Kære elever, forældre og medarbejdere Mandag den 3. august tiltrådte jeg som skoleleder på Viby Skole. På en tidlig morgen og på en dejlig varm sommerdag, mødte mit syn de flotte gamle bygninger, idyllisk beliggende mellem flotte store træer, kirke og i kuperet terræn. Stemningen blandt medarbejderne var positiv og gensynsglæden ved at se hinanden efter ferien var enorm. De elever som startede i SFO var både glade og nogle meget spændte på det nye. Jeg har min baggrund i skoleverdenen, og har siden 2012 været ansat som viceskoleleder på Højvangskolen i Horsens, og var under implementeringsfasen af skolereformen i 2014 konstitueret skoleleder i 11 måneder. Derudover har jeg været viceskoleleder/souschef på Sødalskolen i Viborg Kommune, lærer på Karup Skole, og timelærer på Gudenådalens Ungdomsskole. Jeg har arbejdet med skoleledelse siden 2007, været folkeskolelærer siden 2003, og har ledelseserfaring fra anden sammenhæng siden 1997 som tidligere reserveofficer i forsvaret. Reformen har skabt store forandringer i folkeskolen, og i den nuværende realiseringsfase opleves det hos alle skolens aktører, både forældre, elever, medarbejdere og omgivende samfund. Selvom der er udfordringer, er jeg meget positiv overfor den udvikling der er sat i gang. Jeg er optaget af en elevcentreret ledelsestilgang, hvor fokus rettes mod skolens kerneydelse læring og trivsel. Elevernes læring, trivsel og dannelse er udgangspunktet for alt skolens arbejde, og er det som skole, elever og forældre skal arbejde sammen om. I efteråret 2014 var jeg heldig at komme med på en læringsrejse til Ontario i Viby Skole Den 9. august 2015 Kirkevej 2 8260 Viby J Telefon: 8713 9160 E-post: vib@mbu.aarhus.dk Hjemmeside: www.viby-skole.dk Viby Skole www.viby-skole.dk Canada, som netop har dannet baggrund for den danske skolerefom. Rejsen skabte stor inspiration for arbejdet med udviklingen af den danske folkeskole, selvom der kulturelt er store forskelle på de to lande, kan man ikke se bort fra, at Ontario har skabt nogle flotte resultater gennem målstyret læring, dataopsamling og datainformeret ledelse. Netop den elevcentrede ledelsestilgang vil i en dansk sammenhæng kunne være med til at danne struktur og retning for både medarbejdere, elever og forældre. Privat bor jeg i Gjessø ved Silkeborg sammen med min kone og vores tre børn. I min fritid dyrker jeg idræt, især løb, orienteringsløb og mountainbike. Jeg nyder også fritiden sammen med min familie og mine venner. På medarbejderfronten, har Viby Skole fra august fastansat Razeli Maja Nielsen og Sylvester Røn Winkel. Begge var vikarer i forrige skoleår, og Razeli begynder som kontaktlærer i 7.a med fagene dansk, historie og idræt, mens Sylvester begynder som kontaktlærer i 1.a, med faget matematik, samt som naturfagslærer i 8.d. Tillykke med ansættelsen til begge to. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med Jer alle sammen, og ønsker Jer en god opstart her i august måned. Kig forbi kontoret og hils på mig ved lejlighed. Med venlig hilsen Henrik Kallestrup Skoleleder Viby Skole
© Copyright 2024