Berider/træner til Vestegnens Rideklub (VER) Vi søger en berider/træner til en velfungerende rideklub med tiltrædelse pr. 1/10 2015 eller snarest. Vores nye berider/træner vil blive en nøgleperson i forhold til at lede, vedligeholde og videreudvikle vores allerede velfungerende rideskole og klub både sportsligt og socialt. Vi ønsker den rette person til jobbet, som brænder for at udleve klubbens mål og visioner, hvilket bl.a. inkluderer stærkt fokus på, at rideklubben er et rart sted at være for børn, unge og voksne – hesteejere og medlemmer i rideskolen. Det forventes at, undervisning og vejledning foregår på et højt fagligt niveau. Vi ønsker derfor en topmotiveret person, som: • Har gode faglige kompetencer (dressur/spring) • Spiller sammen med formand og kasserer om den daglige drift • Står på mål for bestyrelsens mål og visioner med klubben • Er åben, udadvendt, serviceminded, tillidsvækkende og troværdig • Har en struktureret tilgang til opgaverne og god til at samarbejde med det øvrige personale • Har sociale kompetencer til at videreføre og styrke det sociale liv i rideklubben • Tager initiativ til nye aktiviteter og til at opbygge et fællesskab Vi finder det vigtigt, at det er den helt rette person, der ansættes, og derfor kan vægten lægges på forskellige aspekter af de sportslige opgaver, der er i en rideklub, afhængig af de kvalifikationer, den rette ansøger viser sig at have. Der er derfor mulighed for forhandling omkring timetal og vilkår. Løn vil blive fastlagt efter kvalifikationer og aftalte ansættelsesvilkår/-opgaver. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Karsten Hein på telefon: 30 26 50 68. Ansøgningsfrist 22. september 2015, med løbende samtaler. Ansøgning, CV og referencer sendes til Vestegnensrideklub@gmail.com eller: Vestegnens Rideklub Snubbekorsvej 24B 2630 Taastrup Læs mere om VER på http://www.vestegnensrideklub.dk Vestegnens Rideklub • Snubbekorsvej 24B • 2630 Taastrup • CVR nr. 42034916 www.vestegnensrideklub.dk
© Copyright 2024