Case.Berendsen.Industrivaskeri

Berendsen Textil Service A/S
Hillerød, Danmark
Vask og tørring af linned
Opvarmning
Afkøling
Frisk luft
Ren luft
Berendsen Textil Service A/S
Hillerød, Danmark
Tekstilfibre på det topmoderne
vaskerianlæg satte sine spor højt
oppe under loftet i produktionshallen og krævede masser af rengøring,
men takket være Zehnder Clean Air
Solutions kan man nu koncentrere
sig om at holde kundernes linned
rent i stedet. Berendsen i Hillerød er
et af Skandinaviens mest moderne
vaskerier, og de 130 medarbejdere
håndterer hver time fire tons vasketøj
i form af lagner, dyne- og pudebetræk, frottéhåndklæder m.m., som
hovedsageligt kommer fra hoteller over hele Sjælland, men også fra
passagerskibe og flyselskaber. Efter
en indledende sortering af vasketøjet
ryger det igennem en automatiseret
proces, der sørger for, at kundens linned bliver vasket, strukket, foldet og
bundtet, så det er klar til levering, men
opvarmningen af tekstilerne giver problemer med bomulds- og polyesterfibre i produktionshallen.
“Vi udførte meget højderengøring på
grund af tekstilfibrene, som frigives
ved opvarmning og hvirvler rundt i
luften ved tørretumblere og rullemaskiner,” fortæller afdelingschef
Peter Hasbak. “De sætter sig i loftet,
og loftsbjælkerne bliver ligesom helt
uldne, så vi var nødt til at gøre rent en
gang om måneden for at blæse eller
suge fibrene ned.” Alene loftshøjden
på 7-8 meter gør det til en vanskelig
opgave at holde loftet rent, men det er
langt fra den eneste årsag til, at man
helst vil slippe for at skulle gøre rent
deroppe. “Vi har en masse skinner i
loftet til vores vaskesække, som gør
det svært at komme til, og så skal vi
rydde hele hallen for containere for at
kunne komme ind med en sakselift,”
forklarer Hasbak. “Desuden skal det
være i weekenden, eftersom vi kører
med 18-timers drift. Vi kunne ikke følge med i forhold til højde­rengøringen,
når vi har så store mængder vask.”
Ren luft – rene lofter
Løsningen på problemerne med de
lådne lofter kom med posten i form
af en rapport fra Berendsens anlæg i
Karlslunde, hvor man havde opnået
gode resultater med Zehnders løsninger. Peter Hasbak forklarer:
“Det var en rapport med målinger,
som var foretaget før og efter projektet, og man kunne se en kæmpe forskel.” Resultaterne var overbevisende
nok til, at man kontaktede Zehnder,
som foretog en række målinger af partikelkoncentrationen i produktionshallen. Den anbefalede løsning omfattede
fire E-12000, som er Zehnders største
model, over de store rullemaskiner og
to E-3000 over de to tørretumblere.
“Zehnders konsulent anbefalede, hvor
vi skulle sætte kasserne op. Han gik
med rundt i hallen, og her var han god
til at måle, hvor trækket kom, så vi
kunne se, hvor vi skulle blokere med et
filter. Dampen fra rullemaskinerne bringer fibrene op i luften og lige op i filtrene, så det er jo en fordel for os. Andre
steder, for eksempel i lagerbygninger,
bliver støvet hvirvlet rundt og lægger
sig overalt, men her ryger det altså op i
loftet.” Dermed har medarbejderne på
gulvet været forskånet for størstedelen af partiklerne, som ikke har været
til gene eller fare for nogen, men ikke
desto mindre er den forandring,
som Zehnders luftrensningsaggregater
har medført, blevet bemærket. “Der er
blevet mindre diset i produktionshallen,” fortæller Peter, “så medarbejderne er også tilfredse.”
Tallene fra de efterfølgende målinger
taler da også for sig selv: Efter installationen af Zehnders luftrensningsaggregater er partikelniveauet faldet til
det halve.
Zehnder følger op
For at gøre det så enkelt som muligt
for kunden at holde luften og loftet
rent kommer Zehnder ud og skifter
luftrensningsaggre­gaternes forfiltre
seks gange årligt og flimmerfiltrene to
gange om året, så Berendsens medarbejdere i Hillerød kan bruge kræfterne på de store mængder vasketøj.
Afdelingschef Peter Hasbak glæder sig da også over, at der nu skal
væsentligt mindre weekendarbejde
til for at slippe af med tekstilfibrene:
“Løsningen fungerer, og man kan
tydeligt se, at der bliver fanget rigtig
meget i filtrene. Nu kan vi nøjes med
højde­rengøring 1-2 gange om året i
stedet for mindst en gang om måneden, så det er jo en ren fornøjelse,”
siger han tilfreds.
De gode erfaringer fra Hillerød har
efterfølgende ført til, at Berendsens
afdeling i Malmø også har fået installeret en løs­ning fra Zehnder Clean Air
Solutions.
Berendsen Textil Service A/S
Fakta
Virksomhed:
Interviewperson:
Branche:
Sted:
Støvkilde:
Støvreduktion efter
installation:
Fordele:
Installerede maskiner:
Berendsen Textil Service A/S
Peter Hasbak, afdelingschef
Specialister i vask og tørring
af linned
Hillerød, Danmark
Bomulds- og polyesterfibre
fra opvarmning af linned
Cirka 50 %
Langt mindre højderengøring
og synligt renere luft i
produktionshallen
4 x E-12000 og 2 x E-3000
med forfilter og flimmerfilter
Zehnder Denmark • Clean Air Solutions • Lokesvej 7 • 3400 Hillerød
Tel: 48 23 55 66 • E-mail: info@zehndergroup.dk • www.zehndergroup.dk
Støvniveau
før
50 %
mindre støv
Støvindhold
efter
Støvkoncentration
før installation
Støvniveau med
Zehnder Clean Air
Solutions