Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølle
Kommuneplan 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark Rammeområde 8.V.3 September 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING ............................................................................................................... 1 OFFENTLIG HØRING – DIN MULIGHED .................................................................... 2 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING..................................................................... 3 Baggrund for kommuneplantillægget ............................................................................ 3 Kommuneplan 2013-2025 ............................................................................................ 3 Kommunal sektorplanlægning ...................................................................................... 4 Lokalplan nr. 8008 ........................................................................................................ 4 LOVGIVNING ............................................................................................................... 5 Planloven - Zonestatus ................................................................................................. 5 Lov om miljøvurdering .................................................................................................. 5 VVM.............................................................................................................................. 5 Forslag til nye retningslinjer for støj .............................................................................. 6 FORSLAG TIL NYE RAMMEBESTEMMELSE 8.V.3 ................................................... 8 VEDTAGELSESPÅTEGNING ...................................................................................... 9 INDLEDNING Med forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 gives der mulighed for at etablere 2 vindmøller med en maks. højde på 125 m (vingespids) i kommuneplanens rammeområde 8.V.3 ved Tendrup Vestermark. Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre overensstemmelse mellem Kommuneplan 2013-2025 og lokalplanforslag nr. 8008, hvad angår møllernes antal, beliggenhed og udformning. Med udgangspunkt i støjreglerne for vindmøller udlægges en støjkonsekvenszone A, hvor der ikke må etableres ny beboelse og en støjkonsekvenszone B, hvor der ikke må etableres ny støjfølsom arealanvendelse. Forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune er udarbejdet af Odder Kommune, Plan. 1 OFFENTLIG HØRING – DIN MULIGHED Før kommuneplantillægget for rammeområde 8.V.3 vedtages af Byrådet, har du mulighed for at gøre din indflydelse gældende. I henhold til § 24 i lov om planlægning blev tillægget offentliggjort den 21.10.2015 med frist for indsigelser, bemærkninger m.m. den 16.12.2015. I offentlighedsperioden er alle velkommen til at komme med bemærkninger, ændringsforslag m.m. til forslaget. Bemærkninger skal sendes elektronisk pr. mail til plan@odder.dk så de er kommunen i hænde senest 16.12.2015. De kan også afleveres eller sendes til Plan, Rådhusgade 3, 8300 Odder. Når offentlighedsfasen er udløbet, vil Byrådet behandle alle indkomne bemærkninger og vurdere, om der på baggrund af dem skal foretages ændringer i forslaget, før det vedtages. Offentlighedsfasen for tillægget er sammenfaldende med offentlighedsfasen for lokalplanforslag nr. 8008 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark. Derudover er der udarbejdet en VVM-redegørelse (VVM) og en miljøvurdering (MV) af lokalplanen og kommuneplantillægget. Både VVM og MV er indarbejdet i en samlet miljørapport. Miljørapporten er i offentlig høring samtidig med forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 – 2025 og lokalplanforslag 8008. Indsigelser til lokalplanforslaget, som også berører tillægget, betragtes tillige som indsigelser mod kommuneplantillæg nr. 9. Retsvirkninger I henhold til Planlovens § 24 skal Odder Kommune i forbindelse med offentliggørelse af planforslaget oplyse om reglerne i planlovens § 12 stk. 2 og 3. I henhold til stk. 2 kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse inden for byzoner, som er i strik med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. I henhold til stk. 3 kan Byrådet inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 2 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Baggrund for kommuneplantillægget Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag nr. 8008 for vindmølleområde 8.V.3 ved Tendrup Vestermark med baggrund i et konkret ønske om at opstille 2 vindmøller med en maks. højde på 125 m (højde til vingespids). Planprocessen for det konkrete projekt blev igangsat med udsendelse af debatoplæg i sommeren 2014, hvor borgere og interesseorganisationer over en 6 ugers periode fra den 2. juli til 13. august 2014 kunne komme med forslag, idéer og kommentarer til opstilling af vindmøller ved Tendrup Vestermark. Resultatet af den foroffentlige høring var 3 svar fra borgere samt ét svar fra Horsens Kommune. Med baggrund i de relevante høringssvar besluttede Miljø- og Teknikudvalget på møde den 28. oktober 2014 at videreføre planlægningen for vindmølleområdet. Nærværende kommuneplantillæg er ét af tre plandokumenter, der belyser projektet, herunder de miljømæssige konsekvenser samt skaber grundlaget for realisering af projektet. Plandokumenterne er: Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025. Lokalplan nr. 8008 for vindmølleområde ved Tendrup Vestermark. Miljørapport bestående VVM-redegørelse og miljøvurdering samt et ikke teknisk resumé (resuméet er et selvstændig dokument). Kommuneplan 2013-2025 Området er omfattet af retningslinjer for vindmøller samt bestemmelserne for rammeområde 8.V.3 Rammeområde 8.V.3 3 Med tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 – 2025 foretages følgende ændringer: Retningslinje for støj Der fastlægges en støjkonsekvenszone A, hvor der ikke må etableres ny beboelse og en støjkonsekvenszone B, hvor der ikke må etableres ny støjfølsom arealanvendelse. Støjkonsekvenszonen er fastlagt ud fra bekendtgørelse om støj fra vindmøller og under hensyntagen til, at der ikke kan etableres boliger inden for 4 gange vindmøllehøjden. Støjkonsekvenszonen indtegnes på kort over støjbelastede arealer. Kommuneplanramme 8.V.3 Rammeområdets afgrænsning revideres, så der fremover er overensstemmelse mellem rammeområde 8.V.3 og lokalplanområde 8008. Under rammebestemmelsens afsnit om Miljøforhold tilføjes bestemmelse om støjkonsekvenszone A og B. Kommunal sektorplanlægning Planlægning for vindenergi er i overensstemmelse med Odder Kommunes mål om at være CO2-neutral kommune i 2030. Derudover har Byrådet i marts 2012 indgået en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Lokalplan nr. 8008 I henhold til planlovens bestemmelser skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større byggearbejder herunder nedrivninger af bebyggelse. Der er udarbejdet en lokalplan nr. 8008 for del af mar. nr. 2e, 3, 4a og 7000b Trustrup By, Hundslund og del af matr. nr. 1a Tendrup Gde, Hundslund. 4 LOVGIVNING Planloven - Zonestatus Området er beliggende i landzone og forbliver i landzone. Lov om miljøvurdering Planlægning for store vindmøller er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til Lov om Miljøvurdering, lovbekendtgørelse nr. 939 af 3.7.2013 bilag 4 pkt. 3i. Der er udarbejdet en samlet miljørapport, som indeholder såvel VVM-redegørelse som miljøvurdering. VVM Projektet er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr. 1184 af 6.11.2014 bilag 1 pkt. 38. Der er udarbejdet en samlet miljørapport, som indeholder såvel VVM-redegørelse som miljøvurdering. 5 Forslag til nye retningslinjer for støj Den foreslåede ændring af retningslinjen er markeret med kursiv fed Retningslinjer Støjniveauet for vej- og jernbanetrafikken i forhold til forskellige former for anvendelse som bolig-, sommerhus- og hotelformål må så vidt muligt ikke overstige de grænser, der er fastlagt i de til enhver tid gældende vejledninger fra miljøstyrelsen. Inden for eksisterende, støjbelastede områder i byzone kan der kun opføres nye boliger, hvis de er støjisolerede, så miljøstyrelsens grænseværdier for støjniveau målt indendørs i sove- og opholdsrum er overholdt. Ved udlæg af areal til håndværks- og industrivirksomheder eller anden støjende virksomhed eller aktiviteter skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som påføres eksisterende eller planlagt sammenhængende støjfølsom bebyggelse, normalt ikke overskrider de værdier, der fremgår af de til enhver tid gældende vejledninger om virksomhedsstøj. Ved byomdannelse af støjbelastede områder til støjfølsom anvendelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på 8 år. Inden for støjbelastede områder i landzone kan der ikke udlægges areal til støjfølsomme formål som boliger, rekreative formål og lignende, medmindre der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Samme hensyn skal varetages i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål. Områder nær planlagte vindmøller skal friholdes for placering af ny beboelse og/eller støjfølsom arealanvendelse Grænsen for vibrationer fra togtrafik er Law 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau). Det indebærer, at der skal holdes en minimumsafstand på 25 m fra spormidte af jernbane til ny bebyggelse. Til redegørelsen tilføjes nedenstående afsnit Støjkonsekvenszoner for planlagte vindmøller For at sikre grundlaget for etablering af store vindmøller skal der udlægges støjkonsekvenszoner omkring arealreservationer til store vindmøller ved vedtagelse af kommuneplantillæg for konkrete vindmølleområder. Støjkonsekvenszonernes udstrækning bestemmes af vindmøllernes støjbidrag og under hensyntagen til, at der ikke kan etableres boliger inden for 4 gange vindmøllehøjden. Støjkonsekvenszonerne skal fastlægges i forbindelse med planlægningen for det enkelte område, når det endelige opstillingsmønster og vindmøllernes støjbidrag er kendt. Inden for støjkonsekvenszone A må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene, ikke etableres ny beboelse. Inden for støjkonsekvenszone B må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene og beboelse ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. 6 Kort med nyt rammeområde 8.V.3 og støjkonsekvenszoner A og B 7 FORSLAG TIL NYE RAMMEBESTEMMELSE 8.V.3 Forslag til nye bestemmelser De foreslåede ændringer af rammebestemmelsen er markeret med kursiv fed: Kommuneplanrammens nummer 8V3 Status Forslag Generel anvendelse Tekniske anlæg Specifik anvendelse Vindmølleanlæg Fremtidig zonestatus Landzone nødvendigt for jordbrugserhvervene, ikke etableres ny beboelse. Inden for støjkonsekvenszone B må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene og beboelse ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. Infrastruktur Der kan i området etableres de nødvendige veje med henblik på at sikre adgangen til vindmøllerne i forbindelse med service og vedligeholdelse. El ledninger mellem de enkelte vindmøller og transformere skal udføres som jordkabler. Forbindelsen til elnettet skal ligeledes udføres som jordkabler. Zonestatus Landzone Dato for ikrafttrædelse xx. xxxx 201X Plandistrikt Hundslund Generelle anvendelsesbestemmelser Områdets anvendelse fastlægges til vindmøller. Områderne mellem vindmøller skal fortsat kunne anvendes til jordbrugsformål. De arealer vindmøllerne opstilles på skal retableres, hvis vindmøllerne ikke længere bruges. I den forbindelse skal alle fundamenter fjernes til mindst 1 m under terræn Bebyggelsens omfang og udformning Inden for området kan der etableres vindmøller med en maks. højde på 125 m. Miljøforhold Der må ikke etableres boliger inden for 4 gange vindmøllens højde. Der udlægges støjkonsekvenszoner omkring vindmøllerne som vist på kort: Inden for støjkonsekvenszone A må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt 8 Kort med nyt rammeområde 8.V.3. VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til planlovens § 24 er forslag til kommuneplantillæg nr. 9 for rammeområde 8.V.3 vedtaget af Odder Byråd 5.10.2015. På Byrådets vegne Kommuneplantillægget har været i offentlig høring fra den 21.10.2015.til 16.12.2015. Byrådet har herefter den XX.XX.201X vedtaget kommuneplantillægget endeligt i henhold til planlovens § 27. På Byrådets vegne Uffe Jensen Borgmester / Henning Haahr Kommunaldirektør Retsvirkningerne for det endeligt vedtagne kommuneplantillæg indtræder ved tillæggets offentlige bekendtgørelse XX.XX.201X. 9 Plan Rådhusgade 3, 8300 Odder 8780 3333 www.odder.dk odder.kommune@odder.dk 10 Vindmøller på Tendrup Vestermark Odder Kommune Ikke teknisk resume af Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering september 2015 Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport har som formål at afdække og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af vindmøller på Tendrup Vestermark i Odder Kommune. Ejeren af Oddervej 37 (Kronholm) har ansøgt om opstilling af to vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter. Foruden det anmeldte projektforslag belyses på baggrund af høringssvar i debatfasen et andet forslag, hvor begge møller har en nordligere placering. Det to projektforslag (betegnet ”forslag-syd” og ”forslag-nord”) behandles som ligeværdige alternativer. Desuden vurderes konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ. Vindmøllernes maksimale totalhøjde betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmølleprojekter med møller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller for vindmøllegrupper, hvor der opstilles mere end tre møller. Formålet med VVM-redegørelsen er at påvise, beskrive og vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Projektets miljøkonsekvenser kan være af landskabelig og visuel karakter, ligesom der kan være nabopåvirkninger samt påvirkninger af natur og miljø. Redegørelsen skal desuden bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljøvurdering af lokalplan 8008 og tillæg nr. 9 til Odder Kommuneplan 2013-2025 og dermed samtidig opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal – ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen – gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Endvidere skal miljørapporten gøre rede for, hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Nærværende miljørapport dækker både VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen for vindmøller på Tendrup Vestermark og det ikke-tekniske resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne VVM-redegørelse og miljørapport. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Miljøvurdering (MV) Omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Odder Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af to stk. op til 125 meter høje vindmøller på Tendrup Vestermark nord for rute 451, Oddervej mellem Søvind og Hundslund. Projektområdet ligger umiddelbart øst for kommunegrænsen mellem Horsens og Odder Kommuner. 2 km Vindmøllerne opstilles i område 8.V.3 Tendrup Vestermark, der er markeret med rødt midt på kortet. Grænsen mellem Odder og Horsens Kommuner er markeret vest for projektområdet. Der har i perioden 2. juli - 13. august 2014 været udsendt et debatoplæg og foretaget en scoping for vindmølleprojektet. Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en VVM-redegørelse og miljørapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er undersøgt og vurderet. Projektforslag og 0-alternativ Projektet vedrører etablering af to vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter målt fra bunden af mølletårnet til vingespids i øverste position, samt tilhørende adgangsvej, teknikbygninger og arbejdsareal. Miljørapporten belyser to alternativer, hvor møllerne i begge tilfælde er opstillet på en øst-vestgående linje, men hvor der skelnes imellem et oprindeligt ”forslagsyd” og et tilkommet ”forslag-nord”, hvor møllerækken er forskudt ca. 70 meter i nordlig retning. For begge projektforslag findes flere mulige mølletyper, men det gælder samlet, at møllerne har et traditionelt dansk mølledesign med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et rørtårn samt et harmoniforhold (forhold mellem navhøjde og rotordiameter), der ligger mellem ca. 1:1,125 og 1:1,39. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand. Desuden behandles et ”0-alternativ”, som svarer til en videreførelse af eksisterende forhold, hvor der ikke opstilles vindmøller i området. Ikke teknisk resumé Projektbeskrivelse Møllernes forventede produktion Projektområdet på Tendrup Vestermark har middelgode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed i rotorhøjde på ca. 7 m/s. Valget af mølletype er ikke lagt fast, men der er lavet beregninger med mulige mølletyper som V90-2,0 MW og V100-2,0 MW for begge mølleplaceringer. Dette svarer til 4,0 MW installeret effekt. Der kan dukke nye og bedre vindmøllevarianter op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset valg af mølletype. Produktionen fra de to nye vindmøller er uanset mølleplaceringen beregnet til ca. 12 millioner kWh årligt med mølletypen V90 og ca. 13 millioner kWh årligt med mølletypen V100. Dette svarer til, at møllernes elproduktion vil kunne dække ca. 2.760-3.070 husstandes årlige elforbrug når det antages, at det årlige elforbrug for en husstand er 4.300 kWh. De to møller på Tendrup Vestermark vil i deres tekniske levetid på 20 år producere ca. 240-260 mio. kWh. Alle beregninger er baseret på vindmøllernes produktionspotentiale på den pågældende lokalitet, angivet som værdien P50. Anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs. til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: 3 Ikke teknisk resumé VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Forslag-syd Forslag-nord t nte rve Fo t nte rve Fo ttil ne ttil ne tni slu tni slu ng ng Registreret placering af fortidsminde (vildtbanesten) Reel placering af fortidsminde (vildtbanesten) 200 m Placering af forslag-syd og forslag-nord på samme kort. Placeringerne ses i forhold til det udlagte vindmølleområde, som er markeret med lyseblå farve. 200 m Placering af vindmøller, permanente arbejdsarealer og adgangsvej ved forslag-syd. Forventet nettilslutning er skitseret. Byggefelter, arbejdsområder og intern adgangsvej vil, som det fremgår at kortet, ligge tæt på men ikke berøre beskyttede diger, fredede fortidsminder og beskyttet natur. 4 200 m Placering af vindmøller, permanente arbejdsarealer og adgangsvej ved forslag-nord. Forventet nettilslutning er skitseret. Byggefelter, arbejdsområder og intern adgangsvej vil, som det fremgår at kortet, ligge tæt på men ikke berøre beskyttede diger, fredede fortidsminder og beskyttet natur. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Arbejdsveje, pladser, fundamenter og vindmølledele Serviceveje til vindmøllerne bliver anlagt fra rute 451, Oddervej via den eksisterende indkørsel til Oddervej 37. Servicevejene bliver etableret i op til fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på ca. 1.800 m2, som evt. reduceres til ca. 1.000 m2, når møllerne er stillet op. Fundamentet bliver opført ca. 1 måned før vindmøllerne stilles op, og der bliver en del transporter med beton samt øvrige fundamentsdele. Opstilling af to vindmøller på Tendrup Vestermark omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 40 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Tilslutning til el-nettet For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver endeligt præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for op til to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning med et samlet areal på op til ca. 20 m2. Driftsfasen Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Trafik I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Det vurderes, at vindmølleanlægget kan opleves visuelt dominerende for trafikanter på mindre lokale veje samt på den overordnede vej rute 451 mellem Søvind og Hundslund. På den næmeste strækning kan vejene i en kort periode berøres af skyggekast. Vindmøllerne vil være punktvist synlige men ikke dominerende set over større afstande fra rute 451 mod vest og øst. Afstanden mellem rute 451 og projektområdet respekterer Transportministeriets afstandsanbefalinger med stor margin, og der vurderes ikke at være problemer i forhold til sikkerhed. Det vurderes samlet, at mølleanlægget vil påvirke trafikanter på rute 451 over en betydelig strækning, men at påvirkningen ikke er betænkelig i forhold til trafiksikkerhed. Ikke teknisk resumé Flytrafik Trafikstyrelsen har på baggrund af generelle retningslinjer vurderet, at vindmøllerne skal mærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela. Lyset kan ses af flytrafikken, men vurderes ikke at genere omgivelserne på jorden. Ledningsanlæg mv. Det nærmeste større højspændingsanlæg er en 60 kV-forbindelse ca. 1 km nord for projektområdet. Afstanden til højspændingsledningerne er så stor, at de ikke vil medføre problemer for driften af møllerne. Reetablering Ophører brugen af vindmøllerne, skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet, at fjernelsen af henholdsvis vinger, nacelle, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. Nabobeboelser Projektområdet på Tendrup Vestermark ligger i det åbne land, godt 1 km fra nærmeste samlede bebyggelse, Aggestrup. De nærmeste boligområder findes i Elbæk, Hundslund og Søvind. Der ligger 16 beboelser indenfor en radius af 1 km fra nærmeste vindmølle ved forslag-syd og 17 beboelser indenfor en radius af 1 km fra nærmeste vindmølle ved forslagnord. De nærmeste omgivelser til vindmølleanlægget kan påvirkes visuelt samt med støj og skyggekast. Nabobeboelser vil påvirkes forskelligt, alt efter deres retning og afstand til møllerne samt udsigtsforholdene omkring den enkelte ejendom. 5 ventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af DECIBEL - Kort 6,0 m/s jl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes Beregning: V100 normal støjaf unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl nsvarlig for fejlagtigeL4 resultater, som følge de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne onsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne eløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat dgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. mkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Ikke teknisk resumé m/s eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af DECIBEL - Kort 8,0 m/s Brugerlicens: 37 Beregnet: Beregnet: sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. 13-01-2015 14:38/2.9.285Omkostningerne for en42 23-11-2014 EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø +45 9635 4444 Thomas Sørensen / ts@emd.dk 0 17 kunne dB(A) beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. uanset form, højst med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. 13:19/2.9.285En separat rådgiverforsikring Omkostningerne20 fordB(A) en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Beregnet: 18-02-2015 15:11/3.0.590 5 10 25 SHADOW - Kort Beregning: L4 LF støj Beregning: L4 V100 udendørsareal Forslag-syd Støj [dB(A)] Forslag-syd Timer per år, reelt tilfælde Brugerlicens: VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 DECIBEL - Kort 8,0 m/s al støj Brugerlicens: Projekt: EMD International A/S fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes EMD International A/S Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl Beregning: L4 LF støj ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl Tendrup Vestermark Niels Jernes Vej 10 Niels Jernes Vej 10 eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne DK-9220 Aalborg Ø DK-9220 Aalborg Ø leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som Støj [dB(A)] Støj [dB(A)] konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved +45 9635 4444 +45 9635 4444 beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, Thomas Sørensen / ts@emd.dk Thomas Sørensen / ts@emd.dk rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Timer per år, reelt tilfælde Forslag-syd Støj [dB(A)] 37 17 dB(A) 42 20 dB(A) 0 5 10 25 Projekt: WindPRO version 2.9.285 Sep 2014 Beskrivelse: Udskrevet/Side Projekt: WindPRO version 2.9.285 Sep 2014 Beskrivelse: WindPRO version 2.9.285 Udskrevet/Side Projekt: Beskrivelse: EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for 13-01-2015 14:40 / 4 13-01-2015 14:40 / 4 Tendrup Vestermark EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for Tendrup Vestermark EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af Brugerlicens: Brugerlicens: eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af Projekt: Beskrivelse: Brugerlicens: fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes EMD International A/S EMD International A/S eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kanfejl ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl EMD International A/S ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl Tendrup Vestermark Niels Jernes Vej 10 Niels Jernes Vej 10 i det leverede konsulentmateriales resultater, ansvarlig forfølge fejlagtige som følge begrænsninger eller fejl eller mangler som af fejlresultater, eller mangler i det af unøjagtigheder, Beskrivelse: Projekt:af denne Beskrivelse: i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle Udskrevet/Side krav, som følge i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle Udskrevet/Side krav, som følge af denne Niels Jernes Vejaf10 DK-9220 Aalborg Ø DK-9220 Aalborg Ø i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge denne leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som vil EMD´s ansvar uanset form, højst konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst EMD International A/S (EMD) garanterer ikke konsulentopgave, og kan ikke holdes ansvarlig forfor eventuelle skader, 13-01-2015 14:40 / 4kunne 23-11-2014 14:15 / 5kunne DK-9220 Aalborg Øhøjst kunne Tendrup Vestermark +45 9635EMD 4444International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for +45 9635 4444 konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved beløbe sig til størrelsen af det aftalte En separat beløbe sig til størrelsen af det aftalte En separat eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som honorar følge affor konsulentopgaven. eventuelle/ ts@emd.dk fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som honorar følge affor konsulentopgaven. Brugerlicens: Brugerlicens: +45 9635 4444 En separat Thomas Sørensen Thomas Sørensen / ts@emd.dk beløbe sig til ansvar størrelsen det aftalteskader, honorar for konsulentopgaven. eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD´s for af eventuelle med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Beregnet: Beregnet: fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. rådgiverforsikring Ligeledes, kan EMD ikke holdes fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. rådgiverforsikring Ligeledes, kan EMD ikke holdes rådgiverforsikring forsikringsdækning kan aftales særskilt. / ts@emd.dk EMDafInternational A/S EMDafInternational A/S Thomas Sørensen uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorarmed for udvidet konsulentopgaven. for en sådan rådgiverforsikring afholdes kunden. for en sådan rådgiverforsikring afholdes kunden. 13-01-2015 14:39/2.9.285 13-01-2015 14:39/2.9.285 ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge afOmkostningerne unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge afOmkostningerne unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl Beregnet: af kunden. Omkostningerne for ensærskilt. sådan rådgiverforsikring afholdes Niels Jernes Vej 10 Niels Jernes Vej 10 En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne 18-02-2015 15:30/3.0.590 Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. DK-9220 Aalborg Ø DK-9220 Aalborg Ø Tendrup Vestermark WindPRO version 2.9.285 Sep 2014 Projekt: Tendrup Vestermark DECIBEL - Kort 6,0 m/s DECIBEL - Kort 6,0 m/s konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne Beregning: L5 V100 normal støj beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Projekt: Udskrevet/Side Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne +45 9635 4444 Beregning: L5 V100 normal støj beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat Thomas Sørensen / ts@emd.dk rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Udskrevet/Side Beregnet: Beskrivelse: Omkostningerne forkan en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Støj [dB(A)] EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og ikke holdes ansvarlig for 13-01-2015 14:39/2.9.285 23-11-2014 13-01-2015 14:38 / 4 Tendrup Vestermark 9635 4444 WindPRO version 2.9.285+45 Sep 2014 - Kort SHADOW Thomas Sørensen / ts@emd.dk WindPRO version 2.9.285 Sep 2014 skrivelse: MD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for ventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af DECIBEL - Kort 6,0 m/s jl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes Beregning: V100 normal støjaf unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl nsvarlig for fejlagtigeL5 resultater, som følge de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne onsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne eløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat dgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. mkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af DECIBEL - Kort 8,0 m/s Brugerlicens: Beregnet: 13-01-2015 14:38/2.9.285 Forslag-nord EMD Internation Niels Jernes Vej DK-9220 Aalborg +45 9635 4444 Thomas Sørense Beregnet: 13-01-2015 14:3 Beregning: L5 V100 normal støj En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. 13:19/2.9.285 Omkostningerne 20 fordB(A) en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. SHADOW - Kort Maksimalt beregnet lavfrekvent støjområde i forslag-syd. Beregning: L4 V100 udendørsareal Forslag-nord Støj [dB(A)] Brugerlicens: Beregning: L5 V100 udendørsareal Støj [dB(A)] Beregnet: 37 23-11-2014 42 13-01-2015 14:4 23-11-2014 13:29/2.9.285 14:12 /5 Brugerlicens: Beregnet: Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Beregning: L4 LF støj al støj 37 Udskrevet/Side DECIBEL - Kort 6,0 m/s Projekt: EMD International A/S Beskrivelse: EMD International A/S fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes EMD International A/S (EMD) garanterer ikke og kan 42 ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl 42 Beregning: L5 V90 LF støjsom følge af unøjagtigheder, ansvarlig for fejlagtige resultater, begrænsninger eller fejl Tendrup Niels Vestermark Jernes Vej 10 Niels Jernes Vej 10 eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne DK-9220 Aalborg Ø leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som DK-9220 Aalborg Ø konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne Støj [dB(A)] Støj [dB(A)] følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved +45 9635 4444 +45 9635 4444 beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, Thomas Sørensen / ts@emd.dk Thomas Sørensen / ts@emd.dk rådgiverforsikring med 37 udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. uanset form, højst 17kunne dB(A)beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. DECIBEL i- forslag-syd. Kort 8,0 m/s Maksimalt beregnet støjkonsekvensområde m/s WindPRO version 2.9.285 Sep 2014 S Timer per år, reelt tilfælde Brugerlicens: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Ø +45 9635 4444 Thomas Sørensen / ts@emd.dk 0 5 10 Beregnet: 25 18-02-2015 0 250 15:11/3.0.590 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.1 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Maksimalt beregnet skyggeområde i forslag-syd. Forslag-nord Timer per år, reelt tilfælde WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk Støj [dB(A)] 37 17 dB(A) 42 20 dB(A) 0 5 0 250 500 750 1000m 0 250 500 750 1000m 10 Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 0 500 1000 1500 2000 m Ny mølle Støjfølsomt område Ny mølle Støjfølsomt område Kort: Kort25-0408_6200_540 6200_540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.72025Nord: 6.196.660 Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8,0 m/s Ny vindmølle Skyggemodtager Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk windPRO 3.0.590 af EMD International A/S, Tlf. +45 96 35 44 44, www.emd.dk, windpro@emd.dk 24-02-2015 11:48 / 8 windPRO 0 250 500 750 1000m 0 250 500 750 1000m , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712Kort: Nord: WindPRO 6.196.663 map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 0 500 1000 1500 2000 m øjfølsomt område Ny mølle Støjfølsomt område Kort: Kort25-0408_6200_540 6200_540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.720 Nord: 6.196.660 Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8,0 m/s Ny vindmølle Skyggemodtager Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1) /S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk windPRO 3.0.590 af EMD International A/S, Tlf. +45 96 35 44 44, www.emd.dk, windpro@emd.dk 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Maksimalt beregnet støjkonsekvensområde i forslag-nord. 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Maksimalt beregnet lavfrekvent støjområde i forslag-nord. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk 0 250 500 750 1000m 0 250 500 750 1000m windPRO 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.1 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Maksimalt beregnet skyggeområde i forslag-nord. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk 6 18-02-2015 15:40 / 16 WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Afstande til naboer Afstandskravet på 500 meter er overholdt til alle nabobeboelser, idet Oddervej 37 skal nedlægges som beboelse eller bebos af mølleejeren selv. Ved begge projektforslag er det beboelserne på Tendrup Vestermark 11, Elbækvej 73 og Oddervej 35 (bolig C, L og M på de viste kort), der ligger tættest på en af de nye møller. I forhold til afstandskravet er der færre beboelser tæt på grænseværdien ved forslag-nord end forslag-syd. Visuel påvirkning Visuelt vil de nye vindmøller fremstå markant og dominerende set fra områder på de nærmeste veje og opholdsarealer herunder fra beboelser, der har udsyn over opstillingsområdet. De beboelser indenfor 1 km radius af mølleanlægget, der vurderes at få den største visuelle påvirkning, er Tendrup Vestermark 9, Tendrupvej 27, Tendrupvej 26, Oddervej 35, Oddervej 31, Oddervej 33 og Oddervej 15 (bolig B, G, H, M, N, O og P på de viste kort). Fra øvrige nabobeboelser er afstanden større end 1 km, eller udsigten til vindmølleområdet vurderes at være helt eller delvist afgrænset af mellemliggende bygninger og træer. De vurderes, at forslag-syd vil fremstå mest dominerende for bolig M, N, O og P på Oddervej, mens forslag-nord vil fremstå mest dominerende for bolig G og H på Tendrupvej. Beboelserne på Oddervej ligger tættest på projektområdet, og det vurderes derfor, at forslag-syd samlet set vil have den største visuelle påvirkning af nabobeboelser. Det skal understreges, at vurderingen af visuelle forhold ved naboer er foreløbig og vil blive underbygget med visualiseringer fra individuelt aftalte udsigtspunkter, såfremt der efter vedtagelse af projektet bliver ansøgt om en vurdering efter VE-lovens værditabsordning. Det vurderes ud fra erfaring med eksisterende vindmøller, at lyset på toppen af nacellen ikke vil være væsentligt generende for de omkringboende. Støjpåvirkning Vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser for støj og lavfrekvent støj er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og i samlet bebyggelse med støjfølsom arealanvendelse. Ved begge projektforslag er det beboelserne på Tendrup Vestermark 11, Elbækvej 73 og Oddervej 35 (bolig C, L og M på de viste kort), der vil få den største støjpåvirkning. Støjpåvirkningen varierer lidt mellem de undersøgte mølletyper men ligger for alle beboelser et stykke under grænseværdien. Elbæk og Aggestrup er det område til støjfølsom arealanvendelse, der vil få den største støjpåvirkning, dog med en betydelig margin til grænseværdien. Ved Hundslund og Søvind ligger støjpåvirkningen langt under grænseværdien. Ved forslag-nord reduceres støjpåvirkningen ved nabobeboelserne mod syd, og færre naboer får en støjpåvirkning i nærheden af grænseværdien. Skyggekast Skyggekast kan forekomme om morgenen ved boliger vest for møllerne og om aftenen ved boliger øst for møllerne. Ved forslag-syd kan fire naboboliger (Oddervej 39, Tendrup Vestermark 11, Elbækvej 52 og Elbækvej 69; nabo A, C, I og J på de viste kort) få mere end 10 timers årligt skyggekast på udendørs opholdsareal, ”reel værdi”. Ved forslag-nord gælder det tre naboboliger (Oddervej 39, Tendrup Vestermark 11, Elbækvej 52; nabo A, C og I). Påvirkningen med skyggekast reguleres ved Ikke teknisk resumé installering af automatisk skyggestop, hvorved ingen naboer vil opleve mere end 10 timers skyggekast om året. Forslag-syd vil give marginalt mere skyggekast på den overordnede vej, rute 451 sydvest for Hundslund. Sundhed Vindmøllers helbredspåvirkninger kan betragtes som direkte helbredspåvirkninger, forårsaget af lydens, vibrationernes eller skyggekastets direkte effekt på kroppen, eller som indirekte helbredspåvirkninger, forårsaget af en oplevet gene af møllerne. Vindmøllestøjens frekvenser og lydtrykniveau adskiller sig ikke væsentligt fra andre støjkilder i vores dagligdag, og der er ikke dokumentation eller sandsynlighed for, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Det samme gælder vibrationer og skyggekast, når afstandskravet er overholdt. Støjgene rapporteres som den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Oplevelsen af støjgene er en følelsesmæssig og holdningsmæssig reaktion, som afhænger af personen, konteksten og styrken/karakteren af den uønskede lyd. Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem støjen og den oplevede gene, og kombinationen af f.eks. støj og skyggekast eller visuelle gener kan forstærke den oplevede støjgene, mens økonomisk interesse i vindmøllernes drift modsat kan mindske den oplevede gene. Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner kan føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene opleves meget individuelt. Men der er ikke belæg for at hævde, at vindmøller som overholder den danske lovgivnings krav og anbefalinger, har direkte helbredsmæssige følgevirkninger for hverken 7 Ikke teknisk resumé mennesker eller dyr. Projektet reducerer udledningen af luftforurende stoffer og vil dermed bidrage positivt til menneskers sundhed. Landskabelige forhold Landskabets karakter, skala og sårbarhed Landskabet omkring projektområdet er præget af flere landskabsdannende processer og derfor meget varieret med hensyn til fremtoning og følsomhed for visuel påvirkning fra tekniske anlæg som vindmøller. Selve projektområdet ligger på en jævnt skrånende terrænflade, der hælder mod syd. Syd, øst og vest for projektområdet er landskabet præget af en mere kuperet randmoræne, der ca. 2,5 km syd for projektområdet overgår til et lavtliggende kystlandskab ved Horsens Fjord. Ca. 3 km nord for projektområdet er landskabet præget af en småbakket højderyg med dødissrelief. Projektområdet er naturgeografisk afgrænset af højderyggen med dødisrelief mod nord, randmorænebakkerne ved Hundslund mod øst og Tvingstrup mod vest samt overgangen fra morænelandskabet til kystlandskabet mod syd. Det vurderes, at landskabet er særlig følsomt i nærzonen1), i forhold til randmorænelandskabet og fra områder med udsigt over Horsens Fjord, hvor der er udsigt til projektområdet i en større landskabssammenhæng. De mere bakkede områder med dødisrelief og tunneldale danner ofte mindre, lukkede landskabsrum, der ikke påvirkes visuelt af anlæg udenfor et begrænset område. Der vurderes ikke at være mange relevante udsigtspunkter fra mellem- og fjernzonen1) i nordlig retning. 1) Rapportens visuelle zoneinddeling: Nærzone < ca. 3,9 km, Mellemzone ca. 3,9-8,3 km, Fjernzone > ca. 8,3 km 8 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Projektområdets nærmeste omgivelser er præget af markdrift og mindre skov- og naturområder. På lidt større afstand findes større skovbevoksninger, der udgør markante elementer og har betydning for udsigtsforholdene i landskabet. Bebyggelsen omkring projektområdet består af spredt bebyggelse, mindre samlede bebyggelser og landsbyer, herunder i Trustrup, Aggestrup, Elbæk og Gangsted. De nærmeste byer er Hundslund og Søvind. Fra nærliggende veje kan vindmølleanlægget opleves at fremstå markant og dominerende. Søvind og Hundslund ligger begge ved rute 451, Oddervej, som er en overordnet vej, mens øvrige bebyggelser i nærområdet er forbundet af mindre lokale veje. Rute 451 vurderes at være den eneste overordnede vej, hvor mange trafikanter både fra tæt hold og fra afstand kan få væsentlig udsigt til de ansøgte vindmøller. Trafikanter på rute 451 vil få udsigt til møllerne fra både syd, vest og øst. Omgivelserne til projektområdet rummer værdifulde kulturmiljøer fra forskellige historiske perioder, herunder fra oldtiden (gravhøje), middelalderen (kirker), storlandbruget og landboreformerne (gods, torp-landsby, husmandsbrug) samt industrialiseringen (jernbane Odder-Hundslund). Store dele af landskabet langs Horsens Fjord syd for Søvind og Hundslund er omfattet af fredning. Friluftsaktiviteter i det åbne land og på/ved Horsens Fjord er vurderet at udgøre de væsentligste rekreative interesser, der kan påvirkes af udsigt til de ansøgte møller. Landskabets skala er en afgørende faktor for en harmonisk indpasning af store anlæg som vindmøller. Jo større skala, des bedre indpasning. Landskabsfladen omkring projektområdet har en relativt stor skala, som lokalt dog varierer afhængig af mellemliggende bevoksning og terrænvariation. Overordnet vurderes, at møllerne vil fremstå mest synligt i de åbne landskaber, hvor skalaen er relativt stor. I de kuperede landskaber, hvor skalaen er mindre, vil møllerne ofte være skjult bag mellemliggende terræn og bevoksning. Der findes dog også punkter, hvor møllerne vil være synlige i begrænset omfang, hvor f.eks. kun møllevingerne er synlige over en mellemliggende bakke. Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets skala og mængden af synlige historiske, geologiske og naturmæssigt værdifulde elementer. På baggrund af landskabsanalysen er det vurderet, at det primært er oplevelsen af det relativt åbne, storbakkede landskab i nærzonen, som kan blive visuelt påvirket af det planlagte vindmølleprojekt. Sårbare elementer i dette område er de kulturhistoriske elementer som kirkerne, torp-landsbyen Aggestrup og det rekreative område langs den tidligere jernbaneforbindelse. De udpegede værdifulde landskaber langs kysten vurderes i sig selv mindre sårbare, da de primært vender mod syd, men de kan fra fjordsiden opleves i samspil med de ansøgte møller. Forstyrrende samspil mellem tekniske anlæg som vindmøller og højspændingsanlæg kan øge landskabets sårbarhed. Rute 451, der passerer igennem nærzonen med kørselsretning mod projektområdet fra både vest og øst, kan betegnes som sårbar, fordi den benyttes af mange færdene. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Visualiseringer og vurderinger Som en hjælp til at vurdere den landskabelige påvirkning er der udarbejdet 23 landskabsvisualiseringer, der har fokus på følgende overordnede temaer: • Landskab og bevoksning • Nærmeste landsbyer og byer • Nærmeste veje og større veje • Kulturmiljø, fredning og rekreative interesser • Samspil med andre vindmøller og tekniske anlæg Der er foretaget en sammenligning af forskellige mølletyper og en sammenligning af den landskabelige påvirkning ved forslag-syd og forslag-nord Sammenligning af mølletyper Der i tekst og visualiseringer redegjort for den mulige variation mellem mølletyper, og rapportens visualiseringer er baseret på de højest mulige møller med det forventet størst mulige rotoromfang. Vælges møller med en lavere totalhøjde eller mindre rotor, vil den visuelle påvirkning således begrænses i forhold til det viste. Det vurderes, at landskabet omkring projektområdet kan rumme de beskrevne mølletyper. Sammenligning af forslag-syd og forslag-nord Der er for alle fotostandpunkter lavet en visualisering af forslag-syd (det oprindelige projektforslag) og forslag-nord (det tilføjede projektforslag). Fra østlig og vestlig retning kan der opleves en forskel i vindmølleanlæggets horisontale udstrækning, mens der fra sydlig og nordlig retning fra de nærmeste omgivelser kan opleves en forskel i møllernes størrelse og landskabelige dominans. Dette har relativt størst betydning for de nærmeste naboer mod syd, der har den korteste afstand til møllerne. Fra lidt større afstande vurderes forskellen på projektforslagenes visuelle fremtoning at være underordnet. Landskabeligt set vurderes der ikke at være anledning til at fremhæve det ene forslag frem for det andet, men forslag-nord har den mest begrænsede visuelle påvirkning hos de allernærmeste naboer, i samspil med Gangsted Kirke og set fra Tyrrestrupvej. Samlet vurdering og konklusion De ansøgte vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår som et meget enkelt og klart afgrænset anlæg, der samlet set vurderes at kunne rummes i landskabet. Møllernes synlighed er størst i nærzonen samt mod sydvest, syd og øst, hvor der er åbne terrænflader eller punkter i retning mod projektområdet. Møllerne vil være markant synlige fra udkanten af landsbyerne eller byerne Elbæk, Hundslund, Søvind og Haldrup men ikke påvirke de større byer i mellem- og fjernzonen. Trafikanter på rute 451 mellem Horsens og Odder vil få udsigt til møllerne på nært hold samt over længere strækninger fra både vest og øst; dog overholdes den anbefalede afstand mellem vindmøller og overordnet vej med god margin. Områder med kulturmiljø, fredning og landskabelig bevaringsværdi vurderes ikke at blive påvirket af projektet i betænkelig grad. Visuelt samspil mellem vindmøller og eksisterende tekniske anlæg vurderes samlet set ligeledes ikke betænkeligt. Forslag-nord har en lidt mindre påvirkning af nærmeste naboer og den nærmeste overordnede vej end forslag-syd. Ligeledes er afstanden til områder med særlige landskabsværdier en smule større. Landskabeligt set er der ingen væsentlig forskel på de to projektforslag, og valget af mølleopstilling kan Ikke teknisk resumé bero på en vægtning, der inddrager bl.a. nabo- og naturhensyn. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima De positive effekter ved, at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion, er væsentlig. Vindmølleprojektet vil med den mest energieffektive vindmølletype kunne fortrænge el fra kulfyret kraftværk svarende til en nettoreduktion på ca. 200.000 ton CO2 på de 20 år, møllerne forventes at producere. Desuden vil projektet kunne medføre en nettoreduktion i udledning af SO2 og NOx på henholdsvis ca. 20 ton og ca. 60 ton, og forhindre produktionen af ca. 14.000 ton slagger og andet affald. Der er ikke væsentlig forskel på produktionen og dermed fortrængningseffekten af forslag-syd og forslag-nord. Mølletype V100 har en større produktion og dermed en større fortrængningseffekt end med mølletype V90. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere ca. 35 gange så megen energi, som er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet. Geologi og grundvandsinteresser Et spild fra møllen på jorden vil grundet elektronisk niveauovervågning straks opdages, så afgravning/ oprensning kan iværksættes. Møllerne er desuden konstrueret sådan, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned 9 Ikke teknisk resumé i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er derfor lav. Vindmølleområdet ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der som hovedregel skal friholdes for vindmøller med mindre det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer samt er redegjort for grundvandsbeskyttelse, så etableringen af vindmøller ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. I Kommuneplan 201325 er der redegjort for, at der ikke vurderes at være alternative placeringer udenfor OSD-områderne. Projektområdet ligger inden for et område, som er vurderet med lille sårbarhed i forhold til nitrat, og denne sårbarhedsvurdering kan med fordel indgå i vurderingerne af grundvandsmagasinernes generelle sårbarhed. Som udgangspunkt forventes grundvandsmagasinerne således godt beskyttet af tykke lerlag, men forholdene vil undersøges og håndteres konkret efter geologisk prøveboring før igangsætning af etablering af fundamenter. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresser vurderes det, at projektet ikke vil påvirke disse i væsentligt omfang. Bilag IV -arter Der er registeret 7 arter af flagermus i området, og ved skovbrynet nordvest for projektområdet vurderes der at være ynglende flagermus. Derfor er det nødvendigt med afværgeforanstaltninger i form af beskæring af læhegn eller driftstop i skumringen af den nærmeste mølle, for at begrænse påvirkningen af flagermus. Der er ikke registret andre beskyttelseskrævende arter i nærområdet til mølleprojektet. 10 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Fugle Der er fugleregistreringer fra nærområdet, jf. Dansk Ornitologisk Forenings database, men afstanden mellem projektområdet og nærmeste internationale fuglebeskyttelsesområde er 3,5 km. Fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet ved Horsens Fjord er tilknyttet arealerne ved og i fjorden. Der er særligt syd for projektområdet observeret sjældne og beskyttelseskrævende arter. Flere internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør en væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Der vurderes ikke at ske påvirkning af øvrige belyste forhold som områder med ønsket skovrejsning, råstofindvinding, radiokæder og militære anlæg. Botanik Opstillingsområdet er et udpræget landbrugsareal i omdrift. Området, hvor møllerne placeres, vurderes ikke at have botanisk interesse, da størstedelen indgår i landbrugsdrift. Tæt på opstillingsarealet er der læhegn og mose med vandhul, skov og sumpskov. Socioøkonomiske forhold Beskyttet natur Møllerne opstilles udenfor arealer med f.eks. hede, eng, sø, mose samt vandløb, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, og der er god afstand til arealer omfattet af fredskovspligt med skovbyggelinje. Mølleplaceringerne og adgangsveje til møllerne ligger uden for de beskyttede arealer, som heller ikke bliver berørt under anlægsfasen. Andre forhold Der vil inddrages ca. 0,5 ha landbrugsjord til intern vej og permanente arbejdsarealer. De omkringliggende arealer vil fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. 0-alternativet Såfremt der ikke opstilles vindmøller i området på Tendrup Vestermark, opnås der ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO2, SO2 og NOx eller i produktionen af slagger, flyveaske og øvrige affaldsstoffer. Påvirkningen af interesser i forhold til drikkevand, naturbeskyttelse mv.vil være uændret. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet på Tendrup Vestermark ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast udendørs i mere end 10 timers om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Værditab på fast ejendom er ikke et socioøkonomisk forhold. Der findes under lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt ’grøn ordning’, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Ikke teknisk resumé Tabel m. resumé af projektets væsentligste data og mulige variation. Data vises for grænseværdier, beregnede værdier for projektforslag samt for 0-alternativ. Ansøgte nye møller Teknikbygninger (koblingsstation og overvågning) Samlet ny kapacitet (MW) Forslag-syd Forslag-nord 0alternativ 2 2 0 1-2 1-2 0 4 4 0 Rotordiameter (m) 90-100 90-100 0 Navhøjde (m) 70-80 70-80 0 125 125 0 Totalhøjde, maksimum (m) Mulig variation/bemærkning Kapacitet, rotordiameter og navhøjde afhænger af mølletypen og kan afvige fra de viste eksempler. Hovedforslag og alternativ illustrerer projektets maksimale miljøpåvirkning. Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 6-18 6-18 0 Produktion pr. år, cirka (millioner kWh)* 12-13 12-13 0 240-260 240-260 0 Støjpåvirkning ved naboboliger overholdt - Lovkrav max. ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s - Beregnet max. for konkret mølletype, 6 m/s og 8 m/s Ja 42,0 og 44,0 dB(A) 40,7 og 42,2 dB(A) Ja 42,0 og 44,0 dB(A) 39,4 og 40,8 dB(A) Ja 42 og 44 dB(A) 0 Det forventede niveau er vist ved beregnede værdier. Det bindende niveau svarer til lovkravet. Støjpåvirkning, lavfrekvent ved naboboliger overholdt - Lovkrav max. ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s - Beregnet max. for konkret mølletype, 6 m/s og 8 m/s Ja 20,0 dB 15,3 dB Ja 20,0 dB 14,2 dB Ja 20 dB 0 Det forventede niveau er vist ved beregnede værdier. Det bindende niveau svarer til lovkravet. 10:00 timer:minutter 15:16 timer:minutter 10:00 timer:minutter 18:41 timer:minutter 500 506 16 500 512 17 Samlet produktion over 20 år**, cirka (millioner kWh) Maksimal årlig skyggekastpåvirkning ved naboer efter etablering af ’skyggestop’ (timer:minutter/år) - Maksimal årlig skyggekastpåvirkning for konkret mølletype UDEN ’skyggestop’ (timer/år), konkret facade Afstandskrav til nabobolig (m) - Beregnet minimumsafstand til nabo fra nye møller (m) - Antal naboer indenfor 1 km fra nye møller *) Mølleparkens produktion beregnes som P50 på baggrund af mølle-typen. **) 20 år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. Odder Kommune stiller som vilkår, at der installeres 10:00 timer:minutter skyggestop på møller, så ingen nabo vil få mere end 10 timers årlig skyggekastpåvirkning (beregnet som 0 ”reel skyggetid”) på konkret facade eller opholdsareal. - Sparet udledning til miljøet over 20 år* (tons) i forhold til el fra kulfyret kraftværk (mølletype V100) - Kuldioxid, CO2 (746 g/kWh)** 200.000 200.000 0 *) 20 år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. 20 20 0 **) I paranteserne vises gennemsnitlig udledning af det pågældende stof i gram pr. kWh el produceret på kulfyret kraftværk i 2013. - Svovldioxid, SO2 (0,08 g/kWh) - Kvælstofoxider, NOx (0,22 g/kWh) 60 60 0 - Slagger og flyveaske (53,7 g/kWh) 14.000 14.000 0 Vindmølletyperne V90-2,0 og V100-2,0 er de største pt. tilgængelige møllemodeller for projektområdet. Disse møllemodeller udgør udgangspunktet for VVM-redegørelsens beregninger, visualiseringer og vurderinger, som derved sikres den størst mulige realisme og nøjagtighed. De valgte mølletyper er eksempler. 0-alternativet betyder, at der ikke etableres nye møller på Tendrup Vestermark. 11 Ikke teknisk resumé anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af de ansøgte projektforslag eller alternativ stilles således et beløb til rådighed på 352.000 kr. igennem den grønne ordning. Overvågning Odder Kommune er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen og måling af støj ved idriftsættelse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre miljøpåvirkninger fra vindmøllen stort set være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Støj og skyggekast I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om afværgelse af skyggekast og gennemførelse af støjmåling ved først givne lejlighed efter idriftsættelse af den enkelte mølle. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse, og resultaterne indsendes til Odder Kommune, så snart de foreligger. Odder Kommune vil endvidere forlange dokumentation for, at skyggekast hos naboer ikke overstiger 10 timers reel beregnet skyggekast pr. år. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer kan medføre, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, dog højst en gang årligt, 12 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller eller VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Tilsvarende kan kommunen kræve skyggestop etableret, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Okker Inden møllerne opstilles foretages jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for pyritindhold (okkerindhold). Såfremt der opgraves pyritholdig jord, skal denne håndteres efter nærmere aftale med Odder Kommune. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter, skal Odder Kommune orienteres og evt. søges om tilladelse. Ved udledning af oppumpet vand til grøfter eller vandløb vil der blive stillet krav om løbende kontrolmålinger samt etablering af renseforanstaltninger såfremt nærmere fastsatte grænseværdier for okkerindhold ikke umiddelbart kan overholdes. Oliespild Der skal foreligge en beredskabsplan for eventuelt oliespild, inden vindmøllerne opstilles. I tilfælde af et uheld skal Odder Kommune orienteres, efter at man har rengjort møllerne og fjernet olien m.v. Eventuelt vaskevand fra møllerne skal opsamles og håndteres som spildevand. Naturbeskyttelse På baggrund af undersøgelser i området er det vurderet, at vindmøllerne kan anlægges uden konsekvenser for beskyttet natur. Det er en forudsætning, at der etableres afværgeforanstaltninger i form af beskæring af læhegn eller driftstop i skumringen af den nærmeste mølle for at begrænse påvirkningen af flagermus. Odder Kommune vil stille krav om , at anbefalingerne til henholdsvis projektforslag-syd eller projektforslag-nord følges alt efter hvilket projektforslag, der vælges. Derudover vil Odder Kommune stille krav om, at der gennemføres overvågning med to lytninger fordelt på sommer og efterår, samt afsøgning af døde flagermus for at afklare omfang af driftstop. Retablering Ved ophør af vindmølledriften skal mølleejerne inden ét år fjerne vindmøllerne, herunder fundamenter og tilhørende tekniske anlæg og installationer. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af VVM-redegørelsen og miljørapporten, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. Samlet vurdering Tabel 0.1 opsummerer faktuelle forhold ved projektforslag samt 0-alternativ. Tabellen viser projektforslagets indhold samt beregnede produktion og effekt på klima og luftforurening. Beregningerne er baseret på de kommercielle møllemodeller V90-2,0 MW og V100-2,0 MW for både forslag-syd og forslag-nord, men redegørelsen rummer plads til valg af en anden mølletype inden for den angivne ramme for variation. Det vurderes samlet, at to nye møller med en totalhøjde på op til 125 meter kan opstilles, være i drift, nedtages og området retableres under hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Ikke teknisk resumé og natur. Generelt er det vurderet, at begge projektforslag fremstår som et tydeligt afgrænset anlæg i landskabet. Det vurderes, at der ikke er væsentlig forskel på den overordnede påvirkning af forslag-syd og forslagnord. De to opstillingsforslag adskiller sig i forhold til antal nabobeboelser tæt på afstandskravet og grænseværdien for støj (størst påvirkning ved forslag-syd) samt i forhold til afstanden og dermed behovet for afværgeforanstaltninger i fht. flagermus i det nærliggende naturområde (størst påvirkning ved forslagnord). Begge projektforslag kan gennemføres indenfor lovgivningsmæssige rammer. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se og/eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovpligtige krav i forhold til nabobeboelser vil være overholdt. Mølleopstiller er i henhold til VE-loven pligtig til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. 13 Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Vindmøller på Tendrup Vestermark Odder Kommune Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering september 2015 Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljøvurdering har som formål at afdække og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af vindmøller på Tendrup Vestermark i Odder Kommune. Ejeren af Oddervej 37 (Kronholm) har ansøgt om opstilling af to vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter. Foruden det anmeldte projektforslag belyses på baggrund af høringssvar i debatfasen et andet forslag, hvor begge møller har en nordligere placering. De to projektforslag (betegnet ”forslag-syd” og ”forslag-nord”) behandles som ligeværdige alternativer. Desuden vurderes konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ. Vindmøllernes maksimale totalhøjde betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmølleprojekter med møller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller for vindmøllegrupper, hvor der opstilles mere end tre møller. Formålet med VVM-redegørelsen er at påvise, beskrive og vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Projektets miljøkonsekvenser kan være af landskabelig og visuel karakter, ligesom der kan være nabopåvirkninger samt påvirkninger af natur og miljø. Redegørelsen skal desuden bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljøvurdering af lokalplan 8008 og tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 og dermed samtidig opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen skal – ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen – gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Endvidere skal miljøvurderingen gøre rede for, hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Nærværende miljørapport omfatter både VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen for vindmøller på Tendrup Vestermark og det ikke-tekniske resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Det ikke-tekniske resumé udgør et selvstændigt dokument. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne VVM-redegørelse og miljørapport. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Miljøvurdering (MV) Omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning4 3.5 Skyggekast39 Projektforslag4 3.6 Afmærkningslys42 Begrundelse for valgte projektforslag 3.6 Sundhed43 4 Væsentlige problemstillinger5 3.7 Samlet påvirkning af naboejendomme Rapportens opbygning6 4. Landskab48 Manglende viden6 4.1 Indledning og metode 48 1. 8 4.2 Eksisterende forhold 50 1.1 Lovgivning8 4.3 Fremtidige forhold 60 2.2 Planer, rammer og planprocedure 12 4.4 Vindmøllernes påvirknng af landskabet 156 2.3 Den videre procedure 14 5. 160 Lovgivning og planlægning Påvirkning af miljøet i øvrigt 46 2. Projektet16 5.1 Luftforurening og klima 160 2.1 Vindmøllerne og deres produktion 16 5.2 Ressourcer og affald 164 2.2 Serviceveje, pladser og fundamenter 18 5.3 Geologi og grundvandsinteresser 165 2.3 Aktiviteter i anlægsfasen 22 5.4 Naturbeskyttelse169 2.4 Aktiviteter i driftsfasen 13 5.5 Andre forhold184 2.5 Sikkerhedsforhold 23 5.9 Samlet vurdering af øvrige miljøhensyn 2.6 Retablering af areal 26 6. Overvågning188 3. 28 7. Kildehenvisninger190 Miljøkonsekvenser hos naboer 185 3.1 Metodebeskrivelse28 3.2 Afstand mellem vindmøller og boliger 28 3.3 Visuel påvirkning af naboejendomme 28 3.4 Støjpåvirkning32 3 Indledning Indledning Odder Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til opstilling af to stk. op til 125 meter høje vindmøller på Tendrup Vestermark, som ligger nord for rute 451, Oddervej mellem Søvind og Hundslund. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som vindmølleområde 8.V.3 i Kommuneplan 2013-2025 [1.1], se kort 1.1. Projektområdet ligger umiddelbart øst for kommunegrænsen mellem Horsens og Odder Kommuner. Odder Kommune igangsatte planlægningen med en foroffentlig debatfase i perioden 2. juli -13. august 2014. Odder Kommune har efter debatfasen VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 besluttet, at VVM-redegørelsen og miljøvurderingen foruden det ansøgte forslag (forslag-syd) også skal omfatte en alternativ nordligere placering (forslagnord), så der kan foretages en afvejning af forskellige interesser. De to opstillingsforslag ses på kort 1.2 og kort 1.3. Projektforslag I nærværende VVM-redegørelse og miljøvurdering (i det følgende forkortet til miljørapport) redegøres for to projektforslag med to vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter, opstillet på en øst-vest gående linje. Vindmøllernes eksakte placering og vindmølletypen er ikke endeligt fastlagt på dette tidspunkt i planlægningsprocessen. Oddervej 37 2 km Kort 1.1 Vindmøllerne opstilles i område 8.V.3 Tendrup Vestermark, der er markeret med rødt midt på kortet. Grænsen mellem Odder og Horsens Kommuner løber umiddelbart vest for projektområdet og er markeret. 4 Projektforslagene omfatter desuden etablering af en ca. 5 meter bred adgangsvej til vindmøllerne og et permanent arbejdsareal ved hver mølle. Herudover skal der opstilles 1-2 teknik- og elbygninger til betjening af mølleområdet. Gennemførelsen af projektet indebærer, at boligen på Oddervej 37 skal nedlægges som beboelse eller bebos af mølleejeren selv. Dette gælder uanset hvordan møllerne bliver placeret i det udlagte vindmølleområde. Begrundelse for valgte projektforslag Vindmølleområde 8.V.3, som er udlagt i Kommuneplan 2013-2025, fordeler sig med en nordlig og en • 0,5 km Kort 1.2 Vindmølleopstilling i projektets forslag-syd. Placering af to op til 125 meter høje møller i den sydlige del af vindmølleområde 8.V.3. Kommunegrænsen vest for projektområdet er markeret. Oddervej 37 • 0,5 km Kort 1.3 Vindmølleopstilling i projektets forslag-nord. Placering af to op til 125 meter høje møller så nordligt som muligt i den sydlige del af vindmølleområde 8.V.3. Kommunegrænsen vest for projektområdet er markeret. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Rotordiameter Nacelle + nav Navhøjde Møllens totalhøjde mølleopstillinger; forslag-syd og forslag-nord, inden for den sydlige halvdel af vindmølleområdet. Figur 1.1 Principskitse af en vindmølles harmoniforhold, som er det relative forhold mellem møllens navhøjde og rotordiameter. Det viste eksempel med navhøjde 75 meter og rotordiameter 100 meter giver en totalhøjde på 125 meter og et harmoniforhold på 1:1,33. Vindmølleområdet er let kuperet og skrånende i sydlig retning. Det er ved udarbejdelse af retningslinjer til kommuneplanen vurderet, at to vindmøller danner et enkelt mønster i landskabet, og at totalhøjden maksimalt må være 125 meter. Projektets produktionspotentiale er begrænset af den maksimale møllehøjde på 125 meter og vindressourcen i området. For at sikre den størst mulige energiproduktion under de givne forudsætninger, rummer miljørapporten en variation i mulige mølletyper. Der redegøres således for møller med en kapacitet på ca. 2,0-2,3 MW og en vingeradius på ca. 90-100 meter. De beskrevne mølletyper har et forhold mellem navhøjde og rotordiameter, et såkaldt harmoniforhold, inden for intervallet 1:1,125 - 1:1,39, se figur 1.1. Projektets produktion er for de valgte mølletyper beregnet til ca. 12-13 millioner kWh årligt [1.2] svarende til ca. 3.000 husstandes årlige elforbrug à 4.300 kWh. sydlig del omkring et lille naturområde med mose og sø. Den ansøgte placering af vindmøllerne udnytter den sydlige del af det udlagte vindmølleområde, der er tilknyttet boligen på Oddervej 37. Begrundelse for valg af mølleplaceringer til de to projektforslag, samt begrundelse for den ønskede mulige variation af mølletyper, uddybes nærmere i kapitel 2. De ansøgte mølleplaceringer er valgt, så områdets vindenergi udnyttes optimalt, samtidig med at der tages hensyn til naboer, jordbrugsinteresser og natur, herunder en registreret flagermusbestand. Væsentlige problemstillinger I den foroffentlige debatfase indkom høringssvar med ønske om redegørelse for en nordligere mølleplacering end den først ansøgte. Dette har medført, at der i VVM-redegørelsen belyses to alternative De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektet udgøres af følgende: Støj og skyggekast ved naboer Inden for 1 km afstand fra de ansøgte vindmøller ligger der 16-17 nabobeboelser i det åbne land. Hertil kommer Oddervej 37, som nedlægges eller bebos af mølleejeren selv. Miljørapporten omfatter analyser og vurderinger af den påvirkning, som de planlagte Indledning vindmøller vil medføre ved de nærmeste naboer, samlede bebyggelser og byer. Analyserne vedrører afstand, visuelle forhold, støj, herunder lavfrekvent støj og skyggekast. Visuel påvirkning af landskabet Landskabet Projektområdet ligger i et varieret morænelandskab nord for Horsens Fjord. Landskabsfladen omkring projektområdet hæver sig mod nord og har en markant terrænvariation ved randmorænerne langs kysten. De ansøgte vindmøller vil være synlige på stor afstand over åbne flader i fjordlandskabet. En udbredt del af kyststrækningen er udpeget landskabelig bevaringsværdi. Landskabet tæt på projektområdet er karakteriseret ved en let bølget og svagt skrånende flade med dyrkede marker, læhegn, mindre skovbevoksninger og mindre områder med mose og sø. I miljørapporten vurderes, hvordan placeringen af vindmøllerne påvirker landskabet, herunder de landskabelige bevaringsværdier, visuelt. Vurderingerne underbygges af visualiseringer, der hovedsageligt er udarbejdet fra punkter med mulighed for længere kig over landskabet. Nærmeste byer og landsbyer Inden for en afstand af ca. 3,5 km fra vindmølleområdet ligger Søvind og Hundslund som de nærmeste byer. Af mindre bebyggelser/landsbyer findes bl.a. Elbæk, Gangsted, Hadrup og Ås. På 7-9 km afstand ligger Horsens og Odder som de nærmeste større byer. I miljørapporten vurderes den visuelle påvirkning fra relevante beboelsesområder og tilkørselsvejene ved dem. 5 Indledning Nærmeste veje Det undersøges, om man kan se de planlagte vindmøller fra de nærmeste veje omkring projektområdet. På større afstand er det relevant at undersøge den mulige påvirkning af overordnede veje, hvor flere mennesker påvirkes, idet trafikintensiteten er større. Kulturmiljøer, kirker og rekreative områder Omgivelserne til projektområdet rummer beskyttede fortidsminder og kulturmiljøer, herunder torp-landsbyen Aggestrup, den tidligere jernbanestrækning Odder-Hundslund samt kirkeomgivelser til Gangsted, Søvind og Hundslund kirker. Det kuperede landskab langs kysten er omfattet af landskabsfredning, hvor der findes rekreative værdier med bl.a. udsigtspunkter, cykel- og vandreruter. I miljørapporten vurderes, hvordan vindmøllerne på Tendrup Vestermark påvirker oplevelsen af fortidsminder, kirkerne i kulturlandskabet samt rekreative områder. Andre vindmøller og tekniske anlæg Indenfor en afstand af 3,5 km fra projektområdet findes i dag tre vindmøller ved Hadrup. Området ved Hadrup er det nærmeste udlagte fremtidige vindmølleområde. Desuden findes en højspændingsforbindelse godt 1 km nord for projektområdet. Der er planlagt for nye vindmøller ved Torrild ca. 7 km nord for projektområdet. Miljørapporten indeholder en analyse og en vurdering af, hvordan de nye vindmøller kan opleves i samspil med de eksisterende møller og tekniske anlæg. Påvirkning af natur og miljø Beskyttede naturområder Projektområdet ligger 3,5 km fra nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Horsens Fjord) men 6 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 ikke langt fra mose og sø, som er beskyttet iflg. § 3 i naturbeskyttelsesloven. Vindmøller og tilhørende anlæg placeres udenfor beskyttet natur. I miljørapporten vurderes vindmøllernes mulige påvirkning af dyre- og planteliv, herunder i forhold til de internationalt naturbeskyttede dyre- og plantearter, som er registreret på bilag IV i habitatdirektivet. Drikkevandsinteresser, miljøforurening og klima Projektområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser og på kanten af et grundvandsdannende område. I miljørapporten redegøres for vindmølleprojektets betydning for drikkevandsinteresser, vandmiljø, affaldsforhold ved energiproduktionen og klimapåvirkning i form af sparet udledning af CO2 og andre luftforurenende stoffer. Rapportens opbygning Miljørapporten indeholder nærværende indledning, der kort beskriver projektforslagene, de væsentlige problemstillinger og rapportens opbygning, og herefter følger seks mere uddybende kapitler. Et ikke-teknisk resumé, der opsummerer rapportens væsentligste konklusioner, er udarbejdet som et selvstændigt dokument. Kapitel 1: Lovgivning og planlægning, redegør for lovgivning og planlægning på området. Kapitel 2: Projektet, redegør nærmere for projektet og de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen og en senere nedtagning af møllerne. Kapitel 3: Miljøkonsekvenser hos naboer, analyserer konsekvenserne ved de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer i form af visuel påvirkning, støj, herunder lavfrekvent støj, og skyggekast. Kapitlet redegør også for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Kapitel 4: Landskab, beskriver, analyserer og vurderer landskabet udfra de eksisterende forhold. Vindmøllernes påvirkning af landskabet vurderes udfra fokuspunkter. I analyserne anvendes en række visualiseringer af møllerne set fra strategiske fotostandpunkter jævnt fordelt i det omkringliggende landskab. Kapitel 5: Påvirkning af miljøet i øvrigt, beskriver mølleprojektets påvirkning af natur og miljø, herunder miljøgevinster ved mindsket luftforurening og CO2-udledning. Kapitel 6: Overvågning, beskriver kravene til overvågning af det ansøgte projekt. Bagerst i miljørapporten er der en oversigt over anvendte referencer. Kildehenvisninger i teksten findes som tal indsat i en kantet parantes, f.eks. [1.1]. Manglende viden Geologiske undersøgelser med sonderingsboring ved hver enkelt vindmølleplacering er endnu ikke foretaget, og vurderinger vedrørende behov for midlertidig sænkning af sekundært grundvand [5.15] er derfor baseret på tilgængelig viden. En konkret sonderingsboring med pejlerør i midten af hvert vindmøllefundament kan belyse geologien under fundamenterne præcist. En sådan undersøgelse vil gennemføres, før der graves ud til fundamenter, og på baggrund af dette kan det vurderes, om eller i hvilket omfang det er nødvendigt midlertidigt at sænke det sekundære grundvandsspejl i forbindelse med støbning af fundamenter. Midlertidig grundvandssænkning behandles særskilt efter vandforsyningsloven. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Indledning Der er vurderet en potentiel påvirkning og derfor gennemført en konkret kortlægning af flagermus i mølleopstillingsområdet [5.22]. Derimod er der ikke er lavet særskilt registrering af øvrige dyrearter listet på bilag IV i habitatdirektivet, da det er vurderet, at der ikke er potentielle raste- eller ynglepladser i projektområdet. Der er heller ikke lavet konkrete fugletællinger, da der ikke vurderes at være potentielle habitater for beskyttede fuglearter i projektområdet. 7 Kapitel 1 Lovgivning og planlægning 1. Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer har indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.1 gennemgår de forhold, der specifikt berører projektet på Tendrup Vestermark og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. 1.1 Lovgivning Planloven og VVM-bekendtgørelsen Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013), herunder ‘Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning’ (BEK nr. 7640 af 23/06/2014). Nærværende projekt er anmeldt efter 1. januar 2014. Vindmølleprojektet er underlagt Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Denne fastsætter, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller planlægning for mere end 3 vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet. VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og komme med bemærkninger, som kan forbedre Byrådets beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVMredegørelsen skal indeholde oplysninger om 8 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 anlæggets fysiske udformning og karakteristika, areal-anvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3/07/2013). Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering sammen med VVM-redegørelsen i en miljørapport. Sammen med det ‘ikke-tekniske resumé’ samt indbyggede afsnit i kapitel 3 og 6 om sundhed og overvågning opfylder VVM-redegørelsen således kravene til en miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse efter miljøvurderingsloven §9. Bekendtgørelsen om vindmølleplanlægning Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (BEK nr. 1590 af 10/12/2014) danner rammen for, at Byrådet i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Der må kun tilvejebringes rammer for lokalplanlægningen for vindmøller inden for områder, der er udpeget dertil i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen. Ved planlægning for udbygning med vindmøller skal der tages hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Bekendtgørelsen stiller krav om, at vindmøllerne ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, men afstandskravet gælder ikke for vindmølleejerens egen bolig. I vejledningen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller anbefales det, at det sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer årligt i et gennemsnitsår. Anbefalingen om maksimalt 10 timers skyggekast på nabobeboelser er indført som retningslinje i Kommuneplan 2013-2025. Dette behandles i kapitel 3. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Dette emne behandles i kapitel 4. Bekendtgørelsen stiller krav om, at vindmøllerne opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster, og der skal ved fastlæggelse af retningslinjer for møllernes forventede maksimale antal og totalhøjde tages hensyn til det konkrete landskab. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Den landskabelige påvirkning behandles i kapitel 4. Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje. Møllerne kan som udgangspunkt placeres i en afstand af 1 gange totolhøjden fra vejen. I zonen 1-1,7 gange totalhøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse afklares af Vejdirektoratet, som specifikt begrunder behov for en øgets afstand. I kapitel 3 og 4 forholdes der til de overordnede veje. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets ’Bekendtgørelse om støj fra vindmøller’ (BEK nr. 1284 af 15/12/2011). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 dB(A) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ anvendelse, er der fastsat grænseværdier ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s på henholdsvis 37 og 39 dB(A) i det mest støjbelastede punkt. De omkringliggende bymæssige bebyggelser i Aggerstrup, Elbæk, Søvind, Trustrup og Hundslund betragtes ifølge definitionen som områder med støjfølsom arealanvendelse. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Støjgrænserne, der er fastlagt i bekendtgørelsen, gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Det betyder, at det ved anmeldelse om opstilling eller ændring af vindmøller skal dokumenteres, at støjen fra de nye eller ændrede vindmøller sammenlagt med støjen fra eksisterende vindmøller ikke overskrider bekendtgørelsens støjgrænser. Ved boliger eller i områder, hvor støjbidraget fra nye møller er mindst Kapitel 1 Lovgivning og planlægning 15 dB(A) svagere end støjbidraget fra eksisterende møller, kan den pågældende lokalitet dog udelades af beregningerne for det ansøgte projekt. Projektets støjforhold behandles i kapitel 3. Odder Kommune kræver, at der foretages en støjmåling senest tre måneder efter idriftssættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav overholdes. Teknisk certificeringsordning ’Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller’ (BEK nr. 73 af 25/01/2013) fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som foreskrevet. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren af en vindmølle er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EFoverensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis typeeller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN 61400-22. Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. 9 Kapitel 1 Lovgivning og planlægning Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der inden idriftsættelse foreligger et gyldigt projektcertifikat udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Gennemført service samt dato for næste service skal løbende indberettes til Energinet.dk. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Naturbeskyttelsesloven og internationale beskyttelsesområder I henhold til § 3 i Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) må der ikke foretages ændring i tilstanden af beskyttede naturtyper (§ 3 områder), herunder søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, og overdrev. I henhold til §§ 15-19 fastlægges der endvidere bygge- og beskyttelseslinjer i forhold til kyster, søer og åer, skove, fortidsminder samt kirker. Loven indeholder også bestemmelser for bevaringsforanstaltninger i forhold til internationale beskyttelsesområder, som er nærmere reguleret i ’Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter’ (BEK nr. 408 af 01/05/2007). De internationale naturbeskyttelsesområder (også kaldet 10 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Natura2000- områder) omfatter EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, som indgår i et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. EF-habitatområderne er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper samt naturligt hjemmehørende arter af dyr og planter, som er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne. I henhold til habitatdirektivets artikel 12 er arter på direktivets bilag IV omfattet af særlig beskyttelse ikke kun i de udpegede områder, men alle steder, hvor arterne forekommer. EF-fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder. Ramsar-områderne er udpeget på grundlag af en international konvention om beskyttelse af vigtige vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle, og de udpegede områder ligger indenfor eller er sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområder. Vindmølleområdets afstand til §3-beskyttet natur og Natura2000-områder samt mulige påvirkning af disse behandles i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m. fl. Vindmøllernes afstand til bygge- og beskyttelseslinjer i forhold til skove, fortidsminder, kirker m.v. behandles i kapitel 4. Konkrete beskyttelsesaftaler med henblik på at bevare miljøet omkring kirker og fastholde kirkernes landskabelige virkning benævnes kirkezoner (kirkeaftalezone 1, 2 og 3) eller Provst Exner fredninger og er vist på kort 1.4. Vindmøllerne ved Tendrup Vestermark ligger udenfor kirkezoner. Vandplaner De statslige vandplaner indeholder retningslinjer for beskyttelse af grundvand og overfladevand. Vindmøllerne ved Tenderup Vestermark ligger inden for særligt drikkevandsinteresseområde (OSD), men udenfor nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI). Vindmøller betegnes som mindre grundvandstruende anlæg, og det betyder, at der inden for OSD kan planlægges for vindmøller, såfremt der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD, og der er vægtige planlægningmæssige hensyn. Der skal redegøres i forhold til den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41. I kapitel 5 redegøres der for håndtering af olie og fedt i forhold til at undgå forurening af omgivelserne, og hvordan der tages hensyn i forhold til indretning og drift. Miljøbeskyttelsesloven ’Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse’ (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. i § 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. I miljørapporten omhandler det primært afsnit om retablering af arealet, når møllerne nedtages. Emnet behandles i kapitel 2 og 5. Jordforureningsloven Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (LBK nr. 1427 af 04/12/2009) har til formål at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. I kapitel 5 redegøres for projektets beliggenhed i forhold til registrerede udlagte jordforureningsområder ved bla. Søvind og Hadrup. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vandforsyningsloven Vandforsyningsloven (LBK nr. 1199 af 30/09/2013) har til formål at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og vurdering. Ved bygge- og anlægsarbejder m.v. må bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden jf. § 26 ikke ske uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelse til bortledning er dog ikke nødvendig, når bortledningen må antages at blive af højst to års varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte 100.000 m3 grundvand, og når der endvidere ikke inden for 300 m fra bortledningsanlægget findes anlæg til indvinding af grundvand. I kapitel 5 redegøres for områdets geologi og grundvandsinteresser samt foretages en vurdering af behovet for bortledning af sekundært grundvand i forbindelse med etablering af møllefundamenter. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. ’Bekendtgørelse af lov om okker’ (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). I kapitel 5 vises vindmølleområdets placering udenfor okkerklassificeret område. Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. §29a, eller fortidsminder, jf. §29e. Hvis der træffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. §27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. I henhold til Museumsloven skal Moesgaard Museum foretage en arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag, såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Der redegøres for projektets beliggenhed i forhold til beskyttede diger, fund og fortidsminder i området i kapitel 4. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Af LBK nr. 26 af 14/01/2015 § 6 stk. 1, nr. 2 fremgår det, at landbrugspligten kan ophæves ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen eller til anvendelsen efter lov om planlægning. Landbrugslovens § 5, stk. 5 gør det endvidere muligt for landinspektører at ophæve landbrugspligten på vindmølleparceller, som i en lokalplan med bonusvirkning er udlagt til vindmøller. Ophævelse af landbrugspligten kræver ikke længere tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen. En lokalplan, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom, der fortsat skal kunne udnyttes til jordbrugsmæssige formål, bør normalt kun omfatte vindmøllernes egentlige Kapitel 1 Lovgivning og planlægning opstillingsfelter og tilkørselsveje mv., som beskrevet i Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr. 9174 af 19/04/2010). Loven behandles ikke yderligere i miljørapporten. Vejloven Lov om offentlige veje m.v. (Lov nr. 1520 af 27/12/2014) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt Odder kommune. Tilkørsel m.m. behandles i kapitel 2. Luftfartsloven ’Luftfartsloven’ (LBK nr. 1036 af 28/08/2013) fastsætter,at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. Trafikstyrelsen er blevet hørt, og de forventede krav til afmærkning af vindmøllerne beskrives i kapitel 2. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i ’Lov om fremme af vedvarende energi’ (LBK nr. 122 af 06/02/2015). Værditabsordning Loven fastsætter, at den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller forårsager værditab på omkringliggende beboelsesejendomme, skal betale herfor. Inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med 11 Kapitel 1 Lovgivning og planlægning tilhørende VVM-redegørelse, skal vindmølleopstilleren afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. På mødet skal Energinet.dk redegøre for værditabs- og køberetsordning. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet.dk inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af beboelsesejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange totalhøjden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, medmindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelsesejendomme indgår frivillig aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af beboelsesejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter også, at vindmølleopstilleren ved annoncering skal udbyde mindst 20 % af ejerandelene til personer over 18 år med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer over 18 år med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men disse kan kun købe andele efter, at en fortrinsret til køb af op til 50 andele hver er opfyldt af den førstnævnte personkreds med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km. 12 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Udbud skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne og kan tidligst finde sted, efter at planerne er endeligt vedtaget og vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet er annonceret. Tidligst 2 uger efter indsættelse af annonce, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. andel. Vindmølleopstilleren og køberne skal stilles lige, og andelsprisen må således kun indeholde en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til det konkrete projekt. Udbudsmaterialet udarbejdes af vindmølleopstilleren og skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal endvidere godkendes af Energinet.dk. Grøn ordning Loven fastsætter, at under en Grøn ordning skal der for hver opført MW kapacitet på vindmøller henlægges 88.000 kr i ken pulje for den pågældende kommune. For projektforslagets to vindmøller på hver 2,0 MW vil der kunne opnås en samlet ramme på 352.000 kr. Ordningen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at søge om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal søge om tilsagn om tilskud inden aktiviteten påbegyndes, og ansøgningen skal ledsages af en beskrivelse af aktiviteten med tilhørende budget samt det offentliggjorte forslag til kommuneplan, kommuneplantillæg eller lokalplan for opstilling af vindmøller. Udbetaling af tilskud er betinget af, at vindmøllerne er nettilsluttet, og af at aktiviteten, der er søgt tilsagn om, er gennemført. Garantiordning Loven giver mulighed for, at Energinet.dk kan yde garanti til lokale vindmøllelaug eller initiativgrupper med mindst 10 medlemmer for lån, som optages til financiering af forundersøgelser med henblik på at opstille en eller flere vindmøller. Der kan maksimalt ydes en garanti på 500.000 kr. pr. projekt. 1.2 Planer, rammer og planprocedure Planlægning for opstillingen af vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter varetages af kommunerne. Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af detaljerede lokalplaner og for sagsbehandling efter planloven og en række sektorlove. Kommuneplanen udgør den overordnede plan for kommunens udvikling og sætter fokus på, hvordan byer og det åbne land skal udvikles samt landskabet og naturen beskyttes og benyttes. Kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune indeholder vindmølleområde 8.V.3 Tenderup Vestermark. For vindmølleplanlægningen gælder følgende retningslinjer: • Der skal planlægges for opstilling af mindst 2 møller • Vindmøllerne skal placeres i lige rækker med samme indbyrdes afstand samt have ensartet størrelse, udseende og omdrejningstal. Forholdet VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 1 Lovgivning og planlægning mellem rotordiameter og tårn skal som udgangspunkt være mellem 1:1,1 og 1:1,35. • Det skal sikres, at naboer ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. • Farven på vindmøllerne skal være lys grå-hvid med et maksimalt glanstal på 30 for alle dele af vindmøllen. Der må placeres et logo på vindmøllen, såfremt logoet ikke vurderes at fremtræde visuelt dominerende i forhold til omgivelserne og reklameformålet i øvrigt er af underordnet betydning. • Vindmøller skal opstilles med tilstrækkelig indbyrdes afstand for at udnytte vindressourcen optimalt. • Inden for område 8.V.3 ved Tendrup Vestermark kan opstilles maks. 2 møller med en maks. totalhøjde på 125 m. Etablering af vindmøller med en maks. højde på 125 m forudsætter, at boligen på ejendommen Oddervej 37 nedlægges, medmindre ejer selv bebor ejendommen. Det konkrete vindmølleprojekt med støjbidrag må ikke medføre en begrænsning på en evt. udvidelse af Elbæk Efterskole inden for landsbyafgrænsningen af Elbæk i Horsens Kommuneplan. Den 24. juni 2014 vedtog Miljø- og Teknikudvalget, at planlægningsprocessen for vindmølleområde 8.V.3 ved Tendrup Vestermark kunne sættes i gang. Kommuneplantillæg og lokalplan Der udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter kommuneplanrammer for det konkrete mølleprojekt, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og placering. I kommuneplantillægget tilpasses Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, forslag-syd Kort 1.4 Udsnit af kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune og Horsens kommune. Kommuneplanens rammeområde for vindmølleområde 8.V.3 - Tendrup Vestermark er markeret med signaturen for teknisk anlæg (lilla) midt på kortet, og de foreslåede vindmølleplaceringer (forslag-syd og forslag-nord) er skitseret indenfor rammen. rammeområdets afgrænsning det konkrete projekt og der udlægges en støjkonsekvenszone om området. bliver fastlagt. Opstillingen af nye møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen er endeligt vedtaget Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet på Tendrup Vestermark offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse Kort 1.4 viser de eksisterende kommuneplanrammer, der er udlagt i området. 13 Kapitel 1 Lovgivning og planlægning Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 20132025 med tilhørende miljørapport samt lokalplan nr. 8008 ‘Vindmølleområde ved Tendrup Vestermark’ fremlægges som forslag i minimum 8 ugers offentlig høring. Inden for høringsperioden er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVM-tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Retslige spørgsmål i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen, herunder den tilhørende miljøvurdering, kan ligeledes påklages. Resultat af debatfasen Projektforslaget har været offentliggjort med debatoplæg samt høringsbrev i seks uger i perioden 2. juli til 13. august 2014. I foroffentlighedsfasen har alle borgere, interesseorganisationer og foreninger haft mulighed for at komme med forslag og ideer til planlægningen. Andre myndigheder er blevet hørt om indholdet i miljørapporten. I foroffentlighedsfasen er der indkommet 4 bemærkninger. Én fra Horsens Kommune og 3 fra nabobeboelser. Bemærkningerne har handlet om emnerne støj, lavfrekvent støj, alternativ placering, visualisering i forhold til påvirkning af landskab og nabobeboelsers værdi, natur og dyreliv, vindressourcer, beskyttede områder, tekniske beskrivelser, belysning. 14 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Der er sket en behandling af høringssvarene som er forelagt Miljø- og Teknikudvalget den 28. oktober 2014. Emner fra høringssvarene er behandlet i miljørapporten under følgende afsnit: Støj, lavfrekvent støj, infralyd og støjberegninger: Der redegøres for lovgivning i afsnit 1.1 og for støjpåvirkning i teori og konkrete beregninger i afsnit 3.4. Lydstyrke, tilladte værdier, konsekvens ved støj over grænseværdier: Der redegøres for støj i afsnit 3.4 og for Odder Kommunes plan for opfølgning og overvågning i kapitel 6. Alternative placeringer: Der belyses en nordligere placering end den ansøgte og miljøpåvirkningerne sammenlignes visuelt i kapitel 4 og støjmæssigt i kap. 3. De øvrige miljøforhold undersøges i afsnit 5. Visualisering: Begrundelse for valg af visualiseringspunkter fremgår af tabel 4.1 i afsnit 4.3. Værditab: Som en del af VE-loven kan der søges om erstatning for værditab på ejendomme som følge af opstilling af vindmøller. Ordningen administreres af Energinet.dk. Landskabelig påvirkning, særligt værdifulde landskabsområder, kulturhistorie, rekreative interesser: Disse emner behandles for eksisterende og fremtidige forhold i kapitel 4. Natur, dyreliv: Naturforhold og dyreliv i området behandles i afsnit 5.4. Der er gennemført en konkret kortlægning og vurdering i forhold til flagermus i mølleopstillingsområdet. Forhold til nabokommuner: Der holdes en løbende dialog med Horsens Kommune, som også inddrages i relevante møder vedr. planlægning for vindmølleområdet. VVM-redegørelsen: VVM-redegørelsen udarbejdes af opstillers rådgiver i samarbejde med Odder Kommune. Odder Kommune kvalitetssikrer VVMredegørelsen, da Odder Kommune er myndighed. Offentlig proces: Miljørapporten og forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg sendes i offentlig høring, hvor der er mulighed for at ytre sig på baggrund af det konkrete projekt. Efter den offentlige høring vil bemærkninger og indsigelser, som er blevet indsendt skriftligt i denne periode, indgå i den politiske behandling om den endelige vedtagelse af plandokumenterne. 1.3 Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af kapitel 6 i miljørapporten. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 1 Lovgivning og planlægning 15 Kapitel 2 Projektet VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 2. Projektet 2.1 Vindmøllerne og deres produktion I det følgende beskrives projektforslagene nærmere, og der redegøres for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen samt med en senere nedtagning af vindmøllerne. En oversigt over projektforslagenes væsentligste anlægsdata fremgår af tabel 2.1. Projektforslagene, der beskrives som henholdsvis forslag-syd og forslag-nord, åbner mulighed for opstilling af to ens vindmøller med en kapacitet på hver ca. 2 MW og dermed en samlet kapacitet på ca. 4 MW. Valg af mølletype Vindmøller opstillet i Danmark skal have en typegodkendelse under den såkaldte tekniske godkendelsesordning under DTU Vindenergi. Det betyder, at der pt. kun er to potentielle leverandører, Vestas Tabel 2.1 Oversigt over væsentligste data ved forslag-syd og forslag-nord samt eksempel på variation [1.2]. Forslag-syd Forslag-nord Variation V90-2,0 V100-2,0 V90-2,0 V100-2,0 2 2 2 2 op til 4 Teknikbygninger (koblingsstation og overvågning) 2-3 2-3 2-3 2-3 op til 3 Samlet kapacitet (MW) 4,0 4,0 4,0 4,0 Rotordiameter (m) 90 100 90 100 Navhøjde (m) 80 75 80 75 Kapacitet (ca. 2,0-2,3 MW), rotordiameter (ca. 90-100 m) og navhøjde (ca. 70-80 m) afhænger af mølletypen og kan afvige fra de viste eksempler. Totalhøjde, maksimum (m) 125 125 125 125 maks. 125 6-18 (16,1) 6-18 (14,9) 6-18 (16,1) 6-18 (14,9) ca. 6-18 11,9 13,2 11,8 13,1 237,4 264,5 235,9 262,0 Møllernesparkens produktion er angivet som P50, beregnet på baggrund af lokaliteten og mølletypen. Antal nye møller Rotoromdrejninger pr. minut Årlig produktion, cirka (millioner kWh) Samlet produktion over 20 år, cirka (millioner kWh) Vindmølletypen V90-2,0 MW-80 er den største møllemodel, der pt. er tilgængelig for projektområdet. Det er muligt, at andre mølletyper som V100-2,0 MW-75 eller V100-2,0 MW-72 bliver tilgængelige. Med udgangspunkt i disse konkrete mølletyper kan miljørapportens beregninger, visualiseringer og vurderinger baseres på de nyeste tilgængelige data, og herved sikre miljørapporten en så høj nøjagtighed som muligt. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller og sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset endeligt valg af mølletype. 16 og Siemens, til vindmøller i landzone i Danmark. Der sker en løbende ny- og videreudvikling af forskellige vindmølletyper hos Vestas og Siemens, ligesom flere andre leverandører overvejer at få deres vindmøller typegodkendt til opstilling i Danmark. Den for vindmølleprojektet mest optimale vindmølletype i dag kan derfor sagtens være en anden på et senere tidspunkt. Hvis der tages udgangspunkt i de tilgængelige vindmølletyper til det danske marked i dag, forventes f.eks. vindmølletyperne angivet i tabel 2.1 at kunne komme på tale til projektet. Mølletyper i projektforslag Vindmøllers produktion kan optimeres ved at kombinere rotorstørrelse og generatoreffekt til bedst mulig udnyttelse af vindressourcen under de givne forudsætninger. Generelt gælder, at jo større rotor, des større produktionspotentiale under de givne vindforhold. Ikke alle kombinationer af mølletårn (navhøjde), generator og rotordiameter er ”standard-modeller” og dermed som udgangspunkt tilgængelige til opstilling i vindmølleområdet. Hvis der er opstår en større samlet efterspørgsel hos en mølleproducent, kan der opstå nye muligheder. I miljørapporten redegøres for miljøpåvirkningen ved opstilling af et spænd af alternative mølletyper, der bedst muligt kan udnytte vindenergiressourcen inden for rammerne af kommuneplanen. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvilke mølletyper, der reelt vil være tilgængelige, når VVM-tilladelsen foreligger, og derfor er der behov for fleksibilitet i forhold til møllevalget. Vindmøllers landskabelige påvirkning afhænger af møllernes udseende, herunder møllernes harmoniforhold (relative forhold mellem navhøjde og VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 2 Projektet rotordiameter, se figur 1.1). En visualisering af variationen i harmoniforhold beskrevet i miljørapporten fremgår af figur 2.1. Mølledesignet vil være traditionelt dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et konisk rørtårn, se foto 2.1. Farven på møllerne vil være lys grå (RAL 7035). Vingerne bliver overfladebehandlet, så de fremstår med en mat overflade, for derved at minimere refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. Møllerne opstilles på en lav sokkel, der skal sikre elektriske installationer i mølletårnet mod fugt fra jordoverfladen samt justere møllerne til en ensartet navhøjde gennem møllerækken. Møllernes totalhøjde måles fra tårnets bund til vingespids i øverste position. Sokkelhøjden er mindst 30 cm og fastsættes endeligt efter konkret afsætning af fundamentpositioner på opstillingsarealet. Denne miljørapport tager udgangspunkt i, at der opstilles to ens vindmøller af typen V90-2,0 (80 m navhøjde) eller V100-2,0 MW (72-75 m navhøjde), som er de største pt. forventet tilgængelige mølletyper, der kan opstilles inden for rammerne af det udlagte vindmølleområde. Siemens mølletypen SWT2,3 MW-93 kan også vise sig at være en mulighed. Visualiseringer, figurer og konklusioner i rapporten henviser til såkaldt worst case i forhold til de undersøgte mølletyper, dvs. resultatet er vist for den mølletype, der i det undersøgte forhold er fundet at have den største miljøpåvirkning. I støj og skyggekast er valgt at vise resultater for både mølletype V90-2,0 og V100-2,0, men i visualiseringerne er valgt mølletype V100-2,0, som vurderes at give den største visuelle påvirkning i landskabet. 125 m 122 m 80 m 75 m 72 m Figur 2.1. Principskitse af vindmøller med tre forskellige harmoniforhold. Visualiseringer i rapportens kapitel 4 er baseret på mølletypen V100 med 100 meter rotor og 75 meter tårn, svarende til harmoniforholdet 1:1,33 (125 meter totalhøjde). Harmoniforholdet 1:1,39 kan fremkomme ved 100 meter rotor på 72 meter tårn (122 meter totalhøjde). Harmoniforholdet 1:1,125 kan fremkomme ved 90 meter rotor på 80 meter tårn (125 meter totalhøjde). På visualisering 2.1 og 2.2 på side 20 ses et eksempel på mølletypen V100 på 72 meter tårn (1:1,39) og V90 på 80 meter tårn (1:1,125). På visualisering 4 i kapitel 4 findes en tilsvarende visualisering af mølletypen V100 på 75 meter tårn (1:1,33), der vil have den største synlighed og dermed vurderes at være ”worst case” i forhold til visuel påvirkning. Mølleplaceringer i projektforslag Det er undersøgt, om vindmøllerne med fordel kan opstilles nordligere end først ansøgt inden for den sydlige del af rammeområdet; under fortsat hensyntagen til • Naboer; relevante alternativer skal opfylde lovbestemte afstandskrav og grænseværdier for støj og lavfrekvent støj. • Energiproduktion; opstilling af vindmøllerne meget tættere på hinanden end ansøgt er problematisk i forhold til energiproduktionen og i forhold til møllernes indbyrdes belastning, der forårsages af vindens turbulens. • Naturbeskyttelse, herunder hensyn til flagermusbestand i naturområdet midt i det udlagte vindmølleområde • Fremtidig markdrift; mindst mulig opsplitning af dyrket areal • Landskabelig påvirkning Oprindeligt forslag, forslag-syd Forslag-syd er ansøgers oprindelige forslag. Møllerne opstilles med størst mulig afstand på ca. 290 meter (svarende til 2,9-3,2 gange rotordiameteren). Møllerne placeres tæt på afstandskravet til tre naboer (nabo M, L og C, læs nærmere om dette i kapitel 3) men har en rimelig margin til grænseværdien for støj. Møllerne placeres i en afstand fra naturområdet, der betyder, at en beskæring af det nærliggende læhegn vurderes at være en tilstrækkelig afværgeforanstaltning i fht. beskyttelsen af flagermus. Nyt forslag, forslag-nord Ved at rykke begge møller mod nord (forslag-nord) kan afstanden til to af de nærmeste naboer (nabo 17 Kapitel 2 Projektet L og M) øges. Samlet set vurderes margin til støjgrænsen at været øget. Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 250 meter (svarende til 2,5-2,8 gange rotordiameteren). Afstanden til naturområdet er mindre end ved forslag-syd, og på grund af den relativt korte afstand til naturområdet er der behov for en afværgeforanstaltning i fht. beskyttelsen af flagermus. Det forudsættes derfor, at den vestlige mølle standses fra ultimo juli til primo oktober på lune nætter med lave vindhastigheder under 6 m/s. Det energimæssige udbytte forventes stort set som ved forslag-syd, idet produktionstab ved driftstop opvejes af en lidt mere optimal placering af møllerne i forhold til fremherskende vindretninger. Kort 2.1 Udsnit af kort over vindressourcerne 100 m over terræn i nærheden af projektområdet (beliggende indenfor den røde cirkel). Vindressourcekortet er udviklet af Risø og Energi- og Miljødata [2.2]. 18 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Miljørapporten behandler forslag-syd og forslag-nord som ligeværdige alternativer. på 20 år således producere ca. 237.400 eller 264.500 MWh. Forskellen på den visuelle fremtræden og landskabelige påvirkning af forslag-syd og forslag-nord belyses ved hjælp af visualiseringer i kapitel 4. Ved forslag-nord er produktionen fra den vestlige mølle reduceret en smule på grund driftstop (afværgeforanstaltning) af hensyn til flagermus ved naturområde, og forslag-nord har en marginalt lavere estimeret produktion end forslag-syd. Produktionen i forslag-nord er beregnet for to vindmøller af typen V90 eller V100 med hver en kapacitet på 2,0 MW. Den samlede produktion fra vindmøllerne vil være ca. 11.790 eller 13.100 MWh årligt [1.2], hvilket svarer til ca. 2.740 eller 3.050 husstandes (fire personer i parcelhus) årlige elforbrug på hver 4,3 MWh (4.300 kWh) [2.1]. Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år således producere ca. 235.900 eller 262.000 MWh. Møllernes indbyrdes afstand og produktion Møllerne opstilles som nævnt med en indbyrdes afstand på ca. 290 meter (svarende til 2,9-3,2 gange rotordiameteren) ved forslag-syd og ca. 250 meter (svarende til 2,5-2,8 gange rotordiameteren) ved forslag-nord. Som udgangspunkt anbefales, at vindmøller opstillet på tværs af den fremherskende vindretning placeres i en afstand af minimum 3 gange rotordiameteren, mens vindmøller opstillet på langs af vindretningen placeres i en større afstand, da de forreste møller her i højere grad vil skabe en turbulens i vinden for de andre møller. Ved kortere indbyrdes afstand skal vindmølleleverandøren konkret vurdere, om møllerne ved særlige vindhastigheder skal lukke ned for at beskytte møllerne mod uhensigtsmæssig stress under særlige vindforhold (Wind Sector Management). Vestas har forholdt sig til lasterne ved forslag-syd og forslag-nord for det konkrete projekt. Vestas har konkret beregnet, at det ikke er nødvendigt med Wind Sector Management for projektforslagene på Tendrup Vestermark. Produktionen i forslag-syd er beregnet for to vindmøller af typen V90 eller V100 med hver en kapacitet på 2,0 MW. Den samlede produktion fra vindmøllerne vil være ca. 11.870 eller 13.220 MWh årligt [1.2], hvilket svarer til ca. 2.760 eller 3.070 husstandes (fire personer i parcelhus) årlige elforbrug på hver 4,3 MWh (4.300 kWh) [2.1]. Møllerne vil i deres tekniske levetid 0-alternativ 0-alternativet svarer til, at der ikke opstilles nye vindmøller og ikke opnås nogen produktion. Vindressourcer Tendrup Vestermark ligger i et område med middelhøje vindressourcer i Danmark. I forhold til Odder Kommune ligger det også middelhøjt, se kort 2.1, idet de mest vindrige forhold findes i områder ved kysten ud mod Kattegat, mens vindstyrken aftager længere inde ind i landet. Odder Kommune har med Kommuneplan 2013-2025 som udgangspunkt søgt at friholde kystnærhedszonen fra vindmøller for at værne om det åbne kystlandskab og sommerhusområderne. Den kraftigste og hyppigste vind forventes at komme fra vestsydvest og vest, og der er for lokaliteten beregnet en middelvind-hastighed på ca. 7 m/s i møllernes navhøjde 75-80 meter over terræn [1.2]. De 5.2 Reinforcement It is recommended to arrange scaffolds along the perimeter of the foundation. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup The installation of permanent scaffolds of for example chipboard is acceptable and often advantageous special if backfilling of soil is performed to balance the horizontal pressure from the wet concrete. If the soil allows direct concreting, the concrete cover must be increased to 100 mm and the global dimensions of the foundation have to be adopted accordingly. vurderede vindressourcer danner for den The reinforcement steel must be checked in regard grundlag to correct dimension, location, number, material and certification. The certification must be preserved ovenfor nævnte, beregnede produktion. as part of the Quality Assurance. Only correct materials must be installed. 5.2.1 Installation of Anchor Cage 2.2 Serviceveje, pladser og fundamenter The assembled anchor cage consists of two halves, each 180. The assembly Der anlægges en tilkørselsvej til vindmøllerne can take place in a workshop or onsite depending on local agreement.i tilknyt- til eller ved siden af den indkørsel Itning is recommended to place the halves in the nuværende correct final position on the blinding layer and then join the two halves by brackets at the template and the base til Oddervej 37, kortto2.2. Tilkørselsvejen etableflange. The brackets arese attached the cage flanges. resanchor i en cage bredde 5 meter. hver The halvespå mustca. be handled using Ved only the liftingvindmølle hooks of the cage. Vestermark 2015 anlægges arbejds-, kran- og vendepladser med et areal på ca. 1800 m2. Arealet bliver efter anlægsfasen evt. reduceret til ca. 1000 m2 permanent areal, som benyttes til serviceeftersyn, udskiftning af større dele og lignende i møllernes levetid. Den oprindelige størrelse af kran- og vendepladsen skal dog hurtigt kunne genetableres, hvis der bliver behov for dette i forbindelse med service i driftsfasen. Arbejdsveje samt arbejds- og vendepladser får en belægningsopbygning af grus. Fundamentets størrelse og udformning er afhængig af geotekniske forhold samt vindmøllens størrelse. Det vil sandsynligvis være et ankerbolt fundament på ca. 18-22 meter i diameter med underkant i 3-4 meters dybde, se figur 2.2 og foto 2.1. Figure 5-5: Anchor cage placed with future door located along the main axis. Figur 2.2 Principtegning af ankerbolt fundament, som anvendes til nye møller. Kablet føres under fundamentet [2.3]. Vestas Wind Systems A/S · Alsvej 21 · 8940 Randers SV · Denmark · www.vestas.com Foto 2.1 Etablering af fundament til mølletypen V117-3,3 ved Tvis Øst, maj 2014. Før fundamentsudgravningen begynder, laves der boreprøver. Boreprøverne definerer, hvordan undergrunden ved mølleplaceringen er, og dermed hvordan fundamentet skal bygges op. Mølleplaceringen er i et højtliggende område, hvor grundvandsspejlet nord og nordøst for vindmølleområdet er registreret dybere end 25-35 meter under terræn. Det vil derfor være sandsynligt, at der i denne del af området ikke træffes et terrænnært sekundært grundvandsspejl. I området vest, nordvest og sydvest for vindmølleområdet er der registreret et sekundært grundvandsspejl dybere end 4 m under terræn. Lagdelingen i de vekslende aflejringer er ikke entydig, hvorfor der i denne del af området må forventes et terrænnært sekundært grundvandsspejl beliggende i sand- og gruslag over eller i mellem lerlag. Ud fra viden fra nærliggende boringer antages det, at bortledning af sekundært grundvand samt overfladevand ved etablering af møllefundamenterne kan foretages ved simpel lænsning med dykpumper. Kapitel 2 Projektet Såfremt dette viser sig utilstrækkeligt, kan en kortvarig sænkning med sugespidser blive aktuel. Det vurderes at nedsivning af oppumpet vand kan ske ved simpel overrisling af marker eller alternativt laves der bassiner[5.12], læs en mere udførlig vurdering i kapitel 5. Efter endt anlægsarbejde vil de midlertidige arbejdsog vendepladser blive dækket med jord, så de fremstår som det øvrige nærområde og kan anvendes til landbrug. Det nuværende landbrugsareal vil permanent i møllernes levetid reduceres med ca. 1000 m2 pr mølle samt 4.000 - 5.000 m2 til ny adgangsvej. Eventuel overskudsjord vil så vidt muligt blive genanvendt på stedet. Møllernes nettilslutning I bunden af hvert vindmølletårn er der installeret et koblingsudstyr og et skab til brug for håndterminal. Transformator eller effektdel er placeret i nacellen/ toppen. Der fremføres et telekabel til fjernovervågning og fjernstyring sammen med kabelføringen til strøm. EnergiMidt tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. EnergiMidt har oplyst, at vindmøllerne som udgangspunkt forventes at skulle tilsluttes den nærmeste eksisterende 60/10 kV-station ved Elbæk ca. 1 km nord for projektområdet. Ud over vindmøllerne kan der blive opstillet en mindre koblingsstation på maksimalt 5 m2 og en teknikbygning til SCADA*-anlæg på maksimalt 15 m2, se foto 2.2, i umiddelbar nærhed af møllerne. Disse bygninger vil maksimalt være 3 meter høje. Der er ingen bygninger og anlæg ud over dette. * SCADA står for overvågning og dataindsamling (Supervisory Control and Data Acquisition). 19 Kapitel 2 Projektet Visualisering 2.1, forslag-syd. VISUALISERING AF 2 STK. 122 METER VINDMØLLER af typen V100 på 72 m tårn (harmoniforhold 1:1,39). Fotopunktet er det samme som til visualisering 4 (V100 på 75 meter tårn (harmoniforhold 1:1,33)) i afsnit 4. 20 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Visualisering 2.2, forslag-syd. VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER af typen V90 på 80 m tårn (harmoniforhold 1:1,125). Fotopunktet er det samme som til visualisering 4 (V100 på 75 meter tårn (harmoniforhold 1:1,33)) i afsnit 4. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 2 Projektet Forslag-syd Forslag-nord t nte rve Fo t nte rve Fo ttil ne ttil ne tni slu tni slu ng ng Registreret placering af fortidsminde (vildtbanesten) Reel placering af fortidsminde (vildtbanesten) Placering af forslag-syd og forslag-nord i fht. udlagt vindmølleområde (markeret med lyseblå farve). 200 m Kort 2.2. Placering af vindmøller, permanente arbejdsarealer og adgangsvej ved forslag-syd. Forventet nettilslutning er skitseret. Mølledelene forventes at blive transporteret til opstillingsområdet via rute 451 til eksisterende eller ny indkørsel ved Oddervej 37. Herfra fortsætter transporten via en permanent intern vej. Ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal. Teknikbygninger til koblingsstation og overvågningsudstyr kan anbringes i umiddelbar nærhed af en af møllerne. Nettilslutning forventes at ske ved 60/10 kV-transformerstationen på Tendrupvej ca. 1 km mod nord. Byggefelter, arbejdsområder og intern adgangsvej vil, som det fremgår at kortet, ligge tæt på men ikke berøre beskyttede diger, fredede fortidsminder og beskyttet natur. 200 m Kort 2.3. Placering af vindmøller, permanente arbejdsarealer og adgangsvej ved forslag-nord. Forventet nettilslutning er skitseret. Mølledelene forventes at blive transporteret til opstillingsområdet via rute 451 til eksisterende eller ny indkørsel ved Oddervej 37. Herfra fortsætter transporten via en permanent intern vej. Ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal. Teknikbygninger til koblingsstation og overvågningsudstyr kan anbringes i umiddelbar nærhed af en af møllerne. Nettilslutning forventes at ske ved 60/10 kV-transformerstationen på Tendrupvej ca. 1 km mod nord. Byggefelter, arbejdsområder og intern adgangsvej vil, som det fremgår at kortet, ligge tæt på men ikke berøre beskyttede diger, fredede fortidsminder og beskyttet natur. 21 Kapitel 2 Projektet Møllernes indholdsstoffer I forbindelse med møllernes drift anvendes olie og forskellige kemikalier. I hver af møllerne er der ca. 400 liter hydraulikolie. Vestas-møllerne er forsynet med en gearkasse, som rummer ca. 1.200 liter gearolie. Møllens kølesystem indeholder ca. 175 liter kølervæske (50 % glycol). Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. Håndtering af olie og øvrige kemikalier i forbindelse med møllernes opstilling og drift, herunder foranstaltninger for at undgå jord- og grundvandsforurening i tilfælde af uheld, er nærmere beskrevet i afsnit 2.5. 2.3 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over 3-4 måneder, dvs. fra etablering af adgangsveje til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og klar til at tage i drift. Der vil være en del trafik forbundet med transport af materialer til møllerne i anlægsfasen. En del af Foto 2.2 Eksempel på en SCADA-bygning, Vestas [2.4]. 22 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 denne transport vil være tung specialtransport med dele til fundamenterne og møllerne. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være opmåling og afsætning af møllefundamenter og adgangsveje. Opmålingen forventes at tage 1-2 dage. Jordbundsanalyser Der må påregnes udført geotekniske prøveboringer, hvor møllerne skal opstilles, med henblik på at undersøge jordbundens egenskaber. Boringerne foretages ved hjælp af borerig monteret på en terrængående lastbil og forventes at tage 2-4 dage. Etablering af vej, fundamenter og arbejdspladser Tilkørselsvejen til projektområdet vil fremstå som en markvej belagt med stabilgrus i ca. 5 meters bredde. Foto 2.3 Rejsning af mølletårn ved Troldhede, april 2012. Først afrømmes ca. 20-50 cm jordlag og køres i midlertidigt depot på projektområdet. Dernæst bundsikres vejen, hvorefter den tromles, for til sidst at få pålagt 20-30 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. De forskellige lagtykkelser vil afhænge af bæreevnen af underlaget. Eventuel overskudsjord kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne, fordeles på den omkringliggende landbrugsjord eller køres i anvist depot. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af støj, støv, rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og især af lastbiler. Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før vindmøllerne bliver rejst, sluttet til elnettet og sat i drift. Det anslås, at der bruges omkring 700 m3 armeret beton pr. mølle til fundament. Det er estimeret, at der bruges ca. 50-80 læs beton til støbning af et enkelt fundament, svarende til 100-160 læs beton for de to møller i projektforslaget i alt. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, før vindmøllerne rejses. Indtil tre kraner vil kunne operere samtidig på arbejds- og vendepladser. Kranerne har en arbejdsradius på 25-35 meter. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne, se foto 2.3. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Desuden vil den berørte vejmyndighed foreskrive specifikke transportruter. Det stabile vejmateriale til adgangsveje og arbejdsarealer vurderes at udgøre ca. 2.500 m3 svarende til ca. 150-200 lastvognlæs med grus. Udover arbejdsog vendepladser vil der blive etableret midlertidige pladser til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Støj i anlægsfasen I anlægsfasen vil støjen primært stamme fra lastbiltransporten. Anden støj kan stamme fra kraner og støbning. Støjbelastningen for området skønnes at være som for en mellemstor byggeplads. Transport og opstilling af vindmøllerne I anlægsfasen vil trafikbelastningen primært forekomme ved transport af materialer med en lang række forskellige lastbiler, herunder specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og vindmøller. Der vil ankomme op mod 20 større lastvogne eller specialtransporter pr. mølle med vindmølledele. En stor kran vil arbejde i 4-5 dage pr. vindmølle med opsætningen. Efter opsætningen forventes yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Generelt stiller opstillingen af nye vindmøller store krav til adgangsforholdene, idet vejene skal kunne klare specialtransporter, der råder over en stor venderadius. Omkring vejkryds og skarpe sving på mindre småveje i lokalområdet kan det derfor være nødvendigt at udvide vejens bredde. Indkørsel til projektområdet vil ske direkte fra Rute 451, hvor der i forvejen er en fælles overkørsel til Oddervej 37 og 39. Der skal muligvis etableres en ny selvstændig overkørsel til projektområdet umiddelbart syd for den eksisterende overkørsel. Kapitel 2 Projektet 2.4 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. 2.5 Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Vindmølleproducenten udarbejder detaljerede sundheds-, sikkerheds- og Foto 2.4 Transport og påsætning af vinge på mølletypen V117-3,3 ved Tvis Øst, juni 2014. miljøplaner, som angiver, hvorledes opstilling og drift af møllerne skal foregå, herunder håndtering af olie og øvrige kemikalier samt bortskaffelse af affald. Det angives desuden hvorledes eventuelle uheld og nødsituationer skal håndteres. I anlægsfasen opbevares al olie og øvrige kemikalier i containere eller evt. udendørs stående i spildbakker. Såvel containere som spildbakker skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 % af den opbevarede mængde. Inden arbejder med olie og øvrige kemikalier påbegyndes, beskyttes jordoverfladen / underlaget med presenning og / eller et lag af absorberende materiale. Der er endvidere krav om, at der skal forefindes et ’spild-sæt’, som bl.a. består af absorberende materiale (’kattegrus’). 23 Kapitel 2 Projektet I forbindelse med opstillingen af møllerne vil der evt. blive efterfyldt mindre mængder olie eller andre kemikalier, som medbringes i nacellen, når denne løftes op på tårnet. Eventuelt spild tørres op af montørerne med klude eller evt. ved anvendelse af absorberende materiale (’kattegrus’), som efterfølgende opsamles og bortskaffes i henhold til gældende regler for affaldssortering og bortskaffelse til godkendt aftager. Ved opførelse af vindmøllerne vil der være en betydelig aktivitet med køretøjer og maskiner i området. Der vil derfor være en lille risiko for udslip af diesel- og hydraulikolier i forbindelse med uheld, men det må karakteriseres som undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i form af opsamling, afgravning eller oppumpning, så miljøpåvirkninger undgås. Optankning af almindelige, indregistrerede køretøjer skal foregå udenfor anlægsområdet på almindelig, offentlig tankstation. I anlægsområdet kan der dog være brændstoftanke til generatorer eller specialkøretøjer på pladsen. Brændstoftankene skal være dobbeltvæggede, og der skal forefindes spildudstyr og CO2-slukkere. Brændstoftankene skal placeres i spildbakker. Sikkerhed i forbindelse med drift I Danmark er det et krav, at vindmøller certificeres i henhold til Klima-, Energi- og Bygningsministeriets tekniske certificeringsordning inden de opstilles. Certificeringen omfatter vindmøllen inklusiv tårn, fundament, el-tekniske anlæg og transformer, herunder komponenter til at føre kabler ud fra vindmøllen, og certificeringen sikrer opfyldelse af de fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø. Inden 24 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 idriftsættelse af vindmøllerne skal der desuden foreligge et gyldigt projektcertifikat, og det er en betingelse for anvendelse af møllerne, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed på baggrund af fastsatte specifikationer og tidsintervaller i henhold til de udstedte certifikater eller servicemanualer. Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie med spildbakker og absorberende materialer (’kattegrus’) samt sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen. Ved de periodevise serviceeftersyn på møllerne, medbringer montørerne olie mv. i lukkede beholdere samt ’spild-sæt’, som transporteres op i nacellen med lift inde i mølletårnet. I forbindelse med servicen fjernes udpresset smørefedt fra lejer, der løbende er blevet opsamlet i dertil indrettede fedtbakker. Der er almindeligvis ikke behov for udskiftning af den olie, som findes i transformerne i bunden af tårnet på en Siemens-mølle, men udskiftning af olie mv. i øvrige systemer, herunder gearkassen på den tilsvarende mølletype fra Vestas, sker typisk med intervaller på 3 til 7 år. Udtjent olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der transporteres ned gennem mølletårnet med liften og returneres til mølleproducenten eller bortskaffes direkte til godkendt aftager. Skulle der ske udslip i forbindelse med service og udskiftning af olie mv., vil montørerne straks kunne iværksætte afværgeforanstaltninger. I driftsfasen vil et eventuelt spild fra møllen som følge af lækage hurtigt blive opdaget grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, så afgravning / oprensning kan iværksættes. For så vidt angår risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler anses denne for værende ubetydelig. Hydrauliske væsker samt køle- og smøremidler løber i lukkede systemer, og under normale omstændigheder sker der ikke udslip. Skulle uheldet imidlertid være ude, er vindmøllen konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet, der fungerer som opsamlingsreservoir. Herved minimeres risikoen for at det omgivende miljø påvirkes. Havari I perioden 2001 til 2011 er der i alt registreret 39 havarier med vindmøller i Danmark [2.5]. I fire tilfælde har der været tale om alvorlige totalhavarier, og i henholdsvis 14 og 18 tilfælde har der været tale om nedfaldne vinger eller nedfaldne vingedele. I de resterende tre tilfælde har der været tale om brand. I langt de fleste tilfælde er de nedfaldne dele landet inden for kort afstand, og der er ikke rapporteret skader på 3. personer eller andres ejendom. Havarierne skyldes typisk dårlig vedligeholdelse, og i de seneste år er lovgivningens krav til service og vedligeholdelse blevet skærpet. Moderne vindmøller overvåges elektronisk og ved uregelmæssigheder stoppes møllerne automatisk, så risikoen for havari minimeres. Med den aktuelle afstand til nabobeboelser og offentligt befærdede veje, vurderes vindmøllerne på Tendrup Vestermark ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko i tilfælde af havari. Brand Brande i vindmøller er meget sjældne, som det fremgår af ovenstående afsnit om havari. I tilfælde af VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 brand vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber, som er anvendt ved de aktuelle vindmølletyper, eventuelt kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Med eksisterende erfaringer og krav til service vurderes brand ikke at udgøre nogen væsentlig risiko. Projektområdet på Tendrup Vestermark ligger på dyrket mark, og med den aktuelle afstand til nabobeboelser og offentligt befærdede veje vurderes projektet ikke at udgøre nogen væsentlig risiko ved brand. Isafkast Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden over 500 meter til nærmeste beboelser og omkring 700 meter til nærmeste offentlige veje, dels falder is almindeligvis lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. Overisning er endvidere ikke et generelt problem under danske klimaforhold. I gennemsnit forekommer overisning med isstykker større end 3 mm 0,175 gange pr. år i Danmark, og isstykker vurderes at skulle have en tykkelse på minimum 2 cm for at kunne kastes over større afstande uden at gå i mindre stykker, og samtidig kunne gøre skade på et forbikørende køretøj [2.6]. Denne vurdering har indgået i de statslige myndigheders fastsættelse af afstandskrav til overordnede veje, hvor der er fastsat et afstandskrav på op til 1,7 gange møllehøjden, hvilket svarer til godt 200 meter for de aktuelle møller på Tendrup Vestermark. Da afstanden til offentligt befærdede veje og beboelser er mere end dobbelt så stor, vurderes risikoen for personskader at være minimal. Distraktion og trafik Gældende afstandskrav til overordnede veje og jernbaner er dels fastsat på baggrund af en vurdering af risici og konsekvenser i forbindelse med eventuelt havari eller nedblæsning af is og dels af hensyn til trafiksikkerheden ved distraktion af trafikanter og lokoførere. Inden for planlægningszonen på 1 til 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål ved opstilling af vindmøller. Det kan eksempelvis dreje sig om strækninger, hvor trafikanters opmærksomhed bør være fuldt rettet mod hastighedsskift, indfletninger, krydsningsområder, færdselstavler, vejvisning og signaler, samt lokoføreres mulighed for at se signaler og signalgivning. De statslige myndigheder har vurderet, at der ikke er belæg for at regulere vindmøllers placering ved afstande over 1,7 gange møllehøjden [2.6]. De ansøgte vindmøller på Tendrup Vestermark placeres ca. 0,7 km nord for rute 451, 4-5 km øst for rute 433 Gl. Århusvej og jernbanen mellem Horsens og Skanderborg, 7 km syd for rute 445 ved Torrild og 12 km øst for motorvej E45. Afstanden til overordnede veje og jernbane er således mere end 1,7 gange møllernes totalhøjde, og på denne baggrund vurderes vindmøllerne ikke at udgøre nogen væsentlig distraktionsfaktor med betydning for trafiksikkerheden. Vindmøllerne vil dog være synlige, særligt når man færdes på rute 451, hvor der også vil forekomme en mindre påvirkning med skyggekast. De ansøgte vindmøller på Tendrup Vestermark placeres mellem Tendrupvej, Tendrup Vestermark, Oddervej og Elbækvej, hvor der vil kunne forekomme skyggekast fra møllerne i et omfang som illustreret på kort 3.8 og 3.9 i afsnit 3.5. Kapitel 2 Projektet I driftsfasen vurderes arbejdstilkørslen ikke at udgøre nogen særlig risiko, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskiftning af større dele, vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. Flytrafik Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre tekniske anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige manøvrer for at undgå en kollision. Med lysmarkering af vindmøller skabes der en visuel effekt, så sigtbarheden for piloter forbedres, hvilket hjælper piloten til at kunne afgøre møllens placering og omfang og undgå kollision. Trafikstyrelsen har oplyst, at projektet har været i høring hos Forsvaret, og at der kan forventes tilladelse til opstilling af vindmøllerne, såfremt specifikationerne om markering i henhold til BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller opfyldes [2.7]. Inden møllerne opføres, skal Trafikstyrelsen udstede en attest om, et hindringerne ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Foto 2.5. Vindmølle markeret med laventensivt fast rødt lys, der opfylder Trafikstyrelsens specifikationer. Foto fra Siemens [2.8]. 25 Kapitel 2 Projektet Ved den endelige godkendelse kan følgende krav til afmærkning forventes: Dele af vindmøllens overflade skal være i lysegrå nuancer (f.eks. RAL 7035), alle vindmøller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys (10 candela, ikke blinkende), og lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Lysmarkeringen skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen), og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. Der vil etableres en afskærmning af lampernes synlighed under vandret, se foto 2.5. Elledninger og kabler Det nærmeste større højspændingsanlæg er en 60 kV-forbindelse, som løber parallelt med fjordkysten godt 1 km nord for projektområdet. Ca. 1 km nord for projektområdet findes en 60/10 kV-transformatorstation på Tendrupvej øst for Elbæk, se kort 2.2 og kort 2.3. Afstanden til højspændingsanlægget nord for transformatorstationen er så stor, at der ikke vil være problemer for driften af møllerne på Tendrup Vestermark. Der eksisterer ikke andre større ledningsanlæg i umiddelbar nærhed af projektområdet. Radiokæder I forbindelse med udarbejdelse af nærværende miljørapport er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. 26 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 2.6 Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Det forventes, at veje og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Veje, som skal benyttes i forbindelse med den fortsatte landbrugsdrift, vil dog blive bevaret, og nedlæggelse af øvrige veje med betydning for offentlighedens adgang til naturen kræver tilladelse fra Odder Kommune i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26a. Ligeledes kræves det, at møllefundamenterne fjernes mindst til en meter under terræn, hvorefter arealerne retableres til landbrug, skov eller natur. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på 20-30 år, og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt størstedelsen af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug, og der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. Bortskafning af materialer skal ske i henhold til Odder Kommunes affaldsregulativ. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 2 Projektet 27 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer 3. Miljøkonsekvenser hos naboer Det følgende kapitel har til hensigt at vurdere påvirkningen ved ejendomme, der vil blive naboer til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektforslaget. 3.1 Metodebeskrivelse Der er i dette afsnit taget udgangspunkt i de nærmeste boliger til vindmølleanlægget. Terrænet og bevoksningen i området varierer, og derfor er der forskel på, hvor synlige møllerne vil være fra forskellige retninger og afstande. Det er vurderet, at beboelser inden for en afstand af ca. 1 km har den største påvirkning med støj, skyggekast samt visuelt. Der findes i alt 16 beboelser inden for en afstand af 1 km fra en vindmølle ved forslag-syd og 17 beboelser indenfor en afstand af 1 km fra en vindmølle ved forslag-nord. Oddervej 37 skal nedlægges eller bebos af mølleejer for derved at kunne undtages fra regler til nabobeskyttelse omkring projektet. Afstanden til de nærmeste nabobeboelser fremgår af tabel 3.1. De nærmeste samlede boligområder findes i Elbæk, Hundslund og Søvind, som alle ligger over 1 km fra vindmøllerne. Iflg. Miljøstyrelsens vejledende definition på støjfølsom arealanvendelse er disse boligområder de nærmeste områder, der skal betragtes som støjfølsom arealanvendelse. Odder Kommune har endvidere vurderet, at bebyggelserne Aggestrup og Trustrup skal betragtes som områder til støjfølsom arealanvendelse i henhold til Miljøstyrelsens vejledende definition. Naboboliger vurderes i dette kapitel uafhængigt af, om boligen skulle være ejet eller beboet af personer med væsentlig andel i vindmølleprojektet. Der 28 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 redegøres i afsnit 3.2 og på kort 3.1 for afstandskrav og beliggenhed af de nærmeste boliger. Boligernes udsigtsforhold i retning mod møllerne vurderes i afsnit 3.3 på baggrund af luftfotos. I afsnit 3.4, 3.5 g 3.6 redegøres for beregnede støj-, skyggekast- og belysningsforhold, og i afsnit 3.7 redegøres for, hvordan vindmøller kan påvirke menneskers sundhed. 3.2 Afstand mellem vindmøller og boliger I Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller er det fastlagt, at afstanden mellem en vindmølle og nabobeboelse, målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur, som minimum skal være fire gange vindmøllens totalhøjde. I projektforslagene har vindmøllerne en totalhøjde på op til 125 meter, og dermed skal afstanden til nabobeboelser være mindst 500 meter. Afstandskravet er opfyldt for alle naboboliger. Naboboliger angivet med betegnelsen C, L og M (tabel 3.1 og kort 3.1) ligger tættest på grænseværdien i begge opstillingsforslag. 3.3 Visuel påvirkning af naboboliger Området omkring vindmølleområde 8.V.3 Tendrup Vestermark er storbakket, jævnt skrånende mod syd og med flere mindre skovbevoksninger, læhegn og naturarealer imellem dyrkede marker. De nærmeste nabobeboelser er fritliggende beboelser/landbrugsejendomme på Oddervej, Elbækvej, Tendrupvej og Tendrup Vestermark. Møllernes visuelle påvirkning af nabobeboelser vurderes indledningsvist på baggrund af et luftfoto, der giver en indikation af udsigtsforhold i retning mod møllerne, se figur 3.1. For hver beboelse er der indtegnet en vinkel, som afgrænser området mellem projektets vestlige og østlige mølle. Tabel 3.1 Afstand fra nabobeboelse til nærmeste mølle. Nabobeboelse Betegnelse Adresse Afstand i meter til nærmeste mølle (vindmøllens nummer jf. kort 3.1, 3.2 og 3.3 i parants) Forslag-syd Krav: 500 m Forslag-nord Krav: 500 m A Oddervej 39 579 (1) 633 (1) B Tendrup Vestermark 9 890 (1) 909 (1) C Tendrup Vestermark 11 509 (1) 512 (1) D Tendrup Vestermark 13 852 (1) 817 (1) E Tendrup Vestermark 15 735 (1) 654 (1) F Tendrup Vestermark 2 904 (1) 824 (1) G Tendrupvej 27 1028 (2) 962 (2) H Tendrupvej 26 1040 (2) 984 (2) I Elbækvej 52 895 (2) 940 (2) J Elbækvej 69 860 (2) 910 (2) K Elbækvej 71 607 (2) 672 (2) L Elbækvej 73 509 (2) 578 (2) M Oddervej 35 506 (1+2) 566 (2) N Oddervej 31 633 (1) 722 (1) O Oddervej 33 679 (1) 767 (1) P Oddervej 15 827 (2) 894 (2) Q Oddervej 13 965 (2) 1033 (2) R Oddervej 30 882 (1) 971 (1) S Elbæk boligområde 1197 (2) 1174 (2) T Hundslund boligområde 1 1556 (1) 1568 (1) U Hundslund boligområde 2 1580 (1) 1596 (1) V Søvind boligområde 1624 (2) 1666 (2) W Tendrupvej 19 1454 (2) 1413 (2) X Tendrupvej 18 1441 (2) 1402 (2) Y Elbækvej 55 1491 (2) 1457 (2) Z Elbækvej 63 1128 (2) 1098 (2) AA Elbækvej 65 1183 (2) 1163 (2) AB Trustrupvej 32 1222 (1) 1298 (1) AC Trustrupvej 36 1216 (1) 1298 (1) AD Trustrupvej 33 1156 (1) 1241 (1) AE Vestervang 15 1512 (1) 1525 (1) AF Vestervang 13 1589 (1) 1596 (1) AG Vestervang 13 1575 (1) 1591 (1) VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 2 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer 1 1 km Kort 3.1 Mølleplacering, placering af nærmeste nabobeboelser samt afstandskrav til nabobeboelser på fire gange møllehøjden for forslag-syd og forslag-nord. Stiplet linje angiver 1 km radius fra nærmeste nye mølle. Bogstavbetegnelse ved nabobeboelse kan genfindes i dette kapitels beregninger. 29 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer Figur 3.1 tager udgangspunkt i eksisterende forhold/ luftfoto. For alle nabobeboelser, der kun har bevoksning mellem vindmøller og opholdsarealer er det klart, at nedskæring eller fjernelse af bevoksningen kan gøre vindmøllerne mere synlige. Ligeledes kan de være mere synlige i vinterhalvåret, men det er meget afhængigt af, hvor tæt og dyb en eventuel mellemliggende løvbevoksning er. Udsigten til vindmølleanlægget er, som det fremgår af kapitel 4, visualiseret fra de omkringliggende veje og beboelsesområder. Visualiseringerne i kapitel 4 har til formål at illustrere den mulige visuelle påvirkning fra forskellige retninger. Der er ikke foretaget en systematisk gennemfotografering fra samtlige nabobeboelser. Vurdering af visuel påvirkning De nye vindmøller vil være synlige og fremstå dominerende eller markante set fra nogle beboelsers facade og udendørs opholdsarealer. Det vurderes på baggrund af luftfotos i figur 3.1, at primært ejendommene angivet med bogstav B, G, H, M, N, O og P på kort 3.1 kan få direkte udsigt til møllerne gennem vinduer eller fra udendørs opholdsarealer tæt på boligen i retning mod vindmølleområdet. Bogstavbetegnelserne i figur 3.1 svarer til betegnelserne for nabobolig vist på dette kapitels kort og tabeller. Fra andre beboelser vil møllerne være lidt synlige eller slet ikke synlige. Ovenstående vurderinger vil blive underbygget af visualiseringer fra den enkelte naboejendom, såfremt der efter vedtagelse af projektet bliver ansøgt om en vurdering efter VE-lovens værditabsordning. Værditab behandles ikke i miljørapporten. Vurdering af værditab skal søges ved Energinet.dk. 30 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Oddervej 39 Tendrup Vestermark 15 Tendrup Vestermark 9 Tendrup Vestermark 2 Tendrup Vestermark 11 Tendrupvej 27 Tendrup Vestermark 13 Tendrupvej 26 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer Elbækvej 52 Oddervej 35 Oddervej 13 Elbækvej 69 Oddervej 31 Oddervej 30 Figur 3.1. Luftfoto med indikation af udsigtsforhold fra nabobeboelser indenfor op til 1 km afstand af vindmøllerne. Den indtegnede vinkel afgrænser området mellem projektets vestlige og østlige mølle. Bogstavbetegnelsen ved hver nabobolig svarer til betegnelsen for den pågældende adresse, som gennemgående er anvendt i dette kapitels kort og tabeller. Elbækvej 71 Oddervej 33 Elbækvej 73 Oddervej 15 31 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 3.4 Støjpåvirkning Generelt om lyd Lydstyrke måles i decibel - forkortet dB. Ved måling af lydstyrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden dB(A). En stigning på 3 dB(A) svarer teknisk set til en fordobling af lydstyrken og en dæmpning på 3 dB(A) svarer til en halvering af lydstyrken. Mennesker opfatter dog en ændring på 8-10 dB(A) som en fordobling eller en halvering. Det menneskelige øre er følsomt for lyde inden for frekvensområdet 20-20.000 Hz og særlig følsomt i området 2.000-5.000 Hz. Dybe toner i frekvensområdet 10-160 Hz betegnes som lavfrekvent lyd, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. En række undersøgelser har dokumenteret, at niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på møllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. Støj Støj er lyd, som man ikke har ønsket, og som man derfor kan blive generet af. Der er faste grænser for støjen fra vindmøller, mens der for de fleste andre former for støj findes vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledninger. Grænseværdierne afhænger både af støjens karakter, hvordan man opfatter støjkilden og hvor generende støjen opleves. Derfor er de vejledende støjgrænser ikke ens for de forskellige typer af støj. For de støjtyper, hvor der 32 Vindmøller grænseværdi 37-44 dB(A) ved 6-8 m/s Figur 3.1. Støjbarometer med støjtypers lydtrykniveau Vindmøller grænseværdi 20 dB ved 6-8 m/s Figur 3.2. Støjtypers lydtrykniveau, lavfrekvent støj. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 er gennemført befolkningsundersøgelser af støjens virkning, svarer grænseværdien til en støjbelastning, som opfattes stærkt generende af ca. 10 % af de, der udsættes for støjen. Det er for togstøj ca. 64 dB, for vejstøj ca. 58 dB og for vindmøllestøj ca. 44 dB. På ”støjbarometrene” figur 3.2 og 3.3 gives nogle eksempler på situationer med forskelligt decibel-niveau. Støj fra vindmøller Vindmøller udsender en forholdsvis svag, men karakteristisk støj. Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation. Møllens maskineri giver også støj, og den form for støj kan indeholde toner, der gør den særligt generende at høre på. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Vindmøller skal overholde de bindende støjgrænser, der er fastlagt i vindmøllebekendtgørelsen. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, og der er grænser både ved forholdsvis svag vind, hvor støjen opleves mest generende, fordi der ikke er så meget susen i træer og buske, og ved kraftigere vind. Støjgrænserne betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men de er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen. Lave og høje frekvenser Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, og støjen indeholder både dybe og lyse lyde (støj ved lave og høje frekvenser). Vingernes støj er kraftigst ved høje frekvenser, men der er også lidt støj fra vingerne ved lave frekvenser. Støjen fra vindmøller indeholder ikke forholdsvis mere lavfrekvent støj end for eksempel støj fra vejtrafikken. Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænser også for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft. Infralyd er navnet for lyd ved særligt lave frekvenser. Vindmøller i Danmark, har rotorbladene på vindsiden af møllens tårn, og de udsender så svag en infralyd, at den selv tæt ved møllen er langt under den normale høretærskel. Infralyd betragtes derfor ikke som et problem. Støjen beregnes - vanskeligt at måle nøjagtigt På grund af vindens susen i træer og buske er det stort set umuligt at lave tilstrækkeligt nøjagtige målinger af støjen fra vindmøller ved de boliger der påvirkes af støjen, når det blæser tilstrækkeligt. Ud over vindstøjen kan der komme støj fra trafikken, fra fugle og fra andre støjkilder i eller omkring boligen, som vil forstyrre måling af de lave støjniveauer, der er tale om. Derfor er støjreglerne indrettet, så støjen beregnes ud fra vindmøllernes støjudsendelse. Støjudsendelsen måles forholdsvis tæt ved vindmøllen med en mikrofon, som er anbragt på en stor plade på jorden. Her har baggrundsstøjen meget mindre betydning. Samtidig skal man bestemme vindhastigheden, hvor de bedste målinger går ud fra vindmøllens øjeblikkelige effekt, så man ved hvor meget det blæser på rotoren. Her ud fra kan vindmøllens støjudsendelse (kildestyrke) fastlægges. Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer Støjudsendelsen skal måles i 10 m højde både ved kraftig vind (8 m/s) og ved svagere vind (6 m/s), fordi der er to sæt af støjgrænser. Beregningen af hvor meget støj der når ud til nabobeboelserne er meget enkel, fordi støjen bliver udsendt fra stor højde. I beregningen forudsættes det, at der er medvind fra vindmøllen, så det beregnede støjniveau i realiteten næsten altid vil være højere end den faktiske støj ved nabobeboelserne. Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning om støj fra vindmøller [3.1], som giver svar og anvisninger på mange spørgsmål, om hvordan støjreglerne håndteres. Moderne møller udsender betydeligt mindre støj Moderne vindmøller udsender betydeligt mindre støj end de tidligste vindmøller fra 1970’erne og ’80erne. Det er især den mekaniske støj fra møllernes gear og generator, der er dæmpet. I moderne vindmøller er maskinhuset lydisoleret, og generator og gear er monteret så støjen dæmpes mest muligt. Vingernes udformning er udviklet, så støjen er begrænset. En væsentlig forskel på påvirkningen af naboer er desuden, at der med Cirkulære om planlægning for vindmøller fra maj 2009 (CIR1H nr. 9295 af 22/05/2009), nu erstattet af Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (BEK nr 590 af 10/12/2014) blev indført en bestemmelse om, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllernes totalhøjde. Grontmij har analyseret et stort antal målerapporter på støj fra konkrete vindmøller opstillet i Danmark og fundet, at udviklingen af lavfrekvent støj med størrelsen af vindmøllerne ikke følger forudsigelserne fra tidligere analyser fra 2010 og 2011. Grontmij 33 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Tabel 3.2. Støjpåvirkning ved naboers udendørs opholdsareal, op til 15 meter fra bolig i møllernes retning. Grænseværdier for støj er 42/44 dB(A) i det åbne land og 37/39 dB(A) i støjfølsomme områder ved hhv. 6 m/s og 8 m/s. Støj fra møller ved Støj fra møller ved vindhastighed 6 m/s, dB(A) vindhastighed 8 m/s, dB(A) Forslag-syd Nabobeboelse 34 Forslag-syd V90 V100 V90 V100 V90 V100 V90 V100 Oddervej 39 36,6 37,7 36,0 37,0 38,3 39,2 37,6 38,5 B Tendrup Vestermark 9 32,2 33,3 32,1 33,2 33,9 34,7 33,8 34,6 C Tendrup Vestermark 11 37,9 39,0 37,9 39,0 39,5 40,4 39,5 40,4 D Tendrup Vestermark 13 32,9 33,9 33,4 34,4 34,6 35,4 35,0 35,9 E Tendrup Vestermark 15 35 36,1 36,1 37,2 36,7 37,5 37,8 38,7 F Tendrup Vestermark 2 32,7 33,8 33,7 34,7 34,4 35,3 35,3 36,2 G Tendrupvej 27 31,7 32,8 32,6 33,6 33,4 34,2 34,3 35,1 H Tendrupvej 26 31,2 32,3 31,9 33,0 32,9 33,7 33,7 34,5 I Elbækvej 52 32,3 33,3 31,8 32,9 34,0 34,8 33,6 34,4 J Elbækvej 69 32,7 33,8 32,2 33,3 34,4 35,2 33,9 34,7 K Elbækvej 71 36,5 37,6 35,6 36,6 38,1 39,0 37,2 38,1 L Elbækvej 73 38,4 39,5 37,2 38,3 40,0 40,9 38,9 39,8 M Oddervej 35 39,6 40,7 38,3 39,4 41,2 42,2 39,9 40,8 Krav max. 44 dB(A) Mølletype Forslag-nord A Krav max. 42 dB(A) Mølletype Forslag-nord 35,6 36,7 38,3 39,2 37,2 38,1 37,1 35,0 36,1 37,7 38,6 36,7 37,5 P Oddervej 15 34,0 35,1 33,1 34,2 35,7 36,6 34,8 35,7 Q Oddervej 13 32,2 33,3 31,4 32,5 33,9 34,7 33,2 34,0 R Oddervej 30 33,0 34,1 32,2 33,3 34,7 35,6 33,9 34,7 S Elbæk boligområde 29,1 30,2 29,4 30,5 30,9 31,6 31,2 31,9 26,0 27,1 26,0 27,1 27,9 28,6 27,9 28,6 25,8 26,9 25,8 26,9 27,7 28,4 27,7 28,4 Søvind boligområde Tendrupvej 19 X Tendrupvej 18 Y Elbækvej 55 Z Elbækvej 63 AA Elbækvej 65 AB Trustrupvej 32 AC Trustrupvej 36 AD Trustrupvej 33 AE Vestervang 15 AF Vestervang 13 AG Vestervang 13 25,6 26,6 25,3 26,4 27,1 28,2 27,6 28,6 27,2 28,3 27,6 28,7 26,8 27,9 27,2 28,3 29,9 31,0 30,3 31,4 29,3 30,4 29,6 30,7 29,0 30,1 28,5 29,6 29,2 30,3 28,7 29,7 29,8 30,9 29,2 30,3 26,5 27,5 26,5 27,5 25,9 27,0 25,9 27,0 25,9 27,0 25,9 26,9 men ikke iflg. bkg. (37 dB(A)) V W Støjfølsom jf. Odder Kommune Hundslund boligområde 2 men ikke iflg. bkg. (37 dB(A)) Hundslund boligområde 1 Støjfølsom jf. Odder Kommune T U 39 dB(A) 37,8 36,1 Krav max. 36,7 Oddervej 33 37 dB(A) Oddervej 31 Krav max. N O 27,5 28,1 27,2 27,9 29,0 29,7 29,4 30,1 29,0 29,7 29,4 30,1 28,7 29,4 29,0 29,7 31,7 32,5 32,1 32,8 31,1 31,9 31,4 32,1 30,8 31,6 30,3 31,0 31,0 31,8 30,5 31,2 31,6 32,4 31,0 31,7 28,3 29,0 28,3 29,0 27,8 28,4 27,8 28,5 27,8 28,4 27,7 28,4 konkluderer, at små og store vindmøller i gennemsnit har samme andel af lavfrekvent støj relativt til den samlede støj, og at nye store vindmøller (seriefremstillede) har en mindre andel af lavfrekvent støj end ældre store vindmøller (inkl. prototyper) relativt til den samlede støj. Variationen i de enkelte grupper af vindmøller er stor, men resultatet tyder på, at de indførte regler og dermed den øgede fokus på lavfrekvent støj i designfasen har medført en reduktion i lavfrekvent støj fra nyere, seriefremstillede møller. For yderligere information henvises til to hjemmesider, der løbende opdateres med nyheder og information af relevans for vindmølleplanlægning i Danmark. • Vindinfo (http://vindinfo.dk/) er en genvej til statslig information om vindmøller for henholdsvis borgere, kommuner og mølleopstillere. • VidenOmVind (http://videnomvind.dk/) er en informationsdatabase, der på vegne af en række organisationer og virksomheder til formål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. På begge hjemmesider [3.3] og [3.4] er der links til en række undersøgelser og publikationer med relevans for emnet. Lovgivning og beregningsforudsætninger De lovmæssige krav til støj fra vindmøller følger af Bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 15/12/2011, som er præsenteret i afsnit 1.1. Reglerne betyder, at vindmøller ikke må støje mere end 42 dB(A) ved 6 m/s og 44 dB(A) ved 8 m/s på udendørs opholdsareal ved nabobeboelser i det åbne land. For støjfølsomme områder (herunder i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne Beregning: L4 V100 normal støj konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. m/s i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne Beregning: L5 V100 normal støj DK-9220 Aalborg Ø konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne 37 +45 9635 4444 beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat 42 Støj [dB(A)] Thomas Sørensen / ts@emd.dk rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Beregnet: Tendrup Vestermark 2015 13-01-2015 14:38/2.9.285 Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. 37 DECIBEL - Kort 6,0 m/s DK-9220 Aalborg Ø +45 9635 4444 Thomas Sørensen / ts@emd.dkStøj [dB(A)] Beregnet: Kapitel 3 13-01-2015 Miljøkonsekvenser hos naboer 14:38/2.9.285 42 37 42 Beregning: L4 V100 normal støj mal støj Forslag-syd Forslag-nord Støj [dB(A)] Støj [dB(A)] 37 37 42 42 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade aktivt linie objekt støjniveauer for normalstøj ved vindhastighed 6 m/sfra(vindhastigKort 3.5. Beregnede 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade aktivt linie objekt støjniveauer for normalstøj ved vindhastighed 6 m/sfra(vindhastig- Kort 3.4. Beregnede hed med største konsekvensområde) for vindmølletypen V100-2,0 (worst case møllehed med største konsekvensområde) for vindmølletypen V100-2,0 (worst case mølleWindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk type) i forslag-syd. Rød kurve viser støjgrænsen til udendørs opholdsareal for boliger type) i forslag-nord. Rød kurve viser støjgrænsen til udendørs opholdsareal for boliger i det åbne land. Blå kurve viser støjgrænsen til støjfølsomt område. Det ses, at støjkrav i det åbne land. Blå kurve viser støjgrænsen til støjfølsomt område. Det ses, at støjkrav er overholdt for samtlige nabobeboelser og områder til støjfølsom arealanvendelse. er overholdt for samtlige nabobeboelser og områder til støjfølsom arealanvendelse. 0 250 500 750 1000m 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Ny mølle Støjfølsomt område Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk 35 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Tabel 3.3. Lavfrekvent støjpåvirkning ved nabobeboelser indendørs. Grænseværdier for lavfrekvent støj er 20 dB ved både 6 m/s og 8 m/s. Lavfrekvent støj fra møller ved Lavfrekvent støj fra møller ved vindhastighed 6 m/s, dB(A) vindhastighed 8 m/s, dB(A) Forslag-syd Nabobeboelse 36 A Oddervej 39 Mølletype Forslag-nord V90 V100 V90 V100 11,8 9,6 11,3 9,1 Forslag-syd Mølletype Forslag-nord V90 V100 V90 V100 12,8 11,9 12,3 11,4 B Tendrup Vestermark 9 8,4 6,2 8,3 6,1 9,4 8,5 9,3 8,4 C Tendrup Vestermark 11 12,8 10,6 12,8 10,6 13,8 12,9 13,8 12,9 D Tendrup Vestermark 13 8,9 6,6 9,2 7,0 9,9 9,0 10,3 9,3 E Tendrup Vestermark 15 10,6 8,3 11,4 9,2 11,6 10,7 12,5 11,6 F Tendrup Vestermark 2 8,9 6,6 9,6 7,3 9,9 8,9 10,6 9,7 G Tendrupvej 27 8,0 5,8 8,7 6,4 9,0 8,1 9,7 8,8 H Tendrupvej 26 7,6 5,4 8,2 5,9 8,6 7,7 9,2 8,3 I Elbækvej 52 8,4 6,2 8,1 5,8 9,4 8,5 9,1 8,2 J Elbækvej 69 8,7 6,5 8,4 6,1 9,8 8,8 9,4 8,5 K Elbækvej 71 11,7 9,5 11,0 8,8 12,7 11,8 12,0 11,1 13,2 11,0 12,3 10,1 14,3 13,4 13,3 12,4 Oddervej 35 14,3 12,1 13,2 11,0 15,3 14,4 14,2 13,3 N Oddervej 31 11,9 9,7 11,0 8,8 12,9 12,0 12,0 11,1 O Oddervej 33 11,4 9,2 10,6 8,4 12,5 11,6 11,6 10,7 9,8 7,6 9,1 6,9 10,8 9,9 10,1 9,2 8,4 6,2 7,8 5,6 9,4 8,5 8,8 7,9 9,0 6,8 8,4 6,1 10,0 9,1 9,4 8,5 Krav max. 20 dB Elbækvej 73 Krav max. 20 dB L M P Oddervej 15 Q Oddervej 13 R Oddervej 30 S Elbæk boligområde 6,1 3,9 6,4 4,1 7,1 6,2 7,4 6,4 T Hundslund boligområde 1 3,9 1,6 3,9 1,6 4,9 3,9 4,9 3,9 U Hundslund boligområde 2 3,8 1,4 3,7 1,4 4,8 3,8 4,8 3,8 V Søvind boligområde 3,6 1,2 3,4 1,1 4,6 3,6 4,4 3,4 W Tendrupvej 19 4,7 2,4 5,0 2,7 5,7 4,7 6,0 5,0 X Tendrupvej 18 4,7 2,4 5,0 2,7 5,7 4,8 6,0 5,1 Y Elbækvej 55 4,4 2,1 4,7 2,4 5,4 4,4 5,7 4,7 Z Elbækvej 63 6,7 4,4 7,0 4,7 7,7 6,7 8,0 7,0 AA Elbækvej 65 6,2 3,9 6,4 4,2 7,2 6,3 7,4 6,5 AB Trustrupvej 32 6,0 3,8 5,7 3,4 7,0 6,1 6,7 5,7 AC Trustrupvej 36 6,2 3,9 5,7 3,4 7,2 6,2 6,7 5,8 AD Trustrupvej 33 6,6 4,3 6,1 3,9 7,6 6,7 7,2 6,2 AE Vestervang 15 4,1 1,8 4,1 1,8 5,1 4,2 5,1 4,2 AF Vestervang 13 3,7 1,4 3,7 1,4 4,7 3,7 4,8 3,8 AG Vestervang 13 3,8 1,5 3,8 1,4 4,8 3,8 4,8 3,8 Aggerstrup, Elbæk, Hundslund og Søvind) må vindmøllerne ikke støje mere end 37 dB(A) ved 6 m/s og 39 dB(A) ved 8 m/s. Udendørs opholdsarealer kan ligge op til 15 meter fra boligen i møllernes retning, og støjberegningerne kan således operere med mindre afstande end de afstande, der er anført i tabel 3.1. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 dB ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Afstandene for beregningspunkter svarer til de afstande, der er anført i tabel 3.1. Som en del af nærværende miljørapport er der udarbejdet beregninger af støjpåvirkninger ved naboer. Beregningerne er baseret på de største vindmøller, der forventes tilgængelige for projektområdet, nemlig mølletyperne V90-2,0 MW og V100-2,0 MW. Som nævnt i foregående kapitel kan også andre møllemodeller komme på tale.Beregningsresultaterne fremgår af tabel 3.2 og 3.3. Støjen fra evt. eksisterende vindmøller skal medregnes i det støjniveau fra vindmøller, der skal holdes under vindmøllebekendtgørelsens grænseværdier. Tendrup Vestermark er ikke i forvejen påvirket af støj fra vindmøller, og støj fra eksisterende møller alene (0-alternativet) er således nul. Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 15/12/2011 og er udført i programmet ‘WindPRO’ version 2.9.285 [3.5]. For de ansøgte vindmøller på Tendrup Vestermark er der brugt garanterede værdier for kildestøj fra mølleproducenten Vestas. Møllerne udsender i udgangspunktet ingen rentone, og der er ikke behov for støjregulering. Beregning: LF støj i de anvendteL4 modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne Beregning: V90 LF støj i de anvendteL5 modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne DK-9220 Aalborg Ø konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for 37 eventuelle skader, uanset form, højst kunne +45 9635 4444 42 beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat for konsulentopgaven. En separat Støj [dB(A)] beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar Thomas Sørensen / ts@emd.dk rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Beregnet: VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. 17 dB(A) 23-11-2014 13:19/2.9.285 8,0 m/s DK-9220 Aalborg Ø +45 9635 4444 Støj [dB(A)] Thomas Sørensen / ts@emd.dk Beregnet: 3 Miljøkonsekvenser hos naboer 23-11-2014 13:19/2.9.285 DECIBEL - Kort 8,0 m/s 20 dB(A) 17 dB(A) 20 dB(A) Beregning: L4 LF støj øj Forslag-syd Forslag-nord Støj [dB(A)] Støj [dB(A)] 17 dB(A) 17 dB(A) 20 dB(A) 20 dB(A) 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s over havoverflade fra støjniveauer for lavfrekvent støj vedHøjde vindhastighed 8 aktivt m/slinie objekt Kort 3.7. Beregnede 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s over havoverflade fra objekt støjniveauer for lavfrekvent støj vedHøjde vindhastighed 8 aktivt m/slinie (vind- Kort 3.6. Beregnede (vindhastighed med største konsekvensområde) for vindmølletypen V90-2,0 (worst hastighed med største konsekvensområde) for vindmølletypen V90-2,0 (worst case WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk case mølletype) i forslag-syd. Rød kurve viser støjgrænsen til indendørs opholdsareal. mølletype) i forslag-nord. Rød kurve viser støjgrænsen til indendørs opholdsareal. Det ses, at støjkrav er overholdt for samtlige nabobeboelser og områder til støjfølsom Det ses, at støjkrav er overholdt for samtlige nabobeboelser og områder til støjfølsom arealanvendelse. arealanvendelse. 0 250 500 750 1000m 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Ny mølle Støjfølsomt område Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8,0 m/s Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk 37 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer Støjpåvirkningen skal genberegnes med nyeste tal ved den endelige anmeldelse forud for opstilling af møllerne. Der kan derfor være en margin til de beskrevne støjberegninger. Hvis efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker (stall-regulering), hvor støjen er kritisk, ændre vingernes vinkel til vinden (pitch-regulering) eller en kombination af begge dele [3.8]. Beregnet støjpåvirkning fra vindmøller Tabel 3.2 og kort 3.4-3.5 viser den beregnede støjpåvirkning og udbredelse af støjpåvirkningen ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s for de nærmeste naboer til vindmøllerne på Tendrup Vestermark (bolig A-R). Disse beboelser ligger i det åbne land. Støjpåvirkningen i udkanten af bebyggelser til støjfølsom arealanveldelse (punkt S-V) samt øvrige punkter, der af Odder Kommune ønskes vurderet som støjfølsom arealanvendelse (bolig W-AG), er ligeledes beregnet. Tabel 3.3 og kort 3.6-3.7 viser tilsvarende den beregnede støjpåvirkning med lavfrekvent støj ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s for forslag-syd og forslagnord samt to forskellige mølletyper. Beregningsresultaterne i tabel 3.2 og 3.3 viser, at vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for støj og lavfrekvent støj er overholdt ved alle naboboliger. Kort 3.4-3.5 illustrerer, hvor støjafgrænsningerne for den tilladte påvirkning går. Af disse kort fremgår det, at krav til støjpåvirkningen - særligt i områder til 38 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 støjfølsom arealanvendelse (f.eks. samlede boligområder) - er overholdt med en god margin. Påvirkning med støj Beregningerne viser, at bolig C (Tendrup Vestermark 11), bolig L (Elbækvej 73) og bolig M (Oddervej 35) er de nabobeboelser, der vil få den største påvirkning med vindmøllestøj ved både forslag-syd og forslag-nord. Støjpåvirkningen, der er lidt større ved mølletypen V100 end ved V90, ligger for alle beboelser et stykke under grænseværdien. Elbæk er det område til støjfølsom arealanvendelse, der vil få den største påvirkning, men niveauet for vindmøllestøj ligger væsentligt under grænseværdien. Boliger i de mindre samlede bebyggelser Aggestrup (bolig Z-AA) og Trustrup (bolig AB-AD) ligger langt under grænseværdien for støjpåvirkning i det åbne land og ligeledes væsentligt under grænseværdien for områder til støjfølsom arealanvendelse. Støjpåvirkningen fra vindmøllerne øges ved en vindhastighedsstigning fra 6 m/s til 8 m/s, men tilsvarende øges baggrundsstøjen, hvilket afspejles i den tilsvarende højere grænseværdi. Støjkonsekvensområdet (støjudbredelsen i forhold til grænseværdien) i de konkret beregnede tilfælde er således større ved 6 m/s end ved 8 m/s, jf. tekst til kort 3.4 og 3.5. Det konkluderes, at vindmølleprojektet kan gennemføres uden støjregulering og med en margin til grænseværdier for støj ved nabobeboelse og områder til støjfølsom arealanvendelse. Påvirkning med lavfrekvent støj Den største påvirkning med lavfrekvent støj er for både forslag-syd og forslag-nord beregnet ved bolig C (Tendrup Vestermark 11), bolig L (Elbækvej 73) og bolig M (Oddervej 35). Støjpåvirkningen, der er lidt større ved mølletypen V90 end ved V100, ligger for alle beboelser langt under grænseværdien. Grænseværdien er for alle naboer og for støjfølsomme områder således overholdt med en god margin. Støjkonsekvensområdet er største ved 8 m/s. Kumulative støjmæssige effekter Støjende anlæg og aktiviteter er hver for sig reguleret af støjkrav i henhold til miljøloven, og der er ikke krav om beregning af kumuleret effekt med andre støjkilder end vindmøller. I henhold til lovgivningen skal vindmøllerne således alene overholde de støjgrænser, der er fastsat i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Der vil på grund af afstanden ikke være kumulative støjmæssige effekter med andre eksisterende og planlagte vindmøller end dem, der er indregnet i miljørapportens resultater, Beregningsmetoder for forskellige støjtyper er meget forskellige, eftersom der i nogle tilfælde er tale om et vedvarende konstant støjniveau, mens der i andre tilfælde er tale om stærkt varierende støjniveauer afhængigt af tidspunkt på døgnet, ugen eller året. Støjen for forskellige støjkilder er derfor ikke direkte sammenlignelige, og det er ikke muligt at foretage beregninger af den samlede kumulerede støjeffekt. Det må antages, at støj fra flere støjkilder på samme tid kan være mere generende end støj fra en enkelt støjkilde. Omvendt kan en generel høj baggrundsstøj fra flere forskellige støjkilder bidrage til at maskere de enkelte støjkilder. Vejtrafik fra en hovedvej, f.eks. rute 451, udgør en støjkilde, men herudover er der ikke registreret særlige støjkilder eller støjregulerede anlæg i landskabet omkring mølleområdet. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Konklusion på støjpåvirkninger Vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for støj og lavfrekvent støj er overholdt - med en margin - ved alle nabobeboelser til vindmølleprojektet på Tendrup Vestermark. Den største støjpåvirkning er ved begge projektforslag beregnet ved nabo C, L og M. Der er beregnet en stor margin til grænseværdien for støj i områder til støjfølsom arealanvendelse, herunder Elbæk, Hundslund, Søvind og til de mindre bebyggelser Trustrup og Aggestrup. Der er omkring 1 decibel forskel mellem de to forslag og det vurderes ikke at være hørbart og dermed en væsentlig forskel på støjniveauet, eller på hvilke boliger der påvirkes mest af støj og lavfrekvent støj, imellem forslag-syd og forslag-nord. Samlet set har forslag-nord den største margin til grænseværdierne i forhold til naboejendommene L og M. Der er lidt variation i mølletypernes støjudsendelse, idet V100 er worst case ved normalstøj og V90 er worst case ved lavfrekvent støj. Begge mølletyper Figur 3.2. Illustration af en vindmølles skyggekast. Fra Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. overholder grænseværdierne uden støjregulering og med en margin ved såvel nabobeboelse som område til støjfølsom arealanvendelse. Odder Kommune kræver, at der inden for 3 mdr. efter vindmøllernes opførelse udføres en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. 3.5 Skyggekast Generelt om skyggekast og reflekser Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet, se figur 3.2. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, hvor skyggekast opleves som lysblink, men den kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter [3.9] og [3.10]. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og afvise smuds, kan der forekomme refleksblink fra vingerne. I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller bliver vingernes refleksforhold angivet. Typisk vil vingernes refleksvirkning blive halveret i løbet af vindmøllens første driftsår, og kommunerne kan i deres planlægning stille krav om antirefleks-behandling af vingerne. Normalt vil vingerne fra fabrikanten være overfladebehandlet for at opnå lavt glanstal. Oftest vil glanstallet ligge på under 30, hvilket regnes for tilstrækkeligt lavt til, at reflekser fra vindmøllen ikke anses for et Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer problem [3.9], [3.10]. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Det er på denne baggrund vurderet, at reflekser fra projektforslagets vindmøller ikke vil medføre væsentlige gener. Afværgning af gener ved skyggekast Der er ikke indført danske regler for, hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Det anbefales i Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at naboer ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Light Sensors Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer samt ved vinduer eller vendt impact mod vindmølThe light sensor(s) of facade the shadow module will cyclica lerne.light Anbefalingen ombe maksimalt skyggeEach sensor can assigned10totimers a either a single WTG or of thepånacelle (Fig. 1). er The advantages of this mounting type kast nabobeboelsen indført som retningslinje i protection from 2013-2025. vandalism. All metal parts used for mounting th Kommuneplan For at begrænse skyggekast fra vindmøller installeres et software-program i de vindmøller, som giver skyggekast. Programmet stopper møllerne i de mest Fig. Sensor to the top of på a WTG nacelle Foto 1: 3.1. Sensormounted til skyggestop monteret toppen af en vindmølles nacelle. Siemens [3.11]. Configuration Data 39 Example of a place of immission with a relevant house wal Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Tabel 3.4. Skyggekast hos naboer. Teoretisk skyggekast ”reel værdi” uden hensyn til evt. afskærmende bevoksning og bygninger mellem møller og beboelse, angivet i timer:minutter på teoretisk udendørs opholdsareal. Teoretisk skyggekast ”reel værdi” på udendørs opholdsareal Forslag-syd Nabobeboelse 40 Mølletype Forslag-nord V90 V100 V90 V100 A Oddervej 39 13:44 16:54 16:36 20:34 B Tendrup Vestermark 9 02:48 03:20 03:10 03:41 C Tendrup Vestermark 11 10:35 12:48 09:45 11:53 D Tendrup Vestermark 13 03:36 04:15 04:10 04:49 E Tendrup Vestermark 15 01:19 01:31 03:56 04:30 F Tendrup Vestermark 2 00:00 00:00 00:10 00:12 G Tendrupvej 27 00:00 00:00 00:00 00:00 H Tendrupvej 26 01:10 01:21 01:22 01:37 I Elbækvej 52 11:51 14:18 09:45 11:50 J Elbækvej 69 07:59 10:28 05:46 07:06 Elbækvej 71 00:00 00:00 00:00 00:00 L Elbækvej 73 00:00 00:00 00:00 00:00 M Oddervej 35 00:00 00:00 00:00 00:00 N Oddervej 31 00:00 00:00 00:00 00:00 O Oddervej 33 00:00 00:00 00:00 00:00 P Oddervej 15 Q Oddervej 13 R Oddervej 30 S Elbæk boligområde T Hundslund boligområde 1 U Hundslund boligområde 2 Krav max. 10 timer K 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:18 00:31 00:20 00:37 00:17 00:31 00:20 00:36 00:14 00:17 00:19 00:36 V Søvind boligområde 01:19 01:31 01:35 01:51 W Tendrupvej 19 01:17 01:29 01:30 01:44 X Tendrupvej 18 01:59 02:30 02:38 03:04 Y Elbækvej 55 00:54 01:07 00:00 00:00 Z Elbækvej 63 00:00 00:00 00:00 00:00 AA Elbækvej 65 00:27 00:31 00:00 00:31 AB Trustrupvej 32 00:00 00:21 00:00 00:23 AC Trustrupvej 36 00:00 00:21 00:00 00:22 AD Trustrupvej 33 04:45 05:58 03:05 03:34 AE Vestervang 15 01:31 01:47 00:00 00:24 AF Vestervang 13 00:00 00:50 00:00 00:56 AG Vestervang 13 00:00 00:00 00:00 00:00 kritiske perioder, og dette giver et betydningsløst produktionstab. En lyssensor monteres på møllenacellen, se foto 3.1. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, såfremt det er nødvendigt for at overholde en maksimal skyggepåvirkning af nabobeboelser på 10 timer årligt. Odder Kommune vil i VVM-tilladelsen stille krav om, at programmet installeres, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel beregnet udendørs skyggekast om året, jævnfør Kommuneplan 2013-2025. Beregningsmetode for skyggekast Beregningerne af skyggekast er foretaget i henhold til Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fra 2015. Først er beboelser inden for skyggeområdet (mulig påvirkning over 0 timer) screenet ved beregning af reel skyggetid til et udendørs opholdsareal på 15 m x 15 m i retning ud mod møllerne. De naboer, hvor 15 x 15 m fladen er beregnet at have mere end 10 timers reel skyggetid pr. år, er fremhævet i tabel 3.4. Skyggekastet er beregnet i WindPRO version 3.0.590 [3.12] og baseret på de i vejledningen angivne forudsætninger Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for, hvor meget skyggekast der opstår. Værdien for skyggekast er i værste tilfælde det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bagved møllernes rotor, uanset om det er overskyet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. VVM-redegørelse ogforsikringsdækning miljøvurdering Vindmølleprojekt En separat rådgiverforsikring med udvidet kan af aftales særskilt. Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. t DK-9220 Aalborg Ø +45 9635 4444 Thomas Sørensen / ts@emd.dk Tendrup Vestermark 2015 Beregnet: 18-02-2015 15:11/3.0.590 SHADOW - Kort leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som 37 fejl i de anvendte modeller og software. Ved følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller 0 krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD´s ansvar for eventuelle skader, eventuelle 42 uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. 5 En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. Kapitel 3 10 Omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. DK-9220 Aalborg Ø +45 9635 4444 Thomas Sørensen / ts@emd.dk 0 Beregnet: 5 18-02-2015 15:11/3.0.590 10 Miljøkonsekvenser hos naboer 25 25 Beregning: L4 V100 udendørsareal udendørsareal Forslag-syd Forslag-nord Timer per år, reelt tilfælde Timer per år, reelt tilfælde 0 0 5 5 10 10 25 25 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.712 Nord: 6.196.663 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade aktivt liniecase objekt skyggekast i timer pr. år med vindmølletypen V100-2,0fra(worst Kort 3.9. Isolinjer 0 250 500 750 1000m Kort: WindPRO map , Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563 Ny mølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade aktivt liniecase objekt skyggekast i timer pr. år med vindmølletypen V100-2,0fra(worst Kort 3.8. Isolinjer for for mølletype) for forslag-syd. Den røde linje afgrænser det område, som teoretisk vil mølletype) for forslag-nord. Den røde linje afgrænser det område, som teoretisk vil WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk påvirkes med mere end 10 timers skyggekast i et gennemsnitsår, reel værdi. For op til 4 påvirkes med mere end 10 timers skyggekast i et gennemsnitsår, reel værdi. For op til beboelser (bolig A, C, I og J) er der beregnet mere end 10 timers skyggekast, og derfor 3 beboelser (bolig A, C og I) er der beregnet mere end 10 timers skyggekast, og derfor skal møllerne programmeres til automatisk skyggestop. skal møllerne programmeres til automatisk skyggestop. 0 500 1000 1500 2000 m 0 500 1000 1500 2000 m Kort: Kort25-0408_6200_540 6200_540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.720 Nord: Kort: 6.196.660 Kort25-0408_6200_540 6200_540, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum UTM (north)-ETRS89 Zone: 32 Øst: 563.720 Nord: 6.196.660 Ny vindmølle Skyggemodtager Ny vindmølle Skyggemodtager Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1) Skygge kort niveau: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1) windPRO 3.0.590 af EMD International A/S, Tlf. +45 96 35 44 44, www.emd.dk, windpro@emd.dk 18-02-2015 15:40 / 16 windPRO windPRO 3.0.590 af EMD International A/S, Tlf. +45 96 35 44 44, www.emd.dk, windpro@emd.dk 18-02-2015 15:42 / 16 windPRO 41 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel. Dvs. vindretning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af solskinstimer. Møllernes driftstid er beregnet ud fra en effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er tegnet kort med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet, se kort 3.4. Af kortet kan det tilnærmelsesvist aflæses, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for i et gennemsnitsår. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og møllen, som reelt vil reducere skyggekastpåvirkningen. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. Skyggekastet kan dog også være væsentligt højere i år med specielle vejrforhold. Skyggekast fra vindmøllerne på Tendrup Vestermark Der er i tekst, figur, tabel og på kort arbejdet med timer i reel værdi, da disse er vurderet som de 42 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 væsentligste for naboers belastning [3.9]. Tabel 3.4 viser det beregnede udendørs skyggekast i timer og minutter for naboboligerne. Kort 3.4 viser isolinjerne for skyggekastet. Ved forslag-syd vil fire naboejendomme; Oddervej 39, Tendrup Vestermark 11, Elbækvej 52 og Elbækvej 69 (nabobolig A, C, I og J) i et vejrmæssigt gennemsnitsår blive ramt af mere end 10 timers årligt skyggekast på det definerede udendørs opholdsareal. Ved forslag-nord vil tre naboejendomme; Oddervej 39, Tendrup Vestermark 11 og Elbækvej 52 (nabobolig A, C og I) blive ramt af mere end 10 timers årligt skyggekast på det definerede udendørs opholdsareal. Øvrige naboboliger kan forvente en vis skyggepåvirkning, se isolinjer for skyggekast i timer pr. år på kort 3.8 og 3.9. Det beregnede antal skyggetimer forudsætter, at der er frit udsyn fra bolig til mølle. Konklusion på skyggekast Op til fire naboboliger (A, C, I og J) kan ved gennemførelse af forslag-syd blive påvirket mere end de 10 timer årligt, som Odder Kommune har fastsat som maksimumgrænse for påvirkning med skyggekast. Ved forslag nord gælder det tre naboboliger (A, C og I). Om boligerne reelt påvirkes eller er afskærmet for skyggevirkninger afhænger af mellemliggende bevoksninger og bygninger. For at undgå overskridelse af grænseværdien på maksimalt 10 timer skal der etableres skyggestop på mindst én af de nye møller. Øvrige boliger i nærområdet vil kunne opleve et mere begrænset skyggekast, hvor niveauet er under den vejledende grænse på 10 timer om året. Ved 0-alternativet er der ingen boliger, der oplever en skyggepåvirkning fra vindmøller. 3.6 Afmærkningslys Af hensyn til flysikkerheden skal hver vindmølle afmærkes med to lamper med lavintensivt, fast rødt lys, som anført i projektbeskrivelsens afsnit 2.5. Lamperne skal placeres øverst på nacellen, og lyset, der skal være synligt i et vandret plan, skal være aktiveret døgnet rundt. Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 9 W glødepære. For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet, vil der i praksis blive monteret en lyskilde på 10-30 candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil. På afstande over 1,5 km vil den opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [4.1]. Lysafmærkningen er afskærmet, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres, og det vurderes, at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give væsentlige gener for de omkringboende eller for mennesker og dyr, som færdes i området. 3.7 Sundhed Helbredseffekter Kan vindmøller påvirke sundhedstilstanden for mennesker og dyr? Kommende naboer til store vindmøller er ofte bekymrede for de forandringer, vindmøller i nabolaget kan medføre, herunder påvirkninger af helbred og livskvalitet. Vindmøllers helbredspåvirkninger kan betragtes som direkte eller indirekte effekter af vindmøllestøj, vibrationer og skyggekast. Direkte helbredspåvirkninger er forårsaget af lydens, vibrationernes eller skyggekastets direkte effekt på kroppen, mens indirekte VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 helbredspåvirkninger er forårsaget af den oplevede genevirkning af møllerne, herunder oplevelsen af stress. Der kendes en række direkte helbredseffekter af støj og vibrationer. Effekterne optræder ved flere støjniveauer, og graden af effekterne er i de fleste tilfælde også afhængige af den tid, man er eksponeret. Støjen fra vindmøller adskiller sig ikke væsentligt hverken i frekvenssammensætning eller niveau fra lyden af mange andre støjkilder, som vi er omgivet af, og støjpåvirkningen fra vindmøller kan derfor sammenholdes med kendskab til støjpåvirkning fra andre kilder [3.13]. Undersøgelser har vist, at støj fra vindmøller opfattes som mere generende end støj ved samme niveau fra f.eks. vejtrafik. Dette kan lede til den hypotese, at specielt de generelaterede effekter optræder ved lavere niveauer af støj fra vindmøller end fra andre støjkilder [3.13]. Oplevelsen af støjgener er en følelsesmæssig og holdningsmæssig reaktion, som afhænger af personen, konteksten og styrken/karakteren af den uønskede lyd. Opfattelsen af støj afhænger af mange forhold, herunder personens frygt for støjkilden, støjfølsomhed, alder, afhængighed/ejerskab/indtægter fra støjkilden, forventninger, holdninger, deltagelse i planlægning, mulighed for kontrol over kilden, tillid til myndigheder og operatører, visuelle gener m.v. Det vil sige, at der ikke er en simpel sammenhæng mellem støj og den oplevede støjgene. Kombinationen af f.eks. støj og visuelle gener eller skyggekast kan forstærke den oplevede gene, mens økonomisk interesse i vindmøllens drift modsat kan mindske den oplevede gene [3.13]. Vindmøllestøj og helbredseffekter Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i april 2011 et litteraturstudie af forskellige rapporter om sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. En slutrapport fra Naturvårdsverket i Sverige fremlagde i november 2011 tilsvarende konklusioner. Studierne [3.13] og [3.14] konkluderer følgende: ”Vindmøllestøjens karakter adskiller sig ikke væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger, vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter, som det er påvist ved blandt andet vejstøj. Hørbar infralyd forekommer ikke. Lavfrekvent støj kan forekomme men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder. Vibrationer forekommer ikke i et omfang, som overskrider føletærsklen i nærliggende boliger. Støj i almindelighed har en række virkninger for og på individet. Disse påvirkninger afhænger af støjniveauet, men for vindmøller er sammenhængen kun indirekte, idet sammenhængen ikke findes mellem støj og effekter, men kun mellem støjgene og effekter. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Vingesuset fra vindmøller høres periodevist tydeligt og er et af de karakteristika, der bemærkes, og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen. Dette kan også være en del af forklaringen på den øgede gene. Graden af støjgene påvirkes også af en række faktorer, som ikke har med støjens karakter at gøre. Ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser, Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne. Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet signifikante sammenhænge af vindmøllestøj med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.” Sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporteret søvnforstyrrelse er påvist i nogle studier, mens andre studier ikke har fundet en sådan sammenhæng. Det påstås til tider, at infralyd og lavfrekvent støj fra vindmøller kan medføre risiko for alvorlige helbredseffekter i form af ”vibro-akustisk sygdom”, ”vindmøllesyndrom” eller skadelig påvirkning på det indre øre på grund af infralyd. En gennemgang af de videnskabelige tekster viser, at disse påstande savner dokumentation, se f.eks. [3.15]. På det foreliggende grundlag [3.13] og [3.14] er der ikke vist direkte helbredseffekter på grund af vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stress-symptomer, og søvnforstyrrelser kan forekomme. Skyggekastgener og helbredseffekter Rapporten om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter, som DELTA har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, indeholder også en redegørelse for helbredseffekter af skyggekast. Rapporten 43 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer konkluderer, at der ikke er direkte helbredseffekter pga. skyggekast, men at den varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er generende i de afstande, retninger og perioder det måtte forekomme [3.13]. Gener fra skyggekast kan desuden medvirke til at forøge oplevelsen af støjgener og omvendt. Skyggekast fra vindmøller vurderes ikke at kunne fremkalde epileptiske anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi [3.13]. De fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme overfor blinken ved en frekvens på 16-25 Hz. Enkelte er dog følsomme allerede ved 3 Hz eller helt oppe ved 60 Hz. Rotoren på de planlagte vindmøller på Tendrup Vestermark har en omdrejningshastighed på 6-18 omdrejninger pr. minut, og da rotoren har tre vinger svarer dette til en maksimal vingefrekvens på lige under 1 Hz (dvs. mindre end 1 blink pr. sekund som følge af skyggekast). Dette er væsentligt under de 3 Hz, som i visse tilfælde ville kunne fremkalde epileptiske anfald, hos personer med fotosensitiv epilepsi. Øvrige og kommende undersøgelser vedr. vindmøllers påvirkning af mennesker og dyr I Sverige har et vidensamarbejde mellem energimyndigheder og miljømyndigheder i maj 2012 resulteret i en synteserapport kaldet ”Vindkraftens påverkan på människors intressen” [3.16]. Denne rapport samler og præsenterer videnskabeligt baserede fakta om vindkraftens betydning for mennesker, natur og miljø med det formål at give et helhedsbillede af vindmølleudbygningens samlede effekter. Det konkluderes, at vindmølleplanlægning handler om både globale og lokale påvirkninger og derfor er en kompliceret proces, som det kan være svært at tage stilling til. Der gives anbefalinger om en helhedsorienteret tilgang og en 44 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 planlægning, der bygger på åbenhed, tydelighed og respektfuld dialog mellem aktørerne. Projekt VidenOmVind gennemførte i slutningen af 2012 en kvantitativ opinionsanalyse om danske vindmøllenaboers opfattelse af vindmøller på baggrund af 1.278 interviews af naboer inden for en vindmølleafstand af 2 km. Analysen giver viden om, hvordan det opleves at være nabo til vindmøller og hvilke potentielle gener, der har væsentlig betydning for naboerne. 14% af de adspurgte oplever, at den største ulempe ved at bo i nærheden af vindmøllerne er støj, der dermed markerer sig som den eneste ulempe, som har betydning for en større gruppe af naboer. 11% oplever, at de i høj grad/nogen grad er generet af det, de opfatter som den største gene fra vindmøllerne [3.17]. Det bemærkes, at 23% af de udspurgte nuværende vindmøllenaboer har fået en mere positiv opfattelse af det at være nabo til en vindmølle i forhold til før vindmøllerne blev opstillet, og at 81% oplever, at der slet ikke er ulemper ved at bo i nærheden af vindmøllerne. For at imødekomme usikkerheden om potentiel sammenhæng mellem vindmøllestøj og forskellige helbredsrelaterede følgevirkninger har den danske regering i 2013 besluttet at gennemføre en omfattende analyse af en potentiel sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger. Undersøgelsen gennemføres af Kræftens Bekæmpelse og forventes afsluttet i begyndelsen af 2017. Undersøgelsen skal klarlægge, om der er en sammenhæng mellem akut udsættelse for vindmøllestøj og risiko for blodprop i hjertet og hjernen. Her kigger man på landspatientregistret og på personer, som har haft hospitalskontakt med diagnosen blodprop i hjerte eller hjerne. Når det gælder langtidsudsættelse for vindmøllestøj, kigger man på, om det forøger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og lav fødselsvægt, samt om mølle-naboerne tager mere medicin for forhøjet blodtryk, søvnproblemer og depression end kontrolgruppen. Regeringen har over for kommunerne understreget, at planlægningsarbejdet for vindmøller på land kan fortsætte i undersøgelsesperioden [3.18]. En ny, omfattende undersøgelse fra det canadiske sundhedsministerium konkluderer (der refereres til foreløbige resultater), at der kan konstateres en sammenhæng mellem oplevede genevirkninger og støjniveauet fra vindmøllerne, men at der ikke er en sammenhæng mellem støjen fra vindmøllerne og de medvirkendes selvoplevede samt målte helbred [3.19]. Den canadiske undersøgelse har kombineret interviews om selvrapporterede genevirkninger blandt vindmøllenaboer med objektive målinger på de samme personer af stressindikatoren kortisol samt af blodtryk, hvilepuls og søvnmønster. Derudover har de canadiske forskere sammenlagt gennemført over 4.000 timers konkrete støjmålinger hos samtlige 1.238 deltagende husstande som grundlag for beregning af støjniveauet hos hver enkelt husstand. Deltagerne repræsenterer ca. 80 pct. af samtlige naboer, uanset om man udregner deltagelsen blandt dem, der bor helt tæt på vindmøllerne, eller blandt dem, der bor lidt længere væk. Der er ikke kendskab til undersøgelser af vindmøllers helbredseffekt på dyr. I anlægsfasen vil der være periodisk forstyrrelse af dyrelivet i området, men i driftsfasen er det ikke forventeligt, at vildt som hare, fasan, rådyr, krondyr mv. vil lade sig skræmme af vindmøllerne, da de hurtigt vil vænne sig til møllerne. Til sammenligning kan henvises til, at vildtbestande VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 kan opretholdes langs stærkt befærdede veje, når blot der er gode forhold for fødesøgning og ophold. I forhold til husdyr er det i forlængelse af samme begrundelse forventeligt, at disse også vil vænne sig til vindmøllerne ret hurtigt inde i driftsfasen. De direkte støjpåvirkninger fra vindmøller er som nævnt ikke væsentligt anderledes end fra andre dagligdags støjkilder som f.eks. maskiner, pumper, kompressorer og ventilation. Reduktion af luftforurening Luftforurening koster milliarder i sundhedsomkostninger, og en forskergruppe under DMU har udviklet en model til beregning af luftforureningens helbredsmæssige omkostninger. Modellen inddrager både danske og europæiske forhold. Alene i Danmark giver Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer danske kilder til luftforurening anledning til helbredsrelaterede omkostninger på årligt ca. 6 mia. kr. Det samlede antal af for tidlige dødsfald i Danmark pga. luftforurening opgøres til ca. 3.400 årligt. De største udledninger er relateret til landbrug, transport, husholdningernes opvarmning og kraftværker [3.20]. Vindkraft er et alternativ til kraftværkernes brug af kul og naturgas og i rapportens opgørelse af de forskellige sektorers bidrag til luftforurening er de helbredsmæssige omkostninger direkte fra danske kraftværker opgjort til årligt 413 millioner kr. I det omfang at vindkraft også indpasses som energikilde i transportsektoren (elbiler) og i husholdningernes opvarmning (varmepumper) vil de sparede sundhedsomkostninger ved forøget udbygning med vindkraft vokse betydeligt. Vindmølleprojektet på Tendrup Vestermark vil reducere udledning af kvælstofoxider, svovldioxid samt slagger og flyvaske, som det er beskrevet i afsnit 5.1. Vindmøllers bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra konventionelle kraftværker er til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkers udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens lufforureningen med SO2 og NOx, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis meneskers sundhed, naturen og bygninger. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforureningen. Tabel 3.5 Oversigt over projektets data på støj, lavfrekvent støj, skyggekastpåvirkning og afstandskrav for forslag-syd og forslag-nord. Forslag-syd V90-2,0 Støjpåvirkning ved naboboliger overholdt - Lovkrav max. ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s - Beregnet max. for konkret mølletype, 6 m/s og 8 m/s Støjpåvirkning, lavfrekvent ved naboboliger overholdt - Lovkrav max. ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s - Beregnet max. for konkret mølletype, 6 m/s og 8 m/s Maksimal årlig skyggekastpåvirkning ved naboer efter etablering af ’skyggestop’ (timer:minutter/år), facade/udendørs - Maksimal årlig skyggekastpåvirkning for konkret mølletype UDEN ’skyggestop’ (timer:minutter/år), udendørs. Odder Kommune stiller derfor vilkår om ’skyggestop’ Afstandskrav til nabobolig - Beregnet minimumsafstand til nabo fra nye møller - Antal naboer indenfor 1 km fra nye møller Ja 42,0 og 44,0 dB(A) 39,6 og 41,2 dB(A) Forslag-nord V100-2,0 V90-2,0 Ja 42,0 og 44,0 dB(A) 40,7 og 42,2 dB(A) Ja 42,0 og 44,0 dB(A) 38,3 og 39,9 dB(A) V100-2,0 Ja 42,0 og 44,0 dB(A) 39,4 og 40,8 dB(A) Ja 20,0 dB 15,3 dB Ja 20,0 dB 14,4 dB Ja 20,0 dB 14,2 dB Ja 20,0 dB 13,3 dB 10:00 timer:minutter 10:00 timer:minutter 10:00 timer:minutter 10:00 timer:minutter 13:44 timer:minutter 16:54 timer:minutter 16:36 timer:minutter 20:34 timer:minutter 500 meter 506 meter 16 stk. 500 meter 506 meter 16 stk. 500 meter 512 meter 17 stk. 500 meter 512 meter 17 stk. 45 Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer Konklusion om helbredseffekter Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner kan føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene, der opfattes som den mest betydningsfulde ulempe ved vindmøllerne, opleves meget individuelt. Men der er ikke belæg for at hævde at vindmøller, som overholder den danske lovgivnings krav og anbefalinger, har direkte helbredsmæssige følgevirkninger for hverken mennesker eller dyr. Beregninger af sundhedseffekten af reducerede udledninger af forurenende stoffer viser, at vindenergien kan spare samfundet for udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan dette betyde mindre sygdom, bedre miljø og dermed en mere behagelig tilværelse. 3.8 Samlet påvirkning af nabobeboelser Projektområdet ligger i et relativt tyndt befolket område, hvor der er 16-17 beboelser inden for en radius af 1 km fra nærmeste vindmølle og større afstand til samlet bebyggelse. De nærmeste omgivelser til vindmølleanlægget kan påvirkes visuelt samt med støj og skyggekast. Nabobeboelser vil påvirkes forskelligt, alt efter deres retning og afstand til møllerne samt udsigtsforholdene omkring den enkelte ejendom. Forskellen på antallet af naboer inden for 1 km afstand af projektområdet er ikke væsentlig på projektforslag-syd og -nord. Afstand Afstandskravet på 500 meter er overholdt til alle nabobeboelser. Ved begge projektforslag er det beboelserne på Tendrup Vestermark 11, Elbækvej 73 og Oddervej 35 (bolig C, L og M), der ligger tættest på en af de nye møller. Ved forslag-syd ligger alle tre boliger ca. 506-509 meter fra nærmeste mølle 46 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 og dermed tæt på afstandskravet. Ved forslag-nord er det kun Tendrup Vestermark 11 ca. 512 meter fra nærmeste mølle, der ligger tæt på afstandskravet. De næst-nærmeste boliger, Elbækvej 73 og Oddervej 35, ligger i en afstand af 566-578 meter. I forhold til afstandskravet er der færrest beboelser tæt på grænseværdien ved projektforslag-nord. Visuelt Visuelt vil de nye vindmøller fremstå markant og dominerende set fra en del af de nærmeste veje og opholdsarealer, herunder fra beboelser der har udsyn over opstillingsområdet. De beboelser inden for 1 km radius af mølleanlægget, der vurderes at få den største visuelle påvirkning, er Tendrup Vestermark 9, Tendrupvej 27, Tendrupvej 26, Oddervej 35, Oddervej 31, Oddervej 33 og Oddervej 15 (bolig B, G, H, M, N, O og P). Udsigten kan også være markant fra enkelte boliger på større afstande. Fra øvrige nabobeboelser vurderes udsigten til vindmølleområdet at være helt eller delvist afgrænset af mellemliggende bygninger, træer og terrænvariation. Det skal understreges, at vurderingen af visuelle forhold ved naboer er foreløbig og vil blive underbygget med individuelle visualiseringer, såfremt der efter vedtagelse af projektet bliver ansøgt om en vurdering efter VE-lovens værditabsordning ved Energinet.dk. Det vurderes, at forslag-syd vil fremstå mest dominerende for bolig M, N, O og P på Oddervej, mens forslag-nord vil fremstå mest dominerende for bolig G og H på Tendrupvej. Beboelserne på Oddervej ligger tættest på projektområdet, særligt ved forslagsyd. Det vurderes derfor, at forslag-nord samlet set vil have den mindste visuelle påvirkning af nabobeboelser. Støj Vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser for almindelig støj og lavfrekvent støj er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og i samlet bebyggelse. Ved begge projektforslag er det beboelserne på Tendrup Vestermark 11, Elbækvej 73 og Oddervej 35 (bolig C, L og M), der vil få den største støjpåvirkning. Støjpåvirkningen varierer lidt mellem de undersøgte mølletyper men ligger for alle beboelser et stykke under grænseværdien. Elbæk er det område til støjfølsom arealanvendelse, der vil få den største støjpåvirkning, dog med en betydelig margin til grænseværdien. Ved forslag-nord reduceres støjpåvirkningen ved nabobeboelser mod syd, og færre naboer får en støjpåvirkning i nærheden af grænseværdien. Skyggekast Skyggekast kan forekomme om morgenen ved boliger vest for møllerne og om aftenen ved boliger øst for møllerne. Ved forslag-syd kan fire naboboliger (Oddervej 39, Tendrup Vestermark 11, Elbækvej 52 og Elbækvej 69; nabo A, C, I og J) få mere end 10 timers årligt skyggekast på udendørs opholdsareal, ”reel værdi”. Ved forslag-nord gælder det tre naboboliger (Oddervej 39, Tendrup Vestermark 11, Elbækvej 52; nabo A, C og I). Påvirkningen med skyggekast reguleres ved installering af automatisk skyggestop, hvorved ingen naboer vil opleve mere end 10 timers skyggekast om året. Forslag-syd vil give marginalt mere skyggekast på den overordnede vej, rute 451 sydvest for Hundslund. Samlet set vurderes forslag-nord at berøre færrest ejendomme i forhold til skyggekast. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Sundhed Vindmøllers helbredspåvirkninger kan betragtes som direkte helbredspåvirkninger, forårsaget af lydens, vibrationernes eller skyggekastets direkte effekt på kroppen, eller som indirekte helbredspåvirkninger, forårsaget af en oplevet gene af møllerne, der kan føre til stress og søvnforstyrrelse. Vindmøllestøjens karakter og lydtrykniveau adskiller sig ikke væsentligt fra andre støjkilder i vores dagligdag, og der er ikke dokumentation eller sandsynlighed for, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Det samme gælder vibrationer og skyggekast, når afstandskravet er overholdt. Støjgene rapporteres som den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Oplevelsen af støjgene er en følelses- og holdningsmæssig reaktion, som afhænger af personen, konteksten og styrken/karakteren af den uønskede lyd. Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem støjen og den oplevede gene, og kombinationen af f.eks. støj og skyggekast eller visuelle gener kan forstærke den oplevede støjgene, mens økonomisk interesse i vindmøllernes drift modsat kan mindske den oplevede gene. Kapitel 3 Miljøkonsekvenser hos naboer Sammenligning af projektforslag Det vurderes, at projektforslagene hver især er optimeret og kan overholde lovbestemte og anbefalede afstande og niveauer for støj- og skyggepåvirkning. Støjpåvirkningen ligger i alle tilfælde et stykke under grænseværdien, men størst mulig afstand til grænseværdien for flest muligt naboer kan opnås ved forslag-nord. Skyggepåvirkning ved naboer reguleres med ’skyggestop’, men mindst mulig skyggepåvirkning af naboer samt overordnet vej kan opnås ved forslag-nord. Beboelser syd for projektområdet ligger tættere på møllerne end beboelser mod nord, og det vurderes derfor, at forslag-nord også visuelt vil have den samlet set mindste påvirkning af nabobeboelser. Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner kan føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene opleves meget individuelt. Men der er ikke belæg for at hævde, at vindmøller som overholder den danske lovgivnings krav og anbefalinger, har direkte helbredsmæssige følgevirkninger for hverken mennesker eller dyr. Projektet reducerer udledningen af luftforurende stoffer og vil dermed bidrage positivt til menneskers sundhed. 47 Kapitel 4 Landskabelige forhold 4. Landskab Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning ved opstilling af to vindmøller på Tendrup Vestermark. Miljørapporten vil fokusere på væsentlige problemstillinger, som i forhold til vindmøllernes påvirkning af landskabet særligt vil omfatte: • Vindmøllernes synlighed fra de nærmeste bebyggelser og veje. • Vindmøllernes synlighed fra byer og overordnede veje. • Påvirkning af værdifulde landskaber og kulturhistoriske elementer. • Påvirkning af rekreative områder. • Samspil med andre vindmøller og tekniske anlæg. 4.1 Indledning og metode 48 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 potentielt sårbare overfor opstilling af vindmøller, og som derfor kræver en særlig vurdering. Arbejdsmetode Der er lavet en registrering og analyse af det eksisterende landskab, som er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudie, internetsøgning og besigtigelse af landskabet omkring vindmølleområdet på Tendrup Vestermark. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og en grundig afsøgning af mulige udsigtspunkter i landskabet. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Det efterfølgende analysearbejde omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund, om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra de planlagte vindmøller. Ved opstilling af vindmøller tilføres landskabet et nyt teknisk element, der på grund af sin højde og sit samspil med omgivelserne ændrer oplevelsen af landskabet. Oplevelsen af vindmøllernes påvirkning af landskabet afhænger såvel af betragterens indstilling til vindkraft som af landskabets egnethed og sårbarhed. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt vindmølleprojektet på Tendrup Vestermark bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra de planlagte vindmøller vil være synlige og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Det danske landskab er meget varieret i form og indhold og kan inddeles i forskellige typer. Nogle landskaber er mere komplekse og sårbare end andre, og næsten alle landskabssituationer indeholder landskabs- eller kulturhistoriske elementer, som er Vurderingen af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan de ønskede vindmøller vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver, om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Påvirkningen af de udpegede fokusområder er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring vindmølleområdet. Afstandszoner For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold til vindmøllernes visuelle påvirkning, er omgivelserne til projektområdet inddelt i tre afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøllerne, en mellemzone og en fjernzone, jf. anbefalinger i rapporten Store vindmøller i det åbne land, [4.1]. Zoneinddelingen er anvendt til at udvælge særskilte elementer i landskabet i forhold til den visuelle påvirkning fra vindmøllerne. Afstandszonernes rækkevidde afhænger af møllernes totalhøjde, og for vindmøller på 125 meters totalhøje, som på Tendrup Vestermark, er det hensigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner, der også er vist på kort 4.1: Nærzonen 0 – ca. 3,9 kilometer I nærzonen er vindmøllerne dominerende. Enkeltheder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet er tydelig. Sigtbarheden har meget lille betydning. I nærzonen analyseres elementer, hvor oplevelsen kan blive ændret eller forstyrret af de store vindmøller. Det drejer sig om byer og landsbyer, kirker og særligt fremtrædende terrænformer. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Mellemzone ca.3,9-8,3 km Nærzone ca. 0-3,9 km forslag-syd 3 km Kort 4.1 Terrænhøjdekort med stigende terrænhøjde i rækkefølgen blå-grøn-gul-rød-pink. Markering af skovbyggelinjer indikerer begrænsning af udsigtsforhold. Beskyttede vandløb indikerer lavestliggende linjer i landskabet. Den teoretiske afgrænsning af projektområdets visuelle nærzone (< 3,9 km), mellemzone (3,9-8,3 km) og fjernzone (> 8,3 km) er vist. 49 Kapitel 4 Landskabelige forhold Mellemzonen ca. 3,9 – 8,3 kilometer I mellemzonen virker vindmøllerne generelt mindre end i nærzonen. De kan dog virke dominerende fra enkelte punkter. Beskueren oplever samspillet med andre vindmøller og opfatter større forskelle i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om vindmøllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor rolle. I mellemzonen registreres større landskabselementer, hovedfærdselsårer, udsigtspunkter og eksisterende vindmøller, som evt. kan opleves sammen med de nye vindmøller. Fjernzonen over ca. 8,3 kilometer I fjernzonen spiller terrænet og sigtbarheden en afgørende rolle. Vindmøllerne vil især være synlige over vandflader eller fra enkelte højdepunkter. I fjernzonen kan man især opleve samspillet med andre vindmøller. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Nærzonen Selve projektområdet på Tendrup Vestermark ligger på en jævnt skrånende, sydvendt terrænflade. I øst-, vest- og sydlig retning er landskabet præget af en mere kuperet og stejlt skrånende randmoræne, der ca. 2,5 km syd for projektområdet overgår til et fladt og lavtliggende kystlandskab ved Horsens Fjord. Landskabet i nærzonen er gennemskåret af mindre vandløb, der løber mod syd til Horsens Fjord, se kort 4.1 og 4.2. En højderyg med småbakker (dødissrelief) ca. 3 km nord for projektområdet danner skel mellem vandopland til Skanderborg Sø og Horsens Fjord. Det højtliggende, småbakkede landskab præger den nordlige nær- og mellemzone. Vejstrækningen mellem Ballebo og Hadrup/Sødrup i den nordlige del af nærzonen ligger i et småbakket landskab på den sydlige del af højderyggen. Det betyder, at det herfra er muligt at opleve dødisrelieffet samtidig med en udsigt mod syd. Projektområdet er naturgeografisk afgrænset af højderyggen med dødisrelief mod nord, randmorænebakkerne ved Hundslund og Tvingstrup mod øst og vest samt overgangen fra morænelandskabet til kyststrækningen mod syd. I nærzonen er der udpeget landskabelige bevaringsværdier og fredning af kystlandskabet syd for Søvind og Hundslund. Et stort sammenhængende område nordvest for projektområdet er udpeget som geologisk bevaringsværdi på grund af det meget varierede morænelandskab, se kort 4.3. Fjernzone De tre zoner er indtegnet med en teoretisk præcis afgrænsning på kort 4.1, men i virkeligheden vil overgangen fra den ene zone til den anden opleves i et mere glidende forløb, hvor vindmøllernes påvirkning ændrer sig gradvist. Mellemzone Nærzone 4.2 Eksisterende forhold Naturgeografiske forhold: Landskabets dannelse og terrænformer Tendrup Vestermark er beliggende i et varieret morænelandskab mellem Horsens og Odder, ca. 4 km nord for Horsens Fjord. 5 km Kort 4.2 Udsnit af Landskabskort over Danmark af Per Smed [4.2]. Afgrænsning af nær- og mellemzone er markeret med sort. 50 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Mellemzone ca.3,9-8,3 km Nærzone ca. 0-3,9 km forslag-syd 3 km Kort 4.3 Kortet viser udpegede landskabsinteresser og geologiske bevaringsværdier. En del af det landskabsudpegede område, herunder områder ved Sondrup - Åkær - Uldrup Bakker og Brigsted nord for Horsens Fjord, er omfattet af fredning. Den teoretiske afgrænsning af nærzone (< 3,9 km), mellemzone (3,9-8,3 km) og fjernzone (> 8,3 km) er vist. 51 Kapitel 4 Landskabelige forhold Mellem- og fjernzonen Mellem- og fjernzonen i sydlig retning er præget af Horsens Fjord med øer, herunder Vorsø og Alrø, samt kystlandskabet ved Sejet og Snaptun på fjordens sydside. Terrænhøjden er jævn og lav. Mellemzonen i vestlig retning er præget af randmoræne og moræne med terrænmæssige højdepunkter på randmorænen i Bjergene ved Stensballe samt mellem Tvingstrup og Ås. Morænelandskabet i mellem- og fjernzonen vest for Ås er storbakket og med faldende terrænhøjde omkring Ørskov Bæk. Mellemzonen i nordlig retning er præget af højderyggen mellem Hovedgård og Torrild samt den faldende terrænhøjde nord for rute 433 mod Skanderborg Sø. Landskabsformen er varieret med dødisrelief, fladbakker (issø-plateaubakker) og moræne. Området er stor- eller småbakket og flere steder bevokset med skov. I fjernzonen sænker landskabet sig om tunneldalene til Skanderborg Sø. Mellemzonen i østlig retning er præget af tunneldalen ved Åkær Å, der danner en markant lavning igennem landskabet. Landskabet øst for ådalen er præget af en storbakket moræne med højeste punkt sydøst for Ørting. I fjernzonen falder terrænhøjden ud mod Kattegat. I mellem- og fjernzonen er kystlandskaberne nord og syd for Horsens Fjord, øerne i fjorden samt tunneldalen ved Åkær Å udpeget som landskabelig bevaringsværdi. Den nordvestlige del af mellem- og fjernzonen er udpeget som geologisk bevaringsværdi. Mod nord er der udpeget landskab af stor interesse i omgivelserne til Skanderborg Sø. 52 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Konklusion Landskabet omkring projektområdet er præget af flere landskabsdannende processer, og det er derfor meget varieret med hensyn til fremtoning og følsomhed for visuel påvirkning fra tekniske anlæg som vindmøller. Det vurderes, at landskabet er særlig følsomt i nærzonen samt randmorænelandskabet og områder tæt på kysten, hvor der er udsigt til projektområdet i en større landskabssammenhæng. Dødislandskabet og tunneldalene danner på grund af de mange småbakker eller den lave placering i landskabet ofte mindre, lukkede landskabsrum, der ikke påvirkes visuelt af anlæg udenfor et begrænset område. Vindmøllernes indvirkning på landskabsformerne er nærmere undersøgt fra følgende områder: • Landskabsområder langs kysten nord for Horsens Fjord (Stensballe, Haldrup, Søvind, Sondrup Bakker og Hundslund) • Landskabsområder i fjorden og langs kysten syd for Horsens Fjord (Alrø og Sejet) • Landskabsområde omkring tunneldalen ved Åkær Å (Ørting og Bilsbækvej) • Udsigtspunkter fra højderyggen (Ås, Gangsted, Ballebo og Hadrup) Det vurderes ikke at være mange relevante udsigtspunkter fra mellem- og fjernzonen i nordlig retning. Kulturgeografiske forhold: Bevoksning, bebyggelse, veje, anlæg og kulturhistorie Projektområdet på Tendrup Vestermark ligger i et område præget af marker, skovområder, mindre naturområder, spredt bebyggelse og samlet bebyggelse. Bevoksning Nærzonen Størstedelen af nærzonen er landområde, som udnyttes til markdrift eller skov. Markdriften i området er intensiv, men markerne har ofte form efter naturgivne forhold som vandløb, fugtige områder og gamle bevoksninger, og de har derfor ingen helt ensartet gennemgående struktur. Der er læhegn mellem nogle marker samt ved bebyggelse. Tæt på projektområdet findes en del mindre skovområder langs vandløb, sø og mose. De nærmeste større skovområder ligger ved Søvind, Skablund og Sondrup Plantager ca. 1,5 km syd for projektområdet. Inden for nærzonen findes desuden større skovområder nordvest for Søvind (Hestehave) samt nordvest for Hadrup (Hadrup Skov), se skovbyggelinjer på kort 4.1 og 4.4. Skovbevoksningerne udgør markante elementer og har betydning for udsigtsforhold i landskabet. Naturområder i nærzonen er primært mindre søer samt eng og mose i tilknytning til vandløb. Der findes overdrev i tilknytning til skov og på skrånende arealer, mens der findes strandeng ved kysten. Der findes ikke større, sammenhængende naturområder i nærzonen. Mellemzonen I mellemzonen findes større skovområder ved Stensballe, Hovedgård, Tomsbjerg, Hestehave v. Åkær, Sondrup og Uldrup Bakker. Konklusion Ved besigtigelse af eksisterende forhold er det undersøgt, om oplevelsen af træbevoksninger kan blive visuelt påvirket af de planlagte vindmøller. Samtidig VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 er det undersøgt, hvorvidt de eksisterende bevoksninger vil reducere den visuelle påvirkning af landskabet. Det er vurderet, at træbevoksningerne underbygger områdets terrænvariation og i mange tilfælde har betydning for udsigtsforholdene til vindmølleområdet. Fra mange placeringer vil bevoksningerne skjule vindmølleanlægget i større eller mindre grad. Vindmøllernes indvirkning på oplevelsen af skovbevoksninger er nærmere undersøgt fra følgende områder: • De mindre skovbevoksninger syd for Elbæk, tæt på projektområdet • Skovbevoksningerne i de fredede områder syd for Søvind og Hundslund • Skovbevoksningerne i forbindelse med tunneldalen ved Åkær Å. Bebyggelse Nærzonen Bebyggelsen omkring projektområdet består af spredt bebyggelse i form af beboelsesejendomme, mindre virksomheder samt landbrugsejendomme med staldog siloanlæg. Nær projektområdet findes de mindre samlede bebyggelser Trustrup (1 km mod sydøst), Aggestrup (1 km mod nordvest), Elbæk (1,2 km mod nordvest) og Gangsted (2 km mod nordvest). De nærmeste byer er Hundslund (1,5 km mod øst) og Søvind (1,7 km mod sydvest). Mellem- og fjernzonen De nærmeste større byer er Hovedgård (5 km mod nordvest), Horsens (7 km mod sydvest) og Odder (9 km mod nordøst). Konklusion Ved besigtigelse af ovenstående bebyggelser og bydannelser er det undersøgt, om der er udsigtslinjer fra åbne områder eller ydre bygrænser i retning mod projektområdet, og om vindmøllerne på Tendrup Vestermark kan påvirke oplevelsen af bebyggelsernes visuelle sammenhæng med det omgivende landskab. Trustrup og Hundslund ligger højt og frit i retning mod projektområdet, og udsigten herfra vil blive påvirket. Aggestrup, Elbæk og Gangsted kan blive påvirket men ligger noget afskærmet af mellemliggende terræn, træer og mindre skovbevoksning. Søvind ligger lavt i terrænet og er delvist afskærmet af terræn og bevoksning i retning mod projektområdet. Der kan være udsigt til møllerne fra eller ind over bebyggelser i mellemzonen, f.eks. ind over Haldrup set fra vest. De større byer i mellem- og fjernzonen vurderes ikke at påvirkes væsentligt. Vindmøllernes indvirkning på bebyggelse er nærmere undersøgt fra følgende områder: • Udsigt fra nærmeste enkeltbebyggelser og veje (Tendrupvej, Tendrup Vestermark, Oddervej, Elbækvej og Reballevej) • Udsigt fra nærmeste byer og samlede bebyggelser (Hundslund, Søvind, Aggestrup, Elbæk, Gangsted og Trustrup) • Udsigt ind over Haldrup mod Hundslund (Stensballe) Kapitel 4 Landskabelige forhold Tekniske anlæg og infrastruktur Veje og jernbaner Rute 451 (Oddervej på strækningen mellem Hundslund og Søvind) er en overordnet vej, der ligger ca. 0,7 km syd for projektområdet. Alle øvrige veje i nærzonen er mindre veje. Rute 433 (Gl. Århusvej på strækningen syd for Hovedgård) ligger knap 5 km vest for projektområdet. Parallelt med rute 433 løber HorsensSkanderborg jernbanen godt 4 km mod vest. Rute 445 (Kongshusvej ved Torrild) løber godt 7 km nord for projektområdet. Der er 12 km til motorvejen, rute E45 mod vest. Overordnede veje ud over rute 451 i mellem- og fjernzonen vurderes ikke at have væsentlige udsigtspunkter i retning mod projektområdet. Tekniske anlæg Der løber en 60 kV-højspændingsforbindelse i østvestgående retning gennem nærzonen godt 1 km nord for projektområdet. Forbindelsen forgrener sig mod nord ved Ås og ved Hadrup nord for Hundslund. Forbindelsen er tilkoblet en 60/10 kV-transformatorstation på Tendrupvej vest for Elbæk, hvor vindmølleanlægget forventes at skulle nettilsluttes. Der findes flere landbrugsejendomme med større silo- og staldanlæg i nærzonen, herunder i området omkring de ansøgte møller. Siloer kan fremstå markant synligt, men den visuelle landskabspåvirkning fra landbrugsbygninger er overvejende helt lokal. Herudover findes spredt i nærzonen enkeltstående master, skorstene og andre anlæg, der fremstår synligt på afstand men ikke vurderes at præge landskabet markant. 53 Kapitel 4 Landskabelige forhold Eksisterende vindmøller Der skal ifølge Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller tages særligt højde for det visuelle samspil mellem vindmøllegrupper inden for en afstand af 28 gange møllehøjden svarende til 3,5 km fra de ansøgte møller. Det skal undersøges, om den landskabelige påvirkning af disse anlæg ”under ét kan anses som ubetænkelig”, det vil sige, om samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet og møllegrupperne opfattes som adskilte anlæg. Der findes i dag tre 600 kW-vindmøller med en totalhøjde på 67 meter syd for Hadrup, der er opstillet i 1998. Afstanden til projektområdet på Tendrup Vestermark er ca. 2,4 km. Syd for Hadrup er der udlagt et fremtidigt vindmølleområde (8.V.4), som kan udnyttes, når de eksisterende møller ønskes skiftet ud. Afstanden til projektområdet på Tendrup Vestermark er ca. 2 km, se kort 4.4. I mellemzonen vest for Torrild, ca. 7 km nord for projektområdet på Tendrup Vestermark, står der i dag tre 900 kW-vindmøller med en totalhøjde på 75 meter, der er opstillet i 2002. Der planlægges for opstilling af tre nye 2 MW-vindmøller med en totalhøjde på 100 meter i vindmølleområde 1.V.2 syd for Torrild. Afstanden til projektområdet på Tendrup Vestermark er ca. 6 km. Konklusion Det er undersøgt, om tekniske og infrastrukturelle anlæg i landskabet præger landskabets karakter og - for vejenes vedkommende - giver udsigt til vindmøllerne for mange færdene. Byerne Søvind og Hundslund ligger begge ved Rute 451, Oddervej, mens nærzonens øvrige bebyggelser 54 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 er forbundet med mindre lokale veje. Rute 451 er den eneste overordnede vej, hvor mange trafikanter både fra tæt hold og fra afstand kan få udsigt til de ansøgte vindmøller. Påvirkningen af trafikanter er størst, hvis vindmøllerne er synlige direkte i kørselsretningen, det vil sige på Rute 451 i nær- og mellemzonen fra både vest og øst. Trafikanter fra overordnede veje eller jernbane i mellem- og fjernzonen vurderes ikke at blive påvirket af de ansøgte møller. Landskabet i nærzonen er visuelt påvirket af tekniske anlæg som vindmøller ved Hadrup og en 60 kVhøjspændingsforbindelse med forgreninger mod nord ved Ås og Hadrup. Landskabet rummer desuden flere spredte landbrugsanlæg. Den landskabelige påvirkning fra tekniske anlæg er enkelte steder markant, men anlæggene vurderes ikke at fremstå landskabeligt dominerende. Vindmøllernes indvirkning på og samspil med infrastruktur og tekniske anlæg er nærmere undersøgt fra følgende områder: • Indsigt fra overordnet vej i nærzonen (Rute 451 ved Søvind og Hundslund samt umiddelbart syd for projektområdet) • Indsigt fra overordnet vej i mellemzonen (Rute 451 ved Stensballe, Haldrup og Ørting) • Samspil med højspændingsforbindelse og eksisterende vindmøller (Elbæk, Gangsted, Hadrup, Vedslet og Ørting) • Samspil med eksisterende møller set tværs over Horsens Fjord (Alrø og Sejet). Samspil med kulturhistoriske elementer Efter istidernes og øvrige geologiske formdannende processer er ændringer af landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet. Næsten overalt i Danmark finder man menneskeskabte spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til at formidle en kulturhistorisk udvikling. I relation til vindmølleprojektet på Tendrup Vestermark redegøres for mulig påvirkning af fortidsminder, fredede sten- og jorddiger, kirker samt udpegede kulturmiljøer primært i nærzonen, hvor vindmøllerne kan opleves visuelt dominerende. Først redegøres der for projektområdets beliggenhed tæt på nuværende og tidligere administrative skel. Administrative skel Projektområdet er beliggende i Odder Kommune, tæt op ad kommunegrænsen til Horsens Kommune. Den nuværende kommunegrænse svarer til den tidligere grænse mellem Voer Herred og Hads Herred samt mellem Skanderborg Amt og Århus Amt. I skellet langs kommunegrænsen umiddelbart vest for projektområdet er der registreret et beskyttet dige samt en fredet vildtbanesten fra 1743, der stammer fra det kongelige jagtområde ved Skanderborg. Projektområdet ligger inden for ejerlav Trustrup By, Hundslund, som grænser op til ejerlav Tendrup Gde., Hundslund, ejerlav Ørbæk By, Søvind og ejerlav Aggestrup By, Gangsted. De fleste ejendomme i området er fritliggende/udflyttet fra den oprindelige landsbystruktur, men i ejerlav Aggestrup er den oprindelige landsbystruktur bemærkelsesværdigt velbevaret. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Mellemzone ca.3,9-8,3 km Nærzone ca. 0-3,9 km forslag-syd Overordnede veje 3 km Kort 4.4 Kortet viser tekniske anlæg som eksisterende vindmøller og højspændingsforbindelse. Skovbyggelinje er markeret med grønt. Den teoretiske afgrænsning af nærzone (< 3,9 km), mellemzone (3,9-8,3 km) og fjernzone (> 8,3 km) er vist. 55 Kapitel 4 Landskabelige forhold Fortidsminder I Danmark er det primært fortidsminder i form af gravhøje, som er synlige i det åbne land, og det er undersøgt, om der er registreret fredede gravhøje i nærzonen omkring projektområdet. Det er samtidig undersøgt, hvorvidt disse gravhøje fremstår som værdifulde kulturhistoriske elementer i landskabet. Jævnfør Kulturstyrelsens hjemmeside [4.3] er der på det dyrkede areal tilhørende ejendommen Kronholm (som lægger jord til projektområdet) fundet spor af begravelsesplads og marksystem fra jernalderen (500 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 f.Kr. - 374 e.Kr.). Disse spor er ikke fredet, og der er ikke kendskab til beskyttelseskrævende fortidsminder i selve projektområdet. Omkring 1 km sydvest for projektområdet findes flere beskyttede fortidsminder i form af rundhøj og grav fra stenalder/oldtid (Grothøj og Langsighøj) samt rester af borg/voldsted fra middelalder og historisk tid (Thorupvolde), se kort 4.5. Vildtbanesten fra 1757, der ligesom stenen i skellet vest for projektområdet er fredet og stammer fra det kongelige jagtområde ved Skanderborg, findes som stolper til hovedindgangslågen ved Hundslund Kirke. De nærmeste fortidsminder, der er registreret som seværdigheder [4.3], er en oldtidsrundhøj i skoven syd for Ås godt 2 km mod vest samt en stenalderlanghøj ved Oldrup godt 3 km mod nordøst. Foto 4.1 Aggestrup set fra syd Foto 4.2 Beskyttet dige ved Aggestrup 56 Moesgård Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af projektområdet og anbefaler på den baggrund, at der forud for anlægsarbejder foretages en større arkæologisk forundersøgelse. Hvis det ved prøvegravningen viser sig, at der på området er bevaret væsentlige arkæologiske fortidsminder, skal der efterfølgende foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse [4.4]. Konklusion Der er ingen beskyttede sten- eller jorddiger, inden for projektområdets afgrænsning. Det nærmeste beskyttede dige i forhold til projektområdet ligger i skellet ca. 50 meter vest for den nærmeste mølle og vil ikke blive fysisk påvirket i forbindelse med vindmølleprojektet. Områdets beskyttede fortidsminder, diger og sten er ikke udpeget som en del af et samlet kulturmiljø eller kulturarvsareal og vurderes ikke at blive visuelt påvirket af de nye møller. Moesgaard Museum anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse. Kulturmiljøer, herunder kirker Odder og Horsens kommuner har udpeget værdifulde kulturmiljøer, se kort 4.5. I Kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune er kulturmiljøer udpeget som repræsentanter for forskellige historiske perioder. Kulturmiljøudpegningerne omfatter middelalderkirker og kirkeomgivelser, herunder ved Hundslund Kirke. De nærmeste øvrige udpegninger i forhold til projektområdet er jernbanestrækningen Odder-Hundslund og Sondrup Fiskerleje, der repræsenterer landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 1850-1920 samt landsbyen Sondrup, der repræsenterer landboreformerne 1700-1850. På lidt større afstand findes Åkær Gods som repræsentant for storlandbruget 1500-1700 samt landsbyen Alrø med dampskibsbro og dæmning som repræsentant for landboreformerne 1700-1850 [4.5]. I Kommuneplan 2013-2025 for Horsens Kommune er der ligeledes udpeget kulturmiljøer, hvoraf det nærmeste er torp-landsbyen Aggestrup i den sydlige udkant af Gangsted Sogn. Landsbyen nævnes første gang 1448 og bestod i 1688 af fire gårde. Ved udskiftningen i 1791 var der på grund af de få gårde ikke behov for udflytning, og tre af gårdene ligger endnu på deres oprindelige plads. Ejendomsskellene er bevaret i form af diger, grøfter og levende hegn. Hver gård fik et lille stykke bondeskov, hvoraf de fleste stykker er bevaret, selvom de ikke er fredskov. Gårdene er opført i røde mursten, og granitkvadre i fundament eller vægge er et gennemgående materiale i mange af avlsbygningerne. Landsbystrukturen er særdeles velbevaret. Kulturmiljøudpegningen svarer VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Mellemzone ca.3,9-8,3 km Nærzone ca. 0-3,9 km forslag-syd 3 km Banestrækning Odder-Hundslund Kort 4.5 Kortet viser fredede fortidsminder, kirkebyggelinjer, udpeget værdifuldt kulturmiljø, herunder aftaleområder omkring kirker, og fredning. Den teoretiske afgrænsning af nærzone (< 3,9 km), mellemzone (3,9-8,3 km) og fjernzone (> 8,3 km) er vist. 57 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 til ejerlavet ”Aggestrup By, Gangsted”, som grænser helt op til projektområdet. I skellet, som samtidig markerer den gamle herreds- og amtsgrænse, er der som tidligere nævnt registreret et beskyttet dige og en fredet vildtbanesten. Foto 4.3 Hundslund Kirke Foto 4.4 Gangsted Kirke Kulturmiljøudpegningerne i nærzonen omfatter desuden middelalderkirker og kirkeomgivelser ved Gangsted Kirke og i mindre omfang ved Søvind Kirke. De nærmeste øvrige udpegninger i forhold til projektområdet er Tyrrestrup Hovedgård, der kendes fra 1438. I 1937-38 udstykkedes hovedgårdens ejerlav i 26 husmandsbrug (Tyrrestrup Husmandskoloni), og en mindesten over udstykningen blev sat på den nedrevne avlsgårds tomt. Husmandsbrugene fremtræder trods nogle ombygninger endnu i ganske homogen byggeskik. Øst for hovedgården ved Stenhøj findes en stendysse, og i skoven Hestehave findes fire fredede gravhøje [4.6]. For at sikre de danske kirker og deres nærmeste omgivelser, er der i naturbeskyttelsesloven fastsat en kirkebeskyttelseszone omkring alle kirker i Danmark. Derudover er der som nævnt i Kommuneplan 20132025 for Odder Kommune og Horsens Kommune udpeget aftaleområder, der skal sikre, at oplevelsen af kirkerne ikke bliver forstyrret af nyt byggeri, ændring af beplantning samt opstilling af master, skure, møller, siloer og lignende, se kort 4.5. Projektområdet ligger på grænsen mellem Hundslund, Gangsted og Søvind sogne, med en afstand til de tre kirker på henholdsvis ca. 1,8 km, 2 km og 2,2 km. Øvrige kirker ligger mere end 5 km fra projektområdet. Foto 4.5 Søvind Kirke 58 Hundslund Kirke (1,8 km mod øst) er en typisk middelalderkirke, bygget i romansk stil omkring år 1200. Foto 4.6 Vildtbanesten ved Hundslund Kirke Fra dens tårn kan man se vidt omkring, ligesom kirken kan ses over betydelige afstande fra vest og syd, herunder fra sydsiden af Horsens fjord. Kirken vil være synlig i samspil med de ansøgte vindmøller. Gangsted Kirke (2 km mod nordvest) er en typisk middelalderkirke, bygget i romansk stil omkring år 1200. Kirken vil i et vist omfang være synlig i samspil med de ansøgte vindmøller. Søvind Kirke (2,2 km mod sydvest) er en typisk middelalderkirke, bygget i romansk stil omkring år 1200. Kirken har i dele af 1500-1600-tallet hørt ind under Tyrrestrup Hovedgård. Kirken er i dag helt omkranset af bebyggelse og vil ikke være synlig i samspil med de ansøgte vindmøller. Konklusion Det er vurderet relevant at belyse vindmølleprojektets påvirkning af kulturmiljøudpegninger omkring torplandsbyen Aggestrup, den nedlagte jernbanestrækning Odder-Hundslund samt Hundslund, Gangsted og Søvind Kirker. Det er undersøgt, om de udlagte aftalezoner omkring kirkerne bliver respekteret - det VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 gør de - samt om de nye vindmøller kan forstyrre oplevelsen af kirkerne i disse zoner. Vindmøllernes indvirkning på kulturmiljøer er undersøgt fra følgende områder: • Kulturmiljø langs den nedlagte jernbanestrækning Odder-Hundslund (har sit vestligste punkt ved Tendrup Vestermark) • Omgivelser til torp-landsbyen Aggestrup (Elbækvej, Tendrupvej og Reballevej) • Udsigt fra og indsigt mod Hundslund Kirke (Hundslund Kirke, Reballevej og Sejet) • Udsigt fra og indsigt mod Gangsted Kirke (Elbækvej og Kråsigvej ved Gangsted) • Udsigt fra Søvind Kirke (udsigt fra Rute 451 i Søvind) Fredninger Som nævnt er det landskabsudpegede område i den sydlige del af nærzonen omfattet af fredning, dels Søvind fredningen og dels Sondrup-Åkær fredningen syd for Søvind samt i Sondrup Plantage, Hestehave og Uldrup Bakker, se kort 4.5. Fredningerne har til formål at sikre, at områderne bevares i den tilstand, de henlå i på fredningstidspunktet, således at områdernes karakter opretholdes. Vindmøllernes indvirkning på de fredede områder er undersøgt fra følgende områder: • Udsigt fra det fredede område (udsigtshøjene syd for Trustrup i Sondrup Bakker) • Udsigt til det fredede område set fra kystsiden mod Horsens Fjord (Alrø og Sejet) Rekreative interesser Af kommuneplanudlagte rekreative områder inden for nærzonen findes kun en smal grøn korridor langs Søvind Bæk igennem Søvind. I mellemzonen er der udlagt rekreative områder til golfbane ved Aakjærvej, Odder mod nordøst og ved Stensballegård, Horsens mod sydvest. Ifølge kommuneplanerne, www.udinaturen.dk samt øvrige informationskilder findes en række vandre- og cykelruter i området, særligt ad småveje nær kysten, i de fredede områder syd for projektområdet og langs den nedlagte Odder-Hundslund jernebane. Vurderinger og konklusioner Kommuneplanlagte rekreative områder, herunder golfbaner i mellemzonen vurderes ikke at påvirkes væsentligt af de ansøgte møller, selv om der kan være udsigt til projektområdet fra golfbanen ved Stensballegård. De væsentligste rekreative interesser, der kan påvirkes, vurderes at være friluftsaktiviteter ad veje og stier, hvor der visse steder kan være udsigt til de ansøgte møller. Ligeledes vil møllerne være synlige fra Horsens Fjord. Vindmøllernes indvirkning på rekreative interesser er undersøgt fra følgende områder: • Udsigt fra veje og stier i nærzonen (Søvind, Hundslund, Tendrup Vestermark og Udsigtshøjene i Sondrup Bakker) • Udsigt fra natursti i mellemzonen (Bilsbækvej nordøst for Hundslund) • Golfbanen ved Stensballegård (omtrentlig påvirkning set fra Bjergene ved Stensballe) Kapitel 4 Landskabelige forhold • Udsigt set fra aktivitetsområder ved eller på Horsens Fjord (Alrø og Sejet) Bygge- og beskyttelseslinjer Kystnærhed m.fl. Kommunerne skal tage særlige hensyn til natur og landskab, når de planlægger i områder, der ligger tæt på de danske kyster. Dette skal bevare kysterne åbne og fri for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af at ligge ved kysten. Projektområdet berører ikke kystnærhedszonen, der dækker kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i land. Projektområdet berører heller ikke andre byggeog beskyttelseslinjer, herunder hverken å- eller skovbyggelinje. Landskabets karakter Landskabets karakter og visuelle udtryk er vurderet i forhold til de landskabselementer, som er beskrevet i de forudgående afsnit. Terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg mv. er alle elementer, som mere eller mindre præger landskabets karakter og dermed præger menneskers opfattelse af landskabet. Landskabet omkring Tendrup Vestermark er karakteriseret ved et meget varieret moræne- og dødislandskab samt nærheden til Horsens Fjord. Områdets topografi giver mulighed for lange kig mod projektområdet fra vest og syd, mens det småbakkede dødislandskab mod nord og den lavtliggende tunneldal øst for projektområdet danner mere lukkede landskabsrum, hvor den visuelle påvirkning begrænses af terrænvariationen. Fra flere retninger er udsigten begrænset af skov, men tæt på projektområdet vil møllehøjden overstige vegetationshøjden. Landskabet 59 Kapitel 4 Landskabelige forhold langs kysten har en speciel karakter og er fredet og udpeget som landskabelig bevaringsværdi. fra Aggestrup og Elbæk fremstår mere afgrænset og dermed af mindre skala. Bebyggelsesmæssigt er området karakteriseret ved to byer, Søvind og Hundslund tæt på den overordnede vej, rute 451 i den sydlige del af nærzonen. I de øvrige dele af nærzonen findes spredt bebyggelse og mindre samlede bebyggelser, der er forbundet af mindre veje. Enkelte bebyggelser vil kunne ses i visuelt samspil med projektområdet. Der er ingen byer udenfor nærzonen eller overordnede veje ud over rute 451, der vurderes at have væsentlig visuel sammenhæng med projektområdet. I nærzonen findes tekniske anlæg i form af en højspændingsforbindelse og tre vindmøller ved Hadrup nord for projektområdet. Hundslund og Gangsted Kirker udgør markante kulturhistoriske elementer i landskabet, ligesom en bevaret torp-landsby, Aggerstrup, en tidligere jernbanestrækning og strukturen ved udstykning af husmandsbrug repræsenterer dele af områdets kulturhistorie. Fra nordkysten af Horsens Fjord, herunder fra Søvind vil udsigten mod projektområdet være afgrænset af det skrånende terræn og høj bevoksning. Henover vandfladen, herunder fra Alrø og sydkysten af Horsens Fjord fremstår landskabets skala stor. Landskabet er meget varieret, og særligt de kuperede og delvist skovbevoksede områder på randmorænen rummer rekreative værdier i form af udsigt og afmærkede cykel- eller vandreruter. Landskabets skala Landskabets skala er en afgørende faktor for en harmonisk indpasning af store anlæg som vindmøller. Jo større skala, des bedre indpasning. Den overordnede skala af den relativt jævne, sydvendt skrånende landskabsflade omkring projektområdet vurderes at være relativt stor. Lokalt kan skalaen variere afhængig af mellemliggende terrænvariation og bevoksning. F.eks. fremstår landskabet set fra Hundslund åbent og stort, mens det 60 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Fra det småbakkede dødislandskab nord for projektområdet samt fra den lavtliggende tunneldal øst for projektområdet danner terrænvariationen og bevoksningen afgrænsede landskabsrum, hvor den visuelle påvirkning begrænses. Overordnet vurderes, at møllerne vil fremstå mest synligt i de åbne landskaber, hvor skalaen er relativt stor. I de kuperede landskaber, hvor skalaen er mindre, vil møllerne ofte være skjult bag mellemliggende terræn og bevoksning. Der findes dog også punkter, hvor møllerne vil være synlige i begrænset omfang, hvor f.eks. kun møllevingerne er synlige over en mellemliggende bakke. Landskabets sårbarhed Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets skala og mængden af synlige historiske, geologiske og naturmæssigt værdifulde elementer. På baggrund af landskabsanalysen er det vurderet, at det primært er oplevelsen af det relativt åbne, storbakkede landskab i nærzonen, som kan blive visuelt påvirket af det planlagte vindmølleprojekt. Sårbare elementer i dette område er de kulturhistoriske elementer som kirkerne, torp-landsbyen Aggestrup og det rekreative område langs den tidligere jernbaneforbindelse. De udpegede værdifulde landskaber langs kysten vurderes i sig selv mindre sårbare, da de primært vender mod syd, men de kan fra fjordsiden opleves i samspil med de ansøgte møller. Forstyrrende samspil mellem tekniske anlæg som vindmøller og højspændingsanlæg kan øge landskabets sårbarhed. Rute 451, der passerer igennem nærzonen med kørselsretning mod projektområdet fra både vest og øst, kan betegnes som sårbar, fordi den benyttes af mange færdende. Afstanden mellem vej og projektområde respekterer dog Transportministeriets afstandsanbefalinger med stor margin, og der vurderes ikke at være problemer i forhold til sikkerhed. 4.3 Fremtidige forhold Synlighed af vindmølleprojektet På baggrund af kortanalyser og besigtigelse af landskabet omkring projektområdet er det vurderet, at de planlagte vindmøller vil være synlige fra flere åbne områder i nærzonen, dog primært fra området nord for det udpegede bevaringsværdige landskab langs kysten, øst for Reballevej mellem Ås og Søvind samt vest for Hundslund. På større afstande kan udsigten til vindmøllerne være helt eller delvist afskærmet af terrænvariation og træer. I mellem- og fjernzonen er det vurderet, at møllerne primært vil være synlige enkelte højtliggende punkter mod øst og vest samt over større åbne flader som Horsens Fjord. Samspil med andre vindmøller Som tidligere beskrevet, skal der særligt redegøres for det visuelle samspil mellem eksisterende og planlagte vindmøller, der står nærmere projektområdet end 28 gange vindmøllernes totalhøjde. Det betyder konkret, at mølleanlæggets visuelle samspil med VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 eksisterende vindmøller på 67 meter totalhøjde ved Hadrup skal kunne anses som ubetænkeligt. De eksisterende møller kan erstattes med møller op til 100 meter totalhøjde i følge det udlagte område i kommuneplanen. De mest kritiske vinkler, hvor de nye og de nærmeste eksisterende møllegrupper kan opleves samtidig, er fra nord (tæt på de eksisterende møller) og tværs over fjorden set fra syd (stor afstand). Eksisterende og planlagte vindmøller ved Torrild ligger et godt stykke udenfor 28 gange de nye møllers totalhøjde og vil ikke blive inddraget i de landskabelige vurderinger. Vindmøllernes udseende Vindmøllernes design vil, som beskrevet i afsnit 2.1, svare til øvrige moderne møller med en trevinget rotor på et rørtårn. Møllen vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden mod himlen. Rotoren vil have relativt spinkle vinger, hvilket medfører, at vingespidserne ikke vil opleves ret tydelige, og rotoren vil ofte blive oplevet mindre, end den er. Rotordiameteren på møllerne afhænger af den valgte møllemodel, som ikke er endeligt fastlagt. På møllehuset vil der opsættes lysafmærkning med fast rødt lys, og fabrikantens logo vil være påført. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er ikke endeligt fastlagt. Harmoniforholdet på de vurderede møller spænder mellem ca. 1:1,12 og 1:1,39. De opstillede vindmøller vil være ens og have en omdrejningshastighed på ca. 6-18 omdrejninger pr. minut, afhængig af typen (jo større rotor des lavere hastighed) og vindstyrken. Den relativt lave omdrejningshastighed og matte overflade i forhold til ældre møller vil give et roligt indtryk og samtidig reducere de nye møllers synlighed og dominans i landskabet. Tæt på en af møllerne kan der placeres mindre teknikbygninger med et samlet areal på op til 30 m2 og en højde på op til 3 meter. Teknikbygningerne fremstår ensartet i neutrale farver, sort, mørkegrøn eller mørk grå. Teknikbygningerne vurderes dermed ikke at få nogen væsentlig visuel indvirkning på det omkringliggende landskab. Opstillingsmønster Vindmøllerne opstilles på en ret linje. Navhøjderne vil blive oplevet i samme kote, møllerne følger det svagt bakkede terræn i mølleområdet. Visualiseringer For at vurdere den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller, kan møllerne visualiseres fra det omgivende landskab. Visualiseringer er udarbejdet på fotos af eksisterende forhold, som er optaget fra flere forskellige fotostandpunkter i nær-, mellem- og fjernzonen. Der er for de ansøgte vindmøller på Tendrup Vestermark udarbejdet 23 visualiseringer, og det er vindmølletypen V100-2,0 på et 75 meter tårn (125 meter totalhøjde), der er visualiseret med et harmoniforhold på 1:1,33. Den viste mølletype er et relevant eksempel men ikke et udtryk for et endeligt møllevalg. Metode for visualisering og ideel betragtningsafstand De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 16 x 24 mm kamera med optik, der svarer til 45 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst gengiver synsindtrykket på stedet. Det giver en ideel betragtningsafstand på 35 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt foretrukne læseafstand. Fotopunkterne er fastlagt Kapitel 4 Landskabelige forhold ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er taget i maj 2014 og januar 2015. Alle visualiseringer er udarbejdet i programmet WindPro version 2.9, hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Teknikken giver visualiseringerne realisme i forhold til at bedømme, hvordan møllernes størrelse og afstand opleves i landskabet. Visualiseringerne skal betragtes som en efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle forhold, der har indflydelse på vindmøllernes fremtræden på et givent sted. Typisk vil vindmøller opleves lidt tydeligere, når man befinder sig i landskabet, end når man betragter dem på et foto. Især på længere afstande kan møllerne ’forsvinde’ på fotos og visualiseringer, selv om de reelt vil være synlige. På visualiseringerne af vindmøller på Tendrup Vestermark er WindPro’s standardindstillinger for møllernes farve, skydække og belysning justeret, så møllerne fremstår så tydeligt og skarpt som muligt. I situationer, hvor vingespidserne er svære at skelne mod himlen, er de nye møller visualiseret enten mørkere eller lysere, så de fremstår med større kontrast, end de reelt vil blive. Møllerne er vist med rotoren vendt mod betragten, for at møllerne fremstår så markant som muligt. Valg af fotostandpunkter Fotostandpunkterne til visualisering er udvalgt, så de illustrerer vindmøllerne set fra strategiske punkter og områder i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes. Fokusområder er nærmeste naboer, bebyggelser og befærdede veje, steder med udsigt til visuelt samspil mellem møllegrupper eller andre tekniske anlæg og steder med kulturhistoriske og 61 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 landskabelige værdier. Stederne er valgt ud fra kriteriet, at det er de mest belastede udsigtspunkter. Til hver visualisering følger en tekst, der beskriver lokalitetens landskabelige forhold, afstand til møllerne og en vurdering af møllernes påvirkning af landskabsoplevelsen. Der er også indsat et lille kort og en pil, der angiver kamerapunktets synsretning i forhold til de ansøgte møller på Tendrup Vestermark. Mellemzone ca.3,9-8,3 km Kort 4.6 viser placeringen af de udvalgte fotostandpunkter. Der henvises til kort 4.1 og 4.2 for at sammenholde visualiseringspunkterne med terrænforhold, til kort 4.3 for at sammenholde med landskabelige interesseområder, til kort 4.4 for at sammenholde med placeringen af tekniske anlæg og til kort 4.5 for at sammenholde med fredede fortidsminder, kirker og kulturmiljøer. Nærzone ca. 0-3,9 km Tabel 4.1 på næste side opsummerer hensigten med at undersøge de valgte visualiseringspunkter efter følgende overordnede temaer • • • • • forslag-syd Landskab og bevoksning Nærmeste landsbyer og byer Nærmeste veje og større veje Kulturmiljø, fredning og rekreative interesser Samspil med andre vindmøller og tekniske anlæg På de efterfølgende sider vises fotos af eksisterende forhold (grundbilleder) sammenholdt med en visualisering af forslag-syd og forslag-nord set fra de 23 valgte fotostandpunkter. Teksten til de enkelte billeder beskriver og vurderer eksisterende og fremtidige forhold ved gennemførelse af projektforslagene. 3 km Kort 4.6 Oversigt over valgte fotopunkter til visualisering af de ansøgte vindmøller på Tendrup Vestermark. Kommunegrænser, kirkebyggelinjer og den teoretiske afgrænsning af nærzone (< 3,9 km), mellemzone (3,9-8,3 km) og fjernzone (> 8,3 km) er vist. 62 4 SØ 5 S Afstand fra møller (km) 6 7 8 9 10 SV SV NV NV NV 11 12 N NV Nær Afstandszone Ørridslev Kirke Alrø Horsensvej, Ørting Bilsbækvej, natursti Hadrupvej, Vedslet Hadrupvej, Hadrup Ballebovej, Gangsted Gangsted Kirke, NV Gangsted Kirke, Ø 11,5 Tendrupvej, Elbæk 0,8 1,7 1,7 1,6 0,6 2,0 1,6 2,3 1,1 1,4 1,0 2,0 2,2 3,3 2,7 5,3 7,0 7,2 6,6 5,5 3,8 6,3 Retning fra møller Aggestrup 23 SV Reballevej, Ås 22 SV Reballevej, Søvind 13 14 15 16 17 18 19 20 21 NV NV NØ N NØ Ø SØ NV SV Visualisering nr. Oddervej, Søvind Nørremarksvej, Sejet 3 Ø Bjergene, Stensballe Oddervej 2 Ø Tyrrestrupvej, Haldrup Sondrup Bakker, udsigt 1 Ø Kapitel 4 Landskabelige forhold Tendrupvej øst for Elbæk Torupvej, Hundslund Oversigt over belyste temaer og fotopunkter Hundslund Kirke Tabel 4.1 Landskabsvurderingens visualiseringer Tendrup Vestermark, sti VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Mellem Fjern Tema Landskab og bevoksning - morænelandskab, skovbevoksninger - dødislandskab/ådal - landskab ved Horsens Fjord - udpeget/fredet landskab x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Nærmeste landsbyer og byer x - Hundslund/Trustrup - Søvind/Haldrup - Elbæk/Aggestrup - Gangsted/Ås x x x x x x x x x x x x x x x Nærmeste og større veje - nærmeste veje - overordnet vej, rute 451 (Oddervej) x x x x x x x x x x x x x x x Kulturmiljø, fredning og rekreative områder - kirker, kulturmiljøer, fortidsminder - rekreative områder x x x x x x x x x x x x x Samspil mellem tekniske anlæg - eksisterende vindmøller - andre tekniske anlæg x x x x x x x x x x x 63 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 1. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra natursti ved Tendrup Vestermark, vest for Hundslund 64 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 1. Nærzone, øst for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Tendrup Vestermark, hvor en natursti ad den gamle jernbanestrækning Åkær-Hundslund har sin vestligste begyndelse. Punktet repræsenterer dels den nærmeste vej øst for vindmølleområdet og dels den nærmeste del af det rekreative miljø og kulturmiljøet ved den nedlagte jernbanestrækning. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 1 Natursti vest for Hundslund 0,8 km Landskabet er let kuperet med marker, læhegn, mindre skovbevoksninger og spredt bebyggelse. Udsigten i retning mod vindmølleområdet er afgrænset af en svag terrænstigning samt skovbryn, og landskabet vurderes at være af middel skala. Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår markant over bevoksningen og i forhold til de eksisterende landskabselementer. De to vindmøller fremstår som et enkelt og afgrænset anlæg, der tilfører landskabet et klart afgrænset teknisk præg. Møllerne vurderes at fremstå markant men ikke problematisk i forhold til landskabets samlede skala. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår som et lidt mere samlet anlæg. Den visuelle påvirkning vurderes at være lidt mindre men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 65 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 1. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra natursti vest for Hundslund. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 0,8 km. 66 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 1. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra natursti vest for Hundslund. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 0,8 km. 67 Kapitel 4 Landskabelige forhold Hus på Vestervang 0,1 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Hus på Tendrup Vestermark 1,2 km 2. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget vest for kirkegården ved Hundslund Kirke 68 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 2. Nærzone, øst for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget vest for kirkegården ved Hundslund Kirke i den nordvestlige del af Hundslund. Punktet ligger højt, lidt nord for Rute 451, Oddervej, og der er udsigt over den store, åbne terrænflade omkring Møllebæk og Søvind Bæk. I baggrunden ses det højereliggende terræn ved Tvingstrup/ Hestehave. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 2 Hundslund Kirke 1,7 km Landskabet vest for Hundslund er relativt fladt med marker, læhegn, mindre skovbevoksninger og spredt bebyggelse. Udsigten i retning mod vindmølleområdet er kun svagt brudt af spredt bevoksning, og landskabets skala vurderes at være stor. Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår markant på landskabsfladen. De to vindmøller fremstår som et relativt tæt samlet, enkelt og afgrænset anlæg, der tilfører landskabet et klart afgrænset teknisk præg. Møllerne vurderes at fremstå markant men ikke problematisk eller dominerende i forhold til landskabets samlede skala. Mølleanlægget vurderes ikke at forstyrre oplevelsen af landskabsfladen eller landskabets variation i baggrunden. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere og næsten fuldstændigt bag hinanden. Møllernes rotorhøjde fremstår lidt forskellig, men den bagerste mølles tårn er skjult bag den forreste mølles tårn. Den visuelle påvirkning vurderes at være større men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 69 Kapitel 4 Landskabelige forhold 70 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 2. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Hundslund Kirke. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,7 km. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 2. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Hundslund Kirke. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,7 km. 71 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Aggestrup 3 km 3. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Torupvej i Hundslund 72 Elbæk 3 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 3. Nærzone, øst for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra boligområdet på Torupvej i den sydvestlige del af Hundslund. Boligområdet ligger højt, og der er udsigt over den store, åbne terrænflade omkring Møllebæk og Søvind Bæk. I baggrunden ses det højereliggende terræn ved Tvingstrup/Hestehave. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 3 Torupvej, Hundslund 1,8 km Landskabet vest for Hundslund er relativt fladt med marker, læhegn, mindre skovbevoksninger og spredt bebyggelse. På den nordvestlige del af landskabsfladen ses bebyggelserne Elbæk og Aggestrup (ca. 3 km). Udsigten i retning mod vindmølleområdet er kun svagt brudt af spredt bevoksning, og landskabets skala vurderes at være stor. Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår markant på landskabsfladen. De to vindmøller fremstår som et tæt samlet, enkelt og afgrænset anlæg, der tilfører landskabet et klart afgrænset teknisk præg. Møllerne vurderes at fremstå markant men ikke problematisk eller dominerende i forhold til landskabets samlede skala. Mølleanlægget vurderes ikke at forstyrre oplevelsen af bebyggelserne, landskabsfladen eller landskabets variation i baggrunden. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere og lidt mere spredt. Den visuelle påvirkning vurderes at være mindre men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 73 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 3. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Torupvej i Hundslund. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,8 km. 74 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 3. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Torupvej i Hundslund. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,8 km. 75 Kapitel 4 Landskabelige forhold Spredt bebyggelse ved Oddervej, ca. 1 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Spredt bebyggelse Tendrupvej og Tendrup Vestermark, ca. 2,5 km 4. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Udsigtshøje i Sondrup Bakker. 76 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 4. Nærzone, sydøst for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Udsigtshøje, indenfor landskabsfredningen i Sondrup Bakker. Udsigtspunktet ligger højt i forhold til kystlandskabet ved Horsens Fjord men også i forhold til terrænet omkring vindmølleområdet mod nordvest. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 4 Udsigtshøje, Sondrup Bakker 1,7 km Landskabet nordvest for fotopunktet fremstår blødt kuperet med marker, læhegn, mindre skovbevoksninger og spredt bebyggelse. Udsigten afgrænses af skovbevoksninger sydøst for Aggestrup, men det foranliggende landskab fremstår åbent og stort. Landskabets skala vurderes at være relativt stor. Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår markant på den skrånende landskabsflade foran skovbevoksningerne, der afgrænser udsigten mod horisonten. Der er ingen afskærmning af udsigten til møllerne. De to vindmøller fremstår som et enkelt og afgrænset anlæg med relativt stor afstand imellem møllerne. Anlægget tilfører landskabet et teknisk præg. Møllerne vurderes at fremstå markant og dominerende i forhold til skovbrynene sydøst for Aggestrup men ikke problematisk i forhold til landskabets stor skala. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 77 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 4. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Udsigtshøje i Sondrup Bakker. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,7 km. 78 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 4. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Udsigtshøje i Sondrup Bakker. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,7 km. 79 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Oddervej 37, der ligger indenfor afstandskrav til de ansøgte møller 5. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra tilkørsel til nabobeboelser på Oddervej. 80 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 5. Nærzone, syd for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra indkørselsvejen til Oddervej 31, 33 og 35. Landskabet fremstår fladt med marker og tværgående læhegn. Bag læhegnet stiger terrænfladen jævnt, og udsigten afgrænses af det stigende terræn eller skovbryn. Landskabet vurderes at være af middel skala. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 5 Oddervej v. nabobeboelser 0,6-0,7 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår markant og dominerende over læhegn og skovbryn på bakken. Læhegnet afskærmer det nederste af møllernes tårn. De to vindmøller fremstår som et enkelt men langstrakt anlæg, der tilfører landskabet et markant teknisk præg. Møllerne vurderes at fremstå dominerende på denne afstand. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere og dermed knap så dominerende som mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 81 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 5. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra nabobeboelser på Oddervej. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 0,6 km. 82 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 5. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra nabobeboelser på Oddervej. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 0,7 km. 83 Kapitel 4 Landskabelige forhold Gravhøjen Grothøj 750 m 6. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Oddervej i Søvind. 84 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 6. Nærzone, sydvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Oddervej ved den østlige udkørsel af Søvind. Landskabet nordøst for fotopunktet fremstår kuperet med marker, læhegn og en gravhøj på en stigende terrænhøjde. Udsigten afgrænses af den bølgede bakkekam, og landskabets skala vurderes at være relativt lille. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 6 Oddervej i Søvind 2,0-2,1 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med det meste af rotoren synlig over bakkekammen. De to vindmøller fremstår som et afgrænset anlæg, der tilfører landskabet et teknisk præg. Møllerne vurderes at fremstå markant men ikke dominerende i forhold til bakkekammen. Mølleanlægget vurderes ikke at fremstå problematisk i forhold til landskabets indhold og samlede skala. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 85 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 6. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Oddervej i Søvind. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,0 km. 86 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 6. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Oddervej i Søvind. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,1 km. 87 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Hundslund Kirke 3,5 km 7. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Reballevej nord for Søvind. 88 Hundslund 3,5 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 7. Nærzone, sydvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra et højtliggende punkt på Reballevej nord for Søvind. Landskabet øst for fotopunktet fremstår let kuperet med marker, læhegn og mindre skovbevoksninger samt i baggrunden Hundslund by og Hundslund Kirke. I mellemgrunden ses træbevoksninger ved Søvind Bæk. Udsigten afgrænses af bevoksninger på stor afstand, og landskabets skala vurderes at være stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering7 Reballevej,Søvind 1,6 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår markant på den let kuperede landskabsflade. Der er ingen afskærmning af udsigten til møllerne. De to vindmøller fremstår som et enkelt og afgrænset anlæg, der tilfører landskabet et markant men klart afgrænset teknisk præg. Møllerne vurderes at dominere visuelt over Hundslund Kirke, der på denne afstand fremstår synlig men ikke markant. Møllerne opleves ikke i direkte samspil med Hundslund Kirke eller by. Møllerne vurderes ikke at forstyrre oplevelsen af træbevoksningerne i landskabet, men de trækker fokus fra landskabets variation. Møllerne vurderes at fremstå markant men ikke problematisk i forhold til landskabets samlede skala. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere og mere samlet men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 89 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 7. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Reballevej nord for Søvind. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,6 km. 90 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 7. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Reballevej nord for Søvind. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,6 km. 91 Kapitel 4 Landskabelige forhold 8. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Reballevej ved Ås. 92 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 8. Nærzone, vest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Reballevej sydøst for Ås. Landskabet øst for fotopunktet fremstår let kuperet med marker, læhegn, mindre skovbevoksninger, spredt bebyggelse og et tværgående el-tracé. Det fornemmes, at terrænhøjden falder i mellemgrunden men stiger igen til den bagvedliggende højderyg ved Hundslund. Landskabets skala vurderes at være stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering8 Reballevej v. Ås 2,2 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med det meste af rotoren synlig over skovbevoksningen ved Aggestrup. Højden på møllerne indikerer, at møllerne er placeret på et lidt lavere punkt i landskabet. Skovbevoksningen ved Aggestrup afskærmer udsigten til det meste af møllernes tårn. De to vindmøller fremstår som et enkelt og afgrænset anlæg, der tilfører landskabet et klart afgrænset teknisk præg. Møllerne fremstår i samme højde som det tværgående el-tracé. Det visuelle samspil mellem tekniske anlæg vurderes som uproblematisk og begrænset. Møllerne vurderes ikke at forstyrre oplevelsen af skovbevoksningen ved Aggestrup og vurderes ikke at fremstå problematisk i forhold til landskabets samlede skala. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere og i et lidt andet samspil med det tværgående el-tracé. Den landskabelige påvirkning vurderes ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 93 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 8. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Reballevej ved Ås. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,2 km. 94 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 8. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Reballevej ved Ås. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,2 km. 95 Kapitel 4 Landskabelige forhold 9. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Aggestrup. 96 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 9. Nærzone, nordvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra tilkørselsvejen til Elbækvej 59-63 i Aggestrup. Landskabet øst for fotopunktet fremstår som et let stigende terræn medmed græsmark og læhegn. Landskabet vurderes at være af middel skala. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 9 Aggestrup 1,1-1,2 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med det meste af rotoren synlig igennem det tværgående læhegn. Om sommeren vil kun den yderste vingespids kunne ses, idet møllerne næsten er skjult af blade. Højden på møllerne indikerer, at møllerne er placeret lidt lavere end den mellemliggende bakke. Det vurderes, at den visuelle påvirkning er uproblematisk set fra dette punkt. Øst for læhegnet, ved den østligste del af Aggestrups bebyggelse, vil den vestlige mølle fremstå frit synlig og den østlige mølle synlig men med nederste del af mølletårnet dækket af træer, jf. visualisering 10 og 11. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 97 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 9. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Aggestrup. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,2 km. 98 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 9. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Aggestrup. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,1 km. 99 Kapitel 4 Landskabelige forhold 10. Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Tendrupvej ved Elbæk. 100 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 10. Nærzone, nordvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Tendrupvej umiddelbart øst for Elbæk. Landskabet fremstår let kuperet med marker, læhegn og mindre skovbevoksninger. I forgrunden passerer en højspændingsforbindelse. Udsigten afgrænses af flere mindre skovbevoksninger, og landskabets skala vurderes at være relativt stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 10 Tendrupvej v. Elbæk 1,4 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår markant med rotoren synlig over den mellemliggende skovbevoksning. De to vindmøller fremstår som et enkelt og afgrænset anlæg, der tilfører landskabet et markant men afgrænset teknisk præg. Møllerne vurderes ikke væsentligt at forstyrre oplevelsen af skovbevoksningerne, der samlet set har en stor udbredelse i landskabet. Møllerne vurderes ikke at fremstå problematisk i forhold til el-tracé eller landskabets samlede skala. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 101 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 10. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Tendrupvej ved Elbæk. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,4 km. 102 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 10. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Tendrupvej ved Elbæk. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,4 km. 103 Kapitel 4 Landskabelige forhold 11 Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra nabobeboelse på Tendrupvej. 104 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 11. Nærzone, nordvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Tendrupvej øst for Elbæk. Landskabet fremstår let kuperet med marker og flere mindre skovbevoksninger. Udsigten afgrænses af skovbryn, og landskabet vurderes at være af middel skala. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 11 Tendrupvej v. nabobeboelse 1,0 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår markant med det meste af rotoren synlig over den mellemliggende skovbevoksning. De to vindmøller fremstår som et enkelt og afgrænset anlæg, der tilfører landskabet et markant men afgrænset teknisk præg. Møllerne vurderes ikke væsentligt at forstyrre oplevelsen af det let kuperede terræn eller skovbevoksningerne, der samlet set har en stor udbredelse i landskabet. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 105 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 11. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra nabobeboelse på Tendrupvej. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,0 km. 106 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 11. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra nabobeboelse på Tendrupvej. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 1,0 km. 107 Kapitel 4 Landskabelige forhold Transformerstation 1,2 km km 12 Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Gangsted Kirke. 108 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 El-tracé 0,7 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 12. Nærzone, nordvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Elbækvej ved kirkegårdsdiget til Gangsted Kirke. Landskabet fremstår let kuperet med marker, læhegn, skovbevoksninger, spredt bebyggelse og et tværgående el-tracé samt transformerstation. I forgrunden ses byskilt og en lygtepæl. Udsigten afgrænses af skovbevoksninger syd for Tendrupvej, og landskabets skala vurderes at være relativt stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 12 Gangsted Kirke 2,0 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår markant med det meste af rotoren synlig over de mellemliggende skovbevoksninger. De to vindmøller fremstår som et enkelt og afgrænset anlæg, der i et afgrænset omfang øger landskabets tekniske præg. Der vurderes ikke at fremstå problematiske samspil med eksisterende tekniske anlæg. Møllerne dominerer over skovbevoksningerne men vurderes ikke væsentligt at forstyrre den samlede oplevelse af det større landskab. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 109 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 12. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Gangsted Kirke. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,0 km. 110 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 12. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Gangsted Kirke. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,0 km. 111 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 13 Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Kråsigvej ved Gangsted Kirke. 112 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 13. Nærzone, nordvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Kråsigvej vest for Gangsted Kirke. Kirken med omgivende bevoksning dominerer billedet, der fremstår med marker, skovbevoksninger, lygtepæl og el-tracé i et let kuperet landskab. Hensigten med valg af fotopunktet er at visualisere møllernes mulige samspil med Gangsted Kirke. Udsigten afgrænses af skovbevoksninger i baggrunden, og landskabets skala vurderes at være relativt stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 13 Gangsted Kirke 2,1-2,2 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med rotoren synlig over de mellemliggende skovbevoksninger og tekniske anlæg. Den østlige mølle står tæt på bevoksningen omkring Gangsted Kirke, hvilket gør det svært at vurdere, om møllerækken fortsætter længere mod øst. De to møller tilfører landskabet et øget teknisk præg, men dominerer ikke i forhold til kirken. Møllernes samspil med eksisterende tekniske anlæg vurderes at være begrænset og ikke væsentligt forstyrrende. Landskabets samlede tekniske præg vurderes at være øget men ikke dominerende, og det vurderes dermed ikke problematisk i forhold til kirken og omgivelserne til Gangsted Kirke. Fremtidige forhold, forslag-nord: Den østlige af de to vindmøller fremstår næsten skjult bag bevoksningen omkring Gangsted Kirke, og den tekniske påvirkning af landskabet opleves dermed lidt mindre end ved mølleopstillingen i forslag-syd. Møllernes påvirkning vurderes at være uproblematisk i forhold til kirken og omgivelserne til Gangsted Kirke. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 113 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 13. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Kråsigvej ved Gangsted Kirke. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,2 km. 114 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 13. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Kråsigvej ved Gangsted Kirke. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,1 km. 115 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Gangsted 1,2 km 14 Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Ballebovej nord for Gangsted. 116 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 14. Nærzone, nordvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Ballebovej nord for Gangsted. Landskabet fremstår småbakket med marker, vej, el-tracé og den samlede bebyggelse i Gangsted. Det småbakkede landskab og flere mindre skovbevoksninger afgrænser udsigten mod horisonten. Eksisterende landskabselementer fremstår som en underordnet del af landskabets bølgede former. Landskabets skala vurderes at være relativt stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 14 Ballebovej nord for Gangsted 3,2-3,3 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med rotoren synlig over de mellemliggende bevoksninger og bebyggelsen i Gangsted. De to vindmøller tilfører landskabet et markant men afgrænset teknisk præg. Møllerne vurderes at trække fokus fra det småbakkede terræn, idet de afviger fra den dominerende, bølgede landskabsstruktur. Mølleanlæggets begrænsede højde og udstrækning i forhold til landskabets skala bevirker, at påvirkningen ikke vurderes som betænkelig. Det bemærkes, at møllerne er visualiseret i en meget mørk farve for synlighedens skyld. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 117 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 14. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Ballebovej nord for Gangsted. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 3,3 km. 118 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 14. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Ballebovej nord for Gangsted. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 3,2 km. 119 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmølle 600 kW 67 m totalhøjde 0,3 km 15 Nærzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Hadrupvej syd for Hadrup. 120 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 15. Nærzone, nordøst for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Hadrupvej syd for Hadrup. Landskabet fremstår let kuperet med marker, læhegn og skovbevoksninger. I forgrunden ses en af de tre eksisterende vindmøller syd for Hadrup. Landskabets skala vurderes at være stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 15 Hadrup syd for Hadrup 2,7 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med den ene frit og den anden med det meste af rotoren synlig over den mellemliggende bevoksning. Den visuelle påvirkning vurderes ikke som markant. De nye møller fremstår størrelsesmæssigt og placeringsmæssigt tydeligt adskilt fra eksisterende møller, og det visuelle samspil mellem mølleanlæggene vurderes ikke problematisk. Mølleanlæggets påvirkning vurderes ikke betænkelig set fra dette punkt. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:50.000 121 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 15. Nærzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Hadrupvej syd for Hadrup. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,7 km. 122 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold 15. Nærzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Hadrupvej syd for Hadrup. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 2,7 km. 123 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller syd for Hadrup, 3 km 16 Mellemzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Hadrupvej syd for Vedslet. 124 Højspændingsmast v. Hadrupvej VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 16. Mellemzone, nord for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Hadrupvej syd for Vedslet. Landskabet fremstår let kuperet med marker, læhegn, skovbevoksninger og spredt bebyggelse. Lige over fotopunktet passerer en højspændingsforbindelse (se gittermast til højre på foto). Rotoren af to eksisterende vindmøller syd for Hadrup ses hen over Hadrup Skov. Udsigten afgrænses af flere mindre skovbevoksninger, men landskabets skala vurderes at være relativt stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 16 Hadrup syd for Vedslet 5,3 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med øverste vingespidser synlige over den mellemliggende skovbevoksning. Den visuelle påvirkning er ikke markant. Det fornemmes, at rotoren på de nye møller er større end rotoren på de eksisterende møller, og at de nye møller er placeret lavere i terrænet. Der er ikke noget visuelt overlap mellem mølleanlæggene, og det visuelle samspil mellem tekniske anlæg vurderes ikke problematisk. Mølleanlæggets påvirkning vurderes ikke betænkelig set fra dette punkt. Fremtidige forhold, forslag-nord: Der er ingen væsentlig forskel på de to opstillingsforslag. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:75.000 125 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller ved Tendrup Vestermark 16. Mellemzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Hadrupvej syd for Vedslet. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 5,3 km. 126 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Vindmøller ved Tendrup Vestermark 16. Mellemzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Hadrupvej syd for Vedslet. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 5,3 km. 127 Kapitel 4 Landskabelige forhold Mast ved Hundslund 2,5 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Højspændingsforbindelse nord for Hundslund 0,5 - 1 km 17 Mellemzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra rasteplads ved natursti ved Bilsbækvej. 128 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 17. Mellemzone, nordøst for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra rastepladsen ved naturstien ved Bilsbækvej. Landskabet fremstår stærkt kuperet med marker, overdrev og eng ned mod Ladegårds Å samt skovbevoksning og mose i Tammebjerg Skov. Ådalen og skoven er udpeget bevaringsværdigt landskab (i sammenhæng med tunneldalen ved Åkær Å), og den tidligere jernbanestrækning Åkær-Hundslund (nuværende natursti) er udpeget kulturmiljø. Tværs over ådalen ses højspændingsmaster og ledningsforbindelse samt mast ved Hundslund. Udsigten afgrænses af bakkerne omkring ådalen, og landskabets skala vurderes at være relativt lille. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 17 Rasteplads på Bilsbækvej 7 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med øverste del af rotoren synlig over bakkekammen og den mellemliggende bevoksning. Den visuelle påvirkning er ikke markant. Det visuelle samspil mellem tekniske anlæg vurderes ikke problematisk, og mølleanlæggets påvirkning vurderes ikke betænkelig set fra dette punkt. Fremtidige forhold, forslag-nord: Der er ingen væsentlig forskel på de to opstillingsforslag. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:75.000 129 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller ved Tendrup Vestermark 17. Mellemzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra rasteplads ved Bilsbækvej. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 7 km. 130 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Vindmøller ved Tendrup Vestermark 17. Mellemzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra rasteplads ved Bilsbækvej. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 7 km. 131 Kapitel 4 Landskabelige forhold Åkær Gods og Hestehave, 2 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Spåkær 2 km 18 Mellemzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Horsensvej (rute 451) v. Assebækvej sydvest for Ørting. 132 Vindmøller ved Hadrup, 6 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 18. Mellemzone, øst for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Horsensvej (rute 451) sydvest for Ørting. Området ligger højt i terrænet øst for tunneldalen omkring Åkær Å og er præget af store marker, lave læhegn og enkelte træer i tilknytning til en rasteplads. Der er udsigt til Åkær Gods nede i ådalen samt til et stærkt kuperet landskab med marker og skovbevoksede skråninger (Hestehave og Spåkær) vest for ådalen. Til højre i billedet ses tre eksisterende vindmøller ved Hadrup, som er placeret højt i forhold til det mellemliggende landskab. Det kuperede landskab omkring ådalen og skovene er udpeget bevaringsværdigt landskab, mens Åkær Gods og Åkær Huse i ådalen er udpeget kulturmiljø. Udsigten afgrænses af bakkekammen vest for ådalen, men landskabets skala vurderes at være stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 18 Horsensvej sydvest for Ørting 7,2 km Fremtidige forhold, forslag-syd: Fra det aktuelle fotopunkt vil møllerne være skjult bag træerne ved rastepladsen, men det er valgt at visualisere møllerne som de ville fremstå, hvis bevoksningen ikke afgrænsede udsigten. De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår som et tæt samlet anlæg (den ene bag den anden) med øverste del af rotoren synlig over bakkekammen. Den visuelle påvirkning vurderes ikke som markant. De nye møller fremstår størrelsesmæssigt og placeringsmæssigt tydeligt adskilt fra eksisterende møller ved Hadrup. Møllernes skala vurderes ikke dominerende i forhold til strukturen og elementerne i det bevaringsværdige landskab eller kulturmiljø. Det visuelle samspil mellem de nye møller og øvrige tekniske, landskabelige og kulturhistoriske hensyn vurderes derfor ikke problematisk. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to nye møller fremstår lidt nordligere og lidt mere adskilt fra hinanden, men der vurderes ikke at være væsentlig forskel på de to opstillingsforslag. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:75.000 133 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller ved Tendrup Vestermark Træer v. rasteplads er fjernet fra foto På den lille visualisering er det vist, at træer ved rastepladsen reelt vil skjule de to møller helt set fra dette punkt. Møllerne er vist som et rødt symbol-lag ovenpå det oprindelige foto. 18. Mellemzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Horsensvej sydvest for Ørting. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 7,2 km. 134 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Vindmøller ved Tendrup Vestermark Træer v. rasteplads er fjernet fra foto På den lille visualisering er det vist, at træer ved rastepladsen reelt vil skjule de to møller helt set fra dette punkt. Møllerne er vist som et rødt symbol-lag ovenpå det oprindelige foto. 18. Mellemzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Horsensvej sydvest for Ørting. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 7,2 km. 135 Kapitel 4 Landskabelige forhold Bebyggelse på Vorsøvej syd for Søvind, 2,5 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Horsens Fjord 1,3 km 19 Mellemzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget vest for Alrø By på Alrø. 136 Hyldkroggård på Vorsøvej Vindmøller ved Hadrup 2,9 km 8,6 km (ses ikke) VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 19. Mellemzone, syd for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Alrøvej vest for Alrø By på Alrø. Landskabet fremstår jævnt med åbne marker, enkelte træer og en svag hældning ned mod kysten til Horsens Fjord. Tværs over fjorden ses morænebakker og kystforland med bevoksning og bebyggelse. Området på Alrø samt nord for fjorden er udpeget bevaringsværdigt landskab, og området syd for Søvind og Hundslund er omfattet af landskabsfredning. Udsigten er ikke præget af tekniske anlæg. Udsigten afgrænses af morænelandskabet nord for fjorden, og landskabets skala er relativt stor. Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår relativt markant med rotoren og det meste af tårnet synlig oppe i morænelandskabet, over bevoksningen i Søvind Plantage. De to møller fremstår som et enkelt og afgrænset anlæg, der er størrelsesmæssigt og placeringsmæssigt tydeligt adskilt fra eksisterende møller. De to møller rækker op over horisontlinjen nord for fjorden og tilfører morænelandskabet et nyt, teknisk præg. Møllerne vurderes skalamæssigt at fremstå moderat dominerende i forhold til højden og variationen i det bevaringsværdige og fredede landskab, og den uforstyrrede horisontlinje brydes. Det vurderes, at det bevaringsværdige og fredede landskab nord for fjorden er sårbart og kan forstyrres af dominerende tekniske anlæg. Det vurderes samtidig, at påvirkningen fra vindmøller ved Tendrup Vestermark er acceptabel, idet anlægget er så afgrænset og skalaen ikke er dominerende i forhold til morænebakkernes, forlandets og skovbevoksningernes samlede struktur. Det bemærkes, at både nye og eksisterende møller er optegnet med sort samt er vist i den mest markante position. Den visuelle påvirkning fra de nye møller vurderes derfor ikke problematisk set fra dette punkt. Fremtidige forhold, forslag-nord: Der er ingen væsentlig forskel på de to opstillingsforslag. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 19 Alrø, vest for Alrø By 6,6 km Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:75.000 137 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller ved Tendrup Vestermark Vindmøller ved Hadrup er optegnet (ses næsten ikke) 19. Mellemzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Alrø. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 6,6 km. 138 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Vindmøller ved Tendrup Vestermark Vindmøller ved Hadrup er optegnet (ses næsten ikke) 19. Mellemzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Alrø. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 6,6 km. 139 Kapitel 4 Landskabelige forhold Læhegn langs jernbane ca. 1,2 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Bebyggelse ved Gl. Århusvej ca. 0,8 km 20. Mellemzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Ørridslev Kirke. 140 El-tracé og jernbane ca. 1,0 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 20. Mellemzone, nordvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra kirkegårdsdiget ved Ørridslev Kirke. Landskabet fremstår fladt med marker, spredt bebyggelse og produktionsanlæg langs Gl. Århusvej. Udsigten afgrænses af læhegn omkring jernbanen, der løber på en hævet dæmning parrallelt med Gl. Århusvej. En højspændingsforbindelse krydser igennem landskabet. Landskabet vurderes at være stort, åbent og påvirket af flere tekniske anlæg. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 20 Ørridslev Kirke 5,5 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark er næsten skjult bag mellemliggende bevoksning. En del af rotoren vil være synlig over bevoksningen ved den mellemliggende bebyggelse, men ikke højere end de højeste træer. Vindmøllerne fremstår i en skala, der svarere til den eksisterende bevoksning og bebyggelse. Vindmøllerne fremstår markant lavere end det eksisterende el-tracé. Møllernes visuelle påvirkning i forhold til landskabet eller samspil med eksisterende tekniske anlæg vurderes som begrænset og ikke problematisk. Fremtidige forhold, forslag-nord: Der er ikke væsentlig forskel på mølleopstillingen i forslag-nord og forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:75.000 141 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller ved Tendrup Vestermark 20. Mellemzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Ørridslev Kirke. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 5,5 km. 142 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Vindmøller ved Tendrup Vestermark 20. Mellemzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Ørridslev Kirke. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 5,5 km. 143 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Bebyggelse i udpeget kulturmiljø Tyrrestrup Husmandskoloni 21. Mellemzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Tyrrestrupvej ved Haldrup. 144 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 21. Mellemzone, sydvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Tyrrestrupvej ved Haldrup, hvor der er udsigt over bebyggelse i det udpegede kulturmiljø for Tyrrestrup Husmandskoloni. Landskabet fremstår let kuperet med marker, læhegn og spredt bebyggelse. Udsigten afgrænses af det bakkede terræn. Landskabets skala vurderes som relativt stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 21 Tyrrestrupvej, Haldrup 3,9 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark er næsten skjult bag terræn samt bag den mellemliggende bebyggelse og bevoksning. En del af rotoren er synlig over bakken ved siden af den spredte bebyggelse, som er en del af Tyrrestrup Husmandskoloni. Møllernes tårn er helt skjult bag bakken, og rotoren fremstår ikke højere end de højeste træer. Vindmøllerne fremstår i en skala, der svarer til den eksisterende bevoksning og bebyggelse. Møllernes visuelle påvirkning kan opleves forstyrrende i forhold til bebyggelsen i det udpegede kulturmiljø, men påvirkningen vurderes at være begrænset. Møllernes visuelle påvirkning i forhold til landskabet vurderes som begrænset og ikke problematisk. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere og mindre markante i forhold til mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:75.000 145 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller ved Tendrup Vestermark 21. Mellemzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Tyrrestrupvej ved Haldrup. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 3,9 km. 146 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Vindmøller ved Tendrup Vestermark 21. Mellemzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Tyrrestrupvej ved Haldrup. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 3,9 km. 147 Kapitel 4 Landskabelige forhold Vindmøller ved Hadrup 8,5 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Hundslund Kirke 8,0 km Haldrup 1-2 km 22. Mellemzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Bjergene ved Stensballe. 148 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 22. Mellemzone, sydvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra et højtliggende punkt i Bjergene ved Stensballe. Det omgivende landskab fremstår stærkt kuperet med marker, herunder afgræsningsmarker, og læhegn. Området er udpeget særligt værdifuldt landskab. På det lavereliggende terræn nordøst for fotopunktet ses marker, mindre bevoksninger, landsbyen Haldrup og spredt bebyggelse. På højtliggende terræn i baggrunden ses Hestehave-skoven samt Hundslund by og Hundslund Kirke. Bebyggelsen i landskabet varierer mellem beboelser og produktionsanlæg, herunder flere markante fodersiloer. Over skovbevoksningen anes vingespidser af vindmøller ved Hadrup. Udsigten afgrænses af det stigende terræn med bevoksning og bebyggelse i baggrunden. Landskabets skala vurderes som relativt stor. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 22 Bjergene ved Stensballe 6,0 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår fuldt synlige på landskabsfladen nordøst for fotopunktet. Vindmøllerne fremstår som et let, enkelt og klart afgrænset anlæg. Vindmøllerne bryder horisontlinjen men vurderes ikke at fremstå dominerende eller problematisk i forhold terræn eller øvrige landskabselementer. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt nordligere men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:75.000 149 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller ved Tendrup Vestermark 22. Mellemzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Bjergene ved Stensballe. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 6,0 km. 150 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Vindmøller ved Tendrup Vestermark 22. Mellemzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Bjergene ved Stensballe. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 6,0 km. 151 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller v. Torrild, 19 km Vindmøller v. Hadrup, 14 km 23. Fjernzone EKSISTERENDE FORHOLD. Billedet er taget fra Nørremarksvej ved Sejet. 152 Hundslund Kirke 13 km VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 23. Fjernzone, sydvest for mølleområdet Eksisterende forhold. Billedet er taget fra Nørremarksvej ved Sejet syd for Horsens Fjord. Et jævnt skrånende terræn med marker, læhegn og spredt bebyggelse ned mod fjorden giver udsigt over vandfladen til kystlandskabet på den nordlige side af fjorden. I klart vejr er det muligt at se Hundslund Kirke og toppen af eksisterende vindmøller ved Hadrup og Torrild. Landskabets skala vurderes som stor. Eksisterende vindmøller er på fotoet optegnet med hvidt for at øge synligheden. Kapitel 4 Landskabelige forhold Visualisering 23 Nørremarksvej ved Sejet 11,5 km Fremtidige forhold, forslag-syd: De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med rotoren og det meste af tårnet synligt over kystskræntens træbevoksning i Søvind Plantage. Vindmøllerne fremstår som et let, enkelt og klart afgrænset anlæg i forgrunden af eksisterende møller. Størrelsesforskellen på de nye og eksisterende møller er så stor, at overlappet ikke vurderes problematisk i forhold til at adskille møllegrupperne visuelt. Det vurderes, at vindmøllerne på Tendrup Vestermark fremstår synligt men ikke problematisk i forhold til kystlandskabet og eksisterende tekniske anlæg. Det bemærkes, at alle vindmøller er optegnet med hvidt for at fremme synligheden. Det bemærkes endvidere, at luftens sigtbarhed har stor betydning for synligheden på denne afstand. Fremtidige forhold, forslag-nord: De to vindmøller fremstår lidt mere samlet men ikke væsentligt forskellig fra mølleopstillingen i forslag-syd. Vindmølle, forslag-syd Vindmølle, forslag-nord Vindmølle, eksisterende Fotostandpunkt og -retning Kortskala 1:100.000 153 Kapitel 4 Landskabelige forhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmøller ved Tendrup Vestermark 23. Fjernzone forslag-syd VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Nørremarksvej ved Sejet. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 11,5 km. 154 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 4 Landskabelige forhold Vindmøller ved Tendrup Vestermark 23. Fjernzone forslag-nord VISUALISERING AF 2 STK. 125 METER VINDMØLLER, fra Nørremarksvej ved Sejet. Afstand til nærmeste vindmølle ca. 11,5 km. 155 Kapitel 4 Landskabelige forhold 4.4 Vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet Den samlede vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet baseres på landskabsanalysen, redegørelsen for vindmøllernes synlighed samt resultatet af visualiseringsarbejdet i nærværende kapitel. Vurderingen er foretaget tematisk i henhold til de fokusområder, som er opstillet i tabel 4.1. Landskab og bevoksning Landskabet omkring projektområdet er præget af flere landskabsdannende processer og er derfor meget varieret med hensyn til fremtoning og følsomhed for visuel påvirkning fra tekniske anlæg som vindmøller. Den indledende landskabsanalyse konkluderede, at vindmølleanlægget på Tendrup Vestermark særligt kan påvirke oplevelsen af morænelandskabet i nærzonen, randmorænelandskabet i den sydlige del af nær- og mellemzonen samt områder ved Horsens Fjord, hvor der er udsigt til projektområdet over store afstande. Projektområdets nærmeste omgivelser er præget af markdrift og mindre skov- og naturområder. På lidt større afstand findes større skovbevoksninger, der udgør markante elementer og har betydning for udsigtsforholdene i landskabet. Vindmøllernes visuelle påvirkning og betydning i forhold til landskab og bevoksninger indgår i de fleste visualiseringer. Særlig fokus er der givet til områder, der er fredet, udpeget som landskabelig bevaringsværdi eller repræsenterer en særlig landskabstype, herunder: 156 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Horsens Fjord-landskabet Visualisering fra Alrø (19) og fra Sejet (23) syd for Horsens Fjord. De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår som et enkelt og klart afgrænset anlæg, hvis skala er markant, men ikke dominerer i forhold til morænebakkernes, forlandets og skovbevoksningernes samlede struktur. Det vurderes trods fjordlandskabets sårbarhed, at påvirkningen er acceptabel. Det vurderes, at vindmøllerne på Tendrup Vestermark fremstår synligt over stor afstand men ikke problematisk i forhold til fjordlandskabet eller øvrige tekniske anlæg. Fredninger nord for Horsens Fjord Visualisering fra Sondrup Bakker (4), Søvind (6), Tyrrestrup (21) og Bjergene ved Stensballe (22). De fire visualiseringspunkter ligger i varierende højde i randmorænen, og vindmøllerne fremstår derfor enten fuldt synlige eller med dele af tårn og rotor skjult bag det mellemliggende terræn. Møllerne tilfører landskabet et teknisk præg. Mølleanlægget vurderes at kunne fremstå dominerende i forhold til enkeltbebyggelse eller enkelte mindre skovbevoksninger men ikke problematisk i forhold til landskabets samlede variation og skala. Åkær Ådal Visualisering fra Bilsbækvej (17) og Horsensvej (18) mellem Hundslund og Ørting. Den visuelle påvirkning set fra de to punkter vest og øst for ådalen er vurderet ikke at være markant, og det visuelle samspil mellem de nye møller og øvrige tekniske, landskabelige og kulturhistoriske hensyn vurderes derfor ikke problematisk. Dødislandskabet i den nordlige nær- og mellemzone Visualisering fra Ballebovej nord for Gangsted (14). De to vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår med rotoren synlig over mellemliggende bevoksning og bebyggelse og tilfører landskabet et markant men afgrænset teknisk præg. Strukturen i mølleanlægget afviger fra den dominerende, småbakkede landskabsstruktur. Det vurderes på grund af mølleanlæggets begrænsede højde og udstrækning i forhold til landskabets skala, at påvirkningen ikke er betænkelig. Skovbevoksninger tæt på projektområdet eller tilknyttet områder med landskabelig bevaringsværdi Det vurderes på baggrund af hovedparten af rapportens visualiseringer, at mølleanlægget fremstår markant højere men generelt ikke forstyrrende for oplevelsen af områdets større eller mindre skovbevoksninger, der hver for sig eller samlet har en stor udbredelse i landskabet. Nærmeste landsbyer og byer Bebyggelsen omkring projektområdet består af spredt bebyggelse, mindre samlede bebyggelser og landsbyer, herunder Trustrup, Aggestrup, Elbæk og Gangsted. De nærmeste byer er Hundslund og Søvind. Det er på baggrund af landskabsanalysen fundet relevant at undersøge mølleanlæggets visuelle indvirkning på bl.a. ovenstående bebyggelser, mens større byer som Hovedgård, Horsens og Odder ikke vurderes at påvirkes. Hundslund/Trustrup Visualisering af udsigten fra Hundslund og Trustrup (2, 3 og 4) samt visualisering af indsigten mod Hundslund fra Reballevej nord for Søvind (7) og fra Bjergene ved Stensballe (22). De to vindmøller på VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Tendrup Vestermark er synlige på den åbne landskabsflade og tilfører landskabet et markant men klart afgrænset teknisk præg. Møllerne vurderes ikke at fremstå dominerende eller forstyrrende i forhold til oplevelsen af landskabsfladen eller landskabets variation i baggrunden. Oplevelsen af møllerækkens retning/udstrækning er lidt forskellig, alt efter om møllerne opstilles som forslag-syd eller forslag-nord. Fra Reballevej ses møllerne i forgrunden af Hundslund by og kirke. Møllerne vurderes ikke at forstyrre oplevelsen af byen, kirken eller træbevoksningerne i landskabet, selv om de trækker fokus fra detaljerne i landskabets variation. Møllerne vurderes at fremstå markant men ikke problematisk i forhold til landskabets samlede skala. Fra Stensballe fremstår møllerne ikke dominerende i landskabet. Søvind/Haldrup Visualisering af udsigten fra Søvind-området (6, 7) samt ind over Søvind fra Haldrup og Stensballe mod vest (21, 22) og fra Alrø mod syd (19). Terrænvariationen har stor betydning for udsigtsforholdene fra Søvind. Møllerotoren er synlig over bakkekammen set fra rute 451 igennem Søvind, men fra de fleste steder i byen vil udsigten være stærkt begrænset. Først ved udkørsel af byen, f.eks. ad Reballevej, er landskabet åbnet for større udsyn mod nord. Fra højtliggende punkter mellem Horsens og Søvind er der udsigt til mølleanlægget i samspil med samlet bebyggelse, herunder Haldrup, mens der fra Alrø er udsigt til møllerne i baggrunden af den kystnære bebyggelse ved Søvind. De to vindmøller på Tendrup Vestermark vurderes at fremstå markant men uproblematisk i forhold til disse bebyggelser. Elbæk/Aggestrup Visualisering af udsigten fra Elbæk og Aggestrup (9, 10, 11) samt af indsigten mod Aggestrup fra øst (3) og vest (8). Vindmøllerne er uden væsentlig betydning set fra asfaltvejen Elbækvej igennem Aggestrup. Fra de østligste ejendomme i Aggestrup samt fra udkanten af Elbæk og øst for Elbæk vil møllerne fremstå markant synlige. Vindmøllerne vurderes at være uden betydning for indsigten til bebyggelsen Aggetrup. Vindmøllerne fremstår mindre markante i forhold til de omkringliggende skovbevoksninger. Gangsted/Ås Visualisering fra Ås (8) og Gangsted (12, 13, 14). De to møller på Tendrup Vestermark opleves i et kuperet landskab, hvor udsigtsforholdene afhænger af mellemliggende skovbevoksninger. Landskabet tilføres foruden de eksisterende højspændingsledninger et yderligere men afgrænset teknisk præg. Fra Ballebovej ses ind over et småbakket landskab mod Gangsteds bebyggelse. Det vurderes, at landskabsoplevelsen påvirkes, men på grund af vindmølleanlæggets begrænsede udstrækning ikke i betænkelig grad. Nærmeste veje og større veje Fra nærliggende veje kan vindmølleanlægget opleves at fremstå markant og dominerende. Søvind og Hundslund ligger begge ved rute 451, Oddervej, som er en overordnet vej, mens øvrige bebyggelser i nærområdet er forbundet af mindre lokale veje. Rute 451 vurderes at være den eneste overordnede vej, hvor mange trafikanter både fra tæt hold og fra afstand kan få væsentlig udsigt til de ansøgte vindmøller. Trafikanter på rute 451 vil få udsigt til møllerne fra både vest og øst. Kapitel 4 Landskabelige forhold Nærmeste mindre veje Visualiseringer fra Tendrup Vestermark, Reballevej, Elbækvej, Tendrupvej (1, 7, 9, 10, 11). Vindmøllerne vurderes fra de nærmeste veje at fremstå markant men som et afgrænset anlæg og dermed ikke problematisk i forhold til landskabets samlede indhold og skala. Nærmeste overordnede vej, rute 451 Visualiseringer fra rute 451 ved Hundslund, Oddervej syd for projektområdet, Søvind, Ørting og Haldrup (2, 5, 6, 18, 21). Vindmøllernes visuelle påvirkning på den nærmeste strækning af Oddervej er markant, omend terrænforhold ved Søvind afskærer noget af udsigten. Ved udkørslen fra Hundslund er der frit udsyn til møllerækken. Set fra rute 451, Horsensvej vest for Ørting er møllerne synlige men fremstår ikke markant. Set fra rute 451 ved Stensballe og Haldrup kan møllerne være synlige i terrænet men fremstår ikke markant. Det vurderes, at de to vindmøller på Tendrup Vestermark vil opleves markant på strækningen mellem Søvind og Hundslund. Vest og øst for disse byer er påvirkningen punktvis og ikke markant. Omkring Møllebæk vest for Hundslund kan der forekomme skyggekast på vejen i en kort periode før solnedgang i forsommeren/sensommeren, men vejledende afstandskrav mellem møller og vej i forhold til trafiksikkerheden er overholdt med en betydelig margin. Påvirkning med skyggekast på vejen vil være størst ved forslag-syd. Det vurderes samlet, at mølleanlægget vil påvirke trafikanter på rute 451 over en betydelig strækning, men at påvirkningen ikke er betænkelig i forhold til landskab eller trafiksikkerhed. 157 Kapitel 4 Landskabelige forhold Kulturmiljøer, fredning og rekreative interesser Omgivelserne til projektområdet rummer værdifulde kulturmiljøer fra forskellige historiske perioder, herunder fra oldtiden (gravhøje), middelalderen (kirker), storlandbruget og landboreformerne (gods, torp-landsby, husmandsbrug) samt industrialiseringen (jernbane Odder-Hundslund). Det blev i forbindelse med landskabsanalysen vurderet relevant at belyse vindmølleprojektets påvirkning af kulturmiljøudpegninger omkring den vestligste del af den nedlagte jernbanestrækning Odder-Hundslund (1), torp-landsbyen Aggestrup (9, 10, 11), Tyrrestrup Husmandskoloni (21) samt Hundslund, Gangsted, Søvind og Ørridslev Kirker (2, 6, 7, 12, 13, 20, 22 og 23) nærmere ved hjælp af visualiseringer. Torp-landsbyen Aggestrup 1 km vest for projektområdet er et eksempel på et velbevaret og uforstyrret kulturmiljø, der er sårbart overfor ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur, vej, diger, hegn og omgivelser. Udsigten fra selve bebyggelsen til vindmøllerne vurderes på grund af terræn og bevoksning at være begrænset. Fra markvej og diger i kulturmiljøudpegningens østlige del vil den visuelle påvirkning være markant, idet ejerlav Aggestrup grænser helt op til projektområdet. Projektet vil ikke påvirke de forhold, der er anført som sårbare for ændringer. Møllerne vil fremstå markant set fra åbne arealer indenfor kulturmiljøudpegningen, men de vurderes ikke væsentligt at påvirke oplevelsen af bebyggelsen som et velbevaret og uforstyrret kulturmiljø. Store dele af landskabet langs Horsens Fjord syd for Søvind og Hundslund er omfattet af fredning. Det vurderes, at de væsentligste rekreative interesser, der kan påvirkes af vindmøllerne, er friluftsaktiviteter i det åbne land og på Horsens Fjord, hvor der kan være udsigt til de ansøgte møller. Vindmøllernes indvirkning på de fredede områder er undersøgt fra Udsigtshøjene i Sondrup Bakker (4) samt fra Alrø og Sejet (19, 23), hvor den fredede kyststrækning kan betragtes fra fjordsiden. Udsigten fra rekreative stier langs den nedlagte jernbanestrækning er visualiseret fra Tendrup Vestermark (1) og Bilsbækvej (20). Vindmøllerne kan fra Tyrrestrupvej ca. 4 km sydvest for projektområdet ses i en skala, der svarer til bevoksning og bebyggelse i den mellemliggende Tyrrestrup Husmandskoloni. Vindmøllernes påvirkning vurderes som meget begrænset og særligt ved forslag-nord. Kulturmiljøer Den nedlagte jernbanestrækning søges bevaret i form af en natursti, der har sin vestligste begyndelse ved Tendrup Vestermark ca. 0,8 km fra projektområdet. De ansøgte vindmøller vil fremstå markant i nærområdet men ikke probmematisk i forhold til landskabet eller det kulturmiljø, der ønskes bevaret. 158 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Hundslund Kirke ligger højt i terrænet, og dens hvide tårn kan ses over betydelige afstande vest og syd for Hundslund. Møllerne ligger udenfor det særlige kirkeindsigtsområde/aftalezone. Fra kirkegården er der udsigt til møllerne som et tæt samlet anlæg, der tilfører landskabet et markant men klart afgrænset teknisk præg. Vindmøllernes påvirkning af udsigten fra kirkens omgivelser vurderes ikke som problematisk. Ved indsigt til Hundslund Kirke fra f.eks. Reballevej, Bjergne ved Stensballe og Sejet er de ansøgte møller synlige i mellemgrunden. Det visuelle samspil mellem møller og kirke vurderes meget begrænset og uden betydning for kirkens fremtoning i landskabet. Gangsted Kirke ligger ligeledes højt og har sit primære indsigtsområde i et område nord for Elbæk. Fra Gangsted Kirke er der udsigt til rotoren af de to møller på Tendrup Vestermark over mellemliggende skovbevoksning. Fra Kråsigvej vest for kirken er det muligt at se møllerne i visuelt samspil med kirkebygningen. Det vurderes, at mølleanlægget ikke dominerer i forhold til kirken, og at møllernes påvirkning af udsigten fra kirkens omgivelser er markant men ikke problematisk. Det vurderes at forslag-nord har den mindste påvirkning set herfra. Søvind Kirke ligger lavt og helt omgivet af bymæssig bebyggelse. Det er vurderet, at visualisering 6 fra rute 451, Oddervej igennem Søvind illustrerer den maksimale synlighed af vindmølleanlægget fra denne retning, og at synligheden fra kirkeomgivelserne er meget mere begrænset. Det særlige kirkeindsigtsområde omkring Søvind Kirke er ikke stort. Ørridslev Kirke påvirkes ikke af vindmøllerne på Tendrup Vestermark. Fredninger og rekreative interesser Det fredede område nord for Horsens Fjord er hovedsageligt orienteret omkring bakkerne, skovene og fjordlandskabet mod syd, men fra Udsigtshøjene i Sondrup Bakker er der fri udsigt ind over projektområdet. Møllerne vurderes at fremstå markant og dominerende i forhold til bagvedliggende skovbryn men ikke problematisk i forhold til landskabets samlede skala. Fra Alrø og Sejet ses møllerne hæve sig over horisontlinjen i kystlandskabet. Møllerne på Tendrup Vestermark opleves i forhold til det fredede landskab og i samspil med eksisterende møller længere mod nord, men den visuelle påvirkning vurderes klart VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 afgrænset og dermed uproblematisk til trods for landskabets sårbarhed. Samspil med andre vindmøller og tekniske anlæg Inden for en afstand af 28 gange møllernes totalhøjde svarende til 3,5 km skal der tages særligt hensyn til det visuelle samspil mellem vindmøllegrupper. Det visuelle samspil med tre eksisterende 600 kWvindmøller ved Hadrup er undersøgt fra nord, syd og øst (5, 16, 18, 19, 22, 23). Der er ikke fundet punkter, hvor møllegrupperne ikke kan opfattes som adskilte anlæg, og hvor den samlede landskabelige påvirkning må vurderes som betænkelig. Landskabet nord for projektområdet er visuelt påvirket af en 60 kV-højspændingsforbindelse, der fremstår som et markant teknisk anlæg med flere forgreninger (8, 10, 11, 12, 16, 17, 20). Det er vurderet, at landskabet trods mulighed for visuelt samspil mellem møller og højspændingsledninger kan rumme den yderligere tekniske påvirkning, idet anlæggene er tydeligt forskellige, og det nye vindmølleanlæg er klart afgrænset. Sammenligning af mølletyper Der er i kapitel 3 med tekst og visualiseringer redegjort for den mulige variation mellem mølletyper. Visualiseringer i kapitel 4 er baseret på de højest mulige møller med det forventet størst mulige rotoromfang og harmoniforhold på 1:1,33. Vælges møller med en lavere totalhøjde eller mindre rotor, vil den visuelle påvirkning således begrænses i forhold til det viste. Det vurderes, at landskabet omkring projektområdet kan rumme de beskrevne mølletyper. Sammenligning af forslag-syd og forslag-nord Der er for alle fotostandpunkter lavet en visualisering af forslag-syd (det oprindelige projektforslag) og forslag-nord (det tilføjede projektforslag). Fra østlig og vestlig retning kan der opleves en forskel i vindmølleanlæggets horisontale udstrækning (f.eks. 2, 3, 7). Fra sydlig og nordlig retning kan der fra de nærmeste omgivelser opleves en forskel i møllernes størrelse og landskabelige dominans (f.eks. 1, 5). Dette skyldes afstandsforskellen og har relativt størst betydning for de nærmeste naboer mod syd, der har den korteste afstand til møllerne. Skyggepåvirkning af rute 451, Oddervej vil være en smule mindre ved forslag-nord end ved forslag-syd. Fra lidt større afstande vurderes forskellen på projektforslagenes visuelle fremtoning at være underordnet. Landskabeligt set vurderes der ikke at være anledning til at fremhæve det ene forslag frem for det andet, men forslag-nord har den mest begrænsede visuelle påvirkning hos de allernærmeste naboer, i samspil med Gangsted Kirke og set fra Tyrrestrupvej. Kapitel 4 Landskabelige forhold projektet i betænkelig grad. Visuelt samspil mellem vindmøller og eksisterende tekniske anlæg vurderes samlet set ligeledes ikke betænkeligt. Forslag-nord har en lidt mindre påvirkning fra flere fotopunkter og særligt fra nærmeste naboer og den nærmeste overordnede vej i forhold til forslag-syd. Ligeledes er afstanden til områder med særlige landskabsværdier en smule større. Landskabeligt set er der ingen væsentlig forskel på de to projektforslag, og valget af mølleopstilling kan bero på en vægtning, der inddrager bl.a. nabo- og naturhensyn. Samlet vurdering og konklusion De ansøgte vindmøller på Tendrup Vestermark fremstår som et meget enkelt og klart afgrænset anlæg, der samlet set vurderes at kunne rummes i landskabet. Møllernes synlighed er størst i nærzonen samt mod sydvest, syd og øst, hvor der er åbne terrænflader eller punkter i retning mod projektområdet. Møllerne vil være markant synlige fra udkanten af landsbyerne eller byerne Elbæk, Hundslund, Søvind og Haldrup men ikke påvirke de større byer i mellem- og fjernzonen. Trafikanter på rute 451 mellem Horsens og Odder vil få udsigt til møllerne på nært hold samt over længere strækninger fra både vest og øst; dog overholdes den anbefalede afstand mellem vindmøller og overordnet vej med god margin. Områder med kulturmiljø, fredning og landskabelig bevaringsværdi vurderes ikke at blive påvirket af 159 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold 5. Påvirkning af miljøet i øvrigt 5.1 Luftforurening og klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv påvirkning i forhold til klima og luftforurening, og der er flere gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer i Danmark. Opstilling af vindmøller fører til en øget produktion af vedvarende energi uden udledning af miljøskadelige stoffer eller produktion af affaldsstoffer. Elektricitet produceret af vindmøller kan erstatte el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes fossile brændsler, og herved reduceres udledningen af bl.a. kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2), kvælstofilter (NOx) og partikler samt produktionen af slagger og forskellige andre affaldsstoffer. Sammentsætningen af brændsler til fremstilling af én kWh el til forbrug i Danmark bestod i 2013 i gennemsnit af 38 % kul, 10 % naturgas, 35 % vind, vand og sol, 14 % affald, biomasse og biogas, 1 % olie og 2 % atomkraft [5.1]. Klimamål Politisk er det både nationalt og internationalt et mål at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser, som bidrager til den globale opvarmning og andre klimaforandringer. Den største frembringelse af CO2 kommer fra afbrænding af fossile brændsler i forbindelse med energiproduktion. Der dannes ligeledes CO2 ved afbrænding af biomasse og biogas, men disse brændsler betragtes imidlertid som CO2-neutrale, da der er balance mellem optag af CO2 under opvæksten og frigivelse ved forbrændingsprocessen. 160 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto Klimaaftalen og leve op til EU’s nye klimamål. I 2013 indledte EU kommissionen drøftelser om rammer for EU’s klima- og energipolitik frem til 2030, og i oktober 2014 vedtog EU en ny klimaaftale. EU fastsætter i aftalen et overordnet mål om anvendelse af mindst 27 % vedvarende energi i 2030 for at reducere udledningen af drivhusgasser, øge forsyningssikkerheden og udlede 40 % mindre C02 i 2030 i forhold til 1990 [5.2]. FN’s klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) har arbejdet på en 5. hovedrapport om klima, hvor synteserapporten blev fremlagt i København i november 2014. Rapporten giver en status på den aktuelle viden om klimaændringer og de potentielle miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser. Synteserapporten skal danne grundlag for internationale forhandlinger i Paris i 2015 [5.3]. I regeringsgrundlaget for S-SF-R regeringen, der fremgår af ’Et Danmark, der står sammen’ fra oktober 2011 fokuseres der endvidere på en omstilling til en grøn økonomi, som vil styrke Danmarks energipolitiske uafhængighed, skabe grundlag for nye danske job og give danske virksomheder et forspring på markederne for grøn teknologi. Derfor vil regeringen gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler, have mere vedvarende energi, mindre udslip af drivhusgasser og lavere energiforbrug. Målsætningen er, at halvdelen af Danmarks el-forbrug skal dækkes af vindkraft i 2020, og udslippet af drivhusgasser skal reduceres med 40 % i forhold til niveauet i 1990. Kul skal udfases fra danske kraftværker senest i 2030, og i 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi. I 2050 skal hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi. Det fremgår af aftalen om den danske energipolitik 2012-2020, som i marts 2012 er indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, at der frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedtaget kapacitet på 1.300 MW, hvilket samlet set svarer til en forøgelse på 500 MW [5.4]. Mølleprojektet på Tendrup Vestermark vil udgøre 0,2 % af den ønskede kapacitet af nye vindmøller på landjorden og bidrage med 0,8 % af den ønskede forøgelse på nationalt plan. I Odder Kommunes klimastrategi 2012-2015 indgår en vision, om at Odder Kommune skal være CO2 –neutral i 2030. Der er også lavet en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening i 2012, hvor CO2 skal reduceres med 2 % om året for Odder kommune som virksomhed, og der skal laves et CO2regnskab hvert år. Odder Kommune deltager også i samarbejdet med Regionen om strategisk energiplanlægning. I den forbindelse udarbejdes CO2-regnskab for hele kommunen. Opstillingen af to vindmøller på hver 2 MW i mølleområdet på Tendrup Vestermark vil bidrage til kommunens plan om reduktion af CO2. Luftforurening Ud over udledningen af CO2 er der nationalt og internationalt fokus på kraftværkernes udledning af SO2 og NOx, der dannes ved forbrænding af kul og andre brændsler, som indholder svovl og kvælstof. Sammen med partikler og andre forurenende stoffer, har udledningen af SO2 og NOx skadelige virkninger på miljøet. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 SO2 reagerer med luftens vanddamp, hvorved der dannes svovlsyre, der falder som sur regn. Forsuringen og de deraf følgende skadevirkning gør på miljøet omfatter blandt andet sundhedsskader (luftvejsproblemer), skovdød og skader på bygninger og monumenter. NOx er ligesom SO2 sundhedsskadeligt for mennesker og medvirker til forsuring, og derudover bidrager NOx til iltsvind i vandløb, søer og havet, som følge af belastningen med næringssalte. Emissioner til luft g/kWh Kulfyret CO2 (kuldioxid - drivhusgas) 746 CH4 (metan - drivhusgas) 0,01 N2O (lattergas - drivhusgas) 0,006 Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter) 748 SO2 (svovldioxid) 0,08 NOx (kvælstofilter) 0,22 CO (kulilte) 0,08 NMVOC (uforbrændte kulbrinter) 0,01 Partikler 0,03 Restprodukter g/kWh Kulflyveaske Kulslagge Afsvovlingsprodukter 30,4 9,6 13,7 Slagge (affaldsforbrænding) RGA (røggasaffald) Bioaske Slagger, aske og røggasaffald i alt 53,7 Radioaktivt affald (mg) Tabel 5.1. Deklaration ab værk af miljøbelastningen (emissioner til luft og restprodukter, 125 %-metoden) ved produktion af 1 kWh el produceret på kulfyret kraftvarmeværk i Danmark i 2013 [5.1]. Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Reduktion i emissioner til luften og restprodukter Der er foretaget beregninger af hvor stor en reduktion i udledningen af drivhusgassen CO2 og de luftforurende stoffer SO2 og NOx samt diverse reststoffer, som vindmøllerne vil kunne bidrage med. Ved beregningerne er der taget udgangspunkt i produktionsberegningerne for vindmølleprojektet og i oplysninger om udledninger fra elproduktion i Danmark i 2013, som fremgår af ’Miljørapport 2014’ fra Energinet.dk [5.1]. Der er beregnet en samlet årlig produktion på ca. 12 mio. kWh pr. år for mølletypen V90 og ca. 13 mio. kWh pr. år for mølletypen V100. Dette er uafhængig af de to forskelige mølleplaceringer i projektforslagsyd og projektforslag-nord. Vindmøllernes tekniske levetid er i beregningerne fastsat til 20 år, hvilket er det antal år de nye møller som minimum må forventes at producere el, og der er foretaget beregninger af henholdsvis den årlige reduktion og den samlede reduktion over 20 år. Der er derfor foretaget vejledende beregninger på grundlag af udledningen ved produktion af el på kulkraftvarmeværker, der i 2012 tegnede sig for 27 % af den danske elproduktion, og som i henhold til regeringens målsætning skal udfases senest i 2030. Mængden af udledninger til luften og reststoffer pr. produceret kWh, som er anvendt i beregningerne af den samlede reduktion fremgår af tabel 5.1. Et kulfyret kraftvarmeværk udleder mere end 2,5 gange så meget CO2 og producerer mere end dobbelt så mange reststoffer, som den gennemsnitlige udledning, hvorimod der kun er mindre forskelle i forhold til udledningen af de luftforurenende stoffer SO2 og NOx. Dette skyldes, at kulkraftvarmeværkerne er forsynede med teknikker og anlæg til rensning af røggassen, hvilket ikke i samme omfang gør sig gældende for flere typer af decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender andre brændsler. Det skal bemærkes, at den danske energisektor løbende udbygger andelen af vedvarende energikilder. Beregningerne tager udelukkende udgangspunkt i tallene fra 2013, da det ikke er muligt at fremskrive den teknologiske udvikling de kommende 20 år. I det efterfølgende er der redegjort for de planlagte vindmøllers positive bidrag til at reducere udledningerne. En samlet oversigt over den beregnede reduktion i udledningerne af CO2, SO2 og NOx samt restprodukter fremgår af tabel 5.2 og tabel 5.3. Reduktioner ved begge projektforslag (mølletype V90) Reduktioner ved begge projektforslag (mølletype V100) El fra kulfyret kraftvarmeværk El fra kulfyret kraftvarmeværk ton pr. år ton pr. 20 år ton pr. år ton pr. 20 år CO2 8.850 177.110 CO2 9.860 197.290 SO2 0,9 19 SO2 1,1 21 NOx 2,6 52 NOx 2,9 58 Slagger mv. i alt 629 12.583 Slagger mv. i alt 700 14.016 Tabel 5.2. Beregnet reduktion i udledninger og restprodukter i forhold til el fra kulfyret kraftvarmeværk, jf. tabel 5.1, for begge projektforslag (mølletype V90). Tabel 5.3. Beregnet reduktion i udledninger og restprodukter i forhold til el fra kulfyret kraftvarmeværk, jf. tabel 5.1, for begge projektforslag (mølletype V100). 161 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold CO2-udledning De to møller i projektforslag-syd eller projektforslagnord vil medføre en reduktion i udledningen af CO2 på ca. 8.850-9.860 ton pr. år og i alt ca. 177.110197.290 ton på 20 år i forhold til at erstatte kulbaseret strømproduktion. National målsætning I henhold til Kyoto-protokollen har Danmark forpligtet sig til at nedbringe den gennemsnitlige udledning af CO2 og andre drivhusgasser i perioden 2008-2012 med 21 % i forhold til niveauet i 1990. Danmark har opfyldt sin del af aftalen. Kyoto-aftalen er forlænget frem til 2020, men der indgår ingen skærpelser af klimaforpligtigelserne. Den samlede udledning af drivhusgasser var i 1990 på 69,5 mio. ton og målsætningen er en udledning på 54,8 mio. ton [5.5], hvilket svarer til en reduktion på 14,7 mio. ton. Regeringens målsætning om en reduktion på 40 % i forhold til 1990 inden 2020 svarer til en målsætning om en udledning på 41,7 mio. ton og en reduktion på 27,8 mio. ton. Antages de planlagte vindmøller at erstatte kulbaseret strømproduktion, vil mølleprojektet på nationalt plan reducere den årlige udledning af CO2 i forhold til niveauet i 1990 med ca. 0,01 %, hvilket svaret til ca. 0,06 % af reduktionen i henhold til Kyoto-protokollen og ca. 0,03 % af den ønskede reduktion i henhold til regeringens målsætning. Dette er isoleret set et beskedent bidrag, men set i et bredere perspektiv er det nødvendigt med mange små bidrag for at kunne opfylde målsætningen, og på denne baggrund er de to nye møllers bidrag til reduktion af udledningen af CO2 ikke uvæsentligt. 162 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Odder Kommunes målsætning I følge Odders Kommunes udkast til Klimastrategi udleder Odder Kommune som geografisk område ca. 215.000 tons CO2/år. Dette svarer til 9,87 ton CO2 pr. indbygger, hvilket er lige under landsgennemsnittet på 10 ton pr. borger. Udledningen fra el og fjernvarme udgør 30 % af den samlede udledning. Den danske emission af svovl var i 2005 på ca. 11.600 ton [5.7], og i 2010 var emissionen af svovl på ca. 7.000 ton [5.8], hvilket svarer til en reduktion på ca. 39,6 %. Danmark har således principielt allerede opfyldt sine forpligtelser i henhold til den reviderede Gøteborg-protokol, men der vil kunne være variationer i emissionerne fra år til år. Antages de planlagte vindmøller at erstatte kulbaseret strømproduktion, vil mølleprojektet reducere Odder Kommunes samlede udledning af CO2 og andre drivhusgasser med ca. 4,0-4,5 % i forhold til udledningen i 2012. Projektet vil dermed bidrage til opfyldelsen af Odder kommunes mål om at minimere klimaforandringer ved at begrænse udledningen af CO2. Projektet vil ligeledes bidrage til opfyldelsen af Odder kommunes mål om at være CO2-neutral kommune inden 2030. Antages de planlagte vindmøller at erstatte kul-baseret strømproduktion, vil mølleprojektets reduktion af den årlige udledning af SO2 med ca. 0,9 ton svare til en reduktion på ca. 0,45 ton rent svovl. Denne mængde udgør ca. 0,007 % den danske emission af svovl i 2010. Set i forhold til den danske emission af svovl i 2005 er der tale om en reduktion på ca. 0,004 %. Mølleprojektets beskedne bidrag til at reducere emissionen af svovl skal bl.a. ses i lyset af, at de store kulfyrede kraftværker i Danmark på baggrund af krav i lovgivningen og miljøgodkendelser samt pålagte SO2-afgifter er blevet udrustet med afsvovlingsanlæg. SO2-udledning Projektforslagenes møller vil medføre en reduktion i udledningen af SO2 på ca. 0,9-1,1 ton pr. år og i alt ca. 19-21 ton på 20 år, når de erstatter kul-baseret strømproduktion. National målsætning Danmark påtog sig via Gøteborg-protokollen og NECdirektivet (National Emission Ceilings) en målsætning om at reducere emissionen af svovl i 2010 med 67 % set i forhold til 1990, hvilket er blevet opfyldt. I 2012 er der vedtaget en ny revideret Gøteborg-protokol med emissionslofter for 2020. Danmark har forpligtet sig til at reducere emissionen af svovl i 2020 med 35 % set i forhold til 2005. For EU’s medlemslande vil der samlet blive tale om en reduktion på 59 % [5.6]. Deposition af svovl i Danmark Depositionen (afsætningen) af svovlforbindelser fra atmosfæren til danske landområder er næsten dobbelt så stor som den danske emission [5.7],[5.8]. Forskellen i emission og deposition skyldes, at størstedelen af svovlforureningen er transporteret til Danmark fra landene mod syd og vest, eller stammer fra den internationale skibstrafik, der spiller en relativt betydende rolle. De danske kilder til svovlforurening bidrog kun med henholdsvis 5 og 7 % af den samlede deposition i Danmark i 2006 og 2011. Fra 1989 til 2011 er der samlet set sket et fald i depositionen af svovl i Danmark på 73 %, hvilket på baggrund af ovenstående primært må tilskrives et VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 fald i emissioner på europæisk plan, mens reduktionerne i de danske emissioner især har betydning for afsætning af svovl i de lande, som modtager svovlforureningen fra Danmark. NOx-udledning Møllerne i projektforslagene vil medføre en reduktion i udledningen af NOx på ca. 2,6-2,9 ton pr. år og i alt ca. 52-58 ton på 20 år, når vindmøllerne erstatter kulbaseret strømproduktion. National målsætning Danmark påtog sig via Gøteborg-protokollen og NECdirektivet (National Emission Ceilings) en målsætning om at reducere emissionen af kvælstofilter (NOx) i 2010 med 60 % set i forhold til 1990. I 2012 er der vedtaget en ny revideret Gøteborg-protokol med emissionslofter for 2020. Danmark har forpligtet sig til at reducere emissionen af kvælstofilterne (NOx) i 2020 med 60 % set i forhold til 2005. For EU’s medlemslande vil der samlet blive tale om en reduktion på 40 % [5.6]. Den danske emission af NOx var i 2005 på ca. 181.081 ton, og i 2010 var emissionen af NOx på ca. 128.772 ton [5.9], hvilket svarer til en reduktion på ca. 28,9 %. Antages de planlagte vindmøller at erstatte kul-baseret strømproduktion, vil mølleprojektets reduktion af den årlige udledning af NOx udgøre ca. 0,002 % af den danske emission i 2010. Set i forhold til den danske emission af NOx i 2005 er der tale om en reduktion på ca. 0,004 %. Mølleprojektets bidrag til at reducere emissionen af NOx må således betegnes som beskedent. Dette skal dels ses i lyset af, at en del kraftværker i Danmark på baggrund af krav i lovgivningen og miljøgodkendelser samt pålagte NOx-afgifter er blevet udstyret med NOx-rensning [10], og dels er det et udtryk for, at energisektoren ikke er den væsentligste bidragyder til udledningen af NOx. Energisektoren stod således kun for ca. 21 % af udledningerne i 2010, mens transportsektoren er den største bidragyder med ca. 45 % [5.9]. Deposition af kvælstof i Danmark Depositionen (afsætningen) af kvælstof fra atmosfæren stammer dels fra emissionerne af NOx, der udelukkende sker i forbindelse med forbrændingsprocesser (transport, energiproduktion, forbrændingsanlæg, industriproduktion mv.), og dels fra emissioner af ammoniak, hvor over 95 % af emissionerne stammer fra landbrugsproduktion. I 2011 fordelte depositionen i Danmark sig omtrent ligeligt mellem emissioner fra landbrugsproduktionen og emissioner fra forbrændingsprocesser [5.7]. Langt hovedparten af depositionen af kvælstof til de danske farvandsområder stammer fra udenlandske kilder, idet den gennemsnitlige danske andel af depositionen er estimeret til at være på ca. 12 %. Den danske andel af den gennemsnitlige kvælstofdeposition til de danske landområder er noget større, idet den danske andel er estimeret til at være på ca. 33 %. Den primære årsag til dette er den større deposition af ammoniak fra det lokale landbrug, og at ammoniak omsættes og deponeres hurtigt, således at ammoniak primært påvirker landområderne, som generelt ligger tættere på kilderne end farvandene. Det fremgår af ovenstående, at reduktioner i de udenlandske kilder er årsag til den største del af reduktionen i depositionen af kvælstof i Danmark. Faldet i emissionen fra de danske kilder bidrager dog også til Kapitel 5 Øvrige miljøforhold faldet i kvælstofdepositionen. Navnlig for visse dele af Jylland, hvor omkring 45 % af kvælstofdepositionen stammer fra danske kilder, hvilket skyldes den store husdyrproduktion kombineret med placering i forhold til vindretning og afstand til områder med store emissioner syd for Danmark. Slagger og flyveaske Ved erstatning af den totale strømproduktion med projektforslagenes møller, vil det medføre en reduktion i mængderne af slagger, flyveaske og andet affald på ca. 629-700 ton pr. år og i alt ca.12,6 -14 på 20 år, når møllerne erstatter kul-baseret strømproduktion. Restprodukterne er ikke i sig selv farlige, men som alle andre former for affaldsprodukter skal de bortskaffes på en måde, så de ikke ved bortskaffelsesprocessen (f.eks. ved deponering) kan udgøre en risiko for miljøet [5.1]. Det vil derfor alt andet lige være en fordel at kunne begrænse mængden af restprodukter. Nedenfor redegøres overordnet for de forskellige typer af restprodukter fra de danske kraftværker, som fremgår af tabel 5.1. Ved afbrænding af kul opstår affaldsprodukterne kulflyveaske, der udskilles fra røggassen i elektro- eller posefiltre, og kulslagge, der er en tung, grovkornet aske, som udtages fra bunden af kedlen. Kulflyveaske og kulslagge kan bl.a. anvendes til cement- og betonproduktion og til bygge- og anlægsarbejder. Kulkraftværkernes afsvovlingsanlæg medfører bl.a. restprodukter som gips og TASP (semitørt afsvovlingsprodukt). Gipsen kan blandt andet anvendes til fremstilling af byggematerialer og i cementproduktion. TASP er et affaldsprodukt, der skal deponeres, idet det kun nyttiggøres i ringe grad 163 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold til f.eks. støjvolde eller kattegrus. Det er dog muligt, at omdanne TASP til gips, hvorved det kan nyttiggøres [5.1]. som kun skiftes, hvis der opstår fejl på transformeren, mens Vestas-møllers transformer ikke indeholder olie. Restprodukterne fra affaldsfyrede forbrændingsanlæg er mere problematiske, idet kun slagge kan nyttiggøres til f.eks. bygge- og anlægsprojekter. RGA, som er en fællesbetegnelse for flyveaske og øvrige affaldsprodukter fra rensning af røggasser på affaldsfyrede anlæg, er klassificeret som farligt affald, og kan i dag hverken nyttiggøres eller deponeres i Danmark. Produktet har hidtil været eksporteret til slutdeponering i Norge eller Tyskland [5.1]. Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele (møllevinger og eventuelt afskærmning af nacellen/generatorhuset) genanvendes almindeligvis ikke i dag. Der er blevet forsket i en metode hvor glasfiberen opvarmes i en ilttæt kedel og derved kan glastrådene udvindes og genanvendes i nyt glasfibermateriale. Dog er behov for forfining af metoden, da kvaliteten ikke svare til det originale glasfiber. I processen dannes der gas, som kan bruges til opvarmning af kedlen. Der er stort potentiale i yderlig sparet CO2, ved at kunne genanvende glasfiberne. Der er også arbejdet på at genanvende skrottet glasfibervinger til cementfremstilling, hvor glasfibermateriale kan erstatte både, kul, sand, kridt og aluminiumoxid [5.12]. Senest har miljøstyrelsen arbejdet på at undersøge muligheden at genbruge glasfiber til et isoleringsmateriale. Det viser gode egenskaber som isoleringsmateriale, som er samlignelig med mineraluld. Projektets resultater viser, at kasserede glasfibermaterialer kan anvendes kommercielt til isoleringsprodukter [5.13]. Det forventes, at der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Fundamenter fjernes traditionelt kun til 1 meters dybde af hensyn til den fremtidige landbrugsdrift, men principielt kan de fjernes helt, idet betonen knuses og separeres fra armeringsjern med henblik på genanvendelse. Anvendte materialer til adgangsveje og arbejdsarealer fjernes med henblik på genanvendelse i det omfang vejene ikke skal benyttes i forbindelse med den fremtidige landbrugsdrift. Nedlæggelse af øvrige veje med betydning for offentlighedens adgang til Bioaske er en samlet betegnelse for flyveaske og bundaske fra biomassefyrede anlæg. Bundasken kan nyttiggøres til f.eks. jordforbedring, hvorimod flyveasken aktuelt ikke kan nyttiggøres til jordforbedring på grund af et for højt indhold af cadmium [5.1]. 5.2 Ressourcer og affald I vindmølleprojektets anlægsfase opsamles affald dagligt og opbevares i godkendte containere for at sikre, at affaldsmaterialerne ikke blæser væk, hvorefter affaldet bortskaffes i henhold til gældende affaldssortering på pladsen til godkendt aftager i henhold til lovgivningen. Ved eftersyn og service af vindmøllen i driftsfasen returneres eventuelt brugt olie og opsamlet spildt olie til mølleproducenten eller direkte til godkendt aftager. Det kontrolleres løbende om kvaliteten af olie og øvrige væsker opfylder kvalitetskravene, og møllerne er forsynede med indbyggede oliefiltre, hvilket begrænser behovet for olieskift. Generatoren i Vestas-møller indeholder gearolie, som skal skiftes omkring hvert 5. år, hvorimod Siemens-møller er direkte drevet uden gear. Siemens-møllers transformer indeholder olie, 164 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 naturen kræver tilladelse fra kommunen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26a. Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige typer el-produktionsanlæg. Energibalancen er den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. De seneste undersøgelser viser, at en moderne vindmølle i sin levetid (ca. 20 år) producerer ca. 35 gange mere energi, end der medgår til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af vindforhold osv. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 6-8 måneder til at skabe den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse [5.10]. Til sammenligning har eksempelvis et solcelleanlæg placeret i Nordeuropa (UK) en energimæssig tilbagebetalingstid på ca. 4 år [5.11]. Ved en teknisk levetid på 30-40 år svarer dette til, at et solcelleanlæg i sin levetid producerer mellem 7,5 og 10 gange mere energi end der medgår til dens fremstilling mv. I dette projekt anvendes moderne vindmøller på ca. 2,0 MW, der er valgt til bedst muligt at udnytte områdets vindenergi. Det vurderes derfor, at ovennævnte undersøgelser er dækkende for de planlagte vindmøllers energibalance. 5.3 Geologi og grundvandsinteresser Jordbund og grundvand I projektområdet træffes primært senglaciale og glaciale ler- og morænelersaflejringer, mens der ca. 800 meter vest for mølleplaceringerne kan forekomme vekslende aflejringer af smeltevandssand og -ler, samt glaciale leraflejringer. Grundet de vekslende forhold vest for projektområdet er det svært at udtale sig om leraflejringernes tykkelse. Området er generelt meget kuperet, og det primære grundvandsspejl i en VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 række vandindvindingsboringer (f.eks. markvandingsboring nr. 107.1226 placeret nord for vindmølleområdet), er der registreret et grundvandsspejl dybere end 30 meter under eksisterende terræn. Ca. 300 meter sydøst for vindmølleområdet er der i en drikkevandsboring (boring nr. 107.508) registreret et primært grundvandspejl 35 meter under terræn. Det vil derfor være sandsynligt, at der i denne del af området ikke træffes et terrænnært sekundært grundvandsspejl. I området vest, nordvest og sydvest for vindmølleområdet er der i drikkevandsboringer (boring nr. 107.871, 107.794, 107.82 og 107.228) registreret et sekundært grundvandsspejl dybere end 4 meter under terræn. Lagdelingen i de vekslende aflejringer er ikke entydig, hvorfor der i denne del af området må forventes et terrænnært sekundært grundvandsspejl beliggende i sand- og gruslag over eller imellem lerlag. I forhold til overstående betragtninger skal det pointeres, at der på trods af rene permeable sand- og grusaflejringer i den vestlige del af området kan opstå opstuvning af overfladevand fra nedbør som følge af terrænnære lerlag [5.12]. Vurdering af sænkning af sekundært grundvand Ud fra kendskab til de ovenstående nævnte boringer, må det pointeres, at der ved normale funderingsdybder ift. almindelige vindmøllefundamenter ikke vil være kontakt til det primære grundvandsmagasin, men at det udelukkende vil være tale om sekundært grundvand stammende fra nedsivende overfladevand. Til møllefundamenter vil der normalt udgraves ned i en dybde på ca. 4 meter. Udfra de ovenstående viden fra nærliggende boringer antages det, at bortledning af sekundært grundvand samt overfladevand ved møllefundamenterne kan foretages ved simpel lænsning med dykpumper. Såfremt dette viser sig utilstrækkeligt, kan en kortvarig sænkning med sugespidser blive aktuel. Sugespidser etableres med filter omkring 5-6 meter under terræn, og derfor vurderes det, at en maksimal sænkning af det sekundære vandspejl bliver 4-5 meter under terræn. Det vurderes, at nedsivning af oppumpet vand kan ske ved simpel overrisling af marker, dog må det forventes, at permeabiliteten er nedsat på grund af de terrænnære ler- og siltlag i forhold til sand- og grusaflejringer. Der forventes at være tale om moderate vandmængder, og derfor vurderes der ikke at opstå problemer med erosion. Inden igangsætning af etablering af fundamenter vil der blive lavet geotekniske undersøgelser ved hver mølleplacering. Undersøgelserne danner baggrund for en konkret vurdering af vandmængde, pumpebehov og den afstand, som den eventuelle pumpning påvirker. Der vil på baggrund af dette tages konkret stilling til eventuelle foranstaltninger i forhold til at afværge påvirkning af vandhuller. Der vil, hvis pumpebehovet på baggrund af undersøgelserne vurderes at omfatte over 100.000 m3 grundvand, ansøges om tilladelse til grundvandssænkning i forhold til bekendtgørelsen af lov om vandforsyning m.v. Da der ikke findes anlæg til indvinding af grundvand inden for 300 meter fra møllefundamenterne, vil en evt. mindre pumpeaktivitet til midlertidig grundvandssænkning ikke forudsætte en tilladelse. Under alle omstændigheder vil håndteringen af en eventuel midlertidig vandstandssænkning under støbningen af fundamentet blive meddelt til Odder Kommune. Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Nærmeste vandboring (nr. 107.1226, Tendrup Vestermark 15) ligger ca. 800 meter fra møllerne, nærmeste enkeltvandværk (nr. 73222, Oddervej 11B) ligger ca. 850 meter fra møllerne, og øvrige vandboringer eller markvandsboringer ligger i en afstand på minimum 1000 meter fra møllerne. Fælles vandværker ligger i Elbæk, Hundslund og Søvind i en afstand på minimum 1,2 km. Det vurderes derfor, at den midlertidige pumpning af de øverste vandlag ikke vil påvirke de øvrige vandboringer i området. Mose- og søområdet Et vandhul nord for mølleplaceringerne (en § 3-registreret sø) ligger i et moseområde (en § 3-registreret mose). Vandhullet ligger henholdsvis 120 og 50 meter fra den vestlige mølle i forslag-syd og forslag-nord. Et andet mindre vandhul syd for mølleplaceringerne ligger henholdsvis 160 og 230 meter fra den vestlige Kort 5.1 kortet viser placeringen af de boringer, der har ligget til grund for vurderingen af grundvandspejlet. 165 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold mølle i forslag-syd og forslag-nord. Dette vandhul ligger med tilløb og afløb fra en mindre skelgrøft, hvor enden af grøften ligger ca. 60 meter fra fundamentet i forslag-syd og 130 meter fra forslag-nord. På grund af leraflejringerne i området vurderes den horisontale udstrækning af en evt. læsning af overfladevand med dykpumper at være yderst begrænset. Det vurderes, at der med den midlertidige pumpning ved fundamenterne vil være en yderst begrænset påvirkning af vandhullet og mosen i den pågældende afstand til forslag-syd. Der vil være større sandsynlighed for påvirkning af det nordlige vandhul ved forslag-nord. Der er ingen risiko for okkerudfældning ved iltning af det oppumpede vand (projektområdet er ikke et okker-potentielt område, se kort 5.4), og derfor vil det være muligt at afværge en evt. sænkning af vandstanden i de to vandhuller ved at sørge for, at pumpevandet føres tilbage til vandområderne. Hvis der er risiko for erosion på marken, kan det være en fordel at pumpe vandet ud i den nærliggende grøft. Alternativt kan der etableres udfældningsbassiner på de tilstødende marker for at sikre at overrisling ikke ledes mod nærliggende vandhuller. Vandindvinding Vindmølleområdet ligger inden for særlige drikkevandsinteresser (OSD), men udenfor nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI). Som en hovedregel skal OSD og NFI friholdes for vindmøller, men der kan dog planlægges for vindmøller, hvis det godtgøres, at der ikke er alternative placeringer og redegjort for grundvandsbeskyttelse, så etableringen af vindmøller ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. 166 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 I Odder Kommuneplan 2013-25 er der redegjort for, at der ikke vurderes at være alternative placeringer udenfor OSD-områderne. Denne begrundelse bygger på hensynet til øvrige interesser i det åbne land i form af kystnærhedszonen og afstand til bymæssig bebyggelse. Vindmøllerområdet ligger inden for indsatsområde Hundslund og Søvind og det ligger inden for indvindingsoplandet til Alrø Vandværk. Den vestlige vindmølleplacering i projektforslag-syd ligger lige inden for grænsen til det grundvanddannende område, hvorimod begge placeringer i projektforslag-nord ligger udenfor. Projektområdet ligger inden for et område, som er vurderet med lille sårbarhed i forhold til nitrat, og denne sårbarhedsvurdering kan med fordel indgå i vurderinge af grundvandsmagasinernes sårbarhed generelt i området [5.36]. forbindelse med udgravning til fundamentet. Områder med udpeget jordforurening ses på kort 5.3 Okker og lavbundsarealer De planlagte vindmøller opstilles udenfor lavbundsarealer og udenfor områder med en forventet risiko for okkerudledning, se kort 5.4. Før anlægsarbejdet sættes igang, vil der gennemføres konkrete prøveboringer ved hver enkelt vindmølleplacering, og det vil på baggrund af den konkrete geologiske analyse blive vurderet, om anlægsarbejdet kræver en midlertidig sænkning af sekundært grundvand i støbefasen, samt om der i den forbindelse er risiko for okkerudledning fra oppumpet vand. Grundvandsmagasinerne er beskyttet af et helt overordnet regionalt lerlag på over 20 meter inden for OSD; dog er der også fundet huller og skråtstillede lag. Desuden er det kendt, at der i morænelerdækker kan være revner og sprækker ned til 10 meter under terræn, som kan udgør transportvej for nedsivning af uønskede stoffer fra overfladen [5.36]. Derfor kræves det ifølge Odder Kommuneplan 2013-2025, at der redegøres for, at der ved etablering og drift af vindmøller sker en sikring mod nedsivning af grundvandsforurenende stoffer. Jordforurening Der er ikke registeret jordforurening i nærheden af projektområdet. Der er således ingen jordforurening, der potentielt kan blive påvirket af jordarbejdet i Kort 5.2 Indvindingsopland og grundvandsdannende områder VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Hvis der mod forventning findes pyrit i det geologiske analysemateriale, er det muligt at foretage afværgeforanstaltninger for at undgå at tilførsel af pyritholdigt vand og dermed okker til vandhuller og grøft. Dette kan ske ved at lade det oppumpede vand risle ud over markerne, evt. under samtidig kontrolmåling af okkerindholdet i vandet for at undersøge nødvendigheden af renseforanstaltninger. Odder kommune stiller krav om at eventuel oppumet vand under anlægsfasen kontrolleres for blandt andet okker inden det ledes videre ved at iværksætte et overvågningsprogram for dette. Råstofområder Mellem Oddervej og Trustrup ligger et udpeget råstofområde, som det ses på kort 5.5. Det ligger i 0,5 km Kort 5.3 Jordforurening. en afstand af 800 meter fra de ansøgte vindmøller. Etablering af vindmøllerne vil ikke være i konflikt med interessen for råstofindvindingen. Risiko for olieudslip og sikkerhedsprocedurer Anlægsfasen I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie og diesel fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Der er sikkerhedsprocedurer ved arbejdet med hver maskine og en nøje beskrevet beredsskabsplan for uheld med olieholdige produkter fra maskiner, der benyttes i anlægsfasen. Derfor må risikoen for nedtrængning af olieholdige produkter til grundvandet anses som minimal, og der kan ved eventuelt udslip hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af eksempelvis Kapitel 5 Øvrige miljøforhold afgravning af de øverste jordlag. Derfor vurderes risikoen for olieforurening i anlægsfasen at være meget begrænset. I anlægsfasen opbevares al olie og øvrige kemikalier i containere eller evt. udendørs stående i spildbakker. Såvel containere som spildbakker skal have en opsamlingskapacitet på mindst 110 % af den opbevarede mængde. Inden arbejder med olie og øvrige kemikalier påbegyndes, beskyttes jordoverfladen/ underlaget med presenning og/eller et lag af absorberende materiale. Der er endvidere krav om, at der skal forefindes et ’spild-sæt’, som bl.a. består af absorberende materiale (’kattegrus’). I forbindelse med opstillingen af møllerne vil der evt. blive efterfyldt mindre mængder olie eller andre Vindmølle-rammeområde Kort 5.4 Lavbund og okker. Kort 5.5 Råstofområder i nærheden af projektområdet er indtegnet med lyserød skravering. 167 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold kemikalier, som medbringes i nacellen, når denne løftes op på tårnet. Eventuelt spild tørres op af montørerne med klude eller evt. ved anvendelse af absorberende materiale (’kattegrus’), som efterfølgende opsamles og bortskaffes i henhold til gældende regler for affaldssortering og bortskaffelse til godkendt aftager. Ved opførelse af vindmøllerne vil der være en betydelig aktivitet med køretøjer og maskiner i området. Der vil derfor være en lille risiko for udslip af dieselog hydraulikolier i forbindelse med uheld på lige fod med almindelig markdrift, men det må karakteriseres som undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i form af opsamling, afgravning eller oppumpning, så miljøpåvirkninger undgås. Optankning af almindelige, indregistrerede køretøjer skal foregå udenfor anlægsområdet på almindelig, offentlig tankstation. I anlægsområdet kan der dog være brændstoftanke til generatorer eller specialkøretøjer på pladsen. Brændstoftankene skal være dobbeltvæggede, og der skal forefindes spildudstyr og CO2-slukkere. Driftsfasen I driftsfasen ligger risikoen for oliespild i vindmøllens smøre- og hydrauliksystemer. Møllerne med gear indeholder gearolie og olie i et lukket svingningsdæmpningsmodul. Herudover findes hydraulikvæske og kølervæske. I gearløse vindmøller indeholder transformeren olie. Der er fra de forskellige beholdere lille risiko for lækage, men der er i møllen etableret et opsamlingssystem, hvor spild bliver samlet i bakker i bunden. Der er elektronisk overvåning og alarmer 168 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 på alt der vedrører driften, så et eventuelt spild straks opdages og der iværksættes afværgeforanstaltninger i forhold til den beredskabsplan, der er lavet fra vindmølleleverandøren. Det vurderes udfra mængden af olie og de sikkerhedforanstaltninger der er på vindmøllen at være minimal risiko for spild og dermed forurening af jord og grundvand som følge af vindmøllens drift. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie med spildbakker og absorberende materialer (’kattegrus’) samt sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen. Ved de periodevise serviceeftersyn på møllerne, medbringer montørerne olie mv. i lukkede beholdere samt ’spild-sæt’, som transporteres op i nacellen med lift inde i mølletårnet. I forbindelse med servicen fjernes udpresset smørefedt fra lejer, der løbende er blevet opsamlet i dertil indrettede fedtbakker. Der er almindeligvis ikke behov for udskiftning af den olie, som findes i transformerne i bunden af tårnet på en Siemens-mølle, men udskiftning af olie mv. i øvrige systemer, herunder gearkassen på tilsvarende mølletyper fra Vestas, sker typisk med intervaller på 3 til 7 år. Udtjent olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der transporteres ned gennem mølletårnet med liften og returneres til mølleproducenten eller bortskaffes direkte til godkendt aftager. Skulle der ske udslip i forbindelse med service og udskiftning af olie mv., vil montørerne straks kunne iværksætte afværgeforanstaltninger i overenstemmelse med beredskabsplanen. I driftsfasen vil et eventuelt spild fra møllen som følge af lækage hurtigt blive opdaget grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering, så afgravning/oprensning kan iværksættes. For så vidt angår risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler anses denne for værende ubetydelig. Hydrauliske væsker samt køle- og smøremidler løber i lukkede systemer, og under normale omstændigheder sker der ikke udslip. Skulle uheldet imidlertid være ude, er vindmøllen konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet, der fungerer som opsamlingsreservoir. Herved minimeres risikoen for, at det omgivende miljø påvirkes. Ved uheld opsuges den spildte olie med oliesugende materiale inde i møllen, og udenfor vil forurenet jord blive fjernet. Hvis olien har sat sig på mølletårnet, udlægges der et opsugende materiale omkring møllefundamentet, og der lægges plastik på jorden til opsamling af oliestrint. Da vindmølleområdet ligger inden for OSD-område, vil det under etablering af fundamentet sikres, at der ikke sker brud i lerlaget. Højest sandsynlig vil dette ikke være tilfældet, da udgravningerne ikke er dybere end til hus og lerlagets tykkelse af forventlig over 10 meter. Sprækker er typisk ikke så lange. Hvis det ikke kan undgås eller der registreres sprækker i lerlaget, som kan give risiko for nedsivningsveje til grundvandet, bør der laves tiltag til sikring mod nedsivning. Det er muligt blot at udstøbe dem med beton. En anden og mere simpel løsning, som der ofte laves, er at udstøbe renselag i hele udgravningen. Det vil blokere eventuelle nedsivningsveje. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 5.4 Naturbeskyttelse 5.4.1 Natura 2000-områder Natura 2000-områder er områder i EU med særlig værdifuld natur eller tilknyttede arter og er en samlet betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder og Ramsar-områder. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. De enkelte Natura 2000-områder er udpeget på grundlag af bestemte naturtyper og/eller arter, som EU-medlemslandene herunder Danmark skal arbejde for er stabile eller i fremgang. Derfor kan der ikke tillades aktiviteter, der har en negativ indvirkning på arter og naturtyper, der er udpeget. Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 56, som ligger 3,5 km syd for projektområdet og rummer både Habitatområde 52, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Fuglebeskyttelsesområde 36 og Ramsar område Horsens Fjord og Endelave. Se på kort 5.6, hvor projektområdet ligger i forhold til det nærmeste Natura 2000 område. Horsens Fjord er et karakteristisk østjysk fjordlandskab med fligede morænekyster og lavt vand. Der ligger 3 øer, hvor Alrø og Hjarnø domineres af intensivt landbrug, hvori mod Vorsø ligger som urørt tilgroningsskov. Der ligger flere rev og holme i fjorden, og sydøst for området ligger den flade ø Endelave. Den overordnede målsætning for området er, at fjordområdets hav- og kystnatur skal udgøre et stort, sammenhængende naturområde med naturlig dynamisk udvikling af kystnaturen og med udbredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle og havpattedyr. Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for habitatområde 52 og fuglebeskyttelsesområde 36 fremgår af tabel 5.4 og 5.5. Udpegningsgrundlaget for Habitatområde 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave er en lang række habitatnaturområder samt gråsæl og spættet sæl. Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde 36 Horsens Fjord og Endelave er følgende fuglearter: skarv, klyde, splitterne, havterne og dværgterne, bjergand, ederfugl, fløjlsand, hvinand, stor skallesluger, hjejle og lille kobbersneppe. Skarv, klyde, splittern, havterne og dværgeterne er udpeget som værende ynglefugle. Skarv, bjergand, ederfugl, fløjlsand, hvinand, stor skallesluger, hjejle og lille kobbersneppe er fugle, som anvender Horsens Fjord som rasteområde i vinterhalvåret. De øvrige Natura 2000-områder ligger mere end 14 km fra projektområdet, og de nærmeste fremgår af kort 5.6. Af de dyrearter, der er på udpegningsgrundlaget for øvrige Natura 2000-områder, er det hovedsagelig fugle som sangsvane, havørn, fiskeørn og stor hornugle, samt flagermus, der vurderes at kunne opleves flyve over land. 5.4.2 Vurdering af konsekvenser for Natura 2000-områder Det vurderes, at vindmølleprojektet vil have en neutral effekt på de naturtyper og de arter, som er på habitatområdets udpegningsgrundlag, idet projektområdet ligger i en afstand af 3,5 km samt afviger væsentligt fra naturområderne i tilknytning til kyst- og fjordområderne. Fuglene på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet har det til fælles, at det er fugle tilknyttet den åbne vandflade og strandenge/ferske enge i umiddelbar nærhed af vandfladen. De søger føde i Horsens Fjord eller på de omkringliggende landområder. Ligeledes raster de enten på vandfladen eller på Kapitel 5 Øvrige miljøforhold de tilknyttede lave landområder. Derfor vurderes det, at opstillingen af vindmøller i en afstand af 3,5 km fra fuglebeskyttelsesområdet ikke vil have en påvirkning på de fuglearter, som er på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Det vil ikke kunne udelukkes at andefugle og fugle som sangsvane (F30 Kyssing Fjord), havørn, fiskeørn, stor hornugle samt flagermus (F33 Bygholm ådal), vil kunne opleves flyve ind over projektområdet. Projektets mulige påvirkning af fugle vil vurderes i afsnittet om fugle, og øvrige internationalt beskyttede arter på Habitatdirektivets bilag IV, herunder flagermus, vurderes i næste afsnit. 5.4.3 Bilag IV-arter EU’s habitatdirektiv forpligter medlemslandene på at beskytte en række dyr, som står på direktivets bilag IV. Nøjere beskrivelse af forpligtelsen er beskrevet i kapitel 1, Habitatdirektivet. De kendte udbredelser af alle danske arter på EFhabitatdirektivets bilag IV er gennemgået med henblik på at identificere arter, der potentielt kan forekomme ved Tendrup Vestermark. Flere af bilag IV-arterne er udelukkende kendt fra dele af Danmark, der ligger langt fra projektområdet, f.eks. flere flagermus, løg-, og klokkefrø og de fleste vandinsekter. Der er tale om arter, der stiller krav til deres levesteder, som ikke er opfyldt i omegnen af projektområdet [5.16], [5.17], [5.18]. For disse arter vurderes det for stærkt usandsynligt, at der kan være ukendte forekomster ved Tendrup Vestermark. De arter fra Habitatdirektives bilag IV, der er registreret i nærheden af projektområdet eller potentielt vil kunne træffes i nærområdet, er listet i tabel 5.6. Oplysningerne i tabel 5.6 er baseret på faglige 169 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kort 5.6 Oversigt over internationale naturbeskyttelsesområder, hvor de nærmeste (Horsens Fjord og Endelave) ligger ca. 3,5 km syd for projektområdet. Øvrige Natura 2000-områder ligger i en afstand af mindst 14 km. 170 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Arter Naturtyper 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Gråsæl Sandbanke Spættet sæl Vadeflade Lagune Bugt Rev Strandvold med flerårige planter Enårig strandengsvegetation Strandeng Grå/grøn klit Kransnålalge-sø Brunvandet sø Tør hede Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Rigkær Bøg på mor med kristtorn Bøg på muld Ege-blandskov Stilkege-krat Skovbevokset tørvmose Elle-og askeskov Tabel 5.4. EF-habitatområder. (* prioriterede naturtyper) Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Arter på bilag 1, jf. Arter, jf. artikel 4, artikel 4, stk.1 stk. 2 36 Horsens Fjord og Endelave Skarv Bjergand Ederfugl Fljølsand Hvinand Stor skallesluger Klyde Hjejle Lille Kobbersneppe Havterne Dveærgterne Splitterne 30 Kysing Fjord Sangsvane Ynglende i.h.t. DMU’s database Y Trækkende i.h.t. DMU’s database T T T T T T Y T T Y Y Y T Kriterier F4 F4 F4 F4, F7 F4, F5, F7 F4, F1 F2, F4 F2, F4 F1 F3 F3 F6 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Tabel 5.5. EF-fuglebeskyttelsesområder 171 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), overvågningsdata fra kommuner, miljøcentre og nationale overvågningsprogrammer. Registreringer af bilag IV-arter opgives inden for UTM-kvadrater på 10x10 km i kilde [5.17], [5.18]. I tabel 5.6 er inddraget de bilag IV-arter, der er fundet inden for det kvadrat og nabokvadraten, hvor projektområdet ligger. I disse kvadrater gives der oplysninger om, at der tidligere er registreret markfirben, løvfrø, stor vandsalamander, strandtudse, grønbroget tudse, odder, damflagermus, vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus og dværgflagermus. Der er foretaget en flagermusundersøgelse for at kortlægge, hvilke flagermusarter der forkommer, og hvor de kan observeres omkring opstillingsområdet. Der er også søgt i registreringer i Naturdata [5.21], DOFbasen [5.19] og Fugle og Natur [5.20] indenfor ca. 3 km, men uden at det har bidraget med yderligere oplysninger. Markfirben Markfirben er registreret i det meste af Jylland [5.17]. Markfirben yngler og raster på lokaliteter med sydvendte skråninger, diger eller stenbunker med sparsom bevoksning [5.17]. Der har været Novana artsovervågning af markfirben ved råstofgrav syd for Trustup, men ingen markfirben blev registeret. Der er gjort et par spredte fund af arten i området nord for Horsens Fjord [5.21]. Vurdering af markfirben Idet projektområdet er intensivt dyrket agerjord, samt at den tilknyttede mose med vandhul er et moseområde med en relativt høj og tæt vegetation vurderes det, at projektområdet ikke udgør et egnet leve- eller 172 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 rastested for markfirben. Nord for markvejen øst for Aggestrup (vest for projektområdet), ligger der ved udkanten af de mindre skovområder et sydvendt stendige, som kunne være et potentielt opholdssted for markfirben. Tættere på projektområdet er der ikke relevante opholdssteder for markfirben. Diget ved Aggerstrup påvirkes ikke af opstillingen af vindmøller, og derfor vurderes det, at projektet vil være uden negative virkninger på markfirben. Padder Løvfrø og stor vandsalamander er to forholdsvis almindelige Bilag IV-paddearter i den østjyske region. Stor vandsalamander er kendt fra området, og løvfrø er pt. registreret 10 km nordøst for projektområde som udsat art. Løvfrø er dog under spredning, og det vil ikke kunne udelukkes, at den gennem en nærmere årrække vil kunne sprede sig sydpå i retning mod projektområdet. Arterne strandtudse og grønbroget tudse er kun tilknyttet kystmiljøet i den østligste del af Odder Kommune. Strandtudsen lever på strandenge med temporære lysåbne vandområder, tynd rørskov, gerne næringsfattige afgræssede enge eller grusgrave. Strandtudsen er ikke registeret i området ved Horsens Fjord syd for projektområdet men længere mod vest [5.17]. Grønbroget tudse er ikke registeret i Jylland men på Samsø som det nærmeste område.Til yngle- og rasteområde har grønbroget tudse behov for naturlig eller menneskeskabt påvirkning, hvor blandt andet søer i grusgrave er velegnede. Urørte vandhuller er uegnede som levested. Vurdering af padder Der vil ikke blive ødelagt vandhuller i forbindelse med vindmølleprojektet. Det anbefales generelt, at der tages hensyn til eventuelle padder i anlægsfasen ved at undgå færdsel og gravning på uforstyrrede områder omkring vandhullerne i vintersæsonen, hvor der kan være overvintrende padder i jorden [5.9]. Idet der ikke sker en ændring af det tætvedliggende moseområde med vandhul, og de planlagte vindmøller vil blive stillet op på intensivt dyrket agerjord, vurderes det ansøgte projekt ikke at kunne påvirke områdets potentiale som leve- og rasteområde for stor vandsalamander og løvfrø. Det vurderes, at spidssnudet frø vil kunne findes i vandhullet nord for projektområdet. Stor vandsalamander og løvfrø er selektive i forhold til deres ynglested og kræver lavvandede solbeskinnede områder, hvor temperaturen bliver tilstrækkeligt høj til udvikling af deres æg. Det er mere tvivlsomt, om vandhullene i nærheden af projektområdet lever op til disse krav. Øvrige internationalt beskyttede padder har foruden egnede ynglevandhuller også behov for egnede omkringliggende områder til rast og fødesøgning. Projektområdet er et intensivt dyrket agerlandsområde 4 km fra kysten og minimum 10 km væk fra den nærmeste kendte forekomst af strandtudse og grønbroget tudse. Deres levesteder ved strandengene adskiller sig væsentligt fra projektområdet i karakter og indhold. Det planlagte projekt vil derfor ikke kunne påvirke yngle- og rasteområder for disse to paddearter negativt. Det vurderes, at padder ikke påvirkes af vindmøllerne i drift, da driften ikke har nogen effekt på vandhuller eller relevante terrestriske opholdssteder for padder, VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Tabel 5.6 Oversigt over potentielle bilag IV arter i området [5.17], [5.18], [5.22]. 1 Arten er ikke registeret som dræbt ved vindmøller, 2 Arten er registeret dræbt ved vindmøller, men kun med få individer, 3 Arten er registeret dræbt ved vindmøller og dens adfærd giver anledning til særlig opmærksomhed [5.35]. Fordeling i landet Opholdssted sommer/vinter Fouragering Stationær /eller strejfer Flyvehøjde og adfærd eller potentielle levesteder i projektområdet Hele DK Veldrænede solbeskinnede skråninger Veldrænede solbeskinnede skråninger Stationær Ingen potentielle levesteder Hele DK, dog ikke kendt i Østjylland Vandhuller og nærområdet Vandhuller og mose/eng nærområdet Uvis Ingen potentielle levesteder Løgfrø Hele DK Vandhuller og nærområdet Vandhuller og mose/eng nærområdet Uvis Ingen potentielle levesteder Strandtudse Hele DK Vandhuller og nærområdet Vandhuller og mose/eng nærområdet Uvis Ingen potentielle levesteder Sydøstlige øer og Samsø Vandhuller og nærområdet Åbne vandhuller, eng, nærområdet opsøger nye områder Ingen potentielle levesteder Stor vandsalamander Fåtallig Vandhuller og nærområdet Vandhuller og mose/eng nærområdet Uvis Ingen potentielle levesteder Odder Hele DK Åbrink og under træer og buske Vandløb, større søer og fjorde Territoriehævdende Ingen potentielle levesteder. Bevæger sig sjældent over marker Nordvestjylland samt spredt i DK Fugtige enge/diger, skrænter m.m. Enge og ekstensive arealer, fugtig og tæt urtelag Stationær Hovedsagligt i ekstensivt dyrkede arealer, hvilket der ikke er projektområdet. Markfirben Spidssnudet frø Grønbroget Tudse Birkemus 2 Damflagermus Spredt- midt og nordjylland Huse / jydske kalkgruber Større vandflader, rørskov Træk- men kort i danmark Lav 2-3 m langs lede linjer 2 Vandflagermus Hele landet Træer/jyske kalkgruper Damme, søer og vandløb Træk, strejfer 2-3 m, langs ledelinjer 3 Brunflagermus Sjælden i Vest- og Nordjylland. Hule træer/hule træer Højt over søer og træer også åbent terræn Træk og strejfer Højt flyvende, transport og jagt 1 Langøret flagermus Sjælden i Vest- og Nordjylland Huse og træer/huse og træer Tæt på ledelinjer Stationær 0,5-3 meter men ved ledelinjer 5-10 meter 3 Sydflagermus Registreret i det meste af DK Huse/huse Skovkanter, haver – mosaik landskaber Stationær, men strejfer 2-20 m, men kan være højere. Uafhængig af ledelinjer 3 Troldflagermus Sjælden i Vest- og Nordjylland. Huse/hule træer. Skov, skovkant, åbent landskab, vandløb, søer Trækkende og strejfende 5-20 m, følger i nogen grad ledelinje 3 Dværgflagermus Sjælden i Vestjylland. Huse/hule træer. Tæt på træer – helt op til toppen Træk 2-15 m, men også højere 3 Pipistrelflagermus Sydjylland, gl. løvskov huse Fleksibel, typisk skov Strejfer 2-15 m men også højere 173 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold samt at padder ikke er følsomme overfor støj eller visuelle forstyrrelser fra vindmøller. De valgte mølleplaceringer vurderes på grund af de hyppige forstyrrelser fra markdriften ikke at udgøre overvintringssteder for padder. Vindmølleprojektet vil ikke lave nogen opsplitning eller have en udtørrende effekt på vandhullerne. Derfor vurderes det, at projektet vil være uden negative virkninger på paddebestandene og den økologiske funktionalitet af artens yngle- og rasteområder. Odder Efter at den danske bestand af odder var helt nede på få hundrede dyr i midten af 1980’erne, er odder nu, som følge af f.eks. fredning og påbud om brug af odderrist i fiskeruser, blevet vidt udbredt i Jylland [5.17]. Odderen lever i hele den østjyske region. Arten er tilknyttet vandløb og omkring liggende naturområder. Odder er tæt tilknyttet vandløb, søer og fjorde, hvor den hovedsageligt lever af fisk. Der er behov for våde naturområder med højt naturindhold og en sammenhæng mellem naturområderne med både rastemuligheder og yngleforhold [5.9]. Vurdering af odder Det vurderes, at der ikke er egnede levesteder for odder i projektområdet, da der ikke er større vandløb i umiddelbar nærhed. De nærliggende Søvind Bæk og Møllebæk ligger i ca. 1 km afstand, og der er ikke relevante forbindelser mellem dem i nærheden af opstillingsområdet. Odder Kommune har registreringer af odderen. Det kan ikke udelukkes, at strejfende oddere vil krydse projektområdet, men idet vindmøllerne opstilles på dyrket agerjord, som ikke udgør noget 174 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 potentielt yngle- eller rasteområde for odder, vurderes opstillingen af vindmøller ikke at kunne påvirke bestanden negativt. Birkemus Der er ikke kendskab til, at birkemus er observeret i nærheden af Tendrup Vestermark, men da der først inden for de seneste år er fundet en mere sikker metode til indfangning og registrering af birkemus, vurderes projektområdet for egnede levesteder. Birkemus findes i forskellige habitater hovedsagelig i lysåben, ældre skov med rig bundvegetation, kratbevoksede moser, enge og ekstensivt dyrkede marker. De befinder sig oftest i tilknytning til § 3-beskyttede arealer [5.17]. Vurdering af Birkemus Det vurderes, at der ikke er egnede levesteder for birkemus i opstillingsområdet (lysåbne naturarealer, ekstensive enge og overdrev) idet projektområdet drives med intensiv markdrift. Det nærliggende mose og skovområde nord for projektområdet vil være et potentielt egnet område for birkemusen. Det vurderes, at opstilling af vindmøller i nærheden af et eventuelt levested for birkemus ikke vil få konsekvenser for birkemusbestanden, idet arbejdsarealer og fundamenter til vindmøllerne har en begrænset arealmæssig udstrækning, på nuværende landbrugsjord. I selve driftsfasen, hvor aktiviteten omkring vindmøllerne ikke er væsentligt ændret i forhold til den almindelige drift af markerne, forventes møllerne ikke have nogen effekt på en potentiel bestand af birkemus. Flagermus Gennemgangen af flagermus, der potentielt påvirkes af vindmølleprojektet, er et resumé af rapporten ”Miljøvurdering. Flagermusundersøgelse ved Tendrup Vestermark” udarbejdet af Grontmij A/S i oktober 2014 samt senere tillæg med vurdering af projektforslag-nord [5.22], der er opstået som resultat af et høringssvar i debatfasen. Der blev gennemført undersøgelser af flagermusaktiviteten ved Tendrup Vestermark i to undersøgelsesrunder i juni og september 2014. Undersøgelsesrunderne dækker to sæsoner; henholdsvis flagermusenes yngletid om sommeren og spredningstiden i efteråret, hvor de unge individer flyver ud fra ynglelokaliteterne og de voksne individer også er mindre stedfaste på ynglepladserne. De to sæsoner er kendetegnet ved ret store forskelle på flagermusenes forekomster rundt i landet. Ved hver runde blev der opsat to fastmonterede flagermusdetektorer, der registrerede al flagermusaktivitet gennem to aftener/nætter i tidsrummet fra en halv time før solnedgang til en halv time efter solopgang. Undersøgelserne blev gennemført på datoerne 16. og 17. juni samt 11. og 12. september. Den registrerede flagermusaktivitet i begge undersøgelsesrunder må betegnes som middelhøj, idet antallet af registreringer er på højde med hvad der kan forventes på en gennemsnitlig lokalitet med nærliggende egnede ynglelokaliteter for flagermus i f.eks. det østlige Jylland eller på Sjælland. Ved undersøgelsen blev syv relativt almindelige arter i Danmark registreret. Side 11 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Side 11 Side 12 Troldflagermus blev kun registreret ved den vestlige position i første undersøgelsesrunde om sommeren, antallet af registreringer var lavt den ene nat og højt den anden nat. I anden undersøgelsesrunde blev arten registreret begge nætter på begge positioner med et meget lavt antal registreringer på den østlige position og et moderat antal på den vestlige position. Troldflagermus blev ikke registreret ved lytningerne med håndholdte flagermusdetektorer. Pipistrelflagermus forekom med et meget lavt antal registreringer i begge undersøgelsesrunder, hhv. en nat på den østlige position om sommeren og en nat på den vestlige position om efteråret. Arten blev ikke registreret ved lytningerne med håndholdte flagermusdetektorer. Figur 5 Kort over aflyttede lokaliteter og registrerede flagermus i runde 1 d. 17. juli 2014. Figur 5 Kort over aflyttede lokaliteter og registrerede flagermus i runde 1 d. 17. juli 2014. Dværgflagermus var den almindeligste flagermus ved Tendrup Vestermark. Arten blev registreret i begge undersøgelsesrunder. Om sommeren blev den registreret få gange én nat på den østlige position, og der var et højt antal registreringer begge nætter på den vestlige position. I efteråret blev arten reKort 5.8. Ortofoto med de faste flagermusdetektorers placering indtegnet. Der blev registreret begge nætterog på2begge med et meget lavt antal registregennem 3 nætter gistreret i juni (yngleperioden) nætterpositioner i september (trækperioden) ringer på den østlige position og et højt antal på den vestlige position. Ved lytningerne med håndholdte flagermusdetektorer blev dværgflagermus kun registreret i anden runde, til gengæld blev arten fundet på 7 lokaliteter inden for arbejdsområdet. Tabel 2 Liste over alle bilag IV-flagermus i projektområdet. Rødlistestatus fra Den Danske Rødliste, Tabel 5.7. Liste over alle registrerede flagermus i projektområdet [5.29]. 2014, bevaringsstatus fra DCE, 2014. 8 Art Rødlistestatus Bevaringsstatus Hyppighed i projektområdet Vandflagermus Brunflagermus Langøret flagermus Sydflagermus Troldflagermus Pipistrelflagermus Dværgflagermus Ikke truet Ikke truet Ikke truet Ikke truet Ikke truet Ikke truet Ikke truet Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Meget lav Moderat Høj Lav Høj Meget lav Høj VURDERINGER Figur Kort Kort over aflyttede lokaliteterlokaliteter og registrerede i rundeflagermus 2 d. 17. september 2014. Kort 65.7. over aflyttede og flagermus registrerede i runde 1 i juni 2014 (yngleperiode) og runde 2 i september 2014 (trækperiode). Røde firkanter viser placering af faste detektorer. Runde prikker viser registreringssteder med Vandflagermus håndholdt måleudstyr. blev kun registreret et meget lavt antal gange og på få lokaliFigur 6 Kort over aflyttede lokaliteter og registrerede flagermus ved i runde 2 d. 17. september 2014. De blå vindmøllesymboler viser mølleplaceringer forslag-syd. Mølleplaceringer ved forslag-nord er ikke vist påi kortene. teter spredningstiden. De registrerede vandflagermus vurderes, at være inFlagermus Tendrup Vestermark Grontmij A/S divider der har bevæget sig mellem fourageringsområder, og som ikke anvender opstillingsområdet for vindmøller i forbindelse med fouragering. Arten Flagermus Tendrup Vestermark Grontmij A/S blev ikke registreret på den nordlige position, og det vurderes at arten kun sjældent bevæger sig i området hvor vindmøllerne skal stilles op. Det vurderes, at der ikke er ynglebestande tæt på opstillingsområdet for vindmøller. 175 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Damflagermus Arten blev ikke registeret i projektområdet. Damflagermus vurderes generelt ikke såbar overfor vindmøller på grund af den primære tilknytning til vand og den normalt meget lave flyvehøjde. Vandflagermus Vandflagermus er almindeligt udbredt i omegnen til projektområdet, og den blev registreret ved de faste detektorer i træksæsonen og ved en enkelt lokalitet ved Oddervej. Arten fouragerer primært lavt over vandoverfladen på søer og vandløb. Vandflagermus kan træffes på andre lokalitetstyper, når den bevæger sig mellem fouragerings- og rastelokaliteterne. Vurdering af vandflagermus Ud fra det lave antal registreringer af vandflagermus i spredningstiden vurderes der ikke at være ynglende vandflagermus i nærheden af projektområdet. Registreringerne vurderes kun at repræsentere fouragerende individer. Kollisionsfaren vurderes for vandflagermus at være meget lav, udfra det lave antal registreringer og vandflagermusens typisk lave flyvehøjde og tilknytning til vandområder. Brunflagermus Brunflagermus er almindeligt udbredt i omegnen til projektområdet, og blev registeret 8-17 gange ved de faste detektorer i træksæsonen i september, men ikke på øvrige lokaliteter, der blev undersøgt med håndholdt detektor. Brunflagermusen er kendt for, at flyve meget lange togter på op til 40 km på en enkelt nat. 176 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vurdering af brunflagermus Brunflagermus flyver normal højt, typisk 20-40 meter over jorden, også over åbne arealer, og kan potentielt være problematisk i forbindelse med vindmøller. Ud fra den moderate registrering i træksæsonen vurderes det, at brunflagermusene i området er enkelte fouragerende individer uden en særlig tilknytning til området. Brunflagermus vurderes ikke at have en ynglepopulation i området. Risikoen for kollisioner vurderes derfor at være lav for brunflagermus. Langøret flagermus Langøret flagermus er kendt fra områder tæt på omegnen til projektområdet, ligesom arten er kendt fra det meste af landet. Arten er registreret ved de faste detektorer 2 til 6 gange i træksæsonen i september. De registrerede forekomster i efteråret er relativt høje og konstante, taget i betragtning af, at arten er vanskelig at registrere med detektor. Vurdering af langøret flagermus Registreringerne af langøret flagermus viser, at arten forekommer i området, i hvert fald gennem spredningssæsonen, og at arten muligvis yngler på en eller flere gårde i nærheden af opstillingsområdet. Det vurderes, at arten anvender opstillingsområdet som raste- og fourageringsområde udenfor yngletiden. Når langøret flagermus ikke fouragerer inde i bygninger, holder den sig under fouragering tæt til vegetationen og flyver sjældent i højden. Det vurderes derfor, at kollisionsrisikoen er lav for langøret flagermus. Sydflagermus Sydflagermus er almindeligt udbredt i omegnen til projektområdet og er i undersøgelsen registreret i mindre antal i både yngle- og træksæsonen. Udover de faste detektorer blev sydflagermus registeret ved den forladte gård Kronholm. Sydflagermus fouragerer normalt i middel til stor højde og kan potentielt kollidere med vindmøller. Vurdering af sydflagermus Sydflagermus forekommer i området i såvel yngletiden og spredningstiden, og det vurderes, at der er en lille raste- og muligvis ynglebestand i gården Kronholms bygninger. Det vurderes, at det lave antal registreringer ved den østlige og vestlige position skyldes en lille bestandstørrelse, og stedet vurderes mindre attraktivt som fourageringssted i forhold til øvrige områder i oplandet. Udfra disse betragtninger vurderes risikoen for kollisioner med de ansøgte møller samlet set at være lav for sydflagermus. Troldflagermus Troldflagermus er udbredt i store dele af Danmark, og er kendt fra områder i nærheden af projektområdet. Forekomsterne af troldflagermus var på et højt niveau ved skovbrynet nord for den vestlige mølle i yngletiden, mens der var noget færre registreringer i spredningstiden. Forekomsterne var på et meget lavt niveau i det åbne område på marken. I efteråret var der enkelte registreringer af syngende territoriehævdende hanner ved den vestlige position. Arten blev derimod ikke fundet ved lytning i oplandet til vindmøllerne. Troldflagermus er generelt knyttet til områder med løvskov og ses kun sjældent fouragerende over åbne områder. Den fouragerer normalt i lav højde langs levende hegn, i haver og skovkanter og er derfor ikke særlig sårbar over for vindmøller, der står på åbent land. Under træk har troldflagermus en anderledes flyveadfærd, der øger risikoen for kollision med vindmøller. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vurdering af troldflagermus Det vurderes at området, herunder skoven nordvest for vindmøllerne, rummer en mindre ynglebestand af troldflagermus, og at arten spreder sig ud til et større antal lokaliteter i efteråret, hvorfor skovområdet nordvest for vindmøllerne har en relativt mindre værdi for arten i efteråret. Det vurderes, at kollisionsrisikoen ved den østlige mølle er lav, men at der kan være en forøget risiko ved den vestlige, da der eksisterer et læhegn, som kan benyttes som ledelinje fra skovområdet 60-130 meter nord for den vestlige mølleplacering. dværgflagermus. Det vurderes, at kollisionsrisikoen ved den østlige møller er lav, men at der kan være en forøget risiko ved den vestlige, da der eksisterer et læhegn, som kan benyttes som ledelinje fra skovområdet 60- 130 meter nord for den vestlige mølleplacering. Pipistrelflagermus Pipistrelflagermus har primært sin danske udbredelse i det sydlige Jylland, og er ikke almindeligt forekommende i nærheden af projektområdet. Pipistrelflagermus er relativt tæt knyttet til ledelinjer Kapitel 5 Øvrige miljøforhold i landskabet og ses kun sjældent over store åbne marker. Der var ganske få registreringer af pipistrelflagermus ved de to detektorer, og arten blev ikke registreret ved de manuelle lytninger. Pipistrelflagermus er primært udbredt i mere sydøstlige dele af Jylland, men det vurderes, at der er en lille ynglebestand i nærheden af mølleområdet, og at et lavt antal individer af arten af og til anvender området i forbindelse med fouragering. Den fouragerer normalt i lav højde langs levende hegn, i haver og skovkanter og er derfor ikke særlig sårbar over for vindmøller, der står på åbent land. Dværgflagermus Dværgflagermus er almindeligt udbredt i omegnen til projektområdet. Dværgflagermus er en af vores mest almindelige flagermus, der er udbredt over hele landet. Arten blev ved undersøgelsen også registereret i stort antal ved den vestligste detektor i skovbrynet og i mindre antal på åben mark. Dværgflagermus er relativt strengt knyttet til ledelinjer i landskabet og ses kun sjældent over store åbne marker. Den fouragerer normalt i lav højde langs levende hegn, i haver og skovkanter og er derfor ikke særligt sårbar over for vindmøller, der står på åbent land. Forekomsterne af dværgflagermus var på et højt niveau ved skovbrynet og på et meget lavt niveau i det åbne område på marken. I efteråret var der et stort antal registreringer af syngende territoriehævdende hanner ved den vestlige position. Arten blev desuden registreret på et ret stort antal lokaliteter i oplandet til opstillingsområdet, særligt i efteråret. Vurdering af dværgflagermus Det vurderes at området, herunder skoven nordvest for vindmøllerne, rummer en ynglebestand af Kort 5.8. Indtegning af de nødvendige afværgeforanstaltninger af hensyn til flagermus ved projektforslag-nord og -syd. 177 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Konklusion og anbefalinger, flagermus Området ved Tendrup Vestermark er levested for mindst syv arter af flagermus. Det registrerede aktivitetsniveau ved skovbryn var højt, hvor imod det registrerede niveau på åbne arealer var meget lavt. Alle syv forekommende arter er almindeligt udbredte i store dele af Danmark. De har alle gunstig bevaringsstatus og anses for ikke for truede. Moderne store vindmøller er udelukkende et problem for flagermus, når møllerne placeres uhensigtsmæssigt i forhold til flagermusenes flyveruter og fødesøgningsområder. Størst er risikoen for store og højtflyvende arter af flagermus,mens de mindre arter kun påvirkes væsentligt af møllerne, hvis disse står tæt på skovkanter. Læhegnet vest for den vestlige mølle vurderes at tiltrække flagemus, der fouragerer langs skoven og kan ledes langs læhegnet til møllen, særligt set i sammenhæng med den store aktivitet af flagemus ved skovbrynet. Det anbefales at begrænse risikoen for kollision ved enten at fjerne læhegnet vest for den vestlige møller op til skoven, flytte møllen længere væk fra læhegnet eller alternativt lave begrænsninger i møllens drift i skumringsperioden i sommerhalvåret. Det vurderes for projektforslag-syd, at hvis læhegnet beskæres til en maksimal højde på 1,5 meter, vil læhegnet ikke længere have værdi som fourageringsareal for flagermus, og der vil ikke længere være en tiltrækkende effekt på flagermus, der fouragerer langs skoven. Beskæringen til en højde på maksimalt 1,5 meter vurderes i forhold til flagermus at kunne sidestilles med en komplet fjernelse af læhegnet. 178 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 I forhold til den østlige mølleplacering ved projektforslag-syd vurderes det ikke at være nødvendigt med afværgeforanstaltninger. Ved projektforslag-nord rykkes begge møller ca. 70 meter mod nord, så den vestlige mølle står tættere på skovbrynet, og den østlige mølle står tættere på et læhegn mod nord. Det vurderes, at projektforslagnord vil medføre behov for afværgeforanstaltninger for den vestlige mølle i form af begrænsninger på driften af møllerne. En afværgeforanstaltning med driftstop ved vindhastigheder under ca. 5-6 m/sek i perioden ca. 15. juli til ca. 15 oktober vureres at modvirke negative påvirkninger af flagermusbestandene. Beskæring af det vestlige læhegn vurderes ikke at have en afværgende effekt på flagermus pga. den korte afstand til skoven. Et alternativ til driftstop af den østlige vindmølle i projektforslag-nord kan være, at læhegnet nord for møllen beskæres til en højde af maksimalt 1,5 meter på strækningen fra skoven mod vest, til hvor læhegnet bøjer langs markens afgrænsning. Læhegnets højde skal vedligeholdes, og der vil bliver udarbejdet en plan for veligehold af den lave vegetationshøjde ved bekæring med passende tidsinterval [5.22]. Odder Kommune vil stille krav om , at anbefalingerne til henholdsvis projektforslag-syd eller projektforslagnord følges alt efter hvilket projektforslag, der vælges. Derudover vil Odder Kommune stille krav om, at der gennemføres overvågning med to lytninger fordelt på sommer og efterår, samt afsøgning af døde flagermus for at afklare omfang af driftstop. Konklusion og anbefalinger, øvrige bilag IV-arter Det vurderes samlet, at projektet vil være uden negative påvirkninger på bestandene af arter på EF-habitatdirektivets bilag IV samt den økologiske funktionalitet af arternes yngle- og rasteområder. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til øvrige arter på EF-habitatdirektivets bilag IV. 5.4.4 Fugle i området Der er ikke foretaget egentlige systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen og miljørapporten. Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen) [5.19] rummer observationer fra landets vigtigste fuglelokaliteter. Jævnfør DOF-basen findes den nærmeste særligt vigtige fuglelokalitet ved Horsens fjord, hvor specielt Vorsø har et meget lidt påvirket naturområder, men også de øvrige øer og kyststrækninger, som er blandet af landbrugsjord, kyststrækning og skovområder tiltrækker vade og vandfugle. På Vorsø kendes til ynglende Havørne par og en skarvkoloni. Der er NOVANA fugleovervågning på lokaliteter ved og i Horsens Fjord, hvor yngle og trækfugle af bl.a. gæs, svaner og vadefugle, bliver overvåget. Den tættest observation i Novana overvågning ligger ved Søvind, hvor der har været fokus på sangsvaner. De nærmeste registreringer i DOF basen inden for 2,5 km fra projektområdet ligger ved Aggestrup, Elbæk, Gangsted, Oudrupgård Skov/Gods, Hundslund, Hestehave ved Søvind, Toftum, Søvind, Søvind Plantage og Trustrup Odder by/agerland (se kort 5.9). Der er tilsammen på disse lokaliteter observeret 130 forskellige fugle, som har tilknytning til både skov, åbent land, søer og kysten. Særligt omkring Søvind er der observeret mange forskellige fugle, VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 hvor der også både er områder med flere søer, skovområde (Søvind Plantage) samt åbent land og det ligger ca. 1 km nord for Horsens Fjord. Fuglene på de nævnte stationer er lige fra lappedykker, diverse gæs og svaner, rovfugle, en del sanger, spurvefugle, ugler m.fl. Af fugle med særlig bevågenhed i fuglebeskyttelsesdirektivet, som er registreret i de nævnte områder, kan nævnes gråstrubet lappedykker, skarv, hvid stork, div. gæs og svaner, trane, blishøne, sortspætte, hjejle, storspove, hvid klire og rovfugle som rød glente, havørn, blå kærhøg, fiskeørn, hvepsevåge, rørhøg samt vandrefalk. Af rovfugle, som er mest følsom overfor vindmøller er rød glente observeret ved alle stationer, hvorimod de mere sjældne rovfugle som havørn, fiskeørn, blå kærhøg og hvepsevåge hovedsagelig er observeret nær Søvind og syd for ud mod Horsens Fjord. Udfra registreringerne vil området nær ved vindmøllerne være præget af fugle tilknyttet både det åbne land, som bla. lærker, viber, agerhøns svaler, måger samt tilknyttet skoven som bl.a diverse sanger, spurve, mejser, duer m.m. Det vil i mindre grad være præget af ænder, dog vil det forventes at stedet overflyves af både ændre, gæs, svaner og rovfugle, som oftest vil være musvåge, spurvehøg og tårnfalk. Vurdering af vindmøllers påvirkning af fugle Etableringsfasen Etableringsfasen er, sammenlignet med driftsfasen, kortvarig, men der vil i forbindelse med opsætning af vindmøller kunne forekomme forstyrrelser af det stedlige fugleliv som følge af kørsel med tunge maskiner, menneskers færdsel i terrænet m.m. De kendte ynglepladser for de ynglende fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet Horsens Fjord, ligger så langt fra mølleområdet, at opsætning af vindmøller ikke vil kunne forstyrre fuglene. Heller ingen rødlistede fuglearter eller ansvarsarter yngler i eller nær mølleområdet og vil dermed ikke kunne påvirkes negativt af mølleetableringen. Det er sandsynligt, mølleområdets beliggenhed taget i betragtning, at ænder og svaner vil raste på de åbne marker i eller nær mølleområdet. Det er derfor muligt, at nogle arter vil blive forstyrret i projektets anlægsog afviklingsfase og derfor midlertidigt må fortrække til andre lokaliteter i nærområdet. Det vurderes dog, at eventuelle effekter i anlægsfasen vil være små, kortvarige og lokale og uden varig betydning for områdets fuglebestande. Mølleområdet vurderes heller ikke særlig attraktivt i forhold til marker udenom, og derfor vurderes det, at rastende fugle har mulighed for at finde andre uforstyrrede arealer. Driftsfasen I driftsfasen knytter projektets potentielle påvirkninger af det stedlige fugleliv sig til tre forhold: 1) risiko for kollision, 2) tab af egnede levesteder og 3) mulig barriereeffekt. Kollisionsrisiko Fugles kollision med møllevingerne kan forårsage at de bliver såret, eventuelt med død til følge. Ved det aktuelle projekt vurderes risikoen for at fugle kolliderer med møllerne primært relevant i situationer, hvor fugle fouragerer indenfor mølleområdet eller foretager lokale trækbevægelser igennem eller tæt forbi mølleområdet. Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Nye undersøgelser viser, at alle flyvende fuglearter i princippet kan kollidere med vindmøller, men at risikoen er størst for rovfugle, hønsefugle, måger og terner. Fugle, der raster, yngler eller overvintrer i et område, dvs. bruger længere tid indenfor et bestemt område, løber den største risiko, og kollisionsrisikoen synes ikke at aftage over tid [5.23]. Situationer, hvor fugle kolliderer med vindmøller i drift, er dog generelt sjældne hændelser, men med særligt uheldige mølleplaceringer kan kollisionsraten være så høj, at det kan påvirke lokale fuglebestande af visse arter. Det er således beregnet, at en vindmølle i Europa og Nordamerika i gennemsnit slår 2,3 fugle ihjel per år, men at variationen er meget stor (0-60 fugle). De fleste vindmøller slår ingen eller få fugle ihjel, og kun få slår mange ihjel. Det er vindmøllernes placering i landskabet, der er afgørende for, hvor høj kollisionsrisikoen er, idet steder, hvor fuglene koncentreres, herunder vådområder samt ved bakkekanter, bjergkamme, vigtige trækruter o. lign er ”høj-risikoområder”. I åbne, dyrkede landskabstyper er risikoen lille [5.23] .Risikoen for kollisioner under træk eller fuglenes daglige aktivitet må vurderes at være lille. Denne vurdering er fremkommet i en række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle, hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller [5.24], [5.25]. I 2003-2005 blev gennemført en større undersøgelse af fuglenes lokale trækbevægelser og kollisionsrisikoen i forbindelse med Rønland Havvindmøllepark ved Harboøre Tange ved den jyske vestkyst [5.26]. Igennem de godt 560 timer, hvor der blev udført registreringer fra observationstårnet på Rønland, 179 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 blev der ikke registreret kollisioner, og i løbet af de tre undersøgelsesår blev registreret blot to fugleflokke, svarende til 0,07 % af registreringerne indenfor den ”primære risikozone” for kollision. Større dagtrækkende fugle vil typisk opdage møllerne og passere udenom. Nattrækkende småfugle trækker over en bred front og i stor højde, hvorfor risikoen for, at nattrækkende fugle kolliderer med møller i det foreslåede område er meget lille. Fugle som rovfugle, svaner og ænder der flyver over området, samt fugle der foretager lokale trækbevægelser, der indebærer, at de passerer mølleområdet, vil være i farezonen. Undersøgelser ved bl.a. Rønland [5.25] og Nysted havvindmølleparker [5.27] tyder dog på, at trækfugle har en god undvigerespons og derfor undgår kollision med møllerne. I det konkrete mølleområde vurderes det, at kollisionsrisikoen er størst for lokalt rastende eller fouragerende måger samt evt. enkelte arter af rovfugle, som tårnfalk og musvåge. Beskyttede rovfugle som rød glente, havørn, blå kærhøg og hvepsevåge, er hovedsageligt observeret tættere mod Horsens Fjord, og derfor vurderes risikoen for kollision at være minimal ved enkelte rovfugles træk gennem projektområdet. Rød glente er i flere tilfælde blevet fundet efter kollision med vindmøller og opfattes som særlig sårbar overfor kollision. De observerede individer i nærheden af projektområdet vurderes at være trækkende fugle, og der kendes ikke til at være ynglende par i nærområdet. Den reelle risiko for kollisioner vil afhænge af vinklen af fuglenes bevægelser i forhold til møllerækken og fuglenes flyvehøjder, men på baggrund af erfaringer fra andre projekter vurderes den som sagt at være 180 Kort 5.9 Fuglelokaliteter i DOF-basen. Antallet af arter registreret på de forskellige lokaliteter er ikke udtømmende. Der er nogen sammenhæng i forhold til hvor ofte lokaliteterne er besøgt, men også i forhold til variationen af naturindholdet. På kortet ses desuden rammeområder til vindmøller i Odder Kommune (lyseblå) samt mølleplaceringer i projektforslag-syd og -nord. meget lille og uden betydning for bestandene og disses bevaringsstatus. Ynglefuglene på udpegningsgrundlaget for det tilstødende Fuglebeskyttelsesområde er, som tidligere nævnt, ikke direkte tilknyttet mølleområdet. Disse arter kan dog alle teoretisk kollidere med vindmøllerne under deres bevægelser i området, men på grund af afstanden til de vigtige ynglepladser i fuglebeskyttelsesområdet og fuglenes levestedspræferencer, vil det være uden betydning. Tab af egnede levesteder Påvirkningen indebærer, at fuglene på grund af møllernes tilstedeværelse forhindres i at udnytte levesteder, som ellers ville være tilgængelige som yngle-, fouragerings-, raste- eller overnatningslokaliteter for de pågældende arter. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Set alene i forhold til, hvilke arter, der må formodes primært at udnytte mølleområdet, er det ved undersøgelser af spurvefugle, kragefugle og lærker indenfor 750 meter fra vindmøller vist, at deres fordeling i området ikke påvirkes, dog er der for fasaner vist en mindre påvirkning [5.28]. For andre fuglearter som gæs tyder undersøgelser gennemført i regi af Danmarks Miljøundersøgelser dog på, at gæs tilsyneladende kan vænne sig til de ændringer i landskabet, som etableringen af vindmølleparker og rækker af vindmøller medfører [5.29] . De vigtigste rastepladser i og omkring Horsens fjord ligger mindst 3 km fra nærmeste mølle, og de kendte ynglepladser for de ynglende fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet, ligger væsentligt længere fra mølleområdet, end de bufferzoner, der som hovedregel anbefales i kriterier for gunstig bevaringsstatus [5.30]. Med den eksisterende viden om naturforholdene i mølleområdet, herunder at møllerne ønskes placeret på intensivt dyrket agerjord, vurderes derfor hverken den nævnte undvigelseseffekt eller direkte arealbeslaglæggelse som følge af mølleopsætning at skulle tillægges større betydning. Barriereeffekt En eller flere vindmøller kan af trækkende og forbipasserende fugle opfattes som en barriere, de skal flyve udenom eller over, hvorved fuglene forbruger mere energi, end de ellers ville have gjort. Den faktiske betydning af dette, herunder de faktiske energiomkostninger og eventuelle effekter på bestandsniveau, er formodentlig meget begrænset, men i praksis vanskelig at vurdere. Undersøgelserne ved Rønland tydede på, at der i forbindelse med disse møller var en sådan ”undvige” effekt. Da der ved Tendrup Vestermark er tale om to møller, og de ikke står tæt på andre høje bygninger, vurderes det næppe at udgør nogen væsentlig barriereeffekt. Møllerne kan desuden i det åbne landskab ses på stor afstand af fugle, der måtte passere, hvorfor flyveretningen kan korrigeres i god tid med formodede meget små energiomkostninger til følge. Afviklingsfasen Afviklingsfasen er, som etableringsfasen, forholdsvis kortvarig, men midlertidige forstyrrelser af det stedlige fugleliv i form af anlægsarbejder, kørsel med maskiner og færdsel i landskabet kan ikke udelukkes. Afviklingsfasen vil dog sandsynligvis rumme færre negative påvirkninger end etableringsfasen, idet der i forbindelse med denne fase ikke inddrages nye arealer. Der vil derfor ikke blive foretaget en særskilt vurdering af afviklingsfasen, da denne vurderes at være uden betydning for det stedlige fugleliv. Konklusion Det vurderes i forhold til lokalt ynglende fuglearter, der formodes at udgøres af helt almindelige arter af agerlandsfugle med tilknytning til dyrkningsflader, levende hegn, småbiotoper og vildtremiser, at møllerne ingen negativ påvirkning vil have. Eventuel forstyrrelse i anlægs- og afviklingsfasen vil være midlertidig og uden negativ betydning for lokalt ynglende og rastende arter, og heller ikke en eventuel barriereeffekt vurderes at påvirke lokale fugle. Arter, der fouragerer og raster på marker nær de nye møller eller passerer igennem projektområdet, Kapitel 5 Øvrige miljøforhold vil potentielt være i risiko for at kollidere med møllerne. Baseret på erfaringer med fugles respons på vindmøller fra andre lokaliteter og de formodentligt begrænsede fugleinteresser i selve mølleområdet, vurderes de ansøgte to møller dog ikke at have betydning for de lokalt ynglende og rastende fugle. Hverken kollisionsrisiko, arealbeslaglæggelse, barrieeffekt eller forstyrrelser i anlægs- og afviklingsfasen vil således medføre en væsentlig negativ påvirkning af lokalt ynglende og rastende arter. Fugle i tilknytning til fuglebeskyttelsesområdet ved Horsens Fjord vurderes ikke at påvirkes af mølleprojektet, da projektetområdet ikke indeholder egnede habitater, og da egnede områder ved Horsens Fjord ligger i en forsvarlig afstand til møllerne. Enkelte rovfugles træk over projektområdet har en eventuelt let forøget kollisionsrisiko men vurderes ikke at have et omfang, der kan karakteriseres som en væsentlig negativ påvirkning, da risikoen for, at fugle kolliderer med de eksisterende møller, i forvejen er meget lille. 5.4.5 Andre dyr Området vurderes at rumme et for agerlandet alsidigt dyreliv af bl.a. rådyr, ræv, grævling og hare. Der foreligger ikke videnskabelige beviser for, at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde [5.31, 5.32]. Olesen [5.33] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil således rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange 181 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr, tyder flere undersøgelser på, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift [5,31, 5,32, 5.34]. 5.4.6 Nationale beskyttelsesinteresser Rødlisten Den danske Rødliste er en liste, som indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra den danske natur. I nærområdet til vindmølleprojektet er der ikke kendskab til regelmæssige forekomster af andre arter opført som truede på Rødlisten, end de allerede nævnte arter. Beskyttede naturtyper (§ 3-områder) Nærmeste sø og mose ligger nord for vindmøllerne og længere nord for ligger i sammenhæng mindre bevoksninger med flere småsøer og moseområder, se kort 5.10. Syd for den vestlige mølle ligger et mindre vandhul i skel mellem to marker. Der er rundt om de dyrkede marker læhegn af løv, men enkelte strækninger består det også af enkeltstående træer og buske, som giver brud på et sammenhængende læhegn. På en afstand af 1 km fra møllerne mod vest og øst ligger henholdsvis Søvind Bæk og Møllebæk, som løber i hver sin ådal, hvor der langs strækningerne er områder med beskyttede enge, moser og overdrev, men også dyrkede marker. Området ligger ikke langt fra bækkenes udspring. Fra Odder Kommunes besigtigelse af mose/søområdet nord for møllerne er der registreringer, hvor plantedækket er præget af eng og moseplanter uden sjældne planter eller tegn på nærringsfattige forhold. Der er ved nærliggende sø og mose undersøgt for 182 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 spidsnudet frø og salamander, men ikke fundet nogen, dog er der registreret butsnudet frø. Inden for 2 km har der været artsovervågning af markfirben, snegle, padder og opret kobjælde. Der er ikke registeret nogen markfirben, men enkelte vandsalamander og opret kobjælde. Længere væk er der i artovervågningen af betydning registeret ynglende havørne på Vorsø i Horsens Fjord. I Horsens Fjord er der en del fugleovervågninger fra nationalovervågningsprogram samt DOF. Vurdering af naturtyper Ved forslag-nord placeres møllerne henholdsvis ca. 50 og 100 meter syd for sø- og moseområdet midt i det udlagte rammeområde. Der vil ikke være vingeoverslag ind over de beskyttede naturtyper, ligesom området ikke vil blive fysisk berørt. Det forventes, at mølledriften i starten vil opleves forstyrrende, men at dyrelivet vil vænne sig til de ændrede forhold. Ved forslag-syd placeres møllerne ca. 70 meter længere mod syd og vil dermed have en mindre påvirkning af sø- og moseområdet. Begge projektforslag placeres udenfor § 3-beskyttede naturtyper, og der vurderes ikke at være nogen væsentlig forskel. Botanisk beskrivelse Vindmøllerne placeres på agerjord, hvor der er smalle brudte læhegn på langs af møllerækken. Læhegnene består især af løvtræer af især enkeltrækkede træer af forskellige størrelse. Der er et smalt læhegn tæt på den vestlige mølle og nord for den østlige mølle. Projektområdet vurderes ikke at have væsentlig botanisk interesse, da størstedelen indgår i intensiv landbrugsdrift. Derfor er der ikke foretaget nogen systematisk botanisk registrering. Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser Fredede områder Det nærmeste fredede område, bortset fra kirkefredningerne ved Hundslund, Gangsted og Søvind kirker, omfatter arealer langs nordkysten af Horsens Fjord i fredningerne Sondrup-Åkjær og Søvind, hvor det nærmeste område ligger ca. 900 meter fra rammeområdet. Det vurderes, at de fredede områder ikke vil blive påvirket af møllerne, hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen. De fredede områder er vist på kort 4.5 i kapitel 4. Vildtreservater De nærmeste reservater er Vorsø Naturreservat og Lerdrup Bugt Vildtreservat i den ydre del af Horsens Fjord. Vorsø Naturreservat ligger som et forlængelse ud i fjorden af det fredede landskab ved Søvind og Sondrup Åkjær, mens Lerdrup Bugt Vildtreservat dækker fjordmiljøet øst for Alrø. Formålet er at danne fristeder for ynglende og trækkende vandfugle, så det kan medføre en forøgelse af de beskyttede fugleareter. Reservaterne ligger henholdsvis ca. 4 og 8 km fra projektområdet, og mølleprojektet vil ikke påvirke reservaterne på nogen måde. Økologiske forbindelser Økologiske forbindelseslinjer er udlagt til sikring af udbredelse og spredning af det åbne lands dyreog planteliv. Forbindelseslinjerne skal sikre, at der laves sammenhæng mellem skove, naturområder og VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Foto 5.1 Sumpskov vest for vindmølleområdet Foto 5.2 Beskyttet sø og mose nord for vindmølleområdet Kort 5.10 Beskyttet natur, vandløb og beskyttede diger. Vindmøller i forslag-syd er vist med rødt. Foto 5.3 Læhegn vest for projektområdet. 183 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold potentielle naturområder på steder, hvor natursammenhængen i forvejen er god. formål, og generne for jordbrugserhvervene skal begrænses mest muligt. Vindmølleområdet ligge udenfor og vil ikke påvirke mulighederne for udvikling af de økologiske forbindelser. Mølleanlægget berører dyrkede landbrugsarealer, og de tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til landbrugsdriften. Der udtages i alt ca. 0,5 ha jord af landbrugsdriften til veje og permanente arbejds- og vendepladser. De omkringliggende arealer vil fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Lavbundsarealer udgør et potentiale for at skabe velfungerende vådområder omkring søer og vandløb. Lavbundsarealer skal derfor friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Som vist på kort 5.1 placeres møllerne på Tendrup Vestermark ikke på lavbundsarealer. Fredskov Skovområdet 250 meter nordvest for mølleområdet er fredskov, men den nærmeste fredskov med skovbyggelinje er Hestehave Skov ved Søvind, som ligger i en afstand af ca. 1,5 km. Se kort 4.4 i kapitel 4. Møllerne placeres i god afstand til fredskov og udenfor skovbyggelinje. 5.5 Andre forhold 5.5.1 Særligt værdifulde landbrugsområder Kommuneplanen fastsætter som overordnet princip, at dyrkbare områder, som gennem planlægning er udlagt til byudvikling, ferie- og fritidsformål, infrastrukturanlæg, råstofinteresseområder og regionale graveområder har status som sekundære jordbrugsområder. Alle øvrige dyrkbare områder har principielt status som særligt værdifulde landbrugsområder, og i disse områder skal der vises særlig tilbageholdenhed ved inddragelse af arealer til ikke jordbrugsmæssige 184 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 5.5.2 Skovrejsning De nærmeste skovrejsningsområder ligger ifølge kommuneplanen ved Tornsbjerg Skov ca. 4 km nord for projektområdet. Selve mølleområdet er beliggende i et område, hvor kommuneplanen fastsætter, at skov er uønsket. Skovbeplantning tæt på et mølleområde udgør normalt ikke et problem i forhold til vindmølleanlæg med store vindmøller, idet møllernes rotorer er placeret over skoven. I dette tilfælde er skovrejsningsområderne desuden beliggende på så stor afstand, at det ikke vil have nogen praktisk betydning i møllernes levetid. Mølleanlægget vurderes derfor ikke at være i konflikt med udpegningen af skovrejsningsområder. 5.5.3 Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. Der vil være forskellige krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt imellem to master, eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 meter vil i de flest tilfælde være tilstrækkelig. Der er efter foroffentlighedsfasen om vindmøller ved Tendrup Vestermark udsendt høringsmateriale radiokædeoperatører, men der har ikke været bemærkninger fra nogen radiokædeoperatør. Det er således vurderet, at afstanden til radiokæder er tilstrækkelig til, at vindmøllerne ikke vil genere. 5.5.4 Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af projektområdet. 5.5.5 Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, der fastsætter faste grænseværdier for bl.a. støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere retningslinjer for skyggekast i kommuneplan 2013-25. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med projektforslaget kan de lovpligtige grænseværdier for støj og afstandskrav til nabobeboelser overholdes. Herudover vil møllerne blive udført VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, således at det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af vindmøller på Tendrup Vestermark vil være omfattet af ’Lov om fremme af vedvarende energi’, der bl.a. fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller, samt retningslinjer for udbud af køberet til vindmølleandele for lokale borgere. Værditab er er nærmere omtalt i afsnit 1.1. 5.5.6 0-alternativet Såfremt der ikke opstilles vindmøller i området på Tendrup Vestermark , vil der ikke forekomme nogen ændret visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Påvirkningen af nabobeboelser eller i forhold til områdets dyreliv, rekreative interesser mv. vil være uændret. Nuværende forhold med eksisterende møller i området svarer til 0-alternativet. Der vil heller ikke ske ændring i påvirkningen med støj eller skyggekast fra vindmøller. Det bemærkes, at støj og skygge fra eksisterende møller indgår som en del af den samlede påvirkning fra vindmøller, der skal ligge under grænseværdierne ved beregninger for hovedforslag og alternativ. En uændret påvirkning fra eksisterende møller svarer til 0-alternativet. Hvis der ikke opstilles nye møller på Tendrup Vestermark, opnås der ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO2, SO2 og NOx eller i produktionen af slagger, flyveaske og øvrige affaldsstoffer. 5.6 Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima De positive effekter ved, at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion, er væsentlig. Samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser med hensyn til bl.a. CO2-fortrængning, som EU har pålagt medlemslandene. Projektet vil reducere udledningen af CO2 og luftforurendende stoffer som SO2, og NOx samt øvrige restprodukter med en væsentlig andel trods det, at reduktionen i forhold til Danmarks totale bidrag er beskeden. Projektets største betydning gælder den reducerede udledning af CO2 og flyveaske/slagger, idet svovl- og kvælstoftab ved forbrænding og transport er reduceret væsentligt via røgrensning, og der foregår en væsentlig import med deposition af svovl og kvælstof fra nabolande. Projektforslaget med mølletype V100 har en større produktion og dermed en større fortrængningseffekt end med mølletype V90. Der er ikke væsentlig forskel på effekten af de to placeringsforslag, forslag-syd og forslag-nord. Set i forhold til gennemsnitligt produceret el leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder), vil vindmølleprojektet medføre en nettoreduktion på op til ca. 90.000 ton CO2 på de 20 år, møllerne forventes at producere. Desuden vil vindmølleprojektet medføre en nettoreduktion i udledning af SO2 og NOx på op til henholdsvis ca. 15 ton og ca. 60 ton og forhindre produktionen af op til ca. 7.500 ton slagger og andet affald. Kapitel 5 Øvrige miljøforhold Ressourcer og affald Møllerne vil i deres samlede levetid producere ca. 35 gange så meget energi, som er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet. Geologi og grundvandsinteresser Et olie- eller væskespild fra møllen vil grundet elektronisk niveauovervågning straks opdages, så afgravning/oprensning af jorden omkring den kan iværksættes. Møllerne er desuden konstrueret sådan, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er derfor lav, og mølleprojektet vurderes ikke at kunne påvirke drikkevandsinteresser i området. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresser vurderes det, at projektet ikke vil påvirke disse i væsentligt omfang. Bilag IV -arter Der er registeret 7 arter af flagermus i området og ved skovbrynet nordvest for projektområdet vurderes der at være ynglende flagermus. Derfor er det nødvendigt med afværgeforanstaltninger i form af beskæring af læhegn eller driftstop i skumringen af den nærmeste mølle for at begrænse påvirkningen af flagermus. Der er ikke registret andre beskyttelseskrævende arter i nærområdet til mølleprojektet. Fugle Der er fugleregistreringer fra nærområdet, jf. Dansk Ornitologisk Forenings database, mens afstanden 185 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold mellem projektområdet og nærmeste internationale fuglebeskyttelsesområde er 3,5 km. Fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet ved Horsens Fjord er tilknyttet arealerne ved og i fjorden. Der er særligt syd for projektområdet observeret sjældne og beskyttelseskrævende arter. Flere internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør en væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Botanik Opstillingsområdet er et udpræget landbrugsareal i omdrift. Området, hvor møllerne placeres, vurderes ikke at have botanisk interesse, da størstedelen indgår i landbrugsdrift. Tæt på opstillingsarealet er der læhegn og mose med vandhul, skov og sumpskov. Beskyttet natur Møllerne opstilles udenfor arealer med f.eks. hede, eng, sø, mose samt vandløb, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, og der er god afstand til arealer omfattet af fredskovspligt og skovbyggelinje. Mølleplaceringerne og adgangsveje til møllerne ligger uden for de beskyttede arealer, som heller ikke bliver berørt under anlægsfasen. Andre forhold Der inddrages ca. 0,5 ha landbrugsjord til intern vej og permanente arbejdsarealer. De omkringliggende arealer vil fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Der vurderes ikke at ske påvirkning af af øvrige belyste forhold som områder med ønsket skovrejsning, råstofindvinding, radiokæder og militære anlæg. 186 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter. Grænseværdier for støjpåvirkning af naboer og skyggekast samt minimumsafstand mellem naboer og vindmøller indgår i planlægningen for at forebygge væsentlige gener for nabobeboelser. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Dette håndteres under ’Lov om fremme af vedvarende energi’ og er ikke en del af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen. VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Kapitel 5 Øvrige miljøforhold 187 Kapitel 6 Overvågning 6. Overvågning I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen foretages en række beregninger. For at sikre, at beregninger, samt forudsætninger for beregninger og vurderinger også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have. Herudover overvåges vindmøllens drift elektronisk af operatøren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent automatisk stopper vindmøllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og andre uønskede miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Udkast til overvågningsprogram Odder Kommune er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejerne overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Kommunes byggesagsbehandling og miljøtilsyn skal herved sikre, at mølleanlægget etableres, drives og afvikles i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, og at de fastsatte vilkår i VVM-tilladelsen overholdes. De væsentligste elementer, som forventes at indgå i overvågningsprogrammet, fremgår af nedenstående udkast til overvågningsprogram. Støj I forbindelse med opstilling af møllerne vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste 188 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Dette vil typisk ske i forbindelse med anmeldelsen i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som skal indgives, når der foreligger det nødvendige plangrundlag, og der er meddelt VVMtilladelse til projektet. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at der foretages en støjmåling, når vindmøllerne er sat i drift. Der skal for ejers regning udføres støjmålinger og efterfølgende beregninger efter vindmøllernes idriftsætning, også for lavfrekvent støj. Støjmålinger, beregninger og afrapportering skal udføres akkrediteret og i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr. 1284 af 15/12/2011) og skal sendes til Odder Kommune (plan@odder. dk) senest tre måneder efter de er færdigmeldt. Støjberegningerne skal foretages for punkter, som forinden aftales med Odder Kommune, som udgangspunkt for nabobeboelse inden for 1 km fra vindmøllerne. Ved brug af støjreduceret drift af møller, skal Odder Kommune have dokumentation for dette. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølleejerne at dæmpe støjen eller stoppe én eller flere af møllerne, hvis kravene i VVM-tilladelsen og bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ikke er overholdt. Skyggekast Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD’s program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som i enkelte tilfælde ligger over den vejledende grænseværdi, vurderes det, at der kan være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. I VVM-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til at håndtere skyggestop, og i henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer for vindmøller, skal det ved en realisering af projektet dokumenteres, at ingen nabobeboelse kan få over 10 timers reel udendørs skyggekast om året. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop, og der vil eventuelt skulle udføres supplerende beregninger i denne forbindelse for de nabobeboelser, hvor det beregnede skyggekast umiddelbart ligger tæt på eller over grænseværdien på 10 timer. Klager fra naboer kan desuden medføre, at Odder Kommunes miljøtilsyn efter en nærmere vurdering kan pålægge vindmølleejerne at dokumentere, at der er installeret skyggestop, som opfylder kravene i VVMtilladelsen. Om fornødent kan miljøtilsynet pålægge vindmølleejerne at justere møllernes indstillinger for VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 skyggestop, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Sikkerhed for befolkningen I henhold til bekendtgørelsen om teknisk certificeringsordning for vindmøller er mølleejeren forpligtet til at indberette udført service til Energinet.dk, og ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har mølleejeren pligt til at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. Arbejdsmiljø og -sikkerhed Tilsyn med arbejdsmiljø og -sikkerhed ved opstilling af vindmøllerne og ved efterfølgende serviceeftersyn og reparation varetages af Arbejdstilsynet. Jordbundsanalyser Inden møllerne opstilles foretages jordbundsundersøgelser, som bl.a. undersøges for pyritindhold (okkerindhold). Såfremt der opgraves pyritholdig jord, skal denne håndteres efter nærmere aftale med Odder Kommune, så der ikke ved genplacering sker betydende udvaskning af okker til vandløb og søer. Ved eventuelt behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter, skal Odder Kommune orienteres og evt. søges om tilladelse. Ved udledning af oppumpet vand til grøfter eller vandløb vil der blive stillet krav om løbende kontrolmålinger samt etablering af renseforanstaltninger såfremt nærmere fastsatte grænseværdier for okkerindhold ikke umiddelbart kan overholdes. Oliespild Der skal foreligge en beredskabsplan for eventuelt oliespild inden vindmøllerne opstilles. Beredskabsplanen i forbindelse med anlægs- og driftsfasen fremsendes til Odder kommune. I tilfælde af et uheld skal Odder Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllerne og fjernet olien m.v. Eventuelt vaskevand fra møllerne skal opsamles og håndteres som spildevand. Naturbeskyttelse Odder Kommune vil stille krav om, at anbefalingerne til henholdsvis projektforslag-syd og projektforslagnord følges alt efter hvilket projektforslag, der vælges. Derudover vil Odder Kommune stille krav om, at der gennemføres overvågning med to lytninger af flagermus fordelt på sommer og efterår samt afsøgning af døde flagermus for at afklare omfang af driftstop af vindmøller. Der er ikke fundet grund til anbefaling af specifikke afværgeforanstaltninger i forhold til områdets øvrige plante- eller dyreliv. Kapitel 6 Overvågning privatretslig aftale med bygherren og mølleejerne om fjernelse af vindmølle og fundament efter endt drift, f.eks. i form af en bankgaranti. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Adgangsveje, som udelukkende er etableret af hensyn til vindmølledriften, og som ikke skal benyttes ved den fortsatte landbrugsdrift i området, skal fjernes og retableres til landbrugsjord. Nedlæggelse af veje med betydning for offentlighedens adgang til naturen kræver dog tilladelse fra Odder Kommune i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26a, og på nedtagningstidspunktet vil kommunen tage stilling til om vejene har opnået denne status. Retablering Ved ophør af vindmølledriften skal mølleejerne inden ét år fjerne vindmøllerne, herunder fundamenter og tilhørende tekniske anlæg og installationer. Fundamenter skal almindeligvis fjernes i en dybde af mindst 1 meter i henhold til miljømyndighedernes krav. Hvis ejeren af den matrikel, hvorpå vindmøllen er opstillet, ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at myndigheden på nedtagningstidspunktet tager stilling til, om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Et eventuelt krav om fuldstændig fjernelse af fundamentet vil blive pålagt grundejeren. Det er således op til ejeren af den pågældende matrikel at indgå en 189 Kapitel 7 Kildehenvisning 7. Kildehenvisninger [1.1] Odder Kommuneplan 2013-2025: http://www. kommuneplan2013.odder.dk/ samt Odder Kommunes Vindmølleplan: http://odder-kp13.cowi.webhouse.dk/ dk/land_og_vand/tekniske_anlaeg/vindmoeller.htm [1.2] EMD d. 23. november 2014. Park-beregning L4 og L5 for vindmøller Tendrup Vestermark, WindPRO version 2.9.285 [2.1] Ifølge Energistyrelsens årlige energistatistik, Energistatistik 2010, er gennemsnitsforbruget pr. husstand til apparater og lys 3.430 kWh i 2010. Det gennemsnitlige elforbrug er 4.000-4.500 kWh i parcelhuse uden elvarme og 2.000-2.500 kWh i lejligheder. I denne rapport er indregnet et gennemsnitsforbrug på 4,3 kWh pr. husstand. Se http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/ Statistik_og_noegletal/Aarsstatistik/Documents/ Energistatistik_2010.pdf og http://www.trefor.dk/default.aspx?m=4&i=726&pi=8&pr=0 [2.2] Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt ‘Vindressourcekort for Danmark’, der blev færdiggjort i 1999. Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 m kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. 190 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 Godkendelsessekretariat for vindmøller 2011. DTU Wind Energy, 2012. 70 p. [2.6] Vindmøllers afstande til overordnede veje og jernbaner (2011). Udvalgsrapport fra Transportministeriet (formand), Klima- og Energiministeriet samt Miljøministeriet (http:// www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/F83E3E36DA45-4525-824D-6A39FF6D2676/127316/ Udvalgsrapportvindmllersvejejernbaner.pdf) [2.7] Trafikstyrelsens svar på forespørgsel vedr. afmærkning af vindmølleprojekt ved Tendrup Vestermark, Odder kommune. Dateret 9. april 2015. [2.8] Vindinformation nr. 40, november 2005. [3.1] Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012. http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2012/05/978-87-92903-08-2.pdf [3.2] Grontmij (Søndergaard, B.). Low Frequency Noise from Wind Turbines: Do the Danish Regulations Have Any Impact? An analysis of noise measurements. January 2014 [3.3] http://vindinfo.dk [3.4] http://videnomvind.dk/ [3.5] EMD d. 23. november 2014 og d. 16. januar 2015. Decibel-beregning L4 og L5 for vindmøller Tendrup Vestermark, WindPRO version 2.9.285. [3.10] Vindmøller i Danmark, Energistyrelsen nov. 2009, http://www.ens.dk/Documents/ Netboghandel%20-%20publikationer/Vedvarende%20 energi/2009/HTML/Vindm%C3%B8ller%20i%20 Danmark/html/kap03.htm [3.11] Siemens. Shadow Control Description. 19.05.2009 [3.12] EMD d. 25. februar og 10. marts 2015. Shadow-beregning L4 og L5 for vindmøller Tendrup Vestermark, WindPRO version 3.0.590 [3.13] Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapport fra DELTA, udført for Sundhedsstyrelsen, marts 2011. http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/epu/bilag/227/987243.pdf [3.14] Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering ocg hälsoeffekter. Slutrapport till Naturvårdsverket, 28. november 2011 [3.15] Sundhedsstyrelsens vurdering af bevisførelse for muligt vindmøllesyndrom – relation mellem vindmøller og helbredsforhold? 09-03-2011. http://www. ft.dk/samling/20101/almdel/epu/bilag/248/994246.pdf og Sundhedsstyrelsen NOTAT uddybende beskrivelse: Vindmøllesyndrom – relationer mellem vindmøller og helbredsforhold? 09-03-2011. http://www. ft.dk/samling/20101/almdel/suu/bilag/297/994247.pdf [2.3] Description of Standard Gravity Anchor Foundation V80-V90-V100-V112, Vestas 2011 [3.6] Grontmij Notat N6.032.14. Støjkatalog over ældre vindmøller i Danmark. Juni 2014 [2.4] SCADA Housing Solution, VestasOnline(R) Business 2010 [3.8] Faktablad T1: Sådan fungerer en vindmølle, Danmarks Vindmølleforening, maj 2013. [3.16] Vindkraftens påverkan på människors intressen. Uddrag af synteserapport udgivet af Naturgårdsverket i Sverige, maj 2012. http:// www.naturvardsverket.se/Documents/publikationer6400/978-91-620-6497-6.pdf [2.5] Friis, Peggy; Lemming, Jørgen Kjærgaard: Årsrapport for Energistyrelsens [3.9] Faktablad P8: Skygger og blink fra vindmøller, Danmarks vindmølleforening, 2009. [3.17] Vindmøllenaboers opfattelse af vindmøller. Opinionsanalyse udført af JYSK ANALYSE for VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 VidenOmVind september/oktober 2012. http://www. videnomvind.dk/media/239472/jysk_analyse__rapport_vedr_rende_naboskab_til_vindm_ller.pdf og http://www.videnomvind.dk/media/239469/supplerende_bilagsmateriale_til_hovedrapport_vedr_rende_ landsd_kkende_analyse.pdf [3.18] http://vindinfo.dk/nyheder/anden-del-af-sundhedsundersoegelsen-igangsat.aspx [3.19] Health Canada Publishes Findings From Wind Turbine Noise and Health Study (Homepage modified 2014-11-06) http://news.gc.ca/web/article-en. do?mthd=tp&crtr.page=1&nid=900799&crtr.tp1D=1 [5.1] Energinet.dk (2014): Metode- og datagrundlag til Miljørapport, notat af 29. april 2014. Brændselsspecifikke deklarationer 2013, g/kWh (Tabel 10). https://www.energinet.dk. Atmosfærisk deposition 2006. NOVANA. Aarhus Universitet. Danmarks Miljøundersøgelser. 62 s.Faglig rapport fra DMU, nr. 645. (http://www2.dmu.dk/ Pub/FR645.pdf) [5.2] Det europæiske Råd, 23. okt 2014. Note: Konklusioner om 2030- rammen for klima og energipolitikken [5.9] DMU. http://www.dmu.dk/fileadmin/Resources/ DMU/Luft/emission/emissionshjemmesiden/Table_ NOx.htm [5.3] IPCC’s femte hovedrapport. http://www.dmi.dk/ laer-om/temaer/klima/ipcc-femte-hovedrapport/ [5.10] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers energibalance. Faktablad T4, juli 2010. [3.20] De eksterne omkostninger ved energiproduktion. Naturlig Energi. Maj 2007 http://www2.dmu.dk/ Pub/EVA_artikel%202.pdf [5.4] Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk folkeparti, Enhedslisten og Det konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 22. marts 2012. http://www.ens.dk/politik/danskklima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-energiomradet/ energiaftalen-22-marts-2012 [4.1] Store vindmøller i det åbne land – en vurdering af de landskabelige konsekvenser, Miljøministeriet januar 2007, udarbejdet af Birk Nielsen Landskabsarkitekter, planlæggere m.a.a. [5.5] National allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 (2007). (http://www.ens.dk/graphics/ Energipolitik/dansk_energipolitik/CO2_kvoter/allokering/NAP2_godk.pdf) [4.2] Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 2 Midtjylland. 1981 [5.6] Redegørelse Gøteborg protokollen for grænseoverskridende luftforurening. Til underretning for Folketingets Europaudvalg, 25. maj 2012. http://www. euo.dk/upload/application/pdf/52e54b60/11454.pdf [4.3] Kulturstyrelsen. http://www.kulturarv.dk/ fundogfortidsminder [4.4] Brev til Odder Kommune, Plan fra Overinspektør Lars Krants, Moesgård Museum (tlf. 8716 1016) d. 9. marts 2015 Emne: Arkæologisk og arkivalsk kontrol vedr. projekt for vindmølleområde ved Tendrup Vestermark i Odder Kommune [4.5] http://www.oddernettet.dk/dokumenter/ Kulturmiljoeer_fuld_rapport.pdf [4.6] http://www.horsensmuseum.dk/Kulturmiljoer/ Udpegninger.aspx Kapitel 7 Kildehenvisning [5.7] Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2012. Atmosfærisk deposition 2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 82 s. – Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 30. (http://www2.dmu.dk/Pub/SR30.pdf) [5.8] Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Frohn, L.M., Geels, C., Kemp, K., Løfstrøm, P., Mogensen, B.B. & Monies, C. 2007: [5.11] Pedersen, H. (2008): Den korte fremtid. Vedvarende Energi & Miljø. Oktober 5/2008. [5.12] Ingenøren. 24. juni 2011, Daniel Rasmussen. Rapport: Genbrug af vindmøllevinger kan spare 240.000 tons CO2 [5.13] Miljøstyrelsen, 2012. Genanvendelse af glasfibermateriale, Miljøprojekt nr. 1455. red. Jakob W. Nielsen [5.14] DTU International energy rapport 2014. http://www.fiberline.dk/nyheder/miljoe/ nyt-genanvendelses-koncept-doebt-compocycle [5.15] Kroman og Christensen 4. dec. 2014. Vurdering af grundvandsænkning, Vindmølleområde ved Tendrup Vestermark. [5.16] Baagøe H.J. & T.S. Jensen (ed.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [5.17] Søgaard, B. & Asferg, T. (red), 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/ FR635.pdf 191 Kapitel 7 Kildehenvisning [5.18] Naturstyrelsen (2013): Forvaltningsplan for flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. [5.19] Dansk Ornitologisk Forenings database. (http:// www.dofbasen.dk) [5.20] Fugle og Natur. www.fugleognatur.dk [5.21] www.naturdata [5.22] Grontmij A/S, Simon Waagner. Flagermusforekomster ved Tendrup Vestermark, Miljøvurdering, oktober 2014. Miljøvurderingen er suppleret med en tillægsvurdering i forhold til mølleplaceringen ”forslag-nord” samt nærmere udspecificering af afværgeforanstaltninger (mail til Lotte S. Nielsen, 20. januar 2015). [5.23] Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J.K. Larsen, J. Pettersson & M. Green. 2011. Vindkraftens påverken på fåglar och fladdermöss. Naturvårdsverket rapport 6467. [5.24] Klausager I. & H. Nøhr. 1995. Vindmøllers indvirkning på fugle. Faglig rapport fra DMU nr. 147. Pp 52. [5.25 Kerlinger P., J.L. Gehring, W.P. Erickson, R. Curry, J. Aaftab & J. Guarnaccia. 2010. Night migrant fatalities and obstruction lighting at wind turbines in North America. The Wilson Journal of Ornithology 122(4):744–754. [5.26] Durinck J. & H. Skov. 2006. Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with an English summary). Print DHI-Water and Environment, Denmark. 54 pp. 192 VVM-redegørelse og miljøvurdering af Vindmølleprojekt Tendrup Vestermark 2015 [5.27] Desholm, M & J. Kahlert 2005. Avian collision rsik at an offshore wind farm. Biology Letteres 2005. større pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 126. [5.28] Devereux, C., Denny, M.J. H. & Whittingham, M.J.2008. Minimal effects of wind turbines on the distribution of wintering farmland birds. Journal of Apllied Ecology. 1689-1694. [5.34] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA. 2006. Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): 363-375. [5.29] Madsen, J., Boertmann, D. 2008. Animal behavioral adaptation to changing landskcapes: springstaging geese habitauate to wind farms. –Landscape Ecol. (1007-1011). [5.35] Rydell, J. et al (2010). Bat mortality at wind turbines in northwestern Europe, Acta Chiropterologica, Volume 12(2), December 2010, pp. 261-274 (14) [5.30] Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 457. [5.31] Hasslinger 2004. Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary March 2005. Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, 39100 Bozen, Italy. [5.32] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss and Miguel Ferrer 2005. A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: 3289-3303. [5.33] Olesen, CR. 1994. Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af [5.36] Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2012. Redegørelse for Hovedgård området. Kortlægningskampagnen 2007-2012 Vindmøller på Tendrup Vestermark Miljørapport med VVM og Miljøvurdering 2015 Ansvarshavende redaktion: Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Lemvigegnens Landboforening Industrivej 53 7620 Lemvig Layout: Odder Kommune, Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Lemvigegnens Landboforening Industrivej 53 7620 Lemvig Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Odder Kommune, Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 87 80 33 33 E-mail: plan@odder.dk Fotos og visualiseringer: Byggeri og Teknik I/S Birk Centerpark 24 7400 Odder Kort: © copyright Blom © copyright COWI © copyright KMS Bearbejdet af Lemvigegnens Landboforening Teknisk beskrivelse samt beregning af produktion og nabopåvirkninger: EMD International A/S Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Ø Matrikulære forhold: Landinspektørfirmaet LE34 A/S Industrivej 53 7620 Lemvig For- og bagside-motiv Forside: Visualisering af vindmølleprojektet forslag-nord set fra udsigtshøje i Sondrup Bakker sydøst for vindmølleområdet Bagside: Visualisering af vindmølleprojektets forslag-nord set fra rute 451, Oddervej i Søvind sydvest for vindmølleområdet Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder
© Copyright 2024