Til Rådets repræsentanter i Politiet Samt kolleger i færdselsafdelinger og kolleger med skolekontakt i de præventive afdelinger Nyhedsbrev til Rådets repræsentanter i Politiet November 2015 Nr. 5/2015 Nu er det jul igen Tiden nærmer sig for julefrokoster med sild, øl og snaps. Derfor sætter vi igen fokus på, at man skal lade bilen stå, når man skal til julefest. Vi gentager sidste års succes med sjove og festlige klistermærker, som man kan bestille og klistre på hinanden til julefrokosten. Klistermærkerne er en god måde at tale om spritkørsel på uden at ødelægge den gode stemning. Sjællands Politiorkester står for musikken Vi har opdateret den gamle salme ’Det kimer nu til julefest’ med en ny tekst, der handler om spritkørsel – med et glimt i øjet. Det er der kommet en lille film ud af, som vi bruger til pressen og på Facebook. Det Danske Drengekor lægger stemmer til, mens Sjællands Politiorkester står for musikken. Sangen kan printes og medbringes til julefrokosten. En særlig tak til Sjællands Politiorkester, som stillede op til mange timers musik og sang i Helleruplund Kirke. Uden dem, var filmen ikke blevet til noget. Klistermærker kan allerede bestilles nu – og i løbet af kort tid kommer julesang, film og meget mere på www.facebook.com/stopspritkoersel. Kampagnefilmen ’Klar til pust’ kan du gense på tv i december. Tak for jeres indsats Når I tager ud på kontroller i løbet af den næste tid, er I med til at holde spritbilister væk fra gader og stræder. Dermed kommer der et tæt samspil mellem kampagner og kontroller, og vi ved, at det har en stor præventiv effekt. Vi sætter stor pris på samarbejdet og jeres indsats. 1 Hjælp Skolepatruljerne med at vinde Vinderchancerne er nu fordoblet i den årlige fotokonkurrence for SP’ere, da vi har valgt at kåre to vindere fra hver region. I alt kan hele 10 skolepatruljer vinde 5.000 kr. hver. Vi skyder konkurrencen i gang den 1. december 2015, og vinderne udtrækkes efter vinterferien. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden afholder hvert år en landsdækkende konkurrence for at give skolepatruljerne et ekstra skulderklap for deres indsats. Hvis du har kontakt til skolepatruljer, må du meget gerne opfordre dem til at deltage. Det er let at deltage i konkurrencen Det er nemt at være med: Skolepatruljerne skal bare tage et sjovt eller kreativt foto, uploade det på vores skolesite og skrive hvorfor lige netop de skal vinde. Konkurrencen kører frem til den 12. februar 2016 og skolepatruljerne kan deltage på www.sikkertrafik.dk/skolepatrulje Uopmærksomhed – top aktuelt Vi skyder det nye år i gang ved at vise ”Kør bil, når du kører bil” på landsdækkende tv og i landets biografer i uge 4-5. Evaluering slår alle rekorder. I oktober 2015 deltog politiet og 69 kommuner i uopmærksomhedskampagnen ”Kør bil, når du kører bil”. Kampagnefilmen var helt ny, men budskabet det samme. Uopmærksomhed er fortsat en kæmpe udfordring, og Rådet for Sikker Trafik har gennemført kampagner om temaet siden 2011. Højt kendskab og relevans til kampagnen Analysevirksomheden Epinion A/S har evalueret kampagnen, og resultaterne er helt forrygende. Samlet set har vi med politiets indsats og kommunernes deltagelse opnået et hjulpet kendskab til kampagnen på hele 92 % af befolkningen. Vi kan se, at: - 98 % synes, at budskabet er relevant 94 % synes meget godt/godt om kampagnen. Det er meget flot og vidner om, at emnet er yderst relevant for alle. En tredjedel har talt med andre om kampagnen Det er også positivt, at hele 34 % har talt med andre om kampagnen – for så er der endnu flere, der bliver bevidste om, at det at køre bil er en fuldtidsopgave. 2 Sæt kryds i kalenderen: Politiseminar 26. – 27. maj 2016 Vi holder næste års politiseminar torsdag 26. – fredag 27. maj i Fredericia. Sæt et stort kryds i kalenderen – vi håber at se alle jer, der brænder for arbejdet med trafiksikkerhed i både færdselsafdelinger og de præventive sektioner. Formålet med seminaret er at inspirere, opdatere med ny viden, dele kampagneevalueringer og skabe mulighed for netværk og erfaringsudveksling på tværs af kredsene. Børnenes Trafikklub lukker – og hva’ så? Ud med Split, ske og Trafikbog og ind med det vigtigste – nemlig træning i trafikken. Nyt gratis træningsforløb er klar. Børnenes Trafikklub har eksisteret siden 1971 og har gennem tiden haft mange medlemmer. Men de seneste år har klubben oplevet en stor nedgang i antallet af medlemmer. Vi har i Rådet for Sikker Trafik et ønske om at nå bredt ud og sikre, at så mange børn og forældre som muligt træner i trafikken. Børnenes Trafikklub lukker derfor ved årets udgang, og erstattes af et nyt gratis, digitalt træningsforløb. Træningsideer i indbakken Træningsforløbet er målrettet forældre med børn i alderen 2-6 år. Tilmelder man sig, får man en mail hver 4. måned med øvelser tilpasset barnets aktuelle alder. Med øvelserne følger også gode råd og beskrivelser af, hvad man kan forvente af sit barn. Alle forældre til børn på ca. 2 ½ år modtager information om tilbuddet på et postkort, der sendes til barnets adresse. Man kan tilmelde sig træningsforløbet ved at sende en SMS med teksten TRÆN til 1919 eller gå ind på traen.sikkertrafik.dk Tjek listen med Rådets repræsentanter Rådet for Sikker Trafik har ifølge sine vedtægter to repræsentanter i hver politikreds – og det samarbejde er vi utrolig taknemmelige for. Hver kreds har udnævnt to personer, der fungerer som Rådets repræsentanter – de har et særligt fokus på trafiksikkerhed og fungerer som vores kontaktpersoner i de enkelte kredse. Vi har vedhæftet en opdateret liste. Hvis der er fejl eller ændringer, så skriv til uf@sikkertrafik.dk. 3
© Copyright 2024