migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 1 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 2 Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med medicinske og ikke-medicinske tiltag. Smertestillende medicin (håndkøbs) Der er nok mange migrænikere, som har taget håndkøbsmedicin (’hovedpinepiller’) mod deres migræneanfald, inden de blev helt klar over, at de havde den helt særlige type hovedpine, som er migræne. Det er også lægens førstevalg, når en patient kommer og fortæller om hovedpine, som måske er migræne. Håndkøbsmedicinen er smertestillende, og påvirker ikke migrænen på anden vis end ved at dulme smerterne. Har man kun få migræneanfald, og er håndkøbsmedicin tilstrækkeligt til at man fungerer godt, selvom man har et migræneanfald, er denne type medicin en udmærket løsning. Bivirkninger Man skal altid være opmærksom på, at man ikke bør overskride anbefalingerne på indlægssedlen mht. hvor mange tabletter man tager på en dag. 2 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 3 MIGRÆNE-MEDICIN • Acetylsalicylsyre kan give blødninger i maven (f.eks. mavesår), og bør derfor kun bruges kortvarigt. Tag f.eks. 1 g ved anfald. Maksimal dosis er 4 g i døgnet. • Paracetamol kan give leverskade, hvis man overskrider den anbefalede dosis på maksimalt 4 g per dag, har et alkoholmisbrug eller har nedsat leverfunktion. Indtagelse af højere doser kan medføre dødelig forgiftning. • Ibuprofen bør ikke bruges i længere tid pga. risiko for alvorlig maveblødning, nyreskader, blodprop i hjertet eller forværring af hjertesygdom. Dosis er 400 mg (0,4 g) ved anfald og bør normalt ikke overstige 1,2 g om dagen. Et dagligt eller næsten dagligt forbrug af håndkøbsmedicin kan udvikle sig til medicininduceret hovedpine, dvs. man oplever, at pillerne ikke rigtigt virker mere. Det tager over en måned at genoprette kroppens reaktion på de smertestillende midler. Triptaner Den første triptan kom på markedet i 1992. Der er (i 2012) syv forskellige triptaner på det danske marked (se tabel). Fælles for dem er, at de genopretter spændingen i de blodkar, som under et migræneanfald først trækker sig sammen og derefter udvider sig. Udvidelsen sker samtidig med, at der kommer at hovedpine. 3 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 4 Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin Det har vist sig, at man kan have fuld virkning af en eller flere triptaner, men ikke af andre. Derfor anbefales det, at migrænikerne prøver flere forskellige triptaner, så de kan vælge den, der passer bedst. Den gyldne standard for triptan-tabletters virkning er, om migrænikeren er smertefri efter 2 timer. Det er dog langt fra alle migrænikere, som får denne effekt. Der synes at være 3 grupper: De som får god effekt og kan stole på, at de er smertefrie efter 2 timer, de som har nogen effekt og kun delvist er smertefrie efter 2 timer, og de som slet ikke får en virkning af triptanerne. Det er også erfaringen, at nogle migrænikere kun får den forventede effekt af og til – dvs. de kan ikke stole på at triptanerne virker. Der er endnu ikke forskningsresultater, som gør det muligt at forudsige, hvilke migrænikere triptanerne virker på, og ikke virker på. Tabletter, sprøjter, næsespray og stikpiller Tabletter foretrækkes af de fleste triptan-brugere. Det er en velkendt måde at tage medicin, men fungerer ikke hvis man har megen kvalme eller kaster op, inden tabletten har passeret maven. Triptanerne smager ikke godt. Derfor dækkes smagen i smeltetabletter ofte med sødemidlet aspartam. Nogle migrænikere får migræneanfald af dette sødemiddel. 4 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 5 MIGRÆNE-MEDICIN Sumatriptan-tabletter fra Sandoz indeholder også en smule aspartam i overfladebehandlingen. Næsespray er en mulighed, hvis man har slem kvalme. Næsespray har en ubehagelig smag, men virker lidt hurtigere end tabletterne. Stikpiller er også et godt alternativ til de almindelige piller, hvis man har megen kvalme. Den hurtigste virkning fås fra injektionerne (evt. såkaldt nålefri injektioner). Allerede efter ca. 20 minutter er der fuld virkning. Injektionerne anbefales til patienter med Hortons hovedpine (som er kortvarige, men særdeles smertefulde anfald), og hvis det er vanskeligt at få virkning med piller osv. Injektioner er betydeligt dyrere end tabletter og næsespray. Hvordan virker triptaner? Triptaner kurerer ikke et migræneanfald – de genopretter blodkarrenes spændstighed, så længe medicinen er i kroppen. Hvis anfaldet ikke er klinget ud, når koncentrationen af triptanen falder, kommer migrænen tilbage. Derfor må mange triptanbrugere tage en triptan-dosis igen 12 til 24 timer efter den første. Hvis anfaldet varer i 3 dage, er det nødvendigt at tage medicinen lige så længe. Bivirkninger af triptaner Triptanerne virker ved at genoprette den normale diameter i en række blodkar i hjernen, men får også kranspulsåren (i hjertet) til at trække sig sammen, så dens diameter mindskes med ca. 10%. Det lyder ikke af så meget, men svarer til at blodgennemstrømningen nedsættes med ca. 20%. Derfor har tommelfingerreglen været, at man ikke bør tage triptaner, hvis man har åreforkalkning eller hjerteproblemer. Erfaringen er dog, at mange migrænikere har taget triptaner med godt resultat, selvom de har nogen åreforkalkning. Andre almindelige bivirkninger er træthed og forbigående øget blodtryk. 5 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 6 Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin Er triptaner sikre? I de første ca. 20 år med triptaner er der taget mere end 4 milliarder doser. Der er mindre end 10 rapporter om dødsfald i forbindelse med brug af triptaner, og de synes at være relaterede til brug af f.eks. amfetamin, eller indtagelse af flere end de anbefalede maks. 2 doser i døgnet. Stort forbrug af triptaner Risikoen for at udvikle medicininduceret hovedpine (dvs. mere hovedpine pga. medicinen) stiger, jo flere dage om måneden, man tager triptaner. Tommelfingerreglen er, at man ikke bør tage triptaner mere end 9 dage om måneden, netop af denne grund. Afgiftning efter et overforbrug af triptaner er forholdsvis hurtig, fordi triptanerne nedbrydes og udskilles fra kroppen indenfor et overskueligt antal timer. For de hurtigt udskilte triptaner (Sumatriptan, Maxalt, Relpax, Zomig) tager det en god uges tid at komme ud af den medicininducerede hovedpine. Der er endnu ikke sikre angivelser af, hvor længe det tager at blive afgiftet efter et stort forbrug af f.eks. Naragran eller Migard, som begge forbliver i kroppen forholdsvis længe. Ergotamin Indtil triptanerne kom på markedet i 1992 var ergotamin det middel, der oftest blev tilbudt migrænikerne. Ergotamin påvirker alle blodkar i kroppen, mens triptanerne kun påvirker et mindretal af karrene, fortrinsvis i hjernen og hjertet. Ergotamin anbefales ikke længere som migrænemedicin, men enkelte migrænikere, som ikke får den ønskede effekt af triptanerne, kan få ergotamin (tabletter eller stikpiller) fremstillet magistrelt, dvs. fremstillet på apoteker, som har fået en særlig tilladelse til at producere medicin. Smertelindrende medicin på recept Migrænikere, som ikke får tilstrækkelig virkning af håndkøbsmedicin, og som heller ikke får effekt af triptanerne, kan få stærkere smertestillende medicin på recept. 6 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 7 MIGRÆNE-MEDICIN I forbindelse med en afgiftning kan der også udskrives smertestillende medicin, som man normalt ikke vil tilbyde migrænikere til daglig brug. Denne medicin bør kun bruges i korte perioder (f.eks. få dage). Forebyggende medicin Der findes endnu ingen specifik forebyggende medicin mod migræne. Det har dog vist sig, at en række forskellige mediciner til andre sygdomme i større eller mindre grad kan reducere enten migræneanfaldenes intensitet eller deres hyppighed. Flere af de omtalte midler har ikke større virkning på migræne end placebo (snydemedicin), men anbefales alligevel af visse læger. Det er ikke muligt at forudse hvilke migrænikere, der får effekt af hvilken type forebyggende medicin – og om de i det hele taget får gavn af denne medicinering. De typer medicin, der tilbydes migrænikere som forebyggende behandling, har meget forskellige bivirkninger. Nogle migrænikere oplever bivirkningerne som meget ubehagelige og får ingen reduktion af migrænen. Andre får den ønskede reduktion i migrænens intensitet og/eller hyppighed, uden at opleve alvorlige bivirkninger. Det kan derfor være nødvendigt at prøve flere forskellige typer forebyggende medicin. Er bivirkningerne afskrækkende, kan behandlingen afbrydes efter f.eks. en uge. Det tager lidt længere (to måneder er ofte tilstrækkeligt) inden der er tilstrækkelig dokumentation på, om en forebyggende behandling har en effekt. Som tommelfingerregel bør den forebyggende behandling genovervejes senest efter 6-12 måneder. Forebyggende behandling er ikke en varig medicinering. Hvilken medicin virker forebyggende? De forebyggende midler, som især anbefales, er blodtrykssænkende midler (kaldes også beta-blokkere), specielt Propranolol og Metoprolol. Hvis du i forvejen har lavt blodtryk, bør du holde øje med dit blodtryk, mens du er i behandling med blodtrykssænkende midler. Falder dit blodtryk til under 7 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 8 Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin 90/40, bør du kontakte lægen. Meget lavt blodtryk giver svimmelhed og tendens til at besvime. Andre midler, som tilbydes som forebyggende mod migræne, kan opdeles i to grupper: 1. Midler som hæmmer blodkarrenes evne til at trække sig sammen (Candesartan (angiotensin II receptor antagonist) og Lisinopril (ACE-inhibitor) og evt. Flunarizin (Ca-kanal blokker), Pizotifen (serotonin antagonist) og Bisoprolol (beta-blokker)). 2. Epilepsimidler og psykofarmaka, (Topiramat (epilepsimiddel), Valproat (kombineret epilepsimiddel og middel mod bipolær lidelse) og Amitriptylin (tricyklisk antidepressiv medicin)). Hvert af disse stoffer sælges under forskellige navne. Vi har valgt at bruge de kemiske navne her, fordi de ikke ændrer sig efter markedsforholdene. Der er en del alvorlige og meget hyppige bivirkninger ved de forebyggende midler. Læs indlægssedlen og evt. også produktresumeet (www.produktresume.dk), inden du begynder på behandlingen, så du ved, hvad du kan forvente. 8 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 9 MIGRÆNE-MEDICIN Botox Botox er især kendt som antirynkemiddel. Ligesom for de forebyggende mediciner var det et tilfælde, at man blev klar over, at indsprøjtninger med Botox kan reducere antallet og intensiteten af migræneanfald. Botox bruges kun til behandling af kronisk migræne, og behandlingen skal fornys, ligesom når midlet bruges mod rynker. Særlige forhold Er du gravid? Mange gravide migrænikere oplever, at de har mindre migræne specielt i 2 og 3 trimester. Andre har mere migræne end ellers. Har du migræne, mens du er gravid, bør du tale med lægen om, hvilken medicin du kan tage. Medicin afprøves ikke eksperimentelt på gravide, men det ser ikke ud til at Sumatriptan giver fosterskader. Forebyggende medicin mod migræne kan give en række skader på fosteret, f.eks. øges risikoen for ganespalte væsentligt, hvis man tager Topiramat mens man er gravid. Er du barn eller teenager? Mindre børn kan ofte sove deres migræneanfald væk. Børn i skolealderen kan have brug for en enkelt smertestillende tablet. Tal med lægen, hvis barnet har mange migrænedage. Triptaner gives i stigende omfang til teenagere med migræne. Er du ældre? Heldigvis er der mange migrænikere, som oplever, at deres anfald bliver mildere eller helt forsvinder med alderen. Med alderen stiger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Da triptanerne trækker bl.a. kranspulsåren sammen, bør triptaner ikke gives til personer, som har udtalt åreforkalkning. Der er dog mange migrænikere, som også har kredsløbsproblemer, som har taget triptaner i mange år uden væsentlige problemer. 9 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:10 AM Page 10 Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin Bland med forsigtighed Som hovedregel er det sikrest kun at tage en type medicin ad gangen. Et kvalmestillende middel kan dog være en god måde at få tabletter til at blive optaget, selvom man har kvalme i forbindelse med et migræneanfald. Der er mange, der kombinerer håndkøbstabletter med triptaner. Håndkøbsmidlet tager toppen af smerterne, lidt før triptanen begynder at virke. Hvis man tager sådan en kombination mange dage hver måned, er der en reel risiko for at udvikle medicininduceret hovedpine af begge typer medicin. Det gør afgiftningen vanskeligere. Har man ’kun’ haft et stort forbrug af triptaner, kan man evt. bruge smertestillende medicin i afgiftningsperioden, hvor man ikke tager triptaner. Tilsvarende kan man tage triptaner, mens man afgiftes efter et stort forbrug af smertestillende midler. Hvis den første dosis triptan ikke er begyndt at virke efter 2 timer, kan man tage endnu én dosis den dag. Men det er ikke tilrådeligt at tage forskellige triptaner på samme dag. Det forebyggende middel Propranolol kan påvirke nedbrydningen af Maxalt, så de to bør ikke kombineres. Serotonergisk syndrom (for meget serotonin) Kombinationen af flere forskellige triptaner øger risikoen for at serotonin-mængden i blodet øges så meget, at man bliver syg (får serotonergisk syndrom). Symptomerne på serotonergisk syndrom er typisk: uro, diarre, hurtig puls, hallucinationer, sveder uden grund, kvalme og opkastning, øgede reflekser og hurtige ændringer i blodtrykket. Triptaner kombineret med antidepressiv medicin af typerne SSRI og SNRI (f.eks. Citalopram, Escitalopram, Fluoxetine, Sertralin, Sibutramin, Venlafaxin eller Cymbalata) eller tricykliske antidepressiver (f.eks. Amitriptylin) kan give serotonergisk syndrom. Dette er dog yderst sjældent, viser erfaringerne fra USA, hvor triptaner ofte kombineres med antidepressiv medicin. Hostemidlet Dextromethorphan (fås som tabletter) kan i kombination med triptaner også give serotonerigsk syndrom. 10 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:11 AM Page 11 MIGRÆNE-MEDICIN Det er desuden ikke tilrådeligt at drikke grapefrugtjuice, hvis man tager Almogran, Relpax, Codein eller Amitriptylin, fordi grapefrugtjuice hæmmer nedbrydningen af disse stoffer, så virkningen øges på en uforudsigelig måde. Når du får ny medicin, kan du finde omfattende information om bivirkninger og eventuelle problemer med andre mediciner på www.produktresume.dk Det er dit ansvar at fortælle lægen, hvilke andre typer medicin du tager. Du kan ikke forvente, at lægen kan huske alle detaljer om, hvad der kan gå galt, når man blander medicin. Derfor er det vigtigt, at du selv checker en ekstra gang, om der skulle være problemer med blandingen, f.eks. i interaktionsdatabasen.dk, hvis du får mere end en type medicin. 11 migraene_medicinfolder_Layout 1 5/21/12 11:11 AM Page 12 Denne folder er udarbejdet af Migrænikerforbundet med hjælp fra Dansk Hovedpine Selskab og Institut for Rationel Farmakoterapi. Det er dig, der skal leve med den medicin du tager. Snak med lægen om virkninger og bivirkninger. Læs indlægssedlen og produktresumeet for den medicin, du tilbydes. Det er kun dig, som ved hvordan du reagerer på den medicin, du tager. Derfor er det også dit valg, om du vil tage medicinen. Migrænikerforbundet afholder foredrag, udgiver MigræneNyt med de nyeste forskningsresultater om migræne, og varetager migrænikernes sag i dialog med læger, politikere og andre beslutningstagere. Migrænikerforbundet Postboks 115, 2610 Rødovre www.migraeniker.dk tlf. 70220131 info@migraeniker.dk Layout: Egestal Illustrations, 2012 Migrænikerforbundet er en uafhængig patientforening, som varetager migrænikernes sag i dialog med læger, politikere og andre beslutningstagere.
© Copyright 2024