Banedanmarks nye Trafik Control Center

Banedanmarks nye Trafik Control
Center
Byens Netværk 28.01.15
Tekst og foto: Terese Sløk
Byens Netværk besøger Banedanmarks
nye Trafik Control Center øst, hvor vi ser
og hører om byggeriet og hører om det
nye signalsystem og den nye bydel der
skal etableres i området.
Vi mødes ved byggepladsen, hvor det nye
Trafik Control Center er ved at blive opført.
Inden vi får en rundvisning i byggeriet, hører vi
oplæg af Christian Tranberg fra Tranberg
Arkitekter, om de arkitektoniske aspekter ved
byggeriet, oplæg af Michael Bang fra Bang Aps,
om det nye signalsystem som DSB er ved at
etablere og oplæg af Frank Slemming fra
Banedanmarks byggeledelse, om Kalvebod
Brygge Vest som er en ny bydel der skal
etableres i området.
Fra Trafik Control Center Øst skal al
togtrafikken øst for Lillebælt styres med det
nye signalsystem, som DSB er ved at etablere i
hele Danmark. Den 9 etagers cylinderformede
bygning vil i alt være 10.500 m2 og skal huse
Banedanmark og Vejdirektoratet. Bygningen vil
rumme 3 kontrolrum, hver især på ca. 800 m2.
Kontrolrummene etableres som store søjlefrie
rum. Bygningens murværk er inspireret af
gamle stationsbygninger, som der er forsøgt at
lave en nyfortolkning på. I Fredericia er man
ved at opføre Trafik Control Center Vest, som
er en mindre men tilsvarende bygning, hvor al
togtrafikken i Jylland skal styres fra.
Trafik Control Center Øst står på Kalvebod
Brygge Vest, som der for fremtiden vil være
et 42.500 m2 stort rekreativt grønt landskab i
varierende højde, der omgiver 118.000 m2
erhvervsbyggeri.
Efter oplæggene deler vi os op i mindre
grupper, trækker i sikkerhedsveste, -sko og
-hjelme og bevæger os ud på byggepladsen
til en rundvisning i Trafik Control Centeret.
Vi samles alle igen efter en rigtig spændende
rundvisning og runder eftermiddagen af med
en forfriskning og hyggeligt networking.