1. No category

Afdeling for social medicin
Stress og helbred
Åse Marie Hansen
Professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab
Affilieret til det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø
Frederiksberg gymnasium 23.11.2015
Afdeling for Social Medicin
Indhold





Stress – hvordan ser det ud i Danmark
Stress historisk set
Stress modeller
Helbredskonsekvenser
Sundhedsstyrelsen anbefaler
 Tal fra ungdomsprofilenFG2015 vil indgå
Department of Public Health
Afdeling for Social Medicin
Hvem er de stressede danskere?
Stress blandt danske arbejdstagere:
15 % af deltagere i Arbejdsmiljø og Helbred 2012 (AH2012) rapporterer, at de
har følt sig stresset ’Hele tiden’ eller ’Ofte’ inden for de sidste 2 uger. Blandt
dem angiver 43 % at kilden til stress er både arbejde og privatliv, 52% at
kilden er
arbejde og 5%
at kildenAH2012
er privatliv.
Det Nationale
Forskningscenter
for Arbejdsmiljø
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljoe-og-helbred-20/arbejdsmiljo-oghelbred-2012/arbejdsmiljoeet-i-ord/psykisk-arbejdsmiljoe/foele-sig-stresset
Indikatorer på højt stressniveau

Storrygning

Fysisk inaktivitet

Dårligt socialt netværk

Fysisk og psykisk belastende arbejdsvilkår
Nielsen et al., Ugeskrift for Læger 2004
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Sunds- og Sygelighedsundersøgelserne, Christensen et al 2012
Afdeling for Social Medicin
Udvikling i selvoplevet stress fra 2005 til 2010
Christensen et al 2012
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU
Skoleprofil, Frederiksberg gymnasium
Afdeling for Social Medicin
Stress historisk set
1915
Walter B Cannon (1871-1945)
Cannon beskrev stress som den
kropslige reaktion ved akut
stresspåvirkning, bedre kendt som
kamp eller flugt responset.
Det sympatiske nervesystem
I en presset situation bliver vi
sat i et alarmberedskab, der
forbereder os og mobiliserer
der fornødne energi til enten
at bekæmpe truslen eller
flygte.
Afdeling for Social Medicin
Stress historisk set
1936
1976
Hans H B Selye (1907-1982)
Selye definerede i 1936 stress
som et uspecifikt fysiologisk
respons på enhver udfordring
eller trussel vi udsættes for.
HPA-aksen
… og i 1976 om kroppens evne til at tilpasse
sig. Selye refererer hermed til den evne
enhver organisme har til at fastholde stabilitet
i sine vitale systemer, uanset omgivelsernes
krav (homeostase)
Afdeling for Social Medicin
Stress historisk set
1984
Richard Lazarus og
Susan Folkman
”Stress er en ubalance
mellem krav og ressourcer
eller når presset er større end
personen kan håndtere” og
refererer hermed til den
transaktionelle stress model
og coping
Afdeling for Social Medicin
Stress historisk set
1998
Bruce McEwen
Stress fremmer tilpasning
("allostasis"), og om det
varer ved fører stress over
tid til slitage på kroppen
("allostatic load").
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Stress historisk set
2004
Holger Ursin og Hege Eriksen
Videreudvikler den transaktionelle
stress model med CATS, hvori den
enkeltes kognitive vurdering af
opgaven/hændelsen og egen evne
til at kunne håndtere situationen
afgør om det fysiologiske
stressrespons bliver skadeligt.
Afdeling for Social Medicin
CATS er en måde at forstå stress på
Ursin og Eriksen, 2004
Figur lånt fra ’Fra stress til trivsel’, Videncenter for Arbejdsmiljø
Afdeling for Social Medicin
To centrale fysiologiske systemer
Stressor
Det sympatiske nervesystem
Hypofyseforlappen
Binyremarven
Binyrebarken
Adrenalin og noradrenalin
Glykokortikoider, fx kortisol
HPA-aksen
Afdeling for Social Medicin
HPA-aksen - Kortisol i spyt under normale forhold
16

nmol kortisol/ l spyt
14
Kortisol stiger til max ca. 30-60 min efter opvågning

12
Forskel mellem højeste morgenkoncentration og aften
Aktivering af HPA-aksen
10
 Kortisol stiger
Mobilisering af glukose og fedt
Nedsat trang til søvn
8

6
4

2
0
5
10
15
Tid på dagen
20
Afdeling for Social Medicin
Det sympatiske nervesystem
•
Adrenalin/noradrenalin stiger
•
Pulsen stiger
•
Blodtryk stiger
•
Mere blod til musklerne
•
Mindre blod til huden
•
Fordøjelsen nedreguleres
•
Øget hjerne aktivitet
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Opsummering
Stress er en reaktion eller respons på ydre påvirkning
(stressorer, stresspåvirkning), som manifesterer sig
psykologisk og fysiologisk.
Stressresponset er en tilpasningsmekanisme, der
sikrer individet den fornødne energi og overskud,
fysisk og mentalt, til at overkomme eventuelle
forhindringer.
Hverken stressorer eller stressresponset er i sin natur
negativt, men gentagne eller vedvarende
stresspåvirkninger, kan få helbredsmæssige
konsekvenser.
 Kortvarig stress gør os parate til at yde vores
bedste
 Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og
ulyst
Afdeling for Social Medicin
Stresssymptomer:
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Søvn og kortisol i spyt
En undersøgelse blandt ca. 4500 offentligt ansatte.
Vi fandt at dårlig søvn var relateret til lav kortisol og at det stadig var
tilfældet 3-4 mdr. senere.
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU
Skoleprofil, Frederiksberg gymnasium
Afdeling for Social Medicin
Stresssymptomer:
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU
Skoleprofil, Frederiksberg gymnasium
Afdeling for Social Medicin
Stress har mange ansigter:
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU
Skoleprofil, Frederiksberg gymnasium
Institut for Folkesundhedsvidenskab
A two year follow-upstudy of salivary cortisol
concentration and the risk of depression
2920 civil servants (70% women)
To conclude, this study did not support our hypothesis that high
salivary cortisol concentration is a risk factor for depression, but
indicate that a low mean salivary cortisol concentration and a flat
morning-to-evening curve may be risk factors of depression.
Grynderup et al. 2013
Afdeling for Social Medicin
Work stress and depressive symptoms or depression
Bonde et al. OEM, 2008
Mean OR
1.31
Netterstrom et al, SJWEH, 2010 found no association between the psychosocial
work environment and depression.
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Overbelastning (allostatic load)
Kortisol udskillelse (Rosmond & Björntorp, 2000)
Normal udskillelse
Akut stress
Gentagen
stress
Chronic
stress
Kortisol i spyt under belastende forhold
16

nmol kortisol/ l spyt
14

12
10

8

6
4

2
0
5
10
15
Tid på dagen
20
Afdeling for Social Medicin
Stressmodel
(Netterstrom, UFL,2012.174.4.192)
Afdeling for Social Medicin
Helbredskonsekvenser
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Langvarig stress øger risikoen for
Metabolisk syndrom
Type 2 diabetes
Hjertekarsygdomme
Depression
Infektionssygdomme
Smertetilstande
Forværring af kroniske lidelser, f.eks. astma og allergi
Forringet søvnkvalitet
Udmattelse
•
•
Stress påvirker også
Livskvalitet
Velbefindende
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Salivary cortisol and HR of all-cause and cardiovascular
mortality
Kumari et al 2011
Afdeling for Social Medicin
Job strain as a risk factor for coronary heart disease –
a meta-analysis by Kiwimäki et al 2012, Lancet
The hazard ratio for coronary heart disease among people perceiving job strain
compared to no job strain
1.23
Afdeling for Social Medicin
Stress og akut myokardieinfarkt
2.32 (1.93-2.80)
1.46 (1.29-1.66)
1 (ref)
1.02 (0.93-1.13)
Rosengren A et al., Lancet 2004
Afdeling for Social Medicin
Chronic work stress and metabolic syndrome
Chandola et al., BMJ , 2006
OR (95% CI) for metabolic syndrome
Metabolisk syndrom er ingen sygdom, men det er en samling af forstyrrelser i
kroppens omsætning af næringsstoffer (metabolisme). Det omfatter forandringer som
højt blodtryk, høje insulinværdier, overvægt og høje kolesterolværdier.
Afdeling for Social Medicin
Eksempler på stressorer
(Netterstrom, UFL,2012.174.4.192)
Afdeling for Social Medicin
Fører mobning og negativ adfærd til kronisk stress?
Mobning og negativ adfærd hænger sammen med lav udskillelse af
kortisol.
En virksomhedsundersøgelse blandt ca. 3500 privat og offentlig
ansatte.
Afdeling for Social Medicin
Mobning på arbejdspladsen og det fysiologiske stress
response
12.00
Frequently bullied (N=22)
Occasionally bullied (N=139)
Salivary cortisol nmol/l
10.00
Reference group (N=1783)
8.00
Frequently bullied employees had lower concentrations of salivary
cortisol across the workday compared to occasionally and non bullied
referents.
6.00
4.00
2.00
0.00
05:00
10:00
15:00
Time of the day
20:00
Hansen et al, 2011
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Stress og fysisk aktivitet
Ungdomsprofilen 2014, Grønbæk og Tolstrup, SDU
Department of Public Health
Du kan læse mere om stress i
Sundhedstyrelsens piece:
Kender du til stress?
Anbefalinger til borgerne: Bedre søvnvaner, mere fysisk aktivitet, samvær
Department of Public Health
Hvis du har mere end 5 krydser i den røde kolonne bør
du kontakte din læge
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Spørgsmål?
asemarie.hansen@sund.ku.dk