Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev
Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev Af Helge C. Jacobsen Blandt bygningsinteresserede er Haderslev mest kendt for bykernens middelalderlige gadenet og de mange gamle huse. Men byen burde også være kendt for de mange bygninger opført i hjemstavnsstil og efter 1920 i Bedre Byggeskik. Hjemstavnsstilens udbredelse skyldtes, at der i tiden mellem 1900 og 1914 blev opført rigtig mange officielle bygninger i Haderslev, heriblandt skoler. Stort set alle de nye bygninger i denne korte periode blev opført i det nye arkitektoniske formsprog. Bedre Byggeskik fik i Haderslev sin store udbredelse, da der i de første årtier efter 1920 blev bygget mange villaer. Hele nye villakvarterer såsom Rolighedsvej, Dalgade, Marielystvej, Bakkevej med Lille Bakkevej samt en væsentlig strækning af Aarøsundvej blev anlagt i disse år og bebygget med villaer, der var præget af dansk arkitekturs nyeste retning. Huse opført i hjemstavnsstil eller Bedre Byggeskik er meget populære blandt vor tids huskøbere. Bygningernes arkitektoniske kvaliteter parret med gedigne materialer og høj håndværksmæssig standard gør, at disse ejendomme stadig er attraktive på trods af en alder på omkring 100 år. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på disse huses egenart og autencitet, når husene skal restaureres eller moderniseres. Opgøret med historicismen i Sønderjylland før 1920 I slutningen af det nittende århundrede bredte der sig blandt arkitekter i Nordeuropa og der- med også i Tyskland og Danmark en utilfredshed med historicismen, der var den stilart, der havde præget al byggeri siden midten af århundredet. Historicismen var en arkitekturform, hvor man frit brugte og blandede elementer fra tidligere historiske arkitekturperioder. Man kunne nemt og uhæmmet placere dekorationer fra gotik, renæssance og barok på samme bygning. Når fantasien gik højest, blev resultatet en voldsom, stærk nationalromantisk udformning. Desværre er der ikke mange af disse spændende bygninger tilbage. Mange er revet ned, og andre er stærkt ombyggede. De unge arkitekter i slutningen af det nittende og i begyndelsen af det tyvende århundrede fandt ikke disse bygninger charmerende, de mente, at arkitekturen var blevet uren og uklar ved at have fjernet sig fra den oprindelige lokale, regionale eller nationale byggestil. Et populært slogan på denne tid lød: “Ud med Italien – leve Møgeltønder!”. På samme tid blev arkitektuddannelsen i Tyskland, som nuværende Sønderjylland jo var en del af, organiseret og formaliseret. Spredt ud over det tyske rige var der tidligere blevet oprettet arkitektskoler, “Baugewerkschulen”, hvoraf en fra 1868 kom til at ligge i Eckernførde. Her fik de fleste sønderjyske arkitekter før 1920 deres grunduddannelse. Nogle fortsatte videre andre steder for at opnå en akademisk uddannelse. I den preussiske provins Slesvig-Holsten blev HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV Helge C. Jacobsen, f. 1944. Tidl. ledende psykolog ved Haderslev Kommune. Har skrevet en række artikler om kulturmiljøer og lokalhistorie. Stempelmærke for Könichliche Preussische Baugewerkschule Eckernførde. 23 Lovene for foreningen blev vedtaget på et medlemsmøde 28. december 1909. (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). 24 der i mange byer omkring år 1900 stiftet foreninger, der havde til formål at bevare naturen, smukke landskaber og gamle egnstypiske bygninger. Ud af disse foreninger opstod der “Baupflegevereine”, altså foreninger, der havde til formål at arbejde for et smukkere byggeri og en arkitektur, der var inspireret af egnens gamle byggeskik fra før 1850. Første forening i Sønderjylland blev etableret i Tønder i 1908, hvor der blandt stifterne var nationalpolitiske modstandere såsom den tysksindede F. W. Rogge og den dansksindede godsinspektør på Schackenborg, H. C. Davidsen. De kunne på trods af deres forskellige nationalpolitiske ståsted enes om at fremme den nye arkitektoniske udtryksform, hjemstavnsstilen. En af “Baupflege Tonderns” første opgave var at åbne folks øjne for den gamle bygningskultur i Vestslesvig og ikke mindst i Møgeltøn- der. Der blev fotograferet og lavet opmålinger, og gennem bøger, trykte tegninger og kurser påvirkedes lokale bygmestre og arkitekter til at opføre bygninger i hjemlig byggestil. Det lykkedes over al forventning. I Haderslev virkede på samme tid en række arkitekter, der tænkte tilsvarende. Det var bl.a. stadsbygmester Johannes Schnackenburg, kredsbygningsinspektør F. W. Jablonowsky samt de privatpraktiserende arkitekter Walter Czygan, Peder Gram og Paul Bløcher. De stiftede i 1909 sammen med tømrermester Jürgen Jürgensen og murermester C. Raben “Foreningen til Pleje af hjemlig Bygningskunst i Haderslev Kreds” (det officielle tyske navn var “Baupflege Kreis Hadersleben”). Også i Haderslev kunne man mødes på tværs af de nationale skel. Det var dog kun i begyndelsen. Efter kort tid opstod der uoverensstemmelser. Disse blev omtalt i en ganske stor artikel i det tyske byggetidsskrift “Bau-Rundschau” (10/1912) udgivet i Hamborg. Artiklen omhandlede den moderne arkitektur i Haderslev, der ifølge artiklen var præget af “den politiske byggemåde”, og forfatteren plæderede for, at der i Haderslev på dette tidspunkt var to linier i hjemstavnsstilens arkitektur, nemlig den tyskprægede, der i artiklen blev repræsenteret ved Walter Czygans arbejder og den danskprægede repræsenteret ved Peder Grams. Begge arkitekters arbejde blev fyldigt omtalt og eksemplificeret med flere fine fotos. Man må medgive forfatteren, at Czygans arkitektur afveg fra det, vi normalt opfatter som hjemstavnsstil. Hans bygninger havde næsten altid mansardtag og var stærkt præget af nybarok flere gange med træk fra jugendstilen, hvilket ikke kunne siges om Peder Grams arkitektur. Det var ikke tilfældigt, at tidsskriftet valgte disse to arkitekter HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV Forsiden af det omtalte nummer af Bau Rundschau fra 7. marts 1912 med foto af Ribe Landevej 29. (Privateje) som repræsenterende hver sin linie. Deres værker adskilte sig fra hinanden, og de var begge forholdsvis kendte i tyske arkitektkredse, da de havde været repræsenteret på flere store arkitekturudstillinger i Tyskland. Hvor væsentlig spændingen mellem de to nationale retninger reelt har været, er vanskeligt at bedømme i dag. Den har dog ikke været større end, at Peder Gram også efter 1914 fik store opgaver af de preussiske myndigheder, bl.a. præstegårdene på Hertug Valdemarsvej, i Holbøl og i Øster Lindet, skolerne i Hoptrup, Neder Jerstal og Vedsted samt lærerboligen i Over Aastrup. Hjemstavnsstilens huse er altid velproportionerede og gennemarbejdede, stærkt præget af grundige studier af den lokale byggeskik. De er oftest opmuret i røde blødstrøgne teglsten med fint forarbejdede stik og murværksdetaljer. Gavlkviste forekommer ofte. Bygningerne har jævnligt hvidkalkede gesimser. Tagene er teglhængte med røde vingetegl eller bæverhaler. Døre og vinduer er hvidmalede, og vinduerne er opsprossede. Det er bemærkelsesværdigt, at der ved rigtig mange af hjemstavnsstilens bygninger på trods af “BauRundschaus” opfattelse er umuligt at skelne mellem dansk og tysk byggeri. Det nationale blev ikke fremhævet. Hvem kan se på toldboden, den tidligere husholdningsskole (Lembckesvej 2), præparandanstalten og øvelsesskolen på seminariet samt på gymnastikhallen (Lembckesvej 4), at alle disse bygninger skulle styrke tyskheden i landsdelen. Den af tyske myndigheder opførte og af regeringsbygmester L. H. Hartwig (født i Haderslev, men boende i Berlin) tegnede museumsbygning, Aastrupvej 48 ligner nærmest et foregangseksempel for dansk Bedre Byggeskik. Disse bygninger afviger stilmæssigt ikke fra Nustrup Forsamlingshus opført i 1914 til danskhedens fremme eller de dansksindedes bank, Haderslev Bank, Nørregade 30, begge tegnet af den udprægede dansksindede arkitekt Peder Gram. At den tyskorienterede hjemstavnsarkitektur oftere overpudsede murværket er sikkert rigtigt, men Peder Grams smukke villaer, Ribe Landevej 24 og 26 er også pudsede, det samme gælder for Aastrupvej 27, for hans forretningsejendom, Nørregade 29, samt for Bispegade 13 tegnet af Paul Bløcher i 1913. Hvem var de herrer, der stiftede “Foreningen til Pleje af Hjemlig Bygningskunst i Haderslev Kreds”? HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 25 Det var arkitekterne: Stadsbygmester Johannes Schnackenburg, var byens stadsarkitekt fra 1880’erne til 1922. Udover at passe sit arbejde som tilsynsførende embedsmand, tegnede han også selv bygninger. Han har bl.a. tegnet præparandanstalten og gymnastikhuset på Lembckesvej. Walter Czygan (f. 1871) boede i Haderslev i en meget kort periode fra 1909 til 1911, men han nåede at tegne en række stationsbygninger til amtsbanen, Storegade 17 og 68 samt flere villaer, bl.a. Ribe Landevej 29, Aastrupvej 31 samt Sønder Ottinggade 12 og 22. Hans arkitektoniske udtryksform er hjemstavnsstil ofte i pudset murværk stærkt præget af nybarok og lidt af jugend. Toldboden blev opført i hjemstavnsstil i 1912 efter tegninger af F.W. Jablonowski. (Foto: Helge C. Jacobsen). Aastrupvej 31. I 1911 tegnede arkitekten Walther Czygan den store villa. Huset er opført i hjemstavnsstil med væsentlig inspiration fra jugendstilen. (Foto: Helge C. Jacobsen). 26 F. W. Jablonowski (1854-1932) var kredsbygningsinspektør i Haderslev og Aabenraa amter til 1919. Han er mest kendt for sine nationalromantiske stationsbygninger til amtsbanen. Den bedst bevarede af disse er stationen i Over Aastrup. Men da han i 1912 tegnede den store monumentale toldbod i Skibbrogade, skiftede han stil. Denne bygnng er opført i hjemstavnsstil. Peder Gram (1885-1937) er født og opvokset i Nustrup, uddannet i Eckernførde og på Akademiets Arkitektskole i København. Han virkede som arkitekt i Haderslev fra 1909 til sin død. Han udviklede sig til at blive den i Haderslev mest kendte af foreningens stiftere, dels på grund af sin dygtighed og dels på grund af sin store produktion. Som ung tegnede han enkelte historicistiske bygninger, men efter opholdet i København tegnede han bygninger i hjemstavnsstil og senere i Bedre Byggeskik, ud- HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV Mariesminde, udstykkede det og planlagde byggeriet. Selv tegnede han 8 af husene på Rolighedsvej og 6 i Mellemgade. Paul Bløcher (1882-1950) er født og vokset op i Haderslev, hvor han virkede som arkitekt fra 1910 til midten af trediverne. Han har bl.a. tegnet Nørregade 12, Bispegade 13, Hertug Valdemars Vej 8, Ribe Landevej 41 og de beskedne, men meget smukke Bedre Byggeskikhuse, Aastrupvej 108 og Aarøsundvej 26. Endvidere tegnede han det fine toetagers og tofamilies Bedre Byggeskik-hus på Moltrupvej 39. Klostervænget 1 er tegnet og opført af Peder Gram i 1927. Han indrettede sin tegnestue i den høje kælder. (Foto: Helge C. Jacobsen). Jürgen Jürgensen (1866-1943) overtog i 1892 faderens bygmesterforretning. Firmaet har opført et meget stort antal bygninger i Haderslev og omegn. Mange af bygningerne blev tegnet af firmaets indehavere blandt disse diplomingeniør og arkitekt Adolf Jürgensen sammen med de ansatte arkitekter Heinrich Bock og Heinrich Boldt. Begge disse arkitekter tegnede tryksformer som han blev en stærk fortaler, ja nærmest agitator for bl.a. gennem oplysende avisartikler i dagbladet “Modersmålet”. I sin alderdom nåede han at tegne i funktionalismens og modernismens formsprog. Nordea i Nørregade, Hoptrup Skole, den tidligere præstebolig, Hertug Valdemars Vej 1 er gode eksempler på hans bygninger i hjemstavnsstil. Hans mange villaer på Rolighedsvej, Marielystvej og Aarøsundvej er meget fine eksempler på huse opført i Bedre Byggeskik. Det samme gælder for de kommunale rækkehusboliger på Nyvej opført i 1922. Når Haderslev har så smukt og helstøbt et kvarter udelukkende præget af Bedre Byggeskik-huse, som Rolighedsvej og Mellemgade udgør, kan vi takke Peder Gram derfor. Han opkøbte jord fra gården HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV Arkitekt Paul Bløcher tegnede i 1921 Ribe Landevej 41 til overlæge Knud Lunn, der ønskede sig en præsentabel bolig. (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). 27 dog også i eget navn. For eksempel har Bock tegnet det gedigne hus Ny Allégade 14 og det lige så fine Simmerstedvej 41. Sønnen Adolf Jürgensen tegnede bl.a. den smukke bolig- og forretningsejendom, Simmerstedvej 52A i en udformning stærkt inspireret af Bedre Byggeskik. De første af Fa. Jürgensens bygninger blev opført i historicistisk stil og nogle med stærke træk fra Jugendstilen (Gåskærgade 1, Højgade 15 og Naffet 28). Senere blev firmaets bygninger meget påvirket af de nye tanker. I tyverne og trediverne var Fa. Jürgensen særdeles aktiv ved opførelsen af mange meget smukke Bedre Byggeskiks huse. De findes Marielystvej 3 og 5. Nummer 3 er opført i 1933 af lærer An- særligt koncentreret på Bakkevej og Lille Bakdreas Thomsen og tegnet af Pe- kevej. Man kan fint sammenligne firmaets indder Gram. Bemærk det smukke barokprægede indgangspar- sats i dette kvarter med Peder Grams indsats i ti. Nummer 5 er tegnet i 1930 kvarteret omkring Rolighedsvej. Fa. Jürgensen af arkitekt Mathias Gydesen virkede både som bygmester og tegnestue samt til købmand Jens M.Thomsen. (Foto: Helge C. Jacobsen). meget ofte også bygherre. Smukke eksempler på deres huse kan Bakkevej 6 sammen med rækkehusene på Lille Bakkevej være. De sidste er dog noget skæmmet af senere individuel ombygning. C. Raben (1838-1918) var murermester i Haderslev og formand for byens bygningskommission fra 1876 til sin død. Han har tegnet og opført adskillige bygninger. De sidste, han tegnede, er Storegade 79 og Terkelsgade 1, der begge tydeligt er påvirket af hjemstavnsstilen. Det gjaldt for alle foreningens stiftere, at deres interesse for “Baupflege” var en reaktion mod og et opgør med den foregående periodes blandingsarkitektur, historicismen. På trods af dette, kan der i mange af hjemstavnsstilens og senere i Bedre Byggeskiks tidlige bygninger spores historicistiske træk med elementer fra nybarok, nationalromantik foruden af jugend, også kaldet skønvirke. Før Genforeningen var der ikke mange arkitekter fra Danmark, der virkede i Haderslev. Kristuskirken i Laurids Skausgade fra 1897 er tegnet af Th. Hagerup fra Kolding. Inden for nærværende artikels emne er Storegade 14 dog langt mere spændende. Bygherre var den tysksindede købmand og grosserer Herman Frees, der i 1907-1908 opførte sin store forretningsejendom. Bygmester var Fa. Jürgensen, men i følge “Bau-Rundschau” (10/1912) var arkitekten den i Aabenraa fødte Niels Jacobsen fra Odense. På dette tidspunkt havde Jacobsens bygninger stadig historicistiske træk, men de var også umiskendeligt påvirket af de nye strømninger. I den nævnte artikel i “BauRundschau” bliver Storegade 14 kort omtalt. 28 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV Forfatteren til artiklen mente, at bygningen var karakteriseret ved rene danske former, og at den placerede sig i kvalitet over gennemsnittet. Det sidste er givet rigtigt, men at bygningen i national henseende adskiller sig fra bygninger opført på samme tid af Czygan, Schnackenburg og Hartwig er vanskeligt at se. I Sønderjylland var Niels Jacobsen kendt for at have tegnet den danske frimenighedskirke og den danske bank i Aabenraa. I Odense havde han på dette tidspunkt tegnet Ansgar Kirke og Odense Tekniske skole. Senere tegnede han blandt meget andet Odense Teater. I Danmark Også de unge københavnske arkitekter og arkitektstuderende, der senere var med til at etablere foreningen Bedre Byggeskik, lod sig inspirere af Møgeltønder. De drog bl.a. til slotsbyen for på samme måde som de tyske arkitekter at lære den vestslesvigske byggeskik, som af de danske opfattedes som oprindelig dansk arkitektur, at kende ved at fotografere og opmåle de mange huse og gårde. Dermed blev Møgeltønder både inspirationskilde for den slesvigholstenske hjemstavnsstil og den danske Bedre Byggeskik. Hvor meget de to arkitektkredse kendte til hinanden vides ikke, men H. C. Davidsen var kendt i begge kredse. I Danmark etablerede Akademisk Arkitektforening i 1907 “Tegnehjælpen”, der tilbød hjælp til bygmestre og ubemidlede bygherrer med henblik på endelig udformning af mindre byggeri, således at dette kom til at fremstå i en smuk og hensigtsmæssig arkitektur, der passede med egnens oprindelige byggeskik. “Tegnehjælpen” udviklede sig til foreningen “Bedre Byggeskik”, der blev stiftet i 1915 af bl.a. arki- tekterne Ivar Bentsen, P. V. Jensen-Klint, Martin Nyrup, Hack Kampmann, Poul Baumann, Poul Holsøe, Harald Nielsen og Carl Brummer, der senere tegnede bispegården på Ribe Landevej. Foreningens formål var at styrke traditionelt byggeri med ny, smuk og veltilpasset arkitektur samt med brug af det enkle, solide danske håndværk. Peder Gram og Anders C. Thorbøll kendte mange af disse arkitekter samt deres bygninger. Bedre Byggeskik i Haderslev efter 1920 Ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 ophørte man med at bruge termen hjemstavnsstil. Fra nu af brugte man betegnelsen Bedre Byggeskik, og man lod sig i stærkere grad inspirere af foreningens virke og tidsskrift. Idealet for et hus opført i Bedre Byggeskik var, at det skulle være enkelt, hjemligt og smukt som de gamle huse; man skulle følge den danske byggetradition. Der skulle bygges fornuftigt og i god kvalitet uden unødige fordyrelser, men i solide materialer og med en god håndværksmæssig indsats. Alligevel anvendte man helt op i trediverne ved mange Bedre Byggeskik-bygninger elementer inspireret af bl.a. barok. Byggestilen er kendetegnet ved præcist proportionerede, enkle og sluttede grundformer, for villaens vedkommende oftest kvadratisk eller rektangulær, og der skulle være en klar sammenhæng mellem indretning, udseende og materialevalg. Man reducerede byggeomkostningerne ved at udnytte husets volumen bedst muligt. Derfor var tagetagerne altid udnyttet fra begyndelsen. Facadeudtrykket er som regel taktfast og enkelt med gennemgående vandrette og lodrette linier. Af dekorative elementer ses ofte gesimsbånd og markering af hoveddøren. På længehusene finder man jævnligt en front- HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 29 I slutningen af 1920-erne blev Dansk Spare- og Byggeforening stiftet med henblik på gensidig støtte til finansiering af privat boligbyggeri. Foreningens første engagement var Aarøsundvej 46 opført i 1932. Bygherre var bogholder Chr. Selbjerg, og arkitekten var Peder Gram. Bemærk ligheden med Marielystvej 3. (Privateje). 30 kvist og/eller en karnap. De halvvalmede tage er lagt i tegl. Vinduerne er oftest krydssprossede dannebrogsvinduer og malet hvide. Det var ret udbredt med “ekstra” bygningsdele som f. eks. en frontkvist, en karnap eller et udskud. Endvidere var der ofte bygget en mindre længe til på husets bagside. Sidelængen blev indrettet med bryggers og baggang og fik en udformning, der passede til husets hovedform. Stakit og låge blev også tegnet af arkitekten. Materialevalget var hvidmalet træ. Stakit med låger skulle i Haderslev godkendes af de kommunale byggemyndigheder. De tre fremmeste eksponenter for Bedre Byggeskik i Sønderjylland var Peder Gram fra Haderslev, L. P. Aakjær fra Rødding og Jep Fink fra Aabenraa. De kendte selvfølgelig hinanden, og flere gange arbejdede de sammen om større byggerier. Peder Grams byggeri er rigt repræsenteret i Haderslev . I den vestlige del af den nuværende kommune findes i dag mange af Aakjærs huse. Laurids P. Aakjær blev født 1883 i Vester Lindet. Efter overstået læretid som murer uddannede han sig til arkitekt i Eckernførde. Efter et par års ansættelse som arkitekt på en tegnestue i Hamborg etablerede han i 1909 egen virksomhed som arkitekt, bygmester og byggematerielforhandler i Rødding. Han fulgte meget hurtigt de nye moder og tegnede sine bygninger i hjemstavnsstil. Efter 1920 blev hans arbejde stærkt påvirket af Bedre Byggeskik. I sine 40 år som arkitekt udførte han tegninger til ca. 350 bygninger. Med sine villaer, stuehuse, præstegårde, skoler, alderdomshjem, forretningsejendomme, vandtårne og mejerier, næsten alle beliggende i det tidligere Haderslev Vesteramt, kom han til at præge denne regions byggeri markant. I Haderslev har han bl.a. tegnet Ribe Landevej 31 og Parkvej 7. I Haderslev virkede flere dygtige arkitekter, nogle har tegnet mange huse, andre færre: En af de mest produktive var Mathias Gydesen (1882-1972), der blev født i Marstrup. Han blev udlært i byggefaget hos sin far Andreas P. HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV Gydesen, der havde en byggeforretning i Marstrup. I 1902 fik han afgangseksamen i Eckernførde. Han virkede som arkitekt i Haderslev fra 1906 til 1945. Gydesen tegnede oprindeligt i et historicistisk formsprog senere opførte han bygninger inspireret af hjemstavnsstilen, som bl.a. pottemager Rathenburgs store flotte forretningsejendom, Storegade 87 fra 1910, villaen Aastrupvej 15 fra 1914 og senere igen et meget stort antal Bedre Byggeskik-villaer som f. eks. Aarøsundvej 50 og Marielystvej 5. En anden meget produktiv arkitekt var Anders C. Thorbøll (1881-1945), der fødtes i Varde og blev uddannet på Det Tekniske Selskabs Skole i København. Han var ansat som arkitekt i byggefirmaet N. Jürgensen i tiden 1908 til 1919, hvorefter han etablerede sig som selvstændig. Hans fornemste bygninger er Odd Fellow-logen på Jomfrustien, Gammelting 13 og Moltrupvej 41, men han har også tegnet rigtig fine Bedre Byggeskik-villaer bl.a. Aastrupvej 74, 122, 124 og 126 samt Marielystvej 4, 8 og 11. Som stadsbygmester havde Chr. F. O. Hansen (1882-1965), der blev født i Haderslev, mange store administrative opgaver, hvorfor hans arbejde som projekterende arkitekt blev noget begrænset. Han blev uddannet som arkitekt, først med afgangseksamen i Eckernførde, senere (1907) fra akademiet i Wiesbaden. I 1910 blev han ansat som assistent ved Haderslev Købstads byggekontor og i perioden 1922 til 1945 var han stadsbygmester. I denne egenskab har han dels som tegnende arkitekt og dels som rådgiver sat sit store præg på byens arkitektur i mellemkrigsårene. C. F. O. Hansen tegnede ikke villaer, men kommunale bygninger. Hans største og flotteste bygning er Sct. Severinskolens gamle, nu fredede hovedbygning fra 1924. Derudover har han tegnet elværkets flotte kedelhal på Gravene, Olaf Ryes Vej 11 -13 og 12 -14, Lindedal 31 og Hiort Lorenzens Vej 2 - 14 (Lille Amalienborg). Lindedal 31. Disse smukke kommunale boliger i Bedre Byggeskik er tegnet i 1920’erne af stadsbygmester Hansen. (Foto: Helge C. Jacobsen). HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 31 Nørregade 9, Sønder Ottinggade 14 og 28, Aabenraavej 21A, Aastrupvej 61 og 52 samt Aarøsundvej 25, 27, 29 og 37. Rolf Schröder (1872-1948), der boede Sdr. Ottinggade 6, virkede mest blandt det tyske mindretals medlemmer. Han har bl.a. tegnet Marielystvej 1 og 10 samt Aarøsundvej 24 som Bedre Byggeskik- huse, men ret tidligt blev han påvirket af tankerne fra Bauhaus, hvilket kan ses på Hiort Lorenzensvej 9, et hus der i grundform er et Bedre Byggeskik-hus, men som i udformning er stærkt præget af funktionalismen. Peter H. Gräber (1907-1944) var både arkitekt og tømrermester. Efter at være blevet uddannet som tømrer, tog han til Eckernførde for at videreuddanne sig der. Efter 1920 tog de fleste i stedet til uddannelsessteder i Danmark, men Gräber, der følte sig knyttet til det tyske mindretal, valgte altså Eckernførde. Som ung tegnede han huse i Bedre Byggeskik, senere skiftede han til funktionalismen. I Bedre Byggeskik har han tegnet Fælleslykkevej 2, 8 og 14 samt Simmerstedvej 48. Arkitekt A. C.Thorbøll tegnede i 1932 Marielystvej 4 til lærer De efterfølgende nævnte haderslevarkitekter I. Schmidt. (Historisk Arkiv har tegnet færre bygninger, men de skal alligefor Haderslev Kommune). vel omtales, da der i deres produktion er adskillige fine huse og bygninger. Albin O. R.Walther (1884-?) blev født i Kolberg i Pommern. Han virkede som arkitekt i Haderslev i to perioder, først fra 1911 til 1923 og siden fra 1946 til 1959. Han har bl.a. tegnet 32 Alfred Ratz har tegnet Aastrupvej 128 og Clausensvej 20; J. H. Jensen har tegnet Sohlsvej 3; Jens Barkentin (1882-1954), der var arkitekt i Haderslev fra 1926, har tegnet Klostervænget 3; J. Christensen har bl.a. tegnet Langstrengvej 2, 6, 12, 14; Einar Bløcher (1904-1983), der var arkitekt i Haderslev i perioden 1934 til 1958, har tegnet Fælleslykkevej 5 i 1939. Julius Hallenberg (1892-1964) fra Vojens var meget virksom i sin hjemby, hvor han var den dominerende arkitekt i mellemkrigsårene. Hal- HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV lenberg fik sin arkitektuddannelse i Eckernførde. I Haderslev har han bl.a. tegnet Odinsvej 26 og 28. Carl Henriksen (f. 1903) ligeledes fra Vojens kaldte sig både arkitekt og bygmester. Han har i Haderslev bl.a. tegnet Odinsvej 30 og Zeisesvej 19. På tegningerne af Simmerstedvej 63 kalder han sig alene bygmester. I artiklen her er der skelnet mellem arkitekter og bygmestre ved hjælp af vedkommendes egen titel på tegningerne. Arkitekterne havde dog vidt forskellig uddannelse. De kortest uddannede er alene blevet undervist på en teknisk skole, hvorefter den videre uddannelse var autodidaktisk. Andre var uddannet på en byggeteknisk højskole eller på arkitektskolen i Eckernførde, og ganske få var uddannet på et akademi. Man kan sikkert blandt bygmestrene finde personer, der ud over undervisning på en teknisk skole havde videreuddannet sig på linie med nogle af arkitekterne. En del bygmestre har opført fine huse i hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik uden arkitektbistand. Blandt disse var murermester Johannes Hansen, der i 1923 tegnede det smukke Aastrupvej 23 til sig selv og i 1925 Clausensvej 18 til sin svend Rudolf Blæsild. Mange gedigne huse er opført efter tegninger, hvor der ikke er angivet arkitekt. Et eksempel kan være skorstensfejermester A. M. Jensens hus fra 1923, Aabenraavej 5. Nogle kan være tegnet af bygmesteren, andre er givet tegnet af en arkitekt, der ikke ønskede sit navn frem. For eksempel har bygmestrene Chr. Grodt, August Weitling, Fa. Steffen og Petersen, F. Schøning og murermester H. Kopp op- ført mange huse tegnet af samme arkitekt, der intet steds har påført sit navn. Enkelte personer behøvede dog hverken at være arkitekt eller bygmester for at være i stand til at tegne et smukt hus i Bedre Byggeskik. I 1934 tegnede boghandler Johs. Chr. Nielsen, der var meget interesseret i arkitektur og bygningshistorie, sit eget hus, Hiort Lorenzens Vej 11. På de smukke tegninger med Johs. Nielsens karakteristiske skønskrift står Kaj Holtner angivet som arkitekt, men Holtner har alene været konsulent, udført beregninger samt kloaktegningerne. Det meget fine hus står der stadig. Desværre er der ikke længere rød vingetegl på taget, men sortglasserede tagsten. Boghandler Nielsen havde et snævert samarbejde med arkitekt Holtner, for tegningerne til maler Marius Nielsens hus, Simmerstedvej 43, snedker Ernst Maiers hus, Simmerstedvej 51 samt billedhugger Oluf Petersens hus, Parkvej 9 er også lavet i samarbejde mellem de to. Skriften er overalt på de fire tegningssæt Nielsens karakteristiske skønskrift. Arkitekt Kai Holtners tegning Selvom der i teksten er nævnt adskillige byg- til billedhugger Oluf Petersens ninger, er disse eksempler blot et udpluk af de hus, Parkvej 9. Som på de fleste af Kai Holtners tegninger nævnte arkitekters produktion. Ganske vist har er den smukke skrift skrevet af forfatteren forsøgt at finde smukke og karakte- boghandler Johs. Chr. Nielsen. HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). 33 Aastrupvej 67 er opført i 1923 af gårdejer H.Thomsen efter tegninger af arkitekt Peder Gram. Huset er opført i tilnærmet palæstil, men er også stærkt præget af Bedre Byggeskik. (Foto: Helge C. Jacobsen). ristiske eksempler fra arkitekternes produktion, men der er langt flere. Vil man se, hvem der har tegnet et bestemt hus i Haderslev Købstad, altså kommunen før Litteratur Dragsbo, Peter. Ud med Italien, leve Møgeltønder, i: Sønderjysk Månedsskrift nr. 10, 2003. Dragsbo, Peter: En fælles kulturarv – tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864 - 1920. Udgivet af Museum Sønderjylland. (2011). Huse i Haderslev, bind I - II. Udgivet af Haderslev Kommune & Miljøministeriet Fredningsstyrelsen (1982 & 1987). Kaatmann, Chr.: Byggestil og byggeskik. Udgivet af Institut for Grænseregionsforskning (1988). Lauridsen, Inger: Sønderjysk Arkitektur gennem 900 år. Søn- 34 kommunalreformen i 1970, skal man slå op på www.haderslev-borger.filarkiv.dk for der at anføre gadenavn og nummer. derjyllands kulturmiljøer, nr. 12. Udgivet af Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd. (2006). Toft Jessen, Jørgen: Arkitektur i Haderslev 1900 – 1930. I: Langs Fjord og Dam 1996. (Haderslev). Toft Jessen, Jørgen: Modernisme og tradition – et fortsat billede af byggeriet i Haderslev. I: Langs Fjord og Dam 1998. (Haderslev). Toft Jessen, Jørgen: Peder Gram og andre arkitekter i Haderslev 1909 – 1937, i: Sønderjysk Månedsskrift, nr. 10, 2003. Tak til Henrik Gram for oplysninger og rådgivning. HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV
© Copyright 2024