- Socialdemokraterne

Socialdemokratiet søger erfarne politiske konsulenter
Socialdemokratiet på Christiansborg søger erfarne politiske konsulenter, der skal bidrage til at udvikle politik
samt rådgive Socialdemokratiets formand, ledelse og folketingsmedlemmer i politiske forhandlinger.
Vi tilbyder en hektisk hverdag med skiftende og udfordrende arbejdsopgaver i et engageret miljø, præget af
holdånd og kampgejst, og hvor der er kort fra ide til handling. Du får gode kolleger, et bredt netværk og
lærer Christiansborg grundigt at kende indefra.
Om stillingen
Du bliver en del af et stærkt team af konsulenter, der udvikler politik, udfører analysearbejde samt leverer
faglig og strategisk rådgivning til Socialdemokratiets formand, ledelse og folketingsgruppe i
forhandlingsforløb og lovgivningsarbejde.
Vores ambition er at skabe politiske resultater, sætte proaktiv dagsorden og bidrage til et visionært politisk
fundament for Socialdemokratiet frem mod næste valg.
Du er stolt af din faglighed, samarbejder let med andre og har et blik for at kombinere saglig indsigt med
hastigt skiftende dagsordner, politisk tæft og strategiske overvejelser. Dine opgaver vil blandt andet være
at:
 Udarbejde baggrundsnotater og policyindstillinger inden for et eller flere store politikområder
 Bistå Socialdemokratiets formand, ledelse og folketingsgruppe med faglig rådgivning i forhandlinger og
lovgivningsarbejde
 Samarbejde med politikere og kommunikationskonsulenter om dagsaktuel sagshåndtering, herunder
hurtig research og analyse
 Opbygge relationer til eksterne interessenter
Vi søger personer med solid erhvervserfaring og relevant videregående uddannelse inden for
samfundsvidenskab, jura eller økonomi. Vi lægger desuden vægt på, at du:
 Arbejder hurtigt, effektivt og præcist
 Skriver godt og kan formidle kompliceret stof på en lettilgængelig måde
 Samarbejder naturligt med andre faggrupper
 Er selvstændig og initiativrig
Ansøgning og yderligere oplysninger
Alle ansættelserne er uden øvre arbejdstid, men vi er en arbejdsplads præget af gensidig fleksibilitet, hvor
det er muligt at forene et godt familieliv med et spændende arbejdsliv. Løn forhandles efter kvalifikationer.
Der er overenskomst med Djøf.
Ansøgning, CV samt eksamenspapirer fremsendes elektronisk til sansogninger@ft.dk senest 6. november
2015 kl. 12. Skriv ”politisk konsulent” i ansøgningsfeltet.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 47 og 48. Tiltrædelse er 1. januar 2016. Medlemskab af
Socialdemokratiet er ikke en betingelse for at opnå ansættelse.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til chef for politisk afdeling Thor Möger Pedersen,
thor.moger.pedersen@ft.dk eller 61 62 41 66.