Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev marts 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og sund–hele livet Glad sjæl gør gammel Med nyhedsbrevet her vil vi gerne fortælle om, hvad vi gør for at skabe et aktivt og sundt ældreliv i Lejre Kommune. Hvad er livskvalitet, når man kommer op i årene og lever med tab? Få svaret fra nogle af borgerne her. Du kan også læse om nye tiltag, der spirer frem i samarbejde med borgere, pårørende og frivillige. Alt sammen initiativer, der er med til at skabe de bedste betingelser for et godt ældreliv. God læselyst fra Ledergruppen i Center for Velfærd & Omsorg. Aktiv og sund hele livet kan 95årige Emmy Hansen skrive under på. Hun bøjer sig ubesværet ned og samler en bøjlestang op, der er faldet på gulvet. ”På plads med den og kom indenfor,” siger hun med udslåede arme, da vi ringer på døren. Ansvarshavende redaktion: Centerchef Gete Bjerring Emmy Hansen kan svare meget Hvalsø Rådhus Tekst og billeder: Pernille Andersen Tlf.: 30788122 E-mail: pand@lejre.dk Opsætning & layout: Connie Andersen E-mail: coan@lejre.dk kort på, hvordan hun har båret sig ad med at blive så gammel: ”Jeg har altid følt mig godt tilpas og glad. Jeg kan lide at passe tingene. Det kan være haven, huset eller at gå til bankospil.” Når maden ikke vil ned 60-87 procent af ældre på plejecentre har problemer med at få maden ned. Det kan resultere i lungebetændelse, undervægt og i værste fald indlæggelse på sygehus. SOSU-assistent Jannie Voros Hougaard har gennemført kurset. Gunhild må drømme sig til smagen af brun sovs. Gennem de sidste to år har hun måtte leve af sondemad. ”Jeg griner af det, og spørger om det mon er grønkål bøf eller flæsk jeg får?”, siger Gunhild Nielsen hvis humor ikke fejler noget. Et fem dages kursus skal gøre personalet bedre til at hjælpe ældre, der har besvær med at tygge og synke - og dermed forebygge sygdom. Kurset kommer borgere som tidligere gårdejer Børge A.Nielsen og hans ægtefælle Gunhild Nielsen til gode. ”I mine unge dage tog det ti minutter at spise, for jeg skulle skynde mig ud i marken. Nu skal jeg tage små mundfulde og huske at rense munden grundigt efter hvert måltid. Ellers risikerer jeg et hosteanfald, og at det hele kommer op igen,” siger Børge A. Nielsen. Børge har lige haft lungebetændelse, som kan skyldes, at han fik maden i den gale hals. De er vågne, når andre sover Der er stille om natten herude på landet. Efter klokken 23 er Lejre gået i seng. Men ikke alle sover. Nogle ældre har også brug for pleje og omsorg om natten, og det sørger nattevagterne for at de får. ”Vi har en del faste besøg, hvor vi tjekker, at borgerne ligger trygt og godt i deres seng. Om natten har vi tiden til at nusse og pusse om beboerne, hvis de har brug for det. Nogle ældre står bevidst op om natten for så har de os for sig selv,” siger SOSUassistent Karina Petersen. Sammen med SOSU-assistent Anna Holm Nygaard tager de sig godt af både sovende og vågne beboere på Bøgebakken. SOSU-assistenterne tager nødkald, måler blodsukker, hjælper med toiletbesøg og at blive vendt i sengen og sondemad. Nogle gange hænder det, at de gør folk i stand til deres sidste rejse i livet. ”Der er god stemning om natten. Jeg synes, det er for stressende om dagen. Vi har tid til at holde beboerne i hånden. Så længe mit helbred kan holde til det, fortætter jeg som nattevagt sammen med min gode makker,” siger Anna Holm Nygaard. Hun styrker samarbejdet med frivillige Nyansat frivillighedsfacilitator, Kamilla Bonderup Laursen, skal i samarbejde med beboere, plejepersonale og pårørende sikre flere aktiviteter på kommunens tre plejecentre. En af hendes første opgaver bliver at udbrede kendskabet til kampagnen ”Cykling Uden Alder”. Den består af to eldrevne rickshawcykler og et bookingsystem placeret på Hvalsø Ældrecenter og i Ammershøjparken. Cyklerne kan frivillige booke for at køre ture med beboerne. ”Cykling Uden Alder” er et godt koncept. Det bliver en del af de aktiviteter, som skaber noget indhold i beboernes hverdag,” siger Kamilla Bonderup Laursen. Hun har stor erfaring med frivilligt arbejde fra jobs i Frivilligrådet, Frivilligt Forum og senest fra et job som frivillighedskonsulent i Slagelse Kommune. ”Målet er at skabe meningsfulde aktiviteter for beboerne. Om det så er at cykle eller høre gamle grammofonplader med Osvald Helmuth. Så længe vi i fællesskab finder ud af, hvad vi vil, så gør jeg mit til, at det bliver omsat til virkelighed”, siger Kamilla Bonderup Laursen. Hvis du ønsker at være frivillig, så kontakt Kamilla Bonderup Laursen på telefon: 24 79 95 12. E-mail: kbla@lejre.dk Jeg vil klare mig selv Selvdisciplin og viljestyrke kendetegner Christian Folmer Sørensen, der i ti år stod last og brast ved sin syge kone med Alzheimer. Hun døde sidste år på Ammershøj Plejecenter. I dag er Christian optaget af den daglige husholdning, og laver lister til sig selv om alt det han skal huske: Ordne køkken, tøjvask, madlavning, indkøb, opdatere Java på computeren. 40 år i Søværnet som maskinmester og orlogskaptajn fornægter sig ikke. Der skal være styr på tingene. Hunden Tango er hans trofaste hjælper. Det var også Tango, der hjalp ham igennem en depression for nylig, hvor han trodsede trætheden for at lufte hunden. ”Jeg har passet min kone, da hun boede hjemme. Det er 24 timer i døgnet at passe en person med Alzheimer. Nu besøger jeg hende hver dag på kirkegården. Lindenborg Kro d. 20. juli 1958 At blive gift og få to sønner beskriver Christian som det største i hans liv Det er et nyt liv, jeg er i gang med nu. Da min kone levede, forstod jeg ikke, hvorfor rengøring tog så meget af hendes tid. Det gør jeg nu. Hvis jeg kører sur i det, så beder jeg mit fadervor og bare gør det. For jeg vil klare mig selv,” siger 81-årige Christian Folmer Sørensen. Tango følger Christian fra morgen til aften KOL - koret skal synge sig til bedre lunger Snart starter korundervisning til borgere med diagnosen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Formålet er at styrke borgernes lungekapacitet, humør og velvære sammen med andre. Sang- og korlærer Anne Dillon fra Lejre Musikskole kommer til at lede koret. ”Kordeltagerne kan forvente, at de kommer til at arbejde med hele kroppen, og ikke kun stemmen,” siger Anne Dillon. Hun er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium. Sådan tilmelder du dig Korundervisningen finder sted en gang om ugen med forventet start i slutningen af april. Undervisningen er gratis frem til sommerferien. Du tilmelder dig via Musikskolens hjemmeside på www.lejremusikskole.dk . Hvis du har spørgsmål, så kontakt projektleder Sarah Swanson på telefon 3078 8281. Trykt på Miljøvenligt papir
© Copyright 2024