To fagkonsulenter inden for området danskuddannelse til voksne søges til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Har du lyst til arbejde med udvikling og kvalitetssikring af Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven? Og har du lyst til at varetage et stort og selvstændigt arbejde i samarbejde med den prøveansvarlige pædagogiske konsulent på området? Vi søger en fagkonsulent med særlig ekspertise inden for området Prøve i Dansk 3 og en fagkonsulent med særlig ekspertise inden for området Studieprøven til ansættelse pr. den 1. januar 2016 i kontoret Integration og Medborgerskab. Om stillingen Opgavevaretagelsen finder primært sted via hjemmearbejdsplads, dog med jævnlig mødeaktivitet i styrelsen. Dit arbejds- og ansvarsområde vil primært være løbende kvalitetssikring af Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven, i tæt samarbejde med den prøveansvarlige pædagogiske konsulent på området. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte: Arrangering og gennemførelse af prætestning (kvalitativt og statistisk) af opgaveudkast to gange årligt til Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven samt analyse af prætestresultater Færdiggørelse, review og revision af manus af to hele opgavesæt årligt til Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven Udvælgelse af skriftligt materiale til årligt bedømmermøde og årlig censorkonference Optagelse af mundtlige eksempelprøver til årligt bedømmermøde og årlig censorkonference Udarbejdelse af begrundede bedømmelser til det indsamlede skriftlige og mundtlige materiale Mødeleder ved censorkonference for beskikkede censorer ved Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven Forcensur med den pædagogiske konsulent ved hver prøvetermin Opfølgning og justering af bedømmelsesvejledninger Udvikling af bl.a. læseprøver Deltagelse ved audit af danskprøverne i ALTE-regi Eventuelle øvrige opgaver i relation til Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven. Om dig Din uddannelsesbaggrund er relevant cand.mag. eller bachelor kombineret med DAV-læreruddannelsen eller tilsvarende. Endvidere vil der blive lagt vægt på, at du: Har bred erfaring inden for området danskuddannelse til voksne udlændinge, herunder især Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven og er eventuelt bekendt med opgaveproduktion og testteori Kan arbejde struktureret, selvstændigt og overholde tidsfrister Har erfaring med projektledelse el.lign. Er god til at formulere dig i tale og skrift. Din nye hverdag Vi er et nyt kontor med ca. 25 kollegaer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og med mange forskellige opgaver i forhold til integration. Vi arbejder bl.a. med at understøtte den kommunale integrationsindsats, tilrettelægge og føre kontrol med udbuddet af danskuddannelse på sprogcentre m.v. i forhold til nyankomne udlændinge samt prøver som betingelse for at opnå dansk indfødsret og permanent opholdstilladelse. Som medarbejder i Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver du en del af et inspirerende og positivt miljø. Vi er en ny styrelse præget af pionerånd. Vi har en uformel omgangstone og sætter stort fokus på faglighed og udvikling. Arbejdstiden er i gennemsnit 18,5 timer ugentligt per medarbejder. Ansættelse finder sted som fagkonsulent efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Hvis du har spørgsmål til en af de to stillinger, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karin Ingemann kine@socialstyrelsen.dk (40 70 69 06) eller pædagogisk konsulent Gitte Østergaard Nielsen gitte.ostergaard.nielsen@stukuvm.dk (33 92 37 85). Søg stillingen Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest den 30. oktober 2015 via link på www.uibm.dk. Vi forventer at holde samtaler i uge 45. Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. _______________________________________________________________________________________ Styrelsen for International Rekruttering og Integration er en ny styrelse under Udlændinge-, Integrationsog Boligministeriet. Et af vores hovedområder er administration af lovgivningen om udlændinges ophold i Danmark som følge af arbejde eller studier. For det andet skal styrelsen understøtte en virksom integration i forhold til kommuner og andre aktører på integrationsområdet. Vi bistår også ministeriet i forhold til ministerbetjeningsopgaver, ligesom vi deltager i internationalt arbejde på udlændingeområdet.
© Copyright 2024