FDM travel SimSwap brugermanual FDM travel SimSwap er et sim-kort, der er meget simpelt at anvende og giver store besparelser på opkald og data på mobilen i udlandet. Følg denne manual og få maksimal glæde af dit FDM travel SimSwap. God fornøjelse. Trin 1 – lav viderestilling – VIGTIGT før afrejse Lav viderestilling på dit eget simkort: (Det er MEGET vigtigt, at du foretager viderestillingen INDEN du rejser fra Danmark (dvs du skal stadig være tilsluttet et dansk mobilnet, mens du gør dette.) Hvis du først laver viderestillingen i f.eks. USA, så virker det stadig med billige opkald og data, men indkommende opkald til dit danske nummer bliver takseret af din normale mobiludbyder. Viderestillingen foretages for at alle dine indkommende opkald sendes videre til vores system, så vi kan sende dem til din telefon, mens du bruger FDM travel SimSwap. Sådan laves viderestillingen - Tast **21*33189400# og ring op (grønt rør) Denne kode er fælles for alle telefoner, og vi anbefaler derfor du laver din viderestilling på denne måde. Viderestillingen er nu aktiv, og du vil kunne se et viderestillings ikon i dit display (billede 3). Bemærk: Det er vigtigt din telefon ikke er operatørlåst (sim-låst). Trin 2 Tag dit normale simkort ud af mobilen. Husk at passe godt på det. Trin 3 Prik den størrelse simkort ud, der passer til din telefon, og indsæt dit FDM travel SimSwap simkort. Nu kan du surfe og ringe langt billigere i udlandet. Hvis du har en Iphone bør du tænde og slukke mobilen efter du har indsat FDM Travel SimSwap. Bemærk: første gang FDM travel SimSwap skal forbinde sig til et mobilnetværk kan der godt gå et par minutter. Hav lidt tålmodighed. Test eventuelt på dansk grund ved at ringe til en anden i rejsegruppen. Trin 4 - når du er kommet hjem Nu skal du fjerne viderestillingen for at dine indkommende opkald ”kommer tilbage” til simkortet fra din normale udbyder. Sådan fjernes viderestillingen Tag FDM travel SimSwap ud af telefonen, og indsæt dit ”gamle” simkort. Indtast #21# og ring op (grønt rør) på din telefon. Så virker dit gamle simkort som før. Bemærk; Det er meget vigtigt at du først indtaster koden efter du har sat dit ”gamle” simkort ind i telefonen. *Hvis du har en Iphone, bør du slukke og tænde telefonen efter du har indsat dit gamle simkort. SMS: SMS´er til dit danske nummer kan ikke videresendes til din telefon med FDM travel SimSwap. Du modtager altså ikke sms´er sendt til dit danske nummer på FDM travel SimSwap. FDM travel SimSwap har et ”underliggende” udenlandsk telefonnummer (F.eks. +372xxxxxxx) hvilket sagtens kan bruges til at sende og modtage sms´er. Der er 2 løsninger på sms under rejsen: Løsning 1 - Hvis sms´er til og fra dit danske nummer er vigtigt Så kan du med jævne mellemrum skifte dit ”gamle” simkort ind i telefonen. Så kommer dine sms´er ind på telefonen og du kan besvare dem med dit ”gamle” simkort. (Bemærk; at du så bliver takseret af din mobiludbyder for udenlandske sms´er.) Løsning 2 – oplys venner og bekendte om dit midlertidige ”sms-nummer” Vi anbefaler, at du oplyser dine venner og bekendte om at du midlertidigt kun kan modtage sms på +372xxxxxxxnummeret. (Evt ved at sende en besked til de relevante personer, mens FDM travel SimSwap er sat i mobilen). Iphone brugere (dvs brugere af Imessage) vil opleve at deres sms´er (via Imessage) stadig kommer frem, da Imessage benytter sig af mobildata. Telefonsvarer Der følger en telefonsvarer med FDM travel SimSwap. Den virker i store træk ligesom din almindelige danske mobilsvar. Aktiver telefonsvarer: - Tast 091 (eller *146*091#) og ring op - Der vil herefter stå "Voicemail activated" i displayet. Aflyt telefonsvarer: - Ring til 095 (eller *146*095#) - Du vil se beskeden "Wait for call", og efter et par få sekunder, vil din telefon ringe. - Besvar som du normalt ville gøre, og du vil få oplyst antal af beskeder - Tast 1 for at aflytte dine beskeder. Deaktiver telefonsvarer: - Tast 090 (eller *146*090#) og ring op - Du vil herefter få vist beskeden "Voicemail deactivated" i dit display. Spørgsmål og svar: 1) Kan jeg bestille mere end ét FDM travel SimSwap? Ja, meget gerne. Vores system kan pt. kun håndtere én bestilling ad gangen. Så ved flere bestillinger, tryk på knappen ”Næste bestilling”. 2) Er dækningen ligeså god som med min nuværende operatør? Vi benytter 2 af de bedst dækkende net i USA (AT&T og T-Mobile). Men selvfølgelig kan der (ligesom herhjemme) opleves områder med dårlig dækning. Du skal være opmærksom på at mobildækning generelt er langt bedre i Danmark end i mange andre lande i verden. 3) Hvordan foretager jeg et opkald med FDM travel SimSwap? På næsten samme måde som normalt. Systemet hedder ”callback” og er en del af forklaringen på at vi kan levere ydelsen så billigt. 1. Du ringer nummeret op (husk +45 foran nummeret, som altid, når du er i udlandet). 2. Opkaldet afbrydes af vores system. 3. Et par sekunder herefter ringer din telefon; Besvar opkaldet og forbindelsen etableres til den du har ringet til. Brug telefonens kontakter Hvis du har gemt dine kontakter på telefonen med +45 foran telefonnummeret, vil du kunne benytte dem, når dit FDM travel SimSwap simkort er indsat i telefonen. Ellers skal du taste nummeret manuelt ind, med landekoden foran. 4) Hvad koster det? Du kan spare op over 90 %. Du kan se priser her: http://simplworld.com/fdm/ . Du køber på forhånd en værdi på enten 500, 750 eller 1000 kr. og kan herefter bruge af denne værdi. Du kan tanke op, hvis du løber tør. 5) Hvad koster det at ringe til en anden med FDM travel SimSwap? Hvis du ringer til den andens danske nummer, så koster det samme takst som at ringe hjem til Danmark. TIP: Dit FDM travel SimSwap har et underliggende udenlandsk nummer (+372xxxxxxx). Dette står i dit velkomstbrev. Hvis I ringer (og sms´er) til hinanden på disse numre, så er taksten meget lavere. (ca. 66 % lavere pris på opkald og 85 % lavere pris på sms). Du kan se prislisten på www.simplworld.com/fdm) 6) Hvordan kan det være så meget billigere? Vi har blandt andet forhandlet gode aftaler direkte med operatører i andre lande, hvilket giver samme vare til langt billigere pris. Se her hvor meget du kan spare http://simplworld.com/fdm/ 7) Hvordan kan jeg se balancen på mit FDM travel SimSwap simkort? Ring 099 (eller tast *146*099#) og ring op. Restværdien vil blive vist på dit display. Restværdien vil samtidig også blive vist, hver gang du foretager et opkald. Bemærk restværdien bliver vist i euro og uden dansk moms. Det vil sige hvis systemet melder at du har 13 euro tilbage (ca. 100 danske kr.), så har du reelt 125 danske kroner tilbage. 8) Hvad, hvis jeg ikke bruger alle pengene på FDM travel SimSwap? Når du kommer hjem får du en mail fra os med oplysning om den værdi du har tilbage og information om hvordan du får udbetalt beløbet. Du kan også vælge at lade beløbet stå på dit FDM travel SimSwap til næste gang du skal rejse. 9) Hvordan fylder jeg penge på FDM travel SimSwap: Dit FDM travel SimSwap simkort opretter en ny applikation på din smartphone. Denne applikation hedder ”TravelSim Sim Toolkit” (forskellige smartphones døber applikationen forskelligt) og den bliver lagt som den nyeste af din smartphones apps. Applikationen indeholder forskellige funktioner. Hvis du vil tanke op gør du sådan: 1. Åbn app’en og klik på ”Add credit” 2. Skriv beløbet du ønsker at tanke op og tryk ”OK” (dette tal skal enten være 100, 200 eller 300) a. (Bemærk; over feltet står der ”Please enter PIN”, men du skal indtaste det ønskede beløb) Beløbet bliver omgående sat ind på dit kort, og du vil herefter modtage en faktura som du skal betale, når du kommer hjem til Danmark. * Hvis du har en Iphone vil der ikke komme en applikation på samme måde. Du skal derfor gå ind i indstillinger – Telefon – SIM-apps. Herefter vil du kunne følge samme trin som beskrevet ovenfor. 10) Hvilken størrelse er simkortet? Simkortet er et ”triple simkort” og passer i alle telefoner uanset hvilken størrelse simkort mobilen bruger: 11) Hvordan kommer jeg på nettet? Helt som normalt. Hvis du har problemer med at gå på nettet, tjek da om APN står korrekt. (Gå ind i indstillinger -> Mobildata netværk -> Access Point Name -> her skal der stå ”Internet” eller "send.ee". (Iphone 5s skal der stå APN, og der skal som oftes benyttes operatøren AT&T) 12) Virker FDM travel SimSwap med Blackberry?: Du kan ringe og sende sms. Hvis du ønsker at kunne gå på nettet med din Blackberry, skal du installere en 3. browser fx Opera eller Bolt. Herefter skal du indsætte GPRS indstillinger. Vælg Menu – Options – Advanced options – TCP IP. Du kan ikke bruge Blackberry data service og kan derfor ikke sende og modtage emails, samt du kan ikke benytte Blackberry Messenger. Kundeservice og support: Personlig assistent service - når du er i udlandet: 24/7/365 kan denne service bruges, når du er i udlandet. Ring +372991 – så bliver du forbundet til din Personal Assistent (engelsktalende). Nedenfor kan du se hvilke situationer, hvor du for eksembel kunne få brug for denne service: • • • • • • • • • Hvordan kommer jeg fra lufthavnen til centrum? Jeg kommer for sent til mit fly! Jeg er blevet bestjålet! Jeg vil gerne vide mere omkring events i dette område, samt købe billetter. Hvordan ser vejrudsigten ud for de kommende 3 dage. Venligst book et bord til 5 personer, på en god italiensk restaurant. Venligst anbefal et shopping center i nærheden. Jeg har tandpine, venligst oplys mig om den nærmeste tandlæge. Jeg er syg, burde jeg søge læge. Og hvor skal jeg tage hen? Dansk kundeservice Husk du kan altid kontakte Kundeservice på hverdage mellem 9.00 – 16.00 på telefonnummer 8141 0355, eller pr. mail businesssupport@simplworld.com hvis du har spørgsmål, eller brug for hjælp. Engelsksproget kundeservice For 24 timers support, kontakt Travelsim support på telefonnummer +372 686 8000 – De første 3 minutter er gratis. Du kan også sende en email til support@travelsim.com. Den engelsksprogede support tager sig ”kun” af tekniske og brugsmæssige problemer. Alt omkring fakturering og betalinger bedes henvendt til den danske kundeservice. Rigtig god fornøjelse med dit FDM travel SimSwap
© Copyright 2024