CykelSportMessen Cykler - Udstyr - Rejser - Træning Brochure 2015 Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse Vest: 24. og 25. oktober Arena Midt Kjellerup Øst: 7. og 8. november Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena www.cykelsportmessen.dk Historien om CykelSportMessen CykelSportMessen så første gang dagens lys i efteråret 2008. Messen blev skabt på baggrund af en forbrugeranalyse af ønsker og behov til detailmarkedet for cykler, udstyr samt andet relevant tilbehør inde for high-end markedet. CykelSportMessen består i dag af en Vest og en Øst-messe, der afholdes hvert efterår i hhv. Arena Midt i Kjellerup og Roskilde Kongrescenter. Og at messerne afholdes i efteråret er helt bevidst. Hvert år introduceres alle nyhederne indenfor Race og MTB, på verdens største cykelmesse i Tyskland, som afholdes i slutningen af august. Ved at afholde CykelSportMessen i hhv. ultimo oktober og primo november, har de Race- og MTB-interesserede en unik mulighed for at se og prøve det nyeste grej og cykler for den kommende sæson, ofte før det overhovedet kommer i butikkerne. Messerne besøges årligt af op mod 12.000 cykelentusiaster, der er et særdeles købelystent publikum, og CykelSportMessen er hurtigt vokset til at være den største messe for cykel- og tri-entusiaster i Skandinavien, med sin brede vifte af udstillere, mærker og produkter. Hvert år bestræber vi os på at gøre messerne endnu bedre for vores udstillere og de besøgende, og vi kan med glæde meddele, at i 2015 vil Øst-messen blive udvidet med over 70 %. CykelSportMessen Ledreborg alle 10 4320 Lejre Mail: info@cykelsportmessen.dk Tlf.: 30 24 18 83 CVR: 20 18 81 46 Vest – Arena Midt, 24. og 25. oktober 2015 Hasselvej 15, 8620 Kjellerup Arena Mid Midt Kjellerup blev 2010, og er et moderne halbyggeri, A d i Kj ll b l iindviet d i i aprilill 2010 som rummer alle faciliteter til såvel sportslige som kulturelle arrangementer. Kjellerup er centralt beliggende ca. 15 km nordvest for Silkeborg, på vej mod Viborg – nemt at komme til og med over 350 gratis P-pladser. Ud over udstillingsarealet på ca. 2.000 m2, råder vi over forskellige lounges/ mødelokaler og en foyergade, hvor der også er mulighed for at opbygge stande, samt café og restaurant. Øst – Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, 7. og 8. november 2015 Møllehusvej 15, 4000 Roskilde Roskilde Kongrescenter er centralt beliggende, midt på Sjælland og nem at komme til med både bil, tog og bus. Ved messecenteret er der over 750 gratis P-pladser. Vi råder over fire haller, to foyer, mellemarealer og arkade samt café og restaurant. Derudover vil der være mulighed for at disponere over mødelokaler efter aftale og særskilt betaling. Hal A: Hal B: Hal C: Hal D: ca. 800 m2 ca. 950 m2 ca. 1.900 m2 ca. 2.600 m2 Hal D I 2015 bliver Øst-messen udvidet med en fjerde hal, hal D på ca. 2600 m2. Udvidelsen sker på baggrund af en overvældende efterspørgsel fra de besøgende, om bl.a. etablering af testbane, hvor det vil være muligt at afprøve alle de nyeste modeller. Hal D er den nyeste af hallerne i Roskilde Kongrescenter og blev indviet i foråret 2013. Med sine ca. 2.600 m2, udgør den nu den største af de fire haller. CykelSportMessen Ledreborg alle 10 4320 Lejre Mail: info@cykelsportmessen.dk Tlf.: 30 24 18 83 CVR: 20 18 81 46 Dette opnår du som udstiller: • På kun 2 weekender kommer I, i kontakt med tusindvis af cykel- og triatlon-interesserede, der søger information om alt det nye, som rører sig på markedet. • Muligheden for at skabe en stor omsætning på messerne. Flere forretninger går hvert år i samarbejde med grossister og importører på disse messer, idet mange af disse ikke ønsker at sælge direkte til forbrugeren. • En stor kontaktflade og udvidet netværket til gavn for den daglige forretning. • Direkte markedsføring af virksomheden på vores hjemmeside i form af navn og logo, samt kort beskrivelse og link til egen hjemmeside. • CykelSportMessen markedsføres bredt i annoncer, nyhedsbreve, på internettet, sociale medier mv., hvilket løbende giver mange tusinde påvirkninger i løbet af året. Produkter Antallet af udstillere og produkter har udviklet sig meget siden den første messe i 2008. Hvert år vises et stort udvalg af de største mærker på de to messer. Dette giver de besøgende en unik mulighed for at se, prøve og købe stortset alt, hvad hjertet kan begære inde for cykler og relateret udstyr, uanset om det er race, MTB eller tri. Derudover byder messerne på et stort udbud, når det gælder rejser, træning, ernæring og meget andet. Et bredt samspil mellem butikker og webshops, importører og producenter har gjort dette muligt og giver udstillerne en unik mulighed for både at få introduceret de nyeste produkter, skabe salg samt få præsenteret deres budskab direkte til forbrugeren. Foredrag og aktiviteter Fra den store scene, som vil danne rammen om forskellige foredrag og spændende indslag i løbet af messedagene, vil den enkelte udstiller også have mulighed for at lave korte indslag som f.eks. produktpræsentationer mv., mod særskilt betaling. Kontakt os venligst for yderligere information og tilbud på leje af scene. Mad og drikke Hos café og restaurant i de to messecentre, vil vore udstillere have rig mulighed for at få stillet, både den lille og den store sult. Begge steder vil der være mulighed for at indtage en lækker udstillerfrokost, i form af buffet, inkl. drikkevare, begge messedage. Der vil også være mulighed for at bestille morgenmad til messedagene samt sandwich til opstillingsdagen. Kontakt os venligst for særskilt forplejnings-tilmelding. CykelSportMessen Ledreborg alle 10 4320 Lejre Mail: info@cykelsportmessen.dk Tlf.: 30 24 18 83 CVR: 20 18 81 46 Markedsføring Som udstiller på CykelSportMessen, vil I blive markedsført bredt via forskellige elektroniske og trykte medier. Sociale Medier CykelSportMessen vil i større grad blive markedsført via vores Facebook-side. Her vil der bl.a. løbende blive lagt information op omkring nyheder på messerne, nye foredragsholdere, konkurrencer og meget andet. Derudover vil vores udstillere have mulighed for at lave korte indlæg med f.eks. tilbud, som kan lægges på vores Facebook-side. Dagbladsannoncer Op til messerne vil der blive indsat annoncer i forskellige dagblade. Annoncerne anvendes bl.a. til den løbende reklame for begge messer samt billetsalg hertil. I 2014 blev der f.eks. anvendt følgende dagblade; Politikken, Jyllands-Posten, BT og Søndagsavisen samt diverse lokale dagblade. Internetbaseret annoncering mv. CykelSportMessen markedsføres desuden bredt på internettet. Bl.a. i form af elektroniske annoncer på forskellige dagblade og specialmagasiner, samt i form af adskillige webbannere. I 2014 blev der f.eks. annonceret på Politikken, BT og Feltet.dk. Desuden blev der indsat webbanner på f.eks. Feltet.dk, Cykel-Motion Danmark og Cykelmagasinet. Magasinannoncer CykelSportMessen annoncerer hvert år i forskellige specialmagasiner. I 2014 blev der op til begge messer f.eks. annonceret i Cykel-Motion Danmark, Cykelmagasinet og CyclingPlanet. Nyhedsbreve Hver måned udsendes der nyhedsbrev gennem vores database på over 10.000 e-mailadresser. Nyhedsbrevene forsyner forbrugerne med informationer omkring alt det nye der sker op til, og under messerne. Der køres løbende konkurrencer, hvor der trækkes lod om præmier, sponsoreret af vores udstillere. Dette er en fantastisk mulighed for at få ekstra eksponering op til messerne. I august, september, oktober og november udsendes der 2-3 nyhedsbreve hver måned. Som udstiller er det også muligt at komme med i et af vores nyhedsbreve, efter aftale og særskilt betaling. Så har I gode tilbud og nyheder som I gerne vil have eksponeret yderligere er dette også en fantastisk mulighed. Indlægget lægges samtidig op på vores Facebook-side. Hjemmeside Vores hjemmesiden har årligt over 160.000 besøgende, og her kan man finde alle vigtige informationer omkring messerne, udstillerne, konkurrencer samt meget andet. Pressemeddelelse Forud for begge messer, udsendes pressemeddelelse til ca. 2.300 medier, heriblandt adskillige radio- og tv-stationer, dagblade, mv. CykelSportMessen Ledreborg alle 10 4320 Lejre Mail: info@cykelsportmessen.dk Tlf.: 30 24 18 83 CVR: 20 18 81 46 Præmiesponsor Hvert år kører CykelSportMessen to onlinekonkurrencer, én for hver messe, hvor der trækkes lod blandt alle billetter købt online. Hertil udloddes der en række præmier, sponsoreret af vores udstillere. Som præmiesponsor vil I blive eksponeret via hjemmeside, nyhedsbreve og Facebook. Kontakt os venligst for yderligere information om at blive præmiesponsor for CykelSportMessen. Udstillerbilletter Som udstiller på CykelSportMessen, har I muligheden for at købe publikumsbilletter til særdeles fordelagtige priser: Én-dagsbillet pr. stk. 30 kr. ex. moms (normalpris 40 kr. ex. moms) To-dagsbillet pr. stk. 55 kr. ex. moms (normalpris 68 kr. ex. moms) Stand opbygning Som udstiller på CykelSportMessen, vil ens stand have pålagt gulvtæppe (Royal Blue), samt et fremført strømstik på 7A. Begge er inkluderet i m2-prisen. Gennem vores faste samarbejdspartner PHservice, kan vi tilbyde vores udstillere alt inde for stand opbygning, f.eks. friser, vægge, spots, og meget andet, til særdeles fordelagtige priser. Ønsker I en anden farve gulvtæppe er dette også muligt, for en merpris på 15 kr. pr. m2. Det er også muligt at leje borde og stole via messecentrene. Bestillingsskema med priser og tidsfrist kan findes på www.cykelsportmessen.dk. CykelSportMessen Ledreborg alle 10 4320 Lejre Mail: info@cykelsportmessen.dk Tlf.: 30 24 18 83 CVR: 20 18 81 46 Book jeres stand nu Kunne I tænke jer at udstille? Besøg vores hjemmeside www.cykelsportmessen.dk, hvor I kan tilmelde jer. Her finder I også eksempler på standstørrelser fra 2014. Priser 2015 Vest m2-pris markedsføringstillæg kr. 425,- ex. moms kr. 1.950,- ex. moms (pr. stand, pr. udstiller) Øst m2-pris markedsføringstillæg kr. 449,- ex. moms kr. 1.950,- ex. moms (pr. stand, pr. udstiller) (m2-prisen inkluderer pålagt og bortfjernet tæppe, el-kabel på 7 A fremført til standen, samt gratis wi-fi. Andet standmateriel såsom vægge er ikke med i prisen, men kan bestilles særskilt hos vores faste samarbejdspartner, PHservice) Har I spørgsmål er I altid velkommen til at sende os en mail på info@cykelsportmessen.dk, eller ringe på tlf. 30 24 18 83 i tidsrummet; man-tors kl.08.00-16.00 og fre kl.08.00-15.00. Ved bestilling af stand på begge messer, opnår I automatisk 10 % rabat på m2-prisen. Vi glæder os til at se jer på CykelSportMessen til efteråret. Med venlig hilsen Jan Marker CykelSportMessen Ledreborg alle 10 4320 Lejre Mail: info@cykelsportmessen.dk Tlf.: 30 24 18 83 CVR: 20 18 81 46
© Copyright 2024