xx. JAN 2011 Blicheregnens Sortkrudtsskytter IFK HJEMMESIDE: www.ifkar.dk 10. MAR 2015 Sortkrudtskydningsudvalget er et udvalg under Idrætsforeningen Flyvestation Karup. Udvalget er medlem af specialforbundet Forbundet af Danske Sortkrudtsskytter. Udvalgets skydninger gennemføres på FSNKAR skydebaner. Sortkrudtskydningsudvalget blev oprettet den 14/02-2000. Overlæge Ole Lenler-Eriksen var den første formand for udvalget, og havde på daværende tidspunkt ca. 10 aktive skytter. I dag den 1. marts 2015 er der nu 25 aktive skytter. . Herunder kan læses hvad vi bruger af våben og hvordan. Sortkrudtudvalget under IFK dyrker skydning med våben, der anvender sortkrudt som ladning. Skytterne mødes hver anden søndag og der skydes med historiske militære og civile våben. Desuden skydes der også med replika’er af gamle våben, dvs. nyfremstillede våben efter gammel model. Der skydes med både forladere, hvor krudtladning og kugle lades i våbnet gennem mundingen og bagladere, hvor der anvendes hjemmeladede patroner med sortkrudt. Vi skyder både med geværer, pistoler og revolvere. Nogle lader sig inspirere af våbnene i det vilde vesten, hvor andre er optaget af de våben, der anvendtes under krigene i Danmark i 1800-tallet. I udvalget er der skytter, der har flere originale geværer og pistoler, at de typer, der anvendtes i 1848-51 og 1864. Historisk har der været anvendt sortkrudt som drivmiddel i våben i over 500 år. Røgsvagt krudt, som vi kender i dag, har ”kun” været brugt siden 1880’erne. Alle våben er privatejede, så der er ingen foreningsejede våben, man kan låne. Hvis man fatter interesse for sortkrudtskydningen, vil de aktive skytter gerne hjælpe nye skytter i gang med råd og vejledning. Der skydes hver anden søndag og interesserede er velkommen til at komme og se på sagerne. Der vil også være mulighed for at prøve nogle af de medbragte våben. Der skydes som udgangspunkt hver anden søndag i tiden 1000 – 1300 på Bane 11. De aktuelle skydetider ses på www.ifkar.dk sortkrudtskydning For yderlige informationer kan sortkrudtudvalget kontaktes. Martin Davidsen 20623716 Formand Finn Elbæk 21462640 Næstformand
© Copyright 2024