Orientering om arbejdet i sundhedsplatformen Undertegnede deltager på nuværende tidspunkt i 2 grupper: CCBO gruppen ser på det tværgående kliniske indhold. I arbejdsgruppen er der 22 faglige eksperter samt ansatte fra sundhedsplatformen. De faglige eksperter er plejepersonale, læger og terapeuter på tværs af specialer. Arbejdsprocessen for gruppen har været lagt om nogle gange, idet de første måder som sundhedsplatformen havde lagt op til, at gruppen skulle arbejde på ikke gav et ordentligt fagligt indhold til stor frustration for alle. Et af problemerne i gruppen er, at vi faktisk ikke har kunnet få adgang til at ”lege” med epic – systemet, hvilket gør, at vi bliver præsenteret for bidder af systemet og ser det ikke i en helhed– det arbejdes der fortsat på fra sundhedsplatformens side at udbedre. Men det ser nu ud til, at der er fundet en arbejdsproces, hvor vi får større mulighed for at påvirke indholdet. Således bliver der nu til de større arbejdsområder først udpeget færre eksperter fra CCBO gruppen, som arbejder med den amerikanske model før et oplæg præsenteres for den hele CCBO. Nogle af de større områder, der er arbejdet med er ”Head”, indlæggelsesjournal og udskrivnings/overflytningsnotat. Head er det der ses øverst (hen over hele journalen), når en pt klikkes frem og giver ultrakort information om pt. navn, cpr, isolation, allergi, behandlingsniveau osv. Der er blevet enighed om, at den er ens for alle faggrupper og ambulant/indlæggelse. Der vil være mulighed for at få enkelte specialespecifikke punkter på. Umiddelbart virker ovenstående som simple punkter, der er taget beslutninger om, men der arbejdes med en amerikansk model, hvor det ikkenødvendigvis er samme opbygning af journal, hvilke faggrupper har kompetencer til hvad osv - som i DK. Samtidig har vi i DK ikke nødvendigvis samme måde at gøre tingene på, hverken tværregionalt eller tværhospitalt eller individuelt. Samtidig skal vi se dette, som en mulighed for at forenkle nogle ting og forhåbentlig lære noget fornuftigt fra et udviklet IT redskab. Dette giver bestemt arbejde, drøftelser og grund til eftertanke. Men vi er informeret om, at vi skal regne med at det ikke er et super system men et brugbart system, der står klar maj 2016 SCBO gruppen, den specialespecifikke gruppe for lungemedicin, har haft 1. møde og ved at forberede sig til 2. møde. Vi er præsenteret for, hvordan epic/journalsystemet mest hensigtsmæssigt styrer, at vi kommer gennem et kontrol besøg i lungeambulatoriet - det er således ikke for en specifik diagnosegruppe men for lungemedicin generelt. Vi har fra den lungemed. gruppe flere gange forsøgt at gøre opmærksom på, at man ikke har bygget møderne i de specialespecifikke grupper op, så man følger patientforløbs tankegangen. Her tænkes på, at der for de ambulante patienter bør være en navigator (en fane der styrer en igennem de punkter der skal klares)for visitation, hvorefter der bør være primær journal, kontrolnotater, procedurer og evt. afsluttende notat. En del vil selvfølgelig være det samme i ovenstående navigatorer - ligesom en del vil være det samme på tværs af faggrupper. Desuden undrer det mig, at man får det indtryk, at de specialespecifikke møder ikke inddrager, hvad der allerede er besluttet i den tværgående gruppe. I den tværgående gruppe har vi primært koncentreret os om de indlagte patienter – alligevel vælger sundhedsplatformen i den specialespecifikke gruppe at starte i ambulatoriet og med et kontrolbesøg og ved 1. møde uden synlig sammenhæng til det der var besluttet i CCBO gruppen. I store træk bruger klinikkerne i dagligdagen meget af den samme opbygning uanset om pt. er indlagt eller ambulant og de forskellige personalegrupper arbejder tit på tværs af sengeafsnit og ambulatorier. Vi i den specialespecifikke gruppe for lungemedicin er selvfølgelig meget opmærksomme på, hvad vi i lungemedicin specielt har brug for – eksempler: nem oversigt over lungefunktioner (inkl. nem tilgang til at kunne se kurver), billeddiagnostik, sidste vitalværdier (f.eks. saturation), funktionsniveau (MRC, 6-min gangtest osv), spørgeskemaer, diverse tests (mannitol, priktsts osv) – derudover er der selvfølgelig det som også er mere generelt: medicin, allergi, sidste ordinationer osv. Vi har, som I ved udarbejdet excelark med de tilgængelige lungemedicinske vejledninger (såvel for de 2 regioner, de enkelte hospitalers, DLS og Sundhedsstyrelsens), benyttede databaser i lungemedicin og procedurer i lungemedicin. Vi har udarbejdet notater omkring, hvad der bør være tilgang til i en lungemedicinsk journal. Alle disse informationer har vi videresendt til sundhedsplatformen. Desuden har vi gentagne gange gjort opmærksom på vores deltagelse i lungekræft forløbet (og hvad der er behov for i forbindelse med udredning, udredningsgaranti osv) , rehabilitering af lungemed. patienter og palliation til den terminale lungemedicinske patient. Vi er i den lungemedicinske gruppe glade for, at når vi har henvendt os til jer mhp. hjælp har I reageret hurtigt. - 21. februar 2015, Ledende faglig ekspert vedr. Sundhedsplatformen Susanne Vest