1. No category

Styringsagenda 8. september 2015
Kan kommunerne styre sig til en sund
økonomi?
Bo Panduro, Projektchef i KORA
2
Dagsorden
Den ”sikre” viden – finansiel økonomistyring

Sund økonomi –regler og definitioner

Målemetoder for økonomiske grundvilkår og resultater

Midler til god kommunal økonomistyring
Den mindre sikre viden – aktivitets- og
resultatstyring

Aktivitetsstyring – eksempler

Resultat- og effektstyring

Effektivisering
Den klassiske økonomistyringstrappe
Tværgående strategisk prioritering
Økonomi / resultater – effekter
Økonomi / aktiviteter
Budgetoverholdelse, et
balanceret flerårsbudget
Bogføring, understøttende
økonomistyringsprocesser
4
Regler om ”sund økonomi”
 Likviditetskrav: ”Kassekreditreglen”
Gennemsnitlig positiv saldo for daglige
likvide aktiver seneste år*
 Fra 2012: Krav om neutralt eller positivt
driftsresultat**
*Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. §9
** Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. §3 stk. 4
5
Definition af ”sund økonomi”
KORA: Økonomistyring i enhver husholdning
handler om at sikre et holdbart forhold mellem de
løbende udgifter og indtægter.
Udgangspunktet er, at udgifter og indtægter skal
balancere, men har man en formue at tære på, kan
udgifterne godt overstige indtægterne i en periode.
Har man omvendt en gæld, som skal afdrages,
kræver det, at indtægterne i en periode overstiger
udgifterne.
Kommunernes økonomiske styring 1995-2009, KREVI 2010
6
KORAs nøgletal for kommunernes
økonomiske styring
7
Et historisk billede
KORA har igennem flere år fulgt
kommuners nøgletal for bl.a.
 Deres finansielle egenkapital (dvs.
formue eller gæld)
 Deres samlede skattefinansierede
resultat (dvs. driftsudgifter, indtægter,
anlægsinvesteringer mv.)
Kommunernes økonomiske styring 1995-2009, KREVI 2010
8
Dagens billede
Kommunernes økonomiske styring 1995-2009, KREVI 2010
9
Udviklingen i driftsoverskud og anlæg
Uvægtet gennemsnit af kommunernes
regnskabsresultater, kr. pr. indbygger (årets priser)
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2007
2008
2009
2010
Skattefin. driftsresultat
2011
2012
2013
2014
Netto-anlægsudg.
10
Stadig variation mellem kommuner, men skyldes det
forskellige økonomiske grundvilkår?
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
Driftsoverskud 3.000
kr. pr. indb.
2.000
1.000
0
-1.000
-2.000
80
85
90
95
100
105
110
Kommunernes ressourcepres - indeks (landsgns. = 100)
ECO nøgletal og KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring 2014
11
Grundlæggende økonomistyring –
hvad ved vi?
 Den finansielle økonomistyring –
budgetoverholdelse, en
sammenhængende driftsøkonomi og et
realistisk anlægsbudget.
 Kan lykkes på trods af forskelligt
ressourcepres
 De rette faktorer skal være til stede
12
KREVIs undersøgelse af seks
kommuners økonomistyring
 Gennemført i 2011
 Udgangspunkt i styringsresultater for 20072009 (regnskab)
 Kontrolleret for forskelle i økonomiske
grundvilkår
 Kvalitativ undersøgelse ved interviews af
politikere og topembedsmænd samt ved
dokumentgennemgang
13
Forudsætninger for god økonomistyring
2011
Gode prognoser for
forventet regnskab og
fokus på overholdelse
af det oprindelige
budget
Direktionens
budgetmandat er
tydeligt
Drøfte behovet for at
skabe et økonomisk
råderum tidligt i
budgetprocessen, og
der udarbejdes et
omstillingskatalog
God kommunal økonomistyring , KREVI 2012
Politisk konsensus om
vedtaget økonomisk
politik
Håndhæver vedtagne
økonomistyringsprincip
per i praksis
Direktionen er i høj
grad koncernstyrende.
Den er forsynet med et
klart mandat til
økonomistyring
14
Hvad er sket siden undersøgelsen?
 Regnskabssanktioner/budgetlov indført
 Har bevirket, at restkommunerne er
blevet hjulpet udefra
 Kan kommunerne komme nogle skridt
højere op ad trappen?
15
Aktiviteter og økonomi

Aktivitetsstyring

Adskiller sig fra god finansiel styring

Finansiel styring kan umiddelbart måles på bundlinjen

Aktivitetsstyring kan primært måles inden for sektorer

Aktiviteter sættes i sammenhæng med budgetter (enhedspriser)

Sætte mål for enhedspriser

Mål kan sættes efter intern eller ekstern benchmarking

Styring efter disse mål kræver viden om omkostningsdriver mv.

Styring efter disse mål kræver politiske beslutninger - fx af
strukturændringer

Kommunerne anvender aktivitetsstyring i deres effektiviseringsarbejde
16
Eksempler til inspiration for målsætning for
aktivitetsstyring / enhedspriser
 KORA-analyser:
 Så meget koster en skoleelev.
Kommunernes enhedsudgifter på
skoleområdet 2009/2010-2012/2013.
København: KORA.
 Så meget koster et barn i dagtilbud.
Kommunernes enhedsudgifter til dagtilbud
2009-2013. København: KORA.
17
Resultater og effekter og økonomi

Måling af resultater

Måling af effekter

Sætte resultater og effekter i sammenhæng med
budgetter (og enhedspriser)

Sætte mål for omkostningerne ved givne resultater og
effekter

Styring efter disse mål kræver viden om hvilke indsatser,
der virker

Resultat- og effektstyring er ikke udbredt i kommunerne
18
Eksempler til inspiration for målsætning for
resultat- og effektstyring
 KORA-analyser:
 Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af
skolernes undervisningseffekt KREVI 2011
 Effektivisering i folkeskolen – muligheder og
metoder KREVI 2011
 Økonomi og faglig kvalitet i folkeskolen –
hinandens modsætninger? KREVI 2012
19
Det officielle Danmark – hvor er man?
Aftale om kommunernes økonomi for
2014:
Målbillede for god økonomistyring
20
21
Tak for ordet!
Bo Panduro
Projektchef
bopa@kora.dk
tlf. 7226 9971
22