Maj 2015 - 3F-Post
2 KHC er solgt og lejer sig ind på Vestegnen - s.22 POST Nr. 2 - maj 2015 bladet Stormøde om Posten frem til 2020 Den ny struktur. Aftaler om friteams med metodefrihed, bonus og gå-hjem akkord. Aftaler om sikring af fuldtid i en 3-dages produktionsuge i omdelingen........................s. 4-16 POST 5 12:03 Side 1 POST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post www.3fpost.dk 4 Markedet er der - er vi i markedet? Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz 18 Der er muligheder. Posten kan gå hen at blive en nødvendig distributør af alt det, der kitter et samfund sammen. Medlemmerne kan blive dem der sikrer, at både by og land kan få alt leveret fra nær og fjern – alt det, som digitaliseringen gør det muligt at bestille hjem, eller som samfundet beslutter ikke længere at stille til rådighed på andre måder. Og at man kan få det brev, der stadig er vigtigt og nødvendigt, selv når alle de ikke-vigtige breve er forsvundet. Redaktør: Gunnar Rasmussen e-mail: gunnar.rasmussen@c.dk Redaktion: Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 Telefax 70 300 301 Layout: Claus K. Hertz Stormøde om Posten frem til 2020. Den ny struktur. Aftaler om friteams med metodefrihed, bonus og gå-hjem akkord. Aftaler om sikring af fuldtid i en 3-dages produktionsuge i omdelingen. Der er trusler. Ikke bare at boomet i e-handelen kommer for sent i forhold til faldet i brevene. Men også at vi selv i virksomheden ikke får vendt blikket hurtigt nok udad. Og der er tale om et ”vi” – ledelse og medarbejdere. Vi skal levere det som danskerne har brug for i takt med udviklingen. Færre breve i faste flow. Flere fornødenheder i ukendte mønstre. 22 Tryk: Kailow Tryk, 2610 Rødovre Konkurrenten ”nemlig.com” klarer timebaseret levering med løndumping. PostNord / Irma må klare det samme med konsolidering. Men den er svær på timebasis. Udgivet i 15.000 eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 22. maj 2015 KHC skal flytte til Vestegnen. Fremtiden står på skrump og mere manuelt arbejde. 28 Så blikket skal vendes udad – ikke indad. Den nye aftale om friteams bringer os væk fra intern fokus på detaljer i driften og over til at løse opgaven, som kunderne vil have den på en omkostningseffektiv måde. Rammerne er skabt. Nu er det afgørende vigtigt at ledelsen er moden til at stole på medarbejderne og rammerne, og skifte fra kontrol og styring til støtte og evaluering. Og at vi selv er klar til at levere varen og tilpasse arbejde og indgå aftaler, når behovet er der. Derfra skal arbejdsmiljøet, stoltheden og produktiviteten vokse. Inde i bladet er der en grundig reportage fra et stormøde for chefer og fællestillidsrepræsentanter, som 3F Post og Post Danmark arrangerede i fællesskab den 9. marts i Rørvig. Mødet kunne holdes efter et par måneders drøftelser om friteams og produktionsstruktur (IPM – Integreret Produktions Model). 30 Sampension. Vi lever længere. Få pensionstjek og stræk evt. pensionen over flere år 12 teams – 2 fra hvert postområde – skal indgå i pilotforsøg med friteams. Et af dem er Tinglev-teamet i Aabenraa. Post Danmark har succes med at sælge servicedistribution. Uanset at det er fra et forholdsvis lille udgangspunkt, er kurven stejl opad, og volumenen er allerede nu betydelig. Postbudet slår dicount-firmaerne med kvalitet, alsidighed og pris. Resultatet er i høj grad en fælles erkendelse af, hvordan Post Danmark forbliver en vigtig virksomhed for samfundet og en ordentlig arbejdsplads for medarbejderne. Med egne medarbejdere. Og ved at vinde konkurrencen på dygtighed, produktivitet og alsidighed – ikke på lønnen. Med fuldtids arbejdspladser, man kan leve af og blive på. Med respekt for medarbejderne og det kollektive aftalesystem. Vi leverer, er sloganet. Det er det vi vil. Stormøde den 9. marts i Rørvig - paradigmeskiftet Brevet er ikke dødt, men.. PostNord Danmarks udviklingsretning v. Henning Den 9. marts var der stormøde for chefer og fællestillidsrepræsentanter i Rørvig. Emnet var den ny struktur, og aftaler dels om sikring af fuldtidsbeskæftigelse i den ny struktur, og dels om etablering af friteam i distributionen. • En ny forretning er under hurtig udvikling • Samlet set vokser vi om 2-4 år 7-10 A-breve til hver husstand om året i 2017 Chef for PostNord Danmark, Henning Christensen: - Hvorfor laver vi ny struktur? Fordi vi kan forudse, at i 2017 vil de klassiske produkter, breve, magasiner og adresseløse blive overhalet af pakker, service logistik og gods. Brevet er ikke dødt, vil jeg straks understrege, men det har ikke længere hastekarakter. Det bliver i højere grad noget, der skal skabe opmærksomhed. I 2017 forventer vi stadig at have en stor brevforretning for over 4 mia. kr. Men vi forventer, at en husstand i 2017 kun vil modtage 7-10 A-breve om året. Opgaven er derfor at skifte mindset og bygge infrastruktur og logistik op om pakkerne i stedet for A-brevene. Og det vil rykke ved alle tidsvinduer og tjenestelister. Henning Christensen - skal vi blive lønsomme i 2017, kræver det, vi samarbejder og har tillid til hinanden. For det er op ad bakke 4 Postbladet maj 2015 Omsætning 2014-2017 6.000 MDKK 5.000 4.000 3.000 2014 2015 Breve, magasiner, blade, adresseløse 2016 2017 Alle andre produkter Forudsigelsen primo 2015 – power point fra stormødet Fra 50 g til 31,5 kg Det er noget af et paradigmeskifte. For siden 1624, hvor det kongelige danske postvæsen kom til verden, har A-brevet været dominerende. Det har vi bygget vores tænkemåde og logistik op om. Og med samme logik ligger bag ved det: B- og Cbreve, adresseløse, magasiner og lokale ugeaviser. Nu skal det bygges op om noget helt andet. Og det kan være konfliktfyldt. For vi kommer fra noget, der i sin grundsubstans vejede max 50 g, og skal over til noget, der vejer op til 31,5 kg og fylder meget. Så arbejdet bliver tungere. Samtidigt med vores medarbejderes gennemsnitsalder stiger med lidt over et år pr. kalenderår. Og vi skal også bevæge os fra noget med en god fortjenstmargin til noget med en knap så god margin. Så vi skal gøre det til en glæde og fornøjelse at spare. Vi kan heller ikke forvente, svenskerne i samme omfang henter pengene hjem til koncernen, fordi de stadig har mange breve. Digitaliseringen er også ved at tage fart i Sverige. Faldet i antal breve derovre er nu på 8-9 %. Øge omsætningen - spare overhead omkostninger Vi er godt i gang med at øge omsætningen. Især e-handlen betød, at vi sidste år havde 26 % flere BTC (Business To Consumer) pakker end året før. Men priskonkurrencen er også hård. Alle vil have del i det voksende marked. Servicelogistikken er der også god vækst i. I år har vi et budget for last mile på 285 mio. kr. For 1½ år siden var det 0. Vi er de førende på markedet. Af de 10 største e-handlere på fødevarer i Danmark leverer vi fx for de 9. ” Arbejdet bliver tungere. Samtidigt stiger vores medarbejderes gennemsnitsalder med lidt over et år pr. kalenderår Men det er nødvendigt, vi også sparer. Og ikke kun ude i driften. Vores overhead omkostninger er for store. Fx bruger de dygtige logistikvirksomheder under 1 % af deres omsætning på it. Lige nu bruger vi 7 %. Efter vi i Danmark har reduceret fra 850 til 500 mio. kr. Det skal ned på 250, for at vores forretning fremadrettet kan bære det. Vi har sat en lang række bygninger til salg. Vi har reduceret vores rejseomkostninger med 70 mio. kr., brugen af konsulenter med 250 mio. og vi arbejder stenhårdt med indkøb. Det er op ad bakke - det kræver tillid og samarbejde I driften skal vi især effektivisere ved konsolidering, så vi, når vi kommer forbi hr. og fru Jensen, har hele molevitten med. Vores konkurrencefordel er, at mens vore konkurrenter typisk kun har pakker eller pakker og lidt gods, så har vi en stor produktportefølje. Hele vores konkurrencekraft kommer også af, at når vi kommer til døren, kan vi aflevere det hele på én gang. Der sker altså et markant skifte i vores virksomhed. Hen mod 2017 vil pakker, servicelogistik og paller overhale brevene. Det betyder et pres på, at vi i et godt og konstruktivt samarbejde får lavet noget andet, der stadigvæk er godt. For skal vi hen og blive lønsomme i 2017, kræver det, vi samarbejder og har tillid til hinanden. For nu er det op ad bakke. Det er det, når man har røde tal. Det kræver, vi tror på hinanden, og vil den her vej sammen. Men det er jeg overbevist om, vi kan. Dermed kan vi også demonstrere noget unikt, der ikke er set før på det danske arbejdsmarked. Og det er da også stærkt motiverende for mig. Og det håber jeg også, det er for jer. Et fornuftsægteskab Forhandlingssekretær Lars Chemnitz: - Hvis nogen skulle finde på at spørge, om vi er gift med virksomheden, kan jeg oplyse, at det er vi ikke. Men med den udvikling, der ellers er på den del af arbejdsmarkedet, vi befinder os på, må vi sige, det er meget værdifuldt, der stadig her kan skabes ordentlige arbejdspladser. Det har de andre virksomheder på markedet ikke tradition for. Muligheden har vores virksomhed så også, fordi den ikke som de andre kun har ét eller to produkter, men flere. Derfor kan den konkurrere på andet end lønog arbejdsvilkår. Lars Chemnitz – Vi er hverken gift eller forlovede, men på dette marked har kun PostNord ordnede forhold Postbladet maj 2015 5 Stormøde – den ny struktur Problemer med konsolidering og it For medarbejdere med kørekort Ftr (fællestillidsrepræsentant), Dzevad Ramic, PSD (Pakke Service Distribution) fortalte om problemer med konsolidering, når der skulle leveres på timebasis, og om problemer med it i samme forbindelse. Chef for PostNord Danmark, Henning Christensen: - Vi får et norsk it-system, Case Alfa, der skal danne platform for pakker og gods i løbet af 12-18 måneder. Vi starter i Danmark med paller og bevæger os ned mod pakkerne. På toppen har vi Case Alfa til at styre vores fødevarelogistik, også hvor vi har timelevering. Og så skal systemerne ende med at spille sammen, så vi kan vende hele infrastrukturen rundt, så det er pakkerne, pallerne og timeleveringerne, der skal be- Martin von Horsten: - Vi har 4 typer ejendomme i vores virksomhed: terminaler, distributionscentre, bildepoter og cykeldepoter. På terminalerne sorteres forsendelserne på maskiner. Der bliver 2 brevog 6 pakketerminaler. Typisk vil vi gerne have et distributionscenter samme sted som terminalen. For det er en god ide at kunne tage det lige fra maskinen og putte det på køretøjet. Oliefabriksvej er nødsaget til at køre rene Irmature om eftermiddagen stemme over brevene, magasinerne og de adresseløse, hvor det i dag er omvendt. Men jeg skal skynde mig at sige, at der er masser af udfordringer i at lave konsolidering. Det er nemt sagt på en power point. Sværere er det også, fordi vi ikke har råd til at bygge en kæmpe multiterminal, hvor man kan lave det hele. Nu bliver knudepunkterne pakkecentrene og distributionscentrene. Ny distributionscentre - aktivitet mange flere af døgnets timer På et distributionscenter klargør vi alle typer forsendelser. Og langt de fleste ruter starter og slutter her. Det bliver godt nok langt at køre i forhold til i dag, men det er også noget andet, vi skal køre med, og Den ny struktur - firmaets bedste gæt Chef for Produktionsudvikling, Martin von Horsten: - Vores målbillede for den ny struktur med husene sat på Danmarkskortet bygger på firmaets bedste gæt. For hvad er der behov for? Hvor ligger butik- ” 6 Den udvikling, vi har set på brevsiden, er ikke set hurtigere i nogen andre lande. Vi kan ikke bare kopiere en model et andet sted fra. Vi er nødt til at gå en ny vej. Postbladet maj 2015 kerne i Danmark om 5 år? Hvor meget handler folk på nettet? Hvor mange biler skal der fx være plads til i Nykøbing Sj.? Hvor mange ugeaviser er der i det område om 7 år? Og vil de have dem omdelt om mandagen eller torsdagen? Hvor stort skal huset være, og hvordan skal det indrettes? Alt det kan vi kun gætte på. For den udvikling, vi har set på brevsiden, er ikke set hurtigere i nogen andre lande. Vi kan ikke bare kopiere en model et andet sted fra. Vi er nødt til at gå en ny vej. Vi skal også pege på, hvor mange jobs vi forventer. Og der har vi snakket os helt frem til 2020. Men der er jo en meget svær overgang fra, hvor vi er i dag og til 2020. Så vores måde at indrette os på skal også være robust. Lige nu har vi fx et konkret dilemma: Vi vil godt have flere 3-hjulede el-cykler. For det har vi brug for, når vi skal ud om fredagen. Men de cykler holder ret mange år. Og vi er ikke sikre på, vi skal bruge så mange af dem om 2 år. Målbilledet har vi først lavet for 2020 og er så kravlet baglæns til 2017. Og der kan flyttes på det. Da vi fx hørte, Apple ville etablere sig i Foulum ved Viborg, kastede vi et blik på kortet, om vi nu havde lagt et distributionscenter der. Det havde vi. Ellers var det kommet på. Martin von Horsten - De ny produkter giver mindre variation hen over ugen. Så på den lange bane kan vi bedre få det til at gå op med fuldtidsstillinger. Men på den korte bane har vi udfordringer. Fordeling på distributions-centre (hubs) og depottyper Antal lokationer 2017 2020 Distributionscentre (hubs-light) inkl. de 6+2 pakke- og brevcentre 45-55 25-35 Bildepoter. Placeres typisk i større byer, hvor der ikke er distributions- centre samt f.eks på øer 40-45 30-35 Cykeldepoter. Placeres typisk i større byer i tilknytning til et distributions-center 10-15 5-10 Forventet antal distributionscentre og depoter - power point fra stormødet det skal gøres på en anden måde. I dag er der liv og glade dage på et distributionscenter i 1½ time – og ikke længere. I de ny er der aktivitet en langt større del af dagen. Der kan også være forsendelser til omdeling ud på eftermiddagen, fx med timeleverancer. Medarbejderne vil have opgaver med indsamling, klargøring og omdeling, og der vil være omdeling af flere produkttyper end i dag. Vi skal dække en større del af døgnet. Ikke kun fra 6 til over middag. Jeg kunne i øvrigt også tænke mig, vi fik nogle distributionsopgaver, der ligger før det, vi kender i dag. For at kunne løse de opgaver skal medarbejderne have et kørekort. Og dem med lille kørekort skal måske have et stort. Vi kan også forudse, det om nogle år ikke længere kan betale sig at køre A-breve ud med cykler, men at de skal over i bilerne. Problemet for Irene, som kun vil køre på cykel, er altså forudset. Og vi skal have Irene med i den udvikling, vi går ind i. Mest muligt ud med bil Bildepoter vil typisk ligge, hvor der i dag er et distributionscenter. De vil ikke mere have klargøring af breve, men får de klargjorte breve kørt ud. På et bildepot skal der være relativt mange og relativt store biler, og der skal være plads til at modtage palleforsendelser. Vores biler i dag er ikke store nok. For der skal ude i distributionsapparatet også være mulighed for at håndtere pallegods. På et bildepot kan der godt være cykler. Men på et cykeldepot er der kun cykler, og i øvrigt ikke særlig meget plads, kun lige til en palle med ugeaviser og til dagens post. Der vil ikke komme mange cykeldepoter. Opgaven er jo også at få hovedparten af produkterne ud med bil. For det er køretøjet til konsolidering. I 2017 vil cyklen være i brug 4-5 dage om ugen, i 2020 kun 3 dage. Så for at få fuldtidsstillinger ud af det skal vi også have medarbejderne over på andre opgaver, og typisk over på andre køretøjer. Ellers går det ikke op. Men de ny produkter giver mindre variation hen over ugen. Så på den lange bane kan vi bedre få det til at gå op med fuldtidsstillinger. Men vi har udfordringen på den korte bane. Postbladet maj 2015 7 Stormøde – den ny struktur Terminalerne - en stor kabale skal hurtigt gå op Hvad er den ny deal? Martin von Horsten: - Efter 5 år kan vores A-breve indgå i et særligt flow. Når der bliver få af dem, bliver det også for dyrt at lade de andre breve vente på det sidste A-brev fra Skagen. Men de kan så køres med pakkerne og sorteres manuelt. Og så kan man på brevterminalerne konvertere natarbejde til dagarbejde. Men på pakketerminalerne bliver det tight. Der kommer produktionen til at ligge stramt indenfor en kort periode. Forhandlingssekretær Lars Chemnitz: - Vi har brugt nogle måneder på at se på det landkort. Og hvad har det så givet? Vi har med aftalen om friteams prøvet at imødekomme virksomhedens ønske om i en svær tid at få en højere produktivi- ” Efter 5 år kan vores A-breve indgå i et særligt flow. Og så kan man på brevterminalerne konvertere natarbejde til dagarbejde 8 Postbladet maj 2015 udgangspunkt for at få fuldtidsbeskæftigelse ud af det, i stedet for, at ledelsen bare kører en eller anden struktur, og så ser man først bagefter på, hvordan brikkerne måske kan stykkes sammen til fuldtidsstillinger. Taulov Pakkecenter – får snart flere pakker, end det kan rumme Vi skal etablere 4 ny pakkecentre og opgradere to gamle indenfor kort tid, nemlig frem til 2017. En af fordelene vil være, at vi så - dvs. når det er skilt op i de 6 retninger - kan køre direkte fx fra Brøndby til Herning. Og så kan vi relativt sent kan komme ind med pakker i flowet. Hvilket især giver fordele med det, der kommer sydfra. Men det er en stor kabale, der skal gå op – hurtigt. Vi skal have ryddet et hus i Aarhus. Dvs. vi skal have flyttet brevcentret derfra ned til Fredericia, så vi i stedet kan flytte en pakkemaskine ind i huset i Aarhus. En stor kabale er det også med Københavns Postcenter. For huset, det ligger i, er sat til salg, og vi har ikke fundet et nyt sted til det endnu. Men både flytningen af Østjyllands Postcenter i Aarhus til Sydjyllands Postcenter i Fredericia og udflytningen af Københavns Postcenter til Vestegnen skal være på plads med udgangen af 2016. 3 dage á 9 timer giver 27 timer Peter Madsen - Vi er trygge ved, at landet ikke bliver plastret til med 4- og 7-mands cykeldepoter tet. Ordentlige arbejdspladser med højst mulig beskæftigelsesgrad er de i forvejen forpligtet til i overenskomsten. Hvad er så den ny deal? Det ny er, at vi allerede i planlægningsfasen går ind og ser på, hvordan vi sikrer det bedst mulige Peter Madsen, ftr, Nordjylland: - Det, vi så for os, og som gjorde, at forhandlingerne tog nogen tid, var et billede af, at nu plastrer de landet til med små cykeldepoter for at undgå spildkørsel. Og så så vi for os, at rigtig mange kun ville have 3 arbejdsdage. Måske var det, fordi vi – hvad vi også fik at høre for – fortsat tænkte i brev- og ikke i pakkelogistik. Men nu er vi trygge ved, at landet ikke bliver plastret til med 4- og 7-mands cykeldepoter, men at langt de fleste ruter, som Martin siger, vil starte og slutte på et distributionscenter. Der er også enighed om, at de, der kører ud fra et cykeldepot, skal være en del af et team med base på et distributionscenter. Dvs. der er andet arbejde til dem end det på cykeldepotet. Og det kan gå på skift at køre ud fra cykeldepotet. Men vi har pedantisk forfulgt alle mulige små stumper af opgaver for at kunne stykke fuldtidsstillinger sammen. Fleksibiliteten i vores arbejdstidsregler har man allerede mange steder skruet op til 8½ - 9 timer. Det håndtag kan vi godt skrue mere på. Men 3 dage med 9 timer giver jo kun 27 timer. Men så kan teamet med base på et distributionscenter være den struktur, hvor man med stor fleksibilitet kan skrue fuldtidstjenester sammen. Dagsorden: fuldtidsjob Chef for produktion, Jesper Bremholm: - Den ny struktur laver vi for at positionere os, så vi kan være konkurrencedygtige og vækste på de ny opgaver. Og vi er blevet enige om en række principper for, hvordan vi organiserer os i husene, så vi bevarer nogle ordentlige arbejdspladser, besat med egne folk i fuldtidsstillinger. Teams i distribution har ansvaret for indsamling og distribution indenfor en veldefineret geografi. Et team kan derfor ikke bare have base på et cykeldepot. Det vil altid være knyttet op på enten et distributionscenter eller et bildepot, netop for at samle en opgaveportefølje, der er stor nok til, at vi kan lave fuldtidsstillinger. Et team på et distributionscenter har en række opgaver, bl.a. klargøring, og en af opgaverne kan så være nogle cykelruter ude i et depot. Men dem, der kører dem, vil altså altid være del af et team, der har base på et distributionscenter. Som sagt kan et team også have base på et bildepot. Hvis der på bildepotet ikke er nok til fuld tid til alle, kan man supplere op med arbejde på distributionscentret. Det kan være en dag eller nogle formiddage. Men det må ikke blive for fragmenteret. Det skal være noget, man i forvejen har planlagt for at få den tjeneste til at gå op, en kassetømmertur eller en anden fornuftigt adskilt opgave. Der skal ikke bare komme 3 mand ind fra bildepotet som en slags daglejere til forefaldende arbejde. Det kan skabe en dårlig stemning. Jesper Bremholm - Et team kan ikke have base på et cykeldepot Postbladet maj 2015 9 Stormøde - ny struktur og fuldtidsjob Arbejde på tværs af omdeling, centre og transport Chef for produktion, Jesper Bremholm: - Medarbejdere kan have flere arbejdssteder. Det kan fx indebære, at man på aftalte dage har mødested på et depot. Men det kan - ifølge det sidste og 12. princip – også indebære, at arbejdspladser / stillinger kan gå på tværs af opgaver i postcentre og distribution / transport. Og det har af en eller anden årsag hidtil været et kæmpe problem. Tegninger på et organisationsdiagram eller budgetter har gjort det næsten umuligt at låne en time på hver sin side af en linje. Må se det som en helhed Det punkt gav anledning til nogle bemærkninger: Peter Madsen, ftr, Nordjylland: - Som Jesper Bremholm siger, kan vi konstatere, der er problemer, når vi går på tværs af den gule streg i gulvet. Vi er enige om, dagsordenen hedder fuldtidsstillinger, og at vi må bryde den organisationsmæssige barriere ned. Men vi må som fagforening også kigge på os selv: Hvad har vi i vores system, som kan gøre det her besværligt? ” 10 Peter Madsen: Dagsordenen hedder fuldtidsstillinger. Og vi må bryde den organisationsmæssige barriere ned. Men vi må som fagforening også kigge på os selv. Postbladet maj 2015 At høre til er vigtigt Jesper Bremholm: - Friteams, som vi kommer til om lidt, skal ikke være særligt store, bare en 8-10 stykker i hver, for at man får et godt samarbejde. Vi ser også noget effektivt i, man kører de samme ruter. Der er ikke noget fantastisk i, at alle roterer til samtlige pladser. Det at høre til, tror jeg også, er meget vigtigt. Det er heller ikke særlig sjovt fx hver 10. dag at møde ind på et brevcenter og deltage i opvasken, og alle andre dage være ude og dele post ud. Så vil man føle sig som en fremmed. Og det skal selvfølgelig tænkes ind i den måde, vi fordeler opgaven på. Det er heller ikke et formål i sig selv at rotere mellem center og omdeling. Formålet er at gøre det muligt, at strukturen kan bære fuldtidsstillinger. Martin von Horsten: - Nej, det går ikke ud på, alle skal flyttes hele tiden. Vi siger bare, der ikke må være den barriere, der gør, at vi ikke kan få det til at gå op med fuld tid. Mange steder vil man kunne lave fuld tid, men dér, hvor det ikke går op, skal man kunne gå på tværs. ” Det er ikke et formål i sig selv at rotere mellem center og omdeling. Formålet er, at strukturen kan bære fuldtidsstillinger. Hvorfor ikke deltid? Er det virkelig kun i provinsen man kan finde ud af at være både brev- og pakkeomdeler? Helle Bernstein, tr, INC udtrykte bekymring for kvaliteten, hvis omdelere kun sporadisk havde arbejde på et center. Det skal være jævnlige vagter, sagde hun. Jesper Bremholm erklærede sig helt enig. Chef for Produktionsudvikling, Martin von Horsten: - Vi kan ikke have, at centrene har problemer nogle dage og omdelingen andre dage. Vi må se det som en helhed. Løsningerne, tror jeg, handler om, man har en arbejdsdag på én type arbejdsplads og nogle andre dage på en anden. Thomas Møller, tr, Nordsjælland-København: - Brevcentrene skal stort set også kun producere 3 dage om ugen. Så om vi skal ind og hjælpe i centret eller I skal ud og hjælpe i omdelingen, er samme problem. Vi har begge behov for de timer. En fordel for arbejdsmiljøet Medlem af branchebestyrelsen, Jan Gregersen, Fredericia: - Princip 12 kan give problemer med lønaftaler og måske kvalitet. Men kigger man på det med arbejdsmiljøets øjne, er der meget positivt i det. Vi kan jo prøve det af. For Fredericia har jo alle 4 områder: omdeling, transport, brev- og pakkecenter. Af samme grund erklærede ftr i brevcentret i Fredericia, Gunvor Petersen, at hun var glad for princip 12. Ftr, KHC (Københavns postcenter), Henrik B. Larsen: - På KHC har nogle deltid og vil gerne beholde det. Jesper Bremholm: - Ja, og de kan roligt fortsætte på deltid. Det er ikke en hetz mod dem, der har deltid. Men det bærende fremad- rettet skal være fuldtidsstillinger. Vi skal sikre, strukturen kan bære det, så det ikke ender med, vi har 90 % ansat 4 timer om dagen. Det har vi ikke nogen interesse i. Martin von Horsten: - Og det har vi ikke af to grunde. Vi tror, det er den rigtige måde at gøre det på. Og vi tror ikke, det danske arbejdsmarked vil være til, at vi kan få deltidsbeskæftigede i et omfang, så vi kan løse alle vores opgaver med dem. Så der er god fornuft i at tilrettelægge med mest muligt fuldtid. Cykeldepoter - et midlertidigt problem I 2017 regner man med der på landsplan vil være 10-15 cykeldepoter, og i 2020: 5-10. De placeres typisk i større byer i tilknytning til et distributionscenter. Chef for Produktionsudvikling, Martin von Horsten: - Et cykeldepot alene vil ikke på længere sigt kunne bære fuldtidsstillinger. For hvad skal man lave de dage, hvor man ikke skal køre på cykel? I København regner man med at dække det ved at køre direkte fra et distributionscenter på cykler. Så ingen problemer der. Men i Århus behøver man cykeldepoter. Og det bliver i en periode en kabale at få Århus til at gå op. Indtil vi kan sige: Nu lægger vi de forsendelser over på en rute, der har både pakker, breve og last mile. Men inden vi giver brevene til pakkerne, er vi nødt til at flytte opgaverne mellem dem, der har biler, og dem, der har cykler. Peter Madsen, ftr, Nordjylland: - Gør man ikke noget aktivt, vil problemerne med den ny struktur blive presset længst ud, ud i cykeldepoterne. Hvis de kun har 3 dage om ugen, skal vi op på 12 timer om dagen. Derfor skal de indgå som en del af et team på et distributionscenter. Dér er der andre opgaver, så det kan skrues sammen til fuld tid. Postbladet maj 2015 11 Stormøde - friteams Kommer du hjem en time før, kan du køre hjem Friteams Chef for produktion, Jesper Bremholm: - Formålet med friteams er, at vi skal være konkurrencedygtige. Med friteams forventer vi at få frigjort den processuelle professionalisme, som alle vores medarbejdere har. Derfor har man i friteams frit metodevalg. Det har vi en forventning om, giver øget motivation. Og så drysser vi sukker ovenpå med incitament i form af tidsakkord og en bonusordning. Et friteam skulle gerne præstere bedre end et traditionelt team. Ellers virker principperne jo ikke. Metodefriheden har man til at løse egne opgaver. Den dækker ikke, at man påvirker opgaver, der udføres et andet sted. Fx kan man ikke flytte brevsorteringen fra et brevcenter og ud til et distributionscenter, og heller ikke ringe efter flere biler eller bygge til. Rammen: De realiserede timer Når vi på et tidspunkt starter i Q2 (kvartal 2), så vil rammen ikke være budget eller prognoser, men det faktiske forbrug, de realiserede timer i Q1. Trafikken kan lægge timer til eller trække fra afhængigt af, hvornår man er på året, og hvordan mængdefaldet har været. Timer afledt af projekter, der hæver produktiviteten, skal også trækkes ud. 2 %, som PostNord skal have hvert kvartal, skal trækkes ud. Og de timer, man afgrænser til bonus, afskærmer man. De timer, der så er tilbage i puljen, er dem, vi har at realisere vores arbejde med. Vi får lavet et stykke papir, hvor man kan opdatere en gang om ugen og se, hvor vi er henne i forhold til den plan, vi 12 Postbladet maj 2015 Jesper Bremholm: - Lad os antage, I er 10 mand på arbejde en dag. I bliver enige om, at posten, vi har i dag, deler vi ud sådan og sådan. Og det, synes I, er en fair fordeling. Du tager dit, og hvis du er ekstraordinær hurtig eller giver den gas, så du kommer en time før hjem, kan du vælge at køre hjem derfra. Lars Chemnitz: - Man kan godt sige, der i praksis er en tidsakkord allerede i dag. Men der ligger i ledelsesopfølgningen, at man kan justere i ruterne dagen efter. Men den er væk nu. For nu er det teamet selv, der gør det. Det er det, der ligger i den formaliserede tidsakkord. Men hvis der er en skævdeling, så nogle konsekvent har tidsakkord og andre overarbejde, går det jo ud over bonuspuljen, og så vil friteamet jo nok rette op på det. Power point fra stormødet lagde. Hvor er vi i forbrugte timer lige nu? Er vi begyndt at æde os ind på de timer, vi havde fastlagt til bonussen? Eller har vi sparet mere op i bonuspuljen end planlagt? Keep it simple! Der blev spurgt, om der var forhandlet en priskurant. Forhandlingssekretær Lars Chemnitz: - Kodeordet for meget af det her er: Keep it simple! Der er ikke aftalt en produktivitet. Med udgangspunkt i det værende forbrug, inklusiv overarbejdstillæg, tilkaldevikartimer, altså det hele, ser man bare på, om man kan lave forbedringer i forhold til det. Men man kunne godt lave et system, som det ville koste lige så meget at vedligeholde og diskutere detaljer i, som man kunne hente hjem på det. Det her er et forsøg på at gøre det med så enkelt et setup, som vi over- hovedet kan komme afsted med. Jesper Bremholm: - Formålet er at gøre bonus og akkord så simpel, at vi stort set kun tæller timer og ikke har 1000 underliggende parametre, som gør, at vi bare snakker om dem i stedet for at komme videre. Kontanter eller afspadsering? Morten Søndergaard, ftr, KHC, mente ikke, det var heldigt, når man i forvejen ved en rationaliseringsrunde skulle spare x antal personer, så at sige, man skulle spare x antal flere personer ved bonus, men at det kunne vendes til noget positivt ved i stedet for kontanter at give afspadsering. Thomas Møller, tr, Nordsjælland-København fandt det lige så relevant i omdelingen at give afspadsering som bonus. Det kunne give mere fuldtid. At den langsomme ikke bliver mobbet Tommy Rasmussen, ftr, Nordsjælland-København: - Indgår der teammøder i timerammen, og kan man spare på dem? Jesper Bremholm: - Man skal tænke sig godt om først. For når man starter på friteamkonceptet er jeg sikker på, man har rigtig meget at tale om. Det er jo fx supervigtigt, at ham der er langsom, ikke ender med at blive mobbet, men stadig føler sig som et værdifuldt medlem af teamet. Så jeg tænker, der er behov for alle de møder og dialoger, man overhovedet kan have i sådan et team for at få fastlagt sine spilleregler og måder at håndtere konflikter på. Tommy: - Men det vil være OK at spare der? Martin von Horsten: - Hvis vi begynder at sige, det er nok skidt med det og med det, så er der ikke noget at være fri om. Dzevad Ramic, ftr, PSD,: - Men teamet skal selv sætte spillereglerne op? Jesper Bremholm: - Ja, men vi vil jo som ledelse komme rundt til de 12 pilotteams, der nu starter op, og sikre os, at de spilleregler, der bliver sat op, også dækker de problemområder, vi tror, teamet kan komme ud i. Lars Sixhøj, tr, Nordsjælland-København: - Gælder metodefriheden også der? Martin von Horsten: - Der er jo ikke frihed til junglelov. I øvrigt tilfører vi, når vi kommer rendende og vil snakke med dem om, hvordan det går, en pulje pilottimer, så de ikke bliver trukket for det. Men ellers indgår tid til tavlemøder, summemøder osv. som sædvanligt i timerammen. ” Jesper Bremholm Man skal tænke sig godt om, før man sparer på teammøder for at få mere i bonus Postbladet maj 2015 13 Stormøde - friteams Stormøde - afslutning Pilotforsøg med det jævne gennemsnit Jesper Bremholm: - Vi laver en pilot med 12 teams, 2 fra hvert postområde. Og de teams skal vælges, så de bliver repræsentative. Dvs. det skal fx ikke være nogle, der sidder ovre i et hjørne og har specifikke opgaver. Det skal heller ikke være de allerbedste teams, eller dem, der er mest sure på os. Det skal være lidt på land og lidt i by. Lidt på pakker og lidt på breve, så vi er jævnt repræsenteret. Vi har nemlig behov for i piloten at få så mange relevante erfaringer som overhovedet muligt. Grundlæggende tror jeg nemlig ikke på, at den model, vi har udtænkt, sidder lige i skabet. Så vi kører piloten for at blive klogere, tilpasse modellen, og i løbet af året nå frem til noget, der er tæt på at være ideelt, og som så er det, vi ruller ud til hele virksomheden, når det bliver 1. januar 2016. Og derfor må disse pilotteams ikke være teams, som er særligt motiverede eller velfungerende. For så får vi ikke et retvisende billede, og risikerer at få en erfaring, der ikke gælder hovedparten af virksomheden. Vi skal have et billede, som dækker 80 % af virksomheden. Endelig er det også vigtigt, at disse teams accepterer at deltage, så det ikke er noget, vi presser ned over dem. Kommer også til centre og transport Chef for Produktionsudvikling, Martin von Horsten: - Det er virkelig meningen, vi skal lære af piloterne. Vi skal teste, hvordan disse incitamenter kan få nogle ting til at fungere godt. For centre og transport er det i første omgang lektier i produktivitet, incitament og frihed, og I kan overveje, hvad I kan bruge det til med de arbejdsopgaver og problemstillinger, I har. Vi skal finde nogle modeller, der er interessante at få prøvet af hos jer også, og vi skal tænke noget af det samme ind. Når I ikke er med allerede nu, er det, fordi vi simpelthen ikke har magtet det også, og så har sagt: det tager vi i en senere fase. samarbejdsøvelse for posten om en helt anden model efter knap 400 år som brevforretning. Og faktisk er det lidt uhørt på det danske arbejdsmarked, at vi med respekt for hinandens roller deler alting og rykker så tæt sammen i bussen. Selvfølgelig er der huller i osten. Dem skal vi også diskutere. Det må bare ikke overskygge det gode budskab, at vi skulder ved skulder prøver at skabe en virksomhed, der både er lønsom, har vækst og kan bære en overenskomstdækket model. – også for dem der flytter noget fra A til Z Friteams, eller noget lignende, kommer også til hende 2 % sparet pr. kvartal – hvor ender det? Søren Hansen, ftr, BRC: - Jeg ser, der eventuelt skal være bonus for kortere sygefravær. Jesper Bremholm: - Vi har talt om, der kunne være et incitament for at reducere sygefraværet. Men vi er ikke færdige med at tale om, hvad for principper, der så skulle være omkring det. Derfor står der evt. Og det er ikke op til et pilotteam at fastlægge. Det er op til projektgruppen. Martin von Horsten: - Men det skal i givet fald være en mindre del. Det må ikke overskygge det andet. Søren Hansen: - Det vil være min anbefaling at holde det ude. Det vil være en stor anstødssten. Heidi Olsen, tr, INC: - Med 2 % sparet hvert kvartal, begynder mine alarmklokker at ringe. Det bliver jo efterhånden at skære ind til benet. Chef for PostNord Danmark, Henning Christensen: Ja, hvis man regner tilstrækkelig mange kvartaler frem i tiden, har vi ophævet tyngdekraften. Men den køleskabskolde vurdering er, at vi er nødt til at få den højere produktivitet de næste par år. Vi skal have den konkurrencekraft, ellers mister vi opgaver. Hvad vi finder ud af derefter, ved jeg ikke. Men vi har aftalt til den tid at sætte os ned og kigge på modellen igen. Postbladet maj 2015 Til afslutning udtalte chef for PostNord Danmark, Henning Christensen: - Der er to modeller i det her. Forretningsmodellen, der forholder sig til paradigmeskiftet fra brev- til pakkeforretning, og hvor der ikke er så meget at hønse om, og det bare er om at komme i gang med den ny struktur med alle de muligheder, det giver. Og så er der friteams modellen, hvor vi i første omgang kaster os over 12 teams, som vi skal have gjort til en reel pilot, hvor vi kan lære både af at det, der går godt, og det, der går skidt. Tilsammen er det den ultimative Ordentlige arbejdsforhold Bonus for kortere sygefravær? 14 Uhørt på det danske arbejdsmarked Til afslutning udtalte forhandlingssekretær Lars Chemnitz: - Med protokollatet er håndslagspapiret nu udviklet til, at det allerede i planlægningsfasen bliver et issue at sikre fuldtid og ordentlige arbejdspladser. Vi har også en platform, hvor vores intentioner og traditioner ligger meget godt i spor med de kolde interesser. Det ændrede setup og produktmix betyder, vi ikke behøver gå ud og opfinde, at man på centre og i omdelingen arbejder på kryds. Det ligger også i IPM modellen (Integreret Produktions Model). Med til det hører, at vi skal kunne samle alle ny produkter op, selv om det lige nu ser svært ud. Men vi har ikke med nogen af delene svaret på det hele. Vi bliver nødt til at lære af det, mens vi arbejder med det. Når vi fx snakker cykeldepot, skal vi sikre, at alle deltager i teamets samlede arbejde med udgangspunkt i et distributionscenter. Og når man arbejder på tværs af omdeling og centre, skal vi sikre, man ikke bare er på gæstevisit i det ene af områderne. Begge parter tror på, vi kan vinde markedet med ordentlige, overenskomstdækkede, fuldtidsarbejdspladser. Og det er noget ganske andet, end det der omgiver os på dette marked. Og det er vel det, slagsmålet står om: at vi godt vil sikre, at dem der flytter noget fra A til Z, også kan have ordentlige arbejdsforhold om 5 år. Postbladet maj 2015 15 Forhandlingssekretær Lars Chemnitz om ny struktur og friteams Fremtidens arbejdspladser PostNord har solgt Post Danmarks gamle hovedkontor, Tietgensgade 37, og Brevcenter Øst, alias KHC, Bernstorffsgade 35, for 925 mio. kr. til Danica Pension. Pengene skal, som koncernchef Håkan Ericsson udtaler til pressen den 26. marts, ”tilføre værdi til vores kapitaleffektiviseringsprogram”. Dvs. de skal ligesom de 400 mio. kr. man fik tidligere på året for Købmagergade ejendommen fylde op i den slunkne kasse. Forhandlingssekretær Lars Chemnitz: - Med de ny aftaler er der truffet nogle afgørende valg om fremtidens arbejdspladser, som vi godt kan være stolte af. For man satser på egne medarbejdere, medarbejdernes dygtighed, og ordnede forhold. Vi kan ikke konkurrere på lønnen. Men vores volumen giver kortere afstand mellem afleveringerne og dermed højere produktivitet. Og med de mange forskellige arbejdsopgaver, der skal integreres, giver det også god mening at satse på medarbejdernes dygtighed. Konsolidering, både trussel og løsning Svaret på brevfaldet er konsolidering og omdeling på færre dage. Det trækker i retning af deltid, også på brevcentrene og i transporten. Og derfor er det aftalt, at når problemet opstår, skal barriererne mellem produktionsgrenene fjernes, så man kan sammensætte fuldtidsstillinger på tværs. Og det er ikke kun de gode intentioners parade. For Post Danmarks strategi om Integreret Produktionsmodel giver også det bedste grundlag for fuldtidsstillinger og de mest interessante stillinger, i og med man så vidt muligt vil køre det hele i ét rør med kun én omdeler pr. gade, så et team ikke vil være defineret af et produkt, men af geografien, og altså har al indsamling og omdeling i et område. En nøgle til den nye selvforståelse bliver, at alle de nye distributionsopgaver, digitaliseringen skaber, lægger rammen for hverdagen. Vi skal kigge udad – ikke indad. Olie i maskineriet i stedet for grus Den ny arbejdsmodel med friteams viser, man satser på medarbejdernes dygtighed. Medarbejderne får metodefrihed og indflydelse til at bruge deres sunde, postale fornuft i driftafviklingen. Det tror jeg, giver både et bedre arbejdsmiljø og en højere effektivitet. Man kan også sige, at først nu indfører vi for alvor selvbærende teams. I flere år har jeg hørt tillidsrepræsentanter og medarbejdere sige, at uden den stive styring kunne de gøre det mere effektivt på dagen. Og her er det selvfølgelig vigtigt, at udgangspunktet ikke er et budget, men virkeligheden, det faktiske forbrug, inklusive tilkalde- 16 Postbladet maj 2015 Danske postcykler gør gavn i Litauen Lars Chemnitz - medarbejderne får metodefrihed til at bruge deres sunde, postale fornuft i driftsafviklingen vikarer, overarbejdstimer osv. Man kan sige, der med den stive styring kom grus i maskineriet. Nu drypper vi med metodefriheden olie i maskineriet. Grib bolden og styrk samarbejdet! Friteams løser selvfølgelig ikke alle problemer. Udenfor aftalernes område vil problemerne stadig være de samme: Overgangen fra at være en brevforretning med pakker til en pakkeforretning med breve bliver stadigvæk svær og smertelig. Der skal stadig nedlægges et brevcenter, et andet skal flyttes, der bliver stadig lagt postkontorer sammen osv. osv. Og i sig selv skaber friteams også en ny risiko for gruppepres på de langsomme. Men derfor skal teams, tillidsfolk og arbejdsledere også støtte op om, at samarbejdet bliver fornuftigt. Det er hovedopgaven. Vi anerkender ikke, der kommer mobning af den årsag, og stiller krav om relevant uddannelse og om en klar ledelsesprofil med omstilling fra det styrende til det coachende. Så derfor lyder opfordringen herfra: Grib bolden og styrk samarbejdet! I februar blev 55 postcykler, der som følge af overgangen til el-cykler ikke mere er brug for, sendt til Vilnius, hovedstaden i Litauen, hvor de nu gør god gavn. Derovre foregår meget af brevomdelingen nemlig til fods, med mindre man selv kan stille med en cykel. Baggrunden er, at det internationale udvalg i postområde Sjælland i flere år har arbejdet sammen med kollegerne i Litauen og ved besøg i Vilnius og omegn selv har konstateret de vanskelige vilkår, postbudene derovre arbejder under. Udvalget tog derfor kontakt til chef for Produktionsudvikling, Martin von Horsten, og fik PostNord Danmark til at bidrage med cykler og reservedele, samlet ind fra det meste af landet. De 15.000 kr., som transporten af cykler og reservedele løb op i, blev skaffet ved indsamling på årsmødet og af de postansattes klubber og foreninger i postområde Sjælland. Primus motor, tillidsrepræsentant i Maribo, Jesper Skott, der selv var med til at pakke og sende cyklerne afsted fra Ringsted, siger: - Det er godt at se, at vores ide hurtigt kunne blive omsat til noget konkret og meningsfuldt for kollegerne i Litauen. Og jeg er taknemmelig for, vi også ved Branchebestyrelsens hjælp kunne skrabe pengene sammen til det. Postbladet maj 2015 17 Pakker og servicelogistik, Oliefabriksvej, Amager Timebaseret aflevering - gør konsolidering til noget af en udfordring På transportmarkedet kan PostNord ikke konkurrere på løn, men på volumen og konsolidering. Det ideelle ville være, hvis hver gade eller adresse kun blev besøgt af én postbil, der så til gengæld havde det hele med: breve, pakker, service logistik, og samtidigt indsamlede post. - Men i praksis skal der tænkes nyt om driftssetup og ruteudlægning, udtaler fællestillidsrepræsentant i PSD, Dzevad Ramic. - Der er flere bindinger i dag end tidligere, bl.a. tidsbegrænsninger i gågader, og storcentre, der har forventninger om at få pakkerne tidligt, inden Til Irmaturene om eftermiddagen får man en facitliste i hånden med hele turen 18 Postbladet maj 2015 ”rush in” af kunder begynder. Og så er der de nye tidsintervaller i forbindelse med servicelogistik: 07.00-09.30, 08.00-12.00, 12.0016.00. Det er noget af et puslespil. Men langt det sværeste at konsolidere eller få til at gå op med udbringning af andre ting samtidigt er aflevering i 1 og 2 timers intervaller om eftermiddagen fra 14.00-20.00. For jo kortere tidsinterval, jo sværere. Og i København har vi netop den udfordring med Irmavarerne, som for størstedelens vedkommende skal afleveres om eftermiddagen indenfor 1 times intervaller. Konkurrenten på det marked, ”nemlig.com”, skilter meget med levering på timebasis. Og så må Irma/posten kunne yde samme service. Især i 2. bølge om formiddagen er de blå Irmabakker blandet op med alt muligt andet: kasser med fisk, måske en stor fladskærm, en sammenrullet madras og selvfølgelig almindelige pakker. Dér fungerer konsolideringen. Men i eftermiddagsleddet kører vi næsten solo med Irmavarerne. Tungere og tungere arbejde Dzevad: - Med Irma-opgaverne får du en facitliste i hånden, for hvordan du skal køre turen, når du møder - leveret af en computer. Kan du så ikke lave om på den? Nej, for den siger: Gunnar skal have kl. 12.25, Rasmus 12.40. så der er ikke meget spildtid eller luft mellem leveringerne til at putte andet ind. Der kan dog også være tidsrum, hvor der er for lidt at lave på én tjeneste, mens der måske er for meget på en anden, men så går vores folk ind og justerer på tjenesterne sammen med en leder. Er problemerne de samme i hele København og omegn? Nej, det er vidt forskelligt at køre Irma i de forskellige områder. I Vestegnen kører det udmærket. Nok fordi det mest er villaer, eller der er elevator. I indre by er det rigtig hårdt. Når du fx har 80 afleveringer i etageejendomme, er bilen proppet. Der er heller ikke mange elevatorer derinde. Så det er tungt, selv om vi har købt værktøjerne, de elektriske trappeklatrere, som folk også bruger. Så jeg vil gerne have, man laver kombitjenester på det for at fastholde folk, så man altså går fx 3 timer med servicelogistik og 2-3 timer med almindelige pakker. Det har man også allerede gjort nogle steder i Indre by. Men på den måde integrerer du selvfølgelig ikke pakker og Irmavarer. Og du vil stadig opleve to biler på samme adresse. Samtidigt er de almindelige pakker desværre også blevet tungere. Tilmed leveres flere og flere af de mindre privatpakker uden omdeling, dvs. de kommer ud i pakkeboksene. Så det er de større og tungere pakker, der er tilbage. Men stadigvæk vil det være en lettelse ikke at skulle gå en hel arbejdsdag med Irmavarer. Om eftermiddagen er det rene Irmature Både vi og ledelsen kigger dagligt på det Så det er både af hensyn til effektivitet og arbejdsmiljø, I prøver på at integrere Irmavarerne med andet? Dzevad: Ja, og både vi og ledelsen kigger dagligt på, hvordan vi måske kan lave bedre tjenester. Vi gør alt hvad vi kan. Og især arbejdsmiljørepræsentanten på Vestegnen er gået meget engageret ind i det. Det har i øvrigt også skabt nogle udfordringer, at Irma er gået fra deres eget og over til vores it-system. Men i en opstartsfase vil der altid være problemer, og dag for dag går det lidt bedre. Kan man splitte Irmaturene op i flere ture og lægge noget andet ind i dem? Det vil tage noget tid, før vi kan det. Men vi har leget med tanken at flytte nogle privatpakker fra dagholdet til om aftenen. Det er også blevet mere oplagt at gøre, efter Dzevad Ramic - Irmavarer på timebasis er næsten ikke til at integrere med andet. Fx i City bliver det for tungt. Så vi må lave kombitjenester af det og almindelige pakketure vi har fået Årstiderne. Dem har vi stadig kun til erhverv, og altså til dagholdet. Så lige nu kommer de kun to dage, mandag og onsdag, hvor mandag er klart den største. I hele PSD er der ca. 1260 kasser fra Årstiderne. Her på Oliefabriksvej: 400. Og med de tal er det rimeligt nok at flytte nogle privatpakker over på aften. Det er også meningen, Årstiderne stille og roligt vil komme til private kunder også. Og de kasser skal ikke afleveres timebaseret. De kan stilles udenfor folks dør i stil med modtagerflex. Så de er integrerbare. Det er vel også svært at lokke Irmakunderne væk fra det timebaserede? Jo, men hvis du kan love dem en advisering fx på sms ½ time før levering, så er der flere, der godt vil gå op på et par timer. Men i øvrigt er integrering ikke kun en gevinst. For jo flere forskellige produkter, du får ind og skal holde styr på, jo længere bliver indetiden også. Postbladet maj 2015 19 Pakke- og brevomdelerne bor dør om dør på Oliefabriksvej og kører samme vej ud – kan de ikke bytte køretøj en gang imellem, så det går op med fuld tid? Pakker og servicelogistik, Oliefabriksvej, Amager De forkerte, der sidder bag rattet GLS kommer overalt – også til Postens gamle feriecenter i Rørvig Dzevad: - Generelt er forbruget af tilkaldevikarer for stort. Især har de korte varsler, der nu gives før nye, store opgaver, udløst et stort forbrug både af dem, af timelønnede og af de blå biler, hvor det jo er de forkerte kolleger, der sidder bag rattet. Men man vælger det værktøj, man har lige for hånden, den nemme løsning: at ringe til tilkaldevikarer osv. I stedet skal vi blive endnu bedre til at tænke nyt og udfordre den måde, vi planlægger på, og kigge på, om der er behov for nye drifts set up. Herunder hvordan opgaverne kan sammensættes (konsolideres over dagen), og hvordan vi får skabt nogle arbejdstider, der matcher opgaverne. Det er jo vigtigt, at vi alle er bevidste om, at enten tager og løser vi opgaven med god kvalitet og en fornuftig omkostning, eller nogle konkurrenter ”kommer og stjæler arbejdet”. Spørgsmålet er også, om sådan en lappeløsning med tilkaldevikarer og blå biler er den rette for firmaet. Man skal jo have i baghovedet, at kunderne er kontraktkunder, der også kan sige aftalen op med kortere varsel, end vi har været vant til. Kommer der fx en tilkaldevikar uden den loyalitet over for firmaet og kunderne, som en fastansat har, ud til dig med Irmavarer, ringer op til dig på 3. eller 4. sal og siger, han stiller dem nede i stuen, så kommer du ned og henter dem, men vælger så måske konkurrenten, ”nemlig.com”, næste gang. Fjernplanlægning af indsamlingen Indsamling skal integreres i pakkeomdelingen, men det styres foreløbig udefra. Dzevad: - I øjeblikket sidder Plan Øst i Odense og laver tjenestelister til indsamling i København. Så vi har ikke en jordisk chance for at ændre på de tjenester. Vores kolleger i indsamlingen er kede af, de ikke bliver hørt. De er nemlig overbevist om, de kan lave nogle meget bedre tjenestelister, end Plan Øst gør. Hvad der er op og ned, ved jeg ikke. Men med friteams vil vores kolleger i indsamlingen få mulighed for at bevise det. Og det håber jeg selvfølgelig, de kan. 20 Postbladet maj 2015 En større mandag end forventet Brevene har en lille mandag, I har en stor. Kunne nogle af brevbærerne – for nemmere at komme op på fuld tid - få arbejde hos jer om mandagen? Ja, men man skal bare vide, at produktiviteten falder, når du flytter medarbejdere til noget ukendt. Og nogle kolleger kan også have problemer med bare at krydse deres egen teamgrænse. Men også i pakkerne har vi problemer med udsving mellem dagene. Vi mente, den ny lørdagsomdeling kom til at aflaste mandagen. Men så kom Årstiderne. Og det bliver en udfordring at få skabt de rigtige løsninger og arbejdstider lørdag og mandag. Om mandagen er udfordringen, at det stort set kun er erhvervskunder, der skal have pakker og servicelogistik i dagtimerne, hvilket betyder, at en stor del af kunderne forventer at få deres forsendelser tidligt. Men på færre ruter om mandagen end i dag. Hvis nogle brevbærere gik 3 dage breve og 3 dage pakker, kunne de vel lære det? Ja, og det var heller ikke så svært, hvis det kun var pakker. Men udfordringen kunne være, at ugedagene i både breve og pakker er meget forskellige, så den rigtige rutine og kvalitet kan blive svær at fastholde. Får selv mulighed for at lave tjenestelister. Postbladet maj 2015 21 Ny struktur - KHC lejer sig ind på Vestegnen Bliver dyr at rive ned KHC, forsvinder snart fra jordens overflade – logo´et er for længst taget af bygningen Københavns Postcenter flytter - hvorhen? Huset, Københavns Postcenter ligger i, er ved at blive solgt. Ifølge planen for den ny struktur i PostNord Danmark skal centret være installeret i ny, lejede lokaler ved udgangen af 2016. Går folk nu og tænker: hvad sker der nu? Fællestillidsrepræsentant for postarbejderne Morten Søndergaard: - Det er der nogen, der gør. Men da vi havde informationsmøde om det for 3 uger siden, var det primære spørgsmål for nogle, om man ikke kunne leje sig ind i bygningen her. Og hvorfor sælge? Men jeg tror, det er meget naturligt, at folk har svært ved at forholde sig til noget, indtil der kommer noget konkret. Så det kører ikke rundt i hovedet på dem? Der kører rygter om, at nu er der en grund ledig nede ved Køge. Nu en ved Faxe Ladeplads osv. 22 Postbladet maj 2015 Kunne det ikke også være Tåstrup? Det var da et godt bud. På det kort, de har afleveret, er det også nede på 4 kommuner i Vestegnen. Jeg troede, de havde tænkt sig at lægge det lige op ad pakkecentret i Priorparken Det var nok også drømmescenariet. Og det havde været bedst for alle parter. Men der er ikke plads. Københavnere med stort K Der bliver færre breve. I strukturplanen opfordrer de jer til at søge job på pakkecentret. Var det noget? Fællestillidsrepræsentant for ansatte på særlige vilkår, Henrik B. Larsen: - Pakkerne er tungt arbejde, og gennemsnitsalderen er høj her. Så det er ikke det, vi går mest efter. Vi har måske mere tiltro til, der kan komme nogle stillinger på Internationalt Postcenter, INC, som kan give mening for de folk, der er her. Men det ligger så helt ude ved Kystvejen på Amager ved siden af Lufthavnen. Det er langt væk herfra. Men det er Brøndby eller Tåstrup jo også, hvor det ny brevcenter måske skal ligge. Og mange her er københavnere med stort K, og vil helst arbejde i København. Det kan dog også skyldes den kollektive trafik. Hvis du fx er bosiddende i Nordsjælland, skal du ind over København for at komme til Tåstrup. Der er ikke tværgående trafik. Og fra togstationen derude skal du måske også have en bus. Så det kan hurtigt blive 1½ times transport. Og så vil folk hellere prøve at finde noget andet, hvis de ellers kan. Nogle har jo en uddannelse eller mulighed for at tage en. Men andre er ufaglærte og kortuddannede. Og dem på særlige vilkår er jo forpligtet til at flytte med. I december sagde chefen for Post Nord, Danmark, Henning Christensen: Vi har en plan klar i foråret. Nu er det forår. Morten Søndergaard: - Men det kører lige efter den køreplan, Henning Christensen meldte ud. Lige nu afventer vi den officielle udmelding om en lejekontrakt. Før kan vi ikke udtale os om hvor og hvordan. Henrik B. Larsen: - Der er også forhandlinger i gang om salget af grundene her. Morten: - Og der går eksperter rundt og borer i gulve og vægge. Henrik: - De vil nok lave hotel eller lignende i den røde bygning, Tietgensgade 37, der rummer hovedkontoret og jo har en flot arkitektonisk udstråling. Men det hus, vi er i, Bernstorffsgade 36, river de ned, og opfører måske boliger i stedet. Men hvad borer de efter? Morten: - Problemet er, at brandisoleringen i hele bygningen er med asbest. Henrik: - Fx indeholder en del væg- og loftsplader asbest. I 60´erne og 70´erne, hvor KHC blev bygget, var det lovligt, og er det også, som de sidder nu, hvor de er malet over og lukket inde. Man må bare ikke bore i det. Så sladderhistorien går, at det bliver dyrt at rive KHC ned. Det bliver nogle dyre boliger, hvis der bygges på grunden. Men det er jo også meget centralt og fashionabelt med metrostation lige om hjørnet om få år – og med 7 minutter til Lufthavnen. Morten: - Den offentlige vurdering på den samlede grund er lidt over 800 mio. I godt vejr og oppe fra 5. eller 6. sal har man også en flot udsigt ud over banelegemet hele vejen til Valby. Og de sælger for at få likvider? Henrik: - Ja, det går ned i det sorte hul ligesom pengene, man fik for Købmagergade. Det er af pengemangel, de sælger, og af pengemangel, de kun lejer og ikke køber noget nyt. ”Postterminalen” - da bygningen blev indviet i 1979, fik alle ansatte en platte af kongeligt porcelæn. Postbladet maj 2015 23 Ny struktur - KHC lejer sig ind på Vestegnen Ny maskiner, mere manuelt arbejde De skrotter nogle FSM maskiner med båndanlæg og robot og køber nogle TFM (ToFormat Maskiner) maskiner med manuel tømning, selv om medarbejderne har en høj gennemsnitsalder? Morten Søndergaard: - Ja, det bliver manuel udtømning. 15.000 bakker om dagen. Det er grotesk, især pga. alderssammensætningen. Henrik B. Larsen: - De kigger på nogle maskiner og ser bl.a. på, om de gule brevbakker kan fungere i sammenhængen. I dag har vi jo tolagsmaskiner, to lag stacker og så bakkehylder underneden. Og det vil man også kunne lave på disse storbrevsmaskiner. De kan sortere både store breve og standard, deraf navnet, TFM (To Format Maskiner), men er købt ind til store breve. Morten Søndergaard – De køber ny maskiner - med manuel udtømning. 15.000 bakker om dagen. Det er grotesk, især pga. alderssammensætningen. 24 Postbladet maj 2015 De vil ændre sorteringskonceptet tilpasset de ny mængder, står der i planen? Morten: - Det er at køre B- og C-breve om dagen og A-breve om natten. Henrik: - Det hænger sammen med Store Fredags projektet i distributionen. For at få det til at gå op, skal man ændre på sorteringssystemet. Og konsekvensen er, at man vil sortere B- og C-brevene helt færdig om dagen og altså lave to stænger, en med ”langsom” post om dagen og en ”hurtig” om natten. Flere daghold og nathold på deltid Det giver mere dagarbejde. Er det ikke en fordel? Henrik: - Jo, problemet er bare, at mange har indrettet deres livsstil efter natarbejdet. Morten: - Vi kan godt blive enige om, at sundhedsmæssigt ville dagarbejde være at foretrække for alle. Der er bare 3 problemer i det. For dem, der skal flyttes fra nat til dag, betyder det 4 ugers ferie og 60.000 kr. mindre om året. Og det vil for mange af dem betyde, at de skal flytte fra det hus, de bor i. Mange har struktureret deres familieliv efter det. Og som det tredje problem så bliver det arbejde, der bliver tilbage på nat, på deltid. Men virksomheden kan jo så hejse flaget og forklare offentligheden, man pænt laver daghold. Man skal bare huske på, regningen er stor. For det nytter ikke at pakke det ind. Konsekvensen er deltid på natholdet. Du skal vente på, udvekslingen er gennemført fra Jylland af. Og de sidste breve kommer ind kl. 1. Så starter du OCR maskinen og er færdig igen kl. 4. Der er ingenting at lave før kl. 1, og ingenting efter kl. 4. Der er godt nok noget aftenarbejde. Du kan bare ikke strukturere det, så du får fuldtid. Nu har jeg hørt samtlige mine tillidsfolk. Og ikke en eneste af dem kan se noget fuldtid i det. Du kan jo heller ikke fjerne 75 % af mængderne og så postulere, du stadig kan gøre det på fuldtid. Det giver ingen mening. Henrik: - Vi må arbejde på det. I det mindste har vi tilkendegivelser fra ledelsen om, at den vil satse på fuldtid. Og hvis brevmængdefaldet fortsætter som nu, vil der under alle omstændigheder være 1/5, Det bliver noget i den stil fremover der mister deres arbejdsplads her hvert år. A-posten i egen stang og omdelt med pakkerne Morten: - Men det ændrer ikke på, at man bare vælger at lave et langsomt og et hurtigt flow uden at drøfte det med nogen først - velvidende, at det giver deltid. Jeg siger ikke, om det er klogt eller ej. Men jeg har svært ved at se leantanken i, at de producerer det ad to gange og giver brevbæreren to stænger. Ingen robotter til hjælp i det ny brevcenter De vil vel frigøre brevomdelingen for A-posten. De vil af med de tynde stykker? Morten: - Ja, det er jo det, det drejer sig om. De vil have A-stangen over i pakkerne. Det siger de ellers først sker i 2020? Morten: - Det går meget stærkere end det. Henrik: - Og så står man pludselig med kun 3 dage og deltid i omdelingen. Og slut med bakkebånd Nordisk fælleskøb Henrik B. Larsen: - Men mens antallet af breve rasler ned, køber man altså ny brevsorteringsmaskiner. Og hvis brevmængdefaldet fortsætter med 20 % som nu, så vil brevproduktionen jo allerede, når vi i 4. kvartal 2016 flytter ud, være 1/3 mindre end i budgetåret 2015. Og hvis brevproduktionen fortsat bliver 1/5 mindre hvert år, hvad er der så ved om 5 år at have købt de maskiner? Men derfor køber man også maskiner ind til hele PostNord på én gang. Så hvis man om nogle år ikke mere skal bruge dem i Danmark, kan man flytte dem til Sverige. Dvs. det er samme type maskiner. Ligesom man jo også gør, når man køber ny pakkemaskiner. Og selvfølgelig bliver maskinerne også billigere i pris, når du køber 10 i stedet for 1, og billigere i reservedele og vedligeholdelse. Postbladet maj 2015 25 Ny struktur - KHC lejer sig ind på Vestegnen Meget begrænset involvering Henrik B. Larsen: - Der er nu trykket på startknappen, og det håber jeg også betyder, vi kan få vores lokale tillidsrepræsentanter og dygtige medarbejdere involveret i projektarbejdet med fx, hvordan vi indretter den nye TFM storbrevsproduktion, så vi minimerer støj, træk, kulde og varme. Men desværre satser PostNord Danmark på, at den ny og reducerede arbejdsmiljøorganisation arbejder adskilt fra tillidsrepræsentanterne, så det kun bliver nogle få arbejdsmiljørepræsentanter, der skal sidde med det. Tidligere havde de jo et samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Disse skal dog stadigvæk forholde sig til, hvordan arbejdspladserne indrettes bedst. Men desværre har vi kedelige erfaringer med forandringsprocesser, og har gang på gang oplevet, at når det hele er stillet op, har der været for lidt plads til det materiel, der skal bruges, eller opmærkningen har været forkert, eller der er ikke lavet ordentlig instruktion. Og så starter det jo med bøvl og ballade. Og hver gang har vi bedt om at få et samarbejde om det, så vi undgår det bøvl. Men her og nu er der ikke mere end godt et år til, det sker. Det er til næste skt. Hans, om 14 måneder. Og det er ikke blevet besluttet. Vi vil meget gerne have, der bliver taget en beslutning, og at vi bliver involveret. For det er ikke godt nok med de centrale projekter. De bærer præg af, at alle beslutningerne tages centralt. Maskinerne er da også behandlet og arbejdsmiljøgodkendt, inden de overhovedet ankommer her. Så Henrik B. Larsen - De kører en forestilling om en slags demokrati på arbejdspladserne i Danmark, men det er blevet totalt afmonteret 26 Postbladet maj 2015 det, vi kan tage stilling til, er kun, om de skal vende til højre eller venstre. PostNord er blevet meget mere centralistisk Morten Søndergaard: - Jeg er slet ikke uenig. Involvering ville da være et drømmescenarie. Jeg er bare pragmatiker og forholder mig til, hvilken virkelighed, der er, hvad jeg tror, jeg kan påvirke og ikke kan påvirke. Beslutningen bliver taget og maskinerne bliver købt i Stockholm. Der er ikke nogen andre, der bliver spurgt. Vi bliver heller ikke involveret på lokalt plan, før grunden er på plads og struktureret, som de gerne vil have det. Og så kan vi se på en tegning og lave nogle småjusteringer. Man kan råbe og skrige, men PostNord er en meget mere centralistisk organisation, end det var tidligere. Det kalder de moderne ledelsesstil. Jeg kalder det destruktivt og at gå tilbage til de oprindelige ledelsesformer. Jeg kan så kun håbe på, at de mennesker, der har siddet og arbejdet med det, har haft de bedste forudsætninger, hvad jeg kan have mine tvivl om. Men når resultatet af deres arbejde kommer, er der ikke andet for end at prøve at få løst flest muligt knaster. Henrik: - Men i hvert fald er det vanskeligt at bevare illusionen om, man ønsker medarbejderinvolvering, og at man skal kunne påvirke sin egen arbejdssituation. De kører en forestilling om en slags demokrati på arbejdspladserne i Danmark, men det er blevet totalt afmonteret. Campus eller multicenter, købt eller lejet? Sort oplæg Først var tanken jo at lave et multicenter. Men det blev en campus løsning? Henrik B. Larsen: - Ja, men når der om nogle år snart ikke er flere breve tilbage, og pakkecentrene er aflastet af pakkehubs´ene, kan det jo være, vi kan klemme os ind eller lægge os op ad pakkecentret i Brøndby. For det er da indlysende, at multicentertanken har den store svensker tænkt rigtigt. I sådan et kunne man også have lavet rotationer og udvekslinger af medarbejdere på tværs af breve og pakker. Henrik B. Larsen: - I januar og februar har vi haft et brevmængdefald på omkring 20 %. Og her i dette forår har vi en øvelse med at tilpasse bemandingen til mængdefaldet. Men oven i det har vi en udflytning i 3. kvartal eller måske 4. kvartal 2016 til et nyt produktionssted, hvor man har optimeret processerne, og hvor alene det, at man flytter ind i en bygning med kun ét niveau, betyder meget. I det her hus har vi 5 etager. Produktionen har vi hovedsagelig på to: mezzaninen og ØP. Så der er sandsynligvis en rationaliseringsgevinst ved simpelthen at flytte ud. Hvad omfanget er ved vi slet ikke endnu. Så det er et sort oplæg. Men det ændrer jo ikke ved, at vores tilgang er, at vi skal forsøge at lave den bedst mulige arbejdsplads ud af det. Vi har bare ikke haft pengene til et multicenter. Morten Søndergaard: - Der er heller ingen garanti for, det er det rigtige. Campus løsningen, hvor man også lejer sig ind, er i hvert fald langt mere fleksibel. Forskellen kunne man også se mellem Nokia og Ericsson. Alle Nokias grunde var lejede. Ericsson ejede alle deres grunde. Dem havde Ericsson gevaldige udgifter med at komme ud af, da der skulle spares, mens Nokia meget hurtigere kunne reducere deres omkostninger. Jeg vil hellere have lottotallene Morten Søndergaard: - Jeg synes, man skal lade være med at gisne så meget om, hvad der kommer til at foregå i fremtiden. Alle de folk, der stod i 2012 og var så sikre på, faldet i antal breve ville flade ud om 3 år, burde jo nu tage deres gode tøj og gå. Det har de ikke gjort. Nu er der til gengæld kommet et nyt scenarie, der hedder, at i 2017 flader det ud. Jeg stoler lige så lidt på det, som jeg stolede på det om 2015. Hvis de virkelig er så gode til at spå, vil jeg da meget hellere have lottotallene til på lørdag. Men i stedet for at tage ved lære genopfører de bare farcen i Sverige. Jeg kan godt undre mig over, hvor mange penge, der er i organisationen, bare du tager over på den anden side af Øresundsbroen. Der bliver brugt ufattelig mange udviklingsmidler derovre, men vel at mærke uden man begynder at omskole virksomheden til den virkelighed, de kommer ind i. I stedet tager de natbrillerne på, trækker gardinet for, og lader, som om toget kører videre. De er nu oppe på 8-9 % fald i brevene. Men i stedet for at tage et ansvar, vælger de at sige: om 3 år flader det ud. Postarbejder og særling: samme problem Henrik B. Larsen: - Når man ser, hvor stort brevfaldet er, og hvor kraftigt det påvirker virksomheden, synes jeg, virksomhedens ejer, som jo er staten, burde tage ansvar, og gå ind og sige: Det her er en større opgave, end virksomheden selv kan klare, og så sige: Lad os slippe af med nogle af de ældste ved at give dem nogle fratrædelsesordninger, og lad os give de unge mennesker muligheder for fx at få et svendebrev og altså ikke bare et 14 dages kursus. Morten Søndergaard: - Men det gælder jo også størstedelen af dine egne på særlige vilkår. De er i samme situation som postarbejderne. Henrik: - Ja, dem under 55 har da et problem. Postbladet maj 2015 27 Fra Sampension og 3F Post Nyt om arbejdsmarkedspensionen i Sampension 3F Post og HK Post & Kommunikation har fra 1. juli 2015 aftalt nye vilkår for arbejdsmarkedspensionen i Sampension. Medlemmer ansat uden særlige vilkår har en arbejdsmarkedspension i Industriens Pension eller Sampension. Er du optaget i pensionsordningen før marts 2007, eller er du ansat senere som arbejdsleder eller specialist, så har du pensionsordningen hos Sampension. Her sætter vi fokus på hovedlinjerne ved ændringen, men ikke på en systematisk gennemgang af alle forhold. Hvis du er omfattet af ændringerne, har du allerede modtaget brev fra Sampension. Har du ikke læst det endnu, så login på sampension.dk. Kontakt Sampension på 77 55 64 00, hvis der er noget, du er i tvivl om. Det er samtidig 3F Posts ønske, at medlemmerne generelt tager fat i Sampension til snak med en pensionsrådgiver – det gælder uanset, hvilket selskab man er i. Der skal være penge til resten af livet Den nye pensionsordning gælder fra 1. juli 2015 og er bl.a. resultatet af overvejelser om, hvordan vi bedst sikrer indtægten til hele pensionstilværelsen, som stiger med den generelle forøgelse af levealderen. Du kan se den ny oversigt efter sommerferien. I dag har medlemmerne i Sampension typisk en ratepension, som bliver udbetalt i en årrække – derefter ophører udbetalingen helt. Hvor mange år der sker udbetaling, afhænger meget af, hvornår medlemmet forlader arbejdsmarkedet. Medlemmet kan ikke selv bestemme, hvor mange år ratepensionen udbetales. De fleste modtager udbetaling i 15 år, ved en tidlig pensionering strækkes udbetalingen dog til det 82. år. De, som starter udbetaling, når de er fyldt 70 år, får alene 10 års udbetaling. ”Vi ønsker at opsparingen sker på en måde, hvor der både spares op til det lange pensionistliv, som mange vil opleve,og hvor man får en bedre fleksibilitet for medlemmet, når man lægger arbejdslivet bag sig”, siger Lars Chemnitz. giver dig et meget præcist billede af, hvor mange penge du har til rådighed. Er du gift eller samlevende, kan Pensionstjek tage højde for jeres samlede økonomi i pensionstilværelsen. Du får en vurdering af din forventede økonomi i sammenligning med din nuværende. Er vurderingen gul eller rød, så vurderer Sampension, at nedgangen i dit forventede rådighedsbeløb er for stor. Du får mulighed for at booke tid hos en pensionsrådgiver. Du møder rådgiveren fra Sampension i en skærmrådgivning, hvor I har nøjagtig samme oplysninger på skærmen – det gør det lettere, når I sammen gennemgår dine nuværende forhold og dine muligheder for selv at justere pensionsordningen. Opsparingen i den nye aftale Værdien af pensionsopsparingen ændres naturligvis ikke - men strukturen forbedres. Fremover vil en andel af opsparingen ske som en reelt livsvarig pension. 50% af pensionsbidraget vil da ske til basispensionen med forsikringsdækningerne og den livsvarige pension. Den del af pensionsbidraget, som medlemmet selv bestemmer over i den valgfrie del, bliver samtidig forøget fra 33,3% til 50%. I den valgfri del vil de fleste fortsat spare op på en ratepension, der fremover udbetales i mindst 10 år. Det gælder også den allerede optjente ratepension. Formålet med den nye ratepension er, at den enkelte kollega kan ændre perio- den, så udbetalingsforløbet ved overgang til pensionering kan aftales præcis til den enkeltes ønsker og behov. Øget behov for rådgivning Målet med den nye ordning er IKKE, at mange medlemmer skal have udbetalt mest muligt på kun 10 år – målet er at give bedre mulighed for, at det enkelte medlem sammen med Sampension finder det optimale udbetalingsforløb med en begavet Pensionsplan. ”Mange oplever pension som en svær og kompliceret beslutning – men den, som er passiv, får ikke det optimale ud af de midler, vi er sikret gennem overenskomsten. Jeg så gerne, at der var et krav om medlemsrådgivning, før pensions- udbetalingen starter”, siger Morten Søndergaard. Samspil med en række offentlige ydelser, skatteforhold mv., har stor betydning for den samlede privatøkonomi. Det er afgørende, at den enkelte vælger den rette udbetalingsperiode – det kræver beregninger og rådgivning. Det er et behov, Thomas Corval, kundechef i Sampension, er meget enig i, ”Analyse af privatøkonomien i pensionstilværelsen, herunder samspil med offentlige ydelser er kompleks. Vi benytter selv avancerede IT-værktøjer til beregningerne, så vi i dialogen kan holde fokus på medlemmets ønsker og behov. Modregninger i offentlige pensioner gøres så lempelige som muligt – og al formue og restgæld indgår, værdierne kan spredes ud over et helt pensionistliv. Den nye ratepension er afgørende, da vi i medlemmets Pensionsplan kan aftale præcis den udbetalingsperiode, der giver medlemmet den bedste økonomi.” Hvis intet foretages, vil ratepensionen blive udbetalt over de 10 år, hvilket vil være alt for kort for de fleste – og den livsvarige pension vil kun have meget lille betydning de kommende første år. Det er derfor brancheklubbens klare ønske, at hver enkelt kollega søger rådgivning om pensionsordningen. Det gælder for så vidt alle. Særligt vigtigt er det, at alle kolleger, der er fyldt 55 år, kontakter Sampension for at få rådgivning om arbejdsmarkedspension i Sampension. sion tager højde for alle væsentlige økonomiske forhold og naturligvis dine ønsker. Du kan også skrive, hvis du ønsker at aftale en rådgivningsdag for mindst 5 af kollegaerne, der har arbejdsmarkedspensionen i Sampension. Sammen aftaler I, hvornår der gennemføres individuel rådgivning, hvor mange andre elementer end arbejdsmarkedspensionen indgår. Pensionstjek Du kan hurtigt få overblik over dine økonomiske forhold – både nu og i fremtiden. Pensionstjek er et selvbetjeningsværktøj, der på kort tid gør dig klogere på netop din pension. Log på sampension.dk og start dit Pensionstjek af dit samlede pensionsforhold. Du kan indtaste din formue, gæld, dine skatteforhold og eventuelt dit budget. Det 28 Postbladet maj 2015 Pensionsplan Tilbuddet om en Pensionsplan retter sig mod medlemmer, der har rundet de 55 år. Pensionsplan giver råd om, hvordan du får mest muligt ud af tilværelsen som pensionist – herunder tackler overgangen fra at være på arbejdsmarkedet til at nyde godt af den formue, som du har sparet op til pensionstilværelsen. Sampen- Er du TR for kollegaerne? Sampension stiller gerne op med informationsmøder af 1½-2 timers varighed – det kan ske på arbejdspladsen eller i afdelingen. Skriv til Thomas Corval tco@sampension.dk, hvis du vil aftale møde for kollegaerne. Postbladet maj 2015 29 Pilotforsøg med friteam - Aabenraa Plads til den hurtige, plads til den langsomme De får ikke ”raketter” under fødderne Hvordan fandt postområdet frem til, Tinglev-teamet fra Aabenraa skulle med i pilotforsøget? Har det med størrelsen at gøre? Distributionsleder Jesper Jensen – En af forudsætningerne er, at man kan isolere teamet mht. mængder og forbrug. Og i dag har man mange steder blandede teams, der laver opgaver for hinanden. Men Tinglev er et af dem, der skiller sig ud. Selv om de er en del af et omdelingscenter, laver de deres egne opgaver. De er holdt adskilt. Projektet siger, et friteam helst skal være på en 8-10 stykker, så man får et tæt samarbejde? Fællestillidsrepræsentant Torben Struck: – Det er vores næste udfordring i postområde, Fyn og Sydjylland. For når vi kigger rundt, er det et meget begrænset udvalg af teams, der er nede i den størrelsesorden. Efterhånden er de fleste oppe på 30-40 medarbejdere. Og i alle de mindre huse er der også ét, stort team. Så kun 3-4 stykker i hele postområdet har været reelle kandidater. Og når man så også skal kigge på, hvor de ligger i feltet mht. produktivitet, og det heller Et team i pilotforsøget må heller ikke føle, de får det trukket ned over hovedet. Mit indtryk var også, at gruppen var åben overfor det? Distributionsleder Jesper Jensen: - De er meget åbne for det. Og i det hele taget er det et team, som gerne vil gøre det, der skal gøres, både i forhold til vision, mission og andre mål, der bliver sat op. Da jeg nævnte, projektet vil have gennemsnitsteam til forsøget, sagde en, at hun da mente, de var bedre end gennemsnittet? De har i hvert fald den store kompetence, at de hverken med hjertet eller hjernen kan leve med, forsendelser ikke bliver delt ud. Det er rent bord hver dag. Vi prøver også at sætte den bemanding på, der skal til for at få forsendelserne ud. Men da vi ligesom alle andre har varierende mængder, er Jesper Jensen - Jeg ser det også som en måde at vække de selvbærende team til live igen. 30 Postbladet maj 2015 Fra Team Tinglev, Aabenraa ikke må være nogle, vi forventer, der sker de store forandringer for i løbet af efteråret, som fx at de overgår fra et omdelingssted til et depotsted, så var valget egentlig ikke så svært. Andre mekanismer i mindre team Så på områdeplan kan teamstørrelsen blive et problem? Jesper: - Jo, men erfaringen siger, at i mindre team, er der nogle andre mekanismer, der spiller godt sammen. Man lærer nemmere hinandens styrker og svagheder at kende, og at acceptere disse til fælles gavn. Her i huset har vi også større teams. Et af dem, husets største, er et rent knallert/cykel team. Der er der, naturligt nok, ikke samme interesse og mulighed for at hjælpe hinanden hjem. Det søges forbedret ved at inddele det store team i mindre geografiske grupper. Da jeg spurgte Tinglev-teamet: Hvad nu med de langsomme, når der står en bonus på højkant, var svaret også: Jamen vi hjælper hinanden færdige Jesper: - Det er også min egen grundholdning, at der er plads til den hurtige, og plads til den langsomme, plads til den unge og plads til den ældre. Det er vigtigt at pointere. Jeg tænker også, man på landsplan har mange teams med en god blanding af årgange. Så vi er ikke atypiske. Vi kan jo heller ikke bare skifte ud. Og ville det være det rigtige bare at skifte ud til hurtigløbere? Tit opdager du jo, at nogle, der har været her lidt længere, også har meget viden, som kan bruges. Hvis ikke der ligger et kvalitetsbrist bag hurtigløberens præstationer, er det jo vores opgave at tage ved lære af de metoder, vedkommende bruger. Alle kan bidrage forskelligt. Opgaven er at få et samspil i gang, hvor vi bruger hinandens styrker, hjælper med at forbedre de mindre stærke sider og accepterer hinanden. der naturligvis både lidt spild og overarbejde. Det lød, som om det, der tiltalte dem mest, var metodefriheden og den større indflydelse. Ikke så meget bonussen, selv om de jo godt ville have den, hvis der faldt noget af? Jeg tror også, det er metodefriheden, der vægter. De får ikke ”raketter” under fødderne, fordi der kan hentes lidt ekstra kroner. Jeg tror, de først og fremmest vil tage vare på hinanden og på den fælles opgave at omdele alle forsendelser korrekt. Fællestillidsrepræsentant Torben Struck: – Og så vil de gøre det på den måde, de mener produktionen skal tilrettelægges i stedet for den klare budgetstyring med faste rammer og standarder for, hvordan det hele skal foregå. Det er der, deres fokus er. Torben Struck – I stedet for den klare budgetstyring med faste rammer og standarder vil de gøre det, som de synes, det er mest fornuftigt AIK, og hvad der ellers er kommet styringsmæssigt, er de blevet pålagt at gøre. Og det har vi så gjort, siger de, men nu får vi da muligheden for at gøre det, vi synes, er det mest fornuftige. Aabenraa – folk mødes og får en snak før arbejdstids begyndelse Postbladet maj 2015 31 Pilotforsøg med friteam - Aabenraa Tilkaldevikarer bruges sjældent på hverdage Kan friteams mindske forbruget af tilkaldevikarer? Distributionsleder Jesper Jensen: - Vi har meget lidt fravær i Tinglev teamet. På den måde skiller de sig positivt ud. Tilkaldevikarer bruges derfor sjældent på hverdage. Men vores tilkaldevikarer er samtidig ansat som fredaglørdags afløsere. Der se vi dem. De er med i teamet – en del af Os. Det med at afskærme timer til bonus har man ikke diskuteret endnu? De ved, der er mulighed for at generere noget ekstra til hver enkelt, men der er ikke sat noget beløb på. Tidsakkorden dyrker de jo heller ikke. De hjælper hinanden hjem? I princippet kunne man sige, hver enkelt kunne køre ud med det, der nu er tildelt. Og så kunne de sige farvel, når det er overstået. Men de tager fat i hinanden. Og det skal stadigvæk vægtes. Men det kræver vel også en geo- Team Tinglev, Aabenraa – de finder selv ud af det grafi, så man kan nå hinanden? Fællestillidsrepræsentant Torben Struck: – Ja, men også samhørighed, at du har et lille team, hvor man føler noget for hinanden og ikke kan gemme sig i flokken. Det er også rigtig godt, at arbejdsmiljørepræsentanten er en del af teamet, så man er tæt på, hvad der sker i det psykosociale samarbejde. Jesper: - Det er også min rolle at fortælle, vi skal acceptere hinandens forskelle. Og det er en proces, der fortsætter hele tiden, så der ikke lige er nogen, der glemmer det og hopper af. Hvornår er det smart at hjælpes ad? Det er lige før, projektet ville sige: det team er for godt! Distributionsleder Jesper Jensen: - Ja, men de er også meget selvstændige. Og fokusmålingen kan stort set heller ikke forbedres. Der er opgaven mere at fastholde resultatet. Derimod har teamet et forbedringspotentiale på produktiviteten. Den er god, men ikke blandt de højeste. Kan det hænge sammen med, de hjælper hinanden hjem? 32 Postbladet maj 2015 Det kan det. Og de nævner det også selv. Flere omdelere kører jo i bil i en større geografi. Og der kan godt blive ringet ude fra: Jeg har brug for hjælp! Men det er måske ½ time inden fyraften, og kollegaen der skal ud og hjælpe i bil, har jo også en transport. Så tit, når man kommer derud og gerne vil hjælpe, er behovet meget lille. De vil hjertens gerne hjælpe hinanden, men hvornår er det smart og ikke smart? Det skal der arbejdes med. Arbejdslederen skal være coach Er man i gang med at udforme nogle spilleregler? Distributionsleder Jesper Jensen: - Vi har allerede nogle synlige spilleregler, der rummer meget af det, der foregår i teamet, netop det med at sige fra og til og tage vare på hinanden. Men måske skal de genopfriskes og justeres lidt. Og arbejdslederen har stadig en rolle – men hvilken? Jeg synes ikke, min rolle ændrer sig så meget. Jeg har hjælp en gang i kvartalet af driftskoordinatoren med planlægningen, ofte kombineret med arbejdsmiljøarbejdet. For hun er tillige eneste arbejdsmiljørepræsentant i huset. Og de timer er givet godt ud. Vi står sammen om at se på bemandingen med flere øjne – og med fælles mål. Det er en af de få opgaver, der er tilbage til et selvbærende team, og som jeg vægter. Teamet accepterer også hendes rolle. Der er respekt om det. Arbejdslederens rolle skal mere være at coache? Team Tinglev, Aabenraa – summemøde, torsdag den 19. marts Ja, men jeg synes allerede, min rolle er meget coachende. Jeg prøver at fange de ideer, teamet har. Lige i dag kom en med en ide til, hvordan vi kan forbedre torsdagen fremover. Det kommer fra dem selv, uden der skal prikkes ret meget til dem. Mønstrene osv. laver de også selv. Som et bevidst valg deltager jeg heller aldrig hverken i pakke- eller budbordssorteringen eller er ude at omdele breve i Tinglev-teamet. På den måde bliver det deres ideer og ikke kun mine, der kommer frem, når vi laver noget om. De arbejder med det i dagligdagen – de ved bedst. Min rolle er mere at binde trådene sammen. Kan man lave det småt nok? Så mindre grupper er bedst? Distributionsleder Jesper Jensen: - Jeg er en klar fortaler for det. Nu har jeg et større team og et mindre team, og kan se forskel: de fleste resurser skal bruges i det store team - naturligt nok. I det store team kan en driftskoordinator, som også findes der, heller ikke, selv om hun er meget dygtig, nå alle hjørnerne. Det kræver en større koordinering mellem lederen og koordinatoren. Et mindre team vil kunne opnå en større grad af selvstændighed og dermed ansvarsfølelse. De vil lettere brænde for opgaverne – og det er jo det optimale for virksomheden. I en nabogruppe sagde en, hun også gerne ville være i et friteam Fællestillidsrepræsentant Finn Schebye: - Det er kun godt, hvis det bliver en succes for alle parter. Det skulle det gerne blive for virksomheden og kollegerne, at de får frihed. Jesper: - Jeg ser det som en måde at vække de selvbærende teams, som er gået lidt døde, til live igen. Finn: - Ja, men det kræver også, vi har en ledelse, der kan finde ud af at coache. Nu er det ikke et problem her med Jesper, men der er nogle steder, hvor jeg godt kan se, vi får nogle udfordringer ledelsesmæssigt, fordi man måske ikke kan stille sig over i en anden rolle, hvor man skal guide i stedet for at diktere. Jeg tror også, at jo mindre grupper, man laver, desto lettere bliver det at snakke sammen og løse problemerne. Men jeg kan da godt se for mig, der er nogle storbyer, der får problemer med at afgrænse det ene og det andet. Spørgsmålet er, om man kan lave det småt nok. Det kræver i hvert fald, at man kan coache og forstå, det er en ny rolle, man får som ledelse. Postbladet maj 2015 33 Info fra feriekontoret Efterår 2015 - lodtrækning Du skal huske at bekræfte (ved afkrydsning på ansøgningsskemaet), at du er forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikringsforening. Forsikringstager er den person, som står på indbetalingskortet. Flere kan godt være omfattet af forsikringen, men kun én kan være forsikringstager. Når de er på plads, foretages lodtrækning i Postfonden, hvor aktive og pensionister også deltager på lige fod. Til sidst foretages lodtrækningen i Ferieforeningen, hvor aktive og pensionister også deltager på lige fod. Årstal I Tjenestemændenes Forsikringsforening og Postfonden har det betydning, hvornår du sidst havde et feriehus. Altså det årstal, du sidst benyttede et af Postens ferieboliger. Søger 2 personer det samme hus, i den samme uge, så bliver den person trukket ud, som har det laveste årstal for sidste benyttelse af et feriehus. Hvilket af postens feriehuse er underordnet og det er ligegyldigt, om du har fået ferieboligen tildelt ved lodtrækning eller om du har booket det efter lodtrækningen. Lodtrækningen er som nævnt blot en metode. I Ferieforeningen foregår lodtrækningen efter, hvor mange point den enkelte har. 14 dages ophold Et 14 dages ophold starter altid i lodtrækningen i en ulige uge. 34 Postbladet maj 2015 Hvis du ikke er heldig at vinde i lodtrækningsrunden, så tjek på hjemmesiden eller ring ind og hør, om der skulle være noget ledigt i en anden uge end der, hvor du har søgt eller om en af de heldige, har meldt afbud. Frister, betaling og afbud Ansøgningsskemaet skal være Feriekontoret i hænde senest mandag den 22. juni 2015 med morgenposten. Hvis du vinder i lodtrækningen, vil du modtage brev med indbetalingskort senest lørdag den 27. juni. Betalingsfristen for det vundne ophold er d 1. juli 2015. Der sendes kun brev til de, der vinder. Der kan meldes afbud uden betaling frem til betalingsfristen den 1. juli 2015. Senere afbud koster principielt op til halv leje. Du kan afmelde et ferieophold ved at returnere vinderbrevet påskrevet ”afbestilling”. Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F Rækkefølgen Lodtrækning i Tjenestemændenes Forsikringsforening foregår først. Dette er besluttet, fordi de, der kan søge disse ferieboliger, er den gruppe (også pensionister), der har flest muligheder. Aktive og pensionister søger på lige fod. Ansøgningsskema og ledige uger Ansøgningsskemaerne kan printes ud fra hjemmesiden www.3fpost.dk - klik på ”Ansøgningsskema efterår 2015”. På hjemmesiden meddeler vi også, hvilke uger der er ledige efter lodtrækningsrunden samt priser og faciliteter for hver enkel bolig. Ferieforeningen 14 dage A2 B2 C1 C3 D1 E1 F1 G1 H1 H2 J1 Hasle Bornholm, 6 pers. Kramnitze v. Rødby Langeland 1 & 2 (ombyg) Ny Langeland Hejsager Hvide Hus, Blåvand Skyum, nyt hus Grenå Rørvig Tutten, Nykøbing Sj. Dyngbylund, Odder Nej Nej Nej P1 P2 P3 P4 P5 P6 P7 P8 Fanø Udsholt Hvide Sande Mols Christianshavn Kbh., 4. sal Nørløv Strand, Hjørring Liseleje Ny Kramnitze, Lolland Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 7 dage R1 Gl. Kirkesti 1, Skagen R2 Lars Bødkersvej, Skagen Nej Nej Tjenestemændenes Forsikringsforening T2 Rømø T4 Ny Blåvand T5 Fjellerup T6 Martofte v. Kerteminde U1 Berlin, 4 pers. U3 Norge, Telemarken U4 Prag U5 Budapest U6 Paris, Clichy U7 St. Raphael, syd for Nice U8 Marino, syd for Rom U9 Barcelona V1 Lissabon, Expo V2 Oslo V3 Berlin, 8 pers. V5 London Greenwich, 6 pers. V6 Amsterdam V7 Mallorca V8 Malaga Adresse: _______________________________ Tlf: _____________________ Nej S2 Samsø, Syd Fulde navn: _____________________________ ______________________________________ P9 Christianshavn, Kbh., stuen S1 Samsø, Nord Ansøgning om ferieophold 2015 fra uge 40 – 42 (27/9 – 18/10 2015) for postmedlemmer i 3F og postpensionister fra 3F samt det tidligere DPF. Cpr.nr: __ __ __ __ __ __ - __ __ __ __ Postfonden Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F Alle ansøgninger indtastes i Feriehusprogrammet. I programmets database, er alle ansøgningsberettigede lagt ind. Den enkelte kan kun indtastes 1 gang, så man kan ikke forøge sin chance ved at indsende flere ansøgningsskemaer. Efterår 2015 – lodtrækning Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F, som er forsikringstagere i Tjenestemændenes Forsikringsforening. Sådan foregår lodtrækningen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Jeg søger ferieophold i uge Uge nr. 1 Uge nr. 2 Uge nr. 3 Du kan vælge mellem 3 mulige uger, hvor du ønsker ophold. Prioriter dine ugeønsker. 1. prioritet i felt ”Uge nr. 1” o.s.v. 14 dages ophold skal starte i en ulige uge og skal markeres i kolonnen ”14 dage” ud for ferieboligen. Jeg bekræfter, at være forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikringsforening Denne ansøgning indsendes til: Feriekontoret Peter Ipsens Allé 27 2400 København NV Tlf: 88 92 33 60 og skal foreligge med morgenposten senest mandag den 22. juni 2015. OBS! Kun vindere af ferieophold får svar og det sker senest lørdag den 27. juni 2015. Betaling for opholdet skal ske senest den 1. juli 2015. Du kan printe ansøgningsskema ud fra hjemmesiden www.3fpost.dk I ansøgningsrunden kan der søges 10 steder i prioriteret rækkefølge. Skriv 1, 2, 3, 4 o.s.v. Postbladet maj 2015 35 X X 3 4 3 3 2 3 4 3 2 300 800 800 X X X X X X X X X 2 3 2 2 3 4 3 3 1 4 3 3 3 2 3 3 3 2 4 3 2 2 3 900 900 300 300 700 900 700 50 3 døgn inkl. forbrug X X X X X X X Pris pr. uge inkl. forbrug X Internet X Sauna X Spa X X Opvaskemaskine 300 150 500 100 300 500 900 500 900 300 100 Tørretumbler 2 2 2 3 3 3 3 3 2 2 3 Vaskemaskine Meter til badestrand 4 4 Antal soverum Heraf i køjeseng 2 2 4 6 4 6 6 6 4 4 2 Heraf i hems / alkove Heraf i alm. seng Heraf i opholdsrum Priser og faciliteter efterår 2015 Sovepladser i alt Priser og faciliteter – efteråret 2015 2800 2700 2600 3450 3100 3350 3350 3350 2800 2750 2800 1500 1500 1400 1800 1700 1800 1800 1800 1600 1500 1500 3600 3700 3600 3600 3800 3600 3700 3500 3800 1700 1800 1700 1700 1800 1700 1800 1700 1800 3600 3600 3250 3250 3600 4600 3600 3900 3500 3200 3600 3250 3600 3600 3600 3600 3700 3200 4000 3600 3550 4000 4000 1800 1800 1600 1600 1700 2300 1700 1900 1700 1600 1700 1600 1700 1700 1700 1700 1800 1500 2000 1700 1700 1900 1900 FERIEFORENINGEN Hasle, Bornholm 6 Kramnitze, Lolland 6 Langeland 1 & 2 4 Hejsager, Haderslev 6 Blåvand ** 6 Skyum, nyt hus 6 Grenå 6 Ny Langeland D & F 6 Rørvig ** 5/6 1/2 Tutten, Nykøb. Sjælland 4 Dyngbylund, Odder ** 6 2 4 X X X X X X X X X POSTFONDEN Fanø Udsholdt Hvide Sande Mols Christianshavn, 4. sal Nørlev Strand Liseleje Ny Kramnitze, Lolland Christianshavn, stuen 8 9 8 6 6 8 10 8 6 2 2 6 7 6 6 4 6 8 6 4 2 2 2 2 2 2 300 600 150 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 3 6 4 4 6 6 6 6 2 2 6 4 6 4 6 4 4 2 8 6 4 4 6 2 2 2 2 2 2 6 4 2 4 4 ** = ikke egnet til gangbesværede. Aktive og pensionister søger på lige vilkår. Et ferieophold er strengt personligt og må ikke overdrages til andre. Ferieboligernes faciliteter, toiletforhold, renovation m.v. er kun beregnet til det anførte antal sengepladser. I alle husene er der dyner og hovedpuder svarende til antal anførte sovepladser. Sengetøj skal medbringes. 500 1500 100 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Der er service til 8 - 12 personer i hvert hus samt køkkengrej til almindelig madlavning. Der er TV, radio og CD afspiller i alle husene. Lejerne gør selv rent til næste lejer, når ferieboligen forlades. Det er tilladt at tage hund med i ferieboligerne, men skån møbler med et medbragt tæppe og gør ekstra grundigt rent. Skiftedag er søndag, ankomst kl. 1500 og afgang kl. 1400. I Paris og Ny Blåvand er afgang dog kl. 1200. ID Nr. 42427 Skagen, Gl. Kirkesti ** 5 Skagen, Lars Bødkersvej 6 Samsø, nord 6 Samsø, syd 6 Rømø 8 Ny Blåvand - ## 8 Fjellerup ** 8 2 Martofte, Kerteminde 8 Berlin 4 2 Norge ** 10 2 Prag ** 8 2 Budapest 8 Paris - ## 6 Nice, St. Raphael ** 6 2 Marino, Rom ** 6 Barcelona 6 Lissabon ** 8 Oslo 6 Berlin 2, stor 8 London 2, lille 6 Amsterdam 4 Mallorca ** 4/6 (2) Malaga** 6 Maskinel Magasinpost FORSIKRINGEN
![Hele svendeprøven [Medium Size]](http://cdn3.abcdocz.com/store/data/003823517_1-c5f1c84d82b7e29d3bf5ad071819a880-250x500.png)
© Copyright 2024