/automation. Steen Guldager Petersen er fastansat i Medical Device pr. 5/10. Steen har en Ph.D. inden for molekulær genetik og biokemi, og har årelang erfaring inden for projektledelse i Medical Device-industrien, senest fra Dako. Birthe Larsen er fastansat i QA/QC pr. 1/11. Birthe er uddannet farmaceut med mange års erfaring inden for QA, senest fra H. Lundbeck A/S. Camille Øby er projektansat pr. 14. september i Project Management & Process. Hun er startet på en compliance-opgave hos NN Kalundborg. Camille er oprindeligt uddannet farmaceut, og har erfaring med projektledelse, QP, R&D mv. fra bl.a. Lundbeck og Region Hovedstadens Apotek. Heidi Brogaard Johansen er pr. 14. september tiltrådt som kontorelev i Business Support. Heidi har en STX/HGS med i bagagen tillige med erfaring fra bl.a. receptionen hos Danhostel i Fredensborg. Heidi vil i løbet af sin elevtid komme til at arbejde med opgaver inden for recpetion, administration, bogholderi og HR, ligesom hun vil assistere Preben med salgs- og marketingrelaterede opgaver. Bo Reedtz er fastansat i Project Management & Process pr. 1. sept. Han er uddannet elektronikingeniør med årelang erfaring inden for GxP og projektledelse inden for branchen. Keld Andersen er fastansat i Validation pr. 1. sept. Han er uddannet ingeniør i bioteknologi, procesteknologi og kemi, og har tidligere arbejdet for bl.a. Novo Nordisk. Tejs Skarregaard er fastansat i QA/QC pr. 1. sept.. Han er uddannet biokemiker, og har tidligere arbejdet for bl.a. PAION UK og Novo Nordisk. Ulf Damgaard Nielsen er fastansat i Validation pr. 1. sept. Han er uddannet teknikumingeniør, og har tidligere arbejdet for bl.a. NNIT på projekter i Takeda og Novo Nordisk. Claus L. Jørgensen er tilknyttet som konsulent i Management Consulting. Han er uddannet produktionsingeniør og har solid erfaring inden for GMP fra bl.a. Ferrosan og Dansac. Rene Pihl er tilnyttet som konsulent i Validation. Han er uddannet maskiningeniør og har erfaring inden for validering og process optimering fra bl.a. REC Cells. Steen Ryan Nielsen. Steen er ansat som konsulent i Project Management & Process pr. 1. august. Han er uddannet elektronikingeniør med solid erfaring inden for projektledelse, QA og validering. Helle Lundberg er fastansat i QA/QC. Hun er uddannet farmaceut med erfaring inden for QA/QC, og har tidligere arbejdet for bl.a. H. Lundbeck. 19 Thomas Genborg er projektansat i Project Management & Process. Han er uddannet civilingeniør med erfaring inden for projekt ledelse, og har tidligere arbejdet for bl.a. ALK og Hvidovre Hospital. Flemming M. Heltved er projektansat i Validation. Han er uddannet kemiingeniør med erfaring fra QA og validering, og har tidligere arbejdet for bl.a. MediCult/Origio. Rene Pedersen er tilknyttet som konsulent i PM & Process. Han er uddannet elingeniør med solid erfaring med projektledelse, validering og automation. Dancho Dikov overgår til fastansættelse pr. 1/7 i QA/QC med fokus på QC. Dancho er B.sc. Chem med lang erfaring inden for labora torieområdet med bl.a. metodeudvikling og -optimering samt udstyrskvalificering. Rune Platou er fastansat pr. 1/10 i Validering. Rune er uddannet ingeniør, og har stor erfaring med validering af pakkelinjer og tabletter. 20 AlfaNordic A/S Islevdalvej 214 DK-2610 Rødovre P: +45 36 96 08 40 E: mail@alfanordic.com CVR: 31485304 21
© Copyright 2024